Cirkulær økonomi

Page 1


Cirkularitet er nøglen til Fremtidens forretning

Gratis tilmelding www.loopforum.dk

VELKOMMEN TIL LOOP FORUM – DET ER GOD FORRETNING AT TÆNKE CIRKULÆRT

Af Mette Grydehøj Post, founder LOOP Forum

Cirkularitet er ikke kun drevet af hensynet til klima og miljø – det er blevet et strategisk værktøj til at sikre forretningskritisk robusthed, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne i en verden med kamp om ressourcerne og stigende kompleksitet.

På LOOP Forum mødes erhvervsliv, myndigheder og eksperter for at dele løsninger på tidens største udfordringer: Hvordan designer vi produkter til genbrug? Hvordan sikrer vi adgangen til ressourcer?

Hvordan skaber vi vækst uden at øge forbruget?

Du får adgang til ny viden, praktisk indsigt og banebrydende teknologier, der kan omsættes direkte i din forretning. Mød 3200 beslutningstagere, indgå strategiske partnerskaber, og deltag i de nødvendige – og til tider svære – samtaler om grøn omstilling. Bliv inspireret af virksomheder som Novo Nordisk, Pandora og Velux, mød ministre fra ind- og udland, samt profiler som Alexander Holm, Andreas Rasche (CBS), Katherine Richardson (KU) og Tina Stoum (UNDP). Dyk ned i et bredt udvalg af emner som genanvendelse som konkurrencefordel, cirkulære forretningsmodeller, ressourceeffektiv produktion, digitale produktpas og datadreven compliance, udvidet producentansvar, design til genanvendelse cirkulært emballage og den affaldsfrie kommune.

Det er gratis at deltage – så tag din CFO, indkøbschef eller leverandør med.

Jeg håber at se dig på LOOP Forum! Tilmeld dig på www.loopforum.dk

Derfor skal du med på LOOP Forum

• Mød 3200+ beslutningstagere fra hele erhvervslivet

Inspiration fra Novo Nordisk, Pandora og andre frontløbere

• Sådan håndteres skærpede krav og nye EU-regler

• Udforsk banebrydende løsninger fra 100+ innovative virksomheder Indgå strategiske partnerskaber, der styrker din konkurrenceevne.

• Gratis adgang - tilmelding på www.loopforum.dk

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Christian V. Sjølander, christian@partnermedier.dk

Journalister Martin Andersen, Pia Bundgaard Hansen

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Udgiver

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

BRUGT PLAST FÅR

NYT LIV HOS RC PLAST

RC Plast har i over 40 år arbejdet med at fremme cirkulær økonomi gennem genanvendelse af plast. Vi omdanner industriens produktionsspild og plastaffald fra forbrugere til nye råmaterialer i form af kvalitetsgranulat og kværn, der kan indgå i nye plastprodukter.

Ved at håndtere hele processen – fra indsamling af plastaffald til levering af genanvendte plastmaterialer – bidrager vi til at reducere ressourceforbrug og minimere miljøbelastningen.

VIL DU VIDE MERE?

Mød os på stand 35 på LOOP messen d. 29. - 30. april 2025 eller kontakt os på telefon 75 22 52 77

Modtagelse

Neddeling & vask Granulat & kværn Kvalitet Plast får nyt liv

KLIMAKLAR SATSER PÅ CIRKULÆR ØKONOMI:

NYT FORLØB SKAL HJÆLPE VIRKSOMHEDER I GANG

Flere og flere virksomheder vil arbejde med cirkulær økonomi. Det mærker man tydeligt hos Klimaklar, et initiativ drevet af Dansk Industri og finansieret af Industriens Fond, der hjælper produktionsvirksomheder med at arbejde strategisk med klima og CO2-data, som derfor har sat gang i udviklingen af et nyt læringsforløb, der skal gøre det lettere – og gratis – for virksomheder at komme i gang med at integrere cirkulære principper i deres forretning.

Udviklingen er allerede i gang igennem et pilotprojekt, og målet er klart: at skabe et forløb, som kan hjælpe virksomheder til at reducere klimaaftrykket, særligt i scope 3 (de indirekte udledninger fra virksomhedens værdikæde), og omlægge til cirkulær produktion og mere effektive forretningsmodeller. “Mange virksomheder er nået til næste skridt, hvor de ikke bare vil lave deres klimaregnskab – de vil også gøre noget aktivt for at reducere deres CO2-aftryk,” fortæller Pernille Wissing Madsen, klimarådgiver og projektleder for det nye CØ-forløb hos Klimaklar.

