/2008_3_1_Behov_for_optiker

Page 1

OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

6

Stort behov for optometrister der tilbyder synstræning For et år siden åbnede Roskilde Synspleje, en af landets ganske få specialklinikker, der udelukkende beskæftiger sig med synstræning. Kunderne er fortrinsvis skolebørn med indlæringsproblemer, der ifølge eksperter er et stigende problem.

Af Claus Suk Yong Jacobsen Optometrister, der beskæftiger sig indgående med synstræning, vurderer, at op mod en fjerdedel af alle skolebørn har ”learning related visual problems”, altså problemer med visuelle færdigheder, hvilket kan føre til vanskeligheder, når de skal læse i længere tid. Det fremgår blandt andet af en informationsfilm produceret for Irisgruppen, en dansk studiegruppe af optometrister, hvoraf de fleste beskæftiger sig med synstræning. Optometrister med erfaring i synstræning påpeger desuden, at 90 procent af alle børn med indlæringsproblemer og læsebesvær kan hjælpes med synstræning. ”Vi mærker stigende interesse og efterspørgsel fra både private familier og faggrupper, der beskæftiger sig med børn. Det egentlige behov har været der hele tiden, men det er først indenfor de sidste 8-10 år, at det rigtig er blevet erkendt herhjemme at synstræning har en markant positiv effekt på indlæringen/læsningen”, udtaler optometrist Hans Tærsbøl (OD, FCOVD), som driver en af Danmarks ganske få optometriske specialklinikker, der udelukkende beskæftiger sig med synstræning. Henvisningerne kommer fra lærere og fysioterapeuter, der er blevet opmærksomme på virkningerne af synstræning samt fra andre optometrister i byen.

”Nu, hvor vi alene beskæftiger os med synstræning, er vore kolleger i byen glade for at henvise til os”, siger optometrist Hans Tærsbøl. Han har, som en af et dusin danske optometrister taget verdens eneste certificerende uddannelse i neurodevelopmental optometri på College of Optometrists in Vision Development, Ohio. ”De henvisninger vi får via vores kollegaer, er problemer som er blevet afdækket i løbet af deres undersøgelse, og som ikke umiddelbart kan løses med enten briller eller kontaktlinser. Det kan dreje sig om dårlig konvergensevne, nedsat stereopsis, suppressionstendenser eller hovedpine som tidligere er blevet undersøgt uden resultat”, forklarer Hans Tærsbøl. Henvisninger fra fysio- og ergo-terapeuter drejer sig fortrinsvis om forhold i den visuelle perception og de visuomotoriske præstationer, det vil sige den rumlige orientering, hånd/ øje koordination i forbindelse med at kaste og gribe, samt den almene koordinationsevne hvor synet indgår som den primære faktor. Undersøgelse og træningsforløb 80 procent af klientellet i Roskilde Synspleje er i øjeblikket børn, hvor størstedelen er børn i alderen fra 7 til 12 år. En del af børnene er ikke modtagelige for undervisning i en hel skolelektion på 40-45 minutter, og de

har derfor også svært ved at koncentrere sig om hjemmearbejdet. Når der er tale om børn gør Hans Tærsbøl og optometrist, Pernille Østberg, meget ud af at forklare på forhånd, at hjemmeøvelser udgør en væsentlig del af synstræningsprogrammet. ”Det kræver meget af familien at lave sådan et hjemmeprogram. Hvis man kan få familien med på at lave


s t o f

søgelse, der skal afdække den centrale problemstilling. En sådan undersøgelse varer ca. 1_ time. Det er nødvendigt med diverse små pauser indlagt, fordi en stor del af børnene har vanskeligheder med at bevare koncentrationen i længere perioder. ”Manglende koncentrationsevne er jo kun et symptom, og i løbet af vores undersøgelse af barnet skal vi gerne nå ind til at afdække problemet og redegøre for en løsningsmodel. Løsningen kan også sagtens være en terapeutisk brillekorrektion, det vil sige en korrektion der har til hensigt at 'afstresse' synet i læse- indlæringssituationer”, siger Hans Tærsbøl. Ud over den standardiserede optometriske undersøgelse indgår elementer som grov- og finmotoriske færdigheder relateret til synet (for eksempel kaste/gribe, balance, kropsholdning, læseafstand og blyantgreb ved skriv-

F a g l i g t

punkt udføres hver dag for at være effektiv. Øvelserne de første 3 mdr. vil som oftest være meget grundlæggende indenfor de enkelte områder der skal trænes. Sværhedsgraden øges efterhånden. I starten kan man ikke lægge det ind i den tid, man laver lektier, men i senere faser er dette en tidsbesparende mulighed. ”Det er væsentligt at finde stress-eller frustrationsniveauet for den enkelte. Den grænse bør ikke overskrides”, siger Hans Tærsbøl. ” Når man skal vise en øvelse, for eksempel, så prøver man at se om de kan klare den let, eller om man kan gå et niveau op. Nogle gange kan man se, at det er for svært, og så har jeg overtrådt deres tærskel.” Derfor bliver træningsprogrammet nøje udformet i forhold til de individuelle betingelser og ændret fra gang til gang på basis af en synsunder-

