Ejendomme

ÆNDRING

ejendomme NYT SAMARBEJDE SKAL ØGE GENBRUG AF BYGGEMATERIALER

Læs mere side 4

FØRSTE FREMGANG PÅ DET EUROPÆISKE EJENDOMSMARKED I NÆSTEN TO ÅR Læs

MØD JURYEN TIL EJENDOM2024

9

3 HURTIGE

HISTORISK FABRIK – NU KONTOREJENDOM –

PÅ FREDERIKSBERG I

OFFENTLIGT UDBUD

Socialrådgiveruddannelsen i København flytter næste år til Campus Carlsberg, hvor de 1700 studerende bliver en del af et uddannelsesmiljø, der også omfatter lærer- og pædagoguddannelse. Bag sig efterlader de lokaler på Kronprinsesse Sofies Vej på Frederiksberg, som Københavns Professionshøjskole derfor har sat til salg.

Og det er lokaler, som indeholder spændende muligheder: Den godt 7000 kvm. store ejendom var oprindeligt konfektionsfabrik og består af syv ”bygningskroppe”, der er opført i henholdsvis 1898, 1918, 1934, 1947 og 1951, mens hovedbygningen har gennemgået til- og ombygning i 2021. Det oplyser Nordicals København, som formidler salget. Dette salg foregår ved udbud. Der er ikke sat prisforslag på, men interesserede kan fremsende bud frem til den 15. august. I sagens natur vil der ikke være nogen lejer i ejendommen, og det vil man normalt betragte som en ulempe. Men Nordicals fremhæver, at man også kan se positivt på det. ”Det betyder, at der foreligger spændende udviklingsmuligheder fra dag ét med mulighed for en signifikant upside. Det er tilmed unikt, at der er mulighed for at overtage så mange kvadratmeter så centralt på Frederiksberg, som der er tale om i dette tilfælde. Herudover giver de forholdsvis få bærende vægge i den eksisterende kontor- og undervisningsejendom mulighed for stor fleksibilitet i forbindelse med indretning af ejendommen,” udtaler Phillip Adler fra Nordicals København. Københavns Professionshøjskole fraflytter løbende ejendommen i takt med, at eksaminer og andet forfaldende er afviklet. Der lægges op til overtagelse per 1. marts 2025, oplyses det videre.

Ifølge professionshøjskolens hjemmeside er en fraflytningsdato ikke endeligt besluttet. Skolen glæder sig til at blive en del af campus i Carlsberg Byen, men det er ikke uden vemod, at man flytter fra konfektionsfabrikken, der, som man skriver, ”kombinerer historie og modernitet.”

EFTER CORONAEN:

TRÆNGSLEN PÅ VEJENE BLIVER VED

MED AT STIGE

Der var en god og en dårlig nyhed, da Vejdirektoratet i begyndelsen af maj offentliggjorde en undersøgelse om trængslen på danske veje. Den gode nyhed var, at bilisterne holdt 4 pct. mindre i kø end i 2019. Den dårlige nyhed var, at det mest skyldtes særlige forhold i 2022, primært de høje brændstofpriserne dét år, der spillede ind. Den langsigtede realitet er, at vejene bliver mere og mere utilstrækkelige. Spørgsmålet har væsentlig betydning for ejendomsbranchen. Det forringer værdien af en ejendom, hvis infrastrukturen omkring den er dårlig, f.eks. på den måde, at mange af ejendommens bruge dagligt sidder fast i trafikpropper. Præcis hvor stor betydning det har er blevet klart illustreret under og efter pandemien – da først kontorfolket havde oplevet at arbejde hjemmefra, og dermed slippe for den daglige pendling, var det umuligt at lokke dem tilbage til kontorerne i samme omfang som før. De sidste formelle restriktioner efter coronaen blev først ophævet den 1. februar 2022, så de nåede også at have en dæmpende effekt på kødannelsen det år. Men især havde det altså betydning, at mange bilister valgte at sætte farten ned, da priserne på benzin og diesel fløj i vejret ovenpå udbruddet af krigen i Ukraine. Bilisterne har senere sat farten op igen, men selv mens de kørte langsomt, var det ikke nogen rigtig tidsbesparelse, fordi kun egentlig kø-tid indgår i Vejdirektoratets opgørelse; ikke tidsforbruget fra lavere hastighed. Selv med alle disse forbehold var gevinsten kun marginal i Region Hovedstad, hvor tiden i kø kun faldt med 2 pct. fra 2019 til 2022. Bedre er det gået i Trekantområdet – et andet hotspot for kødannelse – hvor ventetiden i kø faldt med 7 pct. De fleste forbinder nok kødannelse med motorveje, men faktisk står disse kun for en syvendedel af den samlede ventetid på vejene. Langt den største del af ventetid finder sted på almindelige kommuneveje.

