NYBYGGERIET AF BOLIGER I KØBENHAVN
STIGER LIDT I 2025, MEN ER STADIG LANGT FRA NORMALT NIVEAU Læs mere side 4-5
DIGITALE LØSNINGER SKUBBER EJENDOMME MOD GRØN OMSTILLING
Læs mere side 3
ADMINISTRATORER KAN BLIVE BEDT OM AT ARBEJDE MERE MED AT FINDE RIGE LEJERE
Læs mere side 6
VELLIV SNART KLAR MED
NYT BOLIGKONCEPT I BIRKERØD – FLERE ER I PIPELINEN
Byggeriet af et stort og ambitiøst boligbyggeri, kaldet Naboliv, i et naturskønt område i Birkerød er godt undervejs. Bygherren, Velliv, har nu valgt EDC Projekt Poul Erik Bech til at stå for udlejningen af de 110 lejeboliger i et bofællesskab, der fokuserer på at skabe trivsel blandt beboerne og bekæmpe ensomhed. Beboerne kan begyndte indflytningen fra den 1. september 2025.
”Vi glæder os til at knytte flere generationer sammen i et fællesskab i trygge rammer i vores boligfællesskabskoncept Naboliv, som vi har arbejdet intenst på i en årrække. Vi vil meget gerne ekspandere konceptet til endnu flere projekter. Vi håber samtidigt, at vi også vil kunne bidrage til en vigtig samfundsdagsorden ved at skabe trivsel blandt beboerne og bekæmpe ensomhed,” udtaler Vellivs ejendomsdirektør Solveig Rannje i en pressemeddelelse.
”De 110 udlejningsboliger vil stå færdige senere på året, og det vil forhåbentlig være det første projekt i en række af Naboliv-projekter. Byggeriet bliver DGNB-Guld-certificeret, og på fælleshuset opsættes solceller. Projektet udvikles sammen med totalentreprenøren Nordstern, og vi vil meget gerne investere i boligejendomme endnu flere steder i landet, hvor vi kan implementere vores boligfællesskabskoncept Naboliv,” uddyber hun.
Konceptet Naboliv har fokus på en moderne og funktionelle boliger. Daisy Vallentin, Asset manager i Velliv, siger: ”Vi ønsker at samle generationer på tværs ved at understøtte fællesskabsbaserede aktiviteter og faciliteter. Målgruppen er familier, voksne singler, seniorer og unge par, så flere generationer knyttes sammen. Vi etablerer derfor også et fælleshus på 325 kvm. og udenomsarealer, der indbyder til fællesskab og aktiviteter. Det er altså en fordel, hvis du ønsker at være social. De kommende beboere skal skrive en motiveret ansøgning for at komme i betragtning, og beboerne kan naturligvis altid lukke døren og være alene i deres lejlighed.”
Husene i naboliv er på tre-fire etager og indeholder boliger på mellem 70 og 100 kvm. I første etape er de mindste lejligheder på 85 kvm. og går til en månedlig husleje på 13.700 kr. I de dyreste boliger er huslejen 15.350 kr. Vellivs egne kunder har fortrinsret, oplyser EDC Erhverv Poul Eric Bech.
PR-foto: Næstved Kommune
NÆSTVED KOMMUNE
LÆGGER BILLET IND PÅ LOGISTIK
OG INDUSTRI
Næste år starter anlægget af en motorvej fra Næstved til Rønnede. Dermed vil den sydsjællandske by blive forbundet med motorvejen mod København i nord og Femernforbindelsen i syd, kun med en lille omvej.
Med baggrund i denne fremtidsudsigt lægger kommunen an til at tiltrække virksomheder, der har brug for grunde til tung industri eller forsyningsanlæg, eller som af andre grunde har brug for at ligge tæt på motorvejsnettet. Det bliver der i den grad fra de 42 hektar ved Øverup Krog i byens nordøstlige udkant, som et enigt byråd i sidste uge udlagde til erhverv.
”Jeg vil gerne takke byrådet for at stå sammen om at træffe denne vigtige beslutning om at udlægge Øverup Krog til erhvervsområde. Det er i høj grad med til at gøre Næstved endnu mere attraktiv i forhold til etablering af virksomheder i kommunen – ikke mindst i fremtiden med en kommende motorvej til Rønnede og en kommende Femern Bælt-forbindelse,” udtaler den socialdemokratiske borgmester Carsten Rasmussen (billedet) i en pressemeddelelse. Som tidligere omtalt i EJENDOMME er der stor mangel på netop den slags grunde i hovedstadens nærhed. For mange virksomheder vil Næstved være et brugbart alternativ til den perfekte, men også dyre, placering. I lokalplanen har kommunen desuden gjort sig umage med, at virksomhederne ikke kommer til at genere nærtliggende boliger. På den måde får de virksomheder, der flytter til området, selv arbejdsro, med en mindre risiko for klager. ”Det er meget glædeligt, at vi med vedtagelsen i byrådet nu for alvor kan komme i gang med at tiltrække endnu flere virksomheder. Med udsigt til den kommende motorvej til Rønnede har vi oplevet markant stigende efterspørgsel til Øverup-området, og vi har allerede fået en håndfuld konkrete henvendelser fra interesserede virksomheder,” siger Rasmus Holst Sørensen, direktør i Næstved Erhverv. Området har i forvejen stor kundetrafik med over 10.000 biler, der dagligt passerer Køgevej. Næstved Storcenter, som ligger i nærheden, har desuden mere end 5 mio. besøgende om året, oplyses det. Byggemodningen forventes at begynde omkring nytår og forventes afsluttet omkring ultimo næste år. Arealerne vil blive udbudt til salg i forbindelse med afslutningen af byggemodningen.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
Foto: Kontraframe
TI PROJEKTER HAR FÅET STØTTE GENNEM ÅRETS BOLIGFONDEN
KUBENS SPIREKASSELEGAT
Der er en uendelighed af detaljer i bygge- og anlægsvirksomhed. En af dem handler om at samle kloakrør, og det har struktør Casper L. Soelberg fået en ide til, hvordan kan gøres bedre. Sidste onsdag var han, sammen med forretningspartneren Thomas Hagen, en af ti modtagere af Boligfonden Kubens Spirekasselegat. ”Jeg har arbejdet med anlæg og kloak i mange år. Det er et arbejde, som kræver, at du skal være fysisk stærk og kunne tåle nogle slag og stød. Jeg tænkte, at det måtte man kunne gøre bedre. Så jeg har opfundet denne kloaksamler, som tager det fysisk hårde ud af arbejdet. Det åbner for, at flere kvinder kan komme ind i faget, som jo ellers er et ret mandsdomineret,” siger Casper L. Soelberg, der på billedet ses med sin opfindelse.
Kloakrørssamleren gør det, ifølge pressemeddelelsen fra Kuben, lettere at skille røret ad, samle det og bruge skydemuffer. Samlingen af rørene har traditionelt set været et arbejde, hvor man skulle sparke og slå på røret for at få det til at sætte sig. Nu falder det fint i hak og holder tæt uden fysiske anstrengelser. Det er godt for både holdbarheden af rørene og arbejdsmiljøet:
”PE-rør har en levetid på 50 år. Hver gang rørene får et slag, daler levetiden. Derudover kan de mange slag og spark sætte sig i lænd og ryg på medarbejderen. Forhåbentlig kan vi få opfindelsen ud på byggepladserne, så arbejdet bliver mindre hårdt. Legatet falder på et tørt sted. Jeg er lærling, så jeg har ikke masser af penge til at videreudvikle opfindelsen,” siger Casper L. Soelberg. Legaterne er på maksimalt 25.000 kr. Det er ikke meget i forbindelse med udvikling af nye produkter, men der er mulighed for at søge flere penge senere, oplyser direktør i Boligfonden Kuben Sidse Buch.
Legatet fungerer nemlig som en trappe, hvor legatmodtagere kan søge om flere penge, når deres idé er modnet og har vist forretningspotentiale.
”Hvert år modtager fonden ansøgninger fra tidligere legatmodtagere, som har videreudviklet deres idé til et punkt, hvor de skal søge om patent, bygge en mock up eller teste deres materialer. Det bliver spændende at se, hvordan dette års legatmodtagere arbejder videre med deres idéer,” siger Sidse Buch.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
”Ejendomsejerne kan opnå betydelige besparelser, især fordi man undgår dyre strafafgifter fra fjernvarmeselskaberne ved dårlig afkøling. En investering i digitale målere og alarmsystemer kan derfor hurtigt betale sig hjem.”
HENRIK ASVING energiovervågningsekspert og Key Account Manager med ansvar for Energy Management hos Brunata
ENERGIRÅDGIVEREN
Danmarks ambitiøse klimamål kræver omfattende ændringer i energiforbruget, og ejendomssektoren spiller en central rolle i at nå disse mål. Her kommer digitale energiovervågningssystemer ind i billedet som en nøglefaktor, der kan reducere både energiudgifter og klimaaftryk. Men hvordan fungerer disse systemer, og hvad kan de betyde i praksis?
Et digitalt energiovervågningssystem samler automatisk energidata fra ejendommen. Det giver brugerne mulighed for at se deres energiforbrug visuelt og i realtid. Det kan være driftscentre hos boligselskaber, som med det samme får et overblik over deres samlede energiforbrug og klimaaftryk. Når man kan se forbruget helt ned på timeniveau, bliver det lettere at finde ud af, hvor man kan optimere energianvendelsen. Her er det især potentialet for at undgå unødvendigt energispild, eksempelvis fra fjernvarme, som er interessant. Mange fjernvarmeanlæg i ældre ejendomme bruger energien ineffektivt, fordi varmt vand cirkulerer uden egentlig nytte. Ved at installere målere på anlæggene kan man hurtigt opdage fejl og udbedre dem. Det giver både besparelser på energiregningen og reducerer ejendommens klimaaftryk.
Synlighed skaber motivation
Når beboerne tydeligt kan følge deres energiforbrug, for eksempel på skærme i opgangen, øges bevidstheden om eget forbrug markant. Den synlighed skaber motivation og gør det sjovere at spare på energien, fordi man straks kan se effekten. Udfordringen er ofte, hvem der skal betale for disse investeringer. Typisk er det udlejerne, der skal finansiere installationen, mens gevinsten – den reducerede energiregning – i højere grad tilfalder lejerne. Dette gør investeringerne mindre attraktive, medmindre vi finder
en løsning, hvor udgifterne fordeles mere hensigtsmæssigt mellem ejere og lejere.
Store potentielle besparelser
Ejendomsejerne kan opnå betydelige besparelser, især fordi man undgår dyre strafafgifter fra fjernvarmeselskaberne ved dårlig afkøling. En investering i digitale målere og alarmsystemer kan derfor hurtigt betale sig hjem. I dag er det et krav at kunne dokumentere sit klimaaftryk. Digitale målinger gør det langt nemmere at indrapportere præcise tal, både overfor myndigheder, investorer og lejere. Ejendomssektoren står for op til 40 procent af energiforbruget i Danmark, så potentialet for at reducere klimaaftrykket er enormt. De praktiske erfaringer viser at digital energiovervågning gør en forskel. Flere boligselskaber har hurtigt opdaget skjulte energilækager, eksempelvis vandspild fra utætte toiletter, ved hjælp af automatiserede alarmer. Når systemet alarmerer om unormalt forbrug, kan man hurtigt gribe ind. Det giver konkrete økonomiske besparelser og reducerer samtidig ejendommens samlede klimaaftryk markant. Digitalisering af energiforbruget ikke blot handler om omkostningsbesparelser. Det er et nødvendigt skridt mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid, hvor energien bruges klogere, smartere og med langt større omtanke end hidtil.
For et par årtier siden var der masser af mere eller mindre ubrugte arealer i København – bl.a. i havneområderne. I dag kniber det lidt mere med at finde plads til boligbyggeri. Billedet er fra Skibbroen ved Enghave Brygge. Foto: Flickr. / Stig Nygaard
Der vil i år være byggestart på næsten 4000 boliger i København, siger en prognose. Det er flere end de seneste år, men det er langt fra nok i forhold til efterspørgslen. Misforholdet har i stigende grad ubehagelige sideeffekter. F.eks. er det særligt svært for de unge at sikre sig en bolig.
Af Sten Thorup Kristensen
Der er et nærmest historisk opadgående pres på huslejerne, og på sin vis også på ejerboligmarkedet, i København og nærmeste omegn. Derfor kunne man godt tro, at investorer stod på spring til at sætte nybyggeri i gang så hurtigt som muligt. Det er imidlertid ikke tilfældet, viser tal fra Byggefakta – Powered by Hubexo, som følger byggeaktiviteten tæt.
Ganske vist forventer datavirksomheden, at byggeriet af ca. 3400 nye boliger vil blive sat i gang i det, der i statistiske sammenhænge bliver kaldet ”Byen København”; et område, som foruden Københavns Kommune selv omfatter Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommuner. Det er ca. 1500 flere boliger end i 2023, som var det dårligste år i denne omgang.
Men der er endnu et stykke vej op til de ca. 6000 byggerier af nye boliger, der blev sat i gang i de bedste år lige før og lige efter pandemien.
Dårligere end under coronaen
Netop pandemien giver et godt sammenligningsgrundlag for, hvor lavt et boligbyggeri, der er tale om i år, trods fremgangen.
I 2020, hvor mange planer pludseligt blev sat i stå på grund af corona-restriktioner og generel usikkerhed om fremtiden, var der stadig første spadestik på ejendomme, der skulle blive til 3908 boliger. Altså 500 flere end det, Byggefakta – Powered by Hubexo forventer i år. Den opbremsning, der begyndte i 2022, handlede alt
overvejende om højere renter og materialepriser. Siden er der kommet mere ro på, så investorerne har større tryghed. Til gengæld er der nu også ting, der afholder dem fra bare at bygge løs, fortæller Rasmus Schulian, senioranalytiker i Byggefakta – Powered by Hubexo. ”Når vi ikke ligger højere nu, handler det måske i virkeligheden ikke så meget om marked og efterspørgsel, men om at de områder, der har fyldt meget, de seneste år – f.eks. Carlsberg Byen, Valby, Sydhavn, Teglholmen og de første dele af Nordhavn – efterhånden er godt udbygget. Derfor er der grænser for, hvor mange steder det er muligt at bygge i hvert fald store boligområder lige nu,” siger Rasmus Schulian.
Kommunen holder tilbage
Han tilføjer, at der er lavet en udviklingsplan fra Københavns Kommune, som lægger op til boligbyggeri i nye områder – foruden næste fase af Nordhavn handler det især områder i Nordvest og på Amager. Men dem, som bestemmer, hvornår det skal være muligt, har ikke ubetinget travlt.
”Ser vi længere ud i horisonten, kommer der nogle flere udbygningsmuligheder. Men der skal laves lokalplaner og så videre, før man kan gå i gang, og fra kommunens og By & Havns side har man valgt at frigive arealerne i det tempo, man nu gør,” siger Rasmus Schulian. Som tidligere beskrevet her i Berlingske giver den lave byggeaktivitet i København og nærmeste omegn anledning til boligbyggeri lidt længere ude, særligt på Vestegnen. Ser man på hele Region Hovedstaden, er der faktisk en anelse flere boliger pr. indbygger, end der var for ti år siden,
viser en beregning på tal fra Danmarks Statistik. Det er altså trods alt ikke sådan, at egentlig bolignød truer. Men det er nu engang efterspurgt at bo nær selve København, og det forhold, at udbuddet ikke følger med, sætter en række ting i gang og giver nogle effekter, som ikke altid er hensigtsmæssige.
Svært for de unge
En af disse effekter er, at det især er de unge, som boligmanglen går ud over. Det er dem, der må finde andre steder at bo. Det er en dårlig nyhed for dem selv, men på langt sigt betyder det også mindre dynamik centralt i hovedstaden.
De unge oplever måske trængslerne mest tydeligt på ejerboligmarkedet. Priserne er høje, og de unge har typisk ringe opsparing.
De har også sværere ved at få lån, både realkreditlån og banklån til udbetalingen, fordi de er lavere lønnet. Finanstilsynet har pålagt banker og realkreditinstitutter at lægge et loft over lånemulighederne, beregnet ud fra låntagernes løn.
En ide, som bl.a. har cirkuleret på Christiansborg, går ud på at give de unge mulighed for at bruge pensionsopsparing til udbetaling på en ejerbolig. Men den mulighed afviste Nationalbanken i en analyse i februar.
Ifølge banken vil sådan en mulighed blot få boligpriserne til at stige yderligere, og de unge vil stadigvæk trække det korteste strå i konkurrencen med ældre boligsøgende.
Fordele ved gamle lejekontrakter
På lejeboligmarkedet ser det umiddelbart nemmere ud for
det unge. Men selv hvis de lejer sig ind i en af de mange lejeboliger, der er opført de seneste årtier, vil de komme til at betale en merregning.
I de nyere ejendomme, opført efter 1992, bliver huslejen fastsat på markedsvilkår, men på den måde, at når lejekontrakten først er underskrevet, kan huslejen som hovedregel kun hæves ved at korrigere for inflationen. Det er altså kun ved nyudlejninger, at man ser på markedspriser. Derfor er det fordelagtigt for dem, der har underskrevet en lejekontrakt for 5, 10 eller 20 år siden. De betaler i dag en lav husleje, relativt til dem, der først nu skal ud og finde en bolig.
EU fokuserer på turister Udviklingen med mangel på boliger, og deraf følgende højere boligpriser, gælder ikke kun København. Den går igen i storbyer over i hvert fald det meste af den vestlige verden. Problemet er således også på radaren i EU, hvor det er en af den danske boligkommissær Dan Jørgensens opgaver at skaffe flere boliger, som folk har råd til (affordable housing).
Onsdag i næste uge skal der afholdes et ”interparlamentarisk” møde om emnet i Bruxelles. Formanden for Folketingets boligudvalg, socialdemokraten Henrik Møller, er blandt de inviterede. Men boligsøgende, unge eller ej, skal næppe forvente sig det store. I den ellers udførlige invitation er det generelle problem med lavt niveau af nybyggeri end ikke nævnt. Derimod er nævnt ”masseturismen”, underforstået at boliger bliver udlejet til turister via f.eks. Airbnb. Det var en stor dagsorden før coronaen, men siden har de fleste
storbyer fået håndteret problemstillingen. Tilgangen på mødet synes mere at være at begrænse huslejestigninger end at løse det grundlæggende problem: At der simpelthen ikke er de boliger, der bliver efterspurgt.
Umulig bæredygtighed
Et andet tema, som er ældre end den nuværende situation med lav byggeaktivitet, er klimaet. Det er dyrt hele tiden at udvikle nye og mere bæredygtige byggemetoder, og de ekstra omkostninger vil i sidste ende skulle betales af lejerne.
Og det er endda et bedste scenarie. Et bonmot siger, at det mest bæredygtige byggeri er dét, man undlader at opføre. Ud fra en betragtning var der i sidste uge dårlige nyheder i
en analyse fra forskere ved Danmark Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Forskerne konkluderede, at det under ingen omstændigheder er tilstrækkeligt at bruge mere bæredygtige byggematerialer. Selv hvis halvdelen af byggerierne er i træ og andre biomaterialer, skal fire ud af fem byggerier aflyses, alene for at holde sig inden for det klimamæssige råderum. Reelt er et egentligt byggestop nødvendig, antyder en af forskerne i en artikel på Syddansk Universitets hjemmeside. Et byggestop vil næppe have politisk opbakning. Men der er altså fortalere for, boligmanglen ikke skal afhjælpes, og at vi i stedet må rykke tættere sammen i de boliger, der allerede findes – eller finde en bolig et helt andet sted end der, hvor vi ønsker at bo.
I takt med, at huslejerne i København stiger, stiger også udlejernes risiko. Nogle af dem beder nu om at se f.eks. lønsedler og selvangivelser, før de tager en lejer ind. Ifølge to administratorer er dette dog endnu ikke normal praksis.
Af Sten Thorup Kristensen
Det kræver forbindelser og held, hvis man skal få fingrene i en billig andelsbolig eller en lejlighed i den gamle boligmasse i København, hvor regulering holder huslejerne nede. Men hvis man ellers har penge til depositum, kan man altid få tag over hovedet i en rimeligt velbeliggende lejlighed i et nyere byggeri, hvor huslejen er højere.
Sådan har det har været i flere årtier. Men tyder noget på, at det er ved at ændre sig. EJENDOMME kender til tre større boligudlejere, der er begyndt at spørge nærmere ind til de potentielle lejeres privatøkonomi.
Det mest simple er, at de beder om at se lønsedler. Men det kan også handle om f.eks. selvangivelser eller dokumentation for samleverens økonomi, så den potentielle lejer mere eller mindre skal aflevere de samme dokumenter, som vedkommende skulle sende til banken og realkreditinstituttet, hvis han han/eller hun i stedet ville købe en ejerlejlighed.
Større risiko
Udlejernes interesse er klar nok. Med den voksende mangel på boliger centralt, og med de stigende huslejer, bliver udlejernes tab desto større, når der er tomgang i forbindelse med, at der bliver udskiftet lejere. Udlejerne vil altså helst have lejere, der ikke har presset deres økonomi til det yderste for at komme indenfor.
Det optimale for udlejeren er, hvis lejeren har valgt boligen for boligens egen skyld og ønsker at bo der i mange år – og har råd til det.
Tendensen er endnu ny, og to af de store administratorer oplyser, at de i hvert fald endnu ikke har haft kunder, som beder dem om at gøre mere ud af screene potentielle lejeres privatøkonomi.
”For os er hovedreglen frem for alt ’først til mølle’. Vi sidder ikke og sorterer i folk på den måde,” siger Camille Berner, marketingdirektør i PHM Group, der er ejeren bag den største administrator herhjemme, nemlig DEAS. Det betyder dog ikke, at man er ligeglade med, hvem der flytter ind i kundernes lejligheder.
”Det er helt essentielt at have gode og stabile lejerforhold med lavt churn. Det er en myte, at vi eller udlejere tjener mange penge på flyttesyn. Det er absolut ikke en god forretning for os, når folk flytter ud,” siger Camille Berner.
Gamle normer
En tilsvarende melding kommer fra en anden, større administrator, som dog ikke nåede at få en formel kommentar klar inden vores deadline.
Denne administrator betoner, at der hele tiden har sket en screening af potentielle lejere. Det handler bl.a. om nogle helt praktiske ting. Det kan være en stopklods, hvis vedkommende har hund eller kat, og nogle udlejere ønsker
også at sikre sig, at lejlighederne ikke bliver anvendt som deleboliger.
Men der er også gamle normer, der i praksis giver ansøgerne til en bolig nogle rettigheder. F.eks. er det ikke sådan, at udlejeren kan sætte sine familiemedlemmer forrest i køen, og hvis der allerede er mange søgninger på et lejemål, lukker man ned for annonceringen, så man ikke spilder de potentielle lejeres tid.
Det er heller ikke kutyme at granske ansøgerens økonomi nøjere gennem lønsedler og selvangivelser, og administratoren oplever i hvert fald endnu ikke noget pres fra udlejerne for at tilføje sådan en praksis.
Beliggenhed:
•Kontorarealerne er moderne, rummelige og lyse, hvilket skaber et godt arbejdsmiljø.
• kan tilpasses din virksomhedsbehov, og istandsættes efter aftale.
•Ejendommen tilbyder masser af parkeringspladser til fri afbenyttelse.
•På ejendommen er der installeret laderstandere.
•Det er muligt at leje lager- og oplagsplads efter behov.
•Ejendommen er velplaceret i Herlevs erhvervsområde med nem adgang til hovedveje og offentlig transport.
•Med en central placering i Storkøbenhavn giver det optimale transportforhold.
Leje pr. m2:
•Grunden/grundene udbydes til salg i offentligt udbud af Frederikssund Kommune
•Grunden sælges samlet eller i mindre udstykninger.
•Arealet under højspændingsledningerne, skal friholdes for byggeri og må kun anvendes til vej-og parkeringsanlæg.
•Tillader virksomhedsklasse 1-4, såsom industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder servicevirksomhed og engroshandel samt butikker til salg af særligt pladskrævende varegrupper.
•Grunden er beliggende med stor synlighed ud til Hørup Skovvej/ Slangerupvej, som er en hovedfærdselsåre i området
•Ingen dækningsafgift i Frederikssund Kommune
•Ejendomsdata, udbudsvilkår og købsaftale fås ved henvendelse til Andersen Erhverv A/S på info@andersen-erhverv.dk Budfrist:01.05.2025
Beliggenhed:
Beliggenhed:
2750 Ballerup
Etageareal: 1.631 m²
•Ejendommen har en central placering tæt på et boligkvarter i Hvidovre.
•Bygningen har en stor glasfacade på en del og betonfacade med vinduer i den resterende del.
•PureGym er nuværende lejere og lejekontrakten er fra 2011.
•Den aktuelle leje kr. 1.320.124. Lejen reguleres årligt pr. 01.01 med NPI.
•Der kan parkeres hele vejen rundt om ejendommen.
•Der er indrettet bad og omklædning i kælderen.
•Lejen reguleres for ændringer i ejendomsskatter, som derved betales af lejer, og ikke har betydning for udlejer.
Afkast: Kontantpris:
•Ejendommen består af to erhvervsejerlejligheder, der fremstår som en samlet bygningsmasse.
•Grunden er indhegnet og delvis belagt. Bag ejendommen løber banen, og der er god plads til parkering og udendørs oplag.
•Bygningen bærer præg af værksteds-anvendelse. Der er et vedligeholdelses-mæssigtefterslæb på klimaskærmen.
•Der er nem adgang til Motorring 4 og offentlig transport, med både bus og S-tog inden for kort afstand.
•Der er stort værksted med plads til 8 lifte, og 8 stk. alu-rulleporte.
•Den store grund giver rig mulighed for udstilling og oplag udenfor.
Etageareal: 424 m²
•Regulært lager med masser af naturligt lys og højt til loftet.
•Godt beliggende i Helsingørs industriområde, som direkte nabo til AO. Egner sig til installatør virksomheden, som vil have grossisten tæt på.
•Belagte arealer foran lejemålet, som gør det nemt at håndtere varer ind og ud. Kan også fungere som parkeringsplads.
•Stor port med motor.
•Plant gulv i lageret, som gør det nemt for bla. palle stabler og motortrucks at kører rundt.
•Ideelt som værksted eller let produktion.
•Mulighed for at leje ekstra kontorarealer.
Kontantpris: Årlig leje:
EjendomDanmark hilser ny uddannelsesaftale velkommen og vil bidrage med input fra branchen til at sikre relevante og praksisnære uddannelser.
Af: Amalie Dvinge Agerbo
Regeringen og en række aftalepartier er blevet enige om en reform, der skal løfte kvaliteten af de professionsog erhvervsrettede videregående uddannelser og gøre dem mere attraktive og relevante for både de studerende og arbejdsmarkedet.
”Det er positivt, at man vil styrke koblingen mellem teori og praksis. Uddannelsesinstitutionerne gør allerede et stort stykke arbejde, men med den nye aftale får de endnu bedre rammer for at sikre, at de studerende får de kompetencer, aftagervirksomhederne efterspørger,” siger Lotte Rendtorff, chefkonsulent for uddannelse og rekruttering hos EjendomDanmark, og fortsætter: ”Ejendomsbranchen spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, og derfor er det helt centralt, at vi uddanner
medarbejdere med de rette kompetencer. Mere praksisnær undervisning, tættere vejledning og en stærkere kobling til erhvervslivet vil ikke kun styrke branchen – det er også afgørende for at løse nogle af de store samfundsudfordringer, vi står over for i fremtiden.”
EjendomDanmark inddrager branchen i det videre arbejde Som ejendomsbranchens samlede brancheorganisation ser EjendomDanmark frem til at bidrage konstruktivt til, at aftalen bliver omsat til konkret værdi for alle parter. Derfor vil organisationen indkalde sine medlemmer til drøftelser om implementeringen:
”Vi vil samle konkrete input fra branchen til, hvilke kompetencer der efterspørges. Det giver os et velfunderet grundlag for at give uddannelsesinstitutionerne viden om,
hvordan de i endnu højere grad kan målrette og styrke uddannelserne, så de matcher ejendomsbranchens behov i fremtiden,” siger Lotte Rendtorff.
Reformen har primært fokus på velfærdsuddannelserne, men påvirker også en af ejendomsbranchens vigtigste rekrutteringskanaler – blandt andet ved at forkorte finansøkonom- og finansbacheloruddannelserne.
”Det er vigtigt, at vi i tæt samarbejde med virksomhederne sikrer, at kvaliteten ikke forringes – men tværtimod bliver endnu mere relevant og målrettet, når uddannelserne forkortes. Det vil vi have fokus på i det videre arbejde,” siger Lotte Rendtorff.