TVÆRFAGLIGE KOMPETENCER AFGØRENDE FOR AT UDNYTTE POTENTIALET I AI Læs mere side 2
Læs
BUSINESS REVIEW LIFE SCIENCE
TVÆRFAGLIGE KOMPETENCER AFGØRENDE FOR AT UDNYTTE POTENTIALET
Medarbejderne udgør en af de væsentligste faktorer i en så videnstung branche som den danske life science industri. Det kræver kloge hoveder at forløse potentialet i teknologier som kunstig intelligens og bruge dem på en fagligt forsvarlig måde. Hoveder som i langt højere grad end tidligere skal besidde tværfaglige kompetencer og formå at integrere data science i deres hovedfagområde. Et af de initiativer jeg tror på kan gøre en forskel og inspirere andre til lignende initiativer, er oprettelsen af Center for Pharmaceutical Data Science Education. Centret er oprettet i samarbejde mellem Københavns og Syddansk Universitet og forankret på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Det er vigtigt, at de studerende klædes på til at møde et arbejdsmarked, hvor det forventes, at man kan se på tværs og formår at bruge ens faglighed på nye måder. Pharmadanmarks life science barometer viser, at der i alt er godt 63.000 lønmodtager-årsværk beskæftiget i life science industrien og heraf ca. 9.500 med en life science-rettet uddannelse. Særligt gruppen med en life science-rettet uddannelse er vok-
set og indenfor de sidste 10 år fordoblet. Skal de fortsat skabe grundlaget for væksten i sektoren, kræver det, at vi investerer i løbende efter- og videreuddannelse – ellers risikerer vi, at Danmarks mister sin førerposition på life science området.
Sundhedsdata skaber muligheder for en sektor i vækst Danmark er et af de førende lande i forhold til digitalisering - både i samfundet generelt, men i høj grad også i sundhedsvæsenet. Det er jeg stolt af, men samtidig ærgrer jeg mig over, at vi ikke udnytter dette forspring noget mere. Hver dag bliver der registreret et hav af data i det danske sundhedsvæsen, men adgangen til data er besværlig og bureaukratisk. Det skal den naturligvis også være, så patienterne beskyttes og tilliden til sundhedsvæsenet opretholdes. Men samtidig er det vigtigt, at vi sikrer, at forskere har mere smidig adgang til aggregerede og anonymiserede data, så de kan bidrage til udvikling af innovative sundhedsløsninger og optimering af arbejdsgange i sundhedsvæsenet. Det indgår i regeringens strategi for life science frem mod 2030 og jeg tror, at det kan gøre en afgørende forskel, hvis vi skal sikre, at den danske sektor fortsat er i front og eksportvækstmålet på 350 mia. kr. i 2030 skal indfries.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Christian V. Sjølander, christian@partnermedier.dk
Journalister Martin Andersen
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver
AI kan booste sektoren
Brug af kunstig intelligens er en af nøglerne til at udnytte potentialet i de store mængder sundhedsdata. Det gør det muligt at se mønstre og sammenhænge, som det ellers ville have været svært at afdække. Et godt eksempel er brug af realworld data fra journaler og registre sammenkoblet med patientens medicinering. Det afslører mulige bivirkninger og interaktioner ved medicin, som ellers først ville have været påvist efter mange års brug. Særligt idet bivirkningsovervågningen indtil nu har været afhængig af indberetninger fra læger og patienter. Mængden af data er derved begrænset af, at det ikke er alle bivirkninger, der indberettes i en travl klinisk hverdag. Potentialet ved brug af AI spænder imidlertid langt bredere end til analyse af sundhedsdata. I life science sektoren bidrager det eksempelvis også til at optimere processen med at finde nye mulige lægemiddelmolekyler, som kan interagere med den molekylære mekanisme eller kemiske proces i kroppen, man gerne vil ramme. Jeg tror kun vi har set toppen af isbjerget, og hvis vi formår at udnytte teknologierne rigtigt, vil vi kunne optimere udviklingsprocessen betydeligt!
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive
indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
Af Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark
DANSK-JAPANSK KVANTETEKNOLOGI BANER VEJEN FOR FREMTIDENS MEDICIN
Erfaren kvantesoftware-virksomhed skal bringe dansk kvantecomputer forrest i feltet inden for kemiske beregninger i nyt projekt, som Innovationsfonden støtter med 19 millioner kroner.
Trods den enorme regnekraft moderne computere kan tilbyde, er det stadig praktisk talt umuligt at forudse effekten af potentiel medicin på menneskekroppen via eksisterende computermodeller. Og selv kraftige konventionelle computere og AI kommer lynhurtigt til kort, når de leder efter nye molekyler i det nærmest uendeligt store mulighedsrum.
Heldigvis kan kvantecomputeren bryde gennem de fundamentale barrierer, der vil holde fremtidens supercomputere tilbage. Nu går kvantefysikere sammen med en erfaren softwarevirksomhed for at gøre det løfte til virkelighed – i et projekt støttet af Innovationsfonden.
Projektet er et samarbejde mellem japanske QunaSys, der udvikler software til kvantecomputere, Københavns Universitet og det danske Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme (NQCP), der leverer den seneste hardware og akademiske ekspertise inden for kemi. - Kombinationen af højt udviklet kommerciel kvantesoftware og den unikke åbne hardwareplatform her på Niels Bohr Institutet skaber fremragende rammer for et stort spring fremad inden for kemiske kvanteberegninger, siger Gemma Solomon, der er kemiprofessor og Scientific Director of Algorithms and Applications hos NQCP. Selv om kvantecomputeren har potentiale til at overhale selv fremtidens vildeste supercomputere, er beregningerne ikke
gratis, og ressourcerne i de prototypiske kvantecomputere er stadig knappe. Ved at sammenflette hyper-sammentrukne tensorer og qubitisering, to af de seneste skud på algoritme-stammen, er QunaSys i stand til at udnytte de tilgængelige kvante-ressourcer maksimalt. Og med software, der bliver skræddersyet til den fotoniske pilot-linje på NQCP, vil projektet optimere maskinens evner til at løse fremtidens kemiproblemer. - Vi har gennem adskillige år arbejdet indgående med at udvikle kvante-baserede løsninger til simulering af kemiske reaktioner, og med udgangspunkt i dén ekspertise og vores banebrydende softwaremodeller ser vi frem til et spændende projekt, siger Erik Stangerup, som er CEO for QunaSys i Danmark og resten af Europa.
FAKTA
• Innovationsfondens investering: 19 mio. kr.
• Samlet budget: 21 mio. kr.
• Varighed: 4 år
• Officiel titel: HyperTenQ
Om partnerne
QunaSys i årevis været en pioner inden for kvantecomputing og skabt avancerede algoritmer, der udvider mulighederne for at løse kemiske problemer med rå regnekraft. Med sin proprietære QURI SDK har QunaSys strømlinet kvantekemiske simuleringer, maksimeret effektiviteten af kvante-ressourcer, samt leveret praktiske løsninger til industrien. Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme (NQCP) er et mange-årigt projekt med målet at udvikle fejl-tolerant kvantecomputer-hardware samt algoritmer, der kan bruge computeren til at løse vigtige problemer inden for kemi og biologi. Som en del af Niels Bohr Institutet har projektet brugt de sidste to år på at samle forskere og bygge laboratorier i verdensklasse, og fokuserer nu på at bygge fremtidens robuste kvantecomputer.
”Når de etablerer sig der, hvor pengene er, mister vi virksomheder, der kunne have udviklet sig til de næste Novo Nordisk eller Coloplast.”
Steen Donner, CEO hos DTU Science Park
TEKNOLOGI KAN REDDE FREMTIDENS
SUNDHEDSVÆSEN
Dansk sundhedsinnovation står på tærsklen til en ny æra. Gennem digitalisering, avanceret brug af sundhedsdata og en stigende bølge af startups spirer fremtidens løsninger frem. For patienter betyder det bedre behandling, for sundhedspersonale en mere effektiv hverdag, og for virksomheder et vækstpotentiale med globalt sigte. Men vejen mod succes er brolagt med udfordringer.
Af Martin Andersen
Rundt omkring i landet fungerer innovationsmiljøer og acceleratorprogrammer som rugekasser for iværksættere, der drømmer om at revolutionere sundhedssektoren. Her mødes forskningsinstitutioner, virksomheder og sundhedsvæsenet for at forme fremtidens teknologier.
“Det helt afgørende er samarbejdet mellem forskningsmiljøerne, sundhedsvæsenet og virksomhederne,” siger Steen Donner, CEO hos DTU Science Park. Han understreger, at sundhedsinnovation ikke kun handler om idéer, men om at sikre, at de tidlige virksomheder får den nødvendige støtte:
“Disse acceleratorprogrammer hjælper startups med at tage de første skridt rigtigt – fra at etablere en solid forretningsmodel til at navigere i de regulatoriske krav.”
Iværksætterne med de personlige erfaringer
Mange af de nye virksomheder opstår direkte fra det kliniske miljø, hvor sundhedspersonale og patienter selv oplever udfordringerne og ser mulighederne for forbedring.
“De fleste startups er ‘first-time founders’ – ofte læger, sygeplejersker eller tidligere patienter. De har stor indsigt i problemerne, men mindre erfaring med at drive en virksomhed,” siger Jesper Grønbæk, CEO og stifter af Health Tech Hub Copenhagen.