OPTIKEREN 3 . 2008

nogle øvelser, eventuelt en storebror eller en storesøster, så bliver det et familieanliggende. Børn, der er under teenage-alderen, kan man ikke forvente skal kunne tackle det selv. Derfor vil jeg også meget gerne have, at begge forældrene er med til det første møde”, siger Hans Tærsbøl. Forud for det første møde gennemføres et telefonisk interview med henblik på at afdække problemstillingen så tidligt som muligt og afgøre, om det er relevant at de kommer til en undersøgelse. ”Man kan som hovedregel sige at vi afviser patologiske tilstande, som kræver medicinsk eller anden terapeutisk behandling”, siger Hans Tærsbøl. Et typisk træningsforløb strækker sig over 8-12 måneder med træningsintervaller i klinikken på 60 minutter hver 2. til 3. uge. Hjemmetræningen tager 20-30 min. og skal som udgangs-

7


OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

8

ning), de tidlige reflekser (eventuel tilstedeværelse af de primitive/fødselsreflekser, som endnu ikke er integreret i motorikken) og visuel perception (opfattelse af rum/retning, visuel hukommelse, visuelt overblik). Læsevanskeligheder er et samfundsproblem Ifølge OECD's PISA-undersøgelse fra 2000 har 17-18 procent (2000-2003) af danske unge så dårlige læsekompetencer, at de ”må forudsiges at have vanskeligheder ved at kunne anvende læsning til at tilegne sig ny viden”. Det er denne procentdel af eleverne, der somme tider betegnes 'funktionelle analfabeter'. Ifølge PISA-undersøgelsens konklusioner spiller familiebaggrund, klasseforhold og etnisk bagrund en stor rolle. Optometrister med baggrund i Neurodevelopmental Optometri påpeger imidlertid ofte, at der kan være en synsrelateret forklaring på det sti-

gende antal børn med indlæringsproblemer. Ændrede livsmønstre med mere motorisk passivitet i barndommen fører til mangelfuld udvikling af de neurologiske funktioner, der betinger barnets evne til at fokusere og styre sit samsyn. Samtidig stiller det moderne samfund øgede krav om koncentration og læsefærdigheder. ”Et barns udholdenhed rent læsemæssigt skal ses i forhold til klassetrinnet, og de daglige krav der dermed stilles til koncentrationsevnen. Det afhænger samtidig af hvor meget hjemmearbejde der gives af den enkelte skole”, siger Hans Tærsbøl. Optometrister, der er på forkant med udviklingen indenfor synstræning vurderer, at mellem hver femte og hver fjerde skolebarn kan få gavn af et synstræningsforløb, uden at de af den grund er ”funktionelle analfabeter”. ”De børn vi har i træning oplever ofte markante forbedringer omkring den generelle indlæring - øget koncentration og udholdenhed og dermed højere læsehastighed, bedre forståelse og større lyst til at læse”, siger Hans Tærsbøl og fortsætter: ”Det er vanskeligt at afgøre hvor mange vi kan hjælpe, da definitionen på funktionelle analfabeter ikke er helt tydelig. Af de børn vi træner, ser vi forbedringer på mange områder udover det rent indlæringsmæssige. Det kan være deres sociale adfærd, fritidsinteresser og deres selvværd. Altså bløde værdier som er svære at måle på.” Som optometrist med en indgående kontakt til de relevante faggrupper mener han, at behovet for synstræning er ”markant større end antaget”. ”Vi lever i en meget visuel verden, så det betyder virkelig noget, hvis du har svært ved at læse”, udtaler Hans Tærsbøl og påpeger, hvordan der i de seneste år er kommet et øget fokus på synstræning indenfor sportsverdenen og i relation til det øgede arbejde med EDB. Synstræning er både samfundet og optometristers interesse Hans Tærsbøl mener, at det i forhold til samfundets øgede udbud af visu-

elle informationer og øgede krav på arbejdsmarkedet er vigtigt at afdække og afhjælpe visuelt relaterede indlæringsproblemer så tidligt i skoleforløbet som muligt. ”Samfundsmæssigt vil befolkningen ligeledes have gavn af et optimeret syn og en dermed bedre indlæringsevne. I skolesystemet kunne det være anledningen til at udvikle et screeningsystem, som alle skal igennem før skolestart for at finde de børn, der har behov for en mere dybdegående undersøgelse”, siger Hans Tærsbøl. Desuden forventer Hans Tærsbøl, at optometrister fremover vil se en lavere basisindtjening på produkterne briller og kontaktlinser, som omvendt vil kunne profitere af at basere en del af indtjeningen på honorarer, herunder synstræningshonorarer. ”Faget kan og bør gøre mere opmærksom på denne serviceydelse, da det vil være endnu et tilbud for den enkelte optometrist, der måske gør at man ikke er så sårbar i den efterhånden stigende konkurrence på produkterne”, siger Hans Tærsbøl og slår fast: ”Vi kunne sagtens være mange flere, der udøver denne del af faget”.


