SIDE 6-7: NÅR JEG SER ET RØDT FLAG SMÆLDE

SIDE 6-7: NÅR JEG SER ET RØDT FLAG SMÆLDE
SIDE 10-11: KØR SOMMEREN I MØDE MED DISSE
Stadig flere danskere skifter til elbil. Det genkender man i Topdanmark, som ultimo marts 2023 forsikrer 61 procent flere elbiler end for et år siden. Se listen over de 10 modeller, som forsikringsselskabets kunder forsikrer flest af.
Interessen for at købe en elbil vokser, og det mærker man tydeligt hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber.
Det seneste år er andelen af elbiler, som er forsikret hos Topdanmark steget 61 procent, viser en ny opgørelse. Særligt i første kvartal 2023 har salget af elbilforsikring taget fart.
”Det er rigtig positivt, at udviklingen går i retning af flere elbiler på danske veje i forhold til at understøtte den grønne omstilling,” siger Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark.
”Tidligere var elbilmarkedet domineret af Tesla, men nu kommer de øvrige fabrikanter også med deres varianter af elbiler, og det mærker vi helt klart,” siger han.
Dyrere at udbedre
Siden elbiler blev introduceret i Danmark, har Topdanmark set, at skadesbilledet løbende er blevet forbedret, men der sker fortsat flere skader på elbiler end dieselog benzinbiler.
”Skader på elbiler er typisk også dyrere og mere komplekse at udbedre, men det ændrer ikke på, at vi satser massivt på elbilområdet for at være med til at understøtte den grønne omstilling,” siger Carsten Elmose.
Bestanden af elbiler udgjorde ultimo marts 127.000 stk., viser tal fra Danmarks Statistik.
Lige nu er ambitionen fra Folketingets side, at der i 2030 skal være en million elbiler.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Jan Poulsen, jan@partnermedier.dk
Journalist Andreas Lang Hedegaard, Bernt Kastberg
Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Forsidefoto Biltorvet
Udgiver:
Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Se listen, her er de 10 elbiler, som Topdanmarks kunder forsikrer flest af det seneste år:
Tesla Model Y
Skoda Enyaq
VW ID 4
Tesla model 3
Audi Q4 E-tron
Kia Niro
BMW iX3
Mercedes EQA
Volvo XC40
Ford Mach-E
Kære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
Masser af kræfter, masser af lyd. Med den nye 718 Spyder RS placerer Porsche for første gang motoren fra en 911 GT3 i en åben centermotorsportsvogn.
Porsche begejstrede entusiasterne, da de i år 2021 præsenterede den ekstreme 718 Cayman GT4 RS. Nu fuldendes 718-familien så med Spyder RS – den åbne version af 718 Cayman GT4 RS og en endnu kraftigere udgave af den eksisterende 718 Spyder. Det er første gang, Porsche kombinerer motoren fra en 911 GT3 med en åben centermotorsportsvogn. Det puristiske koncept toppes bogstaveligt talt med en ultralet manuel kaleche, som kun lige skærmer af for vind og vejr og dermed lader lyden frit strømme til øregangene. Ligesom på 718 Cayman GT4 RS er luftindtagene til motoren nemlig placeret lige bag sædernes nakkestøtter.
“Med 718 Spyder RS løfter vi oplevelsen ved at køre åbent til et nyt niveau. Kombinationen af vores umiskendelige og kraftfulde GT3-motor, de kompakte dimensioner, den lave vægt, en gadeorienteret motorsportsaffjedring og den åbne kabine giver tilsammen en ekstremt overbevisende og ufiltreret køreoplevelse,”
lyder det fra Head of GT Cars hos Porsche, Andreas Preuninger.
Masser af kræfter
Der er tale om den samme 4,0-liters sekscylindrede boxermotor, som anvendes i 718 Cayman GT4 RS og dermed også den samme motor, som bruges i racerbilerne i Porsche Carrera Cup-serien. Den omdrejningsvillige boxer uden turbo eller anden trykladning snurrer med helt op til 9.000 omdrejninger i minuttet og leverer 500 hestekræfter, hvilket giver intensitet og performance i særklasse.
Kombineret med en 7-trins PDK-gearkasse – et særkende for alle nuværende Porsche RS-modeller – sendes den topersoners sportsvogn fra 0-100 kilometer i timen på 3,4 sekunder, før den rammer 200-mærket på blot 10,9 sekunder.
Udover de større kræfter er den lavere vægt også medvirkende til de imponerende præstationer. Således er
det lykkedes ingeniørerne hos Porsche at gøre RS Spyder 40 kilo mindre end den eksisterende 718 Spyder –og faktisk fem kilo lettere end den lukkede 718 Cayman GT4 RS.
Et karakteristikum ved 718 Spyder RS er den ultralette og puristiske manuelle kaleche, som består af to dele: Et solsejl og en vejrskærm. Sejlet kan monteres alene og fungerer således blot som værn mod solen, mens kabinen stadig er åben bagtil. Med vejrskærmen monteret og sideruderne kørt op, skabes en komplet og lukket top, som yder beskyttelse mod regn.
Også i udviklingen af den todelte kaleche har lav vægt været prioriteret. Således vejer hele toppen, inklusive mekaniske komponenter, blot 18,3 kilo. Det er 7,6 kilo mindre end kalechen på den eksisterende 718 Spyder og hele 16,5 kilo mindre end på en traditionel 718 Boxster. Ønsker man at skære helt ind til benet, er det blot at lade toppen blive hjemme i garagen.
I samarbejde med Biltorvet.dk gør BILER. alt for at klæde dig bedst muligt på til dit bilkøb. Vi tester nye og brugte biler, skriver guides, fx om leasing, køb og vedligehold af bilen.
Hongqi er noget så sjældent som en kinesisk bil med historie. Mærket har eksisteret i over 60 år, og har altid været elitens foretrukne luksusmærke. Det mærker man også i dag. Men har en kinesisk elbil til 800.000 kroner overhovedet nogen berettigelse i et land som Danmark? Vi kører den for at få svaret.
Hongqi – udtales Hångtji – E-HS9 er intet mindre end en elbil, som måler 5,2 meter i længden og 1,7 meter i højden, og den flabede, Rolls Royce-agtige grill, taler ikke just størrelsen ned. Grillen ligner noget en opmærksomhedssøgende fodboldspiller eller andre influencere, afhængige af bling-bling, vil elske at knipse selfier med dagen lang.
Du kan vælge mellem fire udstyrsniveauer, tre batteristørrelser og to drivlinjer. Comfort er den ”billigste” til 795.000 kroner. Her får du syv sæder, 435 hestekræfter, en rækkevidde lige under 400 kilometer, og en vægt på 2,5 tons, som kan skubbes fra 0-100 km/t på 6,5 sekunder.
Premium har et større batteri og større motor bagi, så rækkevidden er 465 kilometer, og 551 hestekræfter sender accelerationstiden ned på 4,9 sekunder, men prisen op på 955.000 kroner.
Længste bil til prisen
For 105.000 mere får du Exclusive med luftundervogn, og samme specs, men kun seks sæder, fordi de tre i midten er byttet med to lænestole og senere støder en Exclusive+ til med endnu større batteri, så rækkevidden
er på 515 kilometer, og samme specs, men en pris på 1,2 millioner kroner.
Det kan virke dyrt, men ifølge Hongqi selv, er det er længste bil, du kan få til de penge. Og at have den længste, er vel værd at prale med?
Og lang er den. Du kan se en meter motorhjelm foran dig, og der er langt til bagruden i bakspejlet, men de mange kræfter og et letgående styretøj gør, at den er let nok at tumle rundt, selv om der er langt til hjørnerne.
Luft og væske i undervogn
Vi kører en Exclusive, hvor luftundervognen virkelig er noget, som passer til skuden. Du kan fx helt ignorere fartbump og alt fra frostsprængte asfaltveje til hullede grusveje, for bilen glider elegant over, som en kinesisk politiker, der skal svare på spørgsmål om menneskerettigheder. Vil du udfordre vognen mere, har du permanent firehjulstræk, fra de to motorer, der trækker hver sin aksel.
Luftundervognen gør, at bilen kan hæves og sænkes, enten manuelt, eller via de mange køreprogrammer, som spænder over komfort, sport og offroad. Dertil har den væskefyldte bøsninger i undervognen, som skulle minimere rystelser.
det føles kikset – lidt som at køre en Lamborghini på en grusvej. Kabinen er som man forventer det af en elbil i 2023. Her er tre panoramaskærme, der spreder sig i hele instrumentbordets længde – de billige modeller har kun to skærme. Dertil en separat skærm i midten til klimaanlægget. Betjeningen er lidt rodet, og kræver tilvænning – blandt andet kan man kun skifte køreprogram via en knap på rattet, men ikke i menusystemet. Som den luksusbil den er, er kabinen luksuriøst indrettet med rombeformede syninger i nappa-lædereret og træindlæg på midterkonsol. Sæderne er brede og tykke, mere end de er sportsligt støttende, men til gengæld indeholder de massage, også på midterste bagsæde, hvis du køber de dyreste modeller.
Formandens foretrukne
Hongqi er noget så sjældent som et kinesisk mærke med en historie. Firmaet har eksisteret siden 1958, men selv i Kina er det ikke en almindelig bil. Specialet er statslige luksusbiler til eliten, så hvis du har stjerner på skulderen eller tituleres formand, så har du alle dage bestillt en Hongqi.
Denne artikel er produceret i samarbejde med
Som den statsmandsbil det er, vil Hongqi helst køres stille og roligt, og det gør den til gengæld ganske tyst og lækkert. Følingen med vejen gennem rattet er noget dovent uden megen feedback. Vælger du sportsprogrammet, bliver styretøjet mere tungt, men uden at ekstra føling følger med.
Kikset kick-down
Her finder du ca. 45.000 annoncer fra omkring
1.700 forhandlere og private.
Se mere på biltorvet.dk
Vil du realisere alle kræfter, kræver det kick-down, som i en automatgearet fossilbil. Det får den kæmpestore vogn til at skyde frem med en voldsomhed, der slet ikke klæder sådan et kæmpelokum. Ikke at køreegenskaberne er til det, for der er fint styr på de mange kilo, men
Sjovt er derfor de nedarvede kinesiske luksus-indslag, som bløde puder ved alle hovedstøtter, der nærmest sluger dit hoved, samt en feature, hvor du med et klik på Smoke i klimaanlægget får vinduer og soltaget på klem. Det er simpelthen ryge-knappen, når du skal sutte på din havannacigar fra ministervennen i Cuba. Pladsen i kabinen er enorm, og selv med alle seks eller syv sæder i brug, får du et anvendeligt bagagerum på 255 liter. Dertil kan købes en frunk på 75 liter for 6.000 kroner. Ligger du bagerste sæderække ned, kan du vælte 796 liter kinesiske varer ind.
Ingen røde flag smælder
Der er flere fede ting ved Hongqi’en, hvor det røde flag ikke bliver hejst, men derimod det grønne.
Tag fx batteriet. Det bliver lavet på kinesiske CATL, verdens største batteriproducent, som fx Telsa, Mercedes, Volkswagen og Stellantis også bruger. Der er tre størrelser, og jo højere udstyrsniveau, des større batteri får du.
Fra 80 til 120 kWh. Ladning kan foregå med op til 140 kW, hvilket giver 100 kilometer på ca. 10 minutter. Så er det kvaliteten. Bilen vi kører i, virker ret solidt bygget, materialer er lækre og kun føles kabinen en anelse gammel-
dags designet, hvis man sammenligner med fx BMW’s pimpede i7 eller iX og de nyeste EQ’ere fra Mercedes. Det kunne understøtte det særegne ydre, i form af den store grill, hvor et rødt lys tænder op i den lodrette midterste liste, og under ladningen vises lysende bjælker i c-stolpen fra udstyrsniveau Premium.
Kedelig
Faktisk er Hongqi kedelig som en Audi, og det er måske ikke tilfældigt. Bilfabrikken har nemlig æren af at bygge de store elektriske modeller for Audi til det kinesiske marked. Derfor er nogle af knapperne og stilkene faktisk de samme, som du finder i Audi. Men kvaliteten fejler ikke noget – vores korte prøvetur overbeviste os hvert fald ikke om det modsatte.
Det mest interessant ved Hongqi er måske ikke E-HS9’eren, men hvad der kommer. Og det er den egentlige årsag til, at importøren K.W. Bruun har valgt at hjemtage og sælge Hongqi i salgslokalerne hos Peugeot-forhandlere.
