/Optikeren%202011_3 by Optikerforeningen

Danmarks Optikerforening April 2011 Nr. 3

FRIHED I FÆLLESSKABET Profil Optik i Helsingør har været i familiens eje i 50 år. Indehaveren, Pia Jørgensen, kan li’ livet som selvstændig, og den frihed det giver. Men samtidig vil hun ikke undvære fællesskabet i Profil Optik – og den store styrke, det medlemskab giver. Derfor valgte Pia at fortsætte som frivilligt medlem, da Profil Optik blev solgt. ”Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Tværtimod. Vi har altid været en del af Profil Optik – min far var med til at etablere kæden i sin tid,” fortæller Pia.

STÆRK KÆDE I RYGGEN

kraft af sin størrelse og dygtighed hente rigtig gode priser hjem til os sammen med de attraktive, stærke brands, som kunderne efterspørger. Og på markedsføringssiden ville noget som tvreklamer jo være helt umulige at komme i nærheden af, hvis man var alene – eller bare del af en mindre kæde.”

”Desuden ville jeg gerne bevare de mange fordele, der er ved at være en del af et stort fællesskab. Det er en rigtig god støtte at have en stærk kæde som Proﬁl Optik i ryggen. På hovedkontoret er der eksperter at trække på – på alle de områder, jeg kan ønske mig. Og det benytter jeg mig af. Der er virkelig god sparring at hente, fx når det gælder drift, økonomi, butiksledelse, priskalkulation og budgetlægning. Man kan altid ringe og få et godt råd eller nogle konkrete oplysninger. Det er en del af kontingentet – ”all inklusive” – som er blevet så populært …”

”Styrken i Profil Optik brandet ville vi også gerne beholde. Det er indarbejdet. Rigtig mange kender det. Du møder det i reklamer på tv og andre medier. Vi mærker det også hos mennesker, der flytter til Helsingør. Når de har brugt Profil Optik, der hvor de kommer fra, dukker de op hos os, fordi de ved, at de hos Profil Optik får personlig service og produkter af høj kvalitet. Kort sagt – Danmarks bedste brilleoplevelse.”

STORE FRIHEDSGRADER ”Selvfølgelig er der nogle hovedretningslinjer og nogle kampagner, vi skal følge, men vi har store frihedsgrader. Bare for at nævne et par eksempler: Hvis der er særlige mærker, jeg gerne vil have i min butik, så står det mig frit for. Hvis jeg får lyst til at gennemføre en event, behøver jeg ikke spørge nogen – uanset prisen. Det er jo mine penge. Jeg har virkelig fået frihed i fællesskab – i en grad som jeg næppe vil kunne finde andre steder. Det fungerer rigtig, rigtig fint at være frivillig i Profil Optik,” fastslår Pia Jørgensen.

SERVICE OG KVALITET ”Det giver styrke ikke mindst på indkøbssiden og i markedsføringen at være en del af Proﬁl Optik,” fortsætter Pia. ”Når det gælder indkøb, kan Proﬁl Optik i

“Det er en rigtig

ensen.

”, siger Pia Jørg

l Optik i ryggen

de som Proﬁ ve en stærk kæ god støtte at ha

LEDEREN

Tilbage på sporet! De første professionsbachelorer er nu færdiguddannede, og faget kan evaluere modellen, der blev skabt tilbage i 2007. Det er selvfølgelig primært uddannelsesinstitutionernes opgave, men faget har også mulighed for at blive hørt. Et af de primære mål med omlægningen af uddannelsen var en opgradering af optikeruddannelsen til en sundhedsuddannelse. Det stiller krav til underviserne, men også til det miljø som underviserne arbejder i, det være sig kollegialt eller i samarbejdet med andre undervisere fra uddannelsesinstitutionen. Der var et tydeligt ønske ved omlægningen af uddannelsen, at faget ville komme til at kunne udnytte den synergi, der ligger i samarbejdet med andre sundhedsuddannelser. Det var også en klar forventning, at når indgangsniveauet blev hævet, ville uddannelsen tiltrække andre typer studerende med interesse for en sundhedsfagliguddannelse og i et sundhedsfagligt studiemiljø. Et af de kompromiser der blev indgået i forbindelse med den nye uddannelse, var at lade uddannelsen fortsætte sin tilknytning til erhvervsskolerne gennem erhvervsakademierne. Dette kompromis skyldtes, at der stadig var elever på den gamle EUD uddannelse, og at det var en fordel, at kunne undervise både de nye studerende og eleverne på de samme skoler. De sidste EUD elever bliver færdige til juni, og placeringen af uddannelsen bør derfor revurderes. Når der så fra KEA (Københavns Erhvervs Akademi) udmeldes, at optometriafdelingen på TEC skal ﬂyttes til helt nye lokaler direkte under KEA, og at man overvejer, om uddannelsen skal ligge un-

der enten teknologisøjlen eller designsøjlen, må faget sige stop, (Erhvervsakademiet Dania i Randers overvejer også det samme). Med omlægningen af uddannelsen blev det sundhedsfaglige opprioriteret i forhold til det håndværksmæssige, og det vil være et stort tilbageskridt, hvis uddannelsen fortsat skal høre ind under den samme skole som erhvervsuddannelserne. Dette har vi kæmpet med siden 1975, hvor uddannelsen blev lagt ind under EFG, som så senere blev til EUD. I alle disse år har vi måttet acceptere, at uddannelsen ikke passede ind i nogen former for samarbejde. Hvem synes, der er synergi mellem serviceassistent og optometrist? Eller er der synergi mellem design og optometrist? Optometriafdelingen skal have mulighed for at samarbejde direkte med undervisere fra sygeplejerske-, fysioterapeut- eller ergoterapeut uddannelserne. Uddannelser som faget har langt mere tilfælles med i vores fælles arbejde med mennesker og deres patologiske tilstande. Og ikke mindst taler vi det samme »sprog«. For der er unægtelig noget forskel på at tale design og business, og så tale om kliniske retningslinjer, diagnoser og behandlinger. Lad os nu komme tilbage på sporet og få uddannelsen placeret korrekt i forhold til fagets fremtid.

Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

Skaga Originals by Sighsten Herrgård designedes i original i 1970-erne for Skaga, af svenske modedesigneren och trendsætteren Sighsten Herrgård. Castor, Capricorn og Leo er tre ﬂotte unisexbriller med tydlig halvfjerdserstil - som går ligt ind i modebilledet 2011. For dig som vil have briller bare fordi de er så smarte, er de udstyret med optisk korrekte glas uden styrke. Kontakt: 86 99 39 00 +)29-2) 7' %2(-2%:-%2 )=);)%6 7-2')

' %7836

INDHOLD

DO’s uddannelsesudvalg har sammensat en stjerneweekend for dig Danmarks Optikerforenings Optometrikonference – 6.- 8. maj på Hotel Scandic

Brydningindex i brilleglas

Glaukom – er det noget med højt tryk

Når fru hansen skal erobre verden

Danmarks Optikerforenings

Opti ’11

Kan optometristen teste kørekortsyn

Man skal turde tage samtalen

Mido 2011

Ny bekendtgørelse om arbejdsmiljøarbejdet

Kvalitet i alle detaljer

Visuelle symptomer

Refraktiv kirurgi

Nye professionsbachelorer

Nyt fra Uddannelsesvalget

Produktnyt

Branchenyt

Kurser/Kalender

Forsiden LINDBERG model 8556. De håndlavede solbriller spænder fra eksklusiv elegance og understated luksus til det rå og ekstremt funktionelle.

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

BRYDNINGSINDEX I BRILLEGLAS

eg vil med denne artikel gennemgå • Inddelinger af index • Fordele & ulemper ved forskellige index • Metoder til at bestemme index i et glasmateriale • Sammenligning mellem 2 metoder – praktisk udmåling • Metodernes fordele & ulemper I dag har vi som optikere mulighed for at vælge glas mellem forskellige designs, glasmaterialer og index. Vi ønsker at give vores patienter brilleglas, der er optiske & mekanisk stabile, ingen abberationer, ingen reﬂekser, tynde osv. Der er 3 fysiske faktorer, der har betydning, når der skal vælges et linsemateriale til en given recept. Det er glassets index, glassets Abbetal og glassets massefylde/vægt.

Normal index

1.48 < n`< 1.54

Middel Index

1.54 < n` < 1.64

Høj index

1.64 < n` < 1.74

Meget høj index

n` > 1.74

Inddelinger af index: (1) Tabel 1 Det er vigtigt at tænke på, at et materiales index varierer med lysets bølgelængde. Der er 2 bølgelængder, der sædvanlig vis bliver brugt til at bestemme et index. I USA og England anvendes helium d-linjen (bølgelængde 587,56 nm), og i resten af Europa anvendes e-linjen (bølgelængde 546.07nm) Hvis vi sammenligner d & e linjen med hinanden, vil vi få følgende (se

AF: TORSTEN DUEDAL

Materiale

JENSEN, OPTOME-

Mineral

TRIST, OPTIKERHØJSKOLEN, AFDELING FOR OPTIK & KVALITETSSIKRING.

n`(d-linjen)

n`(e-linjen)

Abbetal

Massefylde

Kronglas

1.523

1.525

2.5

Flint

1.6

1.604

2.6

1.7

1.705

3.2

1.8

1.802

1.807

3.7

1.9

1.885

1.893

4.0

CR39

1.498

1.50

1.3

1.6

1.603

1.3

1.7

1.71

1.715

1.4

Plast

Tabel 2.

tabel 2.) inddelinger af index mellem mineral & plastglas. (1)

Aspekter ved høj index: Glas med høje index anvendes til at lave tynde glas. Det er især aktuelt ved korrektion af nærsynede patienter. En reduktion af glassets tykkelse opnås ved, at et glas med højt index kræver en ﬂadere kurve for at få den ønskede styrke sammenlignet med et glas med lavere index. En ﬂadere kurve resulterer i en mindre sagitaldybde og dermed et tyndere glas. (2,3) Hvor meget tyndere bliver et glas, når glassets index bliver større? I et brillesalg siger vi tit til vores patienter, at glasset bliver tyndere,

men hvor meget tyndere bliver glasset, når vi går op i index? I England & USA har man et begreb der hedder Curve Variation Factor (CVF), (1,2.3) Man sammenligner et mineralglas (kronglas) med et glas i et andet index. CVF = 1.523 – 1/n`ny – 1

Tabel for mineralglas: Se tabel 3. Et glas i index 1.7 vil være 25% tyndere sammenlignet med et kronglas. Hvis man vil sammenligne 2 plastglas med hinanden er CVF = 1.498 – 1/n`ny – 1 Et eks. Et brilleglas med styrken -10.00 D i index 1.7. CVF = 0,75.

Index

CVF

Tykkelsesreduktion i %

1.6

0.523 / 0.6 = 0.87

13 %

1.7

0.75

25 %

1.8

0.65

35 %

1.9

0.58

42 %

Tabel 3.

Glasset er 25% tyndere end et kronglas. Styrken -10.00 vil svare til et glas i styrken – 7.5 D lavet i kronglas. ( 0,75 x -10.00 = -7.50) Vi kan derfor sammenligne alle mulige index i forhold til kronglas eller i forhold til almindelig plastglas. Èt er glasset bliver tyndere, men samtidig skal man tænke på, at for hver 10 mm man forøger glasdiameteren, vil tykkelsen blive forøget med 40%, og vægten vil blive fordoblet. Det understreger vigtigheden af at se på forholdet mellem stel, PD og styrke.(1) En tredje mulighed i anvendelsen af CVF er at bestemme glassets Brydningsindex. Dette kommer jeg tilbage til, hvor jeg sammenligner 2 forskellige målemetoder med hinanden. Tabel 2 viser også sammenhængen mellem index og Abbetal. Som der ses, falder Abbetallet med glassets index. Vil faldende Abbetal have betydning for patient? Vi har lige set, at glasset bliver tyndere ved høje indexer, og samtidig falder Abbetallet med stigende index. Ernst Abbe var tysk fysiker (1840 – 1905), og han arbejdede for Carl Zeiss, Jena, Tyskland. Det ideelle glas med et konstant index i hele det synlige spektrum ﬁndes ikke. I alle glasmaterialer vil indexet variere med bølgelængden, og uheldigvis vil foranderligheden øges, når indexet stiger. Det betyder, at lys afbøjes i sine farvede bestanddele – altså farver i det synlige spektrum. Hermed er vi kommet til det lille emne aberrationer.

Aberrationer: Man inddeler aberrationer i 2 hovedkategorier (se tabel 4) Til begge kategorier kan man tale om: • Hvorfor optræder aberrationen? o Aberrationen skyldes linsens materiale - A o Aberrationen skyldes linsens form – B • Hvornår optræder aberrationen? o Aberrationen forekommer altid, uanset hvor man har objektet – A o Aberrationen forekommer kun, når objektet er langt væk fra optisk axe – B Da emnet er brydningsindex, vil jeg ikke komme ind på B: Den

A : Kromatisk Aberration (farverelateret)

B: Mono Kromatisk Aberration (relateret til glasdesign & øjet)

Longitudinal Cromatic Aberration

Seidel klassiﬁkation (glasdesign)

Transverse Cromatic Aberration

Zernike klassiﬁkation (øjet)

Tabel 4.

Index

Abbetal

TCA

1.523

0.085Ƌ

1.7

0.143Ƌ

1.9

0.161Ƌ

Tabel 5. Eks: F = - 5.0 D, c = 10 mm (man ser ud gennem glasset, der ligger 10 mm væk fra optisk center )

monokromatiske aberration – læs mere 1,2,3 LCA = F / Abbetal: Jo lavere abbetal jo større aberration. Det er TCA, der har størst betydning for brillebrugere. Når der kommer hvidt lys ind på et brilleglas, vil lyset efter brydning blive afbøjet efter bølgelængde. Rødt lys afbøjes mindre end blåt lys. (2 s. 405,1 s.38) TCA er afhængig af 3 faktorer. Glassets styrke, Glassets Abbetal og blikpunktet i brilleglasset. Vores patient vil opleve farvede ringe, når der ses væk fra glassets optiske center. Patient vil sige: »Når jeg ser lige ud, er glassene gode, men når jeg ser ud til siden, vil det sløre.« Typiske problemer vil opstå, når man ser på sorte objekter på hvid baggrund. For eksempel: Hvis en patient korrigeret med minusglas ser under glassets optiske center, vil patient opleve at se blå ringe under objekt og røde/gule ringe over objekt. Størrelsen af TCA kan udregnes: TCA = P/Abbetallet & P = c x F, hvor c er blikpunktet, og F er glassets styrke, c skal regnes i cm.

Tabel 5 Eks: F = - 5.0 D, c = 10 mm (man ser ud gennem glasset, der ligger 10 mm væk fra optisk center ) Som det kan ses, er det helt tydeligt, at når Abbetallet falder med stigende index, vil den kromatiske Aberration (TCA) blive større. Grænseværdien for TCA er fast-

sat til at være 0.1ǻ (1) TCA < 0,1 giver ingen problemer. I glasmaterialer med index omkring 1,5 (kronglas & CR39) har vi et Abbetal på ca. 60. Vi skal op på 6ǻ, inden vi kommer op på grænseværdien. I glasmaterialer med Abbetal omkring 40, når vi hurtigere grænseværdien. I et glas med styrken + 4.0 skal man kun se igennem glasset 10 mm fra optisk center, inden vi når op på grænseværdien. Derfor må konklusionen blive, at man som optiker skal »bruge« glas med høje Abbetal! D Meslin & G Obrecht har lavet en undersøgelse: »Effect of chromatic dispersion of a lens on visual acuity« (4) De har taget udgangspunkt i ovenstående. Når der ses væk fra optisk center, vil der opstå prismer. Jo længere væk fra optisk center man ser, jo ﬂere prismer vil der opstå. Når glassets index øges, vil Abbetallet falde og aberrationen øges. Det har direkte effekt på visus. Jo lavere Abbetal, jo hurtigere vil reduktionen af visus være perifert.

Derfor må konklusionen blive, at man som optiker skal »bruge« glas med høje Abbetal!

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Tabel 6 Som man kan se, falder visus jo mere perifert man ser ud gennem brilleglasset. Visus falder endnu mere i glas med lave Abbetal – altså glas med høje index. Heldigvis er overﬂadesliberier begyndt at lave højtbrydende glas med fornuftige Abbetal. Da salget af plastglas går i retning af høje index, 1,6 eller større, vil Abbetallene stadig være i området på 32. Ovenstående rejser spørgsmålet: »Har vi som optikere mulighed for at minimere denne aberration?« Svaret er ja. Følgende ting kan man gøre: • Anvend glasmaterialer med høje Abbetal • Indslib brille efter monokulær PD, både vandret og lodret • Lav en ordentlig tilretning af brillestel – den pantoskopiske vinkling ikke mere end 10º ved høje styrker • Anvend et godt glasdesign • Vær omhyggelig med stelvalg – så lille som muligt • Brille skal sidde i en lille toppunktsafstand – minimerer dermed patientens øjenbevægelser • Myope har behov for mindre øjenbevægelser end hyperope og har derfor også et større synsfelt

Massefylde & vægt. Man deﬁnerer massefylde som materiales vægt i gram/1 kubikcentimeter af materialet. I tabel 2 kan man se, at når indexet stiger, vil glassets massefylde også stige. Umiddelbart burde det betyde, at det færdige glas derfor vil blive tungere. I et brillesalg ønsker vi at give vores patient en brille, der er så let som muligt. Det må jo betyde, at vi derfor skal anbefale glas med en så lille massefylde som muligt. Masse-

Abbetal

0Ƌ

2Ƌ

4Ƌ

6Ƌ

8Ƌ

10Ƌ

12Ƌ

14Ƌ

16Ƌ

1.0

0.95

0.91

0.88

0.85

0.80

0.75

0.70

0.65

1.0

0.93

0.87

0.80

0.75

0.70

0.65

0.57

0.50

1.0

0.90

0.85

0.77

0.72

0.65

0.57

0.50

0.45

1.0

0.90

0.82

0.75

0.65

0.60

0.50

0.42

0.35

Tabel 6. NB: Tallene i tabel angiver visus.

Glassets styrke

1.5 glas

1.7 glas

1.8 glas

1.9 glas

-4.00

11.11 g

12.0 g

12.8 g

13.6 g

-6.00

13.3 g

13.6 g

14.3 g

15.6 g

-8.00

16.6 g

17.2 g

18.5 g

-10.00

20.1 g

19.6 g

20.2 g

21.4 g

-12.00

23.5 g

22.5 g

23.2 g

24.4 g

-14.00

26.4 g

24.8 g

25.5 g

27.4 g

-16.00

30.6 g

28.1 g

28.2 g

30.6 g

-18.00

35.0 g

31.6 g

32.3 g

33.7 g

-20.00

42.0 g

35.4 g

36.0 g

37.1 g

Tabel 7. Sammenligning af vægt ved 4 glasmaterialer. Alle glas har en diameter på 50 mm.

fylden i plastglas er omtrent det halve i forhold til mineralglas, og dermed må plastglas også veje det halve. Da glasset samtidig bliver tyndere (jf. CVF faktor), når vi går op i index er det derfor forkert at sige, at glasset bliver tungere ved høje index sammenlignet med glas med normalt index. Da glasset er tyndere end glas med normal index, vil dets volumen være reduceret – der er mindre glas. Derimod kan man godt sige, at glasset bliver tungere ved høje index, men det gælder kun for glas med små styrker. (jf. tabel 7, kilde 3) Som det kan ses, vil et -16.00 D glas veje det samme både i et 1.5 index og et 1.9 index. Ved -18.00 D vil glas med høje indexer være lettere end kronglas. Nu er det jo sjældent, at man har

Det er tydeligt, at middelindexmaterialer i fremtiden vil være den nye standard materiale.

så høje styrker, så ved styrker under -10.00 D er glas i høje index stadig tungere, selvom glassets volumen bliver mindre. Hvis brillens vægt er det vigtigste, skal et glas i plastmateriale anbefales. Hvis index og Abbetal er rimelig ens mellem 2 glasmaterialer, skal man vælge materiale med den laveste massefylde. Konklusion af ovenstående: Det ideelle glasmateriale • Et glas med højt index giver et tyndere glas. • Et højt Abbetal giver mindre aberration • Jo mindre massefylde, jo lettere glas • Overfladereflekser reduceres ved at pålægge en super antirefleks • Ønsket om tynde og lette glas inkluderer også stelvalg og brug af asfæriske glas Det ideelle glasmateriale findes ikke. Valg af glasmateriale er et kompromis mellem syn, tykkelse og vægt. Det er tydeligt, at middelindexmaterialer i fremtiden vil være den nye standard materiale.

SWISS HD High Deﬁnition glas made in Switzerland

TIS A R G R A P 1 p.co o h s s o . w w w

Progressions- og arbejdsglas OFFICE

DESK

READER

High Deﬁnition free-form progressive glas be 4ty+ HD - de mest moderne Freeform progressive brilleglas fra Optiswiss AG bliver fremstillet med den ultrapræcise «Swiss HD-teknologi». Der indgår mere end 40.000 beregningspunkter

3 synsbehov – 1 brilleglas Indoor HD er specielt beregnet til at opfylde de typiske synsbehov på arbejdspladsen. Dette glas dækker kravene til klart syn såvel i nærområdet som i mellemområdet. Optiswiss har opdelt de

i fremstillingen af hvert enkelt glas. Sådan skabes der kvalitetsglas med en enestående optisk

forskellige synsområder i kategorier og kan derfor tilbyde Indoor HD i tre forskellige varianter,

præcision - for en højopløsende og kontrastrig synsoplevelse.

nemlig READER, DESK og OFFICE.

BON BON

1 par SWISS HD glas gratis Glas & Stein gratis

Code: Optiswiss Danmark Postboks 4053 s DK-8260 Viby J info@optiswiss.ch s www.optiswiss.com

Code: SWISSHD Code:

SWARO1

Gyldig til 31.05.2011 i osshop. koden i STORE BOGSTAVER til Gültig bisIndtast 30.04.2011 im osshop. Code in GROSSSBUCHSTABEN am Schluss Ihrer Bestellung eingeben. sidst ved afslutning af bestillingen. Ingen kontant udbetaling.

SWARO2

Nicht kumulierbar. Nicht in bar auszahlbar.

Optiswiss AG s Lyon-Strasse 26 s CH-4053 Basel T 0844 844 008 s F 0800 828 008 info@optiswiss.ch s www.optiswiss.ch

10 FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Fordele ved mineralglas

Fordele ved plastglas

Index fra 1.5 – 1.9

Index fra 1.5 – 1.74

Mindre påvirkning end plast ved samme index

Let & komfortabelt materiale

Resistent overfor overﬂade slitage

De ﬂeste produkter kan farves

Større holdbarhed

God til nylon & garniture briller

Høje styrker i høje index kan laves

Resistent overfor opløsningsmidler Stabil op til 100º Ideel til øjenbeskyttelse

Tabel 8. Fordele & ulemper mellem mineralglas og plastglas:(2)

Anvend

Undgå

Små brillestel i »rund« facon

Store brillestel med store glasåbninger

Robust / stærkt stelmateriale

Svage konstruktioner i brillestel

Kort toppunktsafstand

Stor toppunktsafstand

Næsepuder skal kunne rettes

Fast bro / næse i brillestel

Høje plast index materialer

Mineral/plastglas i normal index

Antireﬂeksbehandling

Nylon / garniture briller

Asfærisk eller atorisk glasdesign

Sfærisk design

Metoder til at bestemme glassets brydningsindex.

Tabel 9. Gode råd ved tilpasning af høje plusstyrker:(2)

Anvend

Undgå

Små brillestel (lille glasåbning/stor bro)

Store glas

Runde hjørner

Overdreven decentrering

Lille massefylde hvis man ønsker vægtreduktion

Lav index glas / kronglas & CR39

Middel eller høj index plastmaterialer

Tynd brillefatning

Fladere eller skjult facet

Flade & ikke antireﬂeksbehandlede forkurver

Polerede kanter Antireﬂeksbehandling Asfærisk eller atorisk glasdesign Ved ekstreme høje styrker – lentikulerede glas Tabel 10. Gode råd ved tilpasning af høje minusstyrker:(2)

Nu kommer vi til anden del i denne artikel om index Vi har lige set, at glas med høje index bliver tyndere. Samtidig er glassene også blevet fladere. Enhver ændring af kurveforløb kan medføre, at der opstår aberrationer. Vi skal som optikere være bevidste om brilleglassenes kurveforløb – altså vide noget om glassenes basiskurver. Overfladesliberier kan oplyse om glassenes basiskurver. Man kan også slå en forventet basiskurve op (1,2,3,4). Vogel har også anført en metode til at finde en forventet værdi af basiskurve og sidst men ikke mindst – man kan også bruge et sfærometer til at måle forflade styrken/basiskurven.

• Styrkeændring kan medføre ændring af basiskurve • Bestille glas fra anden glasleverandør kan medføre ændring af basiskurve, selvom styrken er den samme • Ændre glasdesign – fra sfærisk til asfærisk design • Gå fra singlebriller til ﬂerstyrkebriller Hvornår skal man kende/notere en basiskurve? • Ved genbestilling af 1 glas – Basiskurverne i et par briller er ens på øjenparret • Ved genbestilling af reservebrille • Når patient kommer ude fra • Ved iseikoniske glas • NB: glastypen skal stå i patientens journal

Brugen af sfærometer har også sin begrænsning. Da den er justeret for kronglas kan den i princippet kun anvendes til kronglas. Men den kan også bruges på andre indexer. Man kan omregne den målte overﬂadestyrke til en ny styrke. Det forudsætter, at man kender glassets index. Dette er et af delmålene for denne artikel. Hvilke muligheder har vi for at bestemme indexet i et brilleglas?

Basiskurver. Der er forskellige årsager til, at glassets basiskurve ændres. Disse kan være: • Ændring af index medfører ændring af basiskurve

Vi har alle stået i situationen, hvor vi skulle: • Genbestille glas • Ændre brillestyrkerne men ønsker at bibeholde samme brydningsindex som i gamle briller • Hvor kun 1 glas skal bestilles • Kontrollere / veriﬁcere et givent brilleglas – passer det leverede produkt med det bestilte? Alt dette forudsætter, at man kender glassets brydningsindex! Har vi som optikere selv mulighed for at bestemme brydningsindex i et brilleglas? Den lette løsning er at se i patientens journal. Men hvis man nu ikke har gjort sig den ulejlighed at notere glastype, index eller følgeseddelnummer, eller brillen er købt et andet sted, så har man jo unægtelig et lille problem. Jeg vil derfor præsentere 2 metoder til at bestemme brydningsindex. 2 metoder, hvor det som optiker ikke er nødvendigt at investere i dyre måleapparater. Jeg har ikke mulighed for at lave en decideret undersøgelse, der er statistisk underbygget. Alle vores studerende er ude af huset – så jeg har ikke mulighed for, at 20 studerende udmåler 6 glas med samme styrke i forskellig index. Dette kunne evt. være et fremtidigt projektarbejde. Hvad skal bruges?

â&#x20AC;&#x153;At vĂŚre en del af Nyt Syn, er sĂĽ meget mere end abonnementsordninger, gode uddannelser og frihed til selv at styre hvilket kaffemĂŚrke vi skal drikke. Vi arbejder meget, men har ogsĂĽ en masse fordele. Feks. er vi selv med til at bestemme hvilke briller, vi skal fĂ¸re i butikken. Og nĂĽr arbejdsdagen er slut, er det altid som om, den har givet lidt mere

mening. Nyt Syn er nemlig ikke kun den gode service, vi tilbyder kunderne og det gode sammenhold. Vi ejer ogsĂĽ selv en del af kĂŚden. Det er vel lidt det samme, som forskellen pĂĽ at leje og eje en lejlighed. I den, man selv ejer, har man bare mere lyst til at slĂĽ sĂ¸m i vĂŚggen og lakere dĂ¸reneâ&#x20AC;?. 8 7

Kontakt adm. dir. Tom Skovbon hvis du har lyst til at hĂ¸re mere om fordelene ved at vĂŚre med i Danmarks mest progressive optiker-kĂŚde. Mobil 20 21 99 00 eller ts@nytsyn.dk

Dit syn betyder alt for os

12 FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Bestemmelse af index : Hjælpeark 1 Metode 1 : Elev nr:

Glas Nr

Focusmåler

Sfærometer

Ffocusmåler (FF)

Fsfærometer(FL)

CVF-faktor

Beregnet index n`

CVF = FL / FF

n` = (0.523 + CVF) / CVF

1 2 3 4 5 6 Bestemmelse af index : Hjælpeark 2 Metode 2 : Elev nr: NB: alt regnes i mm, F anføres med numerisk fortegn

Glas Nr

Midtertykkelse

Y=15 mm

s=e–t

Y = 25 mm n`=1+(y²F)/2000s

s=e–t

Y = 32.5 mm n`=1+(y²F)/2000s

s=e–t

n`=1+(y²F)/2000s

1 2 3 4 5 6

• • • •

6 glas (- 4.00 D) i forskellige index Focusmåler Sfærometer Tykkelsesmåler Hvordan? Alle glas er taget ud af deres glaspose og lagt tilfældigt op i nummererede kasser, så man ikke på forhånd kender glassenes brydningsindex. Focusmåler er kalibreret efter forskrifter. Sfærometer er kontrolleret – Man kunne her i første omgang lave en test af målenøjagtighed mellem 2 forskellige sfærometre og så bruge det sfærometer, der er mest valid.

Metode 1. (hjælpeark 1), (1,2,5) • Udmål glassets styrke i focusmåler – FF

• Udmål glassets overﬂadestyrker F1 & F2 – Fsfærometer(FL) (FL = F1 + F2) • Udregn glassets CVF faktor: CVF = FL/FF • Udregn glassets index n`: n` = (0.523 + CVF)/CVF

Metode 2. (hjælpeark 2), (1,2,5) Med brugen af tykkelsesmåler måles glassets midtertykkelse (t) og kanttykkelse (e) Da denne metode tager udgangspunkt i glassets pilhøjder (s), skal man være bevidst om, hvor på glasset, man måler. Pilhøjden er afhængig af glasdiameter. (y = »halve« glasdiameter). Jeg vil måle kanttykkelsen 15 mm, 25 mm & 32.5 mm fra glassets optiske center.

Jeg stiller derfor et indirekte spørgsmål: »Hvor på brilleglasset skal man måle for at få den mest nøjagtige værdi af glassets index?« • Marker glassets optiske center • Mål glassets midtertykkelse t i glassets optiske center • Optegn målepunkterne 15 mm, 25 mm og 32,5 mm fra glassets optiske center • I hvert målepunkt skal følgende måles / udregnes: o Kanttykkelsen e o Udregn pilhøjden s: s = e – t o Udregn index n`: n` = (1+ (y²F))/2000s o NB: alt regnes i mm, F anføres med numerisk fortegn

UPGRADE

Tid til UPGRADE. I en ACUVUE®-verden er kontaktlinsebrugeren i fokus. Tilbyd kontaktlinser, der overgår forventningerne. Målet er et sundt syn i hvert enkelt tilfælde og til hver kunde – hver dag! Giv dine kunder oplevelsen allerede i dag, nu er det tid til UPGRADE.

ACUVUE® og SEE WHAT COULD BE™ er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.

14 FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Glas nr.

Beregnet index

Leveret index

1.4

1.5

1.523

1.9

1.4

1.8

1.44

1.7

1.4

1.6

1.4

1.6

Tabel 11. Resultater fra målemetode 1: (Focusmåler, sfærometer)

Glas nr.

y = 15 mm Beregnet index

y = 25 mm Beregnet index

y = 32.5 mm Beregnet index

Leveret index

1.5

1.57

1.54

1.5

1.75

1.89

1.88

1.9

1.75

1.83

1.73

1.8

1.56

1.69

1.75

1.7

1.5

1.66

1.62

1.6

1.64

1.62

1.60

1.6

Tabel 12. Resultater fra målemetode 2: (Tykkelsesmåler)

Diskussion: Alle målinger er foretaget 3 gange, men kun af en person. Der skal mange ﬂere målinger til, hvis man skal lave en ordentlig statistisk undersøgelse. Dog vil jeg alligevel tillade mig at komme med et bud på metodernes validitet. Den gennemsnitlige index difference er på 0,09 for mineralglas og 0,03 for plastglas, når man ser på hele leveringsområdet ved de forskellige glasleverandører. Vi skal dermed maximalt have en afvigelse på vores målinger/beregninger på 0.09 for mineralglas og 0.03 for plastglas. (5) Det ses tydeligt, at brugen af tykkelsesmåler ligger nærmest det leverede index. Ligeledes vil måleresultatet med tykkelsesmåler ligge tættere på leverede index, når man måler lidt væk fra glassets optiske center – 25 mm eller 32.5 mm. Den udregnede pilhøjde (s = e – t) er tilnærmet. Den er taget fra et plankonkav brilleglas. Den tilnærmede formel til beregning af pilhøjde er taget for at gøre det nemmere. Samtidig kan man ignorere glassets form. Brugen af tykkelsesmåler er bedst til minusglas – metoden tager udgangspunkt i tynd linse teori. Brugen af sfærometer tager lige-

ledes udgangspunkt i tynd linseteori. Man måler overfladestyrkerne og lægger dem sammen uden at tage hensyn glassets tykkelse. Glassets tykkelse kræver overfladestyrke kompensation for at opnå ønsket styrke i brilleglasset. Ligeledes skal sfærometeret være korrekt indstillet, og håndteringen er vigtig. Det skal sættes vinkelret på glasoverfladen. Hvis man holder det lidt skævt, kan man få en aflæsningsfejl på flere dioptrier. På asfæriske glas er pilhøjden ikke den samme. Derfor er brugen af sfærometer og tykkelsesmåler utroværdige. Da mange asfæriske glas også bliver leveret/solgt i lave styrker, vil brugen af sfærometer & tykkelsesmåler være upålidelige til at bestemme et index. Jeg vil ud fra ovenstående sige, at brugen af tykkelsesmåler er det mest oplagte instrument at bruge til at bestemme et brydningsindex – i hvert fald på sfæriske minusglas. Mål i nærheden af glassets optiske center. En anden mulighed. Hvad med at få overfladesliberierne til at indgravere glassets index i singleglas. På progressive glas bliver mange data indgraveret, så man har mulighed for at identificere glasset. Hvis det system blev indført på alle glastyper og glasmaterialer, ville der ikke være noget behov for at kunne bestemme eller kalkulere et brydningsindex.

Litteratur • Mo Jalie, Opthalmic Lenses and Dispensing, third edition. o 2008, ISBN 9780750688949, Butterworth / Heinemann • Brooks / Borish, System for Ophthalmic Dispensing, third edition o 2007, ISBN 10:0-7506-7480-6 • Optician, Complete cource in dispensing, part 5,2008 • Meslin / Obrecht, Effect of chromatic dispersion of a lens on visual aquity. o American Journal of Optom Physiol Opt 65:25-28 • McCarthy / Cripps, Estimation of the refractive index of a spectacle lens. o Optician, 2010 • Wakeﬁeld, Bennett`s Ophtalmic Prescription Work, fourth edition. o 2000, ISBN 0 7506 4669 1, Butterworth / Heinemann • Wilson , Practical Optical Dispensing o 1999, ISBN 0 7310 7703 2, Oten, Australien

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL Tydeligt klart syn på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPER

LAV ADD ≤ +1,25D

ETABLEREDE PRESBYOPER

MEDIUM ADD +1,50D TILL +2,00D

Precision Profile Lens Designet giver klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern.

Linserne med 3 ADD er udviklet til kunder med begyndende presbyopi og dermed bibeholde dem på linsebrug.

86 % af AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL linserne fungerer ved første tilpasning hos tidlige presbyope.1

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION® repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX® AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX® AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008.

