EU-KOMMISSIONEN ANBEFALER
STØRRE BOLIGBYGGERI DANMARK. MEN HVOR LANDER
DEMOGRAFIENS SORTEPER?
Læs mere side 4-5
5 SPØRGSMÅL TIL
SOCIALDEMOKRATIETS
BOLIGORDFØRER
Læs mere side 12
Det nye bolig- og erhvervskvarter på Amager, der er opkaldt efter Bella Center, vokser, og det har her i foråret rundet 3500 beboere. Næste år kommer også et beboerhus med multihal til – Bella Uno. Som noget helt nyt bliver faciliteterne ikke blot tilgængelige for de lokale beboere, men for alle lokale foreninger og idrætsklubber. ”I nye lokalplaner og ved nye byudviklingsområder har Københavns Kommune et krav om, at der skal etableres beboerfaciliteter. Det resulterer ofte i, at der kommer lokaler, som kun bliver brugt få timer i døgnet og ellers ligger øde hen. Vi har i Bellakvarter arbejdet på at skabe nogle gode rammer med flere faciliteter og funktioner, som kan bruges af beboerne og samtidig er åbne for hele lokalområdet. Det giver flere tilbud til beboerne, og det skaber mere liv i området, hvor en stribe spisesteder og butikker også er på vej,” udtaler Saso Nedelkovski, projektudviklingsdirektør i Solstra Development, som udvikler Bellakvarter, i en pressemeddelelse.
Multihallen bliver i to etagers højde og kan bruges til idræt samt forsamlinger, mindre koncerter, teater og andre arrangementer. De samlede beboerlokaler er på over 1400 kvm. og omfatter flere selskabslokaler og møderum, værksteder, et stort køkken samt bad og omklædningsfaciliteter.
Beboerhuset bliver en del af området tæt på Bella Center Metrostation, som får flere spisesteder og butikker – de første åbner dette forår i form af Bellas Coffee Lab med kaffebar og mikroristeri, sushirestauranten Nozomi og det italienske restaurantkoncept DEJ. I begyndelsen af 2024 slår bl.a. Føtex Food og Netto dørene op. Rent praktisk kommer Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune til at varetage drift og administration i tæt samarbejde med Grundejerforeningen Bellakvarter, og såvel beboere som lokale foreninger kan indgå aftaler om at bruge lokaler og faciliteter i Bella Uno.
De danske banker havde et godt 2022. Fraregnet Dansk Banks hvidvaskbøde på 13,8 mia. kr. opnåede sektorens sammenlagt et af sit bedste resultater i nyere tid, målt på basisindtjening. Samtidig var der en flot vækst på udlånet til erhverv på 13 pct. Det fremgår af et notat fra Finanstilsynet om kreditinstitutternes 2022-regnskaber.
Som altid var fast ejendom den største modtager af lån fra bankerne. I alt 258 mia. kr. var ved årsskiftet udlånt til erhvervsejendomme, svarende til 27 pct. af det samlede udlån til erhverv.
Men erhvervsejendommenes andel af den samlede lånemasse faldt i løbet af året. Udlånet til formålet steg med 5 pct., hvilket gjorde kategorien til den, der havde den næstmindste vækst – kun undergået af energisektoren, hvor mange virksomheder som bekendt som følge af de høje energipriser svømmede i likviditet, så der ikke var noget behov for at låne penge i banken. Men specielt handels- og industrivirksomheder søgte og fik højere lån i bankerne sidste år.
Under finanskrisen var det i høj grad udlån til erhvervsejendomme, der sendte en række banker ud over kanten. Dette chok gav anledning til store opstramninger i reguleringen efterfølgende, ligesom banker og realkreditinstitutter også selv på den hårde måde lærte at være mere forsigtige. Realkreditinstitutternes udlån til erhvervsejendomme har ligget stort set fladt siden ca. 2010, selv om ejendomspriserne er steget meget siden dengang. Forsigtigheden synes stadig at råde, selvom finanskrisen nu ligger 15 år tilbage, og mange ting er sket i mellemtiden. I andre lande er man bladret videre til næste kapital i bogen. I USA, f.eks., blev bankudlånet til ejendomme flerdoblet sidste år, fordi virksomhederne skiftede obligationsudlån med banklån med pant i ejendomme – uden at denne trafik har haft nogen væsentlig rolle at spille i den nuværende bankkrise i USA.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen
Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Nicklas Laustsen nicklas@partnermedier.dk
Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
Distribueret i samarbejde med Berlingske
Når en bygning bliver opført, stammer mellem 13 og 18 pct. af klimabelastningen alene fra elforbrug på byggepladsen. Der er altså et stort klimapotentiale, hvis byggevirksomhederne oftere kan skrue ned eller slukke helt for diverse maskiner og aggregater, der står og brummer. Det hjælper en ny løsning, der er udviklet af de unge ingeniører Joachim Skovbogaard og Pernille Krieger, virksomhederne med. Duoen har opmålt strømforbruget på 60 byggepladser og finder bl.a., at mere end halvdelen af elforbruget ligger udenfor normal arbejdstid. Men løsningen får virksomhederne den slags data til rådighed fra deres egne byggepladser, så de hurtigere kan se, hvor der noget at hente.
Joachim Skovbogaard og Pernille Krieger er blandt de otte personer eller teams, der i år har fået del i Spirekasselegatet fra Boligfonden Kuben. Legaterne, som udgør 25.000 kr. på modtager, blev uddelt forrige mandag, oplyser fonden i en pressemeddelelse.
En anden modtager var projektet Urban Tree, der går ud på på en gang at opsamle regnvand og at begrønne byrummet (se billedet). Løsningen består af moduler i hybrid beton med 80 pct. industrielle restprodukter, som stables ovenpå hinanden og begrønnes med planter. Øverst er en krone, som opsamler regnvandet og bruger det til at vande planterne i konstruktionen, så der er minimal drift.
”Vores løsning bidrager positivt til begrønning og biodiversitet i byerne. Det smarte ved Urban Tree er, at det er en fleksibel, selvvandende løsning, der kan placeres direkte ovenpå eksisterende belægninger og ikke kræver nedgravning som andre bytræer eller plantebede,” siger Sophie Krog Agergaard, som er en af udviklerne bag projektet.
FORSIDEFOTO: NICOLAS COSEDIS K ære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
Nicolas Cosedis er professionel kunstfotograf med speciale i luftfoto. Han fotograferer personligt fra et fly af typen Cessna 172. Se flere af hans billeder på instagramprofilen CopenhagenByCosedis eller besøg welovecph.com for mere information. Nicolas har for nyligt på Strandberg Publishing udgivet bogen “Byen fra Skyen”, hvor de bedste af hans billeder er samlet.
BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.
Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag.
Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.
Gennem mange år har solide vækstrater i folketallet skabt økonomi boliginvesteringerne. Men befolkningstilvæksten har været funderet i indvandring, og denne bliver svær at opretholde. På langt sigt er det fødselsrater, der er afgørende, og de er rekordlave – både i herhjemme og i verden omkring os.
Foto: Sten Thorup Kristensen
Boligudgifterne i Danmark er vokset så meget, at EU-kommissionen anser det for kritisk. Situationen herhjemme er enestående efter europæiske standarder. En løsning er at bygge flere boliger, men det vil efterlade et problem med overkapacitet, hvis folketallet snart begynder at skrumpe – hvilket er meget sandsynligt.
Af Sten Thorup Kristensen
Danmarks Statisk spørger hvert år et repræsentativt udsnit af danskerne, hvordan de har det med at betale husleje, terminer og andre boligudgifter. Sidste år oplevede 10 pct. det som en tung byrde, mens yderligere 34 pct. oplevede det som noget byrdefuldt.
Man kan filosofere lidt over, om de i alt 44 pct. er en stor eller lille andel. Men det er i hvert fald den højeste andel i de indtil nu 19 år, Danmarks Statistik har gennemført undersøgelsen. I det første år, 2004, var det blot 25 pct., der i større eller mindre grad oplevede deres boligudgifter som byrdefulde. Det er EU-kommissionen, der hæfter sig ved disse tal i en såkaldt landerapport om dansk økonomi. Rapporten har masser af rosende ord, men disse slutter brat, da man når til boligområdet: Danmark er det eneste land i unionen, hvor boligomkostningerne er så høje, at det anses som kritisk. Det er bl.a. huslejerne i de mange boligejendomme, der er opført de senere år, der trækker i den forkerte retning. Hvor huslejen i gamle ejendomme i de fleste kommuner er underlagt regulering, kan parterne frit aftale huslejer i ejendomme opført siden 1992. Når der er knaphed på boliger, har udlejerne gode kort på hånden i disse forhandlinger om husleje.
En kæmpe udfordring
Mange af udlejerne er medlem af EjendomDanmark. Men i en kommentar udtrykker brancheforeningen enighed med EU-kommissionen om, at der er et problem.
EjendomDanmark mener, at løsningen er at øge investeringerne i nyt boligbyggeri. Det påpeges, at analyser har vist, at der i 2040 kan mangle flere end 300.000 boliger i Danmark.
”Fremtidens behov vil kræve massive investeringer i at skaffe nok boliger. Samtidig står vi overfor en kæmpe udfordring – hvilket også er nævnt i EU-papiret – når vi skal sikre investeringer til klimarenoveringerne af vores ejendomme, så vi får skruet ned for energiforbruget. Begge opgaver bliver spændende at drøfte i forbindelse med regeringens kommende boligpolitiske udspil,” udtaler underdirektør Jan Ellebye.
Balance bliver skubbet
Bliver der bygget flere udlejningsboliger, vil den umiddelbare konsekvens være, at ejendomsselskaber udvider deres forretningsomfang – der kommer flere kunder i butikken.
Men også, at de alt andet lige får sværere ved at opretholde høje huslejer, når balancen mellem udbud og efterspørgsel bliver forskubbet i lejernes favør.
Men en tredje effekt vil få nok så stor betydning: Den demografiske komponent. Det fremtidige boligbehov, som EjendomDanmark refererer til, er beregnet ud fra befolkningsfremskrivninger, der viser et stigende folketal i al overskuelig fremtid. Men der er stor sandsynlighed for, at folketallet snart vil falde, hvilket vil reducere boligbehovet. Sagen er, at der er forskel på en fremskrivning og en
prognose. En fremskrivning er baseret på, at alt i store træk fortsætter som nu – at hyppigheden af fødsler, dødsfald og ud- og indvandring fortsætter ad den nuværende trend. I en prognose foretager man derimod kvalificerede gæt på, hvordan disse parametre vil ændre sig over årene.
Få fødsler, høj indvandring
Her har det langsigtet betydning, at fødselshyppighederne de seneste år er faldet yderligere. Sidste år sneg fødselsraten – antallet af børn, kvinder i gennemsnit får – sig kun i kraft af en afrunding op på 1,6 pct. Det er især kvinder med indvandrerbaggrund, vestlig såvel som ikke-vestlig, der får færre børn end tidligere.
I meget runde tal har en så lav fødselsrate den konsekvens, at hver ny generation bliver en fjerdedel mindre end den forrige.
Problemet kan så afhjælpes med tilvandring, og det sker også i meget stort omfang i disse år. Nettoindvandringen til Danmark er rekordhøj – sidste år flyttede 121.000 personer fra udlandet til Danmark, mens kun halvt så mange flyttede den anden vej.
Men det er formentligt et spørgsmål om tid, før dét holder op igen. Dansk erhvervsliv oplever i disse år en storhedstid, der gør det i stand til at vinde kampen om arbejdskraft. Men historisk har det vekslet, hvilke lande og regioner i Europa, der erhvervsmæssigt har førertrøjen på. Ingen storhedstid varer for evigt.
Dertil kommer, at der bliver mere kamp om arbejdskraften. Det er ikke kun i Danmark, at fødselsraterne er dykket de senere år, fra et i forvejen lavt niveau. Det er et globalt fænomen, og fødselsraten i Danmark ligger faktisk i den høje ende. Problemet er langt mere presserende i andre lande.
Demografisk nedtur
Det korte af det lange er, at folketallene i de fleste rige og mellemrige lande snart begynder at falde – og falde hurtigt. Danmark skal være mere end heldig for at slippe fri af dén tendens. I Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fremgår det, at folketallet vil være ca. 400.000 højere i 2060, end det er i dag. Men det kan lige så godt være 400.000 lavere.
Et faldende folketal betyder mindre behov for ejendomme – herunder boliger. Bygger man mange af dem nu, risikerer man altså, at der vil være et overskud om 10, 20 eller 30 år. Det kan være katastrofalt for ejerne af de boliger, der kommer til at stå til at stå tomme.
Denne langsigtede bekymring ændrer naturligvis ikke på, at der åbenlyst er mange, der har svært at klare deres boligudgifter i disse år, og at de vil være bedre stillet med et højere udbud, der holder huslejerne i ro.
