18 minute read

Fjeldsikkerhed

AF RENÉ LJUNGGREN

Sikkerhed på fjeldturene er essentielt, og specielt hvis du skal på din første fjeldtur, er det noget du bør gå op i.

Fjeldene i Skandinavien er relativt ens med få forskelle mellem Norge og Sverige. I Norge er størstedelen af landet fjeld, og derfor har nordmændene en noget anderledes fjeldkultur end svenskere og f.eks. danskere. I Danmark har vi ikke fjeldområder, og i Sverige er det faktisk kun 10% af landet, der er fjeld. Det forhold betyder, at nordmændene i de fleste steder har fjeld lige uden for bagdøren, mens vi danskere og også svenskerne skal rejse langt for at nå fjeldet, hvilket naturligt har været med til at skabe forskellige kulturer. Vi danskere og vores svenske naboer har typisk udviklet en fjeldkultur der baserer sig på en længere rejse frem og tilbage mellem fjeldområdet, hvorfor vore ture ofte er af mindst en uges varighed ude i fjeldet. Og vore ture er ofte med overnatning i telt eller langs en rute med hytter som f.eks. Kungsleden. Nordmændene derimod kan nå fjeldet allerede, når de forlader hoveddøren, og derfor kan de let nå langt omkring i en weekend. Den norske fjeldkultur baserer sig meget på ture mellem de mange hytter, der er overalt i Norge. Man vandrer langt hver dag med let oppakning, overnatter i hytterne undervejs og køber ofte også proviant i de mange selvbetjente hytter.. Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i fjeldområderne omkring Kebnekaise, Sveriges højeste fjeld, og de populære områder med Kungsledens nordligste etape, som mange af os besøger hvert år, eller i hvert fald et par gange i vores fjeldvandrekarriere. Men principperne i forhold til fjeldsikkerhed er de samme overalt i fjeldområderne, uanset om man er højt mod nord eller i de sydlige norske fjelde på f.eks. Hardangervidda. For eksempel kan vejr- og vindforhold veksle ret meget igennem hele fjeldkæden. Vær opmærksom på, at mange hytter i Norge er enten ubetjente eller selvbetjente, altså uden hyttevært. Som medlem af DNT (Den Norske Turistforening) kan du for et depositum på 100 norske kr. låne en universel dørnøgle. Når du kommer ind, skal du betale for opholdet. Hytterne i de svenske fjelde er betjente i sæsonerne med en hyttevært. Her kan du blot gå ind og betale for din overnatning. Generelt kan man sige, at alle med en nogenlunde kondition og almindeligt helbred kan vandre Kungsleden, både fra hytte til hytte og med telt. Teltet giver mulighed for, at du kan stoppe op, når du vil, og

Vær jeres formåen bevidst, og pres ikke nogen ud i noget, som vedkommende ikke har lyst til eller ikke magter undervejs på turen.

