NU ER DET KUN ARBEJDSLØNNINGER, DER TRÆKKER OP I BYGGEOMKOSTNINGER Læs mere side 2
NY KULTURAFTEN STYRKER LOKALSAMFUNDET Læs mere side 6
Med Bekey i opgangen, behøver beboerne ikke skynde sig hjem for at tage imod leveringer.
Digital nøgle til opgangsdøren. Læs mere på bekey.dk simpelt, sikkert, smart.
VEJLEDNING SKAL HJÆLPE
MED AT HÅNDTERE RISIKO
VED BÆREDYGTIGT BYGGERI
Der bliver arbejdet på fuldt tryk med at udvikle mere bæredygtige byggematerialer end dem, vi har, og at finde anvendelse for brugte materialer. Det er et vigtigt arbejde, hvis ejendomsbranchen skal nå sin del af klimamålene. Men for bygherrer kommer de nye kategorier af materialer kommer også med en større risiko, allerede fordi der i sagens natur endnu ikke er store erfaringer med dem.
Denne risiko bliver adresseret i en ny vejledning fra Værdibyg –et samarbejde mellem en stribe organisationer med tilknytning til byggeriet.
”Skal byggebranchen indfri potentialet i nye, mere bæredygtige løsninger, skal den relaterede risiko identificeres, analyseres og håndteres bevidst i bygge- og anlægsprojekter. Det kræver en omhyggelig risikoproces, hvor bæredygtige løsninger indtænkes i projekterne, så løsninger, der endnu ikke er velafprøvede og -dokumenterede, ikke indbygges på uhensigtsmæssige måder med unødvendige fejl eller skader til følge,” forklarer Værdibyg om tiltaget.
”Formålet med vejledningen er at få afmystificeret risiko-begrebet i forhold til bæredygtige løsninger i byggeriet og optegne en struktureret og håndterbar proces for, hvordan man kan tilgå risiko ved bæredygtige løsninger i sit projekt. Dette har til hensigt at hjælpe både bygherrer, projekterende og udførende til at komme godt igennem en byggeproces med styr på risici, og hvor mere bæredygtige løsninger er at finde også i det endelige, byggede projekt,” hedder det videre.
Vejledningen – ”Risikohåndtering af mere bæredygtige løsninger” – kan downloades gratis fra Værdibygs hjemmesiden. Projektet har modtaget støtte fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond.
NREP KØBER LEJEBOLIGER FOR HALV MIA. KR. AF PFA – SKAL KONVERTERES TIL EJERBOLIGER
Den danske ejendomsinvestor og byudvikler Nrep har købt 17.000 kvm. boligejendomme i Ørestaden af pensionsgiganten PFA. De nuværende lejeboliger vil senere blive konverteret til ejerboliger.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Det handler om 115 lejligheder, 50 rækkehuse og 95 underjordiske parkeringspladser i Ørestad Syd – mere præcist på Richard Mortensens Vej og Robert Jacobsens Vej.
“Behovet og efterspørgslen efter ejerboliger i København er til at få øje på. Fra københavnerne, fra de mange førstegangskøbere, der står og tripper i døren ind til ejermarkedet, og fra politisk hold. Vi har et ønske om at skabe positive forandringer for mennesker og miljø, mens vi samtidig foretager fornuftige, fremsynede investeringer til glæde for vores investorer. De to målsætninger går hånd i hånd i dette projekt,” siger Thomas Riise-Jakobsen, partner i Nrep.
“Vi har fået endnu en mulighed for at investere i det, der er et absolut kerneprodukt for Nrep; moderne boligejendomme af høj kvalitet i København. Efter en rigtig fin proces og med god rådgivning i ryggen, er vi blevet enige med PFA om en fornuftig pris, som betyder, at vi også øjner en god investering fremadrettet,” tilføjer han.
Den ”fornuftige pris”, som PFA nu kan lægge i kassen, er 560 mio. kr., oplyses det.
”Vi har ejet ejendommene siden 2018, hvor driftsoverskud og ejendomsværdistigninger har bidraget til et godt afkast til vores kunder. Vi har nu kunnet sælge dem videre til en fornuftig pris og dermed sikre et samlet attraktivt afkast til vores kunder,” siger Peter Morgan, ejendomschef i PFA, i pressemeddelelsen.
PFA modtog i forbindelse med handelen rådgivning fra Colliers, Kromann Reumert, JPM og Sweco, mens Nrep har haft Accura, Emcon og PwC med på sidelinjen.