EU-kommissionen hæfter sig ved, at der efter nogle års tilløb er ved at komme gang i opførelsen af almene boliger. Hertil kommer, at det nok i høj grad var de ekstraordinært høje energipriser sidste år, der fik mange til at opleve
boligudgiften som en tung byrde. På længere sigt vil udgifterne til opvarmning formentligt være lavere.
Risiko med ejerboliger
Et element i balancen mellem udbud af og efterspørgsel efter boliger er naturligvis også de mange ejerboliger i Danmark.
Denne del, inklusive finansieringen gennem realkreditlån, er en selvfølge for os. EU-kommissionen har sværere ved at se visdommen i det og beskriver nogle effekter af realkreditsystemet som ”idiosynkratiske”. De mange muligheder for at optage lån med fast eller fleksibel rente, og med eller uden afdrag, for senere at vælge om gennem
konverteringer, giver boligejerne et stort spillerum. Men dermed giver det dem også en tilskyndelse til at stifte gæld, og det har betydet, at danske husholdninger er de mest forgældede i EU. Det indeholder en risiko, som boligejerne ikke mærker det store til i dagligdagen, fordi de stadig har friværdi.
Men også denne risiko kan blive alvor, når og hvis folketallet begynder at skrumpe. Ligesom det kan blive svært at udleje boliger, kan det blive svært at sælge dem, og den almindelige boligejer vil deltage i det samme spil Sorteper som de store udlejere:
Hvem er det, der skal eje de boliger, der ikke længere vil være brug for?
KIRKBIs eget krav til et lavere CO2-aftryk kommer blandt andet til at gælde for en helt ny bydel, Travbyen, som selskabet i øjeblikket opfører på en forhenværende travbane i Billund. Travbyen skal blandt andet bidrage til den grønne omstilling ved at fremme byggeri med et meget lavt klimaaftryk. Størstedelen af de 500 planlagte boliger vil blive opført i træ. Men det er også planen, at KIRKBI vil opføre to forsøgshuse i området, hvor der vil blive anvendt en række nye materialer for at få erfaring med, hvordan de virker - for eksempel ler eller strå. Illustration: KIRKBI.
En fælles europæisk standard for, hvordan CO 2 udledningen beregnes på byggematerialer, og mere vidensdeling i ejendomsbranchen. Det er på ønskesedlen hos KIRKBI, der har sat barren højt for sine byggerier og eksperimenterer med nye materialer.
Af: Stine Rud Skov
Med indgangen til 2023 indførtes nye klimakrav i bygningsreglementet for at nedsætte CO2-udledningen fra byggeriet. Kravene skal medvirke til at nedbringe klimaaftrykket og modne ejendoms- og byggebranchen til at bygge med lavere aftryk på klimaet. Et af de selskaber, der længe har arbejdet målrettet for at finde frem til løsninger, der holder CO2-aftrykket nede, er KIRKBI.
”Det er essentielt for os at sikre omtanke for miljø og en højere grad af bæredygtighed i byggeprojekterne. Derfor går vi efter det mere bæredygtige materialevalg, hvor det er muligt,” siger Steen Pedersen, Head of Global Real Estate i KIRKBI.
Efterlyser europæisk standard
Ifølge de nye klimakrav skal der blandt andet udarbejdes en LCA-beregning (livscyklusvurdering) for nybyggerier over 1.000 m2. Beregningen giver et billede af ejendommens miljøpåvirkning over de næste 50 år. Samtidig er der indført en lavere CO2-grænseværdi for nyopførte ejendomme, hvor udledningen ikke må overstige 12 kg CO2 per m² per år. KIRKBI hilser de nye krav velkomne, men savner en fælles europæisk standard for, hvordan CO2-udledningen beregnes på de forskellige byggematerialer.
”Vi opfører ejendomme i både Danmark og udlandet, og her oplever vi, at LCA beregnes forskelligt i de enkelte lande. Så længe der ikke er en mere strømlinet tilgang, er det svært at sammenligne og udveksle viden,” siger Steen Pedersen. Derudover efterlyser han, at beregningen tager bedre højde for den reelle levetid på ejendomme, men også genbrug. ”Ejendomme holder gerne længere end 50 år, og den dag de
rives ned, kan materialerne ofte genbruges i øvrige byggerier. Det tager LCA-beregningen ikke hensyn til.”
Skridtet videre
Selvom de nye klimakrav er høje, har KIRKBI valgt at tage skridtet videre. Frem for det lovbestemte maksimum på 12 kg CO2 per m2 om året har selskabet sat sig som mål at sænke niveauet til maksimum otte kg. At mindske CO2aftrykket er nemlig et af fokusområderne i virksomhedens bæredygtighedsstrategi på ejendomsområdet og noget af det, KIRKBI lægger mest vægt på, når de opfører og renoverer ejendomme. Målet er blandt andet at få erfaringer med byggematerialer, der på sigt kan skubbe den samlede ejendomsbranche i en mere bæredygtig retning.
”For at nå i mål skal vi formentlig begynde at anvende materialer, der ikke er særlig brugt på nuværende tidspunkt,” siger Steen Pedersen. Derfor arbejder KIRKBI tæt sammen med sine rådgivere og entreprenører og indhenter blandt andet selv inspiration fra udlandet.
”Både vores rådgivere og entreprenørerne er usikre på noget af det, vi beder dem om at udføre. Derfor er vi i tæt dialog om det, vi observerer i udlandet, som synes at virke. Blandt andet har vi været i London for at høre om, hvilke processer der ligger i at opføre træhuse,” siger Steen Pedersen.
Træ er vejen frem
En større anvendelse af træ i byggeriet vil være én af vejene til at opnå et lavt CO2-aftryk. Træ som byggemateriale er noget, KIRKBI har arbejdet stadig mere med siden 2015,
hvor selskabet opførte en trætilbygning til hovedsædet i Billund. Både KIRKBI og deres byggerådgivere lærte noget af processen, som de har kunnet tage med sig videre i fremtidige byggerier.
”Blandt andet er vi blevet opmærksomme på, hvordan træet arbejder på forskellig vis, hvor svært det kan være at skabe holdbare samlinger, og hvilke typer træ der virker. De erfaringer, vi har opnået, betyder, at der er mange ting, vi gør anderledes i dag,” fortæller Steen Pedersen.
Behov for vidensbank
Netop vidensdeling og samarbejde er vigtigt for at komme i mål med at sænke CO2 -udledningen.
”Vores designkrav på de otte kg CO2 er ikke nemt at leve op til i alle tilfælde. Ejendomsbranchen, arkitekter, ingeniører og bygherre er meget interesserede i at finde en måde at komme ned i aftryk, men der mangler generelt viden om CO2-neutrale byggematerialer,” siger Steen Pedersen og fortsætter: ”Vil vi udvikle os som branche, er der brug for en fælles vidensbank, hvor vi kan lade os inspirere og få overblik over de løsninger og produkter, der findes og virker. Det vil også bidrage til at give de mindre spillere et løft.”
Om LCA-beregningen
Hensigten med en LCA-beregning er at beregne klimapåvirkningen af bygningens livscyklus – fra produktion af byggematerialer, opførelse og bygningsdrift til nedrivning eller genbrug.
STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.
EJENDOMSADVOKATEN
Warranty & Indemnity-forsikringer (W&I-forsikringer) har vundet stor udbredelse på ejendomsmarkedet, men W&I-forsikringer rummer både fordele og ulemper, som en køber og sælger skal være opmærksomme på i en ejendomstransaktion.
En ejendomstransaktion vil for en sælger ofte medføre risici i form af et muligt ansvar overfor køberen. W&I-forsikringen kan give sælger tryghed i forhold til ikke at blive mødt med garantikrav efter gennemførelsen af transaktionen.
Hvad dækker en W&I-forsikring?
En W&I-forsikring dækker det økonomiske tab, som en køber kan bevise at have lidt som følge af et konstateret brud på en garanti i overdragelsesaftalen.
Hvis en køber er opmærksom på, eller bliver bekendt med et specifikt forhold (oftest igennem sine due diligenceundersøgelser) dækker en W&I-forsikring ikke.
En W&I-forsikring dækker normalt ikke garantier baseret på svigagtig adfærd fra sælgeren, fremadskuende garantier, forhold opdaget mellem Signing og Closing, samt specifikke transaktionsbetingede undtagelser.
Hvornår er en W&I-forsikring relevant?
Vi ser en klar tendens til, at W&I-forsikringer bliver mere og mere udbredte i ejendomstransaktioner. I dag anvendes W&Iforsikringer almindeligvis i større ejendomstransaktioner, og hvor køber og sælger er udenlandske parter. Det er særligt kapitalfonde, der benytter sig af W&I-forsikringer, fordi
en kapitalfond ofte har bagvedliggende forpligtelser over for kapitalfondens investorer, og dermed gerne vil kunne disponere frit over købesummen.
Hvis køber støder på forhold eller ønsker garantier, der er omfattet af ovenstående undtagelser, skal det overvejes, om det giver mening at tegne en W&I-forsikring. I det tilfælde vil en mere brugbar løsning være at forhandle et afslag i købesummen eller aftale en specifik skadesløsholdelse fra sælger.
På markedet i dag er det oftest køber, der tegner W&Iforsikring - typisk på initiativ af sælgeren - og køber betaler forsikringspræmien.
Det medfører samtidig, at købers accept af at betale for forsikringen gøres til et konkurrenceparameter mellem flere potentielle købere.
En delt betaling af forsikringspræmieren mellem køber og sælger ses imidlertid også. Det vil være parternes forhandlingsposition, der er afgørende for den endelige fordeling af forsikringspræmien.
Fordele og ulemper
Fordelen ved W&I-forsikringen for en sælger er at kunne opnå tryghed i forhold til ikke at blive mødt med garantikrav efter gennemførelsen af transaktionen. Hermed kan sælger opnå et ”clean exit”, da køber skal rette sit krav direkte mod W&I-forsikringsselskabet og ikke direkte mod sælger. Herudover kan sælger undgå at skulle stille økonomisk sikkerhed bag stillede garantier, typisk i form af tilbagehold i
købesummen. W&I-forsikringen erstatter netop købers behov for sådanne sikkerhedsstillelser.
Fordelen ved en W&I-forsikring for køberen er, at det øger køberens attraktivitet i forhold til andre potentielle købere. Desuden kan køberen eliminere risikoen for, om sælgeren har tilstrækkelig likviditet til at dække eventuelle garantibrud og -krav, som måtte opstå efter transaktionen.
Endelig kan en W&I-forsikring medvirke til at fremme det gode samarbejde og relationen mellem køber og sælger, fordi svære forhandlinger vedrørende garantier og eventuel sikkerhedsstillelse helt kan undgås.
En af ulemperne ved at tegne en W&I-forsikring er, at der er en række potentielle faldgruber og typer af risici, der ikke kan afdækkes med en W&I-forsikring, og som begge parter bør forholde sig grundigt til.
Herudover bliver processen for transaktionen mere kompleks, hvilket blandt også skal ses i lyset af, at forsikringsselskabet vil stille større krav til due diligenceundersøgelserne som betingelse for forsikringsdækning.
Slutteligt medfører en W&I-forsikring, at transaktionen medføres forøgede omkostninger.
Parterne i en transaktion bør derfor altid nøje overveje, hvorvidt det vil være gavnligt og hensigtsmæssigt at tegne en W&I-forsikring for den konkrete transaktion.
“Vi ser en klar tendens til, at W&I-forsikringer bliver mere og mere udbredte i ejendomstransaktioner.”
Selvforkælelse, sundhed og ikke mindst kreative caféer dukker op mange steder i gadebilledet. Eksperter fra EDC Erhverv Poul Erik Bech forklarer om baggrunden – og hvorfor nogle af tendenserne også breder sig til mindre byer, end de fleste nok ville have troet.
Medierne beretter jævnligt om butikker eller kæder, som lukker eller er presset af nethandel, men tomgangen for butikslokaler ligger ifølge Ejendomstorvet.dk på et historisk ret lavt niveau, lidt under 3%. Gadebilledet og butikslivet ændrer sig nemlig konstant – der opstår hele tiden nye butikker og spisesteder og helt nye tilbud til forbrugerne. Et af de stadig ret nye tilbud er kreative caféer, hvor kunderne både kan drikke en kop kaffe og være kreative, fx ved at fremstille keramik eller egne smykker.
Populære caféer
Frank Heskjær, chef for detail i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, siger: ”Det er en ny måde at mødes på, fx en vennegruppe eller familie – eller som teambuilding for en arbejdsplads. Og det er blevet ekstremt populært. Det hænger nok sammen med, at det under Coronanedlukningerne blev meget udbredt at være kreativ med fx at strikke og hækle, så mange har vænnet sig til, at de gerne vil involveres og selv skabe noget, fx keramik eller smykker.” Selv om de kreative caféer er et forholdsvis nyt fænomen, er der allerede flere kæder herhjemme. ”De to mest kendte er nok Creative Space og Smykbar med fem og fire afdelinger over det meste af landet. Men vi ser også lokale eller regionale kæder som fx Art by Me med tre jyske afdelinger,” siger Frank Heskjær.
