REALDANIA:
MATERIALESPILD PÅ BYGGEPLADSER
KAN HALVERES
Læs mere side 4
NPV SÆLGER DET OPRINDELIGE
DANMARKS AKVARIUM EFTER
UDVIKLINGSARBEJDE Læs mere side 2
HVORDAN KOMMER EJENDOMSMARKEDET
TIL AT SE UD I 2025? Læs mere side 8
Med Bekey i opgangen, behøver beboerne ikke skynde sig hjem for at tage imod leveringer.
MED ÉT ORD I EU-ANALYSE AF KONKURRENCEEVNE
Europa kommer næppe til at indhente USA’s forspring på cloud-løsninger. Det skyldes at ejendomspriserne er højere i Europa end i USA. Clouden består som bekendt af servere i kæmpemæssige haller.
Dette er en den eneste omtale af ejendomme i den tidligere ECB-chef Mario Draghis 327 side lange analyse af fremtiden for EU’s konkurrenceevne. Den længe ventede rapport kom i september. Ejendomme er selvfølgelig heller ikke nogen frontlinjebranche i henseende til fremtidig teknologi, men de udgør dog en betydelig omkostning for virksomheder, og f.eks. transportsektoren har sit eget kapitel. Der er dog anbefalinger i rapporten, der i høj grad kan få betydning for ejendomsbranchen. Draghi og hans stab understreger således, at der er behov for at reducere den administrative byrde, som virksomhederne bliver pålagt i kraft af regulering. Bygge- og ejendomsbrancherne er relativt hårdt regulerede, bl.a. som led i klimapolitikken. Rapporten foreslår bl.a. en proces, hvor en bunden opgave for enhver nytiltrådt kommission er at gennemtrawle reguleringen, branche for branche, for at se om byrderne står mål med rimelige hensyn. Sådan en evaluering tænkes at vare et halvt år. I en efterfølgende fase skal man undersøge, om der findes overlappende regulering – det kunne f.eks. tænkes, at virksomhederne i deres rapportering om ESG er pålagt at komme med oplysninger i én form, men anden lovgivning påbyder dem at måle og veje i princippet samme indsatser på andre måder.
Et andet forslag går ud på at kvantificere de administrative byrder efter standardiserede metoder. Dette skal konkretisere en ofte luftig diskussion. Endelig ønsker Draghi, at mellemstore virksomheder i højere grad skal nyde godt af de undtagelser, der i dag kun friholder små virksomheder fra dele af reguleringen.
LOVER UÆNDRET PROVENU FRA
DÆKNINGSAFGIFT
Med et enstemmigt vedtaget budgetforlig i forrige uge har Gladsaxe Kommunen lagt en presbold på de nabokommuner, som man ligger i konkurrence med, når det gælder om at tiltrække erhvervsaktiviteter. Kommunen lover således de lokale virksomheder, at udgiften til dækningsafgift ikke vil stryge i vejret i de kommende år, når nye – og forventet højere – ejendomsvurderinger slår igennem. ”Virksomhederne vil de kommende år opleve, at dækningsafgiften, som de betaler på deres erhvervsejendomme, stiger væsentligt på grund at stigende grundværdier. Hvor meget dækningsafgiften stiger, vides endnu ikke. For at kompensere virksomhederne for denne ekstra udgift, vil Gladsaxe Kommune fra 2026, hvor vi har de reelle tal, nedsætte dækningsafgiften, så indtægten ikke stiger for Gladsaxe Kommune, men samlet set er provenuneutral i forhold til niveauet i 2023. På den måde vil de stigende indtægter fra dækningsafgiften blive ført tilbage til er virksomhederne,” hedder det i budgetaftalen. For 2026 holdes dækningsafgiften uændret på 10,1 promille. Også kommunens grundskyldspromille fastholdes. Denne ligger på 5,9 promille.
Ejendomsinvestorer kan finde flere interessante punkter i budgetaftalen. Bl.a. vil kommunen registrere bevaringsværdige ejendomme, der kan være opført så sent som i 1984. Også på et andet punkt er de gamle ejendomme i fokus: ”En stor del af Gladsaxes kommunale ejendomme har en alder, så udgifterne til vedligeholdelse stiger de kommende år. Derfor skal der gennemføres en analyse af, hvordan drift og vedligeholdelse kan ske på den klogeste måde og hvordan bygningerne udnyttes bedst muligt. I den forbindelse skal det bl.a. undersøges, hvordan reduktion af miljøfarlige stoffer, genbrug, genanvendelse og energieffektivisering i endnu højere grad kan prioriteres i forbindelse med renovering og vedligeholdelse,” hedder det i budgetaftalen.
PR-foto: NPV
NPV SÆLGER DET OPRINDELIGE DANMARKS AKVARIUM EFTER UDVIKLINGSARBEJDE
Hvis man skulle kåre den ejendom, som flest danskere har sat deres ben i på et eller andet tidspunkt, så er et godt bud den ejendom i Charlottenlund Slotspark, der rummede Danmarks Akvarium, før disse aktiviteter i 2012 blev flyttet til Den Blå Planet i Kastrup. Akvariet, der havde den elektriske ål som hovedattraktion, var et oplagt sted at besøge, når skoleklasser kom til hovedstaden.
Ejendommen, der stod klar i 1939, er i sig selv var også seværdig. Den er tegnet af arkitekt C.O Gjerløs Knudsen i en tidstypisk funktionalistisk stil. Og nu bliver det måske snart muligt at se den indefra igen.
Ejendomsselskabet NPV, der har Jens Schaumann som CEO, erhvervede den på det tidspunkt noget forfaldne bygning i 2014, og nu har man solgt den igen, oplyses det i en pressemeddelelse. I mellemtiden har man også købt den grund, ejendommen ligger på, og man har udviklet et gennemgribende ombygningsog totalrenoveringsprojekt, hvortil der er givet byggetilladelse, og som også er godkendt efter lokalplanen.
”Projektet omfatter omdannelse af ejendommens underetage til fitness-/wellness-center, medens stue- og førstesalsplan omdannes til et kulturhus med fem venues, der kan rumme et bredt spekter af aktiviteter og events med fra 20 til 1750 deltagere,” oplyses det.
Køber af ejendommen, der får udviklingsprojektet med i prisen, er Kim Fournais, CEO og medstifter af Saxo Bank.
NPV har sit domicil over for akvariebygningen, og det var ud fra en con amore-beslutning, man i sin tid besluttede at købe genbo-ejendommen. Også Kim Fournais har et ønske om at genskabe den ikoniske bygning, som han også selv ønsker at sætte sit eget præg på. Han har også ressourcerne til at gøre det, pointeres det.
”Med salget af ejendommen vil NPV fokusere på sin kerneforretning, som er udvikling af større bolig- og erhvervsprojekter, hvor Engholmene i Københavns Sydhavn er blandt de mere markante,” oplyses det.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
Godt samarbejde og omhyggelig planlægning afværger mange af de situationer, hvor noget på en byggeplads lige skal laves om i en fart, med den bivirkning, at materialer må kasseres. Sammenhængen er nu dokumenteret gennem et forsøgsbyggeri i Fredericia.
Af Sten Thorup Kristensen
Aktørerne på en byggeplads har talt forbi hinanden, og resultatet er, at noget må gøres om. Noget skal pilles ned igen, og materialerne, der indgik i det, må kasseres. Det bliver værre endnu, for der skal bestilles materialer hjem til en anden løsning. Disse materialer kommer i hele paller og sækker. Det, som ikke bliver brugt, bliver sat på et lager, og måske glemt. Eksemplet her er tænkt, men den slags spil forekommer hver dag ude på byggepladserne. Noget af det er uundgåeligt, men det er langt fra det hele, viser et forsøgsbyggeri, foretaget af Realdania, i Fredericia Kanalby.
Faktisk kan materialespildet uden de store sværdslag halveres. Oversat til hele branchen giver det en anslået besparelse på 5 mia. kr. årligt ved en byggeaktivitet på det nuværende niveau, alene på materialekontoen. Hertil kommer, at man også sparer arbejdstimer.
”Fejl, mangler og stort spild er desværre blevet almindeligt på mange byggepladser. BUILD-instituttet under Aalborg Universitet har opgjort materialespildet til 10-12 pct. og endda helt op til 30 pct. ved nogle byggerier. Det koster byggebranchen, bygherrerne og hele samfundet et betragteligt milliardbeløb og oveni en unødig stor CO2-udledning. Derfor har vi i Realdania By & Byg sat fokus på, hvordan spildet kan mindskes og gøre arbejdet på bygge-
pladserne mere effektivt og klimavenligt,” fortæller Peter Fangel Poulsen, civilingeniør og projektchef i Realdania By og Byg, i en pressemeddelelse.
Simple metoder
”Byggeriet (i Fredericia, red.) blev udbudt på almindelige, kommercielle vilkår, og bygningen stod færdig efter 10 måneder, eller cirka to måneder hurtigere end forventet. Prisen lå 8 pct. under budget, og der var blot lidt over 1 pct. i uforudsete omkostninger. Materialespildet blev målt og beregnet til 4,7 pct., eller under det halve af det normale niveau,” fortsætter Peter Fangel Poulsen. De metoder, som førte til besparelserne, var ikke meget avancerede. Grundlæggende handlede det bare om at være omhyggelig med planlægningen. Realdania fremhæver disse punkter:
• Detaljeret projektplan med færdig digital model for byggeriet klar inden byggestart.
• Detaljeret procesplan klar inden byggestart: Hvem gør hvad – og hvornår?
• Overblik over alt materialeforbrug ved byggestart – sikrer mere effektive indkøb og mindre materialespild.
• Processen medfører ganske få ændringer undervejs, fordi design og detaljeret projektplan var klar ved byggestart – giver mindre spild af materialer og arbejdstid.
• Vægt på samarbejde mellem involverede partner i pro-
jektmodellen med fælles projektudvikling mellem entreprenør, bygherre og rådgivere fra starten.
• Fælles projektweb med udbredte brancheløsninger – alle involverede havde adgang til data, specifikationer og tegninger, inklusive justeringer/opdateringer.
Pres på marginalerne
De 5 mia. kr., der umiddelbart kan spares på materialekontoen gennem bedre planlægning, lyder måske ikke af meget i betragtning af, at bygge- og anlægsbranchen sidste år omsatte for i omegnen af 300 mia. kr. Men det er mærkelige år for byggeriet. Ifølge Danmarks Statistik har beskæftigelsen aldrig været højere, end den var i andet kvartal. Men det sker samtidig med, at omsætningen er svagt vigende, især når man korrigerer for inflation. De opgaver, de mange beskæftigede udfører, er altså økonomisk set mindre lukrative for byggevirksomhederne, end de opgaver der blev udført i årene forinden. Det kan være en medvirkende forklaring på, at der for tiden er relativt mange konkurser i byggeriet. Det er bl.a. nybyggeriet, der trækker ned i branchens samlede omsætning. Et prishop på materialer i årene efter pandemien, sammen med de højere renter, underminerede mange byggebudgetter. Nu har renten pil nedad, og hvis man også kan finde ud af at spare på indkøbet af materialer, vil budgetterne se mere fornuftige ud, og så kan det være, at nybyggeriet kommer i gang igen.
Fredericia Kanalby, fotograferet under byggeprocessen, hvor Realdania har målt værdien af samarbejde og planlægning.
PR-foto: Claus Fisker
Allerede med virkning fra indeværende år skal de store børsnoterede virksomheder rapportere om bæredygtighed på en ny måde. I de kommende år bliver også alle andre større virksomheder koblet på de nye regler, som kan ændre deres prioriteringer, når de søger efter lokaler – eller genforhandler lejekontrakter.
Af Sten Thorup Kristensen
Når de store, børsnoterede selskaber om et halvt års tid fremlægger årsrapporter for 2024, vil de indeholde et afsnit, som regnskabslæserne ikke er vant til. Det handler om bæredygtighed. Og selv om der formelt kun er tale om rapporteringskrav, og altså ikke krav til, hvordan virksomhederne skal agere, kan det få dem til at ændre politikker. Det har bl.a. betydning for ejendomsbranchen, for de lokaler, virksomhederne anvender, har væsentlig betydning for bæredygtigheden, både når det gælder miljømæssige og sociale faktorer, fremhæver mæglerfirmaet Colliers i en orientering, der blev sendt ud mandag. Derfor kan virksomhederne komme med nye ønsker, næste gang der skal forhandles lejekontrakter.
De nye regler følger af det såkaldte CSRD-direktiv fra EU, som i forsommeren blev implementeret i dansk lovgivning. Hensigten med direktivet er kort fortalt at skille væsentligt fra uvæsentligt i virksomhedernes tiltag på ESG-feltet (ESG er en engelsk forkortelse for samfundsansvar).
De fleste større virksomheder bryster sig i forvejen af, hvad de gør for f.eks. at reducere deres klimabelastning. Men selv om det, de fortæller, isoleret set godt kan være fuldt ud sandfærdigt, er det ikke sikkert, at tiltagene har nogen væsentlig betydning i den store sammenhæng.
Dobbelt væsentlighed
Den slags forsøger CSRD-direktivet at gøre op med ved
at introducere et princip om såkaldt dobbelt væsentlighed: Det, der skal rapporteres om, er det, som både har væsentlig betydning for virksomhedens påvirkning af mennesker og miljø og væsentlig finansiel betydning for virksomheden selv. Virksomhederne skal også rapportere i en form, så man direkte kan sammenligne virksomhedernes bæredygtighed på samme måde, som man hele tiden har kunnet sammenligne virksomheders omsætning og overskud.
Hvordan det kommer til at virke i praksis, må tiden vise, men der er altså en mulighed for, at en virksomhed kan blive hængt ud i offentligheden, hvis den har dårlige tal på ESG-området. Hvor det hele bliver lidt forvirrende er, at miljømæssig bæredygtighed skal måles side om side med social bæredygtighed. Ejere af ejendomme har fået forbud mod at omtale deres ejendomme som bæredygtige i en klimamæssig forstand, hvis de kun er relativt bæredygtige og stadig medfører udledning af klimagasser. Men når det gælder social bæredygtighed, er alt relativt.
Ikke desto mindre skal virksomhederne altså nu overveje, hvordan de vil prioritere deres ressourcer på tværs af de forskellige formål. Det kan give flere point at have lokaler, som giver høj trivsel for medarbejderne, end at reducere sit klimaaftryk.
Tænk på arbejdsmiljøet
Colliers giver nogle eksempler på, hvad social bæredygtighed kan være i praksis. Det handler bl.a. om helt klassisk indeklima og arbejdsmiljø – ikke mindst støj, hvor det det kan tælle negativt, hvis ikke medarbejderne i lar-
mende storrumskontorer kan søge ly i stillezoner. ”Støj er en af de største stressfaktorer på en arbejdsplads, og det påvirker direkte medarbejdernes evne til at koncentrere sig og arbejde effektivt. CSRD-rapporteringen kræver, at virksomheder redegør for deres indsatser for at skabe et optimalt arbejdsmiljø, herunder lydmiljøet. Gennem strategisk brug af lydabsorberende materialer, skillevægge og etablering af stillezoner kan man reducere støjniveauet markant, hvilket både forbedrer medarbejdernes trivsel og øger produktiviteten,” skriver Colliers. I første omgang er det altså kun de store, børsnoterede virksomheder, som skal rapportere i henhold til CSRD-direktivet. Men allerede med virkning for regnskaberne for 2025 kommer også alle andre store virksomheder med, oplyser revisionsionsselskabet PwC. Og disse virksomhederne behøver ikke være så store endda. I lovens forstand er en virksomhed stor, hvis den opfylder to ud af tre kriterier:
En balancesum på 195 mio. kr., en nettoomsætning på 391 mio. kr., og en medarbejderstab på 250.
I de følgende år bliver også små børsnoterede selskaber omfattet af reglerne.
På vegne af dødsbo udbydes hermed muligheden for at erhverve 89% af B-kapitalandelene i et veldrevet ejendomsselskab. De udbudte B-anparter har udbytteret, men ikke stemmeret.
Selskabet ejer flere attraktive ejendomme i Storkøbenhavn – bl.a. på Frederiksberg, Amager, Nørrebro og Valby – som ifølge mæglervurderinger har en højere værdi end den bogførte værdi på ca. 135 mio.
Dette er en ideel mulighed for investorer, der ønsker at engagere sig i ejendomsmarkedet med potentiale for strategiske forbedringer.
Niels
niels.fuglsang@colliers.com
Vurderingsstyrelsen har netop udsendt et nyt styringssignal i høring. Der lægges med det op til, at ejerboligerne i højere grad skal vurderes på baggrund af de reelle anvendelsesmuligheder.
Af Mathias Green
Den 25. september udsendte Vurderingsstyrelsen nyt om ejendomsvurderingerne. Det er nærmere bestemt et nyt styringssignal for, hvordan begrebet om ’den bedste økonomiske anvendelse af en grund’ skal forstås, når der vurderes efter den nye ejendomsvurderingslov.
