3 HURTIGE
Visualisering: Tredje Natur
MANGFOLDIGHED OG BIODIVERSITET ER OVERSKRIFTERNE
FOR NYT KVARTER I GLADSAXE
I snart syv år har en 5 ha. stor grund omkring den fredede Mørkhøjgård i Gladsaxe stået ubrugt hen. Men nu har kommunen sammen med den nuværende og den kommende ejer – henholdsvis statslige Freja Ejendomme og Alfa Development – lagt en plan for, hvad der skal ske: Der skal udvikles ca. 400 boliger af forskellige ejertyper, og der bliver også plads til erhvervslokaler, oplyser Freja i en pressemeddelelse. ”Mørkhøjgård istandsættes og indrettes til erhvervsformål, mens gårdspladsen bliver et af bydelens centrale mødesteder. Der arbejdes også med planer om at gøre en del af gårdens lade til et bydelshus med fælles faciliteter. Ligeledes er det planen at åbne den omkringliggende park og skov for offentligheden, så de grønne områder kan blive til glæde for alle kommunens borgere,” oplyses det videre.
Andreea Kaiser, stifter og medejer af Alfa Development, fortæller, hvordan man tænker at indarbejde naturlige elementer i selve bebyggelsen: “Vi har et princip om, at for hver bolig vi udvikler, planter vi et nyt træ. Så i området vil der blive plantet minimum 400 nye træer, og vi involverer kommende beboere tidligt i denne proces, da vi ikke venter med at plante træerne til efter byggeriets afslutning. Planen er at anskaffe alle træerne fra begyndelsen og oprette en ‘træbørnehave’ på stedet, hvor de kan vokse sig større. Gennem projektets forløb vil vi opfordre de kommende beboere til at deltage i beslutningen om, hvor de enkelte træer skal placeres.”
”Vi glæder os til at komme i gang med udviklingen og ser kæmpe muligheder i området for at skabe en levende og tryg bydel både for beboere, naboer, virksomheder og borgere i Gladsaxe Kommune. I vores udviklingsplan lægger vi vægt på at skabe gode byrum i høj kvalitet, der appellerer til fællesskab, og hvor der er plads til alle aldre. Området er grønt med en smuk flora og fauna som vi kommer til at udvide yderligere, så der forbliver en mangfoldig biodiversitet i området,” uddyber Andreea Kaiser.
STORT, INTERNATIONALT NAVN SKAL SKABE OPMÆRKSOMHED OM KØBENHAVN PÅ MIPIM
Europas største ejendomsmesse, MIPIM i Cannes, løber af stablen fra tirsdag til fredag i næste uge, og de danske deltagere har som altid et hyggeligt mødested på den danske stand med en stribe tilhørende møder af blandet fagligt og socialt indhold. Men i år har arrangørerne en ambition om, at der også udefra skal være opmærksomhed på de danske aktiviteter.
Til det formål har man inviteret Hélène Chartier (billedet), director of Urban Planning and Design i C40-netværket, til at være hovedtaler ved et arrangement om grøn omstilling onsdag kl. 11. C40 er et samarbejde mellem storbyer, hvor man inspirerer og forpligter hinanden i henseende til grøn omstilling. Ved stiftelsen i 2005 var 18 byer med i samarbejdet, og det ligger i organisationens navn, at man håbede at nå op på 40. I dag er det dog henved 100 byer, der er tilknyttet. København kom med allerede i 2006, og hovedstadskommunen er som altid meget aktiv i Cannes, hvor den også er største partner i den danske stand – som, trods navnet ”Copenhagen Denmark” ikke omfatter hele Danmark, idet Aarhus deltager med en egen stand. Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen åbner officielt københavnerstanden tirsdag formiddag.
Af andre interessante kan nævnes, at Sweco tirsdag kl. 15 er vært ved en paneldebat om levetidsforlængelse – levetid af ejendomme, forstås. At opføre ejendomme, så de er holdbare, og så de i fremtiden vil kunne bruges til andre formål end de oprindeligt tænkte, er på langt sigt en god vej til at reducere klimabelastningen.