Når ud i mellemstore byer En god del af de kreative caféer ligger enten i hovedstaden eller de øvrige større byer, Odense, Aalborg og Aarhus. De gælder fx 11 af de 12 afdelinger, som Art by Me, Creative Space og Smykbar foreløbig har tilsammen. Men der er ikke kun tale om et storbyfænomen, understreger Frank Heskjær: ”Der er allerede åbnet en del kreative caféer i mellemstore og knap så store byer, og jeg forventer, at vi vil se endnu
flere. Men måske bliver nogle af dem så drevet på en anden måde, fx med begrænset åbningstid eller delvist baseret på frivillig arbejdskraft, som vi ser med nogle butikker med genbrugstøj.” Nordsjælland har sin egen lille kæde af kreative caféer i form af Pensler & Perler, der har to lokationer i Nordsjælland og er på udkig efter flere lokationer. ”Pensler & Perler havde allerede en café i Helsingør, og vi formidlede lokalerne, da kæden i foråret valgte at flytte sin første café fra Charlottenlund nord for København og herop til Hillerød. Caféen er meget godt besøgt, og den er en del af en bredere tendens med selvforkælelse, inddragelse og kreativitet – i år har Hillerød også fået to små kaffebarer og en chokoladeforretning,” siger Jacob Lunding, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland.
Danskerne forkæler sig selv
En anden tendens i gadebilledet er, at der kommer flere klinikker og tilbud inden for skønhedsprodukter og personlig pleje – og at nogle af de eksisterende udvider. Det afspejler, at Danmarks Statistik kan melde om en kraftig stigning i forbruget hér.
”I kølvandet på Corona og den høje inflation vil vi gerne forkæle os selv. I krisetider vil mange gerne gøre mere ud af sig selv og sparer så på bøfferne og bruger måske mindre offentlig transport. Vi ser flere negleklinikker; her kommer høj som lav, og fx udvider kirurgiske klinikker. Og mens tatovører før lå nede i en kælder, så er tatoveringer blevet allemandseje. Bare her i Aarhus er der nok kommet 15 tatovørbutikker,” siger detailchef Frank Heskjær fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus. En tilsvarende vurdering kommer fra Steffen Falch, erhvervsrådgiver i EDC Erhverv Poul Erik Bech København:
”Forbruget inden for fx skønhedsbehandlinger og velvære stiger i krisetider, for vi vil stadig forkæle os selv, og forbrugerne har stadig penge,” pointerer Steffen Falch, der tidligere i år hjalp skønheds- og velværebutikken TAKE A BREAK Spa med at finde større og mere velegnede lokaler på Frederiksberg.
Kurser i kaffe
Som andre eksempler på danskernes trang til selvforkælelse peger Steffen Falch på mad og drikke.
”Der er heller ikke nedgang for takeaway eller kaffebarer. Tværtimod dukker der kaffebarer og caféer op i lidt mindre byer. Det skyldes nok, at vanerne fra studietiden i de større byer bliver taget med, når mange fx får børn og flytter ud i mindre byer med lavere boligpriser. Så vil de ikke undvære cafélivet, og dén efterspørgsel giver grobund for kaffebarer og caféer i mange byer.”
Samtidig bruger flere danskere tid på selv at tilberede mad og brygge kaffe. ”Tidligere blev vinsmagning meget populært og siden ølsmagning med de mange mikrobryggerier og hjemmebryg. Nu vil mange forkæle sig selv ved at blive bedre til at tilberede mad eller til at brygge mange forskellige slags kaffe, fx ved at tage kurser i avanceret madlavning eller som barista,” siger Steffen Falch.
I dag tilbyder adskillige butikker kaffe-, espressomaskiner og gastrogear, altså avanceret udstyr til madlavning, rettet mod almindelige forbrugere, fremhæver Steffen Falch: ”Det gør fx en butik som Spinchy på Gl. Kongevej, en af de store forretningsgader på Frederiksberg. Vi hjalp med at skaffe detaillokalerne, og Spinchy supplerer sit salg af udstyr med bl.a. kaffekurser. Her er involvering og selvforkælelse igen en del af tilbuddet til kunderne.”
En netop vedtaget lov, der strammer sanktionsmulighederne for rådgivere ved ejendomshandler, gav Folketinget anledning til at diskutere, hvordan ejendomsvurderinger skal foregå. Som den absolutte hovedregel skal der ske personlig besigtigelse. Denne holdning står i skarp kontrast til, hvad staten selv planlægger for sine ejendomsvurderinger.
Til oktober er det ti år siden, at den daværende S-SFRegering nedsatte det såkaldte Engberg-udvalg, og dermed påbegyndte arbejdet med et nyt system til at udfærdige skattemæssige ejendomsvurderinger.
Undervejs har der været talrige forsinkelser og budgetoverskridelser i arbejdet. Den helt store knast er, at man insisterer på, at vurderingerne skal foretages maskinelt, således at en computer spytter et tal ud, baseret på tilgængelige data. Det har vist sig at være nemmere sagt end gjort, og endnu mangler man at bevise, at det overhovedet kan lade sig gøre.
Men man holder stædigt næsen i sporet, ansporet af en forligskreds på Christiansborg, der foruden to af de tre regeringspartier består af LA, Konservative og de radikale. Så meget mere modsætningsfyldt er det, at Folketinget kun som en absolut undtagelse tillader maskinelt beregnede ejendomsvurderinger i privat regi. Her skal det foregå på den meget traditionelle måde, at man kombinerer data med en personlig besigtigelse af den pågældende ejendom.
Enstemmigt vedtaget
Paradokset fremgår af et lovforslag, som i sidste uge blev vedtaget i Folketinget med opbakning fra samtlige partier. Den nye lov handler egentligt om noget helt andet: Den giver udvidede muligheder for at sanktionere ejendomsmæglere, der sjusker eller bryder regler. F.eks. er det nu muligt betinget
at frakende ejendomsmæglere retten til at udøve deres erhverv, og i bunden af skalaen får Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere mulighed for at udtale i kritik i sager, hvor forholdet er for småt til, at det udløser en advarsel. Som en del af dette skal køberes rådgivere underlægges lov om formidling af fast ejendom, forkortet LOFE. Der er typisk tale om advokater, der hidtil har stået til ansvar i forhold til loven om juridisk rådgivning. Med ændringen var der også behov for regler i de tilfælde, hvor køberrådgiveren oplyser sin kunde om markedsværdien af en ejendom. Og her kommer betænkeligheden ved vurderinger foretaget uden at have set ejendommen: I den reviderede LOFE’s paragraf 49 hedder det, at ”foretages værdiansættelsen uden fysisk besigtigelse af ejendommen, skal den erhvervsdrivende oplyse køberen skriftligt herom.” I paragraffens stk. 2 tilføjes det, at når rådgiveren kommer med et uforpligtende prisoverslag, uden at have besigtiget ejendommen, skal kunden ”udtrykkeligt” oplyses om såvel det uforpligtende element som om fraværet af besigtigelsen.