De nye modeller er mere almindelige biler. Som E-HS9 får de teknik udviklet på kontoret i Silicon Valley, bliver designet i München af en europæer, og bygges i Kina sammen med Audi’er. Det lyder alt sammen som modeller, man skal tage seriøse – så vi skal skynde os at smile lidt af det store luksuslokum, inden det stivner. De nye vogne får nyt logo og fronten bliver vestlig og elbilsagtig, hvilket betyder den vilde grill afløses af en vindglat front. Det er måske lidt synd, at Hongqi mister det kinesiske særegne, som gør E-HS9’eren til en god historie på parkeringspladsen. Til gengæld vil modellerne så være til at betale i fremtiden – indtil videre er der kun tre, som har købt den kinesiske luksus-elbil.
Det er mere end 20 år siden, at det britiske ikon MINI blev relanceret som en del af BMW Group. Til efteråret starter produktionen af en ny generation. Selv om designet stadig er skjult under kamuflage, så afsløres der nu nogle detaljer.
Den nye MINI Cooper er tro mod opskriften på det koncept, som har været en succes i over 60 år. Samtidig er den designet til fuldelektrisk køreglæde kombineret med den fleksibilitet og kreative udnyttelse af pladsen, som kendetegner en MINI.
I 2020 rullede den nuværende generation af MINI Cooper ud på vejene i en fuldelektrisk version. Siden da har den elektriske model været den bedst sælgende MINI Cooper-variant på verdensplan. Til sommer kommer den nuværende generation også i en cabriolet-udgave. Det bliver dermed en af verdens første elektriske cabrioleter. Produktionen er begrænset til 999 styk.
Tre døre – fire sæder – to versioner
Den nye generation af MINI Cooper i tredørs-format kommer i to elektriske udgaver. Begge versioner leve-
rer de klassiske MINI egenskaber som gokart-følelsen og den kreative udnyttelse af pladsen.
MINI Cooper E har en effekt på 135 kW og en batterikapacitet på 40,7 kWh*
• MINI Cooper SE har en effekt på 160 kW og en batterikapacitet på 54,2 kWh* Modellernes elektriske rækkevidde er mellem 300 og 400 kilometer.
Nyt designsprog: Charismatic Simplicity
Den nye generation er ligeledes starten på et helt nyt designsprog for MINI – Charismatic Simplicity – som fokuserer på det essentielle. MINI afslører allerede nu detaljer som et nyt, rundt OLED-display. MINI vil som den første bilproducent introducere et rundt OLED-display med trykfølsom skærm og en dia-
meter på 24 centimeter. Displayet rummer funktioner fra informationsskærmen samt infotainment- og klimafunktioner. Det nye designsprog viser en futuristisk genopfindelse af mærkets historiske DNA.
Ny elektrisk kernefamilie
Sammen med den nye elektriske MINI Countryman, som bliver produceret på BMW Group Plant Leipzig fra november 2023, er den nye elektriske MINI Cooper starten på den nye elektriske kernefamilie. I 2024 vil familien blive suppleret med MINI Aceman. Fra begyndelsen af 2030’erne vil MINI være et fuldelektrisk bilmærke.
*Flere detaljer vil blive offentliggjort før produktionsstarten i efteråret.
Efter ID.4 og ID.5 vil ID.7 GTX være den tredje model i den sportslige GTX-serie. ID.7 GTX har verdenspremiere på IAA Mobility-messen i sensommeren.
Det er ikke mange uger siden, at Volkswagen præsenterede den nye ID.7 – en luksuriøs elbil i den øvre mellemklasse. Den mest dynamiske modelvariant følger nu efter i sensommeren, hvor ID.7 GTX har verdenspremiere. Udstyret med den seneste generation af 100% elektriske ID.-drivlinjer, et firehjulstræk med to elmotorer, og en stribe af sportslige designelementer er ID.7 forvandlet til en højt ydende langdistancekrydser. Lanceringen af den nye kraftfulde GTX-model er planlagt til at finde sted på IAA Mobility-udstillingen i München den 5.-10. september 2023.
Sort og rød står for GTX
I interiøret giver detaljer som de røde GTX-kontrastsy-
ninger på sæder, instrumentpanel og døre en følelse af høj kvalitet og diskret sportsappeal. Det udvendige design er derimod præget af designelementer i højglanssort. Sammen med den sorte taglakering, der er standard, og de mørklagte vinduer bidrager disser stiltræk til at give den kommende ID.7 GTX et dynamisk og markant designudtryk.
GTX – optimeret til effektivitet
Ligesom på GTX-versionerne af ID.4 og ID.5 er ID.7 GTX udstyret med det intelligente dualmotor-firehjulstræk, der styres via køreprofilindstillingerne i bilens infotainmentsystem.