CIBA VISION Nordic AB, Tlf. 46 38 00 00, Stora Åvägen 25, S–436 34 Askim, www.cibavision.dk

HØJ ADD +2,25 TILL +2,50D

16 FAGLIGT

– er det noget med højt tryk? 40.000 mennesker er i behandling for glaukom i Danmark. Mange undersøgelser tyder på, at der er mindst ligeså mange, der har glaukom, men de ved det ikke. Disse mange mennesker kommer til synsprøve hos optikere – betaler for dyre briller – men deres alvorlige risiko for synstab bliver ikke opdaget. Kan danske optikere være med til at opdage mennesker med glaukom? AF ØJENLÆGE JØRGEN BRUUN-JENSEN

or ikke så mange år siden var det ret let at stille diagnosen glaukom: Hvis øjets tryk var over 22 mm – så var det glaukom. Hvis der så også var en abnorm synsnerve papil – så var det helt sikkert. Synsfeltet – jo men det var jo besværligt. Goldman’s geniale opﬁndelse af applanations-tonometeret var en vigtig milepæl for at kunne opdage glaukom. Det var en nem og hurtig måling – ikke til at tage fejl af. Senere kom luft-tonometeret – nu kunne optikerne også være med. I dag ved vi, at næsten halvdelen af alle mennesker med glaukom har øjentryk under 22 mm, men alligevel får de store ødelæggelser i deres synsfelt. Højt øjentryk er en risikofaktor – men det kan ikke bruges alene til at opdage glaukom. Mange mennesker har tidligere fået at vide, at deres øjentryk var for højt. Men målte man deres cornea tykkelse, så havde de en tykkere cornea end normalt, og derfor var trykmålingen forkert – de havde normalt øjentryk. Omvendt havde de mennesker med tynd

Fig.1: Glaucom ødelægger ganglieceller og deres nervetråde og dendritter i retina. (David Huang, MD, PhD)

cornea en risiko for, at de havde højt øjentryk, men trykmålingen var jo normal. Med fundusfotografering og oftalmoskopi kan vi undersøge retinas overﬂade og synsnerve-papillen. Men problemet er, at den normale synsnerve-papil har utrolig mange variationer. Jo – når papillen lig-

Fig.2: F-D Optical Coherence Tomography af (øverst) normal retina og (nederst) retina med glaucom forandringer. GCC er ganglie Celle Complekset bestående af ganglie celler med axoner og dendritter

ner en suppe-skål – så er det vel glaukom? Men så er det meget sent, og der er allerede unødvendige store defekter i synsfeltet. Vi skylder Goldman stor tak for hans opfindelse af applanations-tonometeret, men set med vores nuværende viden om glaukom, så var Goldman´s opfindelse af Perimeteret en endnu større opfindelse. Nu kunne vi udføre perimetri på nøjagtig samme måde hver eneste gang over hele verden og kunne sammenligne forskningsresultater. Men den teknologiske udvikling gik videre, og Goldman Perimeteret dannede grundlag for de avancerede, computerstyrede perimetre, som vi bruger i dag. Men alle, der har arbejdet med et Goldman Perimeter, fik en dyb kærlighed og beundring til dette fantastiske instrument – jeg græd, da mit blev båret ud, og jeg måtte skifte til et computerstyret perimeter. Hvad er glaukom så for en sygdom? I dag kender vi 50-60 forskellige former af glaukom. I øjets forreste afsnit er det kammervinklen og afløbet for kammervandet, der er påvirket. I retina (Fig.1) er det ganglie-

Fig.3: F-D Otical Coherence Tomography viser tykkelsen af Gangliecelle Complekset. Kortet til venstre viser en normal retina. Det blå område lige omkring foveola viser at der ikke er ganglieceller i dette område. Det grønne område viser, at der er mange ganglieceller og det gule områder viser et område med en stor koncentration af ganglieceller. Kortet til højre er fra en glaucom patient og viser, hvordan tykkelsen af Ganglie Celle Complekset er væsentligt reduceret. (Mike Sinai Ph.D.)

Fig.4: Analyse af Ganglie Celle Complekset i macula hos en glaucom patient som blev undersøgt med 1 måneds mellemrum. Når man ser på kortene fra venstre mod højre kan man se, hvordan det gule og røde område breder sig, som udtryk for, at tykkelsen af GCC aftager.

Fig.5: Synsfeltundersøgelse (venstre øje) hos optometrist af 71 år mand, som ikke tidligere har haft øjensygdomme. Visus 0.67. Til venstre glaucom forandringer i Bjerrum området og nasalt spring. I midten supplerende undersøgelse, der viser forandringerne endnu tydeligere. Til højre Octopus perimetri hos Øjenlæge, som bekræfter undersøgelsen. Øjentryk 18/18. (AlfaOmega Vision)

cellerne med deres dendritter og synsnervetråde, der primært ødelægges. Med Optical Coherence Tomograﬁ (OCT) kan vi nu foretage en »optisk biopsi« af nethinden. Med de nyeste instrumenter (Fourier-Domain Optical Coherence Tomograﬁ) er det muligt at undersøge strukturer helt ned til en størrelse af 5 micron. Det betyder, at vi kan måle tykkelsen af de 3 inderste lag i retina (Ganglion Celle Complekset = GCC) bestående af ganglie cellernes axoner, cellelegemer og dendritter. I macula

ﬁndes 50% af alle retinas ganglieceller, derfor er det særlig vigtigt at kunne måle GCC i macula. Ved glaukom reduceres GCC i tykkelse i macula området (Fig.1–2-3), og ved at følge en patient i et halvt år, kan man vise, hvordan GCC hurtigt ødelægges (Fig.4). Disse nye undersøgelsesmetoder vil give os ny viden om glaukom og vil kunne bruges til diagnose og kontrol af patienter i behandling for glaukom. Men det er instrumenter i million klassen. MR scanning giver os vigtige oplys-

ninger om forandringer i hjernen. Med endnu mere avancerede undersøgelser (fMRI scanning) kan funktionen i forskellige områder af hjernen undersøges. Hos glaukom patienter er der påvist nedsat funktion i flere hjerneområder svarende til de topografiske forandringer i retina. Vi mente i mange år, at glaukom var en øjensygdom med højt øjentryk. Men nu viser det sig, at øjentryk er en risikofaktor, som må vurderes sammen med andre undersøgelser. Men det nye er, at glaukom også er en hjernesygdom, altså en Neuro-oftalmologisk sygdom. Vi skal lige vænne os til at tænke på, at både øje og hjerne er påvirket ved glaukom. Men behøver optikere at tænke på, om glaukom er en Neuro-oftalmologisk sygdom? For glaukom – det er vel øjenlægernes problem – hvorfor skal optikere blande sig i det? Men der var måske 40.000 mennesker, som ikke vidste, at de havde glaukom. De gik forgæves til deres optiker, som ikke opdagede, at disse mennesker var ved at miste deres syn. Der er et stort behov for, at optikere i Danmark kan være med til at opdage mennesker med glaukom og måske også være med til at kontrollere patienter, som er i glaukom behandling. Det gør optometrister i andre lande. I England opdages 90% af alle nye glaukom patienter hos optometrister, og de er med til at følge behandlingen af en del af disse patienter. Tør danske øjenlæger i dag betro optikerne disse opgaver? De fleste mener nej. Har optikerne en kæde om foden, så de er nødt til at se på bundlinjen i stedet for at se på patienten? Hvad gør vi så? Bliver det kommuner og regioner, der etablerer undersøgelsescentre, eller skal hver eneste øjenlæge ansætte 4–5 optikere? Det er patienten, der skal i fokus. Optikere burde med omhu kunne opdage de patienter, som har risiko for at miste sit syn. Jeg ved, at vi har mange dygtige og kompetente optikere/optometrister i Danmark, som gerne vil være en aktiv del af sundhedssystemet. Optometrister er dygtige til at foretage funktionsundersøgelser – men den vigtigste funktionsundersøgelse ved glaukom er jo synsfelt-undersøgelsen. Ved en kvalificeret synsfeltundersøgelse hos optometrister (Fig.5) vil mange patienter med glaukom kunne opdages og alvorligt og unødvendigt synstab hos mange mennesker kunne forhindres. Vil danske optikere stadig gemme sig for dette ansvar?

18 FAGLIGT

Inspirationen til ProDesign-brillerne kommer i høj grad fra »almindelige mennesker« – for eksempel folk, som chefdesigneren møder i supermarkedet og får lyst til at klæde på med den rigtige brille.

Når fru Hansen skal erobre verden For 12 år siden var ProDesign tæt på at dreje nøglen om. I dag kan de danske briller spottes på ansigter over hele kloden. Én vigtig ingrediens i succesen er evnen til at give helt almindelige brillekunder lyst til at ranke ryggen og erobre verden. AF METTE STENTOFT, JOURNALIST

et er en oktoberdag i 1999. Det ser ualmindelig sort ud for ProDesign. Den nye direktør, Mogens Frederiksen, der er headhuntet til at redde virksomheden, leder desperat efter kapital. Der er stort set ingen penge og stort set ingen produkter på lageret. Og nu smutter chefdesigneren, så udsigterne er mere dystre end nogensinde. Men midt i den håbløse situation øjner den dengang 30-årige Allan Rasmussen sit livs chance. Han er optiker og har været salgschef i ProDesign et lille år – og har ikke tidligere haft chancen for at virkeliggøre sin barndoms design-

drømme. Nu er der simpelthen ingen vej uden om. »Fredag kigger vi på hinanden og siger: Hvad gør vi? Mandag morgen smider jeg så en stak tegninger på bordet. Det var ikke meget søvn, jeg havde fået den weekend! Mogens kigger på mig. Men vi har ikke andre muligheder. Så vi bliver bare nødt til at komme derudaf,« fortæller Allan Rasmussen.

At klæde kunden helt rigtigt på »Jeg ved ikke, om jeg havde turdet, hvis vi havde haft et valg,« reﬂekterer Allan Rasmussen her godt 12 år efter den efterårsdag, hvor han marcherede ind på den overraskede direktørs kontor med sine weekend-skitser.

»Men vi havde valget mellem at lukke butikken og gøre det. Det var tvang. Men samtidig var det at prøve drømmen af. Jeg tænkte, at hvis jeg ikke greb chancen nu, så ville jeg simpelthen ærgre mig resten af mit liv.« Historien om optikeren, der viste sig at have en designer i maven, endte som bekendt lykkeligt. Det er kun gået fremad for ProDesign de sidste ti år, selv under ﬁnanskrisen, og de stilrene, danske briller kan i dag købes over det meste af verden. Og Allan Rasmussen er ikke længere salgschef, men chefdesigner. Designertitlen er – selvom der står optiker og merkonom på eksamensbeviset – opfyldelsen af en gammel drøm for den i dag 42-årige ProDesign-mand. »Allerede da jeg gik i folkeskolen, vidste jeg, at jeg ville være designer. Det var det, der var min drøm,« fortæller han. Han læner sig ind over bordet i ProDesigns aarhusianske hovedkvarter og fortæller historien om en utraditionel vej til designjobbet med både ord og armbevægelser: Frisk ud af folkeskolen gav Allan Rasmussen sig til at læse til beklædningsoperatør med planen om siden hen at komme på designsko-

>> 19

ProDesign kalder P sit koncept for dr dressing the face: At klæde ansigtet A p på, så personligheden understreh ges, og brillerne ikke løber med hele opmærksomheden. Den sstrategi sætter sit præg på designp processen.

len i Kolding. Men designer-drømmen brast, da beklædningseleverne skulle ﬁnde sig en læreplads. Systuerne ville nemlig kun have piger. »Omvendt kønsdiskrimination« kalder han det med et lille skuldertræk. Så design-spiren opgav tanken om tøj og blev optiker i stedet. Men helt kunne han nu ikke undertrykke sin trang til at designe: »Det lå som en drift – som noget, jeg ikke kunne lade være med at gøre,« forklarer han. »Den fedeste udfordring for mig

Den ultimative succesoplevelse er at se produktet på gaden på den rette person. Det er simpelthen det ultimative. som optiker har hele tiden været at få klædt hr. og fru Hansen rigtigt på. At få klædt kunden på, så hun gik ud af døren med rank ryg og følte, hun skulle ud og erobre verden med de

her nye briller. Så hun følte, at hun bare var fantastisk. Og jeg blev modigere og modigere, når det kom til at modiﬁcere brillerne; at gå ud i værkstedet og give dem en anden facon, så de sad lige som de skulle. Så jeg kunne klæde kunden helt rigtigt på.«

Ansigt frem for design Administrerende direktør Mogens Frederiksen er ikke sen til at give Allan Rasmussen – og hans kombination af kreativitet og solid optikererfaring – en god del af æren for ProDesigns succes. »Han har været meget vigtig for at få hele vores koncept skruet sammen. Det har han gjort stort set uden hjælp fra andre end vores salgschef i USA, Lars Toftdahl. Lars kender markederne ud og ind. Og Allans store evne er dressing the face: Altså at lave briller, som ser ﬂotte ud på ansigtet. Som ikke er skøre eller outrerede, men som fremhæver den personlighed, der er inde bagved – så man ikke kigger på brillerne alene.« Direktøren tøver et øjeblik, tilsyneladende for at frigøre sig for en vis jysk beskedenhed, og tilføjer så: »Vi er rigtigt gode til det, vi kalder dressing the face. Vi er måske de bedste i verden.«

At dømme ud fra antallet af branchepriser og ikke mindst antallet af mennesker, der køber ProDesigns briller, er der noget om snakken. Kinesere, amerikanere, indere, sydeuropæere, skandinaver, japanere, australiere og sydamerikanere har taget de lette, enkle brilledesigns til sig. Og direktøren og chefdesigneren er rørende enige om, at synet af den helt rigtige brille på det helt rigtige menneske er mindst ligeså meget værd som et skulderklap fra branchen: »Den ultimative succesoplevelse er at se produktet på gaden på den rette person. Det er simpelthen det ultimative. Ja, det er en kæmpe glæde at møde én nede i supermarkedet, der bare har den helt rigtige brille på,« som Allan Rasmussen formulerer det. På chefdesignerens bord i det åbne kontorlandskab ligger et af beviserne på, at det ikke er bare er tom snak, når ProDesign-folkene understreger deres fokus på ansigter: På 12 helt ens proﬁlbilleder i A4-størrelse har designeren sirligt tegnet 12 forskellige brillestel. Her eksperimenterer han med lige præcis hvilket mønster på brillens stang, der er bedst i harmoni med den fotograferede kvindes ansigt og øjne. Kvinden på billedet er i øvrigt

20 FAGLIGT

ikke nogen kendt model eller en Hollywood-skuespiller, designeren drømmer om at se iføre sig en ProDesign-brille. For selvom han indrømmer, at både Julia Roberts og Demi Moores ansigter af og til dukker op i den kreative del af hans hjerne i design-processen, er fokus på de helt almindelige, dødelige kvinder: »Jeg har hele tiden et billede af en bruger, som jeg kunne tænke mig at gøre glad med mit produkt. At få til at se ﬂottere ud. Og det kan sagtens være hende, jeg møder nede i supermarkedet. Hun er ikke nødvendigvis supermodel, men hun gør et indtryk, hvor jeg tænker: »Ej, det ansigt kunne jeg godt tænke mig at klæde på!« Og så er der alle de ansigter, jeg har set som optiker, hvor jeg har manglet et bestemt produkt til lige den person. Altså vores udgangspunkt er de personligheder, der kommer og besøger en optikerforretning. Det er jo ikke fordi, vi ikke synes, vores produkter er fede. Det synes vi. Men vi synes de er fede til lige præcis hende og lige præcis ham,« siger Allan Rasmussen, mens han ivrigt peger på en række imaginære brillekunder i luften foran sig.

»Virksomheden var dødssyg« Allan Rasmussen er ikke en helt almindelig optiker. Og måske er Mogens Frederiksen ikke nogen helt almindelig direktør. I hvert fald er ProDesign ikke den første skrantende virksomhed, han har fået på mere end ret køl. Før turen kom til den aarhusianske brillevirksomhed, gjaldt det tøjfirmaet REDGREEN, hvor han rettede op på en mildt sagt dårlig økonomi og var en af hovedkræfterne bag den imponerende vækst, firmaet oplevede i 1990’erne. Resultaterne fra REDGREEN fik folkene hos ProDesign til at slå kløerne i Mogens Frederiksen i håb om, at han kunne redde virksomheden fra at måtte dreje nøglen om. Han sagde ja tak til jobbet i 1999, selvom det langt fra var givet, at han – eller nogen andre – kunne løse problemerne: »Jeg blev hyret som én, der kan finde ud af, om tingene er bæredygtige – og så få det til at blomstre, hvis de er. Men virksomheden var dødssyg. Produkterne var elendige. De-

FAKTA OM PRODESIGN ProDesign blev grundlagt i 1973. Der er dog ikke mange lighedspunkter mellem virksomheden i 1970’erne og virksomheden i dag, hvor organisationen og designlinjen under ledelse af direktør Mogens Frederiksen og chefdesigner Allan Rasmussen har fået en grundig makeover. ProDesign kan købes i mere end 30 lande, og over halvdelen af brillerne bliver solgt til amerikanere. Virksomhedens hovedkvarter ligger i Aarhus.

Salgsdirektør Lars Toftdahl har base i San Francisco, og over halvdelen af Pro Designs brillerne bliver solgt til amerikanere.

signet var udpint. Og den daværende hovedaktionær troede ikke på, at der skulle ny frisk kapital til. Så stod jeg i dilemmaet: Skal jeg lukke virksomheden eller forsøge at lave det her kunstgreb?« husker han. Mogens Frederiksen gjorde som bekendt det sidste. Og det lykkedes ham at ﬁnde den nødvendige kapital til i første omgang at redde virksomheden. Udover hårdt arbejde krævede kunstgrebet, som han kalder det, stædighed og en ukuelig tro på, at det kunne lykkes: »Det var gambling. Det var det. Men jeg troede på vores salgsorganisation i USA. Det er nemlig meget sjældent at se en dansk virksomhed med en stærk forankring på det amerikanske marked. Så dét så jeg noget i. Og så havde jeg selvfølgelig en intuition; jeg så, at der var et drive her i organisationen, et ønske om at få det til at lykkes, som jeg kunne mærke. Der var en del ildsjæle, som jeg satte min lid til.« Netop ildsjælene – som Allan Rasmussen og ProDesigns øvrige medarbejdere – har spillet en vigtig rolle for virksomhedens overlevelse og efterfølgende succes ifølge Mogens Frederiksen. Selv da det så

allersortest ud, kunne direktøren mærke medarbejdernes tro på og kamp for, at det nok skulle gå. Og selvom situation dengang langt fra var hverken rar eller ønskelig, har den alligevel ført noget positivt med sig: En holdånd og et sammenhold, både direktøren og chefdesigneren stadig mener at kunne mærke – og som smitter af på nye medarbejdere i det nu 130 mand store ﬁrma.

