EJENDOMSMARKEDET TILPASSER
SIG HØJERE RENTER – MEN DET
GÅR LANGSOMT
Læs mere side 4
FRA 5.200 UDTJENTE VINDUER TIL 80.000 M2 GLASULD Læs mere side 6
PRES PÅ KONTORMARKEDET STIGER MED NYE JOBTAL Læs mere side 8
Med Bekey i opgangen, behøver beboerne ikke skynde sig hjem for at tage imod leveringer.
KVARTERET OMKRING GRUNDTVIGSKIRKEN HAR FÅET NY SKYBRUDSPARK
Nu er renoveringen af de to adskilte grønne områder Grønningen NV og Bispeparken færdig. Resultatet, der blev indviet lørdag, er en 20.000 kvm. stor sammenhængende skybrudspark. Der er lagt vægt på sociale mødesteder, klima og biodiversitet. ”Det her er endnu et godt eksempel på, at byparkerne skal løse flere forskellige opgaver. De skal både være grønne åndehuller, hvor børn og forældre kan lege og mødes, og derudover skal de være med til at hjælpe med skybrudssikring og modvirke oversvømmelser. Og det er lykkedes virkelig godt i dette projekt på grund af beboernes store engagement og opbakning,” udtaler Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, i en pressemeddelelse fra landskabsarkitektfirmaet SLA, der i tæt samarbejde med ingeniørfirmaet NIRAS og billedkunstneren Kjersti Bergendal har stået for designet af parken. For udenforstående er kvarteret nok mest kendt for dets store vartegn: Grundtvigs Kirke, som senest har fået international opmærksomhed på sociale medier. Unge globetrottere ser kirken som et af verdens oversete, arkitektoniske mesterværker. Kirken og de omkringliggende ejendomme har da også inspireret til den klinkebelægning, der erstatter asfalt i den nye park. SLA har desuden lagt vægt på at være tro mod området oprindelige design.
”Det åbne kig mod Grundtvigs Kirke – der også var essensen i det oprindelige parkdesign af C.Th. Sørensen – er bevaret, ligesom de eksisterende træer og beplantning så vidt muligt er beholdt. Derudover har vi suppleret beplantningen med en masse varieret lokal bynatur, der helt i C.Th. Sørensens ånd inviterer børn og legefulde sjæle til sammen at udforske og bruge parken. Med den nye Grønningen NV – Bispeparken fører vi 50’ernes ideal om natur, frisk luft og leg ind i det 21. århundrede. Alt sammen til glæde for beboerne, bierne og byen,” siger Mette Skjold, senior partner i SLA. Men parken har altså også et praktisk formål: ”Grønningen NV og Bispeparken indskriver sig nu som en del af Københavns Kommunes samlede skybrudsplan for at håndtere vand fra skybrud i Bispebjerg og Nordvest. Forandringen af arealet betyder, at der nu kan tilbageholdes 3000 kvm. regnvand. På den måde sikrer vi de dele af byen, der ligger lavere og ind mod centrum, mod oversvømmelser,” oplyses det i pressemeddelelsen.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Market for kontorejendomme i europæiske storbyer er fortsat tungt – også selv om ejendommene er berømte. Seneste eksempel kom i sidste uge, da det tyske ejendomsselskab Immobel meddelte, at det skrinlægger sine store plan om at erhverve og udvikle den højeste kontorejendom i Bruxelles, Proximus Towers.
”Givet de nuværende markedsforhold og manglen på en afbalanceret løsning har Immobel besluttet ikke at udnytte købsoptionen på Proximus Towers. Under de eksisterende vilkår og betingelser – herunder en købspris på 143 mio. euro – ville det have en alt for betydelig finansiel indvirkning på selskabet, dets balance og likviditetsposition at fortsætte med projektet,” oplyses det i en pressemeddelelse.
Ejendommen er ejet af teleselskabet Proximus, det tidligere Belgacom. Immobel erhvervede købsoptionen med henblik på at udvikle ikke blot ejendommen, men også hele det nordlige distrikt i Bruxelles, som man så som et travlt, men også lidt kedeligt erhvervsområde. Der er også lagt en plan for udviklingsarbejdet, og en byggetilladelse kom så sent som i juni i år. Men alt dette forarbejde ser det nu ud til, at man kan arkivere lodret. I hvert fald afskriver Immobel investeringer for 48 mio. euro. Det tyske selskab beholder dog rettighederne til udviklingsprojektet, og det fremgår, at det endnu ikke er helt sikkert, at arbejdet er spildt.