Torsdag eftermiddag vil otte proptech-virksomheder pitche deres løsninger på den danske stand.
De danske arrangører er Property and Investment Denmark og Byggesocietetet. Det er i år lykkedes dem at skaffe en lidt bedre placering til standen. Den vil stadig være i kælderetagen, men ikke bagerst, og den vil også være lidt større end i tidligere år.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen
Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Nicklas Laustsen nicklas@partnermedier.dk
Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Forsidefoto: Guillaume Meurice/Pexels
Udgiver:
Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Medlem af
Foto: Sten Thorup Kristensen
STADIGT FLERE TOMME BUTIKSLOKALER – MEN VENDINGEN KAN VÆRE NÆR
For femte kvartal i træk har Danmark fået flere ”til leje”-skilte foran butikslokaler, spisesteder, cafeer og forretninger med takeaway-mad. Det viser de nyeste data fra Ejendomstorvet.dk, oplyser portalen for erhvervslokaler i en pressemeddelelse.
”Aktuelt er der udbudt 633.000 kvm. butikslokaler over hele landet på vores portal – en stigning på 104.000 kvm. i løbet af fem kvartaler, svarende til 35 supermarkeder i størrelse med Føtex eller Meny. De to seneste kvartaler har stigningerne i kvadratmeter dog været mindre, og med et aktuelt udbud på 3,1 pct. af de samlede butiksarealer er vi ikke helt oppe på niveauet i 2020. Men udlejerne har en del kvadratmeter, de gerne vil have afsat, og derfor har butikskæder og iværksættere en masse at vælge imellem lige nu,” udtaler Jakob Wegener, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk. Frank Heskjær, detailchef hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, supplerer: ”Efter to år med krig i Ukraine har danskerne stadig ikke fået spenderbukserne på, og selv om inflationen er aftaget igen, er der meget usikkerhed hos forbrugerne. Det smitter af på butikker og spisesteder, og nogle af de stærke kæder er begyndt at drøfte lejebetingelser med deres udlejere.”
Når butikkerne får lavet regnskaber for de seneste måneder, kan det dog være, at de må konstatere, at forbrugerne faktisk har fundet de famøse spenderbukser frem. Ifølge Danmarks Statistik steg detailhandlen 0,4 pct. fra december til januar, og det betegner Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, som en flyvende start på året. ”Stigningen kommer efter en næsten uhørt god november måned for detailsalget og så en lidt svagere, men overordnet meget pæn, december. Danskerne skruede virkelig op for forbruget hen mod slutningen af sidste år, og meget tyder altså på, at det ikke var midlertidigt og fortsætter. Årsagen skal selvfølgelig i den massive fremgang, som danskerne oplever i deres købekraft. Inflation er helt i bund og lønningerne (i første omgang i det private) stiger i et historisk stort tempo. En del af den fremgang bliver tydeligvis konvergeret til yderligere forbrug – et godt udgangspunkt for væksten i samfundet i starten af de nye år. Detailhandlen er formentlig også hjulpet på vej af lidt mere optimistiske forbrugere,” skriver Palle Sørensen.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
Jane Bech
Ses vi til MIPIM?
