/2009_2_4_sikker_solbadning

Page 1

FAGLIGT STOF

22

Sikker solbadning med UV-beskyttende kontaktlinser og solbriller

Husk altid at beskytte øjnene mod solens ultraviolette stråler, specielt i sommersolen. De kan give smertefuld øjenbetændelse, lede til synsnedsættende ændringer i hornhinden og give grå stær før tid. Solbriller i kombination med kontaktlinser med indbygget UV-filter beskytter øjnene under sommerens mange udendørsaktiviteter. Et nyt studium viser, at den UV-stråling, som rammer øjnene om sommeren, er kraftigst morgen og sen eftermiddag. UV-strålingen trænger igennem selv i skyet vejr, og det er altså vigtigt at beskytte øjnene mod UV-stråling i sommermånederne. For mange er solbriller med UV-beskyttelse et naturligt valg, selvom solbriller ikke giver fuldstændig beskyttelse mod UV-stråler. Strålerne trænger ind mellem brillestellet og ansigtet, koncentreres af hornhinden og sendes mod øjets linse. Kontaktlinsebrugere, eller de der gerne vil skifte fra briller til kontaktlinser, kan tale med deres optiker for at sikre sig, at deres kontaktlinser har UVbeskyttelse. ”Ofte ved folk ikke ret meget om, hvor vigtigt det er at beskytte sig mod UVstrålingen. I dag kan vi tilbyde næsten alle vores kunder kontaktlinser med UVbeskyttelse. Ved at bruge solbriller og kontaktlinser med UV-beskyttelse samtidig kan man beskytte sig ekstremt effektivt mod stråling”, siger Bo

Lauenborg, kontaktlinseoptiker i Kontaktlinse Instituttet. På havet og på søer øges eksponeringen for solens ultraviolette stråling med op til 30% på grund af reflekser i vandoverfladen. 3 Lyst sand reflekterer 25% af UV-strålingen, og i skyggen rammes øjnene af ca. 50% af solens direkte UVstråling.4 Børn er ekstra følsomme over for UV-stråling. Derfor er det vigtigt at beskytte øjnene allerede i en ung alder. UV-stråling påvirker øjet på forskellige måder. Risikoen for ondartede svulster i øjenlågene øges. Hornhinden og binde

hinden kan tage skade, hvilket kan give smertefuld øjenbetændelse, såkaldt sneblindhed. Langvarig UV-stråling fra solen kan betyde, at hornhinden bliver grumset og gør øjets linse tåget, dvs. grå stær. ”For at undgå akutte skader og forskellige alvorlige kroniske øjensygdomme, er det vigtigt at beskytte sine øjne”, siger Bo Lauenborg, kontaktlinseoptiker i Kontaktlinse Instituttet.” Man bør være lige så omhyggelig med at beskytte sine øjne som sin hud mod den skadelige stråling”.

Almindelige spørgsmål om UV-beskyttelse og kontaktlinser Hvilke fordele er der ved kontaktlinser med indbygget UV-beskyttelse?5 1 2 3 4

De hjælper med at modvirke UV-skader i øjet indre struktur og ydre dele. De beskytter mod den sidestråling og reflekterende stråling, som solbriller og bredskygget hat ikke helt beskytter imod. Kontaktlinser, som er mærket med ’UV-beskyttelse’, har indbygget perma nent beskyttelse mod UV-stråling. Den stråling, som finder vej ind mellem ansigtet og solbrillestellet, kan være mere skadelig end den stråling, som rammer hornhinden lige forfra. UV-linser har vist sig effektive til at beskytte øjnene mod UV-stråling fra siden.6

5 CM, UV-Blocking Contact Lenses Play Unique Role in Protecting Patients’ Eyes. Refractive Eyecare®. December 2005. NB: UV-absorberende kontaktlinser erstatter ikke solbriller med UV-beskyttelse, eftersom de ikke dækker hornhinden og det omkringliggende område fuldstændigt. 6 McCarthy, CA, et al. Attributable risk for cataract to prioritize medical and public

health action. Invest Ophthalmol, Vis Sci 2000, 41 (12): 3720-5.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.