”Immobel beklager dette udfald og den påvirkning, som annulleringen af projektet vil have på de forskellige interessenter, især på de 6000 medarbejdere hos Proximus. Projektet er blevet designet sammen med Proximus’ medarbejdere og andre interessenter for at skabe en ikonisk og bæredygtig campus, der skulle fungere som et levende knudepunkt i Norddistriktet. Immobel er fortsat åben for at diskutere eventuelle alternativer sammen med Proximus, som kunne bidrage til realiseringen af projektet,” hedder det i pressemeddelelsen.
Når Finansministeriet gentagne gange har kunnet meddele, at det såkaldte råderum er større en forventet, er en del af forklaringen fremgang i det statslige ejendomsselskab Freja. Nuvel, det betyder kun ganske lidt i den store sammenhæng, men det er alligevel interessant, fordi det fortæller en historie om ejendomsmarkedet.
Freja afleverede i sidste uge sin halvårsrapport, og af den fremgår det, at forventningen til hele årets resultat er opjusteret med 25 mio. kr., til nu 175-200 mio. kr. En opjustering af samme størrelse kom med regnskabet for første kvartal, og i begge tilfælde forklares det med ”forventningerne til salget i den resterende del af 2024”.
Freja opgave er udvikle og sælge statslige eller ejendomme, som ikke længere er relevante for statens aktiviteter. Det kan være alt fra små tjenesteboliger i landdistrikter til eftertragtede grunde og ejendomme midt i de store byer. I første halvår solgte Freja 11 ejendomme, og der er yderligere 5 i pipelinen i form af betingede salg.
Over for EJENDOMME uddyber selskabet, at det handler om, at de 11 solgte ejendomme har indbragt mere end forventet, og at man på den baggrund også har løftet forventningerne til salgspriserne her i andet halvår.
Det kan selvfølgelig være, at Freja ved årets indgang var konservative i sine skøn for salgspriserne. Men uanset: Det er for tiden ikke just den almindelige historie på ejendomsmarkedet, at sælgere får mere for deres ejendomme, end de havde regnet med. Det fremgår ikke, hvilke ejendomme der er solgt, eller hvad de har indbragt. Sammenlagt opnåede Freja i første halvår et resultat før skat på 166,8 mio. kr., men pengestrømmen var minus 209,7. Det vil sige, at man brugte for et par hundrede mio. kr. mere likviditet, end man fik ind i kassen. Det helt store projekt for Freja i disse år er udviklingen af Jernbanebyen (billedet), hvor man sammen med partnerne DSB Ejendomsudvikling, Nrep, Novo Holdings og Industriens Pension håber at kunne tage første spadestik til nybyggeri næste år.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
Udgiver:
Både i Stockholm og i Helsinki bliver ejendomme i dag handlet til priser, der fuldt ud afspejler, at renterne ikke længere er omkring nul. I København er det endnu et stykke vej at gå, anfører Realkredit Danmark. Investorerne herhjemme har råd til at vente og se tiden an, fordi de har langsigtede lån, og fordi de fleste har en solid driftsøkonomi i ejendommene.
Af Sten Thorup Kristensen
Filosoffen Søren Kierkegaard er berømmet og beundret over hele verden, men det er ikke alle, der er udelt begejstrede. Forfatteren Henrik Stangerup bemærkede f.eks. engang, at Kierkegaard, i kraft af en stor arv, havde tid og overskud til at tænke dybt over ikke blot livets store spørgsmål, men også de også de små valg i hverdagen –som om hvorvidt han skulle spadsere eller tage en drosche. Dette på en tid, hvor langt de fleste måtte kæmpe en daglig kamp for at få mad på bordet og tag over hovedet.
I København, hvor Kierkegaard færdedes og gjorde sig sine tanker, findes der i dag ejendomsværdier, som ville have været ufattelige selv for den gamle filosof. Men pt bliver disse ejendomme ikke handlet meget.
Det er rentestigningen, der har sat markedet i stå. Men det er immervæk snart tre år siden, denne rentestigning satte ind. Imidlertid har aktørerne på markedet tid over overskud til at grunde over, hvad der er sket. Og det gør de så.
Tilpasning fortsætter
Forholdet fremgår af den kvartalsvise temperaturmåling på markedet for investerings- og erhvervsejendomme,
som Realkredit Danmark sendte på gaden i sidste uge. Den indledes med en konstatering af, at ”tilpasningen til de senere års højere renteniveau fortsætter”. Imidlertid går denne tilpasning langsomt, når man sammenligner med to andre nordiske hovedstæder, Stockholm og Helsinki.