God ejendomsmæglerskik
I det oprindelige lovforslag var formuleringen endnu skarpere. Den blev mildnet på foranledning af Liberal Alliances Lars-Christian Brask, der i et spørgsmål til erhvervsminister Morten Bødskov påpegede, at nogle online-rådgivere bruger enten 3D-scanninger af ejendommen
eller tilstandsrapporter som et alternativ til en personlig besigtigelse.
I sit svar erkendte Bødskov, at den oprindelige formulering kunne så tvivl om, hvorvidt det ubetinget skulle være en pligt for købers rådgiver at besigtige en ejendom, før rådgiveren udtalte sig om værdiansættelsen.
Ministeren oplyste videre, at hensigten var at lave regler, der svarer til de regler, der allerede fandtes for sælgeres rådgiver – altså ved den helt almindelige, klassiske ejendomsmæglerfunktion. Her er det hovedreglen, at mægleren skal se ejendommen. Der kan være undtagelser fra denne regel, men mægleren skal være meget sikker på, at en af disse undtagelser er relevante, før han eller hun foretager en vurdering fra skrivebordet.
”Ved værdiansættelsen af ejendommen skal ejendomsmægleren bl.a. tage hensyn til markedsforholdene, ejendommens beliggenhed og indretning samt bygningernes alder og stand. Derfor kræver værdiansættelse uden fysisk besigtigelse, at ejendomsmægleren ad anden vej er opmærksom på og bekendt med disse forhold. Det kan være i strid med god ejendomsmæglerskik, såfremt en ejendomsmægler foretager værdiansættelse af en ejendom uden fysisk besigtigelse,” skrev Morten Bødskov i svaret til Lars-Christian Brask.
Det vil kræve store mængder af penge og arbejdskraft at gennemføre det kommende bygningsdirektivs krav om, at alle ejendomme skal løftes op til mindst energimærke E. Ministersvar i Folketinget viser, at der er meget lidt klarhed over, hvor disse ressourcer skal komme fra.
EU kan godt beslutte, at bygningsmassen i Europa skal opgraderes drastisk i henseende til energieffektivitet – og gør det efter alt at dømme også senere på året. Derimod kan man ikke beslutte, at bygningernes ejere har pengene til at få arbejdet udført, endsige at der er nok håndværkere nok til at udføre det. Her ligger man under for virkelighedens snærende begrænsninger.
At dømme efter en række ministersvar til Dansk Folkepartis Nick Zimmermann synes man i hvert fald på dansk grund endnu ikke at have forholdt sig til disse begrænsninger.
Dermed er der risiko for et større kaos, når det kommende bygningsdirektiv, der altså står til at blive vedtaget her i 2023, i de følgende år skal implementeres i dansk lovgivning.
Som tidligere omtalt her i sektionen er et vigtigt punkt i direktivet, at alle erhvervsejendomme, herunder boligudlejningsejendomme, senest i 2027 skal være løftet op i det europæiske energimærke E (som ikke er helt sammenfaldende med det tilsvarende danske energimærke). Ejerboliger får respit til 2030. Lidt længere ude i fremtiden skal alle ejendomme minimum være i energimærke D.
Venter med at tage stilling
På dansk og europæisk plan er der tale om en gigantisk opgave, og den skal betales af ejendommenes ejere. Men hvad stiller man op, hvis ejerne hverken har eller kan låne disse penge? Det har Nick Zimmermann spurgt
klimaminister Lars Aagard (M) om. Problemet kan være særligt påtrængende i udkantsområder, hvor banker og realkreditinstitutter er mest forbeholdne med at yde lån til boliger og ejendomme.
”Det er altid vigtigt at have for øje, hvordan regulering påvirker de borgere, den vedrører. Det skal vi selvfølgelig også i denne sammenhæng. Derfor går Danmark ind i forhandlingerne med udgangspunkt i den danske forhandlingslinje og arbejder for, at danske interesser bliver varetaget bedst muligt. Hvordan Danmark i praksis vil efterleve kravene, afhænger af trilogforhandlingerne. Derfor vil der først tages stilling hertil i implementeringen af bygningsdirektivet,” skriver ministeren i svaret.
Trilogforhandlinger foregår mellem rådet, parlamentet og kommissionen. Her har Danmark altså kun en meget lille stemme i kraft af regeringens deltagelse i ministerrådet.
Og det korte af det lange er, at man først vil forholde sig til finansieringen, når det er for sent at ændre på reglerne – når direktivet er vedtaget, og Danmark er forpligtet til at gøre det til national lov.
Knap arbejdskraft
Meget større klarhed er der ikke, når det kommer til, hvordan de nødvendige håndværkere skal findes. I sit svar om dette betoner Lars Aagaard, at behovet for arbejdskraft til at opfylde bygningsdirektivets krav skal ses i sammenhæng
med behovet for arbejdskraft til den grønne omstilling i øvrigt, og han opremser nogle af regeringens planlagte initiativer for at udvide arbejdsstyrken og øge dens kvalifikationer.
Men ministeren angiver ikke noget bud på, hvor meget arbejdskraft der skal til for at opfylde bygningsdirektivets krav, endsige for at gennemføre grøn omstilling i øvrigt. Dermed er man lige vidt i henseende til at vide, om der vil være arbejdskraft nok til, at det overhovedet er realistisk, at de mange planer bliver virkelighed.
Lidt større klarhed er der om, hvorvidt et krav om, at alle nye bygninger skal have solceller på taget, også gælder, hvis man opfører et skur. Det gør det sandsynligvis ikke. Det vil, som det ligger nu, kun være opvarmede bygninger, kravet gælder for, idet det dog alligevel kan komme til at gælde for alle erhvervsmæssige lagerejendomme og garager.
