www.overlade-skole.dk overlade.skole@vesthimmerland.dk
www.overlade-skole.dk overlade.skole@vesthimmerland.dk
Kære elever og forældre Så nærmer vi os efterhånden afslutningen på 2012 og dermed også den første del af skoleåret 2012/2013. I det vedlagte nyhedsbrev, kan I læse om skolebestyrelsens arbejde med inklusion, den digitale verden i Myren og om nissejagt. Med venlig hilsen Brian Svendsen skoleleder
www.overlade-skole.dk overlade.skole@vesthimmerland.dk
Inklusionskursus for skolebestyrelse og ansatte ved Overlade Skole Den 1. november var skolebestyrelsen og de ansatte ved Overlade Skole på den første kursusaften ud af 3, hvor emnet er inklusion. Kurset strækker sig over et halvt år, hvor vi sammen med ledelse og personale fra Ullits, Vestrup, Strandby og Gedsted skoler bliver inspireret af Rasmus Alenkær til at få et fælles sprog omkring netop inklusion. Rasmus Alenkær er selv uddannet lærer og efterfølgende psykolog. Han er en meget benyttet foredragsholder og giver med sin til tider provokerende, men også humoristiske facon, stof til eftertanke i inklusionsdebatten. På kursets 1. aften fik vi et fælles oplæg med præsentation af inklusionsbegrebet. Vi blev ligeledes præsenteret for helt konkrete arbejdsredskaber, som blev prøvet af i praksis samme aften. Disse arbejdsredskaber skal der arbejdes videre med ude på skolerne inden næste kursusaften for alle 5 skoler i januar. Tanken er at forløbet skal slutte af med et arrangement for forældre i april, hvor Rasmus giver et oplæg og hvor noget af det, der er blevet arbejdet med på de forskellige skoler skal præsenteres. Inklusion er et af skolevæsenets helt store indsatsområder lige nu. Mange har helt sikkert fået den opfattelse, at øget inklusion i folkeskolen kun handler om at flytte så mange børn som muligt fra specialklassetilbud til almenklasser. Rasmus Alenkær udvider vores syn på dette ved at præsentere os for begreber som fysisk inklusion, social inklusion og akademisk inklusion. Det betyder, at vi på skolen skal se anderledes på vores læringsmiljø – læring kan foregå på mange andre måder end traditionel undervisning i stamklasser. Fokus skal ligge på kvaliteten af det, eleven opnår. Dermed kommer inklusion til at handle om kvalitet for alle og ikke om at skulle rumme nogen med specielle behov. Som forælder ser jeg frem til, at vi med dette kursus vil få nyttig inspiration og et solidt grundlag for at arbejde videre med inklusion på Overlade Skole. Carina Hvorvarp formand for skolebestyrelsen
www.overlade-skole.dk overlade.skole@vesthimmerland.dk
Nisse jagt på Års Museum Mandag d. 26. november 2012 tog 17 små Sneglebørn og voksne med bussen til Års museum, hvor nissejagten gik ind. Vi startede på museets loft, hvor nisserne havde lagt et brev til os. Her skrev de, at de flyttede ind på museet den næste måned, men at de i flytterodet havde mistet 6 forsk. ting, så de håbede, at vi ville hjælpe dem med at finde det i udstillingen. På turen rundt på museet kunne vi følge små røde nissefodspor både på gulvet, skabene og trappegelænderet. Heldigvis fandt vi alle de eftersøgte ting. Bagefter sang vi ” På loftet sidder nissen” i museums ”skoven” og vi kunne høre nogen som puslede under et af juletræerne. Vi tror bestemt det var nisserne vi kunne høre. Efter besøget gik vi forbi legetøjsbutikken og alle de andre butikker, hvor der var fyldt med nisser i vinduerne inden turen gik tilbage til Myren. Mættet af gode indtryk siger vi tak for en dejlig dag. Kærlig hilsen og glædelig jul ønsker børn og voksne fra Sneglestuen
www.overlade-skole.dk overlade.skole@vesthimmerland.dk
Cecilie L. har skrevet om Myrens tur til Aars Museum d. 26. november 2012
