Klumme

Det kræver mere end gode intentioner, hvis pædagogikken skal være for alle

I dette nummer af Pædagogisk Extrakt fortæller 26-årige Emilie Ghali, at hun som barn blev placeret i specialskole, fordi hun har et talehandicap. Det gjorde, at hun fagligt kom bagud i forhold til sine jævnaldrende. Jeg kan også sige det på en anden måde. Jeg kan sige, at Emilies jævnaldrende – dem der ikke blev placeret i specialskole – fik et forspring. Et forspring, som Emilie siden har skullet indhente.

I dag er Emilie jurastuderende og næstforkvinde i Sammenslutningen af unge med handicap. Hun arbejder for, at unge med handicap i fremtiden skal have bedre muligheder og møde mindre modstand, end hun selv har gjort.

Den blinde vinkel

Emilies historie gør indtryk. Både på grund af den uretfærdighed, hun oplevede. Men også på grund af Emilies åbenlyse styrke. Hun klarer sig (godt) på trods. Det er langt fra alle, der gør det.

Det ligger dybt i pædagogers profession at arbejde for at mindske social uretfærdighed. At arbejde for lige deltagelsesmuligheder for alle. Men på trods af gode intentioner er der fortsat ulighed – også i pædagogisk praksis. Diskriminerende praksisser kan være svære at få øje på.

De usynlige forhindringer

Hvis ingen nogensinde har stillet spørgsmål til din ret til fx at vælge at gå med tørklæde. Eller du aldrig har måttet overveje din sikkerhed, før du tog din kæreste i hånden i det offentlige rum, så kender du ikke utrygheden ved at være på vagt i forhold til at vise din religion eller kærlighed. Hvis du aldrig har været afhængig af hjælp fra en pædagog til intime forhold, så har du ikke mærket den sårbarhed, der er forbundet med det.

Hvis du har en krop, der uden problemer kan gå på trapper, lægger du næppe mærke til, hvor ofte elevatoren på togstationen ikke virker. Og hvis din krop passer til stolen i skolen, restauranten eller bussen, så oplever du ikke det besvær eller den umulighed, som dem der ikke er så heldige, oplever.

Faglighed, indsigt og vilje

I dette nummer af Pædagogisk Extrakt beskæftiger vi os med, hvem pædagogikken ubevidst favoriserer. Hvem, der er på kanten af eller udenfor fællesskabet. Vi stiller skarpt på, at udviklingshæmmede med demens underdiagnosticeres, og derfor ofte ikke får den behandling, som de har ret til. Vi anmelder bogen (Farve)blinde vinkler ­ om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis. Vi kigger på normkritik som en vej til at mindske social uretfærdighed i klubben. Og meget, meget mere.

Hvis pædagogikken skal være for alle, kræver det meget mere end gode intentioner. Det kræver faglighed, indsigt i diskriminerende praksisser, og vilje til at kaste lys på det, der ligger i majoritetens (privilegie)blinde vinkel.

Erika Zimmer Brandt ezb@via.dk

Lektor ved VIA Pædagoguddannelsen og redaktør af Pædagogisk

OM

Denne artikel er udgivet som en del af:

Pædagogisk Extrakt, 23. December 2023

Pædagogik for hvem? Om diversitet og fællesskab.

Læs hele magasinet her.