Tricks fra tøjbranchen Det tog et par år, inden Mogens Frederiksen og kompagni »ﬁk styr på butikken,« som han siger det. Selvom potentialet i Allan Rasmussens designs hurtigt blev tydeligt for optikere og kunder, tabte ProDesign penge i både 2000 og 2001. Men tabet blev hurtigt vundet ind, og vækstraten blev tocifret – og så turde direktøren tro på succesen. Mogens Frederiksen erfaring med at forvandle en dårlig økonomi til vækst har uden tvivl spillet en rolle for ProDesigns succes. Og noget tyder på, at også hans erfaring fra tøjbranchen har haft noget at skulle have sagt. I hvert fald har han – til optikernes store tilfredshed - overført en række metoder fra tøjverde-

nen til brilleverdenen. For eksempel har han sørget for at fjerne lagerrisikoen fra optikerne; optikerne behøver altså ikke ligge inde med et stort lager af ProDesign-briller, de ikke er helt sikre på at kunne sælge. De sælger og udstiller – og nyder godt af, at ProDesign leverer briller til dem indenfor et døgn. Som Mogens Frederiksen forklarer det: »Hvis en brille har ligget hos optikeren et bestemt tidsrum uden at sælge, så ved han jo med sikkerhed, at den ikke er pengene værd. Og hvis han har masser af dem på lager, er det hans hovedpine at gå ud og sælge dem til en lav pris. Sådan er det ikke med os. Vi leverer brillerne indenfor 24 timer, så han ikke behøver have et stort lager. Det kan optikerne rigtigt godt lide!« Samtidig laver ProDesign så mange nye designs, at virksomheden fornyer hele produktprogrammet omkring hver 18. måned. Det er ikke så tit som i tøjbranchen, hvor faste sæsoner har skruet tempoet endnu højere op, men det er hurtigere end så mange andre i brillebranchen. Det høje tempo er krævende men nødvendigt, mener Mogens Frederiksen: »Vi kører i et meget højt gear, når det kommer til produktudvikling. Det er hele vores organisation, hele vores logistik og alle vores samarbejdspartnere sat op til. Vi investerer i produktudvikling hver dag! Hvis ikke man gør det, kan man nemt komme til at dø med sine produkter,« mener han. På den anden side af glasdøren ind til direktørens kontor tegner Allan Rasmussen briller på de udprintede ansigter og rumsterer med farveprøver og stel. Han er tydeligvis på rette hylde. Det samme er manden bag den vellykkede salgsorganisation i USA, Lars Toftdahl, der har været i ProDesign i et kvart århundrede Og Mogens Frederiksen selv, den tredje nøgleperson bag virksomhedens succes, lader sig heller ikke friste af andre tilbud. »Det kræver så meget power, så meget energi, så kæmpestor en arbejdsindsats, så meget held i sprøjten at vende en virksomhed på denne her måde. Det skal jeg ikke ud og prøve igen. Jeg er jo også over de 60 nu,« smiler han.

22 REPORTAGE

AF B

JARN

E HA

NSEN

Opti Campus Opti Campus er et forum for både faglige, fagpolitiske og merkantile indslag og debatter. Det er typisk korte indslag af 20 minutters varighed, og der kan være kamp om pladserne, når der skiftes emner.

Opti fortsætter sin fremmarch M

ed Opti’11 i München har den optiske branche fået en god start på 2011. Købelysten hos de besøgende var god og med en fremgang i besøgstallet på ca. 2000 besøgende til 22.700, kan udstillere og arrangører kun være tilfredse. Pressechef for Opti, Dr. Patrik Hof lægger meget vægt på, at det er købelysten, messen vil måles på og ikke besøgstallet. Når gæsterne gerne vil købe, kommer udstillerne, og så er messen inde i en positiv spiral. Arrangørerne tilbyder et godt koncept med særudstilling af udvalgte produkter og foredrag. Fra starten har der været lagt vægt på, at messen både er salgs- og inspirationsmesse. Messen arbejder sig dygtigt op til at blive en messe af international betydning, og der tilbydes simultantolkning på engelsk ved de officielle arrangementer. Når de store italienere, Luxottica, Safilo og Marcolin samt Alain Mikli fra Frankrig i år var at finde på messen, understreger det kun, at det er blevet

en messe, branchen tager alvorligt. Udviklingen går også i retning af, at firmaerne er klar med nye kollektioner på messen. De danske optikfirmaer har fra starten taget Opti til sig, og alle de førende er her. OPTIKERENs udsendte kan varmt anbefale, at danske optikere får øjnene op for messen som et godt alternativ til Mido. Opti ligger på et godt tidspunkt på året, og München er et glimrende udgangspunkt for en skiferie, hvis der er behov for at slappe af ovenpå et par hektiske indkøbsdage. Eschenbach er på hjemmebane i München, og de ville gerne have introduceret deres nye Titanfleks akompaneret med rock af Bryan Adams. Men fordi Bryan Adams er en ombejlet person, måtte det vente til Mido.

Det gav mere plads til til Marc O’Polo Eyewear og Humphrey’s Eyewear. Marc O’Polo Eyewear er til det klassiske publikum, der vil være pæne uden at provokere, og Humphrey’s er til det yngre publikum, der vil have farve på tilværelsen, og ikke er bange for at vise det.

Fossil Foss F oss sil Nine eyewear Nine Eyewear nyder Jens William Sørensen, get på både udenme er sats i Opt at af, t god dører. Udover fra de ran leve og der landske kun Eyewear også imod e Nin ﬁk e tysktalende land land, Belgien, TyrHol i bestillinger fra kunder de ﬁk lavet aftaler med som lige en, Pol og kiet og Spanien. distributører fra England

Fossil har også bemærket, at Opti er på vej til at blive en international messe. Hvor den tidligere er blevet betragtet som en lokalmesse styret af den tyske repræsentant, er Opti opgraderet til en international messe. Således var danske Pernille Kirschner, der i dag er international sales manager i Fossil Eyewear, med for første gang, og Pernille var imponeret over messens størrelse og kvalitet.

>> 23

DANISH DESIGN

Fleye

Akademi for Design og Innovation Unge kreative designere fra München giver et kreativt bud på en cykellygt e / brilleetui til cykelentusiaster. Den nye lygte gør det let at skifte mellem for eksempel den almindelige brille og solbrillen.

IF 8195

»Sushi bordet« skaber stor opmærksomhed om Fleyes stand – uanset om der serveres sushi eller smarte briller.

NEW RELEASE: INFACE NIFTIES FOR SMALL FACES WWW.INFACE.COM

24 REPORTAGE

OPTI-BOX Opti tager godt mod nye udstillere og i særdeleshed nye firm aer. Opti-Box er et tilbud til firmaer, der har under to år på ba gen. Her, centralt be liggende i trendhalle n, tilbydes en lille billig stand, så de har mu lighed for at teste int eressen hos køberne . Egentlig er området flottere, end det var tiltænkt fra begy ndelsen. Meningen var, at nye firmaer ku nne komme og udstille prottotyper på et simpelt udstil-

lingsbord uden noge t staffage, og allerede der få en ide om kundernes dom. Niveauet er meget højere, og standen e adskiller sig mest i størrelse, men området bliver godt mo dtaget af de besøgende. Det er nærm est blevet et must for kreative optikere, de r her har mulighed for at ﬁnde noget un ikt og differentiere sig fra mængden.

Carlottas Village Danske Charlotte Dokkedal Leth er med sit ﬁrma, Carlottas Village et af de ﬁrmaer, der med stor succes har benyttet sig af muligheden for at være der i to år. Charlotte har ramt en stil med acetat i dæmpede utraditionelle farver, der tiltaler et bredt udsnit af acetatelskere.

Muse Occhialli Muse Occhialli er ligeledes en ny kreativ italiener, der for første gang tester sine materialer på en messe. Under navnet Spine Technologi har de fået patent på et nyt fjederhængsel, der også er placeret på næsebroen, så brillen sidder stramt på en behagelig måde. Her ses designere Ibahima Touré, yderst til venstre, omgivet af interesserede optikere.

Bluemagic

Eye

BluemagicEy e er en lille ny italiener på har også be vej. De nyttet sig af Opti-Box. D tive lækre ac et er kreaetatfatninge r i en moder ning af retro ne tolkfaconner.

6ROLWDLUH &U\VWDO 'HQ EHGVWH RYHUÀDGHEHKDQGOLQJ

(\H/7

>> 25

1<+('

)RUPOHQ GHU NDQ JLYH DI GLQH SURJUHVVLYH NXQGHU HW EHGUH V\Q

,QGWLO QX

1<+('

$IVWDQGVUHIUDNWLRQ DGGLWLRQ

$IVWDQGVUHIUDNWLRQ NDONXODWLRQ IRU Q U

VSK) F\O) $)

VSK) $GG F\O) $) 8GHQ (\H/7 5HIUDNWLRQVGDWD 6SK &\O $ $GG

VSK1 F\O1 $1 0HG (\H/7 EHGUH SHUIRUPDQFH L Q URPUnGHW 6W\UNHY UGLHU IRU Q U 6SK &\O $

3HUIHNW V\Q Sn DIVWDQG

$X HUJ $X HUJHZ|KQOLFK SÀHJHOHLFKW $X H UJHZ HZ|K |KQO QOLF LFK K SÀ SÀHJ H HO HJ HOHL HLFK FKW W P PL W 2Q W 2 H: 2Q H:LS LS SH H (I (IIH IHFW FW PLW 2QH:LSH (IIHFW

RJ Q U PHG (\H/7

%HVVHU VHKHQ

26 FAGLIGT

Med fagets nye uddannelse vil det være naturligt, at optometristen ﬁk autorisation til at teste kørekortsynet. Spørgsmålet er om faget, der primært markedsfører sig på brilletilbud frem for sundhedsydelser, kan vinde forbrugeres tillid, når en så vigtig ting som kørekortsynet skal testes? AF HENRIK HOLTON, OPTOMETRIST, F.A.A.O.

odsat de andre nordiske lande, som vi normalt sammenligner os med, har optometrister i Danmark endnu ikke myndighed til at udstede attest, hvorvidt en person ser godt nok til at erhverve kørekort. Til trods for dette er de fleste optometrister gode til at oplyse deres patienter, om de overholder de lovmæssige krav om kørekortsyn. Forudsætningen for at vurdere, hvor godt en patient kan bringes til at se, beror på en velkalibreret visustavle samt vurdering af øjets refraktion. Konsekvensen af nedsat syn kan betyde, at man ikke kan erhverve eller generhverve sit kørekort, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for den implicerede. At vurdere kørekortsynet er derfor et ansvarsfuldt arbejdsområde, der stiller store krav til undersøgerens kvalifikationer. Med speciale inden for refraktion og synsvidenskab ville det være naturligt, at optometristen havde en autorisation, der officielt gav ret til at attestere, om en person overholder kørekortkravet eller ej. En sådan attest, hvor både refraktion, visus og synsfelt er undersøgt, ville være et solidt værktøj for den praktiserende læge, der i sidste instans skal give den endelige vurdering af

Synskrav til kørekort

Gruppe 1- Privat

Gruppe 2- Erhverv

Bedste øje

Mindst 6/12 = 0,5

Mindst 6/7,5 = 0,8

Dårligste øje

Bedre end 6/60 = 0,1

Mindst 6/12 = 0,5

Et øje, eller dårligst øje < 6/60

Mindst 6/10 = 0,6

Intet kørekort

Intet krav

Inden for 8 dioptrier

Krav til visus

Krav til brillestyrke Briller Kontaktlinser

Intet krav

Krav til synsfeltet begge øjne

Mindst 120 grader i horisontalt plan

Normalt synsfelt når begge øjne bruges

Krav vedr. dobbeltsyn

Et øje tildækkes

Intet kørekort

NB: Gruppe 2 kørekort erhvervet før 1/7-96: Bedste øje mindst 6/12. Dårligste øje mindst 6/24. Hvis dårligste øje er < 6/24 skal bedste øje se mindst 6/9.

patientens samlede funktionsevner og dermed også, om patienten ser godt nok til at føre motorkøretøj på offentlig vej.

Test af visus og synsfelt I dag er opbygningen af de fleste visustavler ændret fra Snellens kvadrantprincip, hvor bogstaverne er opbygget med seriffer (bogstaver med fødder) til såkaldte groteskbogstaver, dvs. bogstaver, hvor den kritiske faktor udgøres ved en bogstavtykkelse på 1’ og en højde på 5’. Til trods for at disse groteskbogstaver minder om de fleste typografier, oplever jeg ofte patienter, der læser enkelte bogstaver forkert på visustavlen til trods for, at de er optimalt korrigeret. Denne iagttagelse

passer fint med en klassisk undersøgelse udført af Gerhard Rønne i 1950. Han fandt på det tidspunkt ud af, at 11,2% aflæste visustavlens bogstaver forkert til trods for, at visus blev målt under korrekte betingelser. Samfundet har ændret sig meget siden Gerhard Rønne lavede sin undersøgelse. Der er i dag længere skolegang, og folk er generelt bedre uddannede end tidligere, så det er derfor nærliggende at antage, at fejllæsningsprocenten i dag er lavere end for 60 år siden. Men Rønnes undersøgelse er vigtig at have in mente, når specifikke synskrav skal undersøges, idet den viser, at læsning af bogstaver ikke alene er et spørgsmål om øjets opløsningsevne, men også om hvor god pa-

TABEL 1. GENNEMSNITLIG 11,2% FEJLLĂ&#x2020;SNING. G. RĂ&#x2DC;NNE

LET

tientens intellektuelle og kognitive evner er til at kunne genkende og navngive et bogstav. Som optometrist skal man derfor vĂŚre sĂŚrlig opmĂŚrksom pĂĽ patienter, der kun lige akkurat overholder kĂ¸rekortkravet. Hvis en patient f.eks. lĂŚser tre bogstaver forkert pĂĽ 6/12 linjen, er det vigtigt at ĂŚndre bogstavsammensĂŚtningen for at ďŹ nde ud af, om fejllĂŚsningen skyldes perceptionsfejl eller dĂĽrlig oplĂ¸sningsevne. Det ville vĂŚre synd og skam, hvis en person skulle afgive sit kĂ¸rekort pga. aďŹ&#x201A;ĂŚsningsfejl pĂĽ 6/12 linjen. Omvendt skal optometristen vĂŚre kritisk i sin vurdering, idet synet har afgĂ¸rende indďŹ&#x201A;ydelse pĂĽ vores evne til at fĂŚrdes sikkert i traďŹ kken. Forskning viser, at op mod 90% af den information, vi opfatter i traďŹ kken, nĂĽr vores erkendelse gennem synssansen. SĂĽ overholder patienten ikke kĂ¸rekortskravet, skal optometristen naturligvis oplyse sin patient om dette.

SynsfeltundersĂ¸gelse: NĂĽr synsfeltet skal undersĂ¸ges, krĂŚves kun synsfeltundersĂ¸gelse udfĂ¸rt ved Donders konfrontationsmetode, dvs. hvor optometristen sammenligner patientens synsfelt med sit eget normale synsfelt ved hjĂŚlp af ďŹ ngerbevĂŚgelse.

Synskrav til kĂ¸rekort Der stilles forskellige krav til synet alt efter, om man skal have kĂ¸rekort til privatkĂ¸rsel eller erhvervskĂ¸rsel. I skema 2 kan man se, hvilke krav der stilles for at kunne se godt nok til at fĂ¸re motorkĂ¸retĂ¸j pĂĽ offentlig vej.

MIDDEL

SVĂ&#x2020;R

16%

17%

18%

10%

19%

11%

20%

12%

21%

NB: Tabel nr. 1 viser resultatet af Gerhard RĂ¸nnes klassiske undersĂ¸gelse fra 1950, hvor 213 personer blev testet. Tabellen viser eksempelvis, at bogstavet L dengang var 11 gange sĂĽ let at lĂŚse som et O, mens et M var dobbelt sĂĽ svĂŚrt at lĂŚse som et O.

13%

22%

14%

23%

15%

Skal optometristen teste kĂ¸rekortsyn? I dag foregĂĽr synstest til kĂ¸rekort primĂŚrt hos den praktiserende lĂŚge, hvor patienten sĂŚdvanligvis bliver testet pĂĽ en konventionel Snellen tavle. SpĂ¸rgsmĂĽlet er, om kvaliteten af denne undersĂ¸gelse kunne forbedres, hvis patienten forud for lĂŚgeundersĂ¸gelse ďŹ k synet

undersĂ¸gt hos en optometrist. I givet fald ville patienten med det samme fĂĽ afgjort, om ny brillekorrektion er nĂ¸dvendig, for at synskravene til kĂ¸rekort overholdes. En undersĂ¸gelse fra 2009 viste, at der i den ĂŚldre befolkningsgruppe var 20%, der efter konsultation hos optometrist igen kunne generhverve deres kĂ¸rekort pga. bedre briller (VĂŚrn om Synet nr. 2, 2010). Der er ingen tvivl om, at optometristen vil kunne bidrage til stĂ¸rre traďŹ ksikkerhed, sĂĽ med optometristens nu videregĂĽende uddannelse vil det vĂŚre naturligt, at vi pĂĽ lige fod med den praktiserende lĂŚge og Ă¸jenlĂŚge ďŹ k autorisation til at udstede attester, der dokumenterer, om en person ser godt nok til at fĂ¸re motorkĂ¸retĂ¸j pĂĽ offentlig vej. SpĂ¸rgsmĂĽlet er om faget, der primĂŚrt markedsfĂ¸rer sig pĂĽ brilletilbud frem for sundhedsydelser kan vinde forbrugeres tillid, nĂĽr en sĂĽ vigtig ting som kĂ¸rekortsynet skal testes?

67;02,9-699,;505. %HOLJJHQGH L FHQWUXP L VWÂĄUUH Â&#x2018;VWM\VN E\ *DPPHO YHONHQGW IRUUHWQLQJ PHG HW VWÂĄUUH NXQGHNDUWRWHN (U PRGHUQLVHUHW PHG Q\W LQYHQWDU 6Â OJHV JUXQGHW V\JGRP +HQYHQGHOVH WLO %LOOHWPUN ÂŞ1U ÂŠ 'DQPDUNV 2SWLNHUIRUHQLQJ /DQJHEURJDGH .ÂĄEHQKDYQ .

Et forfriskende

Yderligere oplysninger: T 80 88 47 75 www.coopervision.dk

perspektiv Hos CooperVision deler vi din passion for at levere den bedst mulige øjenpleje. Og med hensyn til dine patienters kontaktlinser ved vi, at de forventer intet mindre end fremragende syn, komfort og stabilitet. Vi er klar over, hvor vigtige vores kontaktlinser er for folks hverdag. Vi anerkender, at alle brugere er unikke, og er bevidste om, hvor vigtigt det er at

fremstille kontaktlinser i verdensklasse til både generelle og krævende synskorrektioner. Vi tror på partnerskaber. Du kan forvente, at vi er dynamiske, ﬂeksible og støttende – og at vi altid lytter. Frem for alt kan du og dine patienter stole på, at CooperVision har fokus på at skabe fremragende og innovative produkter – i dag, i morgen og i fremtiden.

