Hvordan bruger man en nødsender

En nødsender øger din sikkerhed, når du er på vandretur i øde egne. Den kan nemlig sende din position til dem hjemme, og med de nyeste modeller kan du også holde kontakt med dem. Men hvordan bruger man den, og hvordan bruger man den ikke.

Sikkerhed på vandreturen med en nødsender Vi giver dig her eksempler på, hvordan du bruger, og hvordan du ikke bruger en nødsender. Efterhånden er nødsendere som for eksempel Garmin InReach blevet til at betale, og derfor får vi også mere og mere erfaring. Hvordan man ikke bruger en nødsender Vi starter i de hjemlige omgivelser. Altså før du tager afsted. Det er vigtigt, for både du og dem, der ikke skal med på tur, skal kende nødsenderen. Sæt først dig selv ind i din sender og alle dens funktioner og ikke mindst hvordan du sender. Dernæst sætter du dine venner og familie ind i, hvad det er du har med, og hvordan de skal forholde sig ved beskeder fra dig. Kontaktpersoner Du skal oprette kontaktpersoner, der får besked, hvis du bliver nødt til at trykke på nødsenderen. Aftal med dem, hvad der skal ske, hvis de bliver kontaktet om et uheld. Sæt dem ind i, om de skal kontakte andre, hvad de skal foretage sig og bestemt også, hvad de ikke skal gøre. Forslag: 1. Jeg kontakter jer via SMS, efter jeg har sendt et SOS signal, hvis det er muligt. 2. Kommuniker kort og præcist:

“jeg har brækket foden men er ellers ok” osv. 3. Begræns kontakten. Sms’er

kommer og bliver ikke sendt med samme hastighed som via mobilnettet. 4. Kontakt den og den person og ikke den og den. Kontakt ikke andre, før der vides mere osv. Dem, der kigger med Nogle nødsendere kan opdatere din position hele tiden, så dem derhjemme nærmest kan følge din færd direkte. Det er sjovt, men det kan også give anledning til bekymring. Du kan jo ændre planer undervejs - på grund af vejret, terrænet eller…. Hvis du bliver nødt til at vende om og bruge samme lejr, kan du risikere, at dem derhjemme kun har set opdateringer fra samme lejr, og de vil undre sig. Du kan jo også have flere overliggerdage grundet meget dårligt vejr. De kan blive bekymret og måske endda alarmere. Dem, du kommunikerer med Du skal gøre dem derhjemme klart, at skriver du, skal de tro på det. Du fortæller nemlig hele sandheden, hverken mere eller mindre. Der er altså ingen grund til at bekymre sig før tid og slet ikke over, hvad du ikke skriver. Omvendt skal de også vide, hvad de skal informere dig om. “Din mormor er kommet på hospitalet igen” skal du ikke vide derude. “Din mormor har været på hospitalet men er kommet hjem igen og har det godt” kan du godt få at vide. Kan du se forskellen? Derude kan du ikke bruge den første besked til andet end at blive bekymret. Du kan have langt til nærmest civilisation, måske endda dage, og derfor kan du hverken gøre fra eller til. Du skal derfor kun vide noget bagefter. Hvis det er mere alvorligt, bliver det lidt tricky, hvad du skal vide. “Mormor er død” kan faktisk også være en besked, du skal være foruden, indtil du er ude igen. Med flere dage ud af ødemarken kan du hverken gøre fra eller til. Det kan endda være, at du ikke kan nå hjem i tide til begravelsen. Men det kan jo også være, at du gerne vil vide dette, selvom du ikke kan gøre noget? Det er IKKE for sjov! Det siger sig selv; lad være med at trykke på SOS-knappen, hvis du ikke er i nød. Alligevel benytter flere og flere sig desværre af det falske SOS, fordi de er trætte eller føler sig lidt presset eller modløse. Det er selvfølgelig ikke ok. Man trykker ikke på knappen for at blive hentet af en helikopter, fordi man er lidt træt. Det er ikke for sjovt, at beredskabet rykker ud, og du kan potentielt være skyld i, at hjælpen ikke når frem i tide til andre, der virkelig har brug for hjælp. Ydermere er det mange steder frivillige, der rykker ud. Du hiver altså folk væk fra deres arbejde, deres familier, deres liv, hvis du trykker på knappen. Dem du er på tur med Jeg har et godt eksempel på, hvordan man ikke bruger en nødsender. Jeg er selv skyld i eksemplet men deler det gerne, så du ikke behøver lave samme fejl. Jeg er sammen med min datter på vandretur. Vi har nået toppen af et fjeld, hvor vi skal overnatte. Vi skriver 2018, og det er en ekstremt varm sommer, så vi bruger meget mere vand end forventet. Der er ikke noget vand, hvor vi er, så jeg beslutter at gå nedad alene. Her kommer et dilemma: skal jeg tage nødsenderen med, eller skal den blive ved min datter? Hvis jeg falder og brækker benet, skal jeg jo bruge senderen. Eller omvendt, for hvis jeg falder og brækker benet, kan der gå længe, før hjælpen er på vej, og min datter skal sidde meget længe, helt alene, uden at vide, hvad der foregår. Jeg ender derfor med at give den til hende og give instruere hende i, hvordan hun skal bruge den. Så langt, så godt. Nu kommer problemet så Jeg giver hende instruksen: hvis jeg ikke kommer tilbage, skal du trykke SOS. Min datter svarer OK.