På en gennemsnitlig dag i 2022 blev der ventet i 350.000 timer. Det svarer til 67.000 årsværk. Teoretisk set kunne man altså løse meget af problemet med mangel på arbejdskraft, hvis man fjerne trafikpropperne. Pendlerne selv vil dog nok mene, at denne besparelse skulle lægges til deres fritid.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Udviklingsredakatør Julie Brix, brix@partnermedier.dk

Projektleder Julie Brix, brix@partnermedier.dk

Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk

Journalister Sten Thorup Kristensen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Udgiver

STATENS EJENDOMSSELSKAB SÆTTER SMÅ, MEN SPÆNDENDE, EJENDOMME TIL SALG

Hvis den store drøm er er at eje et lille hus i klassisk, britisk stil, nær skov og strand, så kan drømmen blive opfyldt nu: Præcis sådan en et hus en af seks ejendomme, Freja Ejendomme netop har sat til salg – se billedet herover.

Freja Ejendomme er et statsligt selskab, hvis opgave det er at få mest muligt ud af ejendomme, som staten ikke længere selv skal bruge. De seks ejendomme er gode eksempler på, at det langt fra kun er ”almindelige” ejendomme, f.eks. kontorer, som staten gennem tiden har brugt.

Det omtalte hus ligger i Rungsted Kyst og har været anvendt som skovløberbolig. I nyere tid har den været fuldmægtigbolig for Naturstyrelsen. Tilsvarende skovløber- og fuldmægtigboliger er til salg i Nykøbing Falster og i Silkeborg. Ønsker man lidt mere end bare boliger, er der landejendomme med tilhørende lader mv. til salg i Gørløse og Slangerup. Også disse ejendomme har været anvendt af Naturstyrelsen.

”Der er ingen tvivl om, at der blandt dagens nye ejendomme gemmer sig flere naturperler, hvor man køber en helt særlig beliggenhed. Det er boliger til familier, som holder af at være i naturen, og som værdsætter en rolig placering uden tætte naboer. Dette er eksempelvis tilfældet med den attraktive ejendom på Folehavevej ved Rungsted kyst,” udtaler Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme, i en pressemeddelelse.

Med den sjette og sidste ejendom kommer man ind til byen igen – helt præcist til Blegdammen midt i Holbæk, hvor Freja sælger en 266 kvm. stor ejendom, som Kriminalforsorgen har anvendt. Ejendommen er registreret som erhvervsejendom, men den er oprindeligt opført som en boligejendom, og en køber har muligheden for at føre den tilbage til denne anvendelse.

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske

PR-foto: Nordicals København

PR-foto: Freja Ejendomme

Foto: Flickr. / European Roads

• Udlejet til JYSK A/S og SPORT 24 A/S med indledende bindingsperiode frem til hhv. 1. marts 2035 og 1. september 2035.

• Lejerne har qua deres øvrige forretningsdriven i Struer et yderst veletableret kendskab til Ejendommens beliggenhed samt kundegrundlaget i byen.