Hun har været tilknyttet Klimaklar siden august 2024 og har tidligere været ansat i Erhvervsstyrelsen, hvor hun bl.a. var med til at udvikle Klimakompasset – et værktøj, mange virksomheder i dag bruger til at beregne deres CO2-udledning.

Sådan bliver cirkulær økonomi til konkret værdi Det nye læringsmateriale skal give virksomhederne konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan de kan tænke cirku-

”Mange virksomheder er nået til næste skridt, hvor de ikke bare vil lave deres klimaregnskab – de vil også gøre noget aktivt for at reducere deres CO2-aftryk”

Pernille Wissing Madsen, klimarådgiver og projektleder for det nye CØ-forløb hos Klimaklar

lær økonomi ind i både produktion og strategi. Det handler bl.a. om at analysere materialeforbrug, identificere optimeringsmuligheder og udarbejde handlingsplaner.

“Cirkulær økonomi kan lyde lidt højtflyvende, men vores ambition er at gøre det anvendeligt og konkret – især for små og mellemstore virksomheder,” siger Pernille Wissing Madsen.

Forløbet vil også trække på erfaringerne fra tidligere initiativer i Klimaklar-regi. Eksempelvis bruges Klimakompasset stadig aktivt af mange virksomheder som første skridt til at danne sig et overblik over deres udledninger. Det nye materiale skal bygge videre på den viden og gøre det lettere at omsætte indsigter til konkrete handlinger.

“Det handler ikke om at gøre alting perfekt fra starten, men om at tage de første skridt. For mange virksomheder kan det være at finde ud af, hvilke materialetyper, der fylder mest i deres produktion og se på, hvordan de kan minimeres eller erstattes,” siger Pernille Wissing Madsen.

Virksomheder i pilotprojektet får f.eks. bedre forståelse for deres materialefodaftryk og bliver klædt på til at træffe beslutninger om substitution af materialer, optimering af produktdesign eller endda skifte fra salg til leasing af produkter. Målet er, at hver virksomhed står med en klar plan for næste skridt.

Af Martin Andersen
”Vi har sat et større fokus på at hjælpe vores kunder med bæredygtige materialer og rådgive dem inden for, hvad der er muligt i vores branche”
Sean Quint, QHSE Manager CK Produktion

CK Produktion tager skridtet mod cirkularitet En af de virksomheder, der allerede har været igennem Klimaklar og fået introduktion til cirkulær økonomi, er CK Produktion – en plastforarbejdende virksomhed, hvor Sean

Quint er QHSE Manager (Quality, Health, Safety, and Environment).

“Det har hjulpet os med at få overblik og fakta på plads. Klimaklar-forløbet gjorde det nemt at komme i gang, fordi materialet er let at forstå, og der er god støtte hele vejen,” fortæller Sean Quint.

Han oplever, at både ledelse og medarbejdere har taget godt imod tiltagene.

Især fordi forløbet har været praktisk og anvendeligt i hverdagen i produktionen:

“Vi kunne tage det med direkte ud til folk på gulvet, og det gav mening for dem. Det har ikke krævet store investeringer – bare tid og vilje til at gøre tingene lidt anderledes.”

CK Produktion har allerede opnået mærkbare resultater. Materialespildet er faldet, og virksomheden har skabt en stærkere dialog med kunderne om bæredygtige løsninger:

“Vi har sat et større fokus på at hjælpe vores kunder med bæredygtige materialer og rådgive dem inden for, hvad der er muligt i vores branche,” siger Sean Quint.

Han oplever også, at flere kunder begynder at stille spørgsmål til CO2-regnskaber og dokumentation:

“Vi er blevet bedre rustet til at svare på spørgsmål om vores

klimadata. Det giver os en fordel, når kunderne selv begynder at efterspørge mere gennemsigtighed.”

SMV’er som drivkraft i den cirkulære omstilling

Det nye cirkulære læringsforløb skal lanceres bredt til alle Klimaklar virksomheder i starten af 2026 og bliver gratis for virksomheder. Det er skabt til at fungere på tværs af brancher, med et særligt fokus på at gøre de cirkulære principper relevante og operationelle for SMV’erne.