For gode ejendomme med høj sikkerhed for udlejningen er det relevant at sammenligne det relative afkast, en køber af en ejendom vil få, med afkastet på en obligation. Når renten stiger, skal afkastet i procent på de gode ejendomme alt andet lige stige tilsvarende, og det indebærer, at priserne på ejendommene skal ned.
Specielt i Sverige, hvor ejendomsselskaberne har tradition for at finansiere sig kortfristet, så rentestigningen slår umiddelbart igennem i deres regnskaber, er tilpasningen sket hurtigt. Afkastkravet på boligejendomme i Stockholm er steget med godt 1,5 procentpoint siden bunden, og afstanden til markedsrenten er næsten som før rentestigningen.
Langsigtede lån
Det samme er tilfældet i Helsinki. Her er afkastkravet steget med ca. 1,8 procentpoint siden bunden. Den finske hovedstad er først sent for alvor er kommet ind på
de internationale investorers radar, hvilket har løftet ejendomsværdierne i forhold til tidligere. Måske var dette løft, set i bakspejlet, også rigeligt stort.
I København, derimod, er afkastkravet kun steget med omkring 1,2 procentpoint, og det er stadig et stykke fra stigningen i markedsrenten.
Der er flere ting i det, når det københavnske og danske ejendomsmarked er trægt til at tilpasse sig den nye virkelighed. En af dem er, at det her, i modsætning til i Sverige, er almindeligt at finansiere sig langfristet. Derfor har mange ejendomsselskaber endnu kun i begrænset omfang mærket rentestigningen som en konkret merudgift. Deres regnskaber er måske nok skæmmet af nedskrivninger på ejendommene, men de har ikke problemer med likviditeten. Således er de ikke tvunget til at realisere værdier og sælge ud af porteføljen for at kunne betale terminerne på resten.
Positiv likviditet
En anden faktor er, at fordi det går godt i dansk økonomi, har driften af ejendommene pil opad. Fortsat høj beskæftigelse betyder, at folk har råd til huslejer i den høje ende, hvilket specielt holder hånden under de nyere ejendomme.
Novo Nordisks succes får berettiget æren for meget af styrken i dansk økonomi, men Realkredit Danmark noterer sig, at der er mere i det. Således opjusterede Danmarks Statistik pludselig sit skøn for bnp-væksten i 2023 fra 1,9 til 2,5 pct. Det er en stor opjustering, men den giver mening, anfører chefanalytiker Mark Gibson i temperaturmålingen.
”Det betyder, at historiefortællingen om, at dansk økonomi uden medicinalindustrien var gået i stå, ikke længere holder. Det positive vækstbidrag fra medicinalindustrien er fortsat betragteligt, men de reviderede data viser nu, at selv uden medicinalindustrien voksede dansk økonomi faktisk ganske pænt i 2023. Det var også lidt svært at forstå, hvordan beskæftigelsen har kunnet stige så meget i både 2022 og 2023, hvis der ingen vækst var i dansk økonomi udenfor medicinalindustrien,” skriver han.
Skifter over tid
Ser man verden fra et dansk ejendomsselskabs synsvinkel, må man spørge sig selv, om denne høje vækst vil opveje noget af tabet fra rentestigningen: Når afkastkravene i procent ikke er justeret så meget op som i metropolerne i nabolaget, kan det skyldes, at det direkte afkast, målt i kroner, vil stige endnu mere i de kommende år. Set over det lange sigte er sammenhængen mellem afkastkrav og markedsrenter da heller ikke så ligefrem, som man kunne tro.
Peter Winther, executive director i Colliers, skriver om
fænomenet i en klumme på mæglerfirmaet hjemmeside. En sammenligning mellem afkastkrav på boligejendomme og den tiårige danske statsrente viser, at i 00’erne, frem til og med finanskrisen, var de to størrelser næsten sammenfaldende, og de fulgte hinanden op og ned. Men herefter skiltes vejene: Afkastkravene faldt, men renterne faldt endnu mere, så der på toppen i 2019 var et spænd på næsten 4 procentpoint. Med rentestigningen blev spændet hurtigt kørt ind til nul, men siden er det vokset igen, til nu omkring halvandet procentpoint. Og det er ved at se på de to kurver, at ejendomsinvestorer kan falde i filosofiske staver. For hvad er egentligt den langsigtede sammenhæng mellem renter og afkastkrav? Findes den overhovedet, eller er det kun i afgrænsede perioder, at der er en direkte sammenhæng?