Vi har alle forskellige måde at definere en nødsituation. For nogen kan det måske være skræmmende, når stormen raser, teltet står vandret, det regner, mens det for andre er en kraftig hovedpine.

Jeg går, og “alt er godt”. Da jeg kommer tilbage efter to timer, siger min datter “godt, at du kom tilbage nu, for jeg ville have trykket på SOS-knappen, når denne tegnefilm var slut. (Hun så en tegnefilm på iPhonen red.). Jeg klikker på skærmen og ser, at jeg kom tilbage kun 3 minutter, før filmen var slut. “Hvis jeg ikke kommer tilbage” er ikke en tid, for hvornår gør jeg ikke det? Min datter kunne ikke klokken, så selvfølgelig kunne jeg ikke sige det, da jeg gik. Det, jeg burde have gjort, var at sætte en alarm på telefonen eller benytte hendes fornemmelse for tid - altså oversat til tegnefilmsverdenen. “Hvis jeg ikke er tilbage efter 6 episoder, skal du trykke på SOS”. Har du selv et eksempel på, hvordan man ikke bruger en nødsender? Hvordan man bruger en nødsender Igen skal det logiske svar være, at du bruger en nødsender, når du er i nød. Men hvornår er du så det? Er det ved en slem hovedpine en aften, ved stormvejr, eller fordi du har brækket en fod? Vi har alle forskellige måde at definere en nødsituation. For nogen kan det måske være skræmmende, når stormen raser, teltet står vandret, det regner, mens det for andre er en kraftig hovedpine. Nogle fortsætter at gå på en mindre forstuvning, mens andre giver op ved sved på panden. Psyken kan altså spille enormt meget ind, og det er nok først, når redningshelikopteren kommer, at du “kommer til dig selv igen” og indser, at du nok har overdrevet. Faktisk er det en trend, som redningsfolkene oplever. Kan du ikke fortsætte? Hvis du ikke kan fortsætte, er er der højst sandsynligt noget galt, så du må tilkalde hjælp. Har du nogen med, der kan hjælpe dig videre, og det ikke er så alvorlig, skal I først forsøge at fortsætte uden at tilkalde assistance. Men det er selvfølgelig hele tiden en vurdering. I kan stå en hel gruppe uden at kunne hjælpe den tilskadekomne, fordi terrænet er så krævende, at I f.eks. ikke kan bære vedkommende ud på en båre. Det er hårdt nok at skulle bære en ekstra rygsæk. Hvis det ikke er sikkert at transportere eller hjælpe en skadet vandrer videre, skal I tilkalde hjælp. Er vejret hårdt? Telte er lavet til vind og kan højest sandsynligt holde til meget mere, end du tror. Hårdt vejr er som sådan ikke en grund til at tilkalde hjælp, og i nogle tilfælde kan hjælpen alligevel ikke nå frem netop på grund af vejret. Men er uheldet ude, og teltet går i stykker, er situationen ved at være slem. Regner det samtidig, risikere du at blive underafkølet. Her kan det være en god idé at pakke alt sammen, komme på benene og så bare vandre til nærmeste hytte eller ly. Her kan teltet måske repareres, eller måske arter vejret sig nu sådan, at I kan fortsætte mod nærmeste udgang af fjeldet. Men tag ingen chancer. Er teltet smadret, og har I for langt til nærmeste hytte/ly, så kan I være i nød. Hvad vejret angår, både med regn, lyn, tåge, vind osv. er det rigtig godt at vide noget om og kende til fjeldsikkerhed. Har du det skidt? Igen er det en vurdering. Trykken for brystet, smerter i venstre arm… så er det bestemt en god idé at trykke

SOS. Hovedpine… så drik noget vand, og se tiden an. Tag evt. en hovedpinetablet, hvis du har en med (og dét har du - og gerne flere - i dit førstehjælpskit). Små skader - er måske nok? En brækket fod anses som en nødsituation i vildmarken. Du skal ikke fortsætte, hvis du er så uheldig. Det kan du få varige mén af. Umiddelbart kan du måske godt humpe lidt videre, men lad nu være med at spille superhelt. Når din førlighed er så kraftigt nedsat, er det ikke forsvarligt at fortsætte i fjeldterræn eller vildmarken. Når du trykker på SOS Hvis du trykker på SOS-knappen, alarmerer du GEOS International Emergency Rescue Coordination Center (IERCC). Centret sender alarmen videre til den hjælp, du har brug for, i det land, du befinder dig. Indtil hjælpen når frem, kan du kommunikere med IERCC.

Af Christian Milbo