• Ejendommens flere lejemål bidrager til en intern risikospredning i projektet. EJENDOMMEN

NYT SAMARBEJDE SKAL ØGE GENBRUG AF BYGGEMATERIALER

Genbrug af byggematerialer er ofte dyrt, fordi materialerne er tunge og kræver lagerplads. Merprisen gør bl.a. bæredygtig renovering af kontorlokaler mindre attraktivt. Tre aktører forsøger at løse problemet ved at etablere en ”byttebørs”, hvor man noterer, hvilke materialer der er i udbud, så de kan fragtes direkte fra en bygning til en anden.

Af Sten Thorup Kristensen

Når der udskiftes lejere i kontorlokaler, har den nye lejer som regel ønsker til indretningen, og kan man blive enige om pris og omfang, er det meste som udgangspunkt ofte muligt. Sådan har det været altid. Men fremover bliver det noget mere kompliceret.

Det er EU-begrebet taksonomi, der spøger. Taksonomien måler og vejer de normer for bæredygtighed, som investorer og finansielle institutioner pålægger deres kunder og samarbejdspartnere. Da byggeri, herunder også ombygninger af kontorejendomme, medfører en betydelig klimabelastning, er det ikke længere bare det økonomiske regnskab, udlejer må have i tankerne. Det er også det miljømæssige regnskab. En vej til besparelser på ressourcefronten er gennem genanvendelse af byggematerialer. Det kræver en infrastruktur, og denne er tre aktører i og omkring ejendomsbranchen nu ved at bygge op i et samarbejde. Det er Nordic Office of Architecture, nedrivningsfirmaet Kingo og kapitalforvalteren Nrep, der samarbejder om projektet.

Mindre transport- og lagertid

Det grundlæggende problem, de tre partnere prøver at løse, handler om logistik.

Som privatforbrugere tager vi det som en selvfølge, at når vi køber en vare i en genbrugsbutik, vil den være betragteligt billigere end en tilsvarende ny vare. Også i de tilfælde, hvor brugskvaliteten er den samme. Når det gælder byggematerialer, kan det være omvendt, fortæller Mads Lund, partner og design director i Nordic Office of Architecture. Det skyldes, at både transport og opbevaring er omkostningstung.

”De tiltag med genbrug, vi har set, går f.eks. ud på at

”Tidligere, når et lejemål blev fraflyttet, var det arkitektens opgave at forestille sig, hvordan man kunne bygge det om. Det endte ofte med, at man rev alt ned og startede forfra hver gang. For fremtidens arkitekter er den fineste opgave i virkeligheden at gøre så lidt som muligt, i hvert fald når det gælder eksisterende bygninger. Jo mindre vi skal aktivere, jo bedre er det i henseende til økonomi og ressourceforbrug”

Mads Lund, partner og design director i Nordic Office of Architecture

bruge gamle vinduer på en ny måde eller at brække et gulv op og bruge det som bordplade. Den slags indebærer den ulempe, at produkterne bliver alt for dyre til at gøre en forskel. Vi er nødt til at kigge på alle de tunge bygningsdele – vinduer, gulve, glasvægge. Det er man ikke lykkedes med i særligt mange projekter; så vidt vi ved ikke nogen overhovedet, for man kan ikke håndtere tingene. Nu er vi godt i gang med at øve os på flere projekter sammen med Nrep,” siger Mads Lund.

”Derfor har vi nu igangsat det første forsøgsprojekt, hvor vi bruger bygningerne som ressourcebanker. Det handler om at notere, hvor der er ledige materialer, eller hvor der senere vil komme ledige materialer, så man kan hente dem direkte. På den måde sparer vi både lageret og en tur frem og tilbage med en lastbil,” fortsætter Mads Lund.

Ny opgave for arkitekter

Han understreger, at det ikke er et lukket samarbejde. Tværtimod er alle med tilknytning til byggeri og ejendomme velkommen til at være med. Håbet er, at man på sigt har en fælles byttebørs for byggematerialer, der kan genanvendes.