Styrelsen lægger i høringsmaterialet op til, at den reelle anvendelse af en grund i højere grad skal skinne igennem, når en ejerbolig vurderes. Dermed skal vurderingen ikke udelukkende baseres på, hvilke anvendelsesformer der teoretisk set tillades i kommuneplanen.
Et skridt i den rette retning
EjendomDanmark sender ros til Vurderingsstyrelsen for at tage første skridt i retning imod et mere virkelighedsnært vurderingssystem. Nu er ønsket bare, at den praksis ikke alene vil gælde for ejerboliger.
”Det er positivt, hvis Vurderingsstyrelsen nu kigger sin praksis efter, for det har aldrig givet mening at et énfamiliehus skulle beskattes som teoretiske rækkehuse, alene fordi muligheden stod i en kommuneplan,” siger cheføkonom Bjarke Roed-Frederiksen, EjendomDanmark.
Selvom det er godt nyt, at der nu åbnes op for en mere virkelighedsnær fortolkning på et område, så har EjendomDanmark også et ønske til det videre arbejde – nemlig at få erhverv med:
”Det er mit håb, at Vurderingsstyrelsen også vil lade det gælde for erhvervsejendommene. Her er der i allerhøjeste grad brug for at virkeligheden kommer tilbage ind i systemet, for det er her, at de største fejlskud er fundet sted – og med de største økonomiske konsekvenser,” afslutter Bjarke Roed-Frederiksen.
EjendomDanmark ser frem til at læse styringssignalet grundigt igennem og afgive et behørig høringssvar hertil. Som hidtil er det vores ambition at bidrage konstruktivt til det videre arbejde med vurderingerne.
”Hovedreglen for lejefastsættelse i regulerede kommuner - de fleste større kommuner - er omkostningsbestemt leje. I lejemål med omkostningsbestemt leje kan udlejer forhøje lejen, hvis driftsomkostningerne på ejendommen er steget.”
STEFFEN BANG-OLSEN
Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.
Næste år udløber karensperioden for de første ejendomme, der blev omfattet af det såkaldte ”Blackstone-indgreb”. Men hvad betyder det for udlejere og lejere? Hvilke muligheder har udlejere for at forhøje huslejen trods karensperioden? I denne artikel kan du læse om de muligheder, der eksisterer, og hvordan det kan påvirke dig.
Hvad er karensperioden?
Karensperioden blev introduceret i 2020 som en del af det såkaldte ”Blackstone-indgreb”. Lovændringen havde til hensigt at beskytte lejere mod betydelige huslejestigninger og skabe mere stabile og forudsigelige boligforhold. Lovindgrebet skulle således forhindre nye ejere af en boligudlejningsejendom i at foretage omfattende modernisering og derefter forhøje huslejen markant umiddelbart efter ejendomsovertagelsen.
Karensperioden indebærer, at en ny ejer af en boligudlejningsejendom ikke kan anvende reglerne i lejelovens § 19, stk. 2 - om gennemgribende moderniseringer af lejemålene - og på det grundlag hæve huslejen de første fem år af ejerperioden, idet ejendommen anses for at være i ”karantæne” de første fem år.
Ejere, der har købt en ejendom umiddelbart efter lovændringens ikrafttræden, kan formentlig allerede nu begynde at overveje, om der kan gennemføres gennemgribende moderniseringer, når den 5-årige periode udløber, hvilket igen indebærer, at lejen kan forhøjes ved genudlejning. Muligheden foreligger alene i forbindelse med genudlejning og et ønske om at gennemføre en gennemgribende modernisering, og er derfor ikke en gyldig grund til at opsige en lejer. Trods udløb af den 5-årige karensperiode, for de ejere som har erhvervet ejendomme kort tid efter ”Blackstone-indgrebet”, vil det ikke være muligt at gennemføre gennem-
gribende forbedringer før lejer er fraflyttet og vel at bemærke, kun under forudsætning af, at de øvrige krav for ”gennemgribende moderniseringer” er opfyldt.
Udlejers muligheder for lejeforhøjelse under karensperioden Selvom karensperioden sætter begrænsninger for moderniseringer og huslejestigninger, har udlejer stadig flere muligheder for at regulere huslejen. Som udlejer kan det være relevant at kende til de mekanismer for lejeforhøjelse, som loven tillader, selvom lejemålet ikke er opsagt, og karensperioden stadig gælder.
1. Lejeforhøjelse ved omkostningsbestemt leje Hovedreglen for lejefastsættelse i regulerede kommunerde fleste større kommuner - er omkostningsbestemt leje. I lejemål med omkostningsbestemt leje kan udlejer forhøje lejen, hvis driftsomkostningerne på ejendommen er steget. Dette kan dække alt fra ejendomsskatter til vedligeholdelse og forsikringer. Udlejer skal dog være i stand til at dokumentere disse øgede omkostninger og give lejerne korrekt varsel.
2. Forhøjelse ved forbedringer
En anden mulighed er lejeforhøjelse som følge af forbedringer. Hvis udlejeren eksempelvis installerer nye køkkener, badeværelser eller energibesparende løsninger som isolering, kan lejen forhøjes som kompensation for disse forbed-
ringer. Denne form for lejeforhøjelse skal dog være rimelig og stå i forhold til den forbedrede værdi af lejemålet.
3. Lejeforhøjelse via nettoprisindeks
Udlejer kan, hvis det er aftalt i lejekontrakten, regulere lejen årligt efter udviklingen i nettoprisindekset. Dette indeks måler inflation og giver en direkte måde at regulere huslejen på uden, at der skal foretages forbedringer på ejendommen.
4. Forhøjelse til det lejedes værdi
For lejemål, hvor lejen ikke er fastsat som omkostningsbestemt leje, har udlejere mulighed for at justere lejen til det lejedes værdi, hvis den nuværende leje er væsentligt lavere end det lejedes værdi for sammenlignelige lejemål i samme område. Denne metode kræver dog, at udlejer kan dokumentere lejen for sammenlignelige lejemål, og der gælder, at lejer har ret til at klage til Huslejenævnet, såfremt forhøjelsen virker urimelig.
Konklusion
Udløb af karensperioden giver muligheder for visse udlejere, der har købt ejendommen efter 2020. Trods den 5- årige karensperiode, har udlejer stadig flere muligheder for at regulere lejen gennem gældende regler. Mulighederne afhænger af de specifikke forhold omkring ejendommen og lejemålet - men kan blandt andet ske ved forbedringer, omkostningsbestemt leje og lejeregulering via nettoprisindekset.
EjendomDanmark er udkommet med et boligpolitisk udspil med tre pejlemærker til regeringens arbejde på det boligpolitiske område.
Ambitionen fra EjendomDanmark er at skabe de rette rammer for fremtidens boligmarked.
Af Frederikke Schrøder
De danske ejendomme danner ikke alene rammen om vores liv ejendomsbranchen understøtter også årligt 137.000 arbejdspladser. Derfor er det vigtigt med en boligpolitik, der skaber rammerne for investeringer i fremtidens boliger, bidrager til samfundsudviklingen og sammenhængskraften i landet samt løser de boligproblematikker, vi står over for.
”Boligmarkedet skal afspejle borgernes behov og præferencer. Vi kommer til at se en stigning i befolkningstilvæksten, og det vil medføre en efterspørgsel efter forskellige boligtyper på tværs af storbyer og provins,” udtaler Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark, og fortsætter: ”Udfordringen med den stigende boligmangel kræver handling fra politisk side. Det er vigtigt, at der tages højde for både borgernes boligpræferencer og økonomiske kunnen, såvel som der skal dannes stabile rammer for investeringer.”
Der bliver brug for flere boliger Forskningsgruppen DREAM har i rapporten ”Demografi, socioøkonomi og boligstruktur i danske kommuner” beregnet, at antallet af husstande frem mod 2040 vil stige med 286.000, men samtidig viser analyser fra EjendomDanmark, at der er sket et fald i byggeriet. Vi skal sikre, at der er boliger nok i fremtiden, og at de passer til danskernes behov gennem alle livets faser. Med denne ambition har EjendomDanmark udarbejdet et boligpo-
litisk udspil, der kan tjene som inspiration for regeringen. ”Boligpolitikken sætter rammerne for boligmarkedet og har derfor enormt stor betydning for danskernes liv. Vi skal sikre, at der bliver investeret i fremtidens boliger, for alle indikationer peger på, at vi har brug for flere boliger. Det er helt centralt for samfundet, og derfor kommer vi nu med vores indspark til, hvordan vi sikrer et mangfoldigt boligmarked med plads til alle,” siger Peter Stenholm. EjendomDanmarks boligpolitiske udspil bygger på tre pejlemærker: Boligpolitikken skal tage udgangspunkt i fremtidens boligbehov, et mangfoldigt boligmarked er et godt boligmarked, og stabile rammer er nødvendige for fremtidens investeringer i boliger.