NU ER DET KUN ARBEJDSLØNNINGER, DER TRÆKKER OP I BYGGEOMKOSTNINGER
Der var en god og en dårlig nyhed til ejendomsselskaber med byggeplaner i de tal for byggeomkostninger, som Danmarks Statistik offentliggjorde i sidste uge.
Den gode nyhed er, at materialepriserne faldt lidt tilbage og nu er cirka som for år siden. Fra begyndelsen af 2021 til et stykke ind i 2023 var de ellers steget med raketfart.
Den dårlige nyhed er, at de lønstigninger, der skal kompensere for inflationen i de samme år, nu for alvor slår igennem. Alene i andet kvartal steg arbejdsomkostningerne med hele 4,1 pct. Sammenlagt betød det, at byggeomkostningsindekset er steget med 0,4 pct. siden andet kvartal, og med 1,6 pct. siden andet kvartal sidste år.
”Udviklingen fra første til andet kvartal kan karakteriseres ved generelt nedadgående materialepriser, samt voksende arbejdsomkostninger som følge af overenskomstbestemte stigninger. I betonelementarbejdet faldt materialepriserne således med 5,1 pct., mens el-arbejdet og vvs-arbejdet havde fald på henholdsvis 2,1 og 1,7 pct. Jord- og betonarbejdet var det eneste fag, som havde stigende materialepriser, på 2,4 pct. Arbejdsomkostningerne steg i alle fag, mest for el-arbejdet, 5,8 pct., og mindst for malerarbejdet, 2,7 pct.,” skriver Danmarks Statistik. Ifølge en kommentar fra Mark Gibson, chefanalytiker i Realkredit Danmark, skal bygge- og ejendomsbranchen heller ikke gå ud fra, at byggeomkostningsindekset vil falde i større stil. ”Fremadrettet forventer vi kun et mindre fald i byggeomkostningerne, idet faldende priser på byggematerialer delvist neutraliseres af stigende arbejdsomkostninger,” skriver han. I en historisk sammenhæng er en stigning i byggeomkostningsindekset på 0,7 pct. over det seneste år lavt, men ikke sensensationelt lavt. Et direkte faldende indeks ses derimod sjældent – sidst, det skete, var over nogle få kvartaler, mens finanskrisen rasede allerværst for snart 15 år siden.
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
Foto: Flickr. / Lisa Risager
Foto: Flickr. / News Oresund
Foto: Sten Thorup Kristensen
”Ifølge loven er udlejer forpligtet til at foretage rimelige bestræbelser på at genudleje lejemålet. Det er dog ikke ensbetydende med, at udlejer er forpligtet til for enhver pris at genudleje lejemålet.”
EJENDOMSADVOKATEN
STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.
UDLEJERS GENUDLEJNINGSPLIGT
Udlejer er underlagt en række forpligtelser, når en lejer fraflytter et lejemål. Det gælder som udgangspunkt, at en lejer er forpligtet til at betale leje for resten af lejeperioden - også selvom lejemålet ikke længere benyttes – hvis vedkommende fraflytter lejemålet inden opsigelsesvarslets udløb.
Udlejeren har dog pligt til at begrænse lejers tab ved at forsøge at genudleje lejemålet, forudsat at det er foreneligt med en rimelig varetagelse af udlejerens egne interesser. I denne klumme vil vi se nærmere på, netop de bestræbelser udlejeren bør foretage for at iagttage sin tabsbegrænsningspligt.
Lejers mulighed for opsigelse For både bolig- og erhvervslejemål gælder, medmindre andet er aftalt (f.eks. uopsigelighed), at lejer frit kan opsige lejemålet med det aftalte varsel. Hvis der ikke er aftalt et varsel, gælder det lovbestemte opsigelsesvarsel på 3 måneder.
Hvis lejeren fraflytter lejemålet inden opsigelsesvarslets eller uopsigelighedsperiodens udløb, skal lejer erstatte udlejers tab og betale leje og drift for resten af lejeperioden. Udlejeren kan dog ikke opnå dobbelt husleje ved at genudleje til en ny lejer, men en evt. ny leje modregnes og begrænse fraflyttende lejers tab.
Udlejers tabsbegrænsningspligt Udgangspunktet er, at lejer hæfter for lejen i hele opsigelsesperioden/uopsigelighedsperioden. Udlejer er dog underlagt en tabsbegrænsningspligt ifølge dansk rets almindelige regler.