Blue Capital, der udbyder projekter med ejendomme til dagligvarehandel og populære specialbutikker, kan for tiden give sine investorer driftsafkast på ca. 20 pct. Automatisk huslejeregulering ved inflation hjælper til. Men for store dele af detailhandlen har de fysiske butikker også henover coronaen vundet armlægningen mod nethandlen.
Af Sten Thorup Kristensen
Er der en recession på vej? Det spørgsmål har gennem snart halvandet år delt økonomerne. Når der stadig er tvivl, og recessionen ikke bare er rullet ind over os, trods krig, inflation og rentestigninger, skyldes det, at der er dele af økonomien, der kører fortrinligt.
Det rækker også ind over ejendomsbranchen. Projektudbyderen Blue Capital, der udbyder projekter med detailhandelsejendomme til en kundekreds på næsten 500 private investorer, er et eksempel på det.
Selskabet er ved at færdiggøre sit årsregnskab for 2022, og det viser en vækst på bundlinjen på 28 pct. Det skyldes bl.a., at man har sat flere projekter i søen.
Nok så bemærkelsesværdig er det, at afkastet fra driften er vokset til pæne 17,7 pct. For 2023 budgetterer Blue Capital med et endnu højere afkast, nemlig på 20,3 pct. Det gælder i forhold til oprindelige indskud i projekter, der nu har mindst to fulde driftsår bag sig.
Huslejeregulering efter indeks
Inflationen er en god del af baggrunden for de voksende afkast, der kommer investorerne til gode. Ifølge lejekontrakterne med dagligvarekæderne, og med specialbutikker som Jysk, T. Hansen Elgiganten og Jem & Fix, reguleres huslejen automatisk med nettoprisindekset.
Men den type af ejendomme, som Blue Capital beskæftiger sig med, har også stået sig langt bedre i den strukturelle udvikling i detailhandlen, end man turde håbe på tilbage i slutningen af 10’erne – før corona og krig. Dengang var den frembrusende nethandel mere eller mindre alene om at sætte den strukturelle dagsorden for detailhandlen. Nethandlen har da også taget yderligere markedsandele inden for f.eks. beklædning. Men netop i dagligvarehandlen kan man i dag tværtimod konstatere, at den ”gammeldags”, fysiske måde at gøre tingene på står tilbage som den store sejrherre. ”Coronaen var den ultimative test for, om nethandel ville blive stort indenfor dagligvarehandel. Og det blev det ikke,” konstaterer Martin Kibsgaard Jensen, adm. direktør i Blue Capital.
Under pandemien igangsatte bl.a. Salling Group en offensiv, hvor kunderne kunne bestille dagligvarer på nettet. Men disse løsninger er siden blev indskrænket igen, med en forklaring om, at de aldrig vil blive en stor forretning, men mere skal ses som en service til en mindre kundegruppe, der er villig til at betale omkostningerne til levering på hjemmeadressen.
Nemlig.com, der kun har salg af dagligvarer på nettet, findes stadig, men er også stadig underskudsgivende. Og måske mest opsigtsvækkende: Amazon, der indtil 2019 blev betragtet som ulven i skoven, der før eller siden ville angribe dansk dagligvarehandel, har endnu ikke rørt på sig. I mellemtiden har denne koncern også fået andre problemer at slås med – på verdensplan overvurderede den sit umiddelbare vækstpotentiale, hvilket førte til overinvesteringer, så opgaven her og nu består i at rebe sejlene; ikke i yderligere ekspansion.
Den fysiske detailhandels konkurrencefordel har imidlertid også vist sig i segmenter uden for den egentlige dagligvarehandel. Det gælder typisk dem, som slår sig ned i såkaldte boksbutikker i omegnen af mellemstore byer. Også her er Blue Capital blandt udlejerne.
Martin Kibsgaard Jensen fremhæver f.eks., at Jem & Fix under pandemien gav kunderne muligheden for såkaldt click & collect, hvor man kunne vælge og betale varen hjemmefra. Men denne løsning var for omkostningstung til at fortsætte, da det ikke længere var et tema at holde afstand for at undgå smittefare.
Dagligvarebutikkerne oplevede ekstra omsætning under coronaen. Samtidig gav pandemien anledning til den endelige styrkeprøve mod den netbaserede dagligvarehandel. Denne kamp vandt de fysiske butikker. Det kommer investorerne i butiksejendommene til gode. Billedet er fra Coop365 i Værløse, som Blue Capital udbød som projekt i marts.
PR-foto
Hvordan vil SVM-regeringen gå sammen om en fælles boligpolitik, hvilken rolle spiller ejendomsbranchen for et mere bæredygtigt Danmark, og hvad er det, lejeboliger kan? Det kommer Thomas Monberg, boligordfører fra Socialdemokratiet, med sit bud på.
Boligpolitik har i mange år været præget af stærke ideologiske holdninger. Hvordan ser du perspektiverne i, at SVMregeringen kan samles om en fælles boligpolitik?
Partierne har en fælles ambition om, at Danmark skal være et godt sted at bo. Vi ønsker et boligmarked, hvor der er plads til alle, og samtidig skal det være stabilt. Priserne på boligmarkedet varierer meget, og udsvingene behøver ikke at være så store som dem, vi ser i dag. Det giver destabilitet frem for stabilitet. Derudover ønsker vi et mere grønt boligmarked. Det er vigtigt, at vi regulerer med omtanke, når det handler om boligmarkedet. Smider du en sten i vandet her, rammer skvulpene mange. Vi har et boligudspil på vej, og der vil være mange forskellige parametre, der spiller ind. Vi kommer til at overveje hele boligområdet.
Fremskrivninger af boligefterspørgslen angiver, at der vil komme stigende efterspørgsel efter private lejeboliger frem mod 2040. Inddrager I disse fakta i jeres boligpolitik? Det er en vigtig rettesnor for os, hvordan den demografiske udvikling bliver. En del af udviklingen og udfordringerne vil være forskellig fra kommune til kommune og op til dem at håndtere. Fra politisk hold skal vi have boligudvikling med i tankerne, når vi anlægger veje og stationer, der fører mod Aarhus og København. Det skal være hurtigt at komme ind til bymidten, og vi skal have gode offentlige transportmidler. Men vi skal også passe på vores landzoner. I mange landdistrikter vælter man huse, og de kommer jo aldrig igen. Det er også lidt farligt. Vi er ikke færdige med at kigge på, hvordan vi udnytter landzonerne bedre. Vi ønsker et Danmark i bedre balance.
Hvordan ser du private lejeboligers rolle på boligmarkedet i forhold til andre boligformer som for eksempel almene?