Guldet var dyrt
Når man skal se på det om et eller to år, kan det således meget vel vise sig, at det ikke var det danske ejendomsmarked, der tilpassede sig for lidt og for sent, men derimod de andre nordiske markeder, der tilpassede sig for hurtigt og for meget.
Det ændrer alt sammen ikke på, at også investorer i Danmark et stykke hen ad vejen har tilpasset sig de højere renter. Og tilpasningen har været størst på de ejendomme, som var og er mest eftertragtede: Boligejendomme i storbyerne.
Som Mark Gibson formulerer det: Guldet var for dyrt.
Derimod har der været mere beskedne stigninger i afkastkravene på ejendomme til erhvervsaktiviteter. Se grafikken fra Realkredit Danmark her på siden. I nogle enkelte tilfælde – kontorejendomme i Trekantområdet og butiksejendomme i Odense og Aalborg – bliver ejendomme faktisk handlet til lavere afkastkrav nu, end de gjorde før rentestigningerne.
Det sidste er en påmindelse om, at markedet en gang imellem rammer skævt. I dag er pessimismen om butiksejendomme mindre, end den var for tre år siden. Det er således også et eksempel på, at der er gode grunde til, at aktørerne tager sig tid til at filosofere over, hvad der sker i verden.
Fra byggeaffald til nye materialer. Heimstaden har med samarbejdspartnere haft fokus på genanvendelse i en omfattende ejendomsrenovering, og dermed er der sparet mange tons CO2
Af Cathrine Bøgh
Idet ikoniske Hostrup Have på Frederiksberg har et ambitiøst projekt om vinduer udfoldet sig.
For den store ejendom havde behov for nye vinduer. De nuværende, der blev monteret i 80’erne, kunne grundet kvaliteten og det æstetiske udtryk ikke renoveres.
Glasset bliver dog genanvendt og brugt igen, selvom det ikke er i form af vinduer. For det glas, der ikke kan genanvendes en-til-en, bliver genanvendt som glasuld.
Helt præcis er 5.200 vinduer – eller 150 tons vinduesglas – blevet til 80.000 m2 ny glasuld. Det sparer 31,5 tons CO2 i produktionen af den ny glasuld – sammenlignet med produktion med jomfruelige råvarer.
”Som ejendomsselskab og bygherre ønsker vi at give vi
plads til diskussioner af forskellige løsninger i skurvognen, som både kan bidrage til en grønnere omstilling og samtidig tager hensyn til ejendommen og de beboere, der bor i den.
Vindues- og isoleringsprojektet udgør et mindre spor af det samlede renoveringsprojekt, men da vi blev præsenteret for det, var det naturligt for os at indgå i,” siger Regional Manager Johan Elsass Nørby fra Heimstaden Danmark, som er projektets bygherre og fortsætter:
”Samtidig har det været vigtigt for os, at den cirkulære model læner sig op ad et velafprøvet materiale som glasuld – uden at gå på kompromis med bygningens og beboernes sikkerhed. Det lever projektet op til.”
Projektet er sket i samarbejde mellem Heimstaden Danmark, Byens Tag & Facade og Saint-Gobain Isover.
Genanvendte råvarer
Et andet relevant aspekt er ifølge Peter Hedegaard, ansvarlig for public affairs hos Saint-Gobain Denmark, også, at der i produktionen kan bruges genanvendte materialer: ”Verden er ved at løbe tør for alt for mange typer af jomfruelige ressourcer, og desuden er det mere CO2-venligt at producere nye materialer med genanvendte affaldsmaterialer frem for at udvinde og transportere jomfruelige materialer. Sand, som bruges i produktion af glas, er fx en knap ressource, som vi ikke kan blive ved med at tage for givet. Og det er vel at mærke en helt anden type sand end det, der er masser af i fx Sahara-ørkenen,” forklarer han.
”Indarbejdelsen
i lejekontrakter kræver et tæt samarbejde mellem udlejer og lejer for at sikre en fælles forståelse af de grønne tiltag og parternes indbyrdes forpligtelser.”
STEFFEN BANG-OLSEN
Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.
I takt med at bæredygtighed bliver stadig vigtigere for virksomheders fundament, er grønne lejeklausuler, også kendt som ESG-klausuler, blevet et centralt redskab i ejendomssektoren. Grønne lejeklausuler kan inkorporeres i lejekontrakter og regulerer samspillet mellem udlejers og lejers forpligtelser, for eksempel i relation til reducering af forbrug, vedligeholdelse af lejemål og dataudveksling.
