1 minute read
Bornholm og Christiansø rundt i kajak
from MAGASINET OUTSITE 21
by Outsite.dk
ANMELDELSE: Jane Svejdal –Havkajakroerne.dk FOTO: Hans Ketil
Forfatteren og medlem af Havkajakroerne Hans Ketil har skrevet bogen med detaljerede beskrivelser af havet rundt omkring Bornholm. Forfatteren har valgt at opdele bogen i otte etaper rundt om øen og beskrivelser af, hvor man skal passe på, og hvor der er mulighed for at komme på land enten for at overnatte på et af de 16 kystnære overnatningssteder eller for at opleve den bornholmske natur eller historie på land. Bogen indeholder f.eks., hvor grotter ligger, specialkort, refleksbølger, hurtigfærge, havneoplysninger, fredninger, militært skydeterræn, historisk baggrundsmateriale, fortegnelse over og beskrivelse af primitive, kystnære shelter- og teltpladser samt velegnede campingpladser, GPS-positioner og nyttige telefonnumre. Der er en lille fortælling fra hver lille by, man passerer rundt om Bornholms unikke kyster, som er med til at give et indblik i de små samfund gennem tiden. Der er i det hele taget alt, hvad man har brug for af oplysninger på sådan en tur såsom indkøbsmuligheder. Bogen kan varmt anbefales at læse både inden afgang rundt om Bornholm med havkajak, og som noget man prioriterer at have med på turen rundt. VIND BOGEN PÅ HAVKAJAKROERNES FACEBOOKSIDE: BORNHOLM
OG CHRISTIANSØ RUNDT I KAJAK
er udgivet på forlaget BoD (Books on Demand), bod.dk R Forhandles hos alle boghandlere og netboghandlere. Hvis du googler titlen, dukker den op med forskellige forhandlere og priser. R Vejledende udsalgspris: 239 kr., 168 sider. Spørgsmål til Hans Ketil mail: hketil@gmail.com