Selv med en kommerciel baggrund kan det være en udfor-
dring at finde vej gennem en kompleks sektor præget af reguleringer, behov for kapital og samarbejde med det offentlige sundhedssystem.
Kapital og skalerbarhed: De store barrierer
Selvom Danmark har en stærk sundhedsinfrastruktur og adgang til omfattende sundhedsdata, kæmper startups ofte med at finde finansiering og få deres løsninger skaleret internationalt.
“Der er ganske enkelt ikke nok investorer i Danmark, hvilket tvinger mange virksomheder til at søge kapital i udlandet,” forklarer Steen Donner.
Han påpeger, at dette ofte betyder, at virksomheder flytter deres aktiviteter væk fra Danmark:
“Når de etablerer sig der, hvor pengene er, mister vi virksomheder, der kunne have udviklet sig til de næste Novo Nordisk eller Coloplast.”
Jesper Grønbæk peger på en anden udfordring – nemlig at få referencekunder i Danmark:
“Hvis du ikke har solgt din løsning på hjemmemarkedet, er det svært at overbevise internationale investorer om, at din teknologi har potentiale. Det offentlige sundhedssystem er ikke gearet til hurtigt at tage nye løsninger i brug, og det bremser væksten for mange startups.”
Den digitale revolution, sundhedsvæsenet har brug for Med et stigende pres på sundhedssystemet og mangel på
personale er teknologiske løsninger ikke blot en mulighed –de er en nødvendighed.
“Vi har ikke nok varme hænder i fremtiden, så vi er nødt til at finde teknologier, der kan aflaste medarbejderne,” siger Steen Donner.
Hør meget mere om emnet i
For at sikre Danmarks position som en førende life science-nation er det afgørende at investere i digitale løsninger, forbedre adgangen til kapital og skabe de rette rammer for sundhedsteknologiske startups – både nationalt og internationalt.
Digitale løsninger kan gøre en stor forskel, for eksempel ved at monitorere patienter i hjemmet, reducere behovet for fysiske konsultationer og sikre hurtigere adgang til behandling.
“Alle i branchen ved, at vi skal behandle flere patienter i eget hjem. Men det kræver nye teknologier, der både sikrer tryghed og kvalitet,” understreger Jesper Grønbæk.
Selvom Danmark har et stærkt fundament i form af unikke sundhedsdata og høj tillid mellem aktører, skal strukturelle udfordringer tackles, hvis innovationen skal accelereres.
En optimistisk fremtid for dansk sundhedsinnovation
Trods barrierer ser både Steen Donner og Jesper Grønbæk lyst på fremtiden.
“Jeg har aldrig været mere optimistisk, end jeg er nu,” siger Jesper Grønbæk. “Vi har stærke fonde, en solid digital infrastruktur og en ny sundhedsreform, der sætter digitalisering øverst på dagsordenen.”
Steen Donner påpeger, at Danmark står med et enormt økonomisk potentiale:
“Hvis vi ikke får sat skub i sundhedsinnovation, mister vi en stor mulighed. Globalt er der et kæmpe marked for de løsninger, vi kan udvikle her i landet.”
”De fleste startups er ‘first-time founders’ – ofte læger, sygeplejersker eller tidligere patienter. De har stor indsigt i problemerne, men mindre erfaring med at drive en virksomhed”
Jesper Grønbæk, CEO og stifter af Health Tech Hub Copenhagen
DTU Science Park er en af Europas største deep tech-miljøer. Her er forskere, iværksættere, mentorer og investorer samlet ét sted – og det giver unikke muligheder. Udover at DTU Science Park har tusinder af specialindrettede kvadratmeter målrettet højteknologiske virksomheder, så kommer virksomhederne ind i et miljø, der giver rig mulighed for at netværke med andre danske og internationale deep-tech virksomheder, samtidig med at de får adgang til nogle af verdens bedste forskere på DTU.
Læs mere på www.dtusciencepark.dk
LIFE SCIENCE-BRANCHEN
ER ET VÆKSTEVENTYR, MEN MANGEL PÅ MEDARBEJDERE TRUER I HORISONTEN
Vi dykker ned i Pharmadanmarks life science-barometer med opdaterede tal for branchen og får formand for Pharmadanmark, Stine Hasling Mogensens kommentarer til, hvordan vi sikrer en forsat stærk og konkurrencedygtig branche.
Life science-branchen buldrer derudad, og det virker til, at branchens status som en gylden vækstmotor i dansk økonomi er urokkelig. Nyligt opdaterede tal i Pharmadanmarks life science-barometer viser, at de økonomiske nøgletal for branchen kun går én vej, og det er opad. De seneste offentliggjorte tal viser, at branchens eksport af farmaceutiske produkter for andet år i træk slog rekord, og i 2024 eksporterede branchen for 168 mia. kr. Det er en stigning på 312 pct. eller 127 mia. kr. i forhold til 2008. Ser vi på bruttoværditilvæksten, er det den sammen historie: Bruttoværditilvæksten
steg fra 31 mia. kr. i 2008 til 183 mia. kr. i 2023. I Phamadanmark er vi meget stolte over de kloge hoveder og hænder, som muliggør de imponerende væksttal. Uanset, hvilke parametre vi kigger på, har life science-branchen i 2024 slået alle rekorder, og det forventes at forsætte ind i 2025. Man kan altså forledes til at tro, at træerne vokser ind i himlen, men som formand for Pharmadanmark, Stine Hasling Mogensen, udtrykker det, er der desværre også nogle torne på rosen.
Ingen vækst uden kompetencer I et højvækstscenarie vil life science-branchen frem mod 2030
mangle 6.500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d. Behovet for arbejdskraft går altså, ligesom væksten, kun én vej – og det er op.
At vi har med en videnstung branche at gøre, hersker der ingen tvivl om. I 2023 havde 34 pct. af de ansatte i life science-branchen en lang videregående uddannelse, og 8 pct. havde en ph.d. eller forskeruddannelse. Til sammenligning gjaldt det kun henholdsvis 15 og 1 pct. af arbejdsstyrken i Danmark generelt.
Hvis life science-branchen skal indfri sit eksportvækstmål på 350 mia. kr. i 2030 – som er et erklæret mål i den danske life science-strategi – er der ingen tvivl om, at det kræver kva-
lificerede medarbejdere med de nødvendige kompetencer i rygsækken. Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan afhjælpe en del af problemet, men det kan ikke stå alene. Vi er nemlig ikke det eneste land, der kæmper om at tiltrække de nødvendige kompetencer til branchen – udfordringen er et europæisk fænomen, og adgangen til arbejdskraft er afgørende for at tiltrække investeringer.
Faktisk har EFPIA, den europæiske brancheorganisation for lægemiddelindustrien, identificeret kvalificeret arbejdskraft som den næstvigtigste faktor, når det kommer til, hvad der afgør placeringen af farmaceutiske investeringer i EU. Derfor er det afgørende, at vi i Danmark sikrer fødekæden af life science-specialister til branchen.
Vi bevæger os den forkerte vej
Regeringen er enig i denne udlægning og påpegede i den seneste life science-strategi, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst og udvikling, og lovede at holde fokus på at sikre uddannelsestilbud, der imødekommer efterspørgslen i life science-industrien.
Derfor ser Stine Hasling Mogensen også med bekymring på den sektordimensionering, der rulles ud over de danske universiteter. Konkret kommer eksempelvis Københavns Universitet, grundet dimensioneringen, til at skulle reducere antallet af studiepladser på en række life science-rettede uddannelser. Eksempelvis reduceres medicinalkemi, bioteknologi, biokemi og farmaci med henholdsvis 40 pct., 8,5 pct., 7,5 pct. og 2,8 pct. ”Det stemmer desværre dårligt overens med den mangel på
medarbejdere, vi allerede nu oplever i life science-branchen, og som kun bliver mere udtalt i fremtiden. Fokus skal i højere grad være på kvalitet, på at opnormere de life science-rettede uddannelser og samtidig sikre relevant efter- og videreuddannelse. Det er afgørende, så vi også i fremtiden har specialister, der besidder de efterspurgte kompetencer”, udtaler Stine. Der sker eksempelvis meget inden for AI og brugen af data. Her er evnen til at bearbejde enorme datamængder ved hjælp af kunstig intelligens og computersimulering afgørende. Optimal brug af sundhedsdata og kunstig intelligens kan være med til at give et mere nuanceret og komplet billede af den enkelte patients genom og dennes reaktion på en specifik behandling. Det giver mulighed for at udvikle nye, mere præcise og effektfulde lægemidler.
Derudover udvikler life science-branchen i dag i stigende grad produkter, der er kombinationer af lægemidler, medicinsk udstyr og digitale teknologier. Derfor er løbende kompetenceudvikling gennem efter- og videreuddannelse mindst lige så vigtig som at sikre branchens nuværende og fremtidige behov for højt specialiseret arbejdskraft.
”Men én ting er sikkert: Væksteventyret i life science-branchen er et resultat af de dygtige life science-specialister, som er ansat i branchen. De udgør fundamentet under den vækstmotor, som life science-branchen har været i dansk økonomi i år og de foregående år, og de er med til at skabe nye, innovative behandlinger til patienter i Danmark såvel som i resten af verden.” Sådan håber Stine Hasling Mogensen, at det fortsætter med at være.
”Fokus skal i højere grad være på kvalitet, på at opnormere de life science-rettede uddannelser og samtidig sikre relevant efterog videreuddannelse. Det er afgørende, så vi også i fremtiden har specialister, der besidder de efterspurgte kompetencer”
Stine Hasling Mogensen, formand Pharmadanmark
Foto: iStock_ gorodenkoff
Den nyvalgte bestyrelsesleder for DI Biosolutions
Peter Steen Mortensen, Director Public Affairs, Novonesis, har store ambitioner for det ny branchefællesskab.
Sofie Carsten Nielsen, Branchedirektør i DI Biosolutions og direktør for European Biosolutions Coalition
DI SAMLER BIOSOLUTIONSSEKTOREN I NYT BRANCHEFÆLLESSKAB
På en stiftende generalforsamling d. 6/2-25 blev blev DI Biosolutions officielt etableret som et branchefællesskab under Dansk Industri.
På en stiftende generalforsamling d. 6/2-25 blev DI Biosolutions officielt etableret som et branchefællesskab under Dansk Industri. Branchefællesskabet, som repræsenterer over 100 virksomheder inden for biosolutions, markerer en milepæl for biosolutions-sektoren i Danmark og anerkender branchens betydelige bidrag til dansk økonomi.
FAKTA
DI Biosolutions er et branchefællesskab under Dansk Industri, som repræsenterer over 100 virksomheder inden for biosolutions.
Branchefællesskabet arbejder for at fremme biosolutionsindustrien i Danmark og internationalt, og sikre optimale rammevilkår for virksomhederne inden for sektoren.
Den nyvalgte bestyrelsesleder for DI Biosolutions Peter Steen Mortensen, Director Public Affairs, Novonesis, udtaler: ”Danmark har alle de rigtige forudsætninger for at blive en global hub for biosolutions. Verdensklasse universiteter, innovationscentre, en voksende skare af startups og scaleups og internationalt ledende virksomheder. Med branchefællesskabet DI Biosolutions sætter vi nu ekstra tryk på opgaven med at binde hele økosystemet sammen. Det er vigtigt, hvis vi skal fange muligheden, for vi konkurrerer på et globalt marked og det kræver en stærk fortælling og en stærk stemme at trænge igennem. Det får vi nu.
Sofie Carsten Nielsen, branchedirektør for DI Biosolutions samt direktør for European Biosolutions Coalition, tilføjer: ”Vi er glade for at kunne samle sektoren i Danmarks første branchefællesskab for biosolutions. Med det kommende danske EU-formandskab og en dedikeret EU Biotect Act på vej fra Europa-Kommissionen, er timingen helt rigtig. Det er nu, vi skal have biosolutions øverst på EU-dagsordenen, og vi ved, at den danske regering kæmper for det samme. Stiftelsen af DI Biosolutions som branchefællesskab er første skridt på vejen til en opdateret EU-lovgivning og en dansk vækstplan for sektoren”. Bestyrelsen for DI Biosolutions består af repræsentanter fra Danmarks førende biosolutionsvirksomheder, lige fra innovative startups til veletablerede virksomheder. De vil sammen med et dedikeret sekretariat og fortsat støtte fra det øvrige DI
sikre en stærk og samlet stemme for biosolutionssektoren i Danmark og i Bruxelles.
DI Biosolutions medlemmer udvikler og producerer en bred vifte af produkter fra innovative fødevarer, enzymer til vaskemiddel og tandpasta, ingredienser og kulturer, biomaterialer såsom biobeton og bioasfalt ved at udnytte naturlige processer i enzymer, bakterier og svampe. I 2022 omsatte biosolutionssektoren for ca. 41,8 mia. kr. og udgjorde 5,6% af Danmarks samlede eksport.
Generalforsamlingen blev holdt i Industriens Hus og blev efterfulgt af DI Biosolutions årsmøde ”State of Bio 2025,” det hidtil største arrangement for sektoren med over 200 deltagere. Gæstetalerne inkluderede Anders Thusgaard, Erhvervspolitisk direktør i Erhvervsministeriet, Hans Ingels, Head of Unit i Europa-Kommissionen, og professor Phil Ayres fra Det Kongelige Akademi.
Den nyvalgte bestyrelse består af:
Peter Steen Mortensen, Novonesis – bestyrelsesleder
Nethaji Gallage, Octarine – vicebestyrelsesleder
Barbara Taudorf Andersen, 21st.BIO
Bongki Engel, Arla Foods
Christopher Kjølby, FermHub
Johan Agrell, Alfa Laval
Line Kloster Pedersen, Visibuilt
BUSINESS REVIEW LIFE SCIENCE
Ny podcast om fremtidens life science
AI - Hvordan tiltrækker branchen talenter?
DigitaType2 diabetes & fedme
Klimaforandringer og bæredygtighedskrav
Datahåndtering og cybersikkerhed
Bioteknologisk innovation (CRISPR)
Samarbejde mellem sektorer
Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a. Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk.
Lyt med, når Danmarks helt nye podcast BusinessReview Life Science dykker ned i de nyeste trends, innovationer og udfordringer inden for life science. Her sætter vi fokus på alt fra banebrydende forskning og nye behandlinger til digital sundhed, bæredygtighed og den nyeste regulering, der former fremtidens sundhedsindustri. Sammen med nogle af Danmarks dygtigste eksperter, beslutningstagere og frontløbere i branchen får lytterne brugbar viden og dyb indsigt i, hvad der driver udviklingen i en af Danmarks vigtigste sektorer.
BusinessReview Life Science – podcasten, hvor forskning, investering og healthtech mødes.
Scan og få direkte adgang til podcasten Business Review Life Science
Forskningsdirektør i Kræftens
KRÆFTENS BEKÆMPELSE STYRKER FORSKNINGEN I GENERNES GÅDE
Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning udvider med fire forskningsgrupper, der skal bane vejen for nye behandlingsmuligheder for fremtidens kræftpatienter.
Den 1 marts fik dansk kræftforskning et ordentligt rygstød, da Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning blev udvidet med hele fire nye forskningsgrupper ledet af internationalt anerkendte topforskere. Hvordan opretholder kroppens celler deres funktion? Det er en af livets helt store gåder, som grupperne bl.a. skal forsøge at løse, og svaret kan være nøglen til at udvikle nye og bedre behandlinger mod kræft. De nye gruppeledere - professor Niels Mailand, professor Jakob Nilsson, professor Anja Groth og lektor Nils Krietenstein – vil bidrage med ekspertise inden for bl.a. 3D-foldning af menneskets genom, hvordan celler kommunikerer, CRISPR-teknologi og epigenetik.
FAKTA
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
- Det er en stor dag for dansk kræftforskning, hvor et af Nordeuropas i forvejen stærkeste kræftforskningsmiljøer vokser med 48 nye kollegaer, der skal styrke vores forståelse af kræft og bane vejen for nye behandlingsmuligheder til gavn for fremtidens kræftpatienter, siger Kræftens Bekæmpelses adm. direktør, Jesper Fisker.
Nyt grundforskningscenter
Professor Anja Groth bliver desuden leder af et nyt Grundforskningscenter inden for epigenetik, støttet af Danmarks Grundforskningsfond.
Det etableres i år hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og skal undersøge, hvordan epigenetiske forandringer – ændringer i cellernes genregulering – kan bidrage til aldring og kræftudvikling.
Professor Jakob Nilsson skal stå i spidsen for opbygge et laboratorium i 2025, der skal huse en teknologi, som kombi-
nerer genteknologien CRISPR og mikroskopi. Forskere fra hele Danmark får adgang til den nye teknologi, som dermed kommer til at danne en stærk infrastruktur for den danske forskningsverden.
- Med indflytningen af de nye forskergrupper følger ny ekspertise og nye initiativer. Tilflytningen af forskergrupperne er et vigtigt bidrag til ambitionen om at forskningen hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning skal være internationalt førende, siger forskningsdirektør i Kræftens Bekæmpelse og leder af Center for Kræftforskning, Mads Melbye.
Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning er en international arbejdsplads med omkring 250 forskere fra 30 forskellige lande. Centrets forskning dækker alle aspekter af kræftforskning fra forebyggelse og behandling til translationel forskning, kliniske forsøg og støtte til et bedre liv efter kræft.
Med tilføjelsen af de nye forskningsgrupper vil Kræftens Bekæmpelse stå endnu stærkere i arbejdet med at omsætte avanceret forskning til konkrete fremskridt for kræftpatienter – med håbet om en fremtid, hvor færre får kræft, flere overlever, og livet efter sygdommen bliver bedre.
Bekæmpelse og leder af Center for Kræftforskning Mads Melbye sammen med de nye gruppeledere Anja Groth, Jakob Nilsson, Niels Mailand og Nils Krietenstein. Foto: Tomas Bertelsen
SLAGTILFÆLDEPATIENTER
UDEN MOBILITET KAN
GENOPTRÆNES MED UNIK DANSK ROBOTTEKNOLOGI
Den danske robotvirksomhed Life Science Robotics har udviklet en banebrydende SAS-modul til deres rehabiliteringsrobot ROBERT, som nu muliggør intensiv genoptræning af patienter, der har mistet al mobilitet efter en blodprop, hjerneblødning eller rygmarvsskade.
Tidligere krævede brugen af ROBERT, at patienter havde en vis muskelaktivitet. Med det nye SAS-modul kan ROBERT nu også anvendes til patienter uden nogen bevægelse i benene. SAS-modulet opfanger hjernens signaler og stimulerer muskelfibrene gennem elektroder placeret på patientens ben.
Efter en blodprop, hjerneblødning eller rygmarvsskade er det afgørende at starte intensiv og målrettet genoptræning hurtigt. Med SAS-modulet integreret i ROBERT kan terapeuter påbegynde intensiv genoptræning umiddelbart efter en skade, selv hvis patienten endnu ikke kan bevæge sine ben.
En af de første steder i Danmark, der anvender det nye SAS-modul sammen med ROBERT, er RehabMobility, en neurorehabiliteringsklinik i Viborg. Her arbejder specialister dagligt med at genoptræne patienter, der har mistet mobilitet på grund af blandt andet hjerneblødning, blodprop, hovedtraume eller rygmarvsskade.
Omsætning næsten firedoblet Life Science Robotics er en af Danmarks største udbydere af robotter til sundhedssektoren. Virksomhedens genoptræningsrobot, Robert, bliver både herhjemme og i udlandet anvendt på klinikker og genoptræningscentre, hvor behandlere og fysioterapeuter bruger robotten til at lave målrettet og
intensiv genoptræning af patienter, som skal genvinde førligheden efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller en rygmarvsskade.
Ifølge årsregnskabet, som dækker perioden fra 1. oktober 2023 til 30. september 2024, havde Life Science Robotics i perioden en opsætning på 19,3 mio. kr. Det er en markant stigning i forhold til året før, hvor virksomhedens omsætning var på 5,5 mio. kr.
Samtidig er indtjeningen forbedret, så den innovative danske robotvirksomhed før afskrivninger nu for første gang kan præsentere et positivt resultat på bundlinjen. Årets resultat er cirka 750.000 kr.
LIFE SCIENCE BØGER, DER TRENDER
HJERNENS NYE LIV
Tarmfloraens forbløffende evne til at helbrede og beskytte din hjerne
Af David Perlmutter
Den nyeste forskning afslører den centrale rolle, som sammensætningen af menneskets mikroorganismer spiller for hjernens helbred. I bogen forklarer David Perlmutter det potente samspil mellem tarmens mikrober og hjernen. Han beskriver, hvordan tarmens mikroorganismer udvikler sig fra fødslen og frem baseret på omgivelserne, hvordan de kan blive ”syge” og hvordan det at nære tarmfloraens sundhedstilstand gennem nogle få nemme strategier kan ændre hjernens tilstand til det bedre.
WHY WE DIE
Ny og banebrydende forskning i levetid fra Nobelprisvindende biolog Venki Ramakrishnan. Af Venki Ramakrishnan
Why We Die præsenterer den nyeste videnskabelige forståelse af, hvad der forårsager aldring, og hvordan vi potentielt kan forhindre det. Ramakrishnan undersøger de nyeste forsøg på at forlænge menneskets levetid ved at ændre vores naturlige biologi – og rejser dybe spørgsmål, mens han afslører forbløffende svar. Har døden en nødvendig biologisk funktion? Hvad vil det betyde for os, hvis nogle mennesker begynder at leve længere? Og hvordan kan vi selv øge vores chancer for et langt, sundt og meningsfuldt liv?
DEN KORTESTE VEJ TIL
ET LANGT LIV
Af Bo Falck Hansen
Du har sikkert en fornemmelse af, hvad der skal til for at leve sundt og opnå et langt og godt liv. Men er du også klar over, hvad der har den største effekt på din livssundhed? Er det kosten, vinterbadning, moderate mængder af alkohol, faste, søvn, vægt, motion, mental sundhed, rygestop eller sociale relationer? De fleste af os vil gerne springe over, hvor gærdet er lavest! Derfor giver denne bog dig svaret på, hvor der er mest value for money – altså hvad der giver den største effekt på din sundhed med mindst mulig indsats.
DEBAT: SUNDHEDSSEKTOREN MANGLER IKKE
KUN HÆNDER
– MEN HÆNDER PÅ PATIENTEN
Avanceret teknologi skubber i stigende grad den manuelle behandling i baggrunden. Det kan skabe bedre og hurtigere patientforløb, hvis manuelle teknikker og behandlere spiller en større rolle i praksis.
Avancerede teknologiske værktøjer som scanninger, telemedicin og kunstig intelligens har på mange måder forbedret sundhedssektoren. Men udviklingen har også skubbet den direkte patientkontakt og brugen af hænderne til at aflæse og forstå kroppens signaler i baggrunden – et essentielt redskab til diagnosticering, behandling og patienthåndtering.
Når den manuelle tilgang glemmes, risikerer vi kun at behandle symptomer frem for at finde de bagvedliggende årsager. Som privatpraktiserende fysioterapeut møder jeg ofte patienter, der er blevet kastet rundt i systemet uden en løsning eller plan. Vores faggruppe arbejder derfor helhedsorienteret, da problemer i ét kropsområde kan give smerter eller gener i et andet. Vi ser hele mennesket og bruger hænderne til at mærke, undersøge og behandle det, som teknologi og samtale overser.
Jeg havde for nylig en patient med årelange rygsmerter, der havde gennemgået utallige tests og behandlinger hos forskellige fagpersoner uden effekt. En simpel manuel undersøgelse afslørede, at smerten stammede fra ballen. Med korrekt manuel behandling i ballen blev patienten smertefri på få be-
handlinger. Det mønster møder vi hver eneste dag på tværs af ProTreatments 22 danske klinikker.
Gennem to årtier har vi også erfaret, hvordan muskler og led ofte kræver manuel behandling, før kroppen kan genopbygges optimalt med korrekt træning. Ved at kombinere manuel behandling med træning får patienter den hurtigste og mest effektive behandling.
Manuelle teknikker skal tilbage i sundhedssektoren
Manuelle teknikker kan ikke alene bidrage til hurtigere diagnosticering, bedre rehabilitering og øget livskvalitet hos den enkelte patient. De medfører også store samfundsøkonomiske fordele i form af blandt andet kortere sygdoms- eller skadesforløb og forebyggelse af yderligere kompensation, der kan øge behov for flere tests, hjælpemidler, medicin og indlæggelser.
Manuelle teknikker kan styrkes i sundhedssektoren gennem flere praktiske elementer i uddannelse og patienthåndtering. Derudover bør både nye og erfarne fagpersoner have bedre tid til grundige undersøgelser med plads til manuelle metoder.
Et tættere samarbejde mellem faggrupper som læger og manuelle behandlere som fysioterapeuter vil også kunne skabe
en mere sammenhængende og effektiv behandling. Fysioterapeuter har ressourcer til at støtte sundhedsbranchen på et højere niveau, bidrage til at aflaste speciallæger og praktiserende læger og måske endda være en del af løsningen på den verserende lægemangel.
Fysioterapien omfatter en markant gruppe kompetente diagnostikere inden for bevægelsesapparatet, som ikke udnyttes korrekt i sundhedsvæsenet – for eksempel fysioterapeuter med over 15 års erfaring i at diagnosticere eller viderehenvise flere hundrede månedlige patienter med forskellige typer skader og sygdomme. Derfor er det positivt, at Region Sjælland lige nu tester direkte adgang til fysioterapi uden lægehenvisning for hurtigere behandling og aflastning af læger. Den samme kapacitet findes hos mange sygeplejersker, der har fingeren på pulsen i for eksempel akutmodtagelser eller almen praksis. Her ligger efter min vurdering også vigtige kompetencer og ”skjult guld”, som ikke udnyttes ordentligt. Ligesom fysioterapeuter har de en særlig føling med patienten, hvor erfaring spiller en væsentlig rolle. Alligevel ændres honoraret i privat fysioterapeutisk praksis ikke, selv når erfaringen vokser. Vi bør som samfund være bedre til at trække på de ressourcer, der l igger lige foran os. Sundhedssektoren mangler ikke kun hænder – men hænder på patienten.
Af Thomas Jørgensen, fysioterapeut og stifter af ProTreatment
Helle Jørnung
AND LIFE SCIENCES
At Best Talent, we specialize in executive search for the Life Sciences sector and are a proud member of the Global Executive Search Organization, Enex.
With over 20 years of experience, Best Talent excels at identifying and assessing highly talented executives, evaluating their skills, potential, and ability to drive success. As a trusted search partner, we have built an exceptional network and deep industry knowledge, ensuring we find the perfect executives and specialists to help companies reach their ambitious goals.
DO YOU HAVE
THE RIGHT SEARCH PARTN TECHNOLOGY & LI
Best Talent is specialized within Life Science and is a member of the international Global Executive Search Organisation Enex. Best Talent has more than 20 years of experience in assessing candidates skills, talents and potentials.
We have a solid knowledge of the market conditions and a very attractive executive network, in which we employ search strategies that attract highly qualified candidates. Best T areas within Engineering, Medical Device, Pharmaceutical, Biotechnology and Food Science.
Please do not hesitate to contact Best Talent for further information on +45 4556 5300.