Vi kalder denne ﬁlosoﬁ et forfriskende perspektiv. Og vi håber, at du vil hjælpe os med at udvikle din forretning og gøre en forskel for hver eneste af dine patienter. Spørg din Area Business Manager om vores forfriskende perspektiv.

30 FAGLIGT

Man skal turde tage samtalen Finanskrise, kapitalkæder, lavpriskæder. De mange ændrede forudsætninger i optikerbranchen skaber stor risiko for stressede og frustrerede medarbejdere. AF CHRISTINA JUNGE

Christina Junge Cert. business coach og stress coach med baggrund som ingeniør med 13 års erfaring i IT og Telebranchen. • Arbejder med forebyggelse af stress både individuelt og for grupper. • Faciliterer processer med fokus på samarbejde og forandringer. • Hjælper ledere og virksomhedsejere igennem beslutningsprocesser. Indehaver af ﬁrmaet Zekundant, læs mere på www.zekundant.dk

er blæser nye vinde i optikerbranchen. Forudsætninger har ændret sig. Mange kædebutikker er ikke længere medlemsbutikker men kapitalkæder. Lavpriskæder er kommet til, og for første gang i mands minde har krisen fundet vej helt ind i butikken. Kunderne passer bedre på pengene end før – også når det gælder briller. Det mærkes ved en vigende omsætning, som igen skaber grobund for frustrationer og usikkerhed. Alle forudsætninger for at blive stresset er til stede, og det gælder om at løse problemerne, før de bliver for store. Det handler først og fremmest om kommunikation.

Stress er en dårlig forretning Stressede medarbejdere påvirker bundlinjen negativt. Stressede per-

soner når færre opgaver, laver ﬂere fejl og er mere syge. Derudover kan stress smitte. For hvem andre end kollegaerne skal lave de opgaver, den stressede ikke kan nå? Høj medarbejderomsætning, højt sygefravær samt dårlig indtjening kan være tegn på en stresset og presset arbejdsplads. Der er derfor rigtig gode økonomiske grunde for en leder til at forebygge stress hos medarbejderne. Den menneskelige omkostning ved at være syg med stress er desuden umådelig høj. Stress kan medføre alvorlige sygdomme både psykiske som depression og angst samt fysiske som f.eks. blodpropper. At være sygemeldt grundet stress er ikke for tøsedrenge. Det kan være rigtig barskt at komme igennem, og alene af den grund er det en rigtig god ide at mindske stressniveauet allerede i dag.

Vi stresses af forskellige situationer Stress er en »sniger« – noget der kan komme, uden man lægger mærke til det. Symptomerne kommer gerne drypvis og så langsomt, at man gradvis vænner sig til at have det dårligt. Kroppens fantastiske evne til at tilpasse sig og overleve bliver en modspiller i stedet for en medspiller. For kroppen giver alle signalerne om, at der er noget galt, men det er let at overhøre, fordi signalerne er blevet en »plejer« – altså noget man vænner sig til og ikke tager så alvorligt. Vi stresses af noget forskelligt. Det er vigtigt at vide, hvad der stresser for at kunne tage det i opløbet. Er det, når der bare ikke kommer kunder i butikken, og salgstallene bliver mere og mere røde for hver dag, eller er det, når der er fuldt tryk

pĂĽ, og der slet ikke er tid til at sidde ned og fĂĽ et pusterum? Eller mĂĽske noget helt tredje? Generelt bliver vi stressede af: â&#x20AC;˘ Forandringer â&#x20AC;˘ Frustrationer â&#x20AC;˘ DĂĽrlig kemi mellem kollegaer â&#x20AC;˘ Drastiske ĂŚndringer i privatlivet f.eks. dĂ¸dsfald og skilsmisser Det fĂ¸rste skridt mod forebyggelse af at kende sig selv og tage hĂĽnd om sin egen stress. Man skal simpelthen have overskud selv, fĂ¸r man kan vĂŚre noget for andre.

Jamen, vi er da ĂŠn stor familie her â&#x20AC;Ś er et af de udsagn mange mindre grupper kommer med. UnderforstĂĽet, vi har da ikke problemer med stress eller psykisk arbejdsmiljĂ¸. Dertil er svaret, at selv i de bedste familier er der spĂŚndinger, som kun bliver stĂ¸rre og stĂ¸rre, hvis der ikke tages hĂĽnd om dem. Det handler om at tale sammen om de udfordringer, der er i en gruppe. Det er vigtigt at starte rigtigt, sĂĽ problemstillingerne ikke lyder som anklager, men som fĂŚlles udfordringer, der krĂŚver fĂŚlles lĂ¸sninger. Det kan vĂŚre svĂŚrt at fĂĽ hul pĂĽ snakken, styre processen og stille de svĂŚre spĂ¸rgsmĂĽl. Her kan det vĂŚre en hjĂŚlp med en facilitator, sĂĽ leder og medarbejdere kan koncentrere sig om indhold i stedet for formen.

daglig leder i butikken. Den daglige leder skulle bidrage til, at butikken hurtigt blev en stĂŚrk gruppe igen og afhjĂŚlpe behovet for synlig ledelse. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke var en holdbar lĂ¸sning, og Jakob SĂ¸holt Hansen mĂĽtte igen overtage den daglige ledelse for begge butikker. FĂ¸rst da blev der ro nok til at kunne gennemfĂ¸re forandringer. Kommunikation har vĂŚret nĂ¸gleordet. ÂťMan skal turde tage samtalen med en medarbejder, nĂĽr man kan se, at vedkommende ikke har det godt, fortĂŚller Jakob SĂ¸holt Hansen â&#x20AC;&#x201C; Âťdet er svĂŚrt, men vigtigt.ÂŤ I dag er hverdagen blevet en anden. Der holdes ingen formelle mĂ¸der om det psykiske arbejdsmiljĂ¸, det tager leder og medarbejdere, nĂĽr det opstĂĽr. Vi er gode til at lytte til hinanden og bruge hinanden, nĂĽr man er frustreret, fortĂŚller Sanne, der i 4 ĂĽr har arbejdet som

5 GODE MĂ&#x2026;DER TIL AT FOREBYGGE STRESS 1. Start din arbejdsdag med at holde pause. NĂĽr du mĂ¸der pĂĽ arbejde, har du allerede vĂŚret i gang i et par timer. SĂŚt dig ned i 5 min, trĂŚk vejret dybt nede i maven og mĂŚrk, hvordan du har det 2. Husk at holde pauser i lĂ¸bet af dagen. SĂŚt dig ned i 5 min, trĂŚk vejret dybt nede i maven og mĂŚrk, hvordan du har det 3. FĂĽ en god nats sĂ¸vn 4. Find en hobby du elsker, og dyrk den sĂĽ ofte du kan. Det giver et boost til energien 5. Dyrk en motionsform, der giver dig glĂŚde.

assistent i butikken. Susanne kan godt huske, hvordan det var fĂ¸r. ÂťJeg kunne godt vĂĽgne midt om natten med hoved fuld af tanker, der gjorde det svĂŚrt at falde i sĂ¸vn igen. Det var ingen nem periode,ÂŤ slutter hun.

GLQ WRWDO OHYHUDQGÂĄU

Man skal turde tage samtalen ProďŹ loptik i Roskilde har vĂŚret igennem en lang periode med mange store forandringer med deraf fĂ¸lgende frustrationer for bĂĽde medarbejdere og leder. Jakob SĂ¸holt Hansen ďŹ k ansvaret for en stĂŚrkt amputeret butik, som havde mistet 3 ud af 5 medarbejdere, alle optikere, samtidig med den forrige leder havde sagt op. Jakob SĂ¸holt Hansen, der i forvejen havde ansvaret for en butik, fĂ¸lte sig pludselig hevet i fra alle sider: ÂťMedarbejderne i begge butikker syntes de sĂĽ mig for lidt, selvom jeg arbejdede rigtig meget. Min familie syntes ogsĂĽ, at jeg var for lidt hjemme. Jeg kunne bare ikke gĂ¸re det godt nok.ÂŤ I forbindelse med ansĂŚttelserne af 3 nye optikere blev den ene

VDPPHQ E\JJHU YL GLW VRUWLPHQW ZZZ HVFKHQEDFK GN Âą â&#x20AC;Ť Ü&#x2026;â&#x20AC;Ź

32 FAGLIGT I MIDO 2011

Innovation og mang som aldrig før »Italienerne ser verden gennem lyserøde glas,« sagde Vittorio Tabacchi ved åbningen af årets Mido. Anledningen var en netop offentliggjort statistik, der viser, at den optiske branche i Italien har haft en fremgang på 17,3% i 2010 sammenlignet med 2009.

AF BJARNE HANSEN

dvalget på årets messe lover godt for branchen. Summen af innovation og kreativitet har igen vist, hvad det kan omsættes til i brilledesign. Findes det, ﬁndes det her. Det udsagn passer godt på Mido som udstillingsvindue for hele den optiske sektor. I denne artikel er det alene brillestelsektoren, der er i fokus, og vægten er lagt på den trendi del af branchen. OPTIKERENs udsendte så brillestel fra 1,5 Euro til stel med vejledende udsalgspris på 51.000 Euro, så der er stel for enhver pengepung. Hvad er så trenden for 2011? Det er et almindeligt spørgsmål at stille på messen, men egentlig er det ikke muligt at svare på. Brillestel er det vigtigste accessory, derfor er der så stor konkurrence om at tilfredsstille forbrugernes krav om individualitet. Resultatet er en mangfoldighed af stilarter, materialer og farvekombinationer. Der er frit valg på alle hylder. »Brand« eller »no

brand«, minimalisme eller maksimalisme, fartstriber i skrigende, næsten hysteriske farver eller harmoniske faconer i dæmpede farver. Når dertil lægges, at materialerne spænder fra det højteknologiske til rene naturprodukter, så er mulighederne nærmest uden øvre grænse. Summen af det alt sammen betyder, at udbuddet aldrig har været større, og slutbrugerne kan glæde sig til at opleve produkterne. For den enkelte optiker må det være svært at vælge sit sortiment og især måske at vælge fra. Mange af mærkerne fortjener at blive vist i et bredt sortiment. Individualister har gode muligheder for at vælge det unikke, og for dem, der gerne vil være med på moden, og så alligevel måske er lidt usikre, er et af de store brands det trygge valg. Måske derfor har de stadig et stort publikum. Det er de rene brillemærker, der står for innovationen.

>> 33

foldighed

Lindberg

Ørgreen

Theo

Vesterby Danmark

Peter Schwind, Geschäftsführer, Eschenbach Optik og Bryan Adams blev interviewet om fotoseancen, hvor Brian Adams selv stod for fotograferingen.

Blandt de rene brilledesigns, der har evnet at fastholde en linje og samtidig skabe fornyelse, er Lindberg og Ørgreen. Hver på sin måde har de evnet at forny basiskollektioner og samtidig udvikle nye modeller, der er tro mod de basale filosofier i firmaerne. Acetanium-brillen er et glimrende eksempel på, hvordan ny teknologi, har gjort det muligt at skabe et mode accessory for den stilsikre kvinde og mand, og stadig være tro mod de kendte Lindberg-værdier, lethed, fleksibilitet, komfort og god pasform. Lindberg har med Acetanium frembragt et alternativ til den tunge og stive acetatbrille med den kraftige bro. Med Lindberg Sun er der skabt et eksklusivt alternativ til de kendte brands. Stellene er designet og håndlavet under respekt for de klassiske Lindberg-dyder, brillekollektioner er kendt for. Solbrillerne er monteret med Zeiss Fashion solbrilleglas, hvilket signalerer, at de ikke bare er designet til at sidde i håret.

Kollektionen spænder fra eksklusiv elegance og underspillet luksus til det rå og ekstremt funktionelle. Ørgreen har på få år nærmest fået ikonstatus i dansk brilledesign. Samarbejdet med den eksklusive møbelvirksomhed Fritz Hansen har givet respekt og samtidig skabt en nysgerrighed. Hvad er det, de kan? Måske derfor er det naturligt at sætte fokus på Admiral serien. Det er Ørgreens største stel nogensinde, og det er stort uden at være voluminøst. Det er skabt til karrieremanden, der synes om slanke linjer, men som tør bære dristige farver, som f.eks. mat armygrøn med mørk marineblå, og mat rød med mørkeblå. Der er også en ny serie til personen, der vil udstråle intellekt. Det er en unisex-serie i lækre dobbeltnuancer. Theo fra Belgien er også til store briller. Dansk brilledesigns grand old man er still going strong i jagten på den perfekte brille. »Når jeg laver den, trækker jeg mig tilbage,« siger Jørgen Vesterby, Vesterby

Denmark.

NY FAGLITTERATUR I MIDO 2011

Bellinger

Blac

Kendisser bruges til at markedsføre brillerne

Fleye

Face à Face

Michael Kors Max Mara

LaCoste

Vesterbys filosofi er, at det efter 10 år med fast-living, hvor fokus har været på overforbrug, stress og jagt på materielle goder, nu er tid til 10 år med slow-living. Ifølge Jørgen Vesterby er de spraglede farver og fartstriberne, som også er stressende at se på, på vej ud. Det gode gamle brilledesign, hvor håndværket er i højsædet, er på vej frem. Havanna og sort er dominerende i udvalget, og udseendet skal udstråle venlighed, tryghed og intellekt. De stærke farver i flotte skinnende udgaver ses i den nye kollektion hos Bellinger. Her er brillerne til dem, der vil udstråle kulør på tilværelsen. Det er rene stærke farver i en højglanspoleret udgave. Til de rå typer er Blac sagen. Farverne og materialets udstråling giver en synergieffekt mod det maskuline.

Fleye er til det hele. Også de frække farver som her. Fleye er særlig stærke i briller til små ansigter. Sidste nye skud i danske ﬁrmaer med eget brilledesign er OptikCompaniet, der ejes af Morten Thomsen. Morten har blandt andet en fortid som medejer af en optikbutik på Nørrebro, og det er ønsket om at skabe nye farver, som Morten savnede i butikken, der har skabt kollektionen »Trend of Denmark«. Både formen og farverne har kant uden at provokere. Franske Face à Face laver stadig nye lækre acetatbriller med egne farver. I Clark-serien opnås der en speciel effekt 3D effekt med stribet acetat i stængerne. Max Mara, Michael Kors og La Coste er eksempler på at, Saﬁlo og Marchon stadig er leveringsdygtige i store succesrige brands.

På Mido lancerede Silhouette endnu en fortolkning af moderne brillemode i luksusklassen. Den danske topmodel Helena Christensen er fotograferet med den nye Crystal Collection og hun illustrerer på bedste vis, hvordan briller som accessory kan være med til at skabe et stilfuldt look. Silhouette har udviklet en unik teknik, som garanterer, at modellerne i kollektionen altid funkler. Det er stilrene briller til stilrene ansigter. Anderledes er det med Eschenbachs brug af Bryan Adams, både som fotograf og model for TitanFlex. Her er det det mere rå ansigt, der skal vise stærke briller, der tåler noget, samtidig med at de er i et enkelt og stilrent design. De ﬂeste kender alene Bryan Adams for hans store hits, men han er også en anerkendt fotograf. Musikken er hans lidenskab nummer 1, men fotografering er nummer 2. Det er første gang, Bryan Adams lader sig bruge i markedsføring på den måde, men han er også engageret i hjælpearbejde, der har relationer til synet. Han har således været engageret i donering af solbriller til albinoer på en lille ø i Stillehavet, hvor der er en udsædvanlig stor gruppe af albinoer.

Gratis telefonnummer 80 20 38 75 - Fax 80 20 38 77 - Mail: call.scandinavia@safilo.com - www.safilo.com

mod. CARRERA 4 -

36 FAGLIGT

Ny bekendtgørelse om arbejdsmiljøarbejdet Arbejdstilsynets nye bekendtgørelse (1181 af 15. oktober 2010) rummer nye regler om såvel organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, uddannelse og kompetenceudvikling af arbejdsmiljøorganisationernes medlemmer, indførelse af en årlig arbejdsmiljødrøftelse samt præcisering af arbejdsmiljøorganisationens strategiske og operationelle/daglige opgaver. AF FYSIOTERAPEUT OG ERGONOM PERNILLE ANDERSEN

Om forfatteren: Fysioterapeut og ergonom Pernille Andersen driver rådgivningsvirksomheden ergomentor.dk, der yder uvildig rådgivning om arbejdspladsvurdering/APV, arbejdspladstilretning samt generel rådgivning om arbejdsmiljøarbejde og ergonomi. Ergonomisk arbejdspladstilretning hjælper medarbejdere med bl.a. dårlig ryg, nakkesmerter og musegener til en smertefri arbejdsdag. Spørgsmål og kommentarer til artiklens indhold er velkomne: Tlf.:4089 4940, e-mail: pernil le@ergomentor.dk

oktober måned barslede Arbejdstilsynet med en ny b bekendtgørelse om samarbejde om ssikkerhed og sundhed. Bekendtg gørelsen har betydning for alle virkssomheder i Danmark, uanset om de er små eller store. e Det, der før hed sikkerhedsarbejde, d hedder nu arbejdsmiljøarbejde. Sikkerhedsrepræsentant, sikkerS hedsgruppe, h sikkerhedsorganisation og o sikkerhedsudvalg har samtidig taget navneforandring til henholdsta vis v arbejdsmiljørepræsentant, arbejdsmiljøgruppe, arbejdsmiljøorgab nisation og arbejdsmiljøudvalg. n En anden nyhed er, at alle virkssomheder uanset størrelse fremover sskal gennemføre en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor samarbejdet om m ssikkerhed og sundhed evalueres for det foregående år, og der samtidig d ssættes mål for samarbejdet i det kommende år. k Det er også nyt, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen m h hvert år skal tilbydes at få suppleret deres arbejdsmiljøuddannelse (1,5 d d dages varighed pr. år). Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, som ri alle medlemmer af arbejdsmiljøorgaa nisationen fortsat skal gennemføre, n er samtidig blevet kortet ned til 22 e timer (3 dage). ti Den supplerende arbejdsmiljøuddannelse skal sikre løbende jø opdatering af viden samt styrke o kompetencerne hos medlemmerne k i arbejdsmiljøorganisationen. For-

Det er på mere end én måde blevet tid til at opgradere arbejdsmiljøarbejdet for en stor del af branchens arbejdspladser.