Denne software, der er udviklet internt af Volkswagen,
har altid til formål at opnå den optimale kombination af effektivitet, dynamik og stabilitet. Bilens køreprofilindstillinger styrer ikke kun den elektriske drivlinje, men også alle kontrolsystemer til bremser, styretøj og undervogn afhængigt af, om føreren af bilen har valgt comfort, normal, sport eller individual i køreprofilindstillingerne.
ID.7 GTX’s undervogn og styretøj er blevet fundamentalt forbedret og tilbyder en større spændvidde mellem komfort og sportslighed takket være muligheden for valg af køreprofil. Dette understreger ID.7 GTX’s status som flagskibet i ID.-familien.
Fuglekvidder, sommeraftener og en åben bil. Drømmen om cabrioleten stiger i takt med termometeret. Derfor har vi samlet seks cabrioleter i tre forskellige prisklasser, du kan køre ud og nyde sommeren i.
Det er sjældent, at næsen er specielt veludviklet på en bilentusiast. Men du kan kende en cabrioletejer på hans eller hendes let forstørrede næsebor. Ikke fordi ejeren kører rundt og tror sig bedre end resten af villavejen. Nej, har du først suset forbi en rapsmark i
Den franske tidsmaskine
Det kan lyde vildt at ville betale 80.000 kroner for en 24 år gammel fransk bil, men det giver alligevel mening i tilfældet med denne Peugeot 306. For den kunne næsten være rullet ud fra fabrikken i går – bilen har kun kørt 84.000 kilometer, og så er servicehistorien ekstremt imponerende. Ejeren har været den samme siden 2001, og ifølge salgsannoncen har der været brugt 230.000 kroner på service. Du kan selv gennemgå dem, da alle regninger følger med. Der findes en anden 306 til salg på Biltorvet, som har en særdeles appetitlig kabine i lyst, brunt læder, og den er tilmed billigere, men kilometertallet og servicehistorien kan ikke helt matche denne bil, så vi ville nøjes med sort læder, og så nyde denne franske tidsmaskine.
fuldt flor, eller gennem en lund af fyrretræer i en åben bil, så ved du, at duften betyder noget, når du kører uden tag. I en åben bil kommer du bare lidt tættere på oplevelsen. Og siden sommeren er over os, så er det bare med at hive kluden af og komme derud – og hvis
Gokarten
Mini Cooperen er jo legendarisk i sig selv, og selvom det er en floskel, så kører den lille bil så tæt på en gokart, som du kan komme, hvis der skal være nummerplader mellem forhjulene. Og uden tag bliver oplevelsen bare endnu mere ufiltreret. Vi har fundet en bil på Biltorvet, som efterhånden har nogle år på bagen, da den er fra 2004, men som til gengæld bare har kørt 135.000 kilometer. Prisen er 80.000 kroner, og så har den et servicehæfte, der er proppet med stempler. Og lige netop det vil man gerne se på så gammel en bil. Den er tilmed undervognsbehandlet, og ud fra billederne at bedømme, ser bilen meget original ud. Det trækker op, specielt fordi Mini Copper meget vel kan gå hen og blive en kommende klassiker. Bilen sælges kun til CVR-nummer, hvilket er en måde hvorpå forhandleren prøver at frasige sig garantiordningen, men i dette tilfælde behøver du nok ikke tage det så tungt. Den 1,6-liters Tritec-motor er relativt simpel og solid, selvom den er forholdsvis tørstig, og med det kilometertal og servicebogen, er denne Mini formentlig et godt køb.
du ikke allerede har en cabriolet, så frygt ej. Vi har fundet seks fine sportsvogne med blødt tag, lige fra dem, de fleste kan betale, til dem, de få har råd til. Vi starter med et budget på maksimalt 80.000 kroner. Denne
annoncer fra omkring
1.700 forhandlere og private.
Se mere på biltorvet.dk
Stor motor, lille bil, baghjulstræk, manuelt gear og intet tag – det er den helt rigtige opskrift på en klassisk sportsvogn, og sådan en er BMW Z3. Vi har fundet et eksemplar, som er til salg på Biltorvet, men privat, og det betyder, at der ikke er nogen former for garanti. Men netop denne bil lader også til at være i rigtig fin stand. Kilometertallet på 154.000 er ingenting for den legendariske M52-motor. Motoren yder for øvrigt 192 hestekræfter, og så lyder den måske endnu bedre, end den holder.
