EJENDOMDANMARK GIVER
EJENDOMSBRANCHEN
KOMPETENCERNE TIL
BÆREDYGTIG OMSTILLING
HJEMLIGT INSPIRERET
INDRETNING TRÆKKER I
TELIAS MEDARBEJDERE
Læs mere side 4-5
TILBUDSPLIGT:
NY DOM SÆTTER GRÆNSE FOR
LEJERNES HISTORISKE KRAV
Læs mere side 7
De fleste økonomer forventer, at den europæiske centralbank, ECB (billedet), kommer til at hæve rentesatserne yderligere. Mere og mere tyder dog på, at forhøjelserne af styringsrenterne, med henblik på at få kontrol over inflationen, lakker mod enden. Det vil alt andet lige være godt for ejendomsbranchen, der vil kunne få finansiering under mere trygge vilkår. Men går det sådan, vil der til gengæld været et andet problem: Ringere konjunkturer, som trækker i retning af en højere tomgang i ejendommene. Fredag i sidste uge kom der nye tal for den europæiske erhvervstillid, og de viste, hvad chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit i en kommentar beskrev som ”et voldsomt fald”. Virksomhederne er altså mindre optimistiske, men denne negative stemning løser til gengæld noget af ECB’s problem med inflationen.
Det såkaldte PMI-indeks faldt fra 52,8 i maj til 50,3 i juni – lige over den neutrale værdi på 50. Det var især servicesektoren, der foruden egentlige serviceydelser også omfatter f.eks. konsulenter og forsikringsselskaber, der trak ned, mens fremstillingserhvervene har skruet mindre ned for pessimismen. Det er ikke mindst på Danmarks største eksportmarked, det tyske, at virksomhederne er blevet nervøse.
”Niveauet for den samlede PMI er egentlig ikke alarmerende med tanke på, hvor vi står. Et PMI for eurozonen på lige over indeks 50 er fint foreneligt med de forventninger, som vi og de fleste andre økonomer har - nemlig at økonomien i indeværende og kommende kvartaler skal vokse helt marginalt. Men en så kraftig forværring på en enkelt måned skaber altid ængstelse for, om der er en mere negativ impuls under opbygning, som kan trække økonomien kraftigt nedad fremadrettet,” skriver Frederik Engholm. Den hjemlige erhvervstillid er ifølge Danmarks Statistik faktisk steget lidt, men den er til gengæld under middelværdien.
Nogle af tidens store temaer giver også store muligheder for ejendomsbranchen, mener DEAS. Men skal man høste disse muligheder, må man være skarp på markedsføringen, og i den sammenhæng har DEAS oprettet en ny stilling som marketing manager. Til at fylde denne er ansat som Maria Rossen (billedet).
“Bæredygtighed, AI og digitalisering er stærke tendenser i dansk erhvervsliv lige nu, og det giver enorme muligheder for ejendomsbranchen. Men når forretningen flytter sig så hurtigt, stiller det samtidig store krav til marketingstrategien, og at vi formår at aktivere kernefortællingen digitalt, så DEAS’ brand styrker sin position i markedet på tværs af Norden. Den opgave glæder jeg mig til at løfte sammen med det dygtige hold af eksperter og rådgivere hos DEAS,” udtaler Maria Rossen i en pressemeddelelse.
Hun kommer med en solid baggrund fra mediebranchen, oplyses det: ”Maria Rossen har i mere end ti år høstet erfaring fra nogle af medie- og bureaubranchens største koncerner. Herunder bl.a. broadcasterne Viaplay Group og Warner Bros. Discovery, hvor hun har arbejdet målrettet med digital markedsføring og content marketing. De seneste fire år har hun ledet Dagbladet Børsens in-house kreative bureau, der specialiserer sig i native advertising til nogle af de største danske og internationale brands.”
Ansættelsen er et led i en ny strategi, hvor DEAS har større fokus på markedsføring: ”Traditionelt har kommunikationsindsatsen været et højt prioriteret fokus i DEAS. I den nye strategi får marketing nu samme høje prioritet og mandat. Det giver marketingafdelingen en styrket position til at påtage sig det fulde ejerskab for den fremtidige udvikling i markedsføringen af DEAS. Konkrete fokuspunkter bliver især en styrkelse af strategiske partnerskaber, mere proaktiv branding af DEAS og en markant satsning på digital markedsføring, så DEAS også på marketingfronten indtager en førende og inspirerende rolle i Norden.”
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen
Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Nicklas Laustsen nicklas@partnermedier.dk
Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Forsidefoto: La Cour & Lykke
Udgiver:
Distribueret i samarbejde med Berlingske
En bygning er en bygning er en bygning. Det var – lidt populært sagt – Landsrettens formaning til Skattestyrelsen, der ifølge Per Bjerg Christensen (billedet), partner i advokatfirmaet Bech-Bruun, og hans kolleger, senioradvokat Niklas Dyreborg Henriksen og advokatfuldmægtig Mads Schak Andreasen, kan få stor betydning ved fremtidige handler med grunde. De tre omtaler sagen i en klumme i EjendomWatch mandag. Ved en politisk aftale fra 2009 blev salg af byggegrunde pålagt moms. Men siden er der gået rigtigt meget tid med at diskutere, hvad der så skal kvalificere som en byggegrund. De danske skattemyndigheder mente oprindeligt, at hvis en eksisterende ejendom på en grund mest sandsynligt skulle rives ned, var der reelt tale om en byggegrund, og så skulle sælgeren svare moms af salgsprisen.
Imidlertid var EU-domstolen af en helt anden opfattelse. Ud fra dens domspraksis skal der ikke stå meget mere end et gammelt skur på en grund, før det skal betragtes som en bygning, og grunden under den altså ikke som en byggegrund. Først efter EU-domstolens afgørelse i den såkaldte KPC-sag i 2019 kastede Skattestyrelsen håndklædet i ringen og rettede ind.
Men så alligevel ikke helt: Ifølge Bech-Bruun-advokaterne begyndte styrelsen at skelne mellem bygninger og bygningsværker, hvor det sidste også omfatter anlæg, der ikke har nogen brugsværdi i sig selv. Det kunne f.eks. være en kloak, som kun giver mening, hvis der en bygning over den. Var der kun sådanne anlæg, mente Skattestyrelsen igen, at der var tale om momspligtige byggegrunde.
Det er denne udlægning, Landsskatteretten nu har afvist. Den konkrete sag handlede om en grund, hvorpå der var et 3500 kvm. stort parkeringsanlæg samt et underliggende kloakog regnvandsanlæg. Skattestyrelsen mente, at det var en byggegrund, hvorfor der skulle afregnes moms ved salg, men det mente domstolen altså ikke, at der var belæg for i loven eller i det lovforberedende arbejde.
K ære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
Flot kontorlejemål på i alt 2.645 m2 med unik og historisk udsigt til Kastellet og Nyboder
Der er mulighed for at opdele lejemålet fra 300 m2, og indretningsmulighederne er fleksible
Højloftede lokaler med gennemgående herskabelig stil og flotte detaljer fra ejendommens oprindelse
Præsentabel ejendom med serviceniveau og vedligeholdelsesstandard helt i top
Let adgang til offentlig transport fra Østerport Station, som ligger kun 3 minutter fra ejendommen
Efter coronaen står det klart, at de fleste gerne vil have muligheden for hjemmearbejde. Det har inspireret ved indretningen af Telias nye domicil i Ørestad: Det er indrettet med nogle af de kvaliteter, man kender fra et hjem. Medarbejderne har taget godt imod det, og fremmødet er 15-20 pct. højere end før.
Af
De fleste kontorvirksomheder kender det: Under coronaen opdagede medarbejderne fordelene ved at arbejde hjemmefra. Nu ønsker de ikke at vende tilbage til den måde, de arbejdede på før.
Men for virksomhederne er det vigtigt, at de ansatte også møder op, for deres værdiskabelse består i andet og mere end blot de konkrete opgaver, de hver især løser. Den daglige interaktion med kollegerne er også med til at udvikle virksomheden og til at skabe et attraktivt arbejdsmiljø for dem, man gerne skulle rekruttere i fremtiden.
Derfor må der findes løsninger, der på en gang tilgodeser behovene for fleksibilitet og for at bevare et dynamisk, kollegialt miljø. Disse løsninger er stadig under udvikling.
Det gælder også i Telia. Teleselskabet flyttede for nogle måneder siden til et nyt kontor i Ørestad, og sammen med spaceplannings-teamet i rådgivningsvirksomheden Sweco fik man en idé, som kun set i bakspejlet virker selvfølgelig: Når de ansatte så godt kan lide at arbejde hjemme, må man indrette arbejdspladsen med hjemmets kvaliteter.
Tryghed på arbejdspladsen
”Da vi kastede vi os over designet af lokalerne, lavede vi nogle hovedgreb. Hvad var det, vi gerne vil opnå? Vi ville skabe større sammenhængskraft. Vi ville understøtte tilfældige møder mellem faggrupper. Og så ville vi bringe hjemligheden ind: Alt det, vi har derhjemme, hvor vi føler os trygge, har vi prøvet at få ind i arbejdspladsen,” fortæller Mette Gravergaard, arkitekt og head of spaceplanning i Sweco.
Det synes at virke. Medarbejderne har stemt med fødderne, og siden flytningen i marts har Telia noteret sig, at 15-20 pct. flere medarbejdere på en gennemsnitlig dag er mødt ind på kontoret.
”Faktisk er der folk, som jeg personligt aldrig har set før, der er begyndt at dukke op,” siger HR-direktør Charlotte Krog. Telias tidligere domicil lå i Holmbladsgade på det inderste Amager, i et lejemål man havde overtaget fra teleselskabet Orange, da man købte dette i 2004. I mange år var det bare en selvfølge, at det var der, man boede, og at medarbejderne mødte op hver dag. I første omgang så man det heller ikke de første lockdowns i 2020 som andet end en parentes.
Tomme arbejdspladser
”Men efter corona blev det tydeligt for os, at den hybride
arbejdskultur var kommet for at blive. I den forståelse kiggede vi ind i vores forholdsvis store kontor, hvor ikke alle var inde alle dage, og hvor der nu var rigtigt rigtig mange tomme arbejdspladser, i og med at man dengang havde faste pladser. Så noget research gik i gang, og det mundede ud i, at vi fandt lejemålet i Ørestaden, som vi i høj grad følte levede op til vores krav, både i forhold til at det var en nyere og mere bæredygtig bygning, men også på den måde, at der var færre pladser, så vi kom til at sidde tættere på hinanden,” siger Charlotte Krog.
Telias ambition var altså ikke i sig selv at øge fremmødeprocenten, men at skabe en arbejdsplads, der passede til den ny måde at arbejde på. Det naturlige første skridt var at spørge medarbejdere, hvad de tænkte om det. Det gjorde Telia så.
”Ca. et år før flytningen etablerede vi det, vi kaldte flytteagenter, som var 20-30 medarbejdere fra alle afdelinger, der var med i forholdsvis mange beslutninger om indretningen. De talte med om f.eks. kantineudbyder – de var med ude og smage på varerne – navngivning af mødelokaler og valg af keyboards, skærme og mus,” fortæller Charlotte Krog. IT-udstyret havde konkret betydning, for når man skal sidde tættere, bliver det kun vigtigere, at der ikke er for meget støj fra f.eks. klaprende tastaturer.
Undervejs kom Sweco med sine inputs. Et helt overordnet træk i den nye indretning er ifølge Mette Gravergaard ikke noget specifikt for Telia, men noget, som alle store virksomheder, danske såvel som udenlandske, efterspørger for tiden.
I det klassiske kontor kommer folk ind ad indgangen og finder via trapper og elevatorer op til ”deres” sted, hvor der så er en eller anden grad af hygge med noget udsmykning, en vandkøler og en kaffemaskine. I det moderne kontor
kommer man derimod hurtigt ind i et fællesareal for hele virksomheden, hvor man holder møder, henter kaffe og så videre. På den måde sikrer man, at alle grupper af medarbejdere mødes og ser hinanden.
Denne entre minder så naturligvis mere om en offentlig plads end om et hjem. Hjemmeligheden kommer til gengæld, når medarbejderne finder ud i de områder, hvor de udfører deres arbejde.
”Der er en variation i indretningen. Der er bløde sofaer, som du frit kan vælge at sidde i i løbet af arbejdsdagen, lige som man hjemme veksler mellem sofa og skrivebord. Der er zoner, hvor man kan være produktiv i omgivelser, som er gjort hjemlige ved at sætte meget træ ind. Vi har lagt vægt på god akustik. Der er gardiner og polstrede møbler. Endelig har vi gjort rigtigt meget ud af bæredygtighed. Vi har hentet inventar i det gamle hovedsæde, malet det og brugt det på andre måder, så der er en genkendelighed. Også f.eks. gulvbelægning er genanvendt,” siger Mette Gravergaard.
Praktiske problemer løst Hos Telia er man meget tilfredse med resultatet. Charlotte Krogs indtryk er, at medarbejderne deler tilfredsheden.
”Der er rigtigt mange lækre ting ved det nye kontor. Vi har virkelig været heldige. Alene æstetikken, f.eks. i valget af møbler, tror jeg, folk er glade for. Men vi har samtidig også få løst nogle helt praktiske udfordringer. Lokalerne på Holmbladsgade lå f.eks. i en ældre bygning, hvor airconditionen ikke rigtigt virkede. Nogle svedte, mens andre frøs. Sådan er det ikke i de nye lokaler,” siger hun. Hvad medarbejderne synes, er naturligvis afgørende på den lange bane. Men heller ikke for dem er det langtidsholdbart blot at arbejde hjemme. Hvor det på mange måder er bekvemt blot at gå fra soveværelset til arbejdsværelset, når man skal på arbejde, er det i længden også ensomt. Dét gav flere udtryk for under workshops, som Sweco
arrangerede tidligt i forløbet, oplyser Mette Gravergaard. Hun glæder sig over at se, at nogle af Telias medarbejdere er så glade for det nye domicil og indretningen af det, at de inviterer venner og bekendt ind for at se det.
”Det vigtigste for virksomhederne i dag er at huske den helt gammeldags fællesskabsfølelse. Det siger alle også, at de mangler, når de er derhjemme,” konstaterer Mette Gravergaard.
“
Der er zoner, hvor man kan være produktiv i omgivelser, som er gjort hjemlige ved at sætte meget træ ind. Vi har lagt vægt på god akustik. Der er gardiner og polstrede møbler.
Endelig har vi gjort rigtigt meget ud af bæredygtighed. Vi har hentet inventar i det gamle hovedsæde, malet det og brugt det på andre måder, så der er en genkendelighed. Også f.eks. gulvbelægning er genanvendt .”
De danske ejendomsvirksomheder skal indfri deres bæredygtige potentiale gennem konkret viden og handlekompetence baseret på der es niveau og udgangspunkt.
Et nyt toårigt projekt fra EjendomDanmark og Rambøll skal understøtte det.
Af Martin MitchellBygge- og ejendomsbranchen står for omkring 30 procent af det danske CO 2-udslip. Men mange ejere, administratorer og lejere i ejendomsbranchen mangler endnu den rigtige viden til at bidrage til en bæredygtig omstilling. Derfor har EjendomDanmark i samarbejde med Rambøll søsat et toårigt projekt kaldet Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen.
”Projektet tilbyder læring, inspiration og handlekompetencer, så ejendomsbranchens virksomheder kan træffe kvalificerede valg i deres bæredygtige omstilling,” siger Jan Ellebye, underdirektør i EjendomDanmark.
”Særligt de mindre aktører i ejendomsbranchen, som enten ejer, administrerer eller drifter ejendomme, har svært ved at få det nødvendige overblik over og forståelse for de mange krav, muligheder og risici der er forbundet med bæredygtighed. Derfor vil vi hjælpe branchen ved at gøre arbejdet med bæredygtighed konkret og relaterbart til den dagligdag virksomhederne i ejendomsbranchen har,” siger Pernille Louise Klausen, leder af Rambølls nationale enhed for bæredygtigt byggeri.
Tætte uddannelsesforløb og bred læringsplatform Projektet vil dels at guide en gruppe virksomheder gennem et uddannelsesforløb, dels udvikle en læringsplatform, der bliver tilgængelig for hele branchen ved projektets udløb. ”Vi klæder en række små og mellemstore virksomheder
på til at arbejde med bæredygtighed, så det ikke virker som en uoverskuelig bjergbestigning. Forhåbentlig kan det inspirere andre virksomheder,” siger Jan Ellebye og fortsætter:
”Samtidig kommer læringsplatformen til at gøre viden tilgængelig, så alle i branchen i fred og ro kan blive klogere på de strategiske, praktiske og tekniske aspekter af bæredygtighed. Vi får en meget stor opgave med at sprede viden fra platformen til en samlet branche.”
Lokal opbakning
Målet med projektet er at få hele ejendomsbranchen med i den bæredygtige omstilling, og der er da også allerede stor opbakning rundt omkring i landet.
For eksempel fra Lars Ismiris, der er administrerende direktør i LEA Ejendomspartner med afdelinger i Kolding, Odense, Næstved og København. Han er glad for projektets målgruppe.
”Projektet tiltaler mig, da det er rettet mod virksomheder, der på nuværende tidspunkt er mere søgende i deres tilgang til bæredygtighed og ESG. Vi skal have alle med, så dagsordenen ikke bliver elitær og fokuseret omkring de store aktører. Mit største ønske til projektet er, at det kan være med til at demokratisere hele ESG-begrebet og udstikke nogle retninger, hvor alle kan være med og bidrage.”
(GI) og Forenet Kredit samt Rambøll Fonden og EjendomDanmark Fonden finansierer projektet. De ser alle et stort potentiale i ambitionen om en bæredygtig omstilling af ejendomsbranchen.
”Alle led i kæden skal med, og det sker kun, hvis både små og store virksomheder har de rette kompetencer til at løfte opgaven. Viden om arbejdet med bæredygtighed forplanter sig ikke automatisk til konkret handling, og vi håber derfor, at projektet kan bidrage til at klæde aktørerne på til at drifte og udvikle ejendomme mere økonomisk, socialt og ikke mindst miljømæssigt bæredygtigt,” siger Simon KofodSvendsen, projektchef i Realdania.
For GI er det også glædeligt, at projektet kommer fra branchen selv:
”Vi håber, at projektet kan gøre det nemmere for bygningsejere at træffe de rigtige og mest muligt bæredygtige beslutninger. Vi sætter stor pris på, at branchen selv rækker ud og kan se behovet,” siger GI’s direktør Susanne Borenhoff.
I Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit, er man begejstret over, at projektet skal skabe et landsdækkende kompetenceløft af ejendomsbranchen:
”Alle steder i landet – fra Thisted i nord til Nakskov i syd – er bæredygtige bygninger og ejendomme en nødvendig fremtid for både klimaet, brugerne af bygningerne og ikke mindst erhvervet selv. Et fælles sprog og bredt kompetenceløft er en afgørende start på udviklingen, og det håber vi, at branchen kan få med projektet hér,” siger Michael Demsitz, formand for Forenet Kredit.
STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.
EJENDOMSADVOKATEN
Lejelovens regler om tilbudspligt er komplekse og har gentagne gange givet anledning til tvivl om både reglernes rækkevidde og forståelse. En nylig dom skaber nu klarhed om, hvor langt tilbage i tid lejere kan gøre krav på tilbudspligt, hvis udlejer ikke har overholdt reglerne.
Tilbudspligt giver boliglejere i visse ejendomme ret til at overtage ejendommen på andelsbasis, i tilfælde af salg af ejendommen. Reglerne om tilbudspligt gælder for ejendomme, der enten (i) udelukkende anvendes til beboelse og indeholder mindst seks beboelseslejligheder, eller (ii) andre ejendomme, der indeholder mindst 13 beboelseslejligheder.
Når en ejendom er omfattet af tilbudspligten, er ejeren således forpligtet til at tilbyde lejerne at overtage ejendommen på andelsbasis på samme vilkår, inden ejendommen overdrages til en tredjepart.
Lejernes krav ved manglende overholdelse
Hvis ejeren sælger en tilbudspligtig ejendom til en tredjepart uden at overholde reglerne om tilbudspligt, kan lejerne potentielt senere opnå dom, der anerkender lejernes ret til at erhverve ejendommen som andelshavere og/eller erstatning for et eventuelt tab.
Det har været genstand for debat, hvor længe en uopfyldt tilbudspligt, og dermed lejernes mulige krav, kan gøres
gældende - altså om og i givet fald hvornår lejernes krav forældes.
En ny afgørelse fra Østre Landsret hjælper med at besvare dette spørgsmål.
Forældelse af lejers krav Østre Landsret afsagde den 14. februar 2023 dom i sagen BS-15024/2022-OLR vedrørende forældelse af lejernes krav i tilfælde af manglende overholdelse af lejelovens regler om tilbudspligt.
I den konkrete sag ejede selskabet X en tilbudspligtig ejendom. I december 1998 blev aktierne i X overdraget til holdingselskabet E ApS. Denne overdragelse medførte tilbudspligt i henhold til lejelovens § 198, stk. 1 (tidligere § 102, stk. 1), men reglerne om tilbudspligt blev ikke iagttaget.
I 2018 indbragte en stor del af de nuværende lejere sagen for retten med påstand om, at lejerne nu havde ret til at erhverve ejendommen som andelshavere til handelsprisen fra 1998. Seks af disse lejere havde også været lejere i 1998 og fremsatte desuden et subsidiært erstatningskrav.
Byretten fastslog i første instans, at lejernes krav udgjorde en grundrettighed, og ikke en fordring i henhold til forældelsesloven, og at forældelsesreglerne derfor ikke fandt anvendelse. Landsretten ændrede byrettens afgørelse, og
udtalte, at lejernes ret til at kræve sig ejendommen tilbudt på andelsbasis henholdsvis til at kræve erstatning var underlagt forældelse i henhold til forældelsesloven, uanset om kravet hvilede på en såkaldt ”grundbyrde”.
Idet lejerne først anlagde sagen i 2018 var den absolutte forældelsesfrist på 10 år udløbet, og kravet var derfor forældet. X blev derfor frifundet af landsretten.
Afgørelsens betydning
Dommen understreger, at hvis en ejendomsoverdragelse, der aktiverer tilbudspligten, ligger mere end 10 år tilbage i tiden, så kan både den aktuelle ejer og en senere køber, som udgangspunkt, erhverve ejendommen uden at frygte for historikken. Det ændrer dog ikke ved, at køber fortsat skal være særdeles agtpågivende og sikre sig, at tilbudspligten håndteres i forbindelse med den aktuelle handel.
Dommen har betydning for lejere, ejendomsejere og investorer inden for boligejendomme, da den præciserer retstilstanden og fastslår, at krav om at overtage en ejendom i henhold til lejelovens tilbudspligtregler (og heraf afledte erstatningskrav) er underlagt forældelsesreglerne.
Dommen understreger vigtigheden i at være opmærksom på tilbudspligt, herunder historiske transaktioner og forhold, i forbindelse med boligejendomstransaktioner med tilbudspligtige ejendomme.
“
Dommen har betydning for lejere, ejendomsejere og investorer inden for boligejendomme med tilbudspligt”
Nordanö er blevet anerkendt af klienter som den førende transaktionsrådgiver inden for fast ejendom i Danmark i Euromoney Awards i 2022
Nordanö er for andet år i træk blev anerkendt af aktører i branchen som ”#1 Best Real Estate Advisers & Consultants Overall in Denmark” i Euromoney Awards og er i år derudover blevet anerkendt som #1 inden for kategorierne ”Agency lettings & sales”, ”Research” og ”Property valuation” i Danmark
Nordanö er blevet anerkendt som #1 indenfor samtlige kategorier i Danmark
Best Danish Real Estate Advisor & Consultants Overall
Best Danish Real Estate Advisor & Consultants Research
Best Danish Real Estate Advisor & Consultants Agency Lettings & Sales
Best Danish Real Estate Advisor & Consultants Property valuation
Nordanö cementerer sin position som den førende transaktionsrådgiver i Norden
Best Nordic Real Estate Advisor & Consultants Overall
Best Nordic Real Estate Advisor & Consultants Research
Best Nordic Real Estate Advisor & Consultants Agency Lettings & Sales
NORDANÖ PARTNERS A/S
Frederiksborggade 15, 11. sal
1360 København K
+45 30102408
jk@nordanopartners.dk www.nordanopartners.com
København | Stockholm | Helsinki | Oslo