Det betyder, at udlejer er forpligtet til at begrænse sit (og i sidste ende lejers) tab ved at bestræbe sig på at genudleje
lejemålet og modregne den lejeindtægt, der indvindes eller burde være indvundet ved genudlejning.
Ifølge loven er udlejer forpligtet til at foretage rimelige bestræbelser på at genudleje lejemålet. Det er dog ikke ensbetydende med, at udlejer er forpligtet til for enhver pris at genudleje lejemålet. Det afgørende for, at tabsbegrænsningspligten opfyldes er, at udlejers bestræbelser kan anses for reelle og tilstrækkelige under de givne omstændigheder.
Rimelige genudlejningsbestræbelser kan eksempelvis gøres ved at antage mægler, annoncering, eller bringe netværk eller venteliste i spil. Lejer har mulighed for at bringe en potentiel ny lejer i spil, men har som udgangspunkt ikke ret til at anvise en ny lejer. Det afgørende er, at udlejer foretager rimelige bestræbelser på at sikre genudlejning, da udlejer vil blive anset for ikke at have opfyldt tabsbegrænsningspligten, hvis vedkommende helt undlader at forsøge at genudleje uden at der foreligger en saglig begrundelse. Tilsvarende risikerer udlejer at miste en del af sit krav mod lejer for resten af perioden, hvis udlejer afviser at leje ud til en ny lejer, som fraflyttende lejer har bragt i spil, uden at der foreligger en saglig begrundelse.
Hvis udlejeren har en saglig grund til ikke at genudleje, såsom hvis det lejede skal sælges, anvendes af udlejer selv,
eller hvis der er planlagt forbedringsarbejder, vil det ikke skade udlejeren, at lejeren fraflytter inden opsigelsesvarslets udløb. Praksis viser, at udlejer i disse tilfælde ikke er forpligtet til at genudleje, men i stedet kan rette det fulde krav mod lejeren.
Hvis genudlejning sker til en lavere leje end tidligere, kan udlejer som udgangspunkt kræve differencen erstattet af den fraflyttede lejer i opsigelsesperioden/uopsigelighedsperioden. Er det ikke muligt at udleje på tilsvarende vilkår, er udlejer som udgangspunkt ikke forpligtet til at indgå en ny lejekontrakt for opsigelsesperioden/uopsigelighedsperioden.
Det følger af praksis, at såfremt “restlevetiden” af den fraflyttende lejers lejekontrakt er mindre end 6 måneder, kan den fraflyttende lejer ikke påberåbe sig udlejers tabsbegrænsningspligt.
Ovenstående viser, at der er en række forhold, udlejer skal være opmærksom på, hvis lejer fraflytter et lejemål før opsigelsesvarslets/uopsigelighedsperiodens udløb, herunder at opfylde tabsbegrænsningspligten og sikre dokumentation for sine genudlejningsbestræbelser. Herved kan man reducere risikoen for eventuelle krav fra fraflyttende lejer mest muligt.
I Aarhus er der, som i København, sket renoveringer af gamle kvarterer, samtidig med at der er bygget rigtigt meget nyt. Alligevel udvikler boligmarkederne i de to byer sig vidt forskellig. Foto: Flickr. / IMBiblio
BOLIGMARKEDERNE
I KØBENHAVN OG AARHUS GÅR HVER SIN VEJ
Endnu for ti år siden skulle man til Aarhus for at finde landets dyreste ejerlejligheder. Det er langt fra tilfældet nu. Det københavnske marked ser også ud til at være hurtigere til at genvinde formen efter slaget fra inflation og nye boligskatter. Der er væsentlige strukturelle forskelle mellem Danmarks to største byer, og de har også betydning for udlejningsmarkedet.
Priserne på ejerlejligheder steg med 0,7 pct. i august, men det var alt overvejende markedet i København, der trak op, med en prisstigning på 0,9 pct. I andre større byer, bl.a. Aarhus, var der pil nedad.
Umiddelbart skal man ikke hæfte sig for meget ved tal for en enkelt måned, hvor tilfældigheder har stor betydning. I næste måned kan det være omvendt. Men denne gang er det alligevel værd at stoppe op og
tænke over det, der sker. Tilfældigt eller ej, så flugter udviklingen i august med en langsigtet udvikling. Og denne langsigtede udvikling er et eksempel på, at de forskellige segmenter af ejendomsmarkedet trækker i hinanden. En udlejer af små lejligheder i bycentrene tænker måske ikke meget over, at der er en sammenhæng til ikke blot priserne på ejerlejlighederne i nærheden, men også til priserne på enfamiliehuse 10 eller 20 km væk. Men det er der. Sammenhængen er ikke bare relevant for aktørerne på de forskellige dele af boligmarkedet, men også for
politikerne på Christiansborg, der snart skal diskutere et kommende boligpolitisk udspil fra regeringen. Ønsker man billigere boliger, er det måske andre værktøjer, man skal gribe efter, end dem, man i første omgang havde forestillet sig.
Udbud og efterspørgsel
Siden årsskiftet er priserne på ejerlejligheder i København steget med 2,9 pct. Det havde ikke mange ventet, da nytårsklokkerne ringede, og de nye, og for Københavns vedkommende højere, boligskatter, blev hård virkelighed. Alligevel er det, set i bakspejlet, nemt at forstå, hvad der er sket. Det handler helt simpelt om udbud og efterspørgsel.
”Der er fortsat ikke så mange handler i København, og førstegangskøberbene har det meget svært. Men de, som rent faktisk køber sig en københavnerlejlighed, både kan og vil fortsætte med at betale mere og mere for de eftertragtede kvadratmeter. Og meget tyder på, at det også vil se sådan ud fremadrettet, for udbuddet af lejligheder til salg i København er faldet markant i 2024. Det giver sælgerne nogle ret gode kort på hånden,” kommenterede Mira Lie Nielsen, chefanalytiker i Nykredit.
Med prisstigningen i august handles ejerlejlighedspriserne i København nu til ret præcist samme kvadratmeterpriser som før inflationen satte ind. Inflationen – udhulingen af pengenes værdi – betyder dog naturligvis, at de reelle priser ligger noget under toppen. Store forskelle Alligevel er en langsigtet trend med prisstigninger tyde-
Af Sten Thorup Kristensen
Kilde: Finans Danmark
lig. Over ti år, altså fra august 2014, er kvadratmeterpriserne i København steget med 91 pct.
Indtil andet halvår 2014 skulle man faktisk betale mere pr. kvadratmeter i Aarhus midtby – opgjort som postnummeret 8000 Aarhus C – end i Københavns By, der også omfatter Frederiksberg, Dragør og Tårnby.
Det var i den sensommer, at priserne i landets to største byer krydsede hinanden. Siden er priserne i Aarhus kun steget med 53 pct.
Det giver en ganske anden følelse af at være i boligejer i Aarhus. Her har boligerne ikke givet noget stort afkast, når man korrigerer for inflationen.
Forskellen på de to byer er også tydelig, når man ser Finans Danmarks tal for ejerlejligheder til salg. Efter at dønningerne efter finanskrisen lagde sig, har udbuddet i København været svagt faldende, selv om den samlede bestand af ejerlejligheder er vokset.
I Aarhus, derimod, har der ikke været flere ejerlejligheder med til salg-skilte i vinduerne siden 2011. Dette selv om Aarhus klart er en by i fremgang. Der bliver bygget nyt, og folk flytter til byen. For tiden vokser den faktisk lige så hurtigt, målt i antal personer, som København gør, selv om Aarhus er langt mindre end København.
Betydningen af små lejligheder
Der er også bygget rigtigt mange nye lejeboliger i Aarhus. Dette nybyggeri er aktuelt måske løbet foran tilflytningen, hvilket presser markedslejerne nedad. Det spiller i et eller andet omfang også ind på ejerlejlighedsmarkedet. Men det er her og nu. På det længere sigte er der noget
strukturelt, der går i forskellige retninger i København og Aarhus.
”Over det lange sigte betyder udbuddet af boliger rigtigt meget, og udbuddet af boliger i Aarhus har over en årrække bedre kunnet følge med efterspørgslen. Det har været som om, at byggeriet af mindre lejligheder i lange perioder har ligget højt, mens der i København i højere grad blev bygget større boliger, der henvendte sig til familier. Samtidig var der i København mange forældrekøb, som pressede priserne,” siger Mira Lie Nielsen.
”Derudover har København fået status som metropol, på samme måde som man ser dem med andre hovedstæder,” tilføjer hun.
Nye bydele
Netop i en sammenligning med andre hovedstæder er boligpriserne – hverken i ejer- eller lejeboliger – specielt høje i København. Standardforklaringen har været, at der hele tiden har været gode muligheder for at bygge nyt i nærheden af centrum, så efterspørgslen ikke stikker helt af i forhold til efterspørgslen.
Dette gælder for så vidt stadigvæk, men efter alt det, der er bygget i bl.a. Nordhavn, Sydhavn, Ørestad og Carlsberg Byen er det ikke helt så rigtigt, som det her været.
”Mulighederne for et ungt par (fra Aarhus, red.) for at flytte i hus er langt bedre, end de er i København, fordi der har været plads til at bygge en masse nye huse i Midtjylland. Det er meget sværere i hovedstadsområdet, hvor der nærmest er fuldt bebygget i henseende til huse. Det gør formentligt, at der er flere familier med høje indkom-
ster, eller med to indkomster, der bliver i byen, hvorimod det med at bo i lejlighed i Aarhus i højere grad er noget, man gør, når man er yngre,” siger Mira Lie Nielsen.
Dårlige tegn
Som nævnt kan mange ledige lejeboliger i Aarhus være en medvirkende forklaring til, at efterspørgslen efter ejerlejligheder er mindre. Spørgsmålet, som især må interessere udlejerne, er, om det også virker den modsatte vej, så prispresset på ejerlejligheder gør det endnu sværere at finde lejere til de nyopførte lejeboliger.
Ifølge Mira Lie Nielsen har de to markeder – altså ejer- og lejemarkederne – en afsmittende effekt på hinanden.
”Det, vi hører fra Aarhus, er, at det for tiden er svært at leje ud, fordi der er kommet så mange nye lejligheder til siden inflationen, mens byggeriet var hurtigere til at gå i stå i København. Så i min optik ligger der noget negativt og venter i Aarhus, både på lejemarkedet og på ejerlejlighedsmarkedet,” siger hun.
NYE MODULER OM ESG-
RAPPORTERING OG KLIMATILPASNING PÅ GRATIS LÆRINGSPLATFORM
Nu er der nye moduler tilgængelige på EjendomDanmarks læringsplatform, som er udarbejdet i samarbejde med Rambøll.
To helt nye moduler er nu tilgængelige på den gratis læringsplatform, som er designet til at styrke forståelse af bæredygtighed særligt for og til ejendomsbranchen.
De to nye moduler er designet til at styrke forståelsen af bæredygtighed, særligt for ejendomsbranchen. Modulerne giver en grundlæggende indsigt i, hvordan bæredygtighed vil påvirke ejere og administratorer i de kommende år, især i forhold til
klimaforandringer, der påvirker fremtidssikring og drift af ejendomme. ESG-rapportering, der først blev indført af store virksomheder, spreder sig nu hurtigt til små og mellemstore virksomheder.
Modulet om klimatilpasning adresserer de specifikke klimarisici, som ejendomsejere står overfor, og understreger vigtigheden af at integrere klimatilpasning i drift- og vedligeholdelsesplaner. Det tilbyder værktøjer og strategier til at forberede ejendomme på kommende klimaforandringer. Det andet modul om ESG-rapportering fokuserer på, hvor-
dan rapportering på områder som miljø, sociale forhold og selskabsledelse kan skabe værdi for både virksomheden og dens interessenter. Det giver indsigt i, hvordan ESG-principper kan integreres i forretningsstrategien for at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed, samtidig med at det styrker langsigtet vækst og relationer til investorer og kunder.
Du kan tilgå den gratis platform for de nye moduler via EjendomDanmarks hjemmeside på www.ejd.dk. Du finder linket på forsiden.
NY KULTURAFTEN STYRKER LOKALSAMFUNDET
For nylig fandt den første kulturaften i Greve sted. Her kunne beboere i kommunen mødes på tværs og styrke deres kendskab til hinanden og det område, de bor i. Balder, en af arrangørerne bag, mener, at det bidrager til at styrke lokalsamfundet.
Af
Frederikke Schrøder
En fredag aften er for mange lig med film og fredagsslik i sofaen, men i Greve var der i begyndelsen af september lagt op til en lidt anderledes én af slagsen. Kommunens allerførste kulturaften bød nemlig på masser af aktiviteter for store og små. En af arrangørerne bag var Balder, som ejer og driver de to ejendomme Strandby Høje og Strandby Huse med over 300 lejeboliger ved Hundige station. Balder har startet det såkaldte Netværk Greve, der har til formål at styrke og løfte området. ”Vi gik ind i opstarten af Netværk Greve med ønsket om at få alle aktører i området aktiveret, så vi sammen kan fremhæve de positive ting fra området. Pludselig var vi et stort netværk af interessenter, der havde præcis samme mål – at styrke fællesskabet i Greve,” forklarer Christina Holberg Fenger, vicedirektør i Balder.