www.overlade-skole.dk overlade.skole@vesthimmerland.dk
Den Digitale verden i Myren og SFO. Da vi jo alle mærker den digitale verden haler ind på os og sætter krav til vores viden og kundskab omkring dette, er det derfor vigtigt at vi bevæger os med strømmen. Skolen har fået mini-pc’er til alle børn i indskolingen. Voksne, både på skolen og i SFO’en har været på kurser i netop brugen af disse og de digitale medier. Som følge af dette er det også en stor del af vores gøren og laden på Overlade Skole. Hermed er vi også forpligtet til at tage det op I SFO’en og Myren om hvorvidt Mini-pc’en og andre digitale medier, skal være en del af vores hverdag. Som mange af jer nok ved så har vi indkøbt Ipads (2 stk) og der er også mini-pc på spætten. Samtidig er der på hver stue en stationær pc. På vores 2 Ipads har vi hentet spil ned, så der er spil til de aldersgrupper vi arbejder med i hele Myren. På de stationære er der lagt spil på, som passer til børnehavebørn. På Spætten har vi også klare regler for hvad de må spille. Vi har lavet en side med links, hvorfra de kan vælge forskellige spil, som vi har udvalgt. Samtidig har vi købt spillet Mindcraft til Spætten, hvilket er meget populært både hos pigerne, såvel som hos drengene. Grunden til at børnene ikke har frit valg imellem alt hvad der forefindes på nettet, er at vi på denne måde kan være med til at styre, hvad der spilles og dermed har vi også en ide om hvad børnene beskæftiger sig med. Det er sommetider hændt at de kommer med forslag til spil og så vurderes der om vi ligger det ind som link, til de øvrige spil.
Vi er blevet spurgt om før, om hvorvidt børnene spiller for meget. Da mange bliver hentet om eftermiddagen, kan det godt se sådan ud. Men her er en plan over vores aktiviteter i SFO’en.
www.overlade-skole.dk overlade.skole@vesthimmerland.dk
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Ud i den friske luft
Svømning
Ud i den friske luft
Ud i den friske luft
Hyggedag.
Kreativt værksted
Hallen.
Børnemøde
Efter svømning må der spilles pc.
Spilledag. Kreativt værksted
Efter 15.00 kan der spilles pc.
Efter hallen må der spilles pc.
Kl. 14 hver dag, bliver der serveret eftermiddagshygge.
Selvom det for nogle kunne virke som en meget asocial aktivitet at spille Pc, så er det ikke vores opfattelse. Vi ser netop flere børn sidde sammen i klynger og kigge hinanden over skuldrene, for netop at se og vise hinanden de forskellige ting de har lavet/designet. Der svirrer af god energi og der er en snakken uden lige. Det samme gælder børnehavebørnene, som alle ved når der skal byttes, så gøres det i god ro og orden, også her sidder børnene i klynger og ser hinanden spille. Så set fra vores synsvinkel, er de digitale medier, som jo er kommet for at blive, både med til at styrke de sociale kompetencer, samt give børnene udfordringer rent kognitivt. Men det kræver jo også, at vi hele tiden er med på noderne og selv er bevidst om hvad der sker, samt hvad vi kan lære omkring det. Vi har med SFO-assistenten sagt velkommen til det digitale og håber med tiden at kunne integrere netop denne i børnehavedelen. Derfor håber vi også at både forældre og børn, vil være med til at samarbejde omkring dette. Hernedenfor er der et link til netop den side SFO’en bruger til at spille fra. Læg den eventuelt ind under favoritter, hvis ikke den allerede er der på børnenes pc. http://www.symbaloo.com/mix/itsfo God fornøjelse Anne Bonde
www.overlade-skole.dk overlade.skole@vesthimmerland.dk
Kalendertjek Sidste skoledag inden jul
Torsdag d. 20. december – mødetid i skolen 8.20 – 11.50 Myren er åben fra 11.50
Første skoledag i det nye år
Torsdag d. 3. januar 2013 – der er almindelig mødetid