Fælles for de grønne lejeklausuler er, at de har til formål at fremme bæredygtige tiltag i lejeforholdet. De kan tilgodese begge parter, eftersom udlejerne kan opnå betydelige økonomiske fordele og lejerne mulighed for at øge deres indflydelse på, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling.
Hvad er grønne lejeklausuler?
Grønne lejeklausuler er bestemmelser i lejekontrakter, der kan forpligte både udlejer og lejer til at handle mere bæredygtigt. De kan omfatte alt fra krav om energibesparende initiativer og affaldshåndtering, til etablering af el-ladestandere og vedvarende energikilder. Klausulerne kan enten være specifikke, såsom lejers pligt til at anvende energibesparende lyskilder, eller generelle, hvor parterne forpligter sig til løbende at samarbejde om at forbedre ejendommens bæredygtighed, eksempelvis gennem vand- og varmereducerende tiltag. Sidstnævnte kan også medføre økonomiske besparelser på længere sigt. Det er derfor relevant at overveje, hvordan det på optimal vis kan sikres, at lejer har ret og pligt til løbende at iværksætte grønne tiltag, samtidig med at udlejer kan stille krav til lejers adfærd.
Inkorporering af grønne klausuler De grønne lejeklausuler kan inkorporeres i nye lejekontrakter eller i tillæg til eksisterende lejekontrakter. De er ikke
blot et redskab til at fremme ejendommens bæredygtighed - de repræsenterer også en potentiel økonomisk gevinst i ejendommens markedsværdi og tiltrækningskraft over for både investorer og lejere.
Samtidig giver lejelovgivningen efter omstændighederne udlejer i både erhvervs- og boliglejeforhold mulighed for at opkræve de udgifter, der med rimelighed er afholdt til at foretage forbedringer af det lejede, eller som medfører energibesparelser for lejerne i ejendommen, hos lejerne. Opkrævning kan blandt andet ske gennem en lejeforhøjelse. Hvis udlejer i et erhvervslejeforhold har etableret et solcelleanlæg på ejendommen, kan det også aftales, at lejer skal aftage el fra solcelleanlægget til markedspris. Selve etableringen af solcelleanlægget kan udgøre en forbedringsudgift, der danner grundlag for en lejeforhøjelse. Andre grønne initiativer relateret til reducering af vand- og varmeforbrug vil ikke kun nedsætte energiforbruget, men kan også medføre økonomiske besparelser i forbrugsregnskabet på længere sigt.
Grønne lejeklausuler kan også inkorporeres med henblik på at opnå - eller bevare - en bygningscertificering af ejendommen. For større udlejningsvirksomheder, som er omfattet af kravene til bæredygtighedsrapportering i henhold til CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), kan det desuden være hensigtsmæssigt at inkorporere grønne
lejeklausuler. På den måde kan man sikre dels, at det er muligt at indhente den påkrævede data, eksempelvis ved montering og/eller udskiftning af relevante forbrugsmålere, dels at lejer bidrager til løbende udveksling af ESG-data.
Nøglen til effektive grønne klausuler
Indarbejdelsen i lejekontrakter kræver et tæt samarbejde mellem udlejer og lejer for at sikre en fælles forståelse af de grønne tiltag og parternes indbyrdes forpligtelser. Derfor er det afgørende, at både udlejer og lejer nøje overvejer, hvilke bæredygtighedstiltag, der passer bedst til ejendommen og lejemålet. Parterne skal desuden afstemme, hvilke konsekvenser, der skal være forbundet med manglende opfyldelse af de grønne forpligtelser, herunder om det skal udgøre væsentlig misligholdelse, der kan medføre ophævelse af lejekontrakten.
Fremadrettet bør udlejere derfor overveje, hvordan der bedst skabes et solidt fundament for at integrere og effektivisere grønne klausuler i lejeforhold. Dette kan indebære investering i teknologi, der muliggør optimeret energi- og ressourceforvaltning samt anvendelse af ESG-rapporteringsværktøjer. Med en proaktiv tilgang til grønne klausuler kan udlejere og lejere nemlig ikke blot opfylde nuværende og fremtidige lovkrav, men også styrke ejendommes bæredygtighed og langsigtede værdi.
Der er igen en stigning i antallet af ubesatte stillinger. Men denne gang er det ikke kontorfag, der ekspanderer. Dermed er der udsigt til, at tomgangen i kontorlokaler kan blive ved med at tikke opad. Den er på sit højeste i to og et halvt år.
Af Sten Thorup Kristensen
”Overophedningen har bidt sig fast i det danske jobmarked,” konstaterede Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, i en kommentar da Danmarks Statistik i sidste uge offentliggjorde tal for ledige stillinger. Hvor antallet af ledige stillinger i den private sektor ellers har været faldende siden begyndelsen af 2022, har det igen været stigende i de seneste to kvartaler. Et stort antal ledige stillinger indikerer, at der er kamp om arbejdskraften, og det kan man bekymre sig over, hvis man er centralbank og skal holde inflationen i ave.
For ejendomsbranchen, derimod, er det umiddelbart bare godt, at der er masser af jobs, for dermed er der også behov for fysiske arbejdspladser. Særligt på kontormarkedet er det på det seneste lidt trægt med at få pladserne fyldt op.
Ejendomstorvet kunne forrige uge oplyse, at andelen af kontorlokaler, der er udbudt til salg eller udleje, er på sit højeste i to og et halvt år. Den seneste tomgangsstatistik fra EjendomDanmark tegner et tilsvarende billede.
Sjællænderen han er stærk og sej Når man dykker ned i tallene fra Danmarks Statistik, fremgår det imidlertid, at det desværre ikke er for dem,
der arbejder på kontorer, at overophedningen bider sig fast. Her tager den tværtimod af.
Endnu er det i høj grad Novo Nordisks ekspansion, der gør, at Danmark økonomisk klarer sig bedre end Sverige og Tyskland, som vi ellers har stort handelssamkvem med. Novo Nordisks aktivitet er for det første koncentreret om Sjælland, og for det andet handler de fleste nye jobs om at opføre eller drive produktions- og logistikfaciliteter. Andelen af nye jobs, der foregår ved et skrivebord, er beskedent.
Denne udvikling er ganske bemærkelsesværdig, når man tænker på, hvad der bekymrede politikere for bare en håndfuld år siden. Nogle geografiske områder og faggrupper, som man dengang frygtede var ved at sakke agterud, er nu i stedet kraftcentre.
Men de er altså ikke så stærke kraftcentre, at de fuldt ud løfter kontorfolket med op. Både i grupperne Erhvervsservice – f.eks. konsulenter, revisorer og advokater – og Information & Kommunikation har antallet af ledige stillinger snarere været stagnerende end stigende. Specielt de store virksomheder i disse grupper synes nu at have nemmere ved at rekruttere til kontorjobs.
Højere tomgang
Statiske oplysninger kan snyde, men i dette tilfælde har-
monerer de med, hvad de mæglere, der formidler kontorlokaler, oplever i den virkelige verden.
”Vores udlejningsfolk kan godt mærke, at virksomhederne er blevet mere forsigtige, så det tager lidt længere tid at træffe beslutninger om at flytte til nye lokaler. Det hænger sammen med, at beskæftigelsen ikke længere stiger, men har stabiliseret sig og måske falder en smule,” siger Peter Winther, partner og storkundedirektør i Colliers International, således i en pressemeddelelse fra Ejendomstorvet.
”Men stigningen i tomgang er på ingen måde dramatisk, og da der ikke er større nybyggeri på vej, forventer vi ikke, at udbuddet stiger mærkbart den kommende tid,” tilføjer han dog.
Man behøver ikke umiddelbart frygte en situation som den, man især ser i amerikanske storbyer, hvor hjemmearbejdet har lagt kontorejendomme øde. Samme pointe er Ole Hækkerup, adm. direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, inde på.
”Med det øgede udbud har virksomheder og andre på jagt efter nye lokaler fået mere at vælge imellem. Men det danske ejendomsmarked er fortsat i fornuftig balance, og vi har en sund samfundsøkonomi og markant lavere udbud af ledige kontorer end mange andre lande,” siger han.
– Lyt med hver torsdag
BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.
Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag.
Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.
Fra venstre ses Michael Ambjørn, Paw de Sparra Lundin og Ann-Sofie Østberg Bjergby, som alle deltager i paneldebat ved dette års EJENDOM2024.
Tre aktører fra ejendomsbranchen giver deres bud på AI’s rolle for fremtiden, når EjendomDanmark igen inviterer til topmøde. Mød dem her.
Af Amalie Dvinge Agerbo Foto:
Kunstig intelligens er svær at komme udenom, hvad angår ”den nære fremtid” i ejendomsbranchen, der netop er temaet til EJENDOM2024. Derfor bliver omdrejningspunktet for en af topmødets debatter også AI.
Debattens panel kommer til at bestå af tre brancheaktører, der vil dele deres overvejelser om, hvordan kunstig intelligens allerede har og i fremtiden kommer til at påvirke ejendomsbranchen.
Du kan blive klogere på de tre her.
Paw de Sparra Lundin
Paw de Sparra Lundin arbejder hos Cobblestone A/S, hvor han med titlen som Head of Applications & Data arbejder for at skabe en værdifuld ejendomsadministration forankret i dybe indsigter.
Med en uddannelsesbaggrund fra finansverdenen har
han de seneste år beskæftiget sig med krydsfeltet mellem IT og Business. Heraf har han de seneste otte år har haft fokus på digitalisering af fast ejendom.
Michael Ambjørn
Paw de Sparra Lundin får selskab af Michael Ambjørn, der siden januar 2022 har været adm. direktør i PropTech Denmark.
Michael Ambjørn har tidligere arbejdet for IBM og Urbantech og er desuden en del af diverse advisory boards. Det gælder blandt andet ”Expert Advisory Group for Science, Innovation & Tech” ved Institute of Directors I London, hvor han også er fellow.
Ann-Sofie Østberg Bjergby
Debattens sidste deltager er Ann-Sofie Østberg Bjergby, der er CFO hos AKF, hvor hun blandt andet er ansvarlig for selskabets bæredygtighedsstrategi og finansiel strategi.
Hendes arbejde med bæredygtighed og ESG i selskabet var med til at tildele hende prisen som: ”Årets Rising Star 2024,” der uddeles af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm.
Ann-Sofie Østberg Bjergby er desuden formand for bæredygtighedsudvalget og bestyrelsesmedlem i North Media, ligesom hun også sidder i bestyrelsen for Ejendomsselskabet Nordtyskland ENKAS.
Hun er uddannet cand. Merc. Aud., og har tidligere været CFO hos Sovino Brands.
Tilmeld dig her
EJENDOM2024 finder sted d. 7. november 2024 på Scandic Falkoner.
Programmet for dagen bliver løbende opdateret, men du kan allerede se frem til oplæg fra blandt andre AI-ekspert Nicholas Fernholm.
Østerport II
Oslo Plads 2, 2100 København Ø
Leje fra kr. 1.950 pr. m2 ekskl. drift og forbrug
Energimærke A2010
ØSTERPORT II - LEJEMÅL FRA 1.105-5.309 M²
EKSKLUSIVE KONTORER
HIGHLIGHTS
• Mulighed for hurtig indflytning
• Energirigtige kontorer med energimærke A2010
• God akustik, elevator, køl og ventilation
• Høj kvalitet og flot design
• Mulighed for eget indgangsparti fra Folke Bernadottes Allé
Østerport St. 50 m
Kongens Nytorv 1,3 km
Lyngbymotorvejen ca. 5 min.
I parkeringskælder og på terræn
11, 3520 FARUM
Sæther A/S er vokset ud af sine fysiske rammer.
Efter ca. 30 år på adressen og med flere tilbygninger, er ejendommen nu definitivt blevet for lille.
Ca. 4.000 m2 lager og 2.000 m2 kontor og 500 kvm mødecenter og helt ny personalerestaurant.
3 minutters kørsel fra Hillerødmotorvejen og ca. 1 km til Farum St.
Lyse og rummelige lokaler, hvilket skaber et godt arbejdsmiljø.
I lageret er der et 300 kvm sikret rum med brændsikre døre.
Lageret er udstryret med sprinklere, der er ca. 3.500 pallepladser og ca. 6 meter til loftet.
2 læsseramper og port i niveau.
Ejendommen har et sikringsniveau 30 med mekanisk indbrudssikring og elektronisk overvågning, indhegnet i skel og gitter på alle vinduer.
Kontantpris: 65.000.000 Kr.
Bygningen er opført og indrettet af AO. Stor sf-belagt plads på ca. 1.000 m² og 2 indhegnede varegårde.
Nem adgang til hovedvejene ind i Hillerød og 2 min. kørsel til Hillerødmotorvejen.
Matriklen råder over attraktive parkeringsforhold og er i dag nabo til INGO, McDonald’s samt Clever.
Ejendommen er 751 m² + 100 m² udehuse m.v. Der er en mindre byggereserve på grunden på forventeligt ca. 200 m².
Lokalplanen giver mulighed for laboratorier, servicevirksomhed, engroshandel, restaurentvirksomhed, eller lignende.
Indvendigt er der etableret lyddæmpende troldtekt i loftet, samt LED belysning. Stort og åbent salgslokale samt frokoststue, toiletrum, og bagerst i bygningen er etableret en vareindlevering.
Ejendommen er opført i 2013, og har siden været benyttet til engrosbutik. Derfor fremstår alt inde og ude pænt og velvedligeholdt
Beliggenhed:
Ejendommen er omfattende istandsat invendigt efter alle kunstens regler. Derudover er alle døre og vinduer udskiftet.
Ejendommen består af yderst velindrettet kontorafsnit i forhøjet stueplan. I underetagen findes lager samt stor kantine og mødelokaler.
Bagerst i ejendommen findes lager / værksted med porte på begge sider.
Ejendommen har en god logistisk placering tæt Roskildevej med indkørsel til København centrum og motorring 3.
Vareelevatoren giver nem adgang mellem etagerne.
HADSUNDVEJ 12D & 12L 2610 RØDOVRE
Lagerbygning, nr. 12L:
Fritliggende lagerbygning på ca. 441 kvm.
Oplagsplads på 2 af hallens sider.
Indskudt dæk med frokoststue.
5 porte og højt til loftet.
2 Badeværelser
Kontorbygning, nr. 12D: 120 kvm kontor m. toilet & køkken.
3 tilhørende parkeringspladser.
BYGSTUBBEN 16
2950 VEDBÆK
Lejemålet dækker hele underetagen af bygningen.
Ideelt til både lager-og kontorbrug med fleksible indretningsmuligheder.
Egen port til lejemålet, hvilket gør lastning og losning nem og effektiv.
Godt lysindfald på begge sider af ejendommen.
Fremragende beliggenhed tæt på motorvej.
Store og rummelige lagerfaciliteter, perfekt til opbevaring af varer.
Gode parkeringsmuligheder omkring ejendommen for både medarbejdere og besøgende.
Lejemålet råder over hele 3 indgangspartier.
DANNY LANGEGOOGLE * TAHIR SIDDIQUELØVE & IVÆRKSÆTTER
MORTEN BØDSKOVERHVERVSMINISTERIET* JAN DAMSGAARDCBS
ANDRÉ ROGACZEWSKINETCOMPANY * NICOLAS KIESAF1-EKSPERT
SUSANNE SCHUSTINCEVA LOGISTICS * JENS MYRUPAAU
METTE KAAGARDMICROSOFT * KASPER JUNGEDINERO
MARTIN WOODÅRETS CIO/DOMSTOLSSTYRELSEN
NATASHA GRAAE NORSKERTODAI/WOMEN IN AI * MARIA STORM KRISTENSENBANKINVEST
PETER CABELLO HOLMBERGFISKARS GROUP* MORTEN RYE CHRISTENSENSEMPLER GROUP
KENNETH RICHARD GEIBELROBOTTO * KRISTIAN VENGSGAARDKOMBIT
PETER PALSHØJVIAPLAY * LARS OLE DYBDALCOOP * MADS MADSBJERGIKEA GROUP
HENNING MORTENSENBRD. A&O JOHANSEN * KIM SPLITTORFFNIELS BOHR INSTITUTE
JOHN GØTZEEA FELLOWS * RENÉ LØHDEIT.WRK * THOMAS ZULIANIARLA FOODS
MARIA MØLLER EMANUELSENNIRAS * STINE HØIBERG RASMUSSENANDERSJENSEN.ORG
RASMUS HALDLEGO GROUP * MORTEN SKANDERUP JØRGENSENBLUE WATER SHIPPING
NIKOLAJ JUNCHER WÆDEGAARDDANSK ERHVERV * MORTEN EEG EJRNÆSGLOBETEAM
LONE JURIC SØRENSENAARHUS KOMMUNE * BO KRAG ESBENSENALM. BRAND GROUP
FREDERIK AAKERLUNDLEMVIGH-MÜLLER * EMMA MØLLER JEPPESENNOVO NORDISK ANDERS SØNDERBERG MORTENSENNOVO NORDISK * ERIK DAVID JOHNSONDELEGATE
MERIMA DZANICDANISH DATA CENTER INDUSTRY * ANDERS JENSENANDERSJENSEN.ORG
SØREN CHRISTIAN SØNDERGAARD POULSEN ATP * MONIKA GULLINNUUDAY
MORTEN VØRTSSDK FREJA A/S * PEER JACOBSENAWS * MICHAEL ØRNØSTATENS IT
KRISTIAN STORGAARDKROMAN REUMERT * MANDEEP SINGH RATHOURCO:PLAY
Se programmet og tilmeld dig her eller på www.cloud-festival.dk
18.-19. SEPTEMBER | TAP1, KØBENHAVN S +2,000