ESG

ANNONCE TILL ÆG

Oktober 2023

ESG

FELTBESØG I TEXAS: REDUKTION AF METANUDSLIP FRA OLIE- OG GASSELSKABER Renée Tengberg fra Active Ownership-teamet Læs mere side 2-3

NY ESG-RAPPORTERING – FRA BELASTNING TIL KONKURRENCEFORDEL Lars Sandahl Sørensen, Dansk industri Læs mere side 4

BLIV KLAR TIL AT RAPPORTERE – RISMA HAR LØSNINGEN TIL NYE EU-KRAV OM IKKEFINANSIEL RAPPORTERING Gitte Barsøe, Chief Services Officer, RISMA Læs mere side 6-7

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

I juni var Nordea Asset Management på feltbesøg i Midland i Permian Basin, som er verdens andet største olie- og gasfelt, og et af de felter med den højeste udledning af metan. De besøgte Diamondback Energys hovedkontor og en af deres faciliteter for at få en bedre forståelse af onshore ukonventionelle olie- og gasaktiviteter og se deres overvågningsteknologi for sporing af metan.

Foto: Fredrik Stedtjer.

FELTBESØG I TEXAS:

NORDEA I DIALOG MED OLIE- OG GASSELSKABER OM REDUKTION AF METANUDSLIP Under Texas’ bagende sol var analytikere fra Nordea Asset Management på et ugelangt feltbesøg i Houston og Permian Basin for at gå i dialog med 12 førende olie- og gasselskaber om at reducere deres metanudslip. En del af selskaberne har allerede truffet foranstaltninger.

F Af Redaktionen

or den mindre andel af Nordea Asset Managements fonde, som investerer i olie- og gasindustrien, kan dialog være med til at opnå klimagevinster på kort sigt. I Texas besøgte Nordea Asset Management de selskaber, som de investerer i, med det formål at få dem til at tilslutte sig Oil & Gas Methane Partnership 2.0 (OGMP 2.0), som FN’s miljøprogram (UNEP) og partnere står bag. OGMP 2.0 anses som den ”gyldne standard” for måling, rapportering og målsætning af metan.

Vi mødtes med Eric Pedersen, leder af Responsible Investments i Nordea, og Renée Tengberg, Director i Active Ownership, for at spørge, hvorfor Nordea valgte at mødes personligt med flere store industrigiganter midt under sommeren:

Det er en del af Nordeas bæredygtighedsmål at reducere CO2-udledningen på tværs af vores udlåns- og investeringsporteføljer for at bidrage til en mere bæredygtig økonomi, men hvorfor er der behov for at fokusere særligt på metan?

Renée Tengberg: “Metan er en meget kraftig drivhusgas, som anslås at tegne sig for hele 25 pct. af den globale opvarmning, som vi oplever i dag. Metan har en kort levetid og er 86 gange mere potent end fx CO2 over en 20-årig periode, men bliver ikke i atmosfæren i lige så lang tid som CO2. Det betyder, at metan ikke alene har haft en enorm indflydelse på den globale opvarmning indtil nu, men også at en reduktion er meget vigtig på kort sigt, da effekten vil slå igennem allerede om 10 år.”

“En af de mest omkostningseffektive måder at begrænse klimarisikoen på er at reducere metanudslip fra olie og gas over de næste 10 år, da ca. 40 pct. af det menneskeskabte metanudslip stammer fra udvindingen af fossile brændstoffer, produktion og transport.

Nordea har investeret i selskaber over hele verden, hvorfor valgte I at tage til Texas?

Eric Pedersen: “Direkte dialog med de selskaber og industrier, som vi investerer i, er en af hjørnestenene i vores strategi om ansvarlig investering. Feltbesøg er en af de måder, vi praktiserer aktivt ejerskab på, og vi har tidligere fx også besøgt Indien for at gå i dialog om forureningen fra medicinalindustrien og Brasilien efter minekatastrofen i Brumadinho. Olie- og gasaktiviteterne i Texas har nogle af de højeste niveauer af udledning af drivhusgasser i verden. I den forbindelse har vi været i dialog med FN’s miljøprogram (UNEP) og en førende NGO, the Environmental Defense Fund, om vores indsats for at få selskaber til at tilslutte sig OGMP 2.0., og vi var inviteret til at tale på Global Methane Mitigation Summit i Houston, Texas, i juni. Vi benyttede os af muligheden for at kombinere besøget med møder med relevante selskaber, vi investerer i.”

“Turen til Texas er et eksempel på, hvordan vi arbejder med tematiske dialoger. Denne form for dialog fokuserer på et eller flere af vores fire fokusområder: biodiversitet, klima, god ledelse og menneskerettigheder. Denne gang var klimaaftrykket oppe til diskussion i USA. Man kan opnå et vigtigt og reelt

klimabidrag ved at sætte ind overfor metan; selv fra olie- og gasselskaber, som typisk ikke har en konkret strategi i forhold til at opfylde Paris-aftalen.”

“Det er ikke en situation, hvor vi bare kan komme anstigende og ændre hele industrien fra den ene dag til den anden, så det er vigtigt, at vi bidrager med noget, som selskaberne kan bruge som udgangspunkt for en konstruktiv dialog. Vi samarbejder også med en række forskellige partnere for at skabe mere vægt bag vores krav, og selvom dialogen om metan var arrangeret af Nordea Asset Management, arbejder vi sammen med den største kapitalforvalter i Europa, Amundi, og en stor gruppe ka-

”

Feltbesøg har traditionelt set været en del af Nordea Asset Managements værktøjskasse, men de blev sat på pause under pandemien. Nu er de i gang igen, og det giver mulighed for at vurdere selskabernes drift og ESG-praksis med egne øjne.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

pitalforvaltere (pensionsfonde osv.). Vores samarbejdspartnere har næsten EUR 3 billioner i kapital under forvaltning, og vi bruger vores samlede kræfter til at gøre en forskel.”

I mødtes med 12 selskaber i alt – har dialogerne skabt nogle direkte resultater endnu?

Renee Tengberg: “Fire af de virksomheder, vi var i dialog med i Texas, har tilsluttet sig OGMP 2.0 i 2023 - Coterra Energy, Chesapeak Energy, Diamondback Energy og EOG Resources. En tur som denne til Texas er en unik mulighed for ansigt-til-ansigt møder med vigtige beslutningstagere og specialister. Yderligere to af de virksomheder vi samarbejder med – Petrobras og Aker BP – har også tilsluttet sig i 2023.”

“Feltbesøg har traditionelt set været en del af vores værktøjskasse, men de blev sat på pause under pandemien. Men nu er de i gang igen, og det giver os mulighed for at vurdere selskabernes drift og ESG-praksis med egne øjne. Tre af os deltog som talere på Global Methane Mitigation Summit, hvor vi diskuterede best practice og investorforventninger i forhold til metan med flere end 300 førende olie- og gasselskaber. Og sidst, men ikke mindst, arrangerede vi en workshop for informationsdeling for nye selskaber, som aktivt overvejer at søge medlemskab af OGMP 2.0, som er en måde at få direkte indflydelse på. Den første tilbagemelding fra Texas er positiv, og vi fortsætter med at følge op.”

Eric Pedersen: “Det er vigtigt at forstå, at tematisk dialog ikke er en engangsaktivitet. Den strækker sig over adskillige år, og denne startede i 2022, hvor vi indledte vores samarbejde med udvalgte partnere og kunder. I løbet af 2. halvår af 2022 og i løbet af 2023 – inden vi tog til Texas – havde vi allerede haft møder om OGMP 2.0 med Aker BP, Diamondback Energy, Enerplus, EOG Resources, Equinor, INPEX, Ovintiv, Petrobras, Pioneer Natural Resources, OMV, Xcel Energy og YPF. Selvom der stadig er forskel på, hvor parate selskaberne er til at håndtere metanudslip, ser vi også fremgang. Mange af selskaberne har sat initiativer i gang for at reducere deres metanudledning og er i dialog med OGMP 2.0 om medlemsskab.”

Renée Tengberg fra Active Ownership-teamet står i spidsen for Nordea Asset Managements dialoger om metan.

Teamet fra Nordea Asset Management var i dialog med 12 selskaber, som de investerer i – Chesapeake Energy, Chevron (bygning på billedet), Coterra Energy, Denbury, Diamondback Energy, Enbridge, EOG Resources, Exxon Mobil, Hess Corporation, Occidental Petroleum, Kinder Morgan og Targa Resources.

INVESTORER, KUNDER OG PARTNERE I DIALOGEN Frankrig · Amundi Danmark · PenSam · Sampension Finland · Den finske pensionskasse · Forsikringsselskabet ELO · Forsikringsselskabet Varma Sverige · AP7 Norge · Grieg Investor · Kirkerådet · Red Barnet · The Norwegian Society for Sea Rescue Storbritannien · Brunel Pension Partnership USA · California State Teachers’ Retirement System (CalSTRS)

3

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NY ESG-RAPPORTERING – FRA BELASTNING TIL KONKURRENCEFORDEL Som surfer ved man, hvor vigtigt det er at placere sig rigtigt i forhold til bølgen, hvis man vil have fordel af dens fremdrift, fremfor at blive kørt rundt inde i dens midte. Lige nu bliver danske virksomheder ramt af en enorm bølge af EU-lovkrav på bæredygtighedsområdet, men hvis virksomhederne formår at placere sig det rigtige sted, kan de udnytte bølgen til at udvikle og fremtidssikre deres virksomhed.

E

Af Lars Sandahl Sørensen, Dansk industri U’s nye krav til bæredygtighedsrapportering – Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD – træder i kraft fra 1. januar næste år. Loven vil i første omgang kun omfatte de største virksomheder. Snart kommer der også krav til lovpligtig due diligence, ligesom der er andet bæredygtighedslovgivning på produktniveau, som alle virksomheder skal forholde sig til.

Det kan alt sammen virke overvældende. Mange virksomheder har derfor arbejdet hårdt på at forstå og forberede sig på de kommende krav. Det er besværligt, men vi får til gengæld med CSRD en fælles standard for bæredygtighedsrapportering i EU. Og det er godt. Det er særligt godt for danske virksomheder, som er foran mange konkurrenter på bæredygtighedsområdet.

Med fælles regler i EU kan danske virksomheder veksle dette forspring til forretningsmuligheder.

Danske virksomheder er førende inden for en række sektorer, der bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling – det gælder blandt andet sundhed, grøn energi og energieffektivisering og bæredygtigt byggeri og byudvikling.

dem i stand til at vise deres større kunder, at de tager ansvar og ikke bliver ”kørt over”.

For SMV´erne bliver det en ”license to operate”, at de kan levere gode svar på forespørgsler fra deres kunder. Og arbejdet med bæredygtighed og ESG bliver tilmed i stigende grad afgørende når de skal skaffe finansiering. Banker og investorer har stigende fokus på bæredygtige investeringer.

I DI har vi valgt at investere mange ressourcer i at hjælpe vores medlemmer – store såvel som SMV’er – til at imødekomme kravene og forhåbentlig få en konkurrencemæssig ESG-fordel.

Konkurrencefordel for danske virksomheder Der findes lige nu et mulighedsvindue for danske virksomheder for at drage en konkurrencemæssig fordel af de nye krav. Hvis din virksomhed for eksempel kan dokumentere jeres CO2-udledninger, så står I bedre over for en kunde end jeres konkur-

rent, som ikke kan levere disse tal – særligt hvis I samtidig kan hjælpe jeres kunde med at reducere deres samlede udledninger.

Bæredygtighed og evnen til at kunne dokumentere målsætninger og resultater bliver altså i stigende grad en konkurrenceparameter. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder udnytter dette mulighedsvindue til at positionere sig stærkt.Det nytter ikke at vente og håbe på, at lov-bølgen ruller forbi din virksomhed. Det handler om at tage de første skridt og ikke være bange for at træde lidt forkert i starten. De mange krav har til formål at skabe konkrete bæredygtige forandringer i virksomheder og samfund. Virksomheder bør derfor ikke se på kravene som ”noget compliance, der blot skal overstås”.

Betragt det mere som en anledning til gennemgå din forretning og vurder, om den er klar til fremtiden, hvor bæredygtighed ikke længere er et ”nice to have”, men en afgørende strategisk del af at kunne drive en sund og fremtidssikret virksomhed.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Søren Vejby

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Forsidefoto Lars Sandahl Sørensen, Dansk industri

Udgiver Distribