KOMMUNE DROPPER PLAN OM STORT ERHVERVSOMRÅDE Læs mere side 4
ESG-RAPPORTERING: EN UDFORDRENDE
LÆRERIG PROCES Læs mere side 10
KOMMUNE DROPPER PLAN OM STORT ERHVERVSOMRÅDE Læs mere side 4
ESG-RAPPORTERING: EN UDFORDRENDE
LÆRERIG PROCES Læs mere side 10
WIHLBORGS:
HØJ BESKÆFTIGELSE SKABER NY OG DYNAMIK PÅ KONTORMARKEDET
Det hjemmearbejde, der blev almindeligt under coronaen, har bragt udlejere af kontorlokaler i defensiven. Sådan lyder den gænge fortælling, men det er tydeligvis ikke alle, der oplever det sådan. Ifølge Søren Kempf Holm, adm. direktør i ejendomsselskabet Wihlborgs, er det gået stik modsat.
”Kravet fra markedet anno 2024 står ultraskarpt. Dialogen er flyttet fra regnearket over til kvaliteten af lokalerne, og som udlejningsselskab er man absolut nødt til at møde den nye efterspørgsel. Jeg tror på, at dem der hurtigt kan omstille sig og tilpasse udbuddet til det nye marked, vi ser forme sig nu, bliver fremtidens vindere,” udtaler han i en pressemeddelelse. Det har længe været kendt, at det langt fra er det danske kontormarked, der har været hårdest ramt. Her udgør en stigende beskæftigelse en solid modvægt mod hjemmearbejdet. Internationale investorer kan måske nok ikke rigtigt rumme, at der er enkelte steder i verden, hvor kontormarkedet fortsat er positivt, hvorfor de alligevel fravælger danske ejendomme. Men det er en bemærkelsesværdig tendens, investorerne på den måde går glip af.
”For bare fire-fem år siden forhandlede vi lejekontrakter med virksomhedens økonomichef, og her var den månedlige leje det vigtigste omdrejningspunkt. Det er anderledes i dag, hvor det typisk er HR-chefen, der kontakter os. Fastholdelse og tiltrækning af nye medarbejdere fylder i dag mere end nogensinde før for virksomhederne, og de har indset, at moderne og tidssvarende lokaler spiller en stor rolle i den sammenhæng,” lyder det fra Søren Kempf Holm.
Han oplyser, at Wihlborgs, for at kunne tilfredsstille efterspørgslen, netop har igangsat en komplet renovering af Danske Banks tidligere lokaler på Ejby Industrivej i Glostrup. ”På de 50.000 kvm., som lokalerne rummer, har vi været nødt til at gå alternativt til værks for at møde de ’nye’ markedskræfter. Derfor tænker vi ud af boksen og skaber et topmoderne multibrugerhus med eksempelvis stort søjlespænd, høj etagehøjde og en fælles atriumgård. På den måde laver vi et produkt, som gør, at virksomhederne har lyst til at flytte deres folk ind i det,” siger Søren Kempf Holm.
Der har været rift om logistikejendomme i København de seneste år, samtidig med at der har været bekymring om, at der manglede grunde til at bygge nye grunde. Men for dem, som søger disse grunde, for det får større og større betydning, hvor de mere præcist ligger. Det skriver Helle Andersen og Hans Holmann fra Colliers i henholdsvis København og Vejle i en klumme, der er sendt rundt til medierne. ”Storkøbenhavn kan ikke længere betragtes som ét samlet marked. Der er opstået et mere nuanceret billede, hvor mikro-områder definerer ejendomsværdier og lejeniveauer, og vi vil se enkelte områder med meget store lejestigninger, men andre vil ligge stabilt det kommende år,” hedder det. Af en grafik til klummen fremgår det, at det er lejerne i de logistikejendomme, der er opført ved lufthavnen i Kastrup, der betaler de suverænt højeste huslejer. 1100 kr. pr. kvm. giver man her for at leje sig ind i prime ejendomme. Der er dog en stor rabat, hvis man kan nøjes med plads i sekundære ejendomme –her er huslejen 650 kr. pr. kvm. Næsthøjeste husleje finder man i Avedøre, hvor man betaler 775 kr. pr. kvm. for plads i en prime logistikejendom. Herefter følger Brøndby/Glostrup/Herlev (750 kr. pr. kvm.), Ballerup-Måløv (700 kr. pr. kvm.), syd-korridoren ned mod Køge (675 kr. pr. kvm.) og endelig Birkerød/ Allerød/Hillerød (625 kr. pr. kvm.). Alle udlejere kan dog ifølge Colliers glæde sig over en pt. stærk efterspørgsel, efter At en del af dem var holdt på pinebænken i begyndelsen af 2024. ”På trods af et fortsat stærkt investormarked i 2024, har lejemarkedet for industri- og logistikejendomme på Sjælland været på en rutsjebanetur i 2024. Det første halvår gik på lavt blus, hvor flere beslutninger blev trukket ud, og lejerne tøvede, specielt når det gjaldt større lejemål over 4000 kvm. Fra sommeren og frem har vi set et klart sporSkifte. Der var flere udlejninger i markedet i andet halvår, og vi kan konstatere, at der er gang i flere lejeforhandlinger, som forventes at komme på plads i Q1,” skriver Helle Andersen og Hans Holmann.
I det andet store hotspot for logistik, nemlig Trekantområdet, ser de historien markant anderledes:
”Markedet i og omkring Trekantområdet har i de seneste år været præget af en stor del spekulativt byggeri. Størstedelen af byggeriet er blevet udlejet til stærke lejere, og markedet har manglet nye moderne lejemål. I de kommende år vil vi dog stå overfor en anden virkelighed, hvor store dele af den ældre bygningsmasse vil blive fraflyttet til fordel for nyere lejemål, hvilket alt andet lige vil få tomgangsprocenten til at stige.”
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
HISTORISK KRO FOR AT FOKUSERE
Engang var kongeligt privilegerede kroer en vigtig del af Danmarks infrastruktur. Hvis ikke der var mulighed for at overnatte og blive bespist undervejs, kunne det være mere end svært at komme rundt i landet.
I dag er de fleste af disse kroer nedlagt, men enkelte af dem eksisterer stadigvæk. En af dem er den 350 år gamle Lynge Kro i Nordsjælland, og den er netop blevet solgt, oplyser EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har formidlet handlen. Det fremgår ikke, hvem køber er, men sælger er City Apartment der, som det fremgår af navnet, har sin kerneaktivitet et andet sted end i ejerskab af historiske kroer.
”Kroer og hoteller er uden for vores kerneområde, både i forhold til lokation og ejendomstype, og derfor har vi besluttet os at sælge dem fra. Lynge Kro er en blandt flere i Nordsjælland, som vi har i vores portefølje, men vi har besluttet at fokusere på det, vi er gode til, og det er lejeboliger,” udtaler Rolf Stuhr Petersen, adm. direktør i City Apartment.
”Vi har over 3000 lejemål i København og omegn. Vi har et mål om at tilbyde stilfulde umøblerede lejligheder til forskellige kunder. Vores kro-ejendomme passer ikke helt ind i den kasse, så derfor har vi sat dem til salg. Michael Thodsen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech har gjort et godt stykke arbejde og sørget for, at vi har solgt Lynge Kro,” fortsætter han.
Hurtige transportmidler har naturligvis for længst gjort de privilegerede kroer overflødige i forhold til deres oprindelige formål. Til gengæld er der mange, der gerne vil bo på dem for at få en oplevelse under nogle fridage.
”Det seneste år har vi oplevet en stigende interesse for kroer og hoteller, og derfor har vi også oprettet en selvstændig hotelgruppe, der har specialiseret sig inden for området. Vi har lignende sager i Nordsjælland til salg, bl.a. Skjalm Hvide Hotel i landsbyen Jørlunde ved Slangerup og Ganløse Kro, der bl.a. er kendt for deres revy og andre arrangementer,” udtaler Michael Todsen. ”Det er altid sjovt at arbejde med ejendomme og sager, hvor der er en særlig historie bag. Det er der med Lynge Kro, der er en af Danmarks ældste landevejskroer, som stadig er åben den dag i dag. I første omgang lå kroen i midtbyen tæt på kirken, men det var byens borgere ikke tilfredse med; de måtte jo ikke besøge kroen. Derfor blev kroen flyttet til sin nuværende placering og der har den ligget lige siden, og er efterfølgende blevet et samlingspunkt for borgerne fra Lynge, Allerød og omegn. Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer for kroen,” fortsætter han.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
Årets sidste måned er næsten altid den største på ejendomsmarkedet, men i 2024 var slutspurten særligt stærk, så året som helhed endte med en lille pil opad i forhold til 2023. Det var især handler, hvor udenlandske investorer erhvervede danske boligudlejningsejendomme, der blev lukket lige inden årsskiftet.
Af Sten Thorup Kristensen
Et ejendomsmarked skød op af den frosne jord i december. Med en omsætning på 11,4 mia. kr. landede omsætningen for hele 2024 på 51,1 mia. kr., hvilket var 7 mia. kr. mere end året før. Det viser tal fra Erhvervsmæglernes Branchedata.
Det er normalt, at slutningen på året er travl for mæglere og investorer, men i 2024 var det altså mere end en femtedel af årets omsætning, der blev klappet af lige inden lukketid i årets sidste måned.
Det var især udenlandske investorer, der ellers havde holdt sig på sidelinjen, som endte med at slå til alligevel. Fra januar til november var der udenlandsk kapital bag 36 pct. af omsætningen. I december var tallet 49 pct.
Ifølge Carsten Gørtz Petersen, CEO for Colliers, er den lille fremgang fra 2023 til 2024 udtryk for en reel forbedring af markedet – det er ikke kun noget, man håber og tror snart vil komme.
”Vi (ser) nu på, at markedet indenfor 12 måneder igen bliver interessant for begge sider af aftalebordet. Derfor vil dem, der handler nu, og dem, der tør se fremad og omfavne de nuværende betingelser, stå stærkere i 2025. Særligt investorer, der vælger at fokusere på boligsegmentet i hovedstaden, har udsigt til gode handler med betydelige lejestigninger,” skriver Carsten Gørtz Petersen i en kommentar.
Højere huslejer, højere inflation
Med det sidste hentyder han til, at det nu begynder at have effekt, at byggeaktiviteten bremsede op i 2022. Da folketallet i hovedstaden er blevet ved med at stige, er der så meget mere rift om de eksisterende boliger, hvilket presser huslejerne op. Det er naturligvis umiddelbart godt for udlejerne. På det længere sigte er højere huslejer dog også med til at presse inflationen, og dermed renterne, op, hvilket omvendt er negativt for prissætningen af ejendomme. Også andre ting gør, at glæden over ny fremgang i ejendomsmarkedet, efter et styrtdyk i omsætningen siden superåret
2021, er noget forbeholden. For det første betyder inflation, at man skal trække nogle procent af omsætningen i 2024 for at få en værdi, der reelt er sammenligneligt med omsætningen i 2023. Efter dette er gjort, er fremgangen endnu mindre. For det andet skal man stadig næsten tilbage til dengang, hvor finanskrisen endnu var på dagsordenen, for at finde lige så lav omsætning som nu. Dette er specielt udpræget, hvis man korrigerer for, at industri- og logistikejendomme i dag står for en fjerdedel af omsætningen.
Nye behov
Der blev naturligvis også handlet industri- og logistikejendomme dengang, men det var langt færre. I vidt omfang handler nutidens store lagerhaller om et helt nyt behov, der er kommet til.
Omvendt kan man naturligvis sige, at fremgangen for logistik, i hvert fald et stykke hen ad vejen, hænger sammen
med tilbagegangen inden for butiksejendomme. Dette var i gamle dage en stor kategori, men den har været presset af nethandlen, og dette pres fortsatte i 2024, hvor kategorien kun udgjorde 9 pct. af den samlede omsætning, mod 13 pct. året før.
Mest uforbeholdent positivt er det, at det især var den store kategori af boligudlejningsejendomme, der kom stærkt igen i december. Det er især for disse ejendomme, at renten har betydning for prissætningen.
”Efter hektiske år med stigende renter, usikkerhed og en brat opbremsning i ejendomsmarkedet, peger rentes pil tydeligt nedad. Mange investorer har en 5-7-årig investeringshorisont. For dem er det vigtigt, at den femårige obligationsrente nu overordnet har retning mod 2 pct. De investorer, der udnytter den faldende rente, kan se frem til stigende afkast drevet både af lejestigninger og værdistigninger, når renten falder,” skriver Carsten Gørtz Petersen.
ATP’s salg i december af en portefølje på 31 dagligvarebutikker, ca. halvdelen af dem udlejet til REMA 1000, var en af de handler, der i sidste øjeblik var med til at sikre en vækst i omsætningen af erhvervsejendomme i 2024. Det var Cibus Denmark Real Estate, der købte forretningerne for 879 mio. kr.
PR-foto: REMA 1000
Det havde været komplekst og dyrt at opføre de ni øer ud for Avedøre – ikke mindst i lyset af de krav til klimasikring, der er kommet til, siger Hvidovres borgmester Anders Wolf Andersen. PR-foto
Avedøre Holme giver plads til noget, som efterhånden er et særsyn i hovedstadsområdet: Virksomheder af den type, man kører fra og til med lastbiler. En kommunal plan om at udvide området er nu droppet. Foto: Flickr. / News Oresund
Der er en støt voksende mangel på erhvervsgrunde i hovedstadsområdet, hvor kommunerne hellere vil have boliger og naturområder end erhverv. Hvidovre Kommune gik imod trenden, da den i 2019 præsenterede en stort anlagt plan om at udvide Avedøre Holme. Nu er planen skrinlagt.
Af Sten Thorup Kristensen
Det havde måske nok en aura af noget vidtløftigt over sig, da Hvidovre Kommune i 2019 præsenterede en plan om over en 20-årig periode at opføre hele ni øer ud for Avedøre Holme.
Men der var også den alvor i det, at øerne ikke bare skulle tjene som klimasikring, men også skulle skabe store områder med erhvervsgrunde. Over hele hovedstadsregionen har kommuner foretrukket at etablere boliger og grønne områder, mens det erhvervsliv, der nødvendigvis må være, bliver søgt skubbet over til andre kommuner.
Manglen på erhvervsgrunde i hovedstaden var så alvorlig, at den også var et nationalt anliggende, og den daværende VLAK-regering var partner i Hvidovre Kommunes plan. ”Regeringen bakker op om det og indgår i et samarbejde med kommunen om at få det gennemført, fordi vi er enige i, at der er brug for flere industrivirksomheder i hovedstadsområdet,” udtalte daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til DR.
”En katastrofe”
Behovet er ikke blevet mindre siden – tværtimod er der endnu mere brug for plads til f.eks. lager- og logistikejendomme. Alligevel udmeldte Hvidovre Kommune for et par uger siden, at planen nu er aflyst, og erstattet af en plan, hvor man kun inddæmmer land for at klimasikre. Det smule nye land, som man vil finde bag stormflodsbarrieren, står der heller ikke erhverv på. Projektet skal ”give noget tilbage til naturen og vores lokalsamfund,” som borgmester Anders Wolf Andresen (SF) udtrykte det i en pressemeddelelse. Mæglerfirmaet Andersen Erhverv har gennem mange år specialiseret sig i at finde passende grunde og ejendomme til hovedstadsregionens virksomheder. Så administrerende partner Kim Kyhl Andersen møder løbende disse virksomheder, som står med problemer, der bliver sværere og sværere at løse, og han ryster på hovedet over, at Hvidovre Kommune har droppet sin plan fra 2019. ”Jeg synes på erhvervslivets vegne, at det er en katastrofe. Vi har jo ingen plads, og Avedøre er fantastisk. Det er det bedste erhvervskvarter, man kan finde, fordi der ikke er børn, der spiller fodbold på vejene,” siger han.
Nyt flertal
”Vi var nogle, der var utroligt glade, da planen fra Hvidovre Kommune kom i 2019. Det var meget optimistisk og positivt, at man kunne bruge overskudsjorden fra de mange byggeprojekter i hovedstaden til noget fornuftigt. Så det her udløser også store udgifter for dem, der bygger, og som nu får større udgifter til at slippe af med jorden,” fortsætter Kim Kyhl Andersen.
Siden 2019 er der kommet ny borgmester i Hvidovre, idet Anders Wolf Andresen efter kommunevalget i 2021 afløste socialdemokraten Helle Adelborg.
Men noget tyder dog på, at projektet med de ni øer ikke så meget er droppet, fordi der er kommet nye politikere til, som fordi politikere simpelthen har skiftet mening. Socialdemokraterne i kommunalbestyrelsen er således med i det store flertal, der står bag ændringen af planerne. Det samme er Liberal Alliance, hvis kommunalbestyrelsesmedlem Martin Findahl Amby som den eneste overhovedet nævner det skrinlagte projekt i pressemeddelelsen om den politiske aftale: ”Vi er glade for, at man har droppet projektet med de ni holme, som efter vores
”Højere rente har selvfølgelig indflydelse på mange store projekter, men det er ikke en direkte årsag til, at vi har ændret fokus. Tidshorisonten på dette projekt er af en karakter, hvor det aktuelle renteniveau ikke har indflydelse på de politiske visioner, der besluttes nu.”
overbevisning hverken var gennemtænkt i forhold til infrastrukturen, bæredygtighed eller biodiversitet,” udtaler han.
Større udgifter
Det hører med til historien, at i 2019 var kunstige øer også på andre områder en del af tidens løsen. F.eks. var energiøerne dengang på tegnebrættet som et af de tiltag, der skulle nedbringe Danmarks CO2-udledning. I mellemtiden er der dog kommet grus i maskineriet, bl.a. fordi højere materialepriser har forringet budgetterne bag de store investeringer. Dette har, i hvert fald indirekte, også har haft indflydelse på den nye beslutning i Hvidovre Kommune, oplyser Anders Wolf Andresen i et skriftligt svar til EJENDOMME:
”Det er klart, at et stort og teknisk komplekst projekt som Holmene ville kræve betydelige investeringer. Vi har nu i stedet valgt at fokusere på et mindre og anderledes projekt for at sætte skub i arbejdet med stormflodssikring af Hvidovre og hovedstadsområdet nu. Derudover vurderer vi, at det at bygge ni holme, som vi oprindeligt havde tænkt, er langt mere komplekst og dyrere, ikke mindst
med de krav til klimasikring, som vi kender i dag. Derfor arbejder vi nu med én samlet landvinding som en mere realistisk løsning,” skriver Anders Wolf Andersen.
Stadig efterspørgsel
Derimod har de højere renter, der ellers har standset mange investeringer, ikke væsentlig betydning i denne sammenhæng.
”Højere rente har selvfølgelig indflydelse på mange store projekter, men det er ikke en direkte årsag til, at vi har ændret fokus. Tidshorisonten på dette projekt er af en karakter, hvor det aktuelle renteniveau ikke har indflydelse på de politiske visioner, der besluttes nu,” skriver Anders Wolf Andersen. Hvidovre har heller ikke ændret mening om behovet for og efterspørgslen efter erhvervsgrunde i hovedstadsområdet.
”Vi mener fortsat, at der er behov for plads til virksomheder og arbejdspladser – både i Hvidovre og i hele hovedstadsområdet, hvor mange erhvervsområder bliver omdannet til boligområder. Nu har vi skilt de to ting ad for at kunne fokusere på stormflodssikring, natur og landvin-
ding. Vi finder det aktuelt på et senere tidspunkt at tage stilling til, hvad arealet på landvindingen skal bruges til, og det kan bl.a. være erhverv,” skriver borgmesteren.
Tab af vækst Umiddelbart kan man spørge sig selv, hvorfor virksomhederne ikke bare kan søge længere ud på Sjælland, eller måske ned til Lolland-Falster, når de mangler plads. Især Ringsted Kommune har de seneste år haft stor succes på den front. Men det er især store logistikvirksomheder, der har købt eller lejet sig ind i Ringsted. For mindre håndværker- og produktionsvirksomheder er spillet et andet. Hvis de søger ud af hovedstadsområdet, vil det ramme væksten her – for virksomhedernes medarbejdere vil over tid flytte med ud, vurderer Kim Kyhl Andersen. Årsagen er den simple, at alle helst vil undgå lang tids daglig pendling. Kontoransatte kan løse eller reducere problemet ved at tage hjemmearbejde. Men alle dem – og det er stadig langt de fleste – der nødvendigvis må møde op på arbejdspladsen, kan kun reducere pendling ved at bo tæt på denne arbejdsplads.
Til venstre Mads Peter Laursen, praktikant og til højre Tore Düring Knudsen, investeringsdirektør og ansvarlig for ESG i Actus. Foto: Sarah Nørgaard.
Actus har længe arbejdet med ESG. Nu er den aarhusianske virksomhed for første gang ved at udarbejde en ESG-rapport, blandt andet med hjælp fra EjendomDanmark og Rambølls læringsplatform. Processen har været krævende, men også lærerig – og der har været et behov for mere viden.
Af: Frederikke Schrøder
Globalt står ejendomsbranchen for omkring 40 procent af den samlede CO 2-udledning, og det forpligter branchen til at tage ansvar for den grønne omstilling. Dette ansvar afspejler sig i, hvordan virksomheder målrettet arbejder med ESG i deres daglige drift. Én af dem er den aarhusianske virksomhed Actus, der blandt andet beskæftiger sig med ejendomsinvestering og -administration.
”ESG har længe været en prioritet for os, og vi arbejder aktivt med det i hverdagen. Vi ser det som vores ansvar at reducere CO 2-aftrykket gennem bæredygtige investeringer og optimering af vores ejendomme. Samtidig er det vigtigt for os at sikre, at vores ejendomme bidrager positivt til lokalsamfundet,” fortæller Tore Düring Knudsen, der er investeringsdirektør og ansvarlig for ESG i Actus.
For at omsætte Actus’ ambitioner til konkrete handlinger har praktikant Mads Peter Laursen påtaget sig opgaven med at udarbejde virksomhedens første ESG-rapport. Rapporten for 2024 forventes at offentliggøres i begyndelsen af 2025.
”At rapportere på ESG er nyt for os, men det er vigtigt. Det giver os mulighed for at kortlægge, analysere og forbedre vores portefølje med fokus på aspekter som energimærker og CO2-udledning,” siger Mads Peter Laursen.
Læringsplatform som afsæt
Det kan være udfordrende at vide, hvor man skal begynde i arbejdet med ESG. Derfor har Actus benyttet læringsplatformen udviklet af EjendomDanmark og Rambøll som en del af projektet Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen.
”Jeg har gennemført modulerne på platformen, hvilket har givet en god forståelse af et komplekst område. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan man bedst griber opgaven an,” forklarer Mads Peter Laursen. Efter gennemgangen af modulerne begyndte arbejdet med ESG-rapporten:
”Arbejdet med at udarbejde vores ESG-rapport har været en lærerig, men også udfordrende proces. En barriere har været følelsen af at skulle præstere på alle ESG-områder og leve op til både danske lovkrav og EU-lovkrav. Det er vigtigt at have en realistisk tilgang, da man ikke kan gøre alt på én gang,” understreger han.
Samfundsansvar og god forretning
Ud over Actus’ eget ønske om at tage del i samfundsansvaret er efterspørgslen efter ESG-data og rapportering også stigende fra blandt andre Actus’ finansieringspartnere.
”ESG bliver et konkurrenceparameter – for at tiltrække både lejere og investorer. Det er vigtigt at vise, at vi arbejder proaktivt både med vores ejendomme og i vores
rapportering. Vores samarbejdspartnere ønsker mere indsigt i ESG-faktorer, og også lejere efterspørger data på deres lejemål,” fortæller Tore Düring Knudsen.
Langsigtede gevinster
Når Actus har færdiggjort sin første ESG-rapport, er arbejdet langtfra slut. Rapporteringen er ifølge Mads Peter Laursen nemlig en læringsproces, og derfor bliver både erfaringer og viden fra processen bragt med videre.
”Vi fokuserer på at skabe transparens omkring vores ESG-indsats ved at udarbejde en rapport, der tydeligt viser vores nuværende arbejde, strategi og de data, vi allerede har indsamlet. Vi vil løbende implementere de tiltag, som optimerer vores ejendomme og understøtter fremtidige investeringer. På denne måde sikrer vi, at vores portefølje ikke blot er bæredygtig, men også konkurrencedygtig på det nuværende og fremtidige marked,” fortæller Mads Peter Laursen og afslutter: ”Vi kan med rapporten se, hvor vi skal forbedre os, og hvor vi bør lægge vores kræfter og fokus. Selvom rapporteringsprocessen kræver en investering nu, vil vi se værdien for både miljø, samfund og vores økonomi på længere sigt.”
Et nyt samarbejde mellem EjendomDanmark og Dokumenter.dk giver EjendomDanmarks medlemmer en ny og værdifuld medlemsfordel med adgang til digitale ejendomsdokumenter, som kan tilpasses deres individuelle behov.
Af Amalie Agerbo
EjendomDanmark og Dokumenter.dk har indgået et samarbejde, der skal gøre det nemmere for ejendomsejere og administratorer at håndtere de dokumenter, de bruger i hverdagen.
Med en ny digital løsning får EjendomDanmarks medlemmer nemlig adgang til en brugervenlig platform, der indeholder dokumenter som lejekontrakter, påkravsskrivelser og ansættelseskontrakter.
“Vores medlemmer står ofte midt i en travl og kompleks hverdag, hvor tiden er en knap ressource. Med samarbejdet kan vi nu gøre det lettere for dem at håndtere de praktiske opgaver hurtigt og effektivt,” siger Lena Hartmann, juridisk direktør i EjendomDanmark.
Gratis adgang via medlemskab Medlemmer af EjendomDanmark får som en del af
deres medlemskab gratis adgang til en række centrale standarddokumenter på Dokumenter.dk’s platform. “Det her er en helt ny medlemsfordel, som vi er stolte af at kunne tilbyde. At vores medlemmer nu får adgang til mange vigtige dokumenter helt gratis som en del af deres medlemskab, er en konkret og værdifuld styrkelse af de tilbud, vi har,” siger Lena Hartmann, juridisk direktør i EjendomDanmark.
For mere specifikke behov er der desuden mulighed for at tilkøbe yderligere dokumenter.
Skræddersyet til brugerens behov Den nye løsning erstatter det eksisterende blanketmodul og gør det enkelt at skræddersy kontrakter eller varslingsbreve til specifikke situationer. Brugerne kan vælge at tilføje eller fjerne punkter i dokumenterne alt efter, hvad der er relevant.
Eksempelvis kan man i en lejekontrakt vælge at fjerne bestemmelser om afståelse, hvis det ikke er aktuelt, eller tilføje særlige vilkår, der passer til den konkrete aftale. ”Vi er rigtig glade for at kunne byde ejendomsdomsbranchen velkommen. Dokumenter.dk har allerede mere end 3.000 professionelle brugere på platformen, primært advokater og revisorer”, siger Troels Wenzel Østergaard, CEO hos Dokumenter.dk og fortsætter: ”Med EjendomDanmarks tidligere blanketmodul, som vi er ved at digitalisere, indeholder vores løsning nu mere end 100 ejendomsretslige ajourførte dokumenter og skabeloner. Skabelonerne har integrationer til CVR, Unik Bolig og offentlige ejendomsdata. Vi ser meget frem til samarbejdet.”
Budfrist 1. marts 2025, kl. 12.00. Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Udbudsmaterialet og udbudsvilkår kan rekvireres ved skriftlig henvendelse til Colliers Danmark A/S på mail: dk.udbud-frederiksberg@colliers.com
Der gøres opmærksom på, at Kommunen ikke er forpligtet til at sælge ejendommen til den udbudte pris, samt at tilbudsgiver ikke er afskåret fra at afgive et højere købstilbud end det nævnte mindstebud.
• BBR-areal på 4.404 m²
• Energimærke C
• Mindstebud: 110.000.000 kr.
• Deadline for afgivelse af købstilbud: 01.03.2025, kl. 12.00
Lyt med hver torsdag
BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.
Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag. Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.