Næste trin er, at aktørerne vænner sig til at bruge de genbrugte materialer, der bliver til rådighed. Her ser Mads Lund ikke mindst en opgave for ham selv og hans direkte kolleger i arkitektstanden. ”Tidligere, når et lejemål blev fraflyttet, var det arkitektens opgave at forestille sig, hvordan man kunne bygge det om. Det endte ofte med, at man rev alt ned og startede forfra hver gang. For fremtidens arkitekter er den fineste opgave i virkeligheden at gøre så lidt som muligt, i hvert fald når det gælder eksisterende bygninger. Jo mindre vi skal aktivere, jo

Sådan ser klimafakturaerne fra Nordic Office of Architecture ud.

Til venstre er pris og miljøpåvirkning ved en klassisk renovering.

Til højre fremgår, at prisen i det tænkte eksempel med anvendelse af genbrugsmaterialer er 6 pct. højere, men at CO2-udledningen til gengæld er 39 pct. lavere. Visualiseringerne viser, hvordan lokalerne kommer til at fremstå, henholdsvis uden og med genbrug.

bedre er det i henseende til økonomi og ressourceforbrug,” siger han og bemærker, at det dybest set handler om at komme tilbage til en gammel tankegang: Når vores forfædre f.eks. byggede bindingsværkshuse, var det fordi de havde materialerne lige ved hånden. Siden har man vænnet sig til, at man kunne sejle materialer ind fra hele verden. Nu skal man igen tænke over, hvad der er ved hånden, selv om det nu ikke skal hentes i naturen, men i en anden ejendom.

Dokumentation gennem klimafaktura

Når genbrugsmaterialerne er til rådighed, og bygge- og ejendomsvirksomhederne har vænnet sig til at bruge dem, kommer den hårde virkelighed for lejerne. Til den ende supplerer Nordic Office of Architecture supplerer med et tiltag, hvis mål er, at nye lejerne skal kun-

ne præsenteres for en ”Klimafaktura” – eller rettere to klimafakturaer: Én, som viser pris og klimabelastning ved en traditionel istandsættelse, og en som viser pris og klimabelastning ved en istandsættelse, hvor man har anvendt genbrugsmaterialer. Nogle af lejerne vil stadig foretrække højforkromede løsninger; andre kigger på prisen og konstaterer, at løsningen med de nyeste materialer stadig er den billigste. Men det er ikke givet, at de har et valg, for udlejer skal overholde et løfte til långivere om at nedbringe sin klimabelastning. Uden dette løfte vil lånet være dyrere. ”Det, vi gør med klimafakturaren, skal rykke ved lejerne. Måske vil de sige, at de ikke vil have nogen genbrugsmaterialer. Men så kan udlejer være nødt til at sige, at så må de finde et andet sted at leje sig ind. Og her er Nrep et godt eksempel. Hos dem bliver genbrug

prioriteret højt, og derfor bliver det på sigt ikke muligt for lejerne at få, hvad som helst. Det er kun et spørgsmål om tid, før alle skal finde ud af at håndtere disse nye krav,” siger Mads Lund. Blandt de muligheder, som lejerne har, er også at bevare og opgradere det, de flytter ind i, som det er, tilføjer han. Måske kunne gulvet være pænere, men det kan sagtens holde 20 år mere, hvis det får den rette behandling. Eller måske er det, når man ser klimaregningen, alligevel heller ikke så vigtigt, at mødelokalerne bliver bygget om til den størrelse, der er optimal for lejeren.

NYE DIVERSITETSRÅD

EjendomDanmark vil øge fokusset på diversitet i ejendomsbranchen, og derfor har organisationen nedsat et diversitetsråd.

Nu er rådet på plads og klar til at trække i arbejdstøjet.

Af Cathrine Bøgh

EjendomDanmark kan nu løfte sløret for de 15 repræsentanter, der skal sidde i et nyt diversitetsråd, som ejendomsbranchens samlende organisation har nedsat.

Rådet, der har fået navnet ’Ejendomsbranchens Diversitetsråd’, består både af brancherepræsentanter og eksterne kræfter.

”Jeg glæder mig til at smøge ærmerne op og sammen med kompetente kræfter påbegynde arbejdet for at skabe de allerbedste vilkår i ejendomsbranchen, så vi ikke bare på én, men flere fronter gør branchen endnu bedre,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark og forperson for rådet.

Rådets repræsentanter er som følger:

• Andreas Gylling Æbelø – Selvstændig ledelsesrådgiver og foredragsholder

• Ashkan Ahmadinia – Adm. direktør i Cobblestone

• Camilla Dalum – Investor Relations & Business Development hos Home.Earth

• Christian Groes – Forsker på RUC og debattør

• Christina Schultz – Direktør for Byggeriets Samfundsansvar

• Edmonia Baker – Forsker på CBS, ledelsesrådgiver og foredragsholder

• Frederik Nagel Fryland – Investeringsanalytiker hos NREP/Urban Partners

• Hans-Bo Hyldig – Direktør hos FB Gruppen

• Jacob Holbraad – Adm. direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening

• Jonathan Leonardsen – Head of Sustainability hos Balder Danmark

• Kasper Meisner Nielsen – Professor i finansiering og akademisk leder for center for ejerledede virksomheder hos CBS

• Merete Vangsøe – Leder af afdeling for fast ejendom hos Focus Advokat

• Nanna Westerby Jensen – Plandirektør i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune

• Signe Bendix Skaarup – Asset Manager hos Danica Ejendomme og tidligere EA-ambassadør

• Solveig Rannje – Ejendomsdirektør hos Velliv

Ideen til diversitetsrådet kom på baggrund af den diversitetsanalyse, som EjendomDanmark offentliggjorde tilbage i marts i forbindelse med Kvindernes Kampdag.

Rådets formål og arbejde

I EjendomDanmark er ønsket, at ejendomsbranchen udgør en mangfoldig og moderne branche, som er bredt repræsenteret på tværs af køn, alder, religion, etnicitet med videre – uanset om man er nyuddannet eller leder.

Diversitetsrådets primære opgave bliver at komme med en række anbefalinger til, hvordan ejendomsbranchen fremadrettet får en mere balanceret sammensætning.

”Vi ved, at mangfoldighed blandt andet er med til at skabe god trivsel blandt medarbejderne. Derudover giver det også virksomhederne både økonomisk vækst og udvikling, at arbejdsstyrken er bredt repræsenteret,” siger Peter Stenholm og fortsætter: ”Med øget diversitet i branchen skabes der incitament for både nye idéer og en bredere vifte af erfaringer, der alt sammen er med til at styrke helheden både hos virksomhederne og dermed også i hele ejendomsbranchen.”

”Hvis § 14 er gyldigt aftalt, kan udlejer med 3 måneders varsel fremsætte krav om vilkårsændringer. Et krav om vilkårsændringer kan dog tidligst få virkning 8 år efter lejeperiodens begyndelse eller det tidspunkt en vilkårsændring sidst trådte i kraft, og tidligst 4 år efter en lejeforhøjelse sidst er trådt i kraft.”

EJENDOMSADVOKATEN

STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.

ERHVERVSLEJELOVENS § 14: UDLEJERS RET TIL AT KRÆVE ÆNDRING

AF

LEJEVILKÅR

Erhvervslejelovens § 14 giver udlejer ret til at kræve ændring af lejevilkårene. Hvis lejer og udlejer ikke kan nå til enighed om fremtidige lejevilkår, har udlejer endda mulighed for at opsige lejeforholdet med erhvervslejelovens § 14 i hånden. Men hvilke lejevilkår kan udlejer kræve ændret, og indebærer § 14 en fuldstændig frihed til at opsige lejekontrakten for udlejer? Det ser vi nærmere på i denne klumme.

Gyldighedskrav

Erhvervslejelovens § 14 finder kun anvendelse, hvis parterne skriftligt har aftalt det. For at være gyldig skal en sådan aftale opfylde en række formkrav. Eksempelvis skal aftalen indeholde oplysninger om, at udlejer har ret til at opsige lejeforholdet, hvis parterne ikke når til enighed om de fremtidige lejevilkår. Desuden skal det fremgå, at lejer har krav på erstatning i forbindelse med en eventuel opsigelse. Derudover er det et gyldighedskrav, at lejeforholdet ikke er erhvervsbeskyttet. Hvis lejer vil anfægte gyldigheden af en § 14 aftale, skal lejer anlægge en sag herom ved retten senest 1 år efter, at aftalen er indgået.

Vilkårsændringer og varsling

Hvis § 14 er gyldigt aftalt, kan udlejer med 3 måneders varsel fremsætte krav om vilkårsændringer. Et krav om vilkårsændringer kan dog tidligst få virkning 8 år efter lejeperiodens begyndelse eller det tidspunkt en vilkårsændring sidst trådte i kraft, og tidligst 4 år efter en lejeforhøjelse sidst er trådt i kraft. Udlejers krav om vilkårsændringer skal opfylde en række formkrav, ellers risikerer udlejers krav at være ugyldigt.

Hvilke vilkårsændringer kan kræves?

Generelt er adgangen til at kræve vilkårsændringer bred. Udlejer kan kræve både ændringer af lejekontraktens vilkår og fysiske ændringer i lejemålet. Der er dog visse begrænsninger. Eksempelvis kan udlejer ikke kræve vilkår, der er i strid med ufravigelige bestemmelser i erhvervslejeloven. Derudover er det almindeligt antaget, at vilkår, der medfører en varig og væsentlig ændring af lejemålets identitet, heller ikke gyldigt kan kræves.

I alle tilfælde bør udlejer kun varsle vilkårsændringer, som udlejer er indstillet på at acceptere. Dette skyldes, at der er en reel mulighed for, at lejer accepterer vilkårsændringerne eller ikke fremsætter korrekt indsigelse mod ændringerne, hvorefter lejeforholdet vil fortsætte på de nye vilkår, som varsles af udlejer.

Udvidet opsigelsesadgang Lejer kan gøre indsigelse, hvis lejer ikke ønsker at acceptere de varslede vilkårsændringer. Lejers indsigelse skal opfylde en række formkrav for at kunne anses for rettidigt fremsat. Hvis lejer har gjort rettidig indsigelse, skal udlejer indkalde lejer til en forhandling af de varslede vilkårsændringer.

Hvis parterne ikke kan nå til enighed, og en af parterne som følge heraf meddeler den anden, at forhandlingsmulighederne anses for udtømte, kan udlejer opsige lejemålet med 6 måneders varsel. Lejer har ret til erstatning, medmindre parterne har aftalt andet.

§ 14 kaldes også udlejers udvidede opsigelsesadgang, da bestemmelsen reelt kan medføre udlejers opsigelse af lejemålet, hvis parterne ikke kan nå til enighed om de fremtidige lejevilkår. I alle andre tilfælde er udlejer alene berettiget til at opsige et lejeforhold af de grunde, der er udtrykkeligt oplistet i erhvervslejeloven, som i praksis er meget begrænsede.

En udlejer, der ønsker at kræve vilkårsændringer med det ene reelle formål at opsige lejeforholdet - og dermed udnytte § 14 som en udvidet opsigelsesadgang - bør dog nøje overveje en potentiel risiko for ugyldighed- eller omgåelse. Dette særligt henset til, at der ikke foreligger trykt retspraksis som understøtter, at § 14 kan anvendes som en fuldt ud diskretionær opsigelsesadgang - altså fuld frihed til opsigelse.

Aftale og udnyttelse af § 14 bør derfor overvejes grundigt, da der er en række ulemper, risici og konsekvenser herved.

FØRSTE FREMGANG PÅ DET EUROPÆISKE EJENDOMSMARKED I NÆSTEN TO ÅR

I april var omsætningen på det europæiske ejendomsmarked næsten 20 pct. højere end i april sidste år, ifølge MSCI. Det er første gang i 21 måneder, at det går fremad, og den globale dataleverandør bemærker, at perioden med tilbagegang dermed har været præcis lige så lang som efter finanskrisen.

Af Sten Thorup Kristensen

Det er vistnok en myte, at natten er mørkest lige for solopgang. Men den almenmenneskelige erfaring, der har givet anledning til myten, har nu også vist sig på ejendomsmarkedet.

Som tidligere beskrevet her i EJENDOMME var ejendomsmarkedet næsten helt stille i marts. Transaktionsvolumen landede på blot 1,2 mia. kr. Nu har de syv mæglere, der samarbejder om at udarbejde branchedata, også fremlagt tal for april, og de ser noget bedre ud. En transaktionsvolumen i måneden på 3,5 mia. kr. svarer med et hurtigt overslag til en årsomsætning på den sjove side af 50 mia. kr. Det er stadig langt fra toppen, men det er nok til, at der faktisk er et fungerende marked med en prisdannelse.

Det er også positivt, at boligudlejningsejendomme har genindtaget sin plads som største kategori. De stod for 61 pct. af omsætningen på ejendomsmarkedet i april. Derimod er det negativt, at de udenlandske investorer endnu ikke er vendt tilbage. De udgjorde, ligesom i marts, under en tiendedel af køberne, hvor normalen i nyere tid ellers har været omkring halvdelen.

Tillid vender tilbage

Selv om det danske marked altså for tiden i nogen grad er afkoblet fra omverdenen, kan det godt være de samme

faktorer, der er i spil i Danmark, som man ser i resten af Europa. Og noget tyder på, at det er tilfældet, for også i Europa viste der sig i april pludselige forårstegn på ejendomsmarkedet.

Dataleverandøren MSCI noterer sig således i sin opgørelse, at den europæiske transaktionsvolumen i april var lidt under 20 pct. højere, end den var i april måned sidste år. I betragtning af de tilfældige udsving fra måned til måned lyder det måske ikke af noget særligt, men det er første gang i 21 måneder, at omsætningen i en måned var højere end i tilsvarende måned året før.

Tom Leahy, chef for MSCI’s analyse af ejendomsmarkederne i Europa og Mellemøsten, kommenterede forholdet på LinkedIn:

”Én måneds data udgør ikke en genopretning, men det antyder, at en vis tillid er ved at vende tilbage til markedet. Bemærkelsesværdigt er det også, at det tog 21 måneder for markedet at gå fra top til bund efter den globale finanskrise,” skrev han.

Lunere vinde

Selv om maj måned skulle skuffe, er trenden i MSCI’s europæiske tal dog klar: Vækstraterne begyndte at falde i februar 2022, samtidigt med udbruddet af krigen i Ukraine, der fik energipriserne til at stige brat og sendte den samlede inflation i vejret. Fra og med juli det år var der tale om fald i omsætningen i forhold til samme må-

ned året før, og et lavpunkt blev nået fire måneder senere, hvor omsætningen kun var tre fjerdedele af, hvad den havde været året forinden.

Derfra indtrådte en stabilisering. Omsætningen faldt stadigt, men mindre og mindre, og i april krydsede væksten altså nulpunktet.

Med de lunere vinde på de europæiske ejendomsmarkeder nærmer vi os måske også det tidspunkt, hvor udenlandske investorer igen vil sætte penge i danske ejendomme i noget betydeligt omfang.

MSCI har også noteret sig, at det danske marked pt. er blandt de hårdest ramte. I første kvartal var København end ikke med på top 20 over de byer i Europa, der blev investeret mest i. Alt imens lå Stockholm på tredjepladsen på samme liste.