derved gøre dagsetaperne korte eller lange efter din egen rytme og temperament. Du kan også fint satse på hytterne og de mange andre vandrere, der er i sæsonen på Kungsleden, og på Dag Hammerskiölds Led mellem Siŋŋi (Singi) og Kebnekaise Fjeldstation, og derved have rimelig sikkerhed for hjælp i nødsituationer, hvis du vælger at vandre alene. Det er ikke mit sigte at gøre fremtidige vandrere nervøse eller afholde nogle fra de storslåede oplevelser, man får på en fjeldtur. Men det er nødvendigt at advare lidt om, at man skal være påpasselig, når man vandrer i fjeldet, og man skal tage hensyn til alle i gruppen. Husk, at gruppen ikke er stærkere end den svageste deltager, og ligesom der altid er en, der er den stærkeste, er der også altid en, der er den svageste deltager, uanset på hvilket niveau man befinder sig. En gruppe er sjældent 100% homogen. Vær derfor jeres formåen bevidst, og pres ikke nogen ud i noget, som vedkommende ikke har lyst til eller ikke magter undervejs på turen. Der er nødtelefoner i hytterne og disse, der betjenes af hytteværten, når hytterne har åbent og af én selv udenfor sæsonerne, har direkte forbindelse til politiet og fjeldredningstjenesten. Via telefonerne kan man således kontakte fjeldredningen, hvis uheldet er ude, eller man kan rekvirere helikoptertransport for egen regning, hvis man blot er træt af fjeldlivet og vil hjem. Vær opmærksom på, at man måske selv skal stå for en egenbetaling, hvis man skal hjælpes ud. Sørg derfor for en rejseforsikring inden afrejsen hjemmefra. Nu skulle man jo gerne have en god, hyggelig og indholdsrig fjeldtur uden uheld eller andet, så derfor er det vigtigt at holde sig nogle simple ting for øje. FJELDREGLER Gå aldrig alene i fjeldet, medmindre du har solid erfaring fra tidligere ture. Gør du det alligevel, så vær dig risikoen bevidst, og tænk på, at sker der uheld, skal du klare dig selv. Du kan ikke kan få hjælp, medmindre du har en satellitbaseret sos-enhed (satellittelefon eller Garmin InReach), som du kan kommunikere med via SMS’er eller ringe fra. Mobiltelefondækning skal du ikke regne med noget sted i fjeldområdet. Vælg altid tur efter evne og udstyr. Går du for eksempel Kungsleden, hvor der er hytter i bekvem afstand af hinanden, stiller turen ikke så store krav til dit udstyr. Du kan faktisk vandre fra Ábesko til Kebnekaise og helt ud til Nikkaluokta blot i kondisko. Ikke at jeg vil anbefale at vandre i fjeldet uden solide vandrestøvler, men jeg har set folk gøre det. Bruger du hytterne, kan du købe proviant i de fleste, og da der er service, tæpper, gas og andet, behøver du ikke medbringe andet end dagens proviant, skiftetøj og regntøj. Du kan få tørret eventuelt vådt tøj i hytten. Vil du derimod på telttur, er det nødvendigt, at både du og dit udstyr kan klare det hele. Og det hele er: kraftig vind, slagregn og sne i temperaturer, der spænder fra 20 grader plus til måske 2-3 grader minus. Disse vejrforhold gælder i sommersæsonen. Lægger du din rute ad markerede ruter, har du altid hytterne at ty til, hvis du synes, at udelivet bliver for barskt. AFTENTURE FRA LEJREN Indimellem er der folk, der har overskud til at vandre en aftentur. Det kan være lidt rundt i lejrens eller hyttens omgivelser eller op på en top for at nyde udsigten og måske solnedgangen. Gør man det, går man mindst to og to – aldrig alene! Og man sørger for, at turlederen eller andre i lejren præcis ved, hvor man er gået hen, og hvornår man forventes at være tilbage. Når jeg nævner de gængse forholdsregler, man bør overveje, når man vælger at vandre alene, er det også på sin plads at nævne, at resultater fra en svensk undersøgelse fra 2018 viser, at de fleste dræbte i udendørs

