Dannelse i en tech-tid - Pædagogisk Extrakt #15

Page 5

Pædagogisk Extrakt

5

VIA University College

BARN AF EN TECH-TID, BARN I EN TECH-TID Af Mikkel Hjorth, lektor VIA Læreruddannelsen og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet

Digitale teknologier forandrer vilkårene for børns dannelse Digitale teknologier ændrer fundamentalt den dannelses- og uddannelsesopgave, som pædagoger og lærere står overfor i hverdagen. For det digitale liv og nye teknologier udfordrer dét, vi skal kunne, måden vi er sammen på – og vilkårene for at være kritiske samfunds- og medborgere.

Vi har i Danmark en tradition for at uddannelse ikke bare skal forberede børn til fremtidens arbejdsmarked. Tværtimod skal børnene – helt fra vuggestue og børnehave og op gennem grundskolen – forberedes til et samfund med frihed og folkestyre. De skal have baggrund for selv at tage stilling og handle. Med andre ord skal danske børns møde med uddannelsessystemet være alment dannende.

Gennem de seneste generationer har vi set eksplosiv udbredelse af digitale teknologier; smartphones, iPads og bærbare computere er på en enkel generation blevet allemandseje, og det har mange gevinster. Det er imidlertid min påstand, at vi i dag samtidig lever i et overvågnings- og manipulationssamfund, og at vores anvendelse af de nye digitale teknologier har forandret vilkårene for den måde, vi må og skal tænke dannelse og uddannelse på.

Den tyske uddannelsesfilosof Gert Biesta har beskrevet, hvordan almentdannende uddannelse fungerer på tre niveauer. Jeg vil her anvende Biestas terminologi til at belyse, hvordan vilkårene for at danne og uddanne børn og unge er påvirket af digitale teknologier – både i forhold til kvalifikation, socialisation og subjektifikation (Biesta, 2010).


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.