målet er at tilføre viden og kompetencer, som er relevante for arbejdsmiljøarbejdet i den pågældende virksomhed. Bekendtgørelsen giver også en større frihed mht. opbygningen af selve arbejdsmiljøorganisationen. Man har villet gøre reglerne mere smidige, så de kan fungere godt og ﬂeksibelt, uanset om man er en stor administrationsvirksomhed, en lille butik eller en butikskæde med mange forretninger spredt i hele landet. Det nye er, at man skal opbygge sin arbejdsmiljøorganisation ud fra et nærhedsprincip (nærmere deﬁne-

ret i bekendtgørelsens § 16). Nærhedsprincippet skal bl.a. sikre, at arbejdsmiljøorganisationen har den nødvendige viden om virksomhedens produktion, arbejdsforhold og ydelser, og at den til enhver tid kan løse sine opgaver tilfredsstillende. Det er præciseret, at det sidste kræver hensyntagen til bl.a. geografi og beliggenhed. Forudsætningen er, at alle ansatte skal kunne drøfte arbejdsmiljøforhold med den eller de arbejdsmiljørepræsentanter, der repræsenterer deres arbejdsområde/afdeling. Når arbejdsmiljøorganisationen skal sammensættes, skelner bekendtgørelsen mellem, om man i en virksomhed har under 10, mellem 10 og 34 eller over 35 ansatte. De små virksomheder fritages for pligten til at udnævne/vælge og uddanne en arbejdsmiljøgruppe, mens virksomheder med 10 medarbejdere eller derover skal opbygge en formel arbejdsmiljøorganisation. Man har tidligere ikke skullet medregne medarbejdere med formelt ledelsesansvar, når man opgjorde antallet af ansatte i forhold til Arbejdstilsynets regler for opbygning af en sikkerhedsorganisation – det princip kommer formodentlig også til at gælde for fremtidens arbejdsmiljøorganisationer. Er der tale om medarbejdere på kontor eller i butik, medregnes man kun i medarbejderstaben, hvis man er ansat mindst 10 timer om ugen. Har virksomheden 10-34 ansatte opbygges en arbejdsmiljøorganisation i ét niveau, dvs. der vælges én til flere arbejdsmiljørepræsentanter og udpeges et tilsvarende antal arbejdsledere, som tilsammen udgør arbejdsmiljøorganisationen. Formanden skal enten være arbejdsgiveren selv, eller en arbejdsleder, der kan handle på arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål. Er der tale om en virksomhed med 35 eller flere ansatte, opbygges der en arbejdsmiljøorganisation i to niveauer, dvs. man også er pligtig at oprette et eller flere overordnede arbejdsmiljøudvalg. Ud over alle disse ændringer, er det specielt interessant for optikerbranchen, at det nu er blevet præciseret, at alle arbejdsgivere har pligt til

at høre de ansatte/arbejdsmiljøorganisationen hver gang, der skal indføres ny teknologi eller købes nyt udstyr, personlige værnemidler eller tekniske hjælpemidler. Dvs. skærmbrillepolitik og valg af skærmbrilleleverandør(er) nu ofﬁcielt sorterer under arbejdsmiljøorganisationen. De nye regler har også stor relevans for optikerbranchen selv, idet man nu skal organisere sit arbejdsmiljøarbejde anderledes i de store butikskæder, end man skal i de små selvstændige forretninger. Dvs. nogle af de »nye« kædesamarbejdere, bør være opmærksomme på, at det er tid at tilpasse den hidtidige praksis på arbejdsmiljøområdet. Hvis man tjekker de store optikerkæders »smiley-status« på Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk), kan man se, at Arbejdstilsynet fortsat mangler at screene mange butikker. Man kan også se, at der er kæder, som har tjek på det der med arbejdsmiljøet, og at der er andre, hvor en del butikker har fået gule smileyer, typisk pga. manglende arbejdspladsvurdering, problemer med arbejdsstillinger/arbejdsbevægelser, eller manglende eller mangelfulde brugsanvisninger (kemi/maskiner). Det er på mere end én måde blevet tid til at opgradere arbejdsmiljøarbejdet for en stor del af branchens arbejdspladser.

LINKS: Se hele bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed på Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk (klik på: regler, bekendtgørelser, S) eller brug linket: http://www.at.dk/REGLER/Bekendtgorelser/S/ Samarbejde-om-sikkerhed-og-sundhed-1181.aspx På www.at.dk ﬁnder man også materiale om arbejdspladsvurdering (APV) for butiksarbejde, bl.a.: APV tjekliste / Butikker: http://www.at.dk/~/media/AT/at/05-Information/03-APV-checklister/APV-tjeklister-brancher/04-Butikker%20pdf.ashx Arbejdsmiljøvejviser nr. 4 – Butikker: http://www.at.dk/Arbejdspladsvurdering/~/link.aspx?_id=9D22A22 CC56F49A58569CCB917265483&_z=z

38 FAGLIGT

Kvalitet i alle detaljer sikrer kunders loyalitet Kundens oplevelse – fra modtagelse over anamnese og synsundersøgelse til den endelige udlevering af den individuelt tilpassede kontaktlinse – spiller en afgørende rolle for compliance og kundesucces. Daglig leder i Kontaktlinse Instituttet, Bo Lauenborg, gennemgår de forskellige stationer i en kontaktlinsekundes færd gennem klinikken. AF CLAUS SUK YONG JACOBSEN, JOURNALIST FOTO: TALEVEJ KOMMUNIKATION V. CLAUS SUK YONG JACOBSEN

Cirka hver tredje kontaktlinsekunde døjer med ubehag ved kontaktlinsebrug, enten i form af udtørring eller røde øjne, fremgår det af undersøgelser fra Canada og USA i 1993. Problemerne bliver særligt mærkbare sidst på dagen. Andre undersøgelser viser en nær sammenhæng mellem compliance og drop out, særlig den hyppigt refererede »A multi-centre stu-

dy of lapsed contact lens wearers« af Young et al. 2002. Denne rapport peger samtidig på, at udviklingen i linsematerialer, design og rensesystemer har forbedret mulighederne for at undgå ubehag, så det er i høj grad optikerens ansvar at modvirke drop out – gennem omhyggelig undersøgelse, individuel tilpasning og klar kommunikation. »Det begynder allerede i receptionen, hvor der skal være en høﬂig modtagelse. Kropssprog udgør over

55% af kommunikationen og tonefald 38%. Det første indtryk, der skaber basis for den videre kommunikation, opstår i de første syv sekunder af et møde«, siger den daglige leder af Kontaktlinse Instituttet, optometrist Bo Lauenborg.

Overvind anonymiteten Kontaktlinse Instituttet gør derfor meget ud af træning af optikassistenterne i receptionen. Samtidig har virksomheden en fastlagt proce-

FV: Optiksekretær Lone Gamborg, optiksekretær Gitte Lykke Kristensen og brilleoptiker Betina Madsen

>> 39

dure for overdragelse af kundekontakt mellem optikassistent og optiker, samt den anden vej rundt. »Når optikeren går ud og tager imod kunden, kender han på forhånd kundens navn. Vi lægger vægt på at bruge kundens navn, fordi det lægger op til en mere personlig dialog i undersøgelsen.« Bo Lauenborg banker med en ﬁnger på metalskiltet med hans navn, der sidder hæftet til den lyseblå skjorte, der er en del af Kontaktlinse Instituttets arbejdsuniform. »...men det kan man kun gøre, hvis optikeren bærer navneskilt.« I Kontaktlinse Instituttet er det policy, at optikere skal bære navneskilt. Samtidig har optikerne trænet på områder som håndtryk, aktiv brug af kundens navn og forberedelse i kundejournalen. »Det er tre til ﬁre ting, der skal trænes aktivt på,« siger Bo Lauenborg. »Det kommer ikke af sig selv.«

Synliggørelse af hygiejne I Kontaktlinse Instituttet lægges vægt på, at optikere synliggør hygiejniske foranstaltninger – afspritning af phoropterhovedet og håndvask skal ske, mens kunden beﬁnder sig i prøverummet. Det er første skridt til at sætte en høj standard med hensyn til hygiejne og afgørende for, at kunden tager optikerens vejledninger alvorligt – også i den private håndtering af kontaktlinserne. »Optikeren sætter standarden for kundens compliance ved at demonstrere den grad af renlighed, der er forudsætningen for korrekt og sikker linsebrug,« siger Bo Lauenborg. Kontaktlinse Instituttet har professionel rengøring af klinikkerne hver dag, og rengøringen foregår i åbningstiden, igen for at synliggøre virksomhedens hygiejniske standard. Ubehag i forbindelse med linsebrug hænger ofte sammen med

mangelfuld vejledning fra optikeren eller dårlig compliance hos kunden. Selv om forkert håndtering, især dårlig hygiejne omkring håndvask, linserengøring og tilbehør ikke nødvendigvis fører til alvorlige infektioner, spiller belægninger eller bakterier en afgørende rolle for kundens komfort.

Involverende undersøgelse Ud over skriftlige og mundtlige håndteringsvejledninger iværksætter Kontaktlinse Instituttet en række ekstraforanstaltninger i undersøgelsen for at sikre linsebærerens komfort og sikkerhed. »Vi vender altid øjenlåg, og denne simple procedure er ofte overraskende for kunden. De siger: Det har jeg ikke oplevet før,« beretter Bo Lauenborg. Dertil omfatter undersøgelsen eventuelt brug af ﬂuorescein, graderingsskalaen og kamera i spaltelampen.

40 FAGLIGT

ud længere, hvor mændene er hurtigere til at fravælge kontaktlinser, når de oplever ubehag. »I anamnesen er det vigtigt, at optikeren har fokus på kunden og er opmærksom på at se, høre og fortolke kundens kommunikation, også med hensyn til kropssprog og tonefald. Optikeren skal stille åbne spørgsmål, der stimulerer kunden til at fortælle om sin oplevelse og udvise empati, altså indlevelse i kundens situation.« Træning i kommunikation, der umiddelbart kan synes at være en luksus, er i virkeligheden nødvendigt for at bevare den traditionelt nære kontakt mellem kontaktlinseoptiker og kunde. 30% procent af linsebærere er i risikogruppen for helt at opgive kontaktlinser, og frafald er ifølge undersøgelsen Young et al 2002 en væsentlig faktor i manglende vækst i kontaktlinsebrug i Europa.

Signaler skaber brand Lone Gamborg, optiksekretær i Kontaktlinse Instituttet

»Vis eventuelt kunden Efron Grading Scales og – hvis der er kamera i spaltelampen – et foto af øjet. Det sidste er især virkningsfuldt, hvis kunden er et barn ledsaget af forældre«, siger Bo Lauenborg. Kontaktlinse Instituttet har fire spaltelamper med indbygget kamera i en butik med samlet 7 klinikker. Igen handler det om at sætte en høj standard i undersøgelsen for at sikre den optimale sikkerhed og komfort, såvel som at signalere vigtigheden af en seriøs tilgang til kontaktlinsehåndteringen fra kundens side. »Over 50% af kunder, der stopper med kontaktlinser, angiver ubehag som hovedårsag. De oplever særlig irritation om aftenen. En af optikernes fornemmeste opgaver er at løfte bæreperioden. Her spiller individuel tilpasning en afgørende rolle. Endagslinser er for eksempel one size, så selv om et produkt er fantastisk til de fleste kunder, passer linsen måske dårligt til en bestemt kunde. Så gælder det om at finde en anden éndagslinse – hvis éndagslinser er et krav for kunden – som

giver bedre komfort«, forklarer Bo Lauenborg. Men det er altid optikerens opgave at bestemme, hvilke kontaktlinser og linsevæsker, der skal bruges, samt at udstikke retningslinjerne for håndtering.

Åben kommunikation Den individuelle tilpasning og rådgivning tager også hensyn til miljømæssige og eventuelle helbredsmæssige faktorer. Det er vigtigt at spørge til, om der er særlige forhold på arbejdspladsen eller allergier og andre kroniske lidelser, der kan have indvirkning på komforten. »Hvis kunden føler udtørring på jobbet, for eksempel på grund af et tørt miljø, udleverer vi kunstig tårevæske, der kan fugte, lindre og genetablere komforten«, siger Bo Lauenborg. Anamnesen er i det hele taget afgørende for, om optikeren overhovedet opdager, der er noget galt. De, der falder fra kontaktlinsebrug, er typisk professionelle i alderen 3554, og der er ﬂere mænd end kvinder. Men kvinder er ikke mindre plagede af udtørring – de holder bare

Første skridt til at forbedre disse statistikker for den enkelte optiker og for branchen som helhed er ganske enkelt at spørge linsebæreren, også den tilsyneladende godt tilfredse: »Oplever du tørhed eller irritation i øjet i løbet af dagen?« For Kontaktlinse Instituttet er virksomhedens daglige funktioner helt ned i detaljen genstand for opmærksomhed med henblik på at tilrette dem kundens behov. Professionel modtagelse, synlig rengøring og personlig anamnese – det er alt sammen kommunikation af værdier. For eksempel instrueres optikere i ikke at vende ryggen til kunden, men opretholde kontakten under journalarbejde ved at dreje computerskærm og stol i retning af kunden. »Ligegyldighed på et eller ﬂere niveauer bliver lynhurtigt opdaget af kunden, og det påvirker både deres holdning til virksomheden og deres egen seriøsitet om compliance,« siger Bo Lauenborg og fortsætter, idet han løfter en termokande i vejret: »De signaler, der opbygger virksomhedens brand i forhold til kunden, kan være så lidt som: Er kaffen varm?«

42 FAGLIGT

Visuelle symptomer: Hvor almindelige er de? AF JEFF WALLINE, PH.D., DOKTOR I OPTOMETRI

år kunden sidder i undersøgelsesstolen, er det første spørgsmål fra optikeren ofte: »Har du problemer med øjnene?« Det er typisk det første spørgsmål, fordi det hjælper med til at fokusere undersøgelsen. Det giver kunden mulighed for at komme frem med det, som er mest presserende, og det er den vigtigste del af undersøgelsen. Når optikeren har fundet frem til kundens primære problem, kan han/hun give den optimale behandling på en effektiv måde. Resten af undersøgelsen bliver primært brugt på at fastlægge årsagen til problemet og formulere en behandlingsplan. Undersøgelsen »Needs, Symptoms, Incidence, Global eye Health Trends« (NSIGHT),1 en global onlineundersøgelse, som bedømmer patienters symptomer, inkluderer 3.800 forbrugere af øjenbehandlinger i alderen 15 - 65 år, fra Asien (36,8%), Europa (36,8%) og USA (26,4%). Af de 3.800 patienter brugte 78,9% primært briller, og 21,1% brugte primært kontaktlinser. Over halvdelen

Jeffrey J. Walline Jeffrey J. Walline, ph.d. og doktor i optometri, er assisterende professor ved Ohio State University College of Optometry. Han har været førende investigator i syv pædiatriske kontaktlinsestudier med emner fra kontrol af nærsynethed med kontaktlinser til kontaktlinsers påvirkning af børns selvopfattelse. Han underviser tredjeårs optometri-studerende i børns syn, og han er klinisk instruktør i Binocular Vision and Pediatrics Service på College of Optometry.

(55,5%) var kvinder, 20,1% var 1519 år, 25,4% var 20-30 år, 26,9% var 31-45 år og 27,6 var over 45 år. Patienterne fik en liste med 14 symptomer og blev spurgt: »Hvilke af følgende symptomer har du i øjeblikket, også selvom det kun er af og til?« 9% af respondenterne svarede, at de slet ingen symptomer havde, og 1% af respondenterne svarede, at de havde alle symptomerne. Andelen af europæiske patienter, som havde de enkelte symptomer, ses i Tabel 1. De tre mest almindelige symptomer (hver med mere end halvdelen af respondenterne) var trætte øjne, anstrengte øjne og blænding. Den største forskel i symptomrapportering mellem de globale og europæiske respondenter var tørre øjne (11,9% lavere prævalens for Europa) og følsomme øjne (12,2% større prævalens for Europa). Klager over blænding, halos og sløret eller tåget syn blev rapporteret af en fjerdedel til halvdelen af patienterne. Blænding er det næstmest almindelige generelle visuelle symptom, trætte øjne mest almindeligt (Tabel 1). Disse tre symptomer omfattede 35,3% af de symptomer, som blev rapporteret af de europæiske patienter, og alle tre symptomer opleves hyppigt. Cirka halvdelen af personerne angav, at de oplevede disse visuelle symptomer mindst tre-fire gange om ugen (Figur 1). På spørgsmål om hvor generende symptomerne var, var 75% af dem, som rapporterede halos, enten lidt eller meget generet af halos, 81% af blænding og 88% af sløret eller tåget syn (Figur 2). Mere end halvdelen af patienterne angav, at de ikke i øjeblikket har en løsning, men at de var interesserede i at finde en løsning på blænding (86,0%), halos (83,3%) og sløret eller tåget syn (90,1%) (Figur 3). 3-4 gange om ugen Hver dag Halo

Every day

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20%

29%

27% 26%

23%

15% 10% 5% 0%

3-4 times per week

Halo

24% 19%

Glare

Blurred or hazy vision

Figure 1 The proportion of European patients who

Figur 1: Andelen af europæiske patienter, som rapporterer hyppighed af report the frequency of symptoms of glare, haloes and symptomer med blænding, halos og sløret eller tåget syn hver dag eller blurry or hazy vision every day or 3-4 times per week 3-4 gange om ugen.

100% 90% 80% 70% 60% 50%

75%

81%

88%

40% 30% 20% 10% 0%

Halo

Glare

Blurry or hazy vision

Figure 2 Proportion of patients who experience the

Figur 2: Andel af patienter, som oplever symptomerne blænding, halo visual symptoms glare, halo and blurred or hazy vision og sløret eller tåget syn som generende.

to be bothersome

100% 90% 80% 70% 60% 50%

Extremely interested

40% 30% 20% 10% 0%

35%

28%

21% Halo

Very interested

38%

32%

17% Glare

Quite interested

46%

32%

12% Blur

Figure 3 Proportion of patients with speciﬁc interest

Figur 3: Andel af patienter med specifikke interesseniveauer for at finde levels for finding a solution for each of the visual løsninger på de visuelle symptomer.

symptoms

Referencer TABEL 1

Andelen af europæiske respondenter, som rapporterer, at de oplever de enkelte symptomer, selvom det kun er af og til. Markerede celler er visuelle symptomer.