OPTIKEREN 3 . 2008

s t o f F a g l i g t

10

Fakta COVD COVD er den eneste certificerende uddannelse i synstræning på verdensplan. Da uddannelsen som optometrist i USA er en kandidat-uddannelse, mens uddannelsen i Danmark er en bachelor-grad, skal der søges om særlig tilladelse til at få lov at gennemføre COVD-kurset. Prøven, der kvalificerer til titlen FCOVD er legendarisk

hård og omfatter både skriftlige prøver, multiple choice tests og mundtlig eksamenination i tre forskellige cases. Fellows of College of Optometrists in Visual Development aflægger en ed på at overholde etiske standarder.

Iris-gruppen Iris-gruppen er en af landets studiegrupper for optometrister. Den blev grundlagt i Roskilde og fungerer i dag som en kreds af optometrister, der arrangerer heldagsmøder med foredrag. Udgangspunktet er, at gruppens medlemmer anlægger et helhedssyn på optometri.

Medlemmerne er som oftest specialiseret i briller, kontaktlinser, svagtsynsoptik, synstræning, motorisk udvikling, kognitiv udvikling eller ernæring.

Hans Tærsbøl Hans Tærsbøl blev udlært optometrist i 1971. Fra 1971-1973 studerede han på College of Optometry, University of Houston, hvor der på det tidspunkt var meget fokus på synstræning. Hans Tærsbøl er desuden dommer i Optimuskonkurrencen på Optometristhøjskolen. I 1995 bestod Hans Tærsbøl College of Optometrists in Visual Development's eksamen, der kvalificerer til at udøve synstræning i USA, og medfører retten til at føje bogstaverne FCOVD (Fellow College of Optometrists in Visual Development) til sit navn. Hans Tærsbøl tilknyttet som konsulent for DGI, hvor han underviser i samsynets betydning, blandt andet for eliteskytter. Roskilde Synspleje samarbejder med Roskilde Hjerneskadecenter Roskilde Synspleje har indgået et samarbejde om et 12ugers forløb med BOMI, Roskilde Amts Hjerneskadecenter, hvor Hans Tærsbøl og Pernille Østberg træner en gruppe på fem patienter. I første omgang er der tale om et pilotprojekt på 12 uger, hvor Hans Tærsbøl og Pernille Østberg træner fem voksne hjerneskadede i alderen fra 22-62 år. For alles vedkommende er der visuelle vanskeligheder som blandt andet dobbeltsyn, suppression og manglende kontrol over øjenbevægelserne. Desuden er der for fleres vedkommende klager over svimmelhed, manglende læse-

lyst og træthed ved nærarbejde. Problemerne er blandt andet forårsaget af følgerne efter trafikuheld (piskesmæld), hjerneblødning og blodpropper, alle områder som optometristne i Roskilde Synspleje har erfaringer med. ”Når der sker noget med hjernen, mister man ofte kontrollen over sin øjenmuskulatur. Mange oplever dobbeltsyn, når de skal læse. Vi har haft folk, der har haft chefstillinger, men nu er helt opgivende, fordi de end ikke kan læse avis”, siger Hans Tærsbøl. De hjerneskadede, der indgår i det aktuelle pilotprojekt, er udvalgt af personalet ud fra samtaler med Hans Tærsbøl og Pernille Østberg. De fleste har været i behandlingssystemet i et år eller længere og har i forvejen været gennem andre behandlingsformer som fysioterapi og samtaleterapi. Alle 5 klienter trænes samtidig i Hjerneskadecenterets lokaler. Træningen foregår i cirka 1_ time, hvortil kommer hjemmeøvelser af en varighed på 20-30 minutter dagligt. Roskilde Synspleje har fået frie hænder i forhold til træningen. Samtidig har centeret stillet to fysioterapeuter til rådighed, når optometristen er på besøg. ”Vores forventninger på nuværende tidspunkt efter at have gennemført halvdelen af projektet, er at vi kan se ændringer i de visuomotoriske færdigheder sammenholdt med positive tilbagemeldinger fra både klienterne og personalet på hjerneskadecenteret”, siger Hans Tærsbøl.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.