Fremtidens boligbehov
Boligpolitikken skal tage udgangspunkt i fremtidens boligbehov. Som følge af stigningen i husstande frem mod 2040 estimeres det, at der bliver brug for 317.000 flere boliger på tværs af landet. Investeringer i boliger skal derfor ske med udgangspunkt i borgernes behov gennem de forskellige livsfaser, så der bygges ansvarligt.
Også rammerne for dialogen mellem kommunerne og investorerne skal styrkes, så byudvikling og borgernes behov kommer i fokus frem for kommunernes ønsker om at tiltrække specifikke borgergrupper.
Et mangfoldigt boligmarked
Der er brug for et mangfoldigt og fleksibelt boligmarked, der understøtter sammenhængskraften i Danmark. Et mangfoldigt boligmarked skal understøttes af positive in-
citamenter for flere boligtyper. Danskerne vælger boliger efter deres livsfase, økonomiske muligheder og tilgængeligheden af boliger i det område, de ønsker at bo i. Derfor skal der skabes en bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel.
Stabile rammer for fremtidens investeringer
Sikringen af fremtidens boligmarked vil kræve massive investeringer – både når det gælder udbygning af boligmassen og i arbejdet med den grønne omstilling. Ejendomsmarkedet har dog været bremset af stigende renter, øgede byggeomkostninger og større konkurrence om investeringsmuligheder. For at tiltrække investorer skal der fra politisk side skabes langsigtede stabile rammer for investering og økonomisk stabilitet.
Det siger regeringsgrundlaget
Regeringen anerkender behovet for fokus på boligområdet. I regeringsgrundlaget udtrykkes der et ønske om og et behov for at skabe et blandet boligmarked, hvor der er plads til både ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. Det glæder EjendomDanmarks adm. direktør sig over:
”Der er behov for et politisk samarbejde, når der skal skabes konkrete forandringer. Derfor er vi glade for, at regeringen har samme vision som os, når det gælder om at få skabt et sundt og alsidigt boligmarked, hvori der tages højde for borgere og fremtidens udfordringer. Der er nemlig brug for stabilitet på området, hvis vi skal skabe de bedste forudsætninger,” siger Peter Stenholm.
For 10. år i træk sætter EDC Erhverv Poul Erik Bech fingeren på pulsen og kigger frem mod det kommende år med en stor forventningsundersøgelse. Branchens største undersøgelse stiller skarpt på forventningerne til ejendomsmarkedet, og sidste år svarede over 1.600 respondenter fra ejendomsbranchen på undersøgelsen. Nu er tiden kommet til at besvare forventningsundersøgelsen.
EEDC Erhvervs store forventningsundersøgelse kører nu på 10. år og dykker ned i forventningerne til ejendomsmarkedet det kommende år. Undersøgelsen tager afsæt i ejendomsinvestorers og virksomheders forventninger til det kommende år. Joseph Alberti, Head of Research hos EDC Poul Erik Bech, siger: ”Vi forventer som altid en stor interesse for vores undersøgelse fra aktørerne i ejendomsbranchen. Denne gang er det 10-års jubilæum for undersøgelsen, så vi er glade for holdbarheden af vores undersøgelse. Størstedelen af spørgsmålene er gået igen alle årene, så det er altid interessant at dykke ned i både den historiske og forventede udvikling. I undersøgelsen ser vi nærmere på bl.a. prisudvikling, renteniveau, lejeniveau, inflation, ønsker om at flytte og meget
andet, og de sidste 3-4 år har vi også spurgt ind til respondenternes syn på bæredygtighed.”
”Det er altid spændende at se på, hvilken vej vinden blæser og hvordan udviklingen har været. Vi indsamler resultaterne og udgiver en rapport, der giver et dybdegående indblik i, hvilke forventninger branchen har til markedet det kommende år – og vi præsenterer også resultaterne på et årligt, eksklusivt seminar.”
Rapport og forventningsseminar
Ligesom de forrige år vil resultaterne af forventningsundersøgelsen blive præsenteret ved et eksklusivt seminar, som igen i år finder sted hos DI i Industriens Hus denne gang den 27. november 2024.
Her vil en række eksterne foredragsholdere og eksperter perspektivere den nuværende og forventede mar-kedssitu-
ation sammen med eksperter fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.
”Vi glæder os til igen at samle omkring 300 personer fra branchen og se nærmere på forventningerne til 2025. Vi har igen gjort det attraktivt at deltage og tilbyder bl.a. de attraktive seminarpladser først til respondenter af undersøgelsen. Vi sender selvfølgelig også den samlede rapport med alle forvent-ningsindsigterne til alle, der deler deres forventninger – og så er alle deltagere desuden med i en konkurrence om et ophold hos Comwell til en værdi af 3.000 kr., så vi glæder os til at se, hvilke forventninger ejendomsbranchen har til 2025,” fortæller Joseph Alberti, EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Deltag i undersøgelsen på: www.edc.dk/forventninger2025
Lyt med hver torsdag
BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.
Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag.
Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.
Indbydende nyistandsatte kontorarealer med h�jt til loftet og godt lysindfald.
Lejemålene kan opdeles i forskellige arealer, så de kan tilpasses din virksomhedsbehov.
Ejendommen tilbyder masser af parkeringspladser, samt ladestandere.
Udlejer tilbyder stor fleksibilitet. Du kan leje kontor, lager og oplagsplads enkeltvis eller kombineret efter behov.
Ejendommen er strategisk placeret i Herlev, nem adgang til hovedveje, mototvej og offentlig transport.
Tæt placeret på Herlev station og den nye letbane.
Området er indhegnet med kameraovervågning og bemandede porte, hvor adgang sker via sikkerhedskort.
Store udenomsarealer og gode parkeringsmuligheder g�r ejendommen præsentabel og praktisk.
Præsentabel indgangsparti, gode m�defaciliteter, stor kantine og istandsatte kontorarealer, giver gode rammer for medarbejdere og kunder.
Kontorafdelingen på 1.610 m² er nyistandsat med LED-belysning, nye gulvtæpper og ventilation .
Lagerhallerne har en loftsh�jde på op til 8,5 meter, opvarmes med kalorifere, og har epoxybelagte gulve samt ovenlysvinduer.
Der er tre store porte på 4x4 meter, med mulighed for op til 5 lastbilsramper og fremragende logistikforhold.
Logistikejendom, velbeliggende ved vestmotorvejen mellem Kors�r og Slagelse.
Ejendommen er fuldt udlejet til Embacollage A/S. Virksomheden har været lejer i ejendommen siden 2008.
Ejendommen har ramper og portadgange, optimalt for logistik.
Kort afstand til offentlig transport og motorvej.
Loftsh�jde på lager er 5,5 m.
Antallet af lager kvm kan udvidesbyggereserve.
Billigste lejepris 300 kr. pr. kvm pr. år. Billigste erhvervelsespris ca. kr. 3.000,pr. kvm.
FREDERIKSSUNDSVEJ 44, 2400 KØBENHAVN NV
Ejendommen har en markant glasfacade og indgang på hj�rnet af Frederikssundsvej og Blytækkervej, med parkering på begge sider af vejen.
Stueplanet på 819 m² består hovedsageligt af salgsareal, personalerum og varemodtagelse med el-aluport til gården.
Kælderetagen 309 m² kan der etableres bad, toilet og lager. der er varerelevatore mellem stue og kælder.
Beliggende tæt på N�rrebro station med adgang til S-tog, bus, metro og Frederikssundsvej.
Nem vareindlevering via el-alurport og rampeareal.
Stor erhvervsgrund til salg i Nivå.
Nem adgang til offentlig transport med kun 250 meter. Samt 1 kilometer fra Helsing�rsmotorvejen.
Ejendommen må anvendes til håndværks-, værksteds- og lagervirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed.
Der er ikke betalt modning/tilslutningsafgifter.
Bebyggelsesprocenten for ejendommen må ikke overstige 40.
K�bssummen tillæges moms.
Lej kontorlejemål fra 467-6.750 m² uden binding på Njalsgade 72 og få de lækreste omgivelser, moderne arkitektur, udsigt over hele København, metro og motorvej lige til døren, tæt til lufthavnen, supermarkeder i nabolaget, kvalitetskantine, mødecenter og nye omklædningsfaciliteter og med kun 100 meter til Fælleden bliver løbeklubben glad. Ring til Cushman & Wakefield | RED på 33 13 13 99 eller Lintrup & Norgart på 70 23 63 30 og book en fremvisning.