Symptomer

Patienter, der oplever symptomerne (i %)

Trætte øjne

71,6

Blænding

52,7

Anstrengte øjne

50,2

Følsomme øjne

47,9

Sløret eller tåget syn

33,7

Kløende øjne

32,8

Hovedpine efter at have anstrengt sig for at se ting tæt på

31,5

Røde øjne

Halo

28,2

Brændende fornemmelse i øjnene

26,4

Tørre øjne

25,8

Øjne, der løber i vand

23,2

Smerter inde i øjnene

Hævelser eller poser omkring øjnene

19,5

Blænding Sløret eller tåget syn Ret interesseret Meget interesseret Virkelig interesseret

Visuelle symptomers kliniske betydning Så godt som alle kunder hos en optiker har symptomer, i det mindste af og til. Selvom briller og kontaktlinser korrigerer refraktive fejl effektivt og giver et klart syn, 2-4 klager mange kunder stadig over visuelle symptomer som blænding, halos og sløret eller tåget syn. 5-7 Der kan være mange årsager til disse symptomer, men de mest almindelige er grå stær 8, 9 og højere ordens aberrationer.10 Synsændringer som skyldes grå stær, kan kun ændres via ekstraktion, men højere ordens aberrationer kan korrigeres med kontaktlinser. 11-13 Brugertilpassede kontaktlinser til korrektion af aberration kan fremstilles til at korrigere en persons optiske aberrationer, 12,14 eller masseproducerede linser kan ændre aberrationer baseret på populationsgennemsnit. 15,16 Synskvalitet er meget vigtig for kunderne, når de vælger produkter

til deres øjne. Faktisk er synskvalitet dobbelt så vigtig som komfort og bekvemmelighed og fem gange så vigtig som personligt udseende og ydeevne.1 Når kunder klager over blænding, halos eller sløret syn, selv med acceptabel korrektion fra kontaktlinser, bør optikeren overveje højere ordens aberrationer. Hvis man ikke har adgang til et aberrometer, kan optikere tilpasse asfæriske, bløde kontaktlinser til deres kunder for at ændre øjets sfæriske aberration og dermed muligvis ændre patientens synskvalitet.

10.

11.

12.

13.

14.

Konklusion Når der optages indledende anamnese, kan spørgsmål om synskvalitet og visuelle symptomer være en vigtig indikator for en egnet behandlingsplan. Det er ikke alene vigtigt for kunden, men mange kunder oplever hyppige visuelle symptomer. Ved at overveje aberrations-korrigerende, bløde kontaktlinser kan man forbedre behandlingen væsentligt, for selv med vore dages store udvalg i briller og kontaktlinser er cirka halvdelen af patienterne meget eller virkelig meget interesseret i at ﬁnde en løsning på problemer med halos, blænding og sløret syn.

15.

16.

Needs, Symptoms, Incidence, Global eye Health Trends (NSIGHT) Study. Market Probe Europe. December 2009. Walline JJ, Bailey MD, Zadnik K. Visionspecific quality of life and modes of refractive error correction. Optom Vis Sci. 2000;77(12):648-652. Bailey MD, Walline JJ, Mitchell GL, Zadnik K. Visual acuity in contact lens wearers. Optom Vis Sci. 2001;78(10):726-731. Ritchey ER, Barr JT, Mitchell GL. The comparison of overnight lens modalities (COLM) study. Eye Contact Lens. Mar 2005;31(2):70-75. Allen RJ, Saleh GM, Litwin AS, Sciscio A, Beckingsale AB, Fitzke FW. Glare and halo with refractive correction. Clin Exp Optom. Mar 2008;91(2):156-160. Nichols JJ, Mitchell GL, Zadnik K. The performance of the refractive status and vision profile survey in a contact lens clinical trial. Ophthalmology. Jun 2001;108(6):1160-1166. Schlote T, Kriegerowski M, Bende T, Derse M, Thiel HJ, Jean B. Mesopic vision in myopia corrected by photorefractive keratectomy, soft contact lenses, and spectacles. J Cataract Refract Surg. Jun 1997;23(5):718-725. Babizhayev MA, Minasyan H, Richer SP. Cataract halos: a driving hazard in aging populations. Implication of the Halometer DG test for assessment of intraocular light scatter Appl Ergon. May 2009;40(3):545553. Lee JE, Fos PJ, Sung JH, Amy BW, Zuniga MA, Lee WJ, Kim JC. Relationship of cataract symptoms of preoperative patients and vision-related quality of life. Qual Life Res. Oct 2005;14(8):1845-1853. Rae SM, Allen PM, Radhakrishnan H, Theagarayan B, Price HC, Sailaganathan A, Calver RI, O’Leary DJ. Increasing negative spherical aberration with soft contact lenses improves high and low contrast visual acuity in young adults. Ophthalmic Physiol Opt. Nov 2009;29(6):593-601. Roberts B, Athappilly G, Tinio B, Naikoo H, Asbell P. Higher order aberrations induced by soft contact lenses in normal eyes with myopia. Eye Contact Lens. May 2006;32(3):138-142. Dietze HH, Cox MJ. Correcting ocular spherical aberration with soft contact lenses. J Opt Soc Am A Opt Image Sci Vis. Apr 2004;21(4):473485. Hong X, Himebaugh N, Thibos LN. On-eye evaluation of optical performance of rigid and soft contact lenses. Optom Vis Sci. Dec 2001;78(12):872-880. Parker KE, Marsack JD, Elswick JD, Brunstetter TJ, Applegate RA. Controlled induction of spherical aberration with custom soft contact lenses. Clin Exp Optom. May 2009;92(3):283-288. McAlinden C, Moore JE, McGilligan VE, Moore TC. Spherical aberration and higher order aberrations with Balafilcon A (PureVision) and Comfilcon A (Biofinity). Graefes Arch Clin Exp Ophthalmol. Aug 6 2010. Lindskoog Pettersson A, Jarko C, Alvin A, Unsbo P, Brautaset R. Spherical aberration in contact lens wear. Cont Lens Anterior Eye. Aug 2008;31(4):189-193.

44 FAGLIGT

REFRAKTIV KIRURGI Omtale af et aftenkursus på TEC D

AF CHRISTINE DAHLGREN BOHNSACK

en 22. februar 2011 afholdt Danmarks Optikerforening et velbesøgt aftenkursus om refraktiv kirurgi på TEC på Frederiksberg. Aftenens underviser var Jesper Hjortdal, Professor, overlæge, dr.med., Ph.d. på Øjenafdelingen, Århus Sygehus. Hans navn ringer velkendt i mange optikere og øjenlægers ører, og det er med god grund. Jesper Hjortdal har mange publikationer og foredrag i kølvandet, og han er en af de mest velansete og respekterede øjenlæger i Danmark indenfor området refraktiv kirurgi. Refraktiv Kirurgi er et emne, vi optikere ofte får stillet mange spørgsmål omkring af vores kunder. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at have en god og opdateret viden på emnet. Ifølge Jesper Hjortdal bliver de nyere behandlingsmetoder mere og mere sikre og præcise. Han baserer denne viden på statistikker fra operationer på Århus Sygehus, disse sammenholder han med statistikker fra andre læger. Jesper Hjortdal tog kursisterne igennem udviklingen af refraktiv kirurgi helt frem til de moderne og mere sikre metoder. Radiær keratometri blev første gang foreslået af Lans i 1898 og udført for første gang i Japan 1930. Denne metode var meget invasiv og risikofyldt, men blev alligevel videreudviklet til miniradiær

keratometri i 1985. Problemerne ved denne metode var, at det gav en ustabil refraktion, blændingsgener og den kunne maksimalt korrigere op til 4 Dioptrier og kunne samtidig give progredierende hyperopi. Dernæst udviklede man ICR eller ICRS metoden. Her opererer man et implantat, i form af en ring lavet af PMMA, ind i corneas stroma. Dette giver en udﬂadning af cornea og kan korrigere myopi op til -4 Dioptrier. I 1987 bliver den første laser operation på øjne

smerte og ubehag. Der vil være komplikationer såsom haze, og der kan gå op til 6 måneder, inden synet bliver stabilt. Ved LASEK operationen løsnes epithelet med alkohol og rulles til side. Derefter anvender man excimer laseren til fjernelse af stroma og lukker epithelet til igen. Patienten får hurtigere en god visus, og der er mindre haze. Kirurgien tager længere tid end PRK, og der er højere risiko for inﬁltrater og infektion. Me-

Ifølge Jesper Hjortdal bliver de nyere behandlingsmetoder mere og mere sikre og præcise. udført. Denne banebrydende metode blev perfektioneret gennem et årti, og i 1996 blev excimer laseren godkendt til øjenoperationer i USA. En excimer laser behandler corneas overﬂade, og det er behandlingsmetoden, som deﬁnerer kirurgitypen; PRK (Photo Refraktive Keratectomy), LASEK(Laser Assisted Sub-Epithelial Keratectomy), PRK +Mitomycin C, LASIK (Laser Assisted in situ Keratomileusis), Epi- LASIK, FS-LASIK. Når der foretages en PRK operation, bruges excimer laseren til at fjerne epithelet fra toppen af cornea. Indtil cornea er helet, vil man opleve

Refraktiv kirurgi Mikrokeratom: Mikrokniv. Et automatisk styret, meget nøjagtigt instrument. Ektasi: Udbuling af hornhinden. Ligner keratokonus. Haze: En svag tåge over cornea pga. ardannelse. Behandles med prednison/steroider. Høj-myopi: Deﬁneres som -6 til -10 Dioptrier.

toden PRK + Mitomycin C foretages som en almindelig PRK operation. Operationen afsluttes med applikation af Mitomycin C, som hæmmer celledeling og forebygger haze. Ved de metoder, hvor man løfter epithelet som en flap, bruger man en slags sugekop. Når denne sidder på øjet, kan man intet se, fordi trykket i øjet stiger markant. Til LASIK operationer anvendes også excimer laseren, til fjernelse af stroma. Men forskellen ligger i, at flappen bliver skåret til med et mickrokeratom eller en femtosekund laser. LASIK er en operation, som med stor præcision kan mindske synsfejlen på især myope. 3 måneder efter en LASIK operation har 60% visus bedre end 0,5. 3 måneder efter en re-LASIK operation har 95% visus bedre end 0,5. Fordelene ved LASIK er ingen smerter, et hurtigt godt syn eller hurtigere mulighed for rebehandling, ingen haze og ingen brug af steroider. Ulemperne er kirurgiske flap komplikationer såsom folder og huller, steril interface keratit f.eks.

BRILLEREFRAKTION 3MDR. POST OPERATIONEN (Tallene er venligst udlånt af Jesper Hjortdal) FS-LASIK

FLEx

+- 0,50 D

53%

84%

+- 1,00 D

82%

97%

+- 2,00 D

96%

100%

Jesper Hjortdal, Professor, overlæge, dr.med., Ph.d.

plastik partikler, epithel indvækst, keratectasi og traumatisk flap dislokering. Epi-LASIK operationer udføres ved, at man med en »sløv plast ske«, kaldet epi-keratom, skraber epithelet af. Hvis cornea er for ujævn til LASIK eller hos patienter med tynde hornhinder, kan Epi-LASIK være en mulighed. Når man foretager FSLASIK, skæres flappen med et skud af en masse luftbobler. Metoden er mere sikker, og den gør det muligt at skære flappen tyndere end hidtil, ergo behandle folk med tyndere hornhinder. 3 måneder efter en FSLASIK behandling har 91% visus 0,5 eller bedre.

virkninger, der kan forekomme ved de andre former for refraktiv kirurgi. Der er ingen ﬂap som kan løsne sig, ingen epithel indvækst, ingen keratektasia og mindre tørhed. Man forventer også, at der vil forekomme en øget sensibilitet, da man skærer betydeligt færre nervetråde over. SMILE metoden er så ny, at der endnu

ikke er nogen kendte bivirkninger. Kontraindikationer for laser operationer er: Meget tørre øjne, alder (>50-60 år pga. cataract.), progredierende myopi, keratokonus og eccesiv myopi (bremses ikke). Men skal være opmærksom på bivirkninger som f.eks tørhed og ringere nattesyn.

4HUNSLY K\ LU OQ¤SWLUKL OrUK P O]LYKHNLU LSSLY MLYPLU

Moderne laserkirurgi Re-LEX er Carl Zeiss navn for det komplette all-in-one Femtosekundlaser udstyr, som bruges til FLEx (Femtosecond Lamellar Extraction) og SMILE (Small Incision Lamellar Extraction) operationerne, hvilket et det nye indenfor laserkirurgi. FLEx udføres ved, at man med en femtosekund laser, først skærer en flap og derefter løsner en del af corneas stroma (»stroma-linsen«). Flappen løftes, stroma-linsen fjernes, og flappen lægges tilbage. 3 måneder efter FLEx behandling har 98% visus 0,5 eller bedre. Patienter, som er blevet behandlet med FLEx, ender på en lavere synsfejl end patienter opereret med FS-LASIK (se tabel red.). Ved SMILE metoden laver man ikke en flap. Derimod fjerner man stroma linsen via et lille snit. På denne måde undgår man de bi-

så ring til Optikernes Vikarservice på

tlf. 60 80 75 25 eller skriv til kontakt@optikernesvikarservice.dk www.optikernesvikarservice.dk Vi er alle autoriseret og har op til 25 års erfaring

46 FAGLIGT

De første professionsbachelorer i optometri er udklægget Den første årgang af professionsbachelorer i optometri (B.Optom) har netop afsluttet deres uddannelse. Uddannelsen har været længe undervejs, og det er efterhånden mange år siden, man talte om den første gang. Nu er det lykkedes, og det første kuld er kommet. AF PER MICHAEL LARSEN, FORMAND FOR DANMARKS OPTIKERFORENING

et var nogle begejstrede unge mennesker, der i august 2007 startede på bacheloruddannelsen i optometri. Både blandt elever fra »den gamle« uddannelse og hos virksomhederne, der skulle aftage disse studerende, herskede der dog en vis skepsis. Optikerens udsendte har talt med et par af de nyuddannede optometrister og deres lærere om hvordan uddannelsen ifølge dem er forløbet.

Motivation De 132 studerende, der begyndte uddannelsen i 2007, kom fra vidt forskellige baggrunde, og mange havde ingen tilknytning til optometri. Ifølge

afdelingsleder på TEC Ebbe Schou Hargbøl har det sat sit spor på elevernes motivation. Han fortæller: »80 procent af de studerende havde ingen tilknytning til faget på forhånd. Og når de studerende samtidig ikke har kontakt med virksomhederne før de skal i praktik på tredje semester, så giver det lidt problemer med motivationen.«

Forventningerne er indfriet På forhånd spændte de studerendes forventninger til uddannelsen meget bredt. Nogle havde arbejdet lidt i en optikerbutik, andre var selv brugere af briller eller kontaktlinser, og nogle havde været i gang med andre uddannelsesforløb. Med et frafald på

næsten 50 procent kom det første hold til at bestå af 70 optometrister, og fælles for dem var, at de alle havde fået indfriet deres forventninger.

Ny uddannelse kræver nytænkning Under planlægningen af uddannelsen var man enige om, at niveauet og indholdet af de optometriske fag skulle opretholde standarden. Lærerne oplevede dog, at der var behov for nytænkning. Anette Brandstrup fra Optikerhøjskolen fortæller: »Som underviser var det sværeste i hele forberedelsesfasen at alt skulle nytænkes, da der skulle undervises gennem forelæsninger – det adskiller sig meget fra den traditio-

>> 47

at ændre deres indstilling i forhold til praktikforløb. Han udtaler: »Praktikpladserne mangler parathed, og de ﬂeste er ikke forberedte på deres opgave. Der mangler specielt en indstilling til, at de studerende ikke bare er arbejdskraft, men at der faktisk også er en undervisningsforpligtelse i praktiktiden. Det skal være tydeligere hvor meget af praktikperioderne de studerende skal bruge på henholdsvis studie og arbejde.«

nelle undervisning. Faktisk er der på professionsbacheloruddannelsen kun skemalagt 21 timer om ugen i forhold til 31 timer om ugen på erhvervsuddannelsen. Det stiller krav til de studerende, der skal bruge den resterende tid på selvstudium.« Blandt eleverne er der forståelse for de udfordringer lærerne har stået overfor i forbindelse med den nye uddannelse. Mette Ærboe Kjems udtaler: »Som det første hold var vi forberedt på at være prøveklude, men samtidig synes jeg, at vi som elever har været med til at præge uddannelsen. Lærerne har haft til opgave at undervise på 2 forskellige uddannelser og med nye undervisningsmaterialer. Derfor har de været meget pressede.«

Forskel på de nye optometrister og »de gamle« optikere? Et af de store spørgsmål, som mange har stillet i forbindelse med ændringen af uddannelsen, er: Hvad er forskellen på de nye optometrister og »de gamle« optikere? Flere vi talte med oplever ikke den store forskel i dagligdagen, men mindre efteruddannelse og mere paratviden er et par ting, der følger med professionsbacheloren. Nyuddannede Johan fortæller: »Der er ikke den store forskel i dagligdagen, men det er rart, at et efteruddannelsesforløb ikke længere er nødvendigt for at kunne arbejde med kontaktlinser.« Anette Brandstrup fremhæver paratviden som en forskel: »De nye har mere paratviden som stammer fra forelæsningerne, og det er en af de store forskelle. Ellers er der udsving, der gør, at indenfor nogle områder er ”de gamle” bedre klædt på, og på andre områder er det omvendt«, udtaler hun.

Praktikforløbet Det var en udfordring at ﬁnde praktikpladser til alle de studerende på den første årgang af professionsbacheloruddannelsen. Samtidig var det svært for virksomheder i udkantsdanmark at få fat i de studerende. Det skyldes, at mange studerende ikke havde mulighed for eller ønskede at ﬂytte efter praktikpladser. De studerende, der har gennemført deres uddannelse, har generelt været godt tilfredse med deres praktikpladser. En del af de studerende blev dog overraskede over hvad praktikforløbet bød på, og nogle valgte for eksempel at springe fra uddannelsen, da de blev klar over arbejdstiderne hos optikerbutikker.

Mange optikere og optometrister på én gang

Praktikpladserne skal ændre indstilling

I januar blev det seneste hold fra »den gamle« optikeruddannelse færdig, og blot en måned senere

Ebbe Schou Hargbøl mener imidlertid at virksomhederne har brug for

var det første hold professionsbachelorer i optometri uddannet. Det har vakt bekymring, fordi der nu tilsammen er kommet rigtig mange optikere og optometrister ud på arbejdsmarkedet på én gang. Mange frygtede, at det ville blive svært for optometristerne at ﬁnde arbejde. Men tværtimod har det vist sig, at de ﬂeste bachelorer har fået job som optometrister. Vi er mange, der glæder os til de kommende årgange optometrister. Og vi ser gerne, at der kommer en større tilgang til faget, end der er for øjeblikket.

Faktaboks Professions Bachelor i Optometri varer 3½ år. Man skal have gennemført gymnasieuddannelse eller tilsvarende niveau. Der er SU i skoletiden og løn i praktikperioden. SU = 5.486 kr. pr. måned.

Antal studerende

2007

2008

2009

2010

Uddannelsesstart

132

141

123

Frafald

101

Aktive studerende Professionsbachelorer

1 semester

Løn 1. praktik = 10.335 kr. pr. måned. Løn 2. praktik = 13.128 kr. pr. måned.

Teori

2 semester

Praktik

3 semester

Teori

4 semester

Praktik

5 semester

Mette Ærboe Kjems, Bente Bødker Jensen & Ida Thomsen Bc. Optometri 2011 Fik prisen for bedste projekt. Projektet omhandler noget vi alle kan bruge i dagligdagen – »Hvordan påvirker lyskilden kontrastsensiviteten hos den almene patient« Mere om dette emne i et senere nummer, da opgaven er sendt til Optimusprisen.

6 semester

Projekt

7 semester

Hanne Vognsen Bc. Optometri 2011 Opnåede 11,77 i karaktergennemsnit og ﬁk dermed prisen for højeste gennemsnit.

48 NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET

Fire dages refleksintegrationskursus med relateret biokemi Dem, der deltog i aftenmøderne ”Optometri og Ernæring” i oktober 2010 med Thorkild Rasmussen, udtrykte stor begejstring for dette kursus. Vi kan nu glæde vore medlemmer med, at vi gentager succesen med et firedages kursus, som Thorkild Rasmussen med stor succes har gennemført i Skive. På kurset gennemgås både den neurofysiologiske udvikling, og hvordan en mangel-fuld integration i denne fase kan påvirke både syn, adfærd og indlæring. Ligeledes gennemgås hvordan kost og næringsoptagelse spiller ind på de samme områder. Der undervises i at opsætte træningsprogrammer, som respekterer den neurofysiologiske udvikling med Primitiv Refleks integrering, udvikling af motorisk perception, vestibulær integrering, udvikling af kognitive funktioner og synsperception. Der undervises i, hvordan man på forskellige plan kan vejlede patienter i træning til at optimere deres kost og eventuelt tage relevante kosttilskud.

• Thorkild Rasmussen, FCOVD er uddannet fra optometriskolen i København i 1975 og har drevet klinik i Skive siden 1975. • Thorkild har instruktørkursus i kontaktlinser fra Indiana University 1974 og undervist i kontaktlinser i den Danske efteruddannelse 1975 – 1995 og på Karolinska Institutet, Stockhiolm 1995 – 2005. • Thorkild Rasmussen har drevet Centre of Neuro-developmental Optometry siden 2002 og har fungeret som konsulent i optometri ved Learning Resource Center i Cairo siden 2001.

DO’s uddannelsesudvalg har sammensat en stjerneweekend for dig Fredagens program kommer primært til at stå i synstræningens tegn, og denne dag kan vælges separat. Lørdagen byder på to amerikanske doktorer, der har imponeret vores uddannelsesudvalg med deres specielt gode indfaldsvinkler til nogle spændende områder, nemlig retina, det tørre øje og supersyn. Lørdag eftermiddag har vi Jesper Skov, øjenlæge og formand for Danske Øjenlægers Organisation. Jesper vil guide os igennem ’den gode henvisning’. Lørdagens program slutter med en paneldebat om fremtidens samarbejde mellem optometrister/optikere og øjenlæger. Søndagen er afsat til laserkirurgi, herunder hvordan det er at være optometrist i et sådant samarbejde. Til at belyse dette har vi allieret os med to absolutte kapaciteter på området, nemlig øjenlæge Jannik Boberg Ans og optometrist Lise Løfstrøm, der som mange af vores medlemmer ved, har arbejdet sammen på Hamlet i en årrække, og med denne baggrund har de sammensat et ﬁnt program for dagen.

Danmarks Optikerforenings Optometrikonference 6. – 8. maj 2011 Scandic Hotel Vester Søgade 6 København V

n 6. maj Fredag de teresder har in , ig d r fo r e næning – e tr s n y s r se fo enviudfører, h lv e s u d ten ller er træning e s n y s l ti r d se t høre, hva a r fo ig rr nysge ing kan synstræn udrette.

>> 13

nserer Kompegså for nu o ngsfejl bygni

LACREON™-teknologi for fugtighed, der varer ved.

% Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse)

100 80 60 40

Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse

20 0

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Tid (timer)

Ændringer i linsens egenskaber pga. anvendelse bidrager væsentligt til ubehag sidst på dagen. Med LACREON™-teknologien indbygges et fugtbevarende middel i linsematerialet og det forbliver i linsen under hele bæretiden1. Det fugtbevarende middel simulerer mucinlagets naturlige fugtighedsgivende fordele. Det opbruges ikke ved anvendelse og hjælper med at bevare tårefilmsstabiliteten og de hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten sidst på dagen forbedres markant.

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of s$!9 ACUVUE® MOIST® and s$!9 ACUVUE® Contact Lenses. ARVO. 2006. UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt. ACUVUE®, s$!9 ACUVUE® MOIST®, s$!9 ACUVUE® MOIST® for ASTIGMATISM, LACREON™og SEE WHAT COULD BE™er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.

50 NYT OM

Nyt design til Mobilux-serien fra Eschenbach I forbindelse med introduktionen af den nye Mobilux DIGITAL har Eschenbach ændret designet på de kendte mobile lupper, så produktfamilien »Mobilux« nu fremstår som en moderne og let genkendelig designlinje. Mobilux-serien leveres med den nyeste LED-teknologi, der giver konstant lys i ca. 50.000 timer, hvilket vil

sige, at der ikke skal skiftes pærer i produktets levetid. LED-teknologien giver endvidere en klar og ensartet oplyst ﬂade med en høj kontrast, og der er mulighed for at skifte mellem 2 lysfarver via et lysﬁlter. Linsen er hardcoatet og har en perfekt afbildningskvalitet. Mobilux-serien leveres fra 10 til 50 dtp.

AlleTom Davies briller kan leveres med 3D Clip-On Tom Davies tror så meget på, at den nye 3D teknologi bliver populær, at alle nye såvel som gamle Tom Davies briller kan leveres med en 3D Clip-On. Linserne leveres med en anti-scratch coating, så de tåler en rimelig robust behandling.

Hole-in-one med Adidas Adidas har i samarbejde med den professionelle golfspiller Justin Rose udviklet en ny solbrille til golfentusiaster. Brillen fås med indsats til montering med rx glas. Stellene er i SPX og dermed meget lette og ﬂeksible. Næsebroen kan indstilles i to positioner og stængerne er silikonebelagte, hvilket betyder, at brillen sidder godt fast på hovedet. Glassene er kontrastfremmende, 100% UV-beskyttelse og med god farvegengivelse.

E D N O I T U L O V E N R E A L H E C VIV N A R B E L L I BR ær med Kom og v r. je a fr så , men og ner fra os de koncepter! io is v n u ensarte er ikke k Det kræv mpen op mod de rå g a re k l at tage g den sto el af os. cepter, o nche er ikke ti n o k s blive en d k ti t u a b rk for d ra e s b v n s , e ve netvæ ange ig selv e, vore ti d m k ig e rl re ra d e æ tt f a m ! a d re r t – Væ os væ op me ’s mes så træt Danmark Er du og kerbranchen? Lad t vil vi gerne gøre r’ eller ‘Alliance m o re e e e ti d m k c g op og hør masse i rende... O spor, ‘Feinschme re din butik. Vi 1904 ontakt os tikere: e volutione K e n re o rk t ti s tæ lu e e s 45 2136 o k m v p + ik to o · re i g e t o den ll m a e o rk , r u n .c æ 9 e heden fo r et netv ce-optics for kund ds, helt individ 2211 778 Vi tilbyde e giver dig mulig gør en forskel rl@allian ptics.com · +45 n a ra J b · e e ll s ii ri R egg som te b alliance-o tør: Jarl Optics’. B lig for butikker, velsen. – De nyes dm. Direk us Kjær · klaus@ A m le e p n o n r e e e Kla kæmp . Samm gså i selv Direktør: er slagord yk men o rvices. tr k d s u ti i k n fa u e k ed gs ed og frih . ncepter o unikke ko hvor selvstændigh onlighed helt frem , rs e rk p To netvæ ker vi butikkens træk med jer,

52 NYT FRA

Nyt firma på det nordiske marked Nordisk Brillekompagni er navnet på et nyt firma, som primært importerer briller fra det franske firma Dilem, der er mest kendt for briller, hvor det muligt for brugeren nemt at skifte stænger. Det er makkerparret Claus Bentkjær og Thomas Olsen, som vil lære danske og nordiske optikere at sælge det nye mærke i norden. Claus har siden 1999 drevet sin egen optikerforretning, Unioptica, på Costa del Sol i Spanien, og Thomas har 15 års erfaring med salg og marketing indenfor business to business.

Dansk Blindesamfund arrangerer fotoudstilling Dansk Blindesamfund har i 100 år arbejdet for lige vilkår for personer med synshandicap i Danmark. Dansk Blindesamfund har desuden været en af pionererne på handicapområdet. Udstillingen vil vise synsevnen hos personer med forskellige øjensygdomme, fortalt gennem billeder taget af ti af Norges mest anerkendte fotografer. Det er de færreste, der kender til de mange forskelligartede øjensygdomme, der hvert år rammer et stigende antal danskere. Det selvom mere end 30.000 danskere lever med et synshandicap, og op til 4 personer hver dag mister synet. Med fotoudstillingen, »NOGET MERE END INGENTING« fotograferne et unikt indblik i, hvordan verden tager sig ud set med synshandicappedes øjne. Formålet med udstillingen er at synliggøre den store gruppe af mennesker, som vi ofte ikke ser, fordi de udenpå ligner alle os andre. Samtidigt ønsker udstillingen at sætte fokus på de mange forskelligartede øjensygdomme i håbet om, at vi bliver bedre til at sætte ind, hvor det er muligt og dermed hindre personer i unødigt at miste synet. Den udendørs fotoudstilling vises på Gammeltorv København i juni og på Rådhuspladsen i Århus i juli. Udstillingen består af 54 fotos, der vil være belyst fra indersiden, så de også kan ses om aftenen. »Vi er utroligt glade for at have fået denne udstilling til Danmark. Kombina-

tionen af oplysningsvirksomhed og fotokunst er en kraftfuld udtryksform og giver os en sjælden god mulighed for at vise den seende befolkning, hvilken virkelighed vi som synshandicappede lever i. Samtidigt håber vi, at udstillingen vil udbrede kendskabet til øjensygdomme og forhåbentligt være med til at hindre nogle i at miste synet unødigt« siger formanden for Dansk Blindesamfund Thorkild Olesen. Fotoudstilling gæster København og Århus i anledning af Dansk Blindesamfunds 100 års jubilæum. En vigtig del af Dansk Blindesamfunds arbejde er oplysningsarbejde for at forebygge, at personer i Danmark unødigt får dårligt syn. Udstillingen sponsoreres af Louis Nielsen A/S og Novartis Ophtalmics.

Ny stelkonsulent hos Brock & Michelsen A/S Tonni Breum Rasmussen er pr. 1. marts 2011 ansat som stelkonsulent hos Brock & Michelsen A/S. Tonni, der er kendt ansigt i branchen, bliver salgsansvarlig for følgende brands Danmark: TAG Heuer, Salomon, Gold & Wood, Freudenhaus og Etnia Barcelona.

Nyt website fra Johnson & Johnson Som et resultat af arbejdet med at gøre optikernes hverdag nemmere har Johnson & Johnson Vision Care lanceret et nyt website: www.jnjvisioncare.dk Her kan optikere læse seneste nyt og ﬁnde information om Johnson & Johnsons produkter og kliniske uddannelser.

Designit Eyewear styrker salgssiden Hanne Carstensen er ansat til at servicere kunder på Sjælland og øerne. Hanne har mere end 20 års erfaring med salg af kvalitetsprodukter indenfor brille- og kosmetikbranchen, hvoraf de sidste godt 3 år har været hos Brock & Michelsen A/S.

I 2011 skal Louis Nielsen bruge 30 nye partnere fordelt over hele Danmark. Kontakt os nu, hvis du gerne vil høre mere om dine muligheder

Merete Rindom og John Tornhøj, partnere i Louis Nielsens butikker i Faaborg og Svendborg siden februar 2011

LOUIS NIELSEN HAR DRIVE OG TEAM-ÅND “Det er rigtig spændende at være partner i Louis Nielsen, blandt meget andet fordi det er et relativt ungt ﬁrma med stort drive og en fantastisk team-ånd. Partnerskabet giver mulighed for at drive butikkerne som vores egne. Det giver en høj grad af frihed i dagligdagen, og det er i det hele taget en god følelse, at vi selv er medejere af butikkerne. Dertil kommer en stærk opbakning fra baglandet, eksempelvis med virkelig god og professionel markedsføring samt hjælp til administrationen, så vi kan koncentrere os om butiksdriften og det vigtigste af det hele: Kunderne.” For yderligere information, læs meget mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt HR-chef Trine Uhrenholdt på telefon 30 38 18 82 eller e-mail: tru@ louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt

54 KURSER / KALENDER

DANMARKS OPTIKERFORENING 2011 Uge

Dato

Længde

Emne

Sted

6. - 8. maj

3 dage

Optometrikonference – Danmarks Optikerforening

København

10. og 11. maj

2 dage

Reﬂeksintegrationskursus med relateret biokemi – Thorkild Rasmussen (2 første af 4 dage)

På foreningens adresse Langebrogade 5, Kbh. K

17. maj

Aftenkursus

Elektrodiagnostik i optometrisk praksis – Steen Aalberg

TEC, Frederiksberg

18. maj

Aftenkursus

Elektrodiagnostik i optometrisk praksis – Steen Aalberg

DCOVS, Randers

7. og 8. juni

2 dage

Reﬂeksintegrationskursus med relateret biokemi – Thorkild Rasmussen (2 sidste af 4 dage)

På foreningens adresse Langebrogade 5, Kbh. K

6. september

Aftenkursus

Syn & Traﬁk - Steen Aalberg – Del 1

TEC, Frederiksberg

7. september

Aftenkursus

Syn & Traﬁk - Steen Aalberg – Del 1

DCOVS, Randers

4. oktober

Aftenkursus

Syn & Traﬁk - Steen Aalberg – Del 2

TEC, Frederiksberg

5. oktober

Aftenkursus

Syn & Traﬁk - Steen Aalberg – Del 2

DCOVS, Randers

2. november

Aftenkursus

Geriatrisk optometri – Kontrastsyn, belysning, faldulykker, Charles Bonnet Syndrom og lupper med mere - Henrik Holton

TEC, Frederiksberg

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast Tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk ANDRE KURSER 2011 Uge

Dato

Emne

Sted

32-34-36

Alle dage

3 uger

Kontaktlinsekursus 5 ****

TEC, Frederiksberg

33-37-39

Alle dage

3 uger

Kontaktlinsekursus 6 ****

TEC, Frederiksberg

44-46-49

Alle dage

3 uger

Kontaktlinsekursus 9 ****

TEC, Frederiksberg

37-39-41

Alle dage

3 uger

Kontaktlinsekursus 7 ***

DCOVS, Randers

44-46-48

Alle dage

3 uger

Kontaktlinsekursus 8 ***

DCOVS, Randers

29. og 30. oktober

2 dage

Årsmøde i svagsynsforeningen FASS se mere på www.svagsyn.net **

Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg

Kurser med **** Kurser med *** Kurser med **

Længde

tilmelding til N. Fatou Ndiaye, TEC: nfn@tec.dk kontakt venligst Helle Jensen, DCOVS, tlf. 87 10 04 36 for yderligere information tilmelding se venligst www.svagsyn.net

Kalender 6. – 8. maj 2011 ECOO Spring Meeting and European Academy Prague www.eaoo.info/prague 6.-8. maj 2011 Danmarks Optikerforenings Optometrikonference København www.optikerforeningen.dk 6.-8. maj 2011 The 17th European Kraskin Invitational Skefﬁngton Symposium on Vision, Kobæk Strand Konferencecenter, 4230 Skælskør 6. maj holdes i København i samarbejde med Danmarks Optikerfor-

ening Henvendelse: Kraskin & Skefﬁngton Institute, Steen Saust, Optometrist, FCOVD Tlf.. 40 19 96 60 - E-Mail: steensaust@ksi-int.dk 26.-29. maj 2011 BCLA, Manchester, U.K. www.bcla.org.uk 29. september-2. oktober 2011 SILMO 2011 International messe for briller og optik. Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

22. – 25. oktober 2011 115th Annual Meeting American Academy of Ophthalmology Orlando, USA www.aao.org/meetings/annual_ meeting/ 3. - 5. november 2011 Hong Kong Optical Fair Hong Kong www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 6. november 2011 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

13. - 15. januar 2012 opti ‘12 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com 23. - 25. marts 2012 International Vision EXPO East 2012 New York www.visionexpoeast.com

OPTIKEREN

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax. 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 23 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88 Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

ANNOCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto. Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt. mer-porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Stibo Zone Njalsgade 19 D, 2. sal 2300 København S Tlf. 8939 8833 www.stibozone.com Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 4, 2011) udkommer 29.06.2011 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 10.05.2011 Annoncer til dette nummer skal være Stibo Zone i hænde senest den 17.06.2011

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 40 17 36 75

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

CV/DD/DACP/PA/20100810/SE

Tilbyd dine kunder vores mest bekvemme endagslinse – med blinkaktiveret genfugtning Traditionelle endagslinser TÅ R E

F IL M

Tårefilmen er mindre stabil hen over linsens overflade.

Linsen behandles med fugtgivende stoffer, der holdes tilbage inde i linsen, og virkningen deraf aftager, efterhånden som dagen skrider frem.

IN S E

ØJE

DAILIES® AquaComfort Plus® TÅ R E

F IL M

L IN S

Linsens overflade genfugtes hele dagen, idet der udskilles fugt fra linsen, hver gang der blinkes.

Fugten holdes tilbage i linsen, men er ikke bundet irreversibelt.

Fugten frigives til linsens overflade med forskellig hastighed. De små PEG-molekyler udskilles hurtigt, hvorimod de længere PVA-kæder udskilles senere hen på dagen.

ØJE

Unik, tredobbeltvirkende fugtgivende effekt - smører, genfugter og frisker op ved hvert blink!