Et middel til at få promoveret, at Greve er et dejligt sted at bo, er netop tiltag som Sammen om Greve – hele byens kulturaften. Her bød Balder på aktiviteter som loppemarked, cupcake-pyntning, silent disco og fremvisning af en penthouse lejlighed.
Et sted at mødes
Et af aftens højdepunkter var mødet mellem mennesker, nye som gamle beboere i Greve, der fik mulighed for at opdage byen på ny. En af de beboere, der var mødt op til kulturaftenen, var Liselotte, der selv havde en stand på Balders loppemarked og bor på Balders ejendom Strandby Huse. Og for Liselotte var der en helt klar motivation for hendes deltagelse.
”Jeg er lige flyttet hertil fra en anden af Balders boliger,
så jeg tænkte, at jeg skulle gøre noget for at møde nogle andre mennesker. Jeg hørte om kulturaftenen, og det var et initiativ, jeg meget gerne ville bakke op om. Det er en rigtig god måde at lære byen og menneskerne omkring mig at kende,” fortæller hun.
For Balder var der fokus på netop at skabe et rum, hvor beboerne kan mødes på tværs.
”Mange vil gerne have muligheden for at deltage i arrangementer og have et sted, hvor man kan møde sine naboer. Der er undersøgelser, der viser, at vores livskvalitet er bundet op på, at vi ikke er ensomme. I Balder vil vi gerne være med til at skabe et rum for, at vi sammen kan være sociale, skabe tilknytninger og nye relationer,” lyder det fra Christina Holberg Fenger.
Kvaliteterne i fokus
Udover at bidrage til at skabe et rum for relationer, er der også andre motivationer for at søsætte initiativer som Sammen om Greve – hele byens kulturaften. En af dem er at få de positive sider ved byen, der ifølge Christina Holberg Fenger har mere at byde på, end mange er klar over, frem i lyset.
”Vi fik muligheden for at bygge på to grunde i Greve, lige ved Hundige Station, men vi vidste, at der var en udfordring i, at området opfattes som segmenteret. Det betyder, at der kan opstå bekymringer for nogle beboere eller potentielle tilflyttere. Vores mål at vise, at Greve har mange kvaliteter, der gør det attraktivt at bo her,” fortæller hun.
Det er ifølge Balders vicedirektør også vigtigt for den langsigtede investering at engagere sig i de lokalsamfund, man som ejendomsvirksomhed opererer i:
”Vi synes, at det er vigtigt, at vi engagerer os i de lokalsamfund, vi opererer i. Vi vil gerne understøtte, at vores kunder føler en tilknytning til deres hjem og til os. Helt lavpraktisk handler det også om, at vi dermed er med til at fastholde værdien på de investeringer, vi har lavet.”
Styrker samarbejdet
Aftenen skabte ikke kun bånd blandt beboerne, men styrkede også relationen mellem Balder som udlejer og deres beboere. Mens der blev handlet på loppemarkedet, fremvist penthouse lejlighed, pyntet cupcakes og danset til silent disco, opstod der også mulighed for samtaler mellem Balders medarbejdere og beboerne. Og det styrker samarbejdet og relationen mellem de to parter.
”Det gør noget rigtig godt for relationen mellem os som udlejere og vores beboere, når vi mødes til arrangementer. Det letter kommunikationen, og det skaber også muligheden for at få italesat nogle af de ting, man ellers ikke ville tage op. Vi har for eksempel fået forslået, at der opstilles flere bænke, hvor beboerne kan mødes på tværs. Det vil sige, at vi kan handle på vores beboeres ønsker, og vi kan skabe et bedre produkt, så vi kommer tættere på dem,” forklarer Christina Holberg Fenger og afslutter:
”Vi har selvfølgelig fået et kendskab til området, men på en aften som denne får vi også et kendskab til menneskerne bag. Det betyder, at vi på mange måder kan sørge for at blive en aktiv spiller i området, fremfor at være et passivt ejendomsselskab, der har investeret i området, og det er vigtigt for os.”