“Det behøver ikke være en kæmpe strategiændring fra dag ét. Man kan starte i det små og bygge videre derfra. Det vigtige er, at man kommer i gang,” siger Pernille Wissing Madsen. Hun peger på, at selv mindre virksomheder kan tage del i den cirkulære omstilling ved at arbejde med affaldsminimering, livsforlængelse af produkter eller smartere brug af ressourcer i deres forsyningskæde. Netop de lavpraktiske indsatser kan have stor effekt i praksis, både klimamæssigt og økonomisk.

“Mange virksomheder tror, at cirkulær økonomi er noget, der kræver avanceret teknologi eller store investeringer. Men det handler i høj grad om at bruge sine ressourcer smartere og gentænke forretningen. Vi vil gerne vise, at det godt kan lade sig gøre, trin for trin,” afslutter Pernille Wissing Madsen.

MADAFFALD ER MERE END BARE SKRALD

Et hverdagsproblem er en vigtig brik i den grønne omstilling – ikke bare for klimaet, men for arbejdsmiljøet, infrastrukturen og hele samfundets cirkulære ambitioner.

Istore dele af fødevarebranchen er håndtering af madaffald en praktisk nødvendighed – noget, der bare skal klares. Men netop her gemmer der sig et potentiale, der i stigende grad viser sig som en vigtig del af den grønne omstilling. Hos Biotrans har vi gjort dét til vores mission, ved at gøre det konkret og tilgængelig for både virksomheder og samfundet som helhed. Når affald håndteres smartere, sker der noget: bedre arbejdsmiljø, mindre trafik, lavere CO2-aftryk og en værdifuld ressource, der bliver sendt tilbage i kredsløbet. Her er det ikke teknologien, der er i centrum – men de mennesker og virksomheder, der hver dag oplever, hvordan bæredygtige løsninger faktisk kan lette hverdagen.

Smartere arbejdsgange – bedre trivsel I køkkener, kantiner og restauranter over hele landet er affaldshåndtering en uundgåelig del af arbejdsdagen. For de medarbejdere, der står med opgaven i hænderne, er det ofte forbundet med tunge løft, spildtid og uhygiejniske forhold – alt sammen noget, der fjerner fokus fra kerneopgaverne.

Med Biomasteren kværnes madaffaldet direkte i køkkenet og sendes videre i et lukket system. Det reducerer risiciene forbundet med manuel håndtering og skaber et mærkbart bedre arbejdsmiljø – med mindre fysisk belastning, færre lugtgener, uønskede skadedyr og mere overskud i hverdagen. ”Vores biokværn står oppe i grønt rummet, så det er noget tættere på hvor vi arbejder. Førhen skulle vi udenfor og over på den anden side af vejen og ind i et skur, hvor vi havde grisespandene stående.” udtaler Frank Damgaard, kok på Hotel Koldingfjord.

Biotrans blev grundlagt i 2012, hvor vi begyndte på en mission om at omdanne madaffald til grøn energi på en måde, hvor vi samtidig kunne forbedre køkkenhygiejnen, undgå skadedyrsproblematikker, mindske tunge løft og minimere transporten. I dag står vores biokværne hos mere end 200 kunder i hele landet, som allesammen er med til at omdanne madaffald til grøn energi, så vi kan få skabt et cirkulært system fra jord til bord til jord.

Du kan altid læse mere om Biotrans på vores hjemmeside: https://biotrans-nordic.com/

For personalet er det en konkret forbedring. Det handler ikke kun om effektivitet, men også om trivsel, sikkerhed og en smartere måde at arbejde på.

Mindre tung trafik, mere ro Traditionel afhentning af madaffald kræver mange ture med tunge lastbiler – ofte flere gange om ugen, uanset om beholderne er fulde eller ej. Det belaster både økonomi og miljø. Når affaldet i stedet samles centralt og niveauet i tanken overvåges digitalt via IoT-teknologi, kan afhentning ske præcis, når det er nødvendigt – hverken for tidligt eller for sent. Det giver mulighed for at planlægge ruter smartere og reducere antallet af kørsler markant.

For virksomhederne betyder det lavere driftsomkostninger og færre forstyrrelser i hverdagen. For samfundet er gevinsten færre lastbiler i bymiljøer, mindre støj og trængsel, samt op til 80% lavere CO2-udledninger og slid på vejene. Affaldslogistik bliver en del af den stille, men effektive grønne omstilling – drevet af teknologi og omtanke.

Fra restprodukt til energi og næring

Når madaffald bliver en del af biogasproduktionen, omdannes det til grøn energi, som kan erstatte fossile brændsler i varmeog elproduktion. Resultatet er ikke blot ren energi – den afgassede rest anvendes som værdifuld gødning i landbruget, beriget med essentielle næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium. Dette er et fremragende eksempel på, hvordan affald ikke behøver at være slutningen på noget, men kan være starten på noget nyt. Det, der normalt ville være et spildprodukt, bliver til energi,

og de næringsstoffer, der oprindeligt kom fra jorden, føres tilbage, hvor de hører hjemme. Ved at lukke kredsløbet bevarer vi ressourcernes værdi, hvilket gavner både klimaet, landbruget og den bæredygtige fødevareproduktion.

Affald som strategisk fokusområde I takt med at både lovgivning og samfundsforventninger strammes, bliver madaffald en strategisk brik i virksomheders bæredygtighedsarbejde. Med affaldstilsynet, der trådte i kraft i januar 2025, samt stigende krav til ESG-rapportering og dokumentation, er det ikke længere tilstrækkeligt blot at sortere korrekt –virksomheder skal kunne vise, hvad der sker bagefter, og hvilken effekt det har. Hos Biotrans har vi længe set håndtering af organisk affald som en strategisk nøgle til grøn omstilling. Derfor får vores kunderne adgang til en digital kundeportal, hvor de løbende kan følge deres affaldsmængder, CO₂-besparelser og den samlede klimamæssige effekt. Det skaber ikke bare gennemsigtighed, men giver virksomhederne et konkret værktøj til at arbejde datadrevet med deres bæredygtighedsmål.

Klimakrisen løses også i det små

De store klimamål nås ikke med én enkelt løsning, men gennem mange små – og nogle gange usynlige – forbedringer. Madaffald er en niche, men den rummer muligheden for at skabe mærkbare forandringer: bedre arbejdsdage, mindre trafik, lavere udledning og mere balance i det kredsløb, vores samfund bygger på. Når vi formår at se resterne som ressourcer, og logistikken som en klimahandling, begynder affald at ligne en vigtig del af løsningen.

Af Diana Jensen

Vi forenkler den cirkulære model hvad enten der er tale om handel mellem private (C2C), mellem virksomheder og forbrugere (B2C), eller når forbrugere sælger tilbage til virksomheder (C2B). Vores ambition er at sikre en gnidningsfri og professionel brugeroplevelse, hvad enten det handler om handel mellem private, tilbagesalg eller reparation,” siger Jens Lauge, der er Forretningsudvikler hos Bring.

BRINGS LOGISTIK GØR CIRKULÆR HANDEL SMARTERE

Danskerne køber genbrug som aldrig før. Genbrugsindekset fra DBA viser, at 73 % har handlet genbrug, og genbrugssalget er næsten fordoblet gennem de seneste fem år. Pakkeleverandøren Bring har udviklet logistiskløsninger, der gør det nemmere for både private, handelsplatforme og virksomheder at recirkulere varer. Bring, der allerede har 7.000 afhentningssteder i Norden, ønsker at binde hele Norden tættere sammen og sikre, at varer får en lang livscyklus til glæde for både forbrugerne og miljøet.

Tal fra Miljøstyrelsen viser, at i gennemsnit køber en dansker 10,9 kg tøj om året. I de senere år er interessen for genbrug vokset markant, og tal fra Genbrugsindekset fra DBA viser, at 73 % af danskerne har handlet genbrug. Det er især den yngre generation, som dominerer markedet, hvor 90 % af de 13-30-årige har handlet genbrug. Økonomi er stadig en væsentlig drivkraft bag forbrugernes valg af genbrug, men bæredygtighed fylder mere i bevidstheden. C2C-handel er i kraftig vækst – branchen er steget med ca. 30 procent, og alt tyder på, at trenden fortsætter. En analyse fra den amerikanske genbrugsbørs ThredUp. peger på, at genbrugssalget forventes at vokse fire gange hurtigere end den bredere tøjdetailhandel inden 2029.