aktiviteter i de svenske fjelde er personer, der er en del af en gruppe. Det kan lyde lidt mærkeligt, men forklaringen kommer senere. En vigtig forklarende årsag til dette er sandsynligvis, at de fleste, der i det hele taget bevæger sig i bjergene, har nogen med sig. Der er altså færre solovandrere, der kommer alvorligt galt afsted. Der er imidlertid også nogle interessante forskelle i karakteren af ulykker, alt efter om den nødstedte vandrer solo eller i gruppe. Den største risiko for solovandreren er, at han eller hun ikke har nogen, der kan hjælpe, hvis der sker en ulykke. Den type ulykker, der rammer solovandreren, er ikke resultat af en høj grad af risikabel adfærd, men simple ulykker, der ofte kunne være overlevet, hvis personen havde været del af en gruppe eller havde haft en nødsender. Man bør derfor altid, hvis man vælger at vandre solo, medbringe en nødsender (sos-enhed). De, der vandrer i en gruppe, bevæger sig af og til i mere risikable områder eller tager del i risikable aktiviteter (f.eks. gletsjervandring eller bjergbestigning), hvor det resulterer i fatale ulykker. Der blev fundet beviser for, at dette kan skyldes, at folk tager lidt større risici, deltager i lidt farligere aktiviteter og besøger lidt farligere steder, når de er i en gruppe. Noget, der kan forklares med teorien om risikokompensation, hvor mennesker ”matcher” sikkerhedsniveauet med risikoniveauet. Andre interessante aspekter fundet i den svenske undersøgelse er for eksempel, at øget sikkerhed og tilgængelighed på fjeldet, ser ud til at føre til øget risikoadfærd, samt at sociale medier i stigende grad har indflydelse på adfærden på fjeldet. For den, der er en del af en gruppe, er det altså vigtigt at have den falske tryghed, som en gruppe kan give, for øje, så man ikke tager unødvendige risici; at al færd i fjeldet skal foretages med omtanke. Vælg altid tur efter evne og udstyr. Går du for eksempel Kungsleden, hvor der er hytter i bekvem afstand af hinanden, stiller turen ikke så store krav til dit udstyr. Du kan faktisk vandre fra Ábesko til Kebnekaise og helt ud til Nikkaluokta blot i kondisko.

VADNING Begiv dig aldrig ud i strømmen uden omtanke. Giv dig god tid til at finde det rigtige sted. Måske behøver du slet ikke vade, hvis du går lidt op eller ned langs vandløbet, og ser det an. Find det sted, hvor vandløbet breder sig ud; undgå at vade, hvor det er smallest. Der er dybere og mere strøm, der hvor vandløbet er smalt Går vandet højere end til knæene, så find en anden vej, med mindre du har erfaring med vadning, og I er flere, der kan hjælpe hinanden. Vad aldrig barfodet. Vandet er iskoldt og lammer hurtigt dine fødder, så du ikke mærker, hvis du skader dem på eventuelle skarpe sten. Flyt kun én fod ad gangen, og vær sikker på, at den står fast, når du flytter den næste. Spænd dine støvler fast på rygsækken, så du har hænderne fri, og spænd hoftebærebælte og brystrem op, når du vader, så du hurtigt kan få rygsækken af, hvis du falder i vandet. Brug vandrestave, når du vader; det giver bedre balance. SNEBROER Kommer du i fjeldet tidligt på året, kan der være snebroer over nogle af de vandløb, du måske skulle vade. Vær yderst forsigtig med snebroer. De kan se stabile ud, men sten eller andet i vandløbet under broen kan forårsage, at vandet slår op og derved underminerer snebroen nedefra, hvorfor den kan være tynd på midten – noget du ikke kan se oppefra. Det kan medføre, at den bryder sammen, når du går på den, hvorved du falder i vandet, og i værste fald kan blive skyllet ind under broen. KORT OG KOMPAS Hav altid kort og kompas med i fjeldet. Det er naturligvis en betingelse, at du har sat dig ind i brugen af kompasset, at du kan læse kort rimeligt, og at du ved, hvordan du orienterer dig med kort og kompas! Følg med på kortet jævnligt, når du vandrer, så du ved, hvor du er.

Min barndom havde ellers drejet sig om Grønland og alle de polarekspeditioner, jeg havde læst om efter utallige besøg i Knud Rasmussens hus, der lå ikke langt fra mine forældres sommerhus tæt ved Hundested. Grønland var ikke umiddelbart opnåeligt, men det var Nordsverige derimod.

Kort og kompas er ikke til nogen nytte, hvis du pludselig overraskes af tåge, ikke ved, hvor du er og derfor heller ikke kan finde vej videre frem og heller ikke kan finde din position på kortet. Er I ude for uheld og skal hente hjælp, i en hytte for eksempel, nytter det ikke, at du ikke ved, hvor du er i forhold til den nærmeste hytte, eller hvis en helikopter eventuelt skal hente en tilskadekommen. Ved du ikke, hvor han eller hun ligger, kan helikopteren heller ikke finde vedkommende. At følge med på kortet undervejs er ikke alene en sikkerhed for at finde vej eller vide præcis, hvor man befinder sig. Det er også med til at forbedre dine fjeldoplevelser, for ligesom det beriger din tur at kende floraen og dyrelivet, er det også berigende at kende fjeldtoppene og deres navne. SIKKERHED I FORBINDELSE MED FJELDTURE Denne artikels synspunkter er helt mine egne, og jeg opfordrer ikke andre til at følge metoden. Jeg har nedfældet min måde at gøre tingene på, samt nogle tanker jeg gør mig før og efter turene. Der er naturligvis for det meste tale om mine soloture, idet der er andre hensyn, og ikke mindst et andet ansvar at forholde sig til, når jeg har ansvar for andre på guidede ture ! I 1969 fandt jeg tilfældigt en bog om vandring ad den nordligste strækning af Kungsleden. Jeg kan ikke huske forlaget, og jeg har desværre ikke bogen mere, jeg fandt den i en bogkasse jeg bladrede i udenfor en antikvarboghandel i København. Dengang vidste jeg ikke, hvad Kungsleden var, men ordet ’vandring’ fangede mit blik. Jeg bladrede i den og købte den derefter for at læse mere hjemme.

Faktaboks Fjeldregler

modificeret af René Ljunggren

Planlæg turen ud fra din eller gruppens evner. Vær ærlig overfor dig selv i bedømmelsen af din formåen. Planlæg efter den svageste i din gruppe, og sørg altid for at have flere alternativer. Indhent de seneste oplysninger om turområdet og vejrforholdene. Lyt til erfarne fjeldfolk, når der er mulighed for det, og følg deres råd. Sørg for at have den viden og de praktiske færdigheder, der kræves for at gennemføre turen. Er du turleder, så vær opmærksom på, at dine deltagere har dig som rollemodel. Tag hensyn til naturen. Med den rette planlægning behøver du ikke at efterlade hverken spor eller affald. Bliv sammen i gruppen. Deler I jer undervejs, så aftal nøjagtige mødesteder, der ikke kræver mobildækning for f.eks. at spise frokost eller finde teltplads. Vær omhyggelig med at overholde destinationerne nøje, så I ikke bliver væk fra hinanden. Informer dem derhjemme om turens rute og hvornår I er tilbage i civilisationen. Kommer I forbi hytter med hyttevært, informér da værten om, hvilken vej I går efter hytten. Har du planlagt forløbet i alle detaljer, så det bliver en god tur, uanset hvad der sker? Tilpas de planlagte dagsetaper efter evner og forhold. Vurdér løbende de aktuelle forhold, og tilpas dine planer ud fra dem. Hav respekt for vejret. Det er mere sikkert at følges med andre. Så har du også nogen at dele oplevelserne med. Vær særligt forsigtig, hvis du tager af sted alene. Vær opmærksom på, at de fleste ulykker i fjeldet sker i grupper, hvor deltagerne føler sig sikre. Der sker færre ulykker ved solovandring, idet man her er mere opmærksom. Undgå at begive dig ud på en længere tur, hvis du har begrænset erfaring. Du skal være i stand til at tage vare på dig selv og de andre i gruppen. Udvis hensyn over for andre vandrere. Sørg for, at du har læst og er indforstået med reglerne i Allemandsretten. Sørg for, at hele gruppen til enhver tid kommunikerer åbent og direkte. Kan du gennemføre turen under disse forhold og med denne gruppe?