Denne Z3 har desværre ikke de originale fælge på og har eftermonterede kromgæller, men derudover er bilen flot og lader til at være velholdt. Og til 159.000 kroner er den et godt bud på en sportsvogn, du kan nyde mange år endnu.
Legenden
Ingen guide til åbne biler uden en Mazda MX-5. MX-5 blev skabt i 1989 efter britisk forbillede, så den skulle både være kompakt og ikke for dyr, men til forskel fra 60’ernes MG’er og Triumph’er, så skulle MX-5 være lige så solid som alle andre japanske biler. Sidenhen er modellen blevet en legende, som har overgået forbillederne, netop takket være kombinationen af sjove køreegenskaber og solid teknik.
Fordi modellen har været i produktion i over 30 år, kan du næsten finde en bil til en hvilken som helst pengepung. Vi har bevidst fundet en lidt dyrere bil, men fra første generation, som nørderne kender som NA. Den er hastigt på vej mod kultstatus, og denne bil har den rigtige 1,6-liters motor med 116 hestekræfter. Bilen er fra 1991 og tilmed ekstremt velholdt, har kun kørt 148.000 kilometer, og så kan den blive din for 135.000 kroner.
Jaguar XKR er bilverdenens svar på en aristokrat, der går til baggårds boksekampe. Modellen er fra det højadelige mærke Jaguar, og bygget på baggrund af deres tidligere sportsvogn XJS. Heldigvis opdaterede man baghjulsaffjedringen, så modellen var teknisk tidssvarende, da XK første gang så dagens lys i 1996. I 1998 kom den hidsige version XKR, og R’et antyder, der er klemt en kompressor ovenpå den 4-l iters V8’er. Det giver masser af effekt – 375 hestekræfter, og et moment som en slæbebåd på 525 Nm. Det gør den elegante, men store cabriolet i stand til at runde 100 km/t på 5,6 sekunder. Jaguar er måske kendt for at lave lækre og luksuriøse biler, men de er ikke kendt for at bygge dem solidt. Så er du interesseret, skal du finde dig et eksemplar med en solid servicehistorie. Vi har fundet et nysynet eksemplar med alle krydser i servicehæftet, som kun har kørt 132.000 kilometer. Den er udstyret med de originale 20 tommer fælge, som var ekstraudstyr i 2000, da bilen blev solgt ny. Bilen havde for øvrigt en nypris på 1,9 millioner kroner, men kan blive din for 300.000 kroner i dag.
Brølet fra V8’eren
Nu er vi oppe i helt andre luftlag, når det kommer til prisen, og det åbner op for reelle drømmebiler. Vi starter med Audi S4 Cabriolet. Vi har fundet et eksemplar på Biltorvet, som koster 300.000 kroner. Det er rigtig mange penge for en bil fra 2005, men netop dette eksemplar har kørt bare 95.000 kilometer, så der burde være mange, mange søndagsture tilbage i denne bil. Og så var nyprisen altså omkring 1,4 millioner kroner. Årsagen skal findes i motorrummet. Her finder vi Audis vidunderlige 4,2-liters V8’er uden trykladning eller hybridssystemer. I stedet har motoren hele 40 ventiler og omdrejninger – masser af omdrejninger! De i alt 344 hestekræfter er først alle ude af folden ved 7.000 o/min, og motoren har en herlig snerrende lyd, når den jages mod det røde felt. Bilen her er tilmed udstyret med manuelt gear, så du kommer i endnu tættere kontakt med køreoplevelsen. Heldigvis er der et firehjulstræk til at kontrollere kræfterne, når 100 km/t ekspederes på bare 5,9 sekunder. Har du penge til det, så er Audi S4 et fascinerende bekendtskab.
Nordlys er elektrisk ladede partikler, der rammer Jordens nordlige magnetfelt. Smukt at skue og helt elektrisk. Samme kan man sige om den nye EQE SUV – et fuldendt design med masser af eksklusivt udstyr som standard – blandt andet MBUX, digitale farvemiljøer, støjreducerende dæk og komfortsæder i ARTICO kunstlæder. EQE SUV har en rækkevidde på op til 568 km og kan lades op til 80 % på lidt over en halv time.
EQE SUV kan snart opleves i City, Hørsholm eller Søborg.