Vi forenkler den cirkulære model hvad enten der er tale om handel mellem private (C2C), mellem virksomheder og forbrugere (B2C), eller når forbrugere sælger tilbage til virksomheder (C2B). Vores ambition er at sikre en gnidningsfri og professionel brugeroplevelse, hvad enten det handler om handel mellem private, tilbagesalg eller reparation,” siger Jens Lauge, der er Forretningsudvikler hos Bring. Jens Lauge understreger, at der stadig er et kæmpestort udviklingspotentiale i at understøtte de mange platforme og detailhandler, der tilbyder genbrug: ”Vi ser, at mange af verdens største detailhandlere har implementeret mere cirkulære forretningsmodeller. Det er en rejse vi støtter op om, og derfor har vi lanceret logistikløsninger, der gør det enkelt at vælge den cirkulære økonomi.”

Bring samarbejder med flere af Danmarks største genbrugsplatforme både om udvikling af løsninger og kommercielle partnerskaber. Som nordisk logistikaktør ønsker Bring at binde

Norden sammen. Danmark og Sverige er allerede koblet tæt sammen.

Pakker leveret med elbiler

Det skal være en smooth kunderejse at vælge genbrug og dermed bæredygtighed frem for at købe nyt. Derfor arbejder Bring målrettet med at understøtte det cirkulære valg og levere pakkerne sikkert hos kunderne med løsninger, der påvirker miljøet mindst muligt.

Bring leverer allerede pakker med elbiler i 79 danske byer, hvilket reducerer CO₂-udledningen og understøtter en mere bæredygtig logistikkæde.

”Vi har en målsætning om, at ved udgangen af 2025 vil alle vores køretøjer, der bringer pakker ud til kunderne, være drevet af el,” fortæller Jens Lauge.

Binder værdikæderne sammen

Bring er en af Nordens største udbydere af pakkebokse, og med den label-fri forsendelsesløsning kan pakkerne indleveres i en pakkeboks, som gør det muligt at indlevere og afhente pakken døgnet rundt. Bring har udviklet løsningen for at understøtte handlen med genbrug. Den nye label-fri løsning til private bringer private kunder og varer tættere sammen. Løsningen er så enkel at bruge, at sælger ikke skal printe en pakkelabel, men modtager en kode, som skrives direkte på pakken, gennem den integrerede fragtløsning med Bring. Sikkerhed og tryghed er også relevante faktorer, der har betydning for forbrugerens adfærd. En pålidelig C2C-logistikløsning skaber tryghed for både køber og sælger, og gør det nemmere at handle på tværs af større afstande. Skal pakken retur, så er det nemt med QR-kode direkte i appen,

som bare skal vises i pakkeshoppen for at printe label. ”Vi er blandt andet ved at rulle flere pakkeshops ud, og hertil kommer et øget antal pakkebokse i 2025 og 2026, som binder værdikæderne tættere sammen,” siger Jens Lauge.

Et kig i krystalkuglen

Hos Bring følger de med i markedet, der er i rivende udvikling. ”Vi ser mange forskellige forretningsmodeller, som endnu ikke er faldet helt på plads, fordi platformene og Startups udvikler sig hele tiden. Derfor tilpasser vi løbende vores løsninger, så de giver værdi for brugerne,” forklarer Jens Lauge, der nævner potentialet i det store marked for retur- og kollektionsprøver, som kan erstatte den smid-væk-kultur, som dominerer producenterne i modebranchen.

FAKTA

Bring gør hverdagen enklere og verden mindre. Bring beskæftiger 13.000 medarbejdere i Norden og arbejder døgnet rundt for at bringe pakkerne hurtigt og sikkert frem på den mest bæredygtige måde.

Læs mere om alle mulighederne på www.bring.dk

Af Pia Bundgaard Hansen

Er din virksomhed klar til det digitale produktpas?

Det digitale produktpas bliver et centralt redskab i ecodesign-forordningen (ESPR), der stiller nye og omfattende krav til dokumentation af produkters bæredygtighed.

Hvordan forbereder I jer, og hvilke overvejelser skal I have gjort jer, inden de nye krav til produktdata træder i kraft?

Bliv klar til det digitale produktpas Få overblikket her

ds.dk/ddp

Få viden og inspiration under dette års LOOP Forum i København, når Dansk Standard i samarbejde med spændende aktører gør dig klogere på det digitale produktpas og kommende standarder på området.

Kom med til vores session den 29. APRIL 14.30 – 15.20 på Transformation stage.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.