Book et møde med en af vores 19 deltagere: poulerikbech.dk/mipim
Partner København +45 2757 3462 jab@edc.dk
Lars Duus Partner Odense +45 2539 5506 ldu@edc.dk
Thomas Mogensen Kunde- & Relationsdirektør - Projekt +45 2533 5522 thm@edc.dk
Frank Jensen Partner Aalborg +45 2051 3692 frje@edc.dk
Helle Nielsen Ziersen
Head of International København +45 4099 9946 hni@edc.dk
Flemming Buhl
Head of Capital Markets København +45 2075 3802 flb@edc.dk
Jacob Lunding Partner, MRICS Nordsjælland +45 2020 7565 jal@edc.dk
Jacob Lykke Bruun Partner København +45 4025 6645 jbl@edc.dk
Tonny Broberg Projektchef Vest +45 2311 8757 tobr@edc.dk
Poul Erik Bech Partner, MRICS København +45 4031 4081 peb@edc.dk
John Borrisholt Regionsdirektør Sjælland +45 2338 4312 jsb@edc.dk
Alice Judy Lotinga Projektchef Øst +45 40582930 allo@edc.dk
Thor Heltborg Direktør Koncernkunder København +45 2421 4786 the@edc.dk
Kenneth Wagner Partner Roskilde og Køge +45 3038 1028 kew@edc.dk
Bjørn Gervø Projektchef Sjælland +45 2016 1913 bge@edc.dk
Michael Thodsen Partner, MRICS København +45 6167 5735 mit@edc.dk
Michael Stilling Partner Aalborg +45 2329 2646 Stilling@edc.dk
Mads B. Christensen Industrichef Aarhus +45 5858 8181 madchr@edc.dk
Joseph Alberti Head of Research København +45 5135 0248 joal@edc.dk
TEMA: ERHVERVSKOMMUNER OG GRUNDE
HOVEDSTADSKOMMUNERS PÅHOLDENHED MED ERHVERVSGRUNDE HAR KOSTET DYRT
Udbygningen af logistik er sket med stor hast de seneste år, men de fleste kommuner omkring København har takket nej til at blive vært for betonhaller og lastbiltrafik. Og nu køler aktiviteten ned, med det resultat, at meget af den logistik, der skal forsyne storbyen, uafvendeligt ligger andre steder – i Jylland, i Tyskland eller i Sverige.
Af Sten Thorup Kristensen
For et år siden mente 49 pct. af ejendomsinvestorer i Danmark, at afkastet på logistikejendomme ville stige på seks måneders sigt. Et halvt år senere var tallet 30 pct., og efter endnu et halvt år –nu her i første kvartal 2024 – ser blot 14 pct. stigende afkast umiddelbart forude. Det viser en undersøgelse, Cushman & Wakefield RED har foretaget, og som mæglerfirmaet præsenterede i sit såkaldte Investment Atlas 2024. Opgjort på en anden måde er det 10 pct. af investorerne, som ser logistik som det segment på ejendomsmarkedet, der har størst potentiale på kort sigt. For blot halvandet år siden var det 30 pct. af respondenterne, der tillagde logistiksegmentet denne eksklusive status.
Hvor dramatisk tallene end kan forekomme, afspejler de dog ikke nogen krise for logistikmarkedet. Snarere blot en normalisering efter det vilde boom, der opstod under og lige efter pandemien.
Men at markedet nu er normaliseret, medfører en anden konklusion: Nemlig at storhedstiden for nybyggeriet er
slut i denne omgang. Dermed har hovedstaden i en bred forstand endeligt forspildt en mulighed for at blive hjemsted for mange af de logistikejendomme, dens borgere og virksomheder selv bruger.
Mere trafik
Logistik kommer med grimme betonhaller, larm og tæt trafik af store lastbiler på omfartsvejene. Derfor har de fleste af kommunerne i hovedstadsområdet været mere end påholdende med at udlægge grunde til tungt erhverv. De vil hellere have boliger og serviceerhverv. Et eller andet sted skal logistikejendomme jo imidlertid ligge. Hvis de ikke ligger i nærheden af dem, de ultimativt skal betjene, betyder det blot, at lastbilerne skal opholde sig endnu længere på motorvejene, og på længere sigt at hovedstadsområdet er svækket i konkurrencen om at tiltrække andre typer af virksomheder.
Det er præcist, hvor vi er nu, vurderer Kim Kyhl Andersen, adm. partner i erhvervsmæglerfirmaet Andersen Erhverv, der har specialiseret sig i at formidle logistikejendomme. Han mærker selv den afdæmpede efterspørgsel
efter det, som han kalder generiske logistikarealer – lagerhaller, der efter nutidens standard har godt 12 meter til loftet. Dermed er der et vindue, der er ved at lukke sig for hovedstadskommunerne.
”Logistikmarkedet har stabiliseret sig, i takt med at der er bygget så meget i både Greve, Solrød og Køge. Nu er man så også gået i gang med at bygge noget i Ringsted. I min optik kigger vi ind i, at udbuddet af generiske logistikareal lige nu er lidt i overkanten. Men efterspørgslen kan igen indhente udbuddet,” siger Kim Kyhl Andersen.
Udsolgt i Ringsted
Hvor stærkt, det er gået, fremgår også af, at Ringsted Kommune allerede sidste år måtte melde udsolgt af de 136 ha, man i 2019 udlagde til tungt erhverv, primært logistik. Dengang troede man ellers, at det ville række til 2035, eller måske endda 2040, fortæller Brian Steen Rolighed, der er ejendomsmægler og ansat i Ringsted Kommune, hvor han varetager den daglige kontakt med de virksomheder, der gerne vil til kommunen. Det er der rigtigt mange, der gerne vil, oplyser Brian
Selv om markedet for logistik nu er kølet ned, bør hovedstadskommunerne afsætte jord til den efterspørgsel, der vil komme i fremtiden, mener Kim Kyhl Andersen, adm. partner i Andersen Erhverv. PR-foto: Andersen Erhverv
Steen Rolighed. Der kommer stadig henvendelser hver uge. Henvendelserne kommer både fra ind- og udland og fra såvel ejendomsselskaber som produktionsvirksomheder, som skal bruge lagerplads til sig selv.
Men Brian Steen Nielsen må altså skuffe dem, for kommunen kan ikke bare lige sætte mere jord af.
”Vi er i fuld gang, men vi er ærlig talt bagud på planlægningen med at finde ny områder. Når vi har så stor succes, genererer det også en masse trafik, som vi også skal kunne håndtere. Vi kan som kommune gøre en hel masse, men Vejdirektoratet skal også ind over, og så er det en anden politisk proces, hvor det ikke er os alene, der kan træffe alle beslutninger,” siger Brian Steen Nielsen.
Slut med spekulativt byggeri
De mange henvendelser til Ringsted Kommune viser igen, at det ikke sådan, at udbygningen af moderne logistik er slut. Der er bare ikke nær så meget tryk på, som den har været.
Det indebærer også, at det er ved at være slut med det spekulative byggeri, hvor ejendomsselskaber begynder at
opføre lagerhaller, før de har lejere til dem. I sidste uge kunne Dagbladet Børsen f.eks. fortælle, at Taulov Dry Port i Trekantområdet stopper sit spekulative byggeri. Dét er relevant for markedet i og omkring hovedstaden, for logistikejendomme kan ligge meget langt fra de ultimative slutbrugere. De virksomheder, der skal forsyne hovedstaden, kan således også vælge at placere sig i Jylland, i Tyskland eller endda så langt op i Sverige som i Gøteborg, ifølge Kim Kyhl Andersen.
God konkurrenceevne
Eksemplet fra Ringsted, der bl.a. har formået at tiltrække DSV og Nagel Group, som hører til verdens største logistikoperatører, viser dog, at Sjælland og Hovedstadsområdet har en god konkurrenceposition – for så vidt man altså udlægger jord, der kan bygges på.
Det er heller ikke for sent for kommunerne at slippe de fine fornemmelser og give plads til tungt erhverv, anfører Kim Kyhl Andersen. Dels er der mange andre end giganterne i erhvervslivet, der efterspørger plads, og dels er erhvervsudvikling ikke noget, der på et tidspunkt stop-
per. Hvis man begynder at forberede sig nu, er man klar til den efterspørgsel, der kan komme om fem eller ti år. ”Boligområderne (i og omkring hovedstaden, red.) udvider sig stadig, der er fuld beskæftigelse, og virksomhederne har det godt. Men det betyder også, at mange virksomheder har et meget stort problem med at finde de rette fysiske rammer,” siger Kim Kyhl Andersen.
TEMA: ERHVERVSKOMMUNER OG GRUNDE
NOVO NORDISKS EKSPANSION VENDER OP OG NED PÅ MARKEDET FOR ERHVERVSGRUNDE
Medicinalgiganten udvider i stor fart for at kunne levere nok af de populære midler mod fedme. Udvidelserne giver arbejde til såvel byggefirmaer som fabrikker, der leverer udstyr – og som derfor også selv må udvide, og i den forbindelse efterspørger fabriks- og lagerejendomme, som ellers stod til nedrivning.
Af Sten Thorup KristensenFra slutningen af 2020 og nogle år frem var der en storhedstid for logistik. De nedlukningsramte forbrugere købte fysiske varer i stedet for ferierejser og byture. Snart var forsyningskæderne tilstoppede, hvilket blot skabte yderligere behov for lagerplads. Mens virksomhederne således måtte tage, hvad de kunne få, fik de gammeldags lagerejendomme et pusterum. Ejerne af disse ejendomme var dog ikke i tvivl om, at det var en fest med en udløbsdato, de stod i. Hvad de ikke havde forestillet sig var, at den ene fest skulle gå direkte over i den næste. Nu er det medicinal- og biotekvirksomheders hastige ekspansion, der skaber ringe i vandet og vender op og ned på mangt og meget på det sjællandske marked for lagerejendomme og erhvervsgrunde. ”Vi er tilsmilet af den kapitalindsprøjtning, som mediko-branchen kommer med. Det er ikke bare den lille industrivirksomhed, der laver mærkelige dingenoter, der skal bruge mere plads. Det er også videns- og opstartsvirksomheder. Det skaber en efterspørgsel rundt omkring i København,” siger Kim Kyhl Andersen, adm. partner i erhvervsmæglerfirmaet Andersen Erhverv.
En lille storbæltsbro
Det er naturligvis især Novo Nordisk, det hele handler om. De seneste år har der været talt meget om ”sorte svaner” i økonomien – de helt uventede begivenheder, som en pandemi eller en krig, der pludselig underminerer virksomhedernes planer. Novo Nordisks erkendelse af, at et af dets diabetespræparater også er effektivt til behandling af fedme, og at efterspørgslen efter det er enorm, er en positiv version af en sort svane. Endda en næsten ubegribeligt stor svane. Alene i 2023 har Novo Nordisk købt ejendomme og materiel for 25,8 mia. kr. Det svarer næsten til en Storebæltsbro, og det er fire gange så meget for blot to år tidligere. Det er langt fra det hele, der er investeret i Danmark, men det er en indikation på, hvor stærkt det går, også herhjemme. Og hver gang Novo Nordisk opfører nye fabriks- eller lagerlokaler og fylder dem med avanceret udstyr, er der arbejde til et antal mindre virksomheder.
”Vi mangler plads til den myriade af industrivirksomheder, som er underleverandører til især medikobranchen. Det er klart, at de voldsomme beløb, som især Novo kaster ud i markedet, betyder, at omsætningen eksploderer hos en underskov af rådgivere og byggetekniske håndværksfag. De vælter rundt i de mange milliarder, Novo har smidt i nybyggeri, og nu har de selv brug for mere plads. De skal typisk bruge en kombination af lager, montage- og produk-
tionsarealer og knapt så meget kontorplads,” siger Kim Kyhl Andersen.
Færre nedrivninger
Den pludselige efterspørgsel efter de ejendomme, der for blot få år siden blev betragtet som ukurante og forældede, giver følgevirkninger langt ind i markedet for erhvervsgrunde: En ejendom, som er udslidt, eller som af anden grund ikke kan bruges mere, vil normalt have en værdi, der afspejler, hvad andre kunne bruge grunden under ejendommen til.
Der er altså nu nogle erhvervsgrunde, som mod forventning ikke kommer på markedet. Det skaber igen udfordringer for de transportvirksomheder, som i en mere direkte forstand betjener Novo Nordisk.
Ifølge ejendomsmægler Brian Steen Rolighed, som i Ringsted Kommune står for den daglige kontakt til de virksomheder, der overvejer at bygge i kommunen, er en del af de interesserede logistikvirksomheder, der kører for den danske medicinalgigant.
Det gælder f.eks. H.Essers, der er ved at opføre et stort logistikcenter i Ringsted. Den belgiske logistikvirksomhed havde under pandemien opgaven med at fragte Pfizers vacciner. Den aktivitet er svundet ind, men til gengæld er der altså nye opgaver for Novo Nordisk.
Novo Nordisk er i færd med at opgradere sin faciliteter rundt omkring på Sjælland – herunder det i forvejen kæmpestore fabriksanlæg i Kalundborg. Dette sidste byggeprojekt ventes først afsluttet i 2029, og i mellemtiden vil det give arbejde til alskens leverandører og byggevirksomheder. PR-foto: Novo Nordisk
”I forbindelse med udfærdigelsen af en aftale om både leje af lokaler samt andet er det derfor vigtigt, at parterne nøje overvejer aftalens indhold, herunder om der skal laves én samlet aftale eller to separate aftaler. ”
EJENDOMSADVOKATEN
STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.
SAMMENSATTE KONTRAKTFORHOLD - ER DE OMFATTET AF ERHVERVSLEJELOVEN?
Når en aftale omfatter brug af lokaler samt andre elementer, såsom leje af jordarealer eller driftsinventar, kan det være vanskeligt at afgøre, om aftalen i sin helhed er omfattet af erhvervslejeloven. Afgørelsen heraf har dog betydelige konsekvenser for parterne, da erhvervslejeloven indeholder ufravigelige regler, der beskytter lejeren.
En aftale, som er omfattet af erhvervslejeloven kan eksempelvis kun opsiges under særlige forudsætninger. Det er derfor centralt at klarlægge, om erhvervslejeloven gælder for aftalen eller ej.
Hvad er et sammensat kontraktforhold?
Udtrykket ”sammensatte kontraktforhold” benyttes i lejeretlig forstand om aftaler, som både omfatter brug af lokaler og andet.
Forpagtningsaftale
Et eksempel på et sammensat aftaleforhold er forpagtningsaftaler. En forpagtningsaftale indebærer sædvanligvis, at bortforpagter giver forpagteren ret og pligt til at drive bortforpagterens virksomhed fra nogle lokaler med driftsinventar, mod at forpagteren betaler et vederlag til bortforpagteren. Forpagtning omfatter således såvel råderet over lokaler og driftsinventar som aftale om drift af bortforpagterens virksomhed. Forpagtning anvendes ofte i restaurantbranchen og i landbrugsforhold.
Leasingaftale
Et andet eksempel på et sammensat aftaleforhold er leasingaftaler. Leasingaftaler anvendes ofte i såkaldte ”sale and lease back” tilfælde, hvor ejeren sælger ejendommen til et
leasingselskab og samtidig lejer ejendommen tilbage. Leasingaftaler bliver også anvendt i tilfælde, hvor et leasingselskab påtager sig at opføre en ejendom til brug for leasingtager. Ejendomsleasing kan bedst beskrives som en hybrid mellem eje og leje, og en leasingaftale om fast ejendom rummer typisk de samme vilkår som en lejeaftale i almindelighed gør.
En væsentlig forskel fra leje ligger dog i, at vederlaget som regel ikke er fastsat som en markedsleje, men som en ydelse beregnet på grundlag af leasinggivers investering i ejendommen med et afkast.
Hvornår er et sammensat kontraktforhold omfattet af erhvervslejeloven?
Når en aftale omfatter både brug af lokaler og andet, afgøres det efter en samlet vurdering af aftalens indhold, om den er omfattet af erhvervslejeloven. Det afgørende er som udgangspunkt, om den væsentligste del af aftalekomplekset er brugsret til lokaler, eller om kontraktens væsentligste element er andet end brugsret til lokaler. Hvis aftalens væsentligste element efter en samlet bedømmelse er brug af lokaler, vil aftalen være omfattet af erhvervslejeloven, uanset om aftalen betegnes som eksempelvis ”forpagtningsaftale” eller ”leasingaftale”.
Hvis aftalens væsentligste element derimod er andet end
brug af lokaler (eksempelvis drift af en virksomhed), reguleres aftalen efter generelle principper i dansk ret.
Hvad er konsekvenserne ved, at en aftale er omfattet af erhvervslejeloven?
Når en aftale er omfattet af erhvervslejeloven, kan parterne ikke gyldigt aftale vilkår, der strider mod erhvervslovens ufravigelige regler. Dette indebærer eksempelvis, at parterne ikke gyldigt kan aftale, at aftalen kan opsiges af andre grunde end dem, der er specificeret i erhvervslejeloven.
Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et aftaleforhold er omfattet af erhvervslejeloven, er det ofte, fordi parterne har indgået én samlet aftale, der omfatter både brug af lokaler samt andet.
Hvis parterne derimod vælger at indgå to separate aftalerdels om lokaler, dels om eksempelvis brug af inventar, eller drift af virksomhed - vil der ikke opstå tvivl om, hvorvidt aftalerne er omfattet af erhvervslejeloven.
I forbindelse med udfærdigelsen af en aftale om både leje af lokaler samt andet er det derfor vigtigt, at parterne nøje overvejer aftalens indhold, herunder om der skal laves én samlet aftale eller to separate aftaler.
Det er også vigtigt, at aftalen udfærdiges på en sådan måde, at parterne er sikre på, hvilke regler, der gælder for aftalen.
Gå ikke glip af disse sjældent udbudte lokaler
Vi har allerede udlejet 6.726 m², men der er stadig plads til jeres virksomhed. Udganspunktet er en af Københavns absolut bedste placeringer i en fantastisk velholdt og enestående bygning, vi alle kender – og som hilser rigtig mange mennesker godmorgen hver eneste dag. Vores hovedlejer er vokset ud af ejendommen, hvorfor vi
nu byder yderligere virksomheder indenfor i disse smukke omgivelser. Med udsigt til Nyboder og Kastellet venter en helt unik hverdag i historiske og grønne omgivelser. Få minutters gang fra ejendommen ligger Østerport Station, hvor der er forbindelse med både regionaltog, S-tog, metro og bus. 6.726 m² ud af 11.089 m² udlejet på rekordtid.
Store Kongensgade 128, parterre Udlejet 124 m2
Store Kongensgade 128, st. Udlejet 185 m2
Store Kongensgade 128, 1. th. Udlejet 336 m2
Store Kongensgade 130, 2. sal Udlejet 303 m2
Store Kongensgade 132, st. og parterre 405 m2
Store Kongensgade 132, 1. sal 1.115 m2
Store Kongensgade 132, 2. sal 314 m2
Grønningen 17, st. Udlejet 172 m2
Grønningen 17, 1. sal Udlejet 884 m2
Grønningen 19, st. th. 232 m2
Grønningen 19, 5. + 6. sal 337 m2
Grønningen 23, 1. sal Udlejet 611 m2
Grønningen 25, st. 620 m2
VELHOLDTE LEJEMÅL I RØDOVRE - LAV LEJE !
Beliggenhed:
2610 Rødovre
Lagerareal: 329 m² - 522 m²
Kontorareal: 120 m²- 527 m²
Beliggenhed:
2630 Taastrup
329 m² - 139.825 kr. årlig leje
522 m² - 330.400 kr. årlig leje
Svarende til blot 425 - 633 kr./m2
Lagerlejemål i hhv. stue og kælder med portadgang og tæt beliggenhed til motorvejsnettet.
ISLEVDALVEJ - KONTOR
527 m² - 329.375 kr. årlig leje
Svarende til blot 625 kr./m2
Lejemålet ligger på 1. salen og indeholder egen kantine og toiletter.
KRONDALVEJ - KONTOR
30% RABAT PÅ FØRSTE ÅRS LEJE:
120 m² - 72.000 kr. årlig leje
225 m² - 135.000 kr. årlig leje
242 m² - 145.200 kr. årlig leje
Svarende til blot 600 kr./m2
Lys, moderne og velholdt ejendom med nye vinduer.
Lejemålene er endnu ikke opført og kan indrettes efter lejers ønske.
Forventelig indflytning 01.01.2025.
Certificeret byggeri. Grønt og certificeret Multiflex Office. DGNB Guld.
Overalt er der gode lysforhold, samtidig med at indretningen er fleksibel, så der er mulighed for at tilpasse lejemålet.
Gode parkeringsforhold på terræn. Der opføres ligeledes P-hus
Ladestandere på terræn
Ejendommen er beliggende i Høje Taastrups erhvervskvarter med WSP og Microsoft som nabo.
Gode tilkørselsforhold. Ejendommen er beliggende tæt ved busstoppested, station tog samt motorvej.
Hallandsro Multiflex Office opføres i moduler af forskellige størrelse med beplantning og natur imellem. Her skabes en ”campus” følelse, med fokus på arbejdsmiljø og social bæredygtighed.
Etageareal:
600 m²- 10.000 m²
Årlig leje pr. m2:
driftsudgifter pr. m2:
1.300 kr. 300 kr.
VALLENSBÆKVEJ 41, 2605 BRØNDBY
Sjælden mulighed for at erhverve en effektiv brugerejendom med facade direkte til motorvejen.
Ejendommen består af en kontorbygning i 3 etager mod Vallensbækvej, og en lagerbygning i 2 etager mod motorvejen.
Lagerbygningen udgør ca. 1.966 m2 En del af denne er indrettet som kontor, men kan tilbagekonverteres til lagerareal.
Ejendommen står klar til overtagelse pr. 01.06.2024.
VÆRKSTED/LAGER OG KONTOR
LAGER & KONTOR - FACADE MOD MOTORVEJ
Beliggenhed: 2605 Brøndby
Etageareal: 3.013 m²
Beliggenhed: 2750 Ballerup
Lagerbygning: 1.662 m²
Kontorbygning: 2.583 m²
Boligbyggeretter 7.900 m²
På bagsiden af ejendommen er der en indhegnet befæstet plads til udendørs oplag.
Årlig leje: 2.300.000 kr.
Kontantpris: 30.000.000 kr.
BALTORPBAKKEN 14, 2750 BALLERUP
Ejendommen kan anvendes som domicilejendom, udlejningsejendom til erhverv eller der kan opføres ca. 7.900 m2 bolig på grunden.
Særdeles attraktiv beliggenhed blot 5 min. fra motorvej.
Lagerbygningen på i alt 1.662 m2 har mellem 5,5 – 6 meter til loft og port i niveau.
Kontorbygningen på i alt 2.210 m2 i to plan, med stort glasindgangsparti med fordeling til kontorarealer i stueplan og på 1. sal. Derudover en anvendelig kælder til depot på 373 m2
Ejendommen er i høj kvalitet, bygget i 1991 og opvarmes med fjernvarme.
Kontantpris: 40.000.000 kr.
Beliggenhed:
LEJE
KLØVERMARKSVEJ 70, 2300 KØBENHAVN S
Mulighed for indhegning af den lejede plads.
Mulighed for at leje højloftet koldhal på 410 m2
Hurtig adgang til Indre by, Christianshavn, Refshaleøen og Amagerbro.
Oplagsplads til byggematerialer, containere, maskiner eller biler.
Esbjerg Gods Sjælland A/S åbnede dørene i Ringsted den 1. januar 2024.
Herfra tilbyder vi dag til dag afhentninger, og leveringer i hele landet, og i samarbejde med vores moderselskab Esbjerg Gods A/S, har vi tilsammen mere end 150 biler.
Vi tilbyder
• Dag til dag leveringer i hele Danmark
• Videoovervåget lagerhotel
• Kurértransport med tilladelse til hele EU
• Containertømning, palletering og foliering af pakker
Daglige afgange til hele Danmark - hver dag...
Mangler du lagerplads?
På vores 8.000 m2 terminal, driver vi topmoderne lagerhotel, naturligvis elektronisk styret og med mulighed for adgang til lagerstatus.
Manger du en vognmand til transport?
Vi kører ud fra Ringsted terminalen og tilpasser distributionen helt efter kundernes ønsker. Med topkvalificeret personale afhentes og leveres ca. 500 sendinger om dagen.
Gør det du er bedst til....
Vi plejer at sige til kunderne, at de bare skal producere og sælge varerne, så klarer vi resten. Du kan sove trygt om natten, og lade transporten i vores hænder, for det netop hvad vi er bedst til.