Efter blot at have dyrket lidt friluftsliv i Danmark så indholdet spændende ud. En vandrerute nord for polarcirkelen fra Abisko til Kebnekaise gennem et fjeldområde ved Sveriges højeste fjeld Kebnekaise, det lød forjættende. Min barndom havde ellers drejet sig om Grønland og alle de polarekspeditioner, jeg havde læst om efter utallige besøg i Knud Rasmussens hus, der lå ikke langt fra mine forældres sommerhus tæt ved Hundested. Grønland var ikke umiddelbart opnåeligt, men det var Nordsverige derimod. Dengang var der ikke så meget fancy udstyr at købe, men bevæbnet med et spidstelt med træstænger, en Bergans rammerygsæk, den der orange, som nogle måske kan huske, en Ajungilaq Iglo sovepose samt et Karrimat-underlag og en Trangia, tog jeg toget mod Abisko via Stockholm og kiruna. Det var juli, og vejret i Abisko var ganske pænt, da jeg nåede frem efter 30 timers rejse. Det gik ikke så hurtigt dengang, og til Abisko kunne man kun komme med tog, da E10 mod Narvik endnu ikke var bygget helt frem til Abisko. Man startede først på byggeriet i 1977, og indtil da var den eneste mulighed for at komme til Abisko altså med tog. Jeg anede intet om fjeldvandring, eller hvordan fjeldet var at vandre i, hvordan vejret kunne udarte sig eller om mit grej var tilstrækkeligt, men jeg kom da igennem turen og fik lyst til mere. Nu var der jo ikke opfundet mobiltelefoner dengang, men dækningen den dag i dag er jo stadig nærmest ikke eksisterende ude i fjeldet. GPS’er var der heller ikke, så man måtte klare sig med kort og kompas, og det gik jo også udmærket, og det gør det såmænd den dag i dag. Gennem årene har jeg vandret utallige ture alene i Kebnekaisefjeldene, i Sarek, i Padjelanta og i Jämtlandstriangelen og også i Grønland. Mange har kritiseret det som farligt og uansvarligt, for hvad hvis der skete noget? JA HVAD SÅ? Når jeg har taget afsted alene, har jeg faktisk aldrig fortalt nogen, hvor jeg tog hen, eller at jeg overhovedet tog af sted. Var jeg kommet til skade, ville ingen andet end ved en tilfældighed have fundet mig. Hvordan kan jeg så forsvare det, vil nogle måske spørge, og jeg er allerede forberedt på flyveskallerne, men det er et valg, jeg har taget for længe siden, og et valg, jeg har gennemtænkt. Et af målene for mig med at være derude er at være derude! Altså at være langt fra civilisationen. Det behøver ikke at være alene, men i mange år kendte jeg faktisk næsten ingen, der havde lyst til at deltage, og i hvert fald ikke som havde lyst til at deltage på så mange ture, som jeg havde lyst til. Faktisk befinder jeg mig bedst nord for polarcirklen, og her har jeg da også boet i en hel del år på forskellig vis. Den store forskel på at tage på

tur i fjeldene er transporten, der er længere og besværligere, hvis ikke lige man bor midt i området, men det kan jeg leve med. Det kan således sagtens blive til 2-3 fjeldture hver sommer plus alt det løse. Min model for at gennemføre vandreture i fjeldet alene, og ofte udenfor markerede ruter, er at være omhyggelig med alt og være forberedt på alt. Forberede sig kan man på mange måder, men i den sidste ende er det psykiske aspekt nok det vanskeligste for nogle. Man skal kunne holde sig selv ud og kunne holde ud ikke at have andet selskab end sig selv i mange dage, og man skal være i stand til at holde hovedet koldt i alle situationer så noget, der er mindre risikabelt, eller måske slet ikke er risikabelt, ikke udvikler sig til en risiko, fordi man takler situationen forkert! Man skal være sig bevidst, hvilke styrker og svagheder man har, og alle har svagheder også jeg, og man skal være i stand til at tilrettelægge sin tur efter dette. Man skal også være sig selv bevidst hele tiden under turen og objektivt vurdere, hvordan man har det. Nogle dage er man bedre rustet end andre, og man skal kunne vurdere situationerne efter det, så der ikke opstår unødige risikomomenter. Dette gælder også i dårligt vejr, hvor regne eller slud køler én af og gør livet mere besværligt på fjeldet, samtidig med at sten og andet bliver glat og dermed mere risikofyldte at vandre på. Man skal derfor have tid nok og frem for alt at kunne vurdere, hvornår man skal stoppe dagens vandring, også selvom man ikke er nået så langt som planlagt. Man skal have psyke til at afbryde ruten og eventuelt ændre den efter forholdene og sin egen formåen i øjeblikket. Måske kan man sammenligne med faldskærmsudspringere, der også selv tager ansvar for sit grej og sin formåen, og som stoler på, at han gør det rigtige, når han springer. Jeg har aldrig min mobiltelefon tilgængelig eller tændt på fjeldet. Dels vil jeg ikke være slave af den, og dels er der sjældent forbindelse, men frem for alt tager jeg ikke derud for at have forbindelse med civilisationen. Det forstyrrer min oplevelse. Jeg har heller aldrig haft lyst til at medbringe en SPOT eller andet nødudstyr. Det fandtes ikke, da jeg startede min karriere indenfor fjeldvandring, og jeg har levet uden i rigtig mange år, og det vil jeg blive ved med; igen medmindre jeg har ansvar for andre som guide! For mig er det rart at være helt for mig selv derude. At kunne klare det hele selv og ikke på nogen måde være afhængig af andre eller af elektronik. Hvad så hvis noget går galt, for alle kan jo falde og brække et ben, slå hovedet og meget andet uheldigt? Den slags er for mig en kalkuleret risiko, som jeg lever med, og her skal den enkelte naturligvis gøre op med sig selv, om man vil tage den risiko og det, der i værste fald kan følge med den, nemlig at man dør derude!

* Ascent™ AcII vandt den meget eftertragtede pris - Outside Magazine´s Gear of The Year 2020 for bedste sovepose.

seatosummit.com Vær forberedt på det uforudsigelige med vores prisvindende Ascent™ sovepose

Let, varm, behagelig og vigtigst af alt fleksibel. Ascent™ er soveposen der passer til de fleste formål. Den er spækket med lækre detaljer, og er perfekt tilpasset backpacking brug, med den rette balance mellem komfort og vægt. Ascent™ er mere rummelig end mange traditionelle mummy soveposer, og giver den rette isolering til ture i kolde egne. Altsammen noget, som har gjort den til en vinder*.

SLEEP SYSTEMS

DET BEDSTE UDGANGSPUNKT FOR EN GOD NATTESØVN

Vores liggeunderlag, soveposer, hovedpuder og liners er konstrueret på en måde, så de matcher hinanden, og kan sammensættes for maksimal ydelse og komfort.

Sover du dårligt? Søvnløse nætter suger glæden ud af én, og ligger du først og ikke kan falde i søvn, så er det vanskeligt at glæde sig til næste dags eventyr. Får du derimod en dejlig lang nat i drømmeland, kan du stå frisk og veludhvilet op til nye oplevelser. SLEEP SYSTEM FINDER En god nattesøvn starter med det rigtige udstyr. Som de hidtil eneste på markedet, har Sea to Summit udviklet Sleep System Finder. Det er et genialt værktøj, som ved hjælp af nogle få oplysninger om dig og dine behov, kan guide dig det rigtige valg af sovepose, liggeunderlag, hovedpude og liner.

seatosummit.com/sleepsystemfinder

Resultatet giver dig nogle forslag til en samlet pakke, som du vil glæde dig til at kravle ned i efter en lang dag med vandrestøvlerne på. Uanset om du skal hike, cykle eller padle, om det er sommer eller vinter, så kan Sleep System Finder hjælpe dig til det rigtige valg.

IMPROVE SLEEP INCREASE PERFORMANCE

This article is from: