NO MATTER WHAT!
Jeg glemmer aldrig nogensinde morgenen den 16. april 2024. Det, der skulle være en helt almindelig arbejdsdag i Dansk Erhverv, endte som en af de værste dage i mit liv. Mit hjerte bløder den dag i dag, når jeg tænker tilbage på den morgen.
Det hele gik så stærkt, men vi fik reddet mange, mange værdi- og kunstgenstande ud. Medarbejdere og myndigheder gjorde det fantastisk. Mange rakte ud og mange hjalp til. Jeg kan kun sige tusind, tusind tak til jer alle!
På branddagen talte jeg i telefon med Dansk Erhvervs bestyrelsesformand, Jens Mathiesen. Bestyrelsen og jeg var helt enige: Børsen skal genopbygges. Den skal genopstå. Og på trods af ødelæggelserne stod det hurtigt klart, at der også var ikke så lyspunkter i al mørket. For eksempel var en brandmur fra 1700-tallet stærkt medvirkende til, at branden ikke fik fat i og ødelagde hele bygningen. Næsten halvdelen står tilbage, og det gør alt andet lige en kæmpe forskel i forhold til at få genopført Børsen. En del af ydermurene i den ødelagte del står fortsat, og det vil også få stor betydning i det videre forløb. Og det er da også netop det videre forløb, som hurtigt får fokus. I Dansk Erhverv har vi et motto, der lyder: ”Brug
handlekraften. Der sker kun noget, hvis nogen gør noget. Og det gør vi. Det flyder igennem alt, hvad vi laver. Og lige præcis dén mentale tilstand tog over næsten fra start.
På branddagen deltog jeg i en pressebriefing på brandstationen, der ligger lige bag Københavns Rådhus. Det skete ved 16-tiden. Det varede kun et lille kvarter, og jeg havde et hovedbudskab, som skulle ud: Vi har besluttet os for, at no matter what kommer vi til at genopbygge Børsen. Der var nu ikke noget hverken at betænke sig i eller spekulere over. Sådan skal det være. Sådan bliver det.
Uden at have det fulde overblik, det giver sig selv, branden var end ikke slukket på det tidspunkt, vidste vi godt, at det vil blive en kæmpe opgave. Vi var jo i gang med en restaurering, og også her var omfanget til at tage at føle på.
Men Børsbygningen er hele Danmarks. Selvfølgelig skal den genopføres. Med sine 400 år og fantastiske historie på bagen er den både udtryk for levende historie og et stykke kulturarv, som mange danskere har et forhold til. Mange, mange mennesker har dagligt passeret bygningen på vej til og fra arbejde, og den har også været med i adskillige film gennem tiden. Betydningen rækker langt ud over murstenene, kobbertaget, Dragespiret og så videre. Det vidner reaktionerne på branden jo også om.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredakatør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Salg Christian Vingaard Sjølander, cvs@partnermedier.dk Nicklas Laustsen, nicklas@partnermedier.dk
Journalist Martin Andersen
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgivet i samarbejde med Dansk Erhverv
Udgiver
K ære Læser
Og den løbende interesse for, hvad der så nu skal ske, har da også været næsten overvældende. I Dansk Erhverv er vi da også meget glade for her at få muligheden for at fortælle lidt om, hvor langt vi allerede er nået og hvilke overvejelser, vi gør os i forhold til de næste skridt.
Finansieringen er på plads gennem dels fonde, der i forvejen bidrog stort til den igangværende restaurering, og dels vores forsikringer. Nu venter et arbejde i elefantisk størrelse. Men vi tager opgaven et skridt ad gangen, og så kommer vi i samarbejde med de rigtige rådgivere, entreprenører og, ikke mindst, håndværkere i mål. Der er meget logistik i opgaven, og det kan ikke være anderledes. For eksempel skal vi finde det helt rigtige tømmer til opgaven. Når det så er fundet, så skal træerne fældes og ligge i lang tid og tørre, før vi kan bruge dem. For nu bare at tage et enkelt og meget konkret eksempel.
Derfor kan jeg ikke nu svare på det spørgsmål, som nok er det, jeg oftest får: Hvor lang tid varer det, før Børsen er genopbygget? Der er utrolig meget logistik og mange mellemregninger, der skal på plads, men vi forventer at kunne give et svar inden årets udgang.
Og vi kan sige med 100 procents sikkerhed, at Børsen bliver genopført, no matter what!
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
Af Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv
Marcus Stoltze_Dansk_Erhverv
PRIORITÉR BRANDSIKRING
AF FREDEDE BYGNINGER – MEN ALTID PÅ KULTURARVENS PRÆMISSER
Der er mange brandrisici at sikre sig mod, når moderne mennesker agerer i gamle bygninger, der langt fra er konstrueret til at håndtere nutidens behov og brug. Derfor er en professionel, brandteknisk rådgivning for hele bygningen afgørende for den daglige sikkerhed – også i renoveringsfasen, siger Helle Thomasen, mangeårig brandrådgiver fra Spangenberg & Madsen.
Nutidens krav til elektriske faciliteter, ventilation, ændret anvendelse og meget andet udfordrer brandsikringen i fredede bygninger. På den ene side er kulturarvens æstetik og unikhed vigtig at bevare – på den anden side skal de mennesker og historiske affekter, der opholder sig i de fredede bygninger, sikres, så hverken menneskeliv eller uerstattelig kulturarv går tabt.
Det er en svær øvelse, som kræver kompetent og professionel, brandteknisk rådgivning af hvert bygningsværks mange kringelkroge, siger mangeårig brandteknisk seniorrådgiver og bygningsingeniør Helle Thomasen fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Spangenberg & Madsen.
”Når vi arbejder med brandsikring af ældre, fredede og bevaringsværdige bygninger, er det afgørende vigtigt at have blik for den pågældende kulturskats værdi – og så indtænke brandsikringen på dennes præmisser. Det er ikke en god løsning at gennemtvinge brandsikring efter nutidens krav. I stedet forsøger vi at få elimineret så mange risikofyldte områder, vi overhovedet kan”, siger brandrådgiveren og minder om, at den enkelte løsning skal godkendes af Fredningsmyndigheden.
Ombygning og bevaringsværdier
Nutidig brandsikring af gammel kulturarv kommer aldrig på niveau med brandsikring i nye byggerier, selvom de fredede bygninger i øvrigt renoveres. Trækkes der f.eks. rør til
sprinkleranlæg gennem rum med gamle stuklofter, mister man en væsentlig del af æstetikken og tilfører en risiko for vandskade på interiøret.
Under renoveringer er det særligt vigtigt at være opmærksom på brandsikkerheden, for her er de normale brandadskillelser og -foranstaltninger ofte ikke til stede.
”Branddøre står åbne, og der er byggematerialer og byggeaffald på etagerne, hvilket øger brandrisikoen generelt. Udføres der tilmed varmt arbejde, er brandfaren betydeligt forøget. Selvom der i tidens løb ofte er tænkt brandsikring ind i fredede ejendomme, er der ikke garanti for, at alle risici er taget i betragtning – f.eks. vinkelsmitte, hvor ilden spreder sig om bygningens hjørner via vinduer eller manglende brandkam mv. i tagkonstruktionen. Derfor er løbende rådgivning vigtig – også omkring den daglige drift og brug”, siger Helle Thomasen, der er en del af det 10 personer store brandrådgiver-team i Spangenberg & Madsen.
Gennembrydninger i brandadskillelser og skakte er ofte den største udfordring, fordi moderne, tekniske krav får os til at trække kabler, installere ventilation osv., understreger hun: ”I den forbindelse glemmer man ofte at tætne brandmæssigt omkring gennemføringerne, hvilket kan betyde brand- og røgspredning til andre etager eller rum og dermed risiko for stor brandudbredelse”.
Ny funktion, ny risiko, nye brandkrav En ting er, de gamle, fredede bygningers ofte mere brandbare materialer end i de nyere bygninger, en anden er den øge-
Spangenberg & Madsen var ansvarlig for rådgivning om bl.a. brand og sikring i denne ejendom fra 1864 i Havnegade i København – i alt 11.200 m2 kontorarealer og boliger. Ydermere bidrog S&M med teknisk rådgivning, bistand og projektledelse ifm. alle ingeniørfag, projektering af el, VVS, ventilation, CTS samt løbende fagtilsyn under udførelse. Foto: Venligst udlånt af Jeudan.
de risiko, der følger med, når et rum eller en bygning ændrer funktion. En bolig kan være blevet til forsamlingslokale – og et tidligere soverum kan i dag agere printerrum, og så stilles der pludselig helt andre brandkrav til rummet, hvilket kræver en ny gennemgang af brandsikkerheden, siger Helle Thomasen, der har en fortid i Det Danske Beredskab.
”Det sker oftere, end man skulle tro, at en bygning eller et rum har en anden anvendelse end det, der er givet tilladelse til. Derfor anbefaler jeg altid vores kunder at få en uvildig, brandteknisk gennemgang fra kælder til kvist – for på den måde at få svar på, om bygningens anvendelse er lovlig, og om brandsikkerheden i bygningen kan eller bør optimeres”, siger hun og tilføjer:
”Derved får den bygningsansvarlige en fyldestgørende, praktisk rapport, som giver et professionelt overblik over bygningens sikkerhedsniveau – med både store og små forslag til, hvordan brandsikkerheden kan øges”.
Helle Thomasen har tidligere arbejdet i Det Danske Beredskab og har 25 års erfaring som brandrådgiver af bl.a. fredede bygninger. Foto: Spangenberg & Madsen.
FAKTA OM BRANDSIKRING
Det siger loven: Læs Bekendtgørelse om brandsyn
Sådan bør du brandsikre: Læs Cirkulære om instruks for brandværnsforanstaltninger under byggearbejder på fredede bygninger
Bliv klogere: Læs Historiske Huses Forebyggelsesguide for fredede og bevaringsværdige huse www.sogm.dk/brandrådgivning
Få certificeret brandrådgivning af Spangenberg & Madsens brandeksperter. Helle Thomasen og hendes kollegaer tilbyder professionel rådgivning om brandsikring af byggeri og anlæg i Danmark i henhold til gældende regler og lovgivning på området.
Læs mere og kontakt dem her: www.sogm.dk/brandrådgivning
Af Louise Skøtt Gadeberg, journalist
GENOPBYGNINGEN AF BØRSEN KAN BLIVE EN ’SHOWCASE’ FOR EN MERE BÆREDYGTIG BYGGETEKNIK
BYGGERI: Ved at inddrage historiske teknikker og materialer kan genopbygningen af den brandskadede Børsen skabe et udstillingsvindue for fremtidens bæredygtige byggeri, mener Bjørn Mogensen, arkitekt og markedschef hos Sweco Architects.
Af Martin Andersen
Danmark har en unik mulighed for at fremme mere bæredygtig og respektfuld transformation og genopbygning af sin bygningsmasse.
Den tragiske brand i Børsen den 16. april 2024, der ødelagde store dele af den historiske bygning i København, har sat yderligere fokus på behovet for at finde effektive og bæredygtige løsninger til transformation af eksisterende og historiske bygninger. Ifølge Bjørn Mogensen, arkitekt, kreativ leder og markedschef hos Sweco Architects, er der flere centrale barrierer, men også løsninger, som bør overvejes for at fremme denne udvikling.
Eksisterende lovgivning står i vejen for transformation En af de største udfordringer for at skalere transformationen af bygningsmassen i Danmark er de eksisterende lovgivningskrav. Bjørn Mogensen forklarer:
”Lovgivningen er hovedsageligt designet til nybyggeri, hvilket gør det dyrere og teknisk mere udfordrende at renovere eksisterende bygninger. Disse krav til bl.a. mekanisk ventilation og isoleringsstandarder resulterer ofte i, at bygherrer vælger at rive ned og bygge nyt i stedet for at transformere eksisterende bygninger.”
Lær af fortiden, når vi bygger til fremtiden Når det kommer til genanvendelse af ressourcer i fremtidige transformationer, understreger Bjørn Mogensen vigtigheden af at tage ved lære af fortidens byggemetoder:
”Det er essentielt at sikre, at gamle bygninger kan ’ånde’, hvilket betyder at tillade naturlig ventilation og fugtstyring. Netop noget den nuværende renovering var ved at afhjælpe i forbindelse med den seneste facaderenovering fra 1800-tallet. Dette forhindrer problemer med indeklimaet, som kan opstå, hvis bygninger gøres for tætte.”
Ønsker til en ny arkitekturpolitik i Danmark
Bjørn Mogensen har klare ønsker til en ny arkitekturpolitik i Danmark, som bør tilpasses de særlige forhold ved renovering af eksisterende bygninger:
”Vi har brug for en mere fleksibel tilgang til lovgivningen. Krav til mekanisk ventilation og isolering, der modsvarer nybyggeri, fjerner ofte incitamentet til at bevare og transformere eksisterende bygninger. En tilpasning af disse krav
Ejendommen på Nordre Fasanvej består af seks bygninger og varierer mellem tre og seks etager. Sweco Architects forvandler ejendommen til et lokalt fyrtårn, der forankrer lokalmiljøet, og derigennem styrker den industrielle bykarakter, så den matcher bygningerne. Visualisering: Sweco Architects
vil fremme bevaringen og transfomationen af eksisterende bygninger.”
Lad os udfordre traditionelle byggemetoder
For at udfordre den traditionelle måde at bygge på, foreslår Bjørn Mogensen, et øget fokus på at bygge til adskillelse:
”Vi skal bygge på en måde, der tillader, at bygninger nemt kan ændre funktion eller skilles ad og genanvendes. Det har vi gjort i århundreder, men med nutidens byggemetoder og materialer er det ikke længere muligt.”
Kombinér traditionelle teknikker og moderne værktøjer Fortidens byggemetoder tilbyder værdifulde indsigter, især hvad angår materialernes levetid og bygningernes evne til at ’trække vejret’:
”Ved at kombinere traditionelle teknikker med moderne værktøjer kan vi opnå bygninger, der både er mere bæredygtige og langtidsholdbare. Det indebærer også at opretholde gamle håndværk og teknikker, som bidrager til et mere detaljeret og holdbart byggeri.”
En stor del af vores eksisterende bygningsmasse er multifunktionel, fordi den kan blive omdannet og tilføjet nye formål og behov. Det er også tilfældet ved ejendommen på Nordre Fasanvej, der er bygget over en periode på næsten 100 år. Visualisering: Sweco Architects
Sweco Architects renoverer og transformerer altid med udgangspunkt i de iboende kvaliteter med blik for bevaringsværdier, der kan skabe nye rammer for liv og fællesskaber. Et eksempel er det igangværende projekt på Nordre Fasanvej på Frederiksberg, hvor ejendommen kan dateres 125 år tilbage. Foto: Sweco Architects
Fokusér på fleksibilitet og genanvendelse
Branchen kan optimere byggeprocessen og genanvendelsen af bæredygtige materialer ved at fokusere på fleksibilitet i byggeriet. Bjørn Mogensen peger på:
”Vi skal tænke mere kreativt og mindre ’business as usual’ for at optimere holdbarheden af eksisterende bygninger. Det handler om at bygge fleksibelt, så materialer kan genanvendes og ændres efter behov.”
Historiske metoder møder moderne teknik
Genopbygningen af Børsen kræver en særlig opmærksomhed på de historiske og håndværksmæssige traditioner. Bjørn Mogensen bemærker:
”Vi skal genskabe Børsen med respekt for de håndværksmæssige traditioner og den historiske arv. Det er vigtigt at genopbygge facaden som den var, men også at tænke kreativt i forhold til de indvendige løsninger, så bygningen kan anvendes fleksibelt i fremtiden.”
Han tilføjer: ”Når vi genopbygger, skal vi også bruge moderne værktøjer til at forarbejde traditionelle materialer. Dette vil sikre, at bygningen både er autentisk og holdbar.”
FAKTA
For at fremme en bæredygtig transformation af bygningsmassen i Danmark er det afgørende at tilpasse lovgivningen, genanvende materialer på en respektfuld måde og udfordre traditionelle byggemetoder. Ved at lære af fortiden og tænke kreativt omkring fremtidige byggerier, kan vi skabe en mere bæredygtig fremtid for Danmarks bygningsmasse.
Læs mere på www.sweco.dk
BØRSEN BLIVER BØRSEN IGEN
Branden på Børsen den 16. april 2024 vil for altid være mejslet i mange danskeres bevidsthed. På dagen og i dagene efter var dækningen og interessen fra inden- og udenlandske medier massiv. Branden og slukningen er således yderst velbeskreven. Men hvad skete der efter branden?
Hvordan kommer man videre og håndterer alle de mange opgaver og tager de mange beslutninger, der er nødvendige for at Børsen igen kan komme til at stå midt i København med det ikoniske dragespir knejsende over forbipasserende københavnere og turister?
”Hvis man siden branden er gået forbi Børsen, har man kunne se de helt store maskiner arbejde i døgndrift. Udover alt det arbejde, man kan se udefra, har vi også arbejdet intensivt i mødelokalerne. Mens ilden stadigvæk brændte, meldte vores administrerende direktør, Brian Mikkelsen, ud, at Dansk Erhverv No matter what, skal genopføre Børsen, så allerede dér påbegyndte vi en fase 0. Den består af en lang række opgaver, der skal løses, og beslutninger, der skal tages, for at få de bedste kort på hånden i forhold til at genopføre Børsen,” siger Lars Daugaard Jepsen, underdirektør i Dansk Erhverv.
Stor dokumentationsopgave
Efter branden stod det klart, at ud af Børsens 7.200 m2, så skal cirka 4000 m2 genopbygges, cirka 1.700 m2 skal restaureres, mens cirka 1.500 m2 skal saneres. Groft sagt kan bygningen deles op i to dele: Den mindre skadede østvendte del og så den meget skadede vestvendte bygning.
”Efter at Hovedstadens Beredskab med en imponerende indsats, havde fået styr på branden, har vores fokus været at sikre flest mulige materialer fra brandtomten. Vi startede med at udsortere bygningsdele fra brandtomten. De er blevet flyttet til Prøvestenen ved Amager Strand, det som i folkemunde hedder ”Benzinøen”. Der har vi container for container gennemgået alt materialet for at sikre os alt det, der kan indgå, når Børsen skal genopføres. For eksempel er samtlige sandstensfigurer, der faldt ned i brandtomten reddet op igen. Murstenene bliver vasket, og mange af dem vil kunne genbruges. Og vi har også fået dokumenteret al det jern, som er blevet taget ud. Det er en stor, stor opgave,” siger Lars Daugaard Jepsen.
Rådgivende arkitekt Leif Hansen, som også spillede en nøglerolle i forbindelse med restaureringen af Børsen, forklarer, at fase 0 i bund og grund handler om det grundlæggende arbejde.
”Hele fase 0 har drejet sig om at skadesminimere og samle ind, så vi har et grundlag til at bygge op igen. Det handler for eksempel om sortering af vigtige bygningselementer, som vi har brug for, når Børsen skal genopbygges. Der er også ud-
ført en stor katalogisering af fundet jern, så vi kan se, hvilken funktion, det pågældende jern har haft, og naturligvis også, om det kan bruges igen. De 72 figurative sandsten som faldt ind i bygningen, da muren kollapsede, er alle fundet og bliver gennemgået for skader. Vores vurdering, at cirka 60 procent kan genbruges og sættes direkte op igen,” siger Leif Hansen.
Hvordan har bygningsskallen det Endnu en omfattende opgave er, at kortlægning fra A-Z i forhold til, hvad standen er på murværk og fundering for at etablere det bedst mulig grundlag for det videre arbejde. ”Hvis man går forbi Børsen lige for tiden, så kan man se, at der er containere og afstivninger sat op langs med de murstykker, som stadig står. Vi skal jo sikre, at murene bliver stående, så vi er klar til at genopbygge omkring dem. Var containere og stivere ikke sat på, så var der stor fare for at murene ville vælte. Du kan lidt sammenligne med et brækket ben. Indtil benet er helet igen, så skal det her være på. Samtidig udfører vi bygningsarkæologiske undersøgelser. Der er nogle spor helt tilbage fra bygningen blev bygget, som vi redegør for i tegninger og skrift. Det er en både stor og spændende opgave at komme helt ind til den oprindelige bygning fra 1624” siger Leif Hansen.
Også meget arbejde i den mindre skadede del af bygningen
Udefra set kunne man nok forestille sig, at den stående del af Børsen ikke kræver alverdens håndværkerkærlighed for at komme tilbage til tiden før branden, men sådan er det desværre ikke.
”I forbindelse med brandslukningen har der naturligvis være brugt utrolige mængder vand. Det betyder, at der skal bruges meget tid og energi på fugtskadehåndteringen i den del af bygningen. Først en omgang omfattende kortlægning af fugtskaderne efter slukningsarbejdet og så derefter handle på at få udbedret disse. Fugten skal simpelthen tørres ud hurtigst muligt.
På 2. salen har der været en ombygning tilbage i starten af 1980’erne. Dengang byggede man små og ret mørke enkeltmandskontorer med gipsvægge. Oprindeligt var 2. salen indrettet som et pakhus loftsrum, der blev benyttet som kornkammer for Kongen. Dét er meget langt fra dét udtryk, etagen har i dag, og vi har i Dansk Erhverv i dag den holdning, at vi i stedet for at redde gipsvægge, så er det nu vores opgave at reetablere etagens historiske karakter med en mere oprindelig rumstruktur og traditionelle materialer, der for-
stærker bygningens arkitektoniske intention. Går man rundt deroppe nu, så er der et stort rødt kryds på de vægge, og det betyder altså, at de simpelthen skal fjernes. Oppe på 2. salen står der i øvrigt stadig Christian IV’s tømmer i tagkonstruktionen, som har stået i 400 år, og hvor træet i øvrigt var 150 år, da det blev fældet, altså træ helt tilbage fra cirka år 1475,” siger Lars Daugaard Jepsen.
Også arkitekt Leif Hansen beretter om, at der allerede på dette stadie er brugt meget tid og mange kræfter på den såkaldt mindre skadede del af Børsen.
”I den anden del som står, men hvor der er ret så vandskadet, har vi for eksempel lavet registreringsarbejde i alle rum. Vi har pillet paneler ned, og udtørring er sat i gang. Panelerne er så nummererede, så vi kan genskabe de forskellige områder en til en. I det område er vi også ved at samle informationer, bjælkelag, indskud og så videre, som skal bruges i det videre arbejde med den skadede bygning,” siger Leif Hansen.
Den vigtige dialog med myndighederne
Underdirektør Lars Daugaard Jepsen understreger vigtigheden i, at der løbende er en omfattende dialog med de relevante myndigheder, som for eksempel Slots- og Kulturstyrelsen. ”Vi skal restaurere og renovere Børsen med respekt for arkitekturen og de bærende fredningsværdier. Dansk Erhverv bygger for de næste 400 år, mindst, og man skal i Børsen virkelig mærke, at man er et helt særligt sted. Det vil sige, at bygningen skal genopbygges, restaureres og renoveres, så den, som det har været tilfældet i de sidste 400 år, bedst muligt understøtter handlens behov. Børsen er Danmarks første fredede bygning, og derfor kræver det løbende dialog og godkendelser. Her kan jeg kun anerkende Slots- og Kulturstyrelsen for deres kompetente og sagsbehandling.,” siger Lars Daugaard Jepsen.
Nu venter Fase 1
Den såkaldte fase 0 er altså stadigvæk i gang, men inden længe venter fase 1.
”Vi har nået virkelig meget allerede nu, takket været vores dygtige samarbejdspartnere. Vi forventer så, at vi er færdige med de mange indledende øvelser et par uger inde i august, og at vi så kan gå i gang med næste faser derefter. Der venter meget arbejde og mange faser forude, men lige her og nu vil jeg sige, at jeg er både glad og optimistisk. Børsen kalder på at blive genskabt i sin storhed. Og No Matter What, er dét det, vi gør. Børsen bliver Børsen igen,” siger Lars Daugaard Jepsen.
Marcus Stoltze_Dansk_Erhverv
Sarah_Mølsted_Dansk_Erhverv
FRA CHOK TIL HANDLING
Det var en ganske almindelig dag, da Leif Hansen den 16. april 2024 modtog et telefonopkald, der skulle ændre alt. Børsen, en af Københavns mest ikoniske bygninger, stod i flammer.
Af Martin Andersen
”Det var den værste mareridtssituation, man kunne forestille sig.” Da han ankom til stedet, var bygningen allerede voldsomt angrebet af flammerne, især i spiret, og situationen så håbløs ud. ”Da jeg så bygningen i flammer for første gang, fyldte det mig med en følelse af afmagt og chok. Det var næsten ikke til at bære.”
Historien og arbejdet med Børsen
Leif Hansen har en lang historie med Børsen, en bygning han kender bedre end nogen anden. ”Jeg har arbejdet med Børsen i mange år og været dybt involveret i flere restaureringsprojekter,” siger han. ”At se den i flammer var som at miste en gammel ven.
”Børsen, også kendt som Børsbygningen, blev opført mellem 1619 og 1640 under Christian IV’s regeringstid og er en af de ældste bygninger i København. Bygningen er kendt for sit karakteristiske dragespir, der består af fire dragehaler, som snor sig op mod himlen. Børsen blev oprindeligt bygget som en børsbygning for handel og økonomi og har gennem tiderne spillet en central rolle i Danmarks økonomiske liv. Børsen har også været hjemsted for mange vigtige historiske begivenheder og har været en vigtig del af Københavns skyline i næsten 400 år.
Skadernes omfang
Branden efterlod Børsen som en brandskadet bygning, men ikke fuldstændig ødelagt. ”Cirka 45 procent af bygningen er intakt, omend noget er vandskadet,” forklarer Leif Hansen. ”Området under det forsvundne spir er mere intakt, end man måske skulle tro.” Dog er nogle af bygningens mure og
skillevægge hårdt ramt, og mange af dem skal nedtages og genopbygges. ”De hårdest ramte områder er vest for spiret, men heldigvis er de ydermure der stadig står robuste.”
De første skridt mod genopbygning
Leif Hansen og hans team befinder sig nu i ”fase nul”, hvor de samler alle rester fra branden.
”En stor del af muren på nordsiden væltede, og vi har fundet alle sandstensfigurer. Omkring 60 procent af sandstensfigurerne, som kan sættes direkte op igen,” siger han. De har også katalogiseret jernbeslag og trækonstruktioner, som skal bruges i den kommende genopbygning.
”Det er vigtigt for os at fortsætte restaureringen af den uskadte del så hurtigt som muligt, for at vise hvordan hele bygningen på sigt kommer til at se ud.”
Selvom Børsen skal genopbygges så tæt på den oprindelige struktur som muligt, er der nye lovkrav og teknologier, der skal implementeres. ”Vi skal tage hensyn til moderne krav om statik, brandsikring og lysforhold,” forklarer Leif Hansen. ”Vi vil måske få brug for forstærkninger af konstruktionen, men det skal være skjult, så bygningen ser ud som den oprindelige Børs fra 1624.” Fremtiden for Børsen indebærer også nye tiltag for at sikre mod fremtidige brande, selvom man aldrig kan gardere sig 100%.
Samarbejdet med Dansk Erhverv
Leif Hansen arbejder tæt sammen med Dansk Erhverv og andre interessenter i genopbygningsprocessen. ”Vi sidder i gruppe med Dansk Erhverv, og deres Bygherrerådgiver i et meget tæt samarbejde,” fortæller han. For Leif Hansen er
genopbygningen af Børsen ikke blot et arkitektonisk projekt, men også en personlig mission. ”Denne hændelse har påvirket mig dybt både personligt og professionelt,” siger han. ”At skulle genopbygge noget, jeg allerede har arbejdet så hårdt på, er både en udfordring og en ære.”
Fremtiden for Børsen
Genopbygningen af Børsen er et enormt projekt, der kræver både tid og ressourcer. ”Vi er godt klædt på til opgaven og ser frem til at genskabe denne historiske bygning.” I sidste ende er målet klart: Børsen skal genopstå i sin tidligere pragt, og den historiske bygning skal igen være et vartegn i Københavns bybillede, både som et kulturelt ikon og et symbol på genopbygning og vedholdenhed.
En vigtig del af genopbygningsprojektet er at beslutte, hvordan Børsen skal anvendes i fremtiden. Mens den ydre struktur vil blive genopbygget for at matche den oprindelige arkitektur, er der mulighed for visse ændringer i det indre. ”Det bliver en lang proces for at finde den rette tilgang til denne del af genopbygningen men det vigtigste er, at bygningen forbliver en aktiv og levende del af København.” (Evt. supplerende tekst) Genopbygningen af Børsen er ikke kun en teknisk udfordring, men også en følelsesmæssig rejse for alle involverede. Leif Hansen og hans team er fast besluttede på at bringe bygningen tilbage til sin tidligere pragt og sikre, at den fortsætter med at være et symbol på Københavns rige historie og kulturelle arv. ”Denne bygning har overlevet næsten 400 år, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at den står stærkt i mange år fremover,” siger Leif Hansen.
FAKTA
Leif Hansen er uddannet arkitekt MAA på restaureringsafdelingen i Århus og er fast arkitekt for Børsbygningen, Frederiksdal Slot, Lerchenborg og Bygningsfredningsforeningen – BYFO. Foto: Leif Hansen Arkitekter
Grundlagt af Leif Hansen i 1997, specialiserer sig i fornyelse og restaurering af historiske bygninger. Med en dybtgående forståelse af både moderne og traditionelle byggemetoder, har firmaet arbejdet på betydningsfulde projekter som Børsen, Frederiksborg Slot, Frederiksdal Slot og Lerchenborg. Firmaets dedikation til at bevare og genoprette Danmarks kulturarv har gjort dem til en anerkendt restaurerings tegnestue.
For mere information, besøg www.leifhansenarkitekter.dk
FRA RESTAURERING TIL GENOPBYGNING
Dansk Erhverv var i samarbejde med en lang række aktører i fuld gang med en gennemgribende restaurering af Børsen, da branden brød ud. Det gør en afgørende forskel i forhold til genopbygningsprojektet.
”Det har hjulpet os meget på vej i forhold til hurtigt at komme i gang med meget af arbejdet, at vi har skulle samarbejde og koordinere med både håndværkere, rådgivere og myndigheder, som vi allerede kender godt. Det gælder for eksempel vores rådgivende arkitekt Leif Hansen Arkitekter, som har spillet en meget vigtig rolle både før, under og efter branden. Det gælder også vores samarbejde med fredningsmyndighederne,” siger Lars Daugaard Jepsen, underdirektør i Dansk Erhverv.
Inspiration fra udlandet
Parallelt med at være meget til stede på byggepladsen har Dansk Erhverv arbejdet intensivt med at få klarhed over, hvor stor en opgave, der venter forude
”Vi var allerede den 16. april, mens Børsen brændte klar over, at det er en signifikant anden opgave at være bygherre på en genopbygning end på en restaurering, og det også selvom, at der var tale om den største restaurering i Børsens 400 år historie, siger Lars Daugaard Jepsen, underdirektør i Dansk Erhverv.
”Vi lavede derfor som noget af det første en liste over, hvem der havde erfaring og viden, vi har brug for. Vi har f.eks. talt med arkitekter og bygherrer, som også har oplevet brande
i ældre bygninger. Der har blandt andet været dialog med franskmændene om deres erfaringer med genopførelsen af Notre Dame. På baggrund af den forståelse har vi lavet en organisering af det kommende arbejde. Vi har en overordnet styregruppe, en såkaldt programgruppe og herunder udførende arkitekter og håndværkere. Og så er der et stort kommunikations- og formidlingsarbejde, der skal løftes. Børsen er hele Danmarks bygning, og så skal danskerne naturligvis også tages med på den rejse, som det er at genopføre Børsen. Så vi ser genopbygningen af Børsen som både som et byggeprojekt og som et formidlingsprojekt,”
Børsen skal føles ægte
Lars Daugaard understreger, at det handler om at nå det rigtige resultat.
”I programgruppen for genopbygningen af Børsen har vi vores bygherrerådgiver EMCON og vores rådgivende arkitekt, som er Leif Hansen Arkitekter. Vi arbejder i tre spor, som handler om Børsens ydre, Børsens indre og Børsens unikke kunst og udsmykning. De tre ting skal spille sammen, så vi opnår det rigtige resultat, som jo er, at Børsen skal føles ægte. At man kommer til at mærke, at man er et helt særligt sted,” siger Lars Daugaard Jepsen.
Det kan måske lyde enkelt og næsten banalt at sige, at Børsen
skal føles ægte. Men det er bestemt ikke tilfældet. ”Det er vigtigt at huske på, at Børsen indvendigt har ændret karakter mange gange i løbet af sin historie. På den måde er det levende bygning, der løbende har tilpasset sig handlens behov. Vi kommer til i den kommende tid at bruge en del kræfter på endnu mere at lære bygningen at kende, forstå dens historie, og bliver skarp på, hvad der er den bedste tilgange til restaurering. For eksempel var der på Christians IV’s tid kornkammer på 2. sal, hvilket vi i øvrigt for nyligt har set ved selvsyn, da vores CFO simpelthen fandt kornstykker mellem brædderne deroppe.” siger Lars Daugaard Jepsen.
Særlige sagsbehandlingsteams
Det kommer til at kræve meget arbejde og koordinering at få tingene til at gå op i en højere enhed, så Børsen igen kommer til at stå.
Og heldigvis er samarbejdet med myndighederne i god gænge.
”Det er nemlig sådan, at både Københavns Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen har lavet hvert deres sagsbehandlingsteam i forhold til de sæt regler, som vi skal opfylde hos hver af dem. Det kommer til at gøre en både stor og positiv forskel i forhold til det fremadrettede arbejde,” siger Lars Daugaard Jepsen.
Sarah_Mølsted_Dansk_Erhverv
Sarah_Mølsted_Dansk_Erhverv
Sarah_Mølsted_Dansk_Erhverv
Ole Bredahl, brandsikringsspecialist hos Alux
KAN BRANDSIKRING INTEGRERES UDEN AT KOMPROMITTERE HISTORISKE BYGNINGER?
Spørgsmålet om, hvorvidt brandsikring kan integreres uden at gå på kompromis med historiske og arkitektoniske værdier, har været genstand for mange diskussioner. Svaret er klart ja – med den rette ekspertise og de rette løsninger.
Alux, en førende virksomhed med over 30 års erfaring, har specialiseret sig i brandsikring, der ikke kun beskytter moderne nybyggeri, men også respekterer og bevarer de historiske bygningers integritet.
Brandsikring i Kuglegården fra 1741 Til Ferm Livings butik i Kuglegården på Holmen i København har Alux leveret og monteret en diskret brandsikringsløsning. Kuglegården, en del af Søarsenalet og opført i 1741 af arkitekt Philip de Lange, blev oprindeligt brugt til opbevaring af kanonkugler – deraf navnet. I samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og arkitekter har Alux integreret brandgardinerne i bygningen for at sikre både sikkerhed og æstetik.
Ole Bredahl, brandsikringsspecialist hos Alux, kommenterer: ”Det er en fredet bygning nogenlunde på alder med Børsen. Der skulle laves en brandadskillelse med en mulig flugtvej ad en trætrappe. Sammen med Slots- og Kulturstyrelsen og arkitekter fik vi integreret brandgardinerne i bygningen. Det er en rigtig flot løsning, man ikke lægger mærke til.”
En Diskret Brandsikringsløsning
Alux har valgt det integrerede brandgardin Fire 5000 Type RGT Ei2 60 til Kuglegården. Dette kompakte system er de-
signet til at være diskret og effektivt, hvilket passer perfekt til bygningens historiske rammer. Brandgardinet fungerer som en varmeisolerende brandafskærmning, der minimerer varmestråling og nemt integreres i lofter og karme. Produktet er testet og klassificeret som EI2 60-C2 i henhold til EN 13501-2, hvilket betyder, at det er brandsikkert i mindst 60 minutter. Brandgardinet er også CE-mærket i overensstemmelse med EN 16034, hvilket sikrer overholdelse af de højeste sikkerhedsstandarder.
Bevarelse af Arkitektonisk Integritet Ved at vælge sådanne brandsikringsløsninger kan Alux beskytte historiske bygninger uden at ændre deres udseende eller struktur.
Løsningerne er nøje designet til at være diskrete og integrerede, hvilket respekterer den oprindelige arkitektur og samtidig sikrer maksimal sikkerhed.
Brandgardiner har vundet stor udbredelse de seneste 10 år. Alux er aktuelt i gang med at teste store brandgardiner til Københavns Lufthavn, der er omkring 11 meter lange, for at sikre, at de lever op til de strenge sikkerhedskrav og ikke udleder skadelige partikler ved brug som flugtveje.
”Brandgardinet er et lille system, der kan integreres ubemærket i bygningens daglige funktion. Det er et produkt, arkitekterne er begejstrede for, og det kan anvendes næsten overalt, hvor der er behov for diskret brandsikring –fra hoteller og kontorbygninger til kantiner,” forklarer Ole Bredahl, der har mere end 25 års erfaring hos Alux.
Integration af Brandgardiner og Brandjalousier
Alux integrerer ikke kun brandgardiner, men også avancerede brandjalousier, der lever op til de højeste sikkerhedsstandarder. Disse jalousier er ikke kun effektive til at forhindre brandspredning, men deres robuste design gør dem også velegnede til daglig drift, hvor de nemt kan betjenes op og ned efter behov.
”Det nyeste tiltag er vores brandjalousier, der nu er godkendt efter indbruds- og sikkerhedsnormerne RC3 og RC4. Disse jalousier består af to lag stål med isolerende materiale imellem, hvilket gør det yderst vanskeligt for indbrudstyve at trænge igennem, især når alarmen er gået,” tilføjer han.
Konklusion
Alux demonstrerer, at effektiv brandsikring kan integreres harmonisk i historiske bygninger uden at gå på kompromis med deres arkitektoniske integritet. Med deres ekspertise og specialiserede løsninger som Fire 5000 Type RGT Ei2 60 bidrager Alux til at bevare og beskytte vores værdifulde kulturarv mod brandskader. Alux er stolt af at tilbyde løsninger, der ikke blot respekterer, men også fremhæver vores fælles historie gennem beskyttelse af vores bygningsarv.
Læs mere på www.alux.dk