Jeg har selv været med til at udarbejde lokalplaner, hvor der både var almene boliger, andels- og private lejeboliger i samme lille område.
Jeg synes, der er nogle gode perspektiver i at blande boformerne og bo sammen med nogen, der ikke minder om en selv. Jeg ser derfor heller ikke et modsætningsforhold mellem almen og privat udlejning, til gengæld mener jeg, de kan supplere hinanden. At bo til leje i en privat lejebolig er på nogle områder ikke så forpligtende som at bo i en almen bolig, hvor der er mange ting, man er fælles om. Lejeboliger er et mere frit alternativ, der ikke kræver ret meget andet, end at du har penge til at flytte ind og betale husleje. Private lejeboliger er også mere tilgængelige, da du ikke behøver at være skrevet op i mange år for at få adgang til en bolig.
Hvordan ser du ejendomsbranchens rolle i forhold til et mere bæredygtigt Danmark?
Jeg ser det som en rolle, vi alle sammen har. Men derudover er det klart, at ejendomsbranchen er en vigtig medspiller på området. I meget nybyggeri bliver bæredygtighed heldigvis allerede indtænkt, så det handler særligt om at få renoveret den eksisterende boligmasse i en mere bæredygtig retning. Noget skal renoveres og noget rives ned med henblik på at genbruge materialer.
Jo flere der kaster sig over grønne investeringer ift. at vedligeholde og forbedre ejendommene, og jo større efterspørgslen bliver, jo billigere vil det forhåbentlig også blive.
Rykker de store spillere, bliver det som regel også nemmere for de mindre. Og så er der hele diskussionen om, hvordan man sikrer, at ejer tjener de grønne investeringer hjem. Det er farligt for mig at svare på, men det skal vi kigge ind i: Hvordan sikrer vi grønnere lejeboliger?
Hvordan sikrer vi investeringer til nye boliger, hvis de aktuelle udfordringer med inflation og høje renter varer ved?
Vi har haft nogle rigtig gode år i forhold til ejendomsinvesteringer, fordi renten har været lav, og man ikke har tjent ret meget på obligationer. Mange pensionskasser har derfor villet investere i ejendomme, og det er mit indtryk, at det har været nogle rigtigt gode år at bygge i. Den store efterspørgsel omkring byerne ser jeg fortsætte, og jeg tror, at investeringer i disse områder bliver gunstige de næste mange år frem. Jeg er mere bekymret for, at vi kommer til at mangle jord inde i de centre, hvor folk gerne vil bo. Derfor skal vi også bygge noget uden for storbyerne. Her skal vi indtænke infrastrukturen. Den har stor betydning for, hvor man vil opføre private lejeboliger fremover.
Siden interviewet er der indgået en ny bygge- og boligaftale med øje for bæredygtigt byggeri og handicappedes adgangsforhold.
“
Jeg synes, der er nogle gode perspektiver i at blande boformerne og bo sammen med nogen, der ikke minder om en selv.”
Thomas Monberg, boligordfører Socialdemokratiet
Scan QR-koden
og se sagen online
Colliers udbyder på vegne af U/NORD S/I 20.000 m² boligbyggeretter beliggende på 49.634 m2 grundareal i attraktivt byudviklingsområde i Helsingør.
Ejendommen benyttes i dag til undervisning, og sælger bliver i en del af ejendommen på en tidsbegrænset lejekontrakt. Nedrivning af de eksisterende bygninger kan således ske i to etaper, imens der er lejeindtægt på en del af arealet.
Boligbyggeretterne udbydes i henhold til cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 – Cirkulære om salg af statens faste ejendomme. Udbudsmaterialet kan rekvireres ved skriftlig henvendelse til Colliers International Danmark A/S - e-mail: ditlev.juul@colliers.com
Et tilbud skal afgives skriftligt og angives som fast beløb i henhold til udbudsvilkårene. Tilbuddet skal afgives i en lukket kuvert mærket „Tilbud på matr.nr. 55bh, Helsingør Overdrev, Rasmus Knudsens
Vej 9, 3000 Helsingør“ til: Colliers International Danmark A/S, Toldbodgade 33, 1253 København K, personligt mod kvittering eller pr. anbefalet post, således at tilbuddet er fremme senest den 14. juni 2023 kl. 12.00. Åbning af tilbuddene finder sted kl. 13.00 på samme adresse. Det vil ikke være muligt at overvære åbning af tilbuddene.
Sælger forbeholder sig ret til at vælge frit mellem de modtagne tilbud, eller forkaste dem alle.
Sag C-008438
LEJE 600 KR./M² FØRSTE ÅR
LEJEMÅL FRA 513-1.043 M²
FAKTA
• Amager Strandvej 60-64, 2300 København S
• Leje kr. 1.200 pr. m² ekskl. drift og forbrug
• Energiklasse: D
Øresund St. 550 m
Motorvej E20 4 km
Københavns Lufthavn 4,3 km
HIGHLIGHTS
• Lejemål på 513 m², 786 m² eller 1.043 m² i ét plan
• Åbne og lyse lejemål med godt indeklima og mulighed for at skabe effektiv indretning
• Nyistandsatte lejemål i rå og industriel stil med synlige installationer
• Lækker, fælles personalerestaurant
• Gode parkeringsmuligheder
REFERENCEFOTO
LEJEMÅL FRA 612-2.936 M²
FAKTA
• Tavleholmsvej 4C, 2600 Glostrup
• Leje kr. 800 pr. m² ekskl. drift og forbrug
• Energiklasse: B
Buslinje 9A og 93N 250 m
Motorring 3 400 m
Glostrup St. 1,4 km
HIGHLIGHTS
• Op til 34 arbejdspladser
• Mulighed for hurtig overtagelse
• Godt indeklima med ventilation og køl
• Store ovenlysvinduer
• Egen indgang fra Tavleholmsvej
• Gode parkeringsfaciliteter og mulighed for etablering af el-ladestandere
LEJE
FAKTA
• Borgmester Christiansens Gade 50, 2450 København SV
• Leje kr. 1.100 pr. m² ekskl. drift og forbrug
• Energiklasse: C
Sluseholmen Metro (2024) 250 m
Sydhavn St. 1 km
Motorring 02 ca. 5 min.
HIGHLIGHTS
• Mange arealmuligheder
• Mulighed for 1.468 m² i ét plan med op til ca. 90 arbejdspladser
• Flerbrugerejendom med stor synlighed
• Fælles mødecenter, fitness, kantine med udgang til terrasse og gårdmiljø og meget mere
• Særdeles gode parkeringsforhold