MSCI henfører i høj grad afmatningen i markedet til, at købere og sælgere skal blive enige om et nyt prisniveau, der passer til det nuværende renteniveau. Her har svenske ejendomsselskaber, der er pressede af stigende renter på deres kortsigtede finansiering, i højere grad end danske ejendomsselskaber været tvunget til at bide til bolle. Endnu har MSCI ikke fortalt nærmere om sektorer og prisniveauer for handlerne i april. Men væksten kan være udtryk for, at flere investorer er nået til en afklaring af spørgsmålet om sammenhængen mellem renter og ejendomspriser.

Nye tal indikerer, at nedturen på ejendomsmarkedet er vendt, så det nu går fremad igen. Stockholm er foregangsby i den henseende – om end for sælgernes vedkommende nok mere af nød end af lyst. Foto: Flickr. / Jorge Franganillo

MØD JURYEN TIL EJENDOM2024

Det årlige topmøde afholdes til efteråret, og som altid uddeles tre priser til virksomheder i branchen. Nu offentliggøres juryen, der efter indstillinger fra branchen skal vælge de endeligt nominerede.

Af Frederikke Schrøder

Til efteråret afholdes ejendomsbranchens topmøde endnu en gang, når vi mødes til EJENDOM2024. Traditionen tro bliver der i samarbejde med EjendomsWatch uddelt tre priser til virksomheder, der har gjort sig særligt bemærket: Årets Ejendomsvirksomhed, Årets Bæredygtighedspris og Årets Mest Nytænkende Ejendomsvirksomhed. Der er netop åbnet for indstillinger til priserne, og alle kan indstille kandidater. Fagjuryen, der netop er offentliggjort, vil herefter vurdere indstillingerne og finde de endeligt nominerede.

Juryen består af seks kvalificerede profiler, der repræsenterer ejendomsbranchen bredt.

Juryens medlemmer

• Michael Nielsen, Danica Ejendomme (juryformand)

• Ashkan Ahmadinia, Cobblestone

• Iben Mai Winsløw, Winsløw

• Katja Paludan, Husen Advokater

• Mia Manghezi, PensionDanmark Ejendomme

• Tor Dam Sinding, Sinding & Co.

EJENDOM2024 afholdes den 7. november på Hotel Scandic Falkoner. Temaet er den nære fremtid, og årets program vil løbende blive afsløret.

Vær opdateret på seneste nyt

Tilmeld dig EjendomDanmarks nyhedsbrev EJENDOM, og hold dig opdateret på, hvad der sker i ejendomsbranchen

Tilmeld dig her

I KØBENHAVN K

Gå ikke glip af disse sjældent udbudte lokaler

Vi har allerede udlejet 8.358 m², men der er stadig plads til jeres virksomhed. Udganspunktet er en af Københavns absolut bedste placeringer i en fantastisk velholdt og enestående bygning, vi alle kender – og som hilser rigtig mange mennesker godmorgen hver eneste dag. Vores hovedlejer er vokset ud af ejendommen, hvorfor vi

nu byder yderligere virksomheder indenfor i disse smukke omgivelser. Med udsigt til Nyboder og Kastellet venter en helt unik hverdag i historiske og grønne omgivelser. Få minutters gang fra ejendommen ligger Østerport Station, hvor der er forbindelse med både regionaltog, S-tog, metro og bus. 8.358 m² ud af 11.089 m² udlejet på rekordtid.

Store Kongensgade 128, parterre Udlejet

Store Kongensgade 128, st. Udlejet

Store Kongensgade 128, 1. th. Udlejet

Store Kongensgade 130, 2. sal Udlejet 303 m2

Store Kongensgade 132, st. og parterre 405 m2

Store Kongensgade 132, 1. sal Udlejet 1.115 m2

Store Kongensgade 132, 2. sal

Grønningen 17, st. Udlejet

Grønningen 17, 1. sal Udlejet

Grønningen 19, st. th.

Grønningen 19, 5. + 6. sal

Grønningen 23, 1. sal Udlejet 611 m2

Grønningen 25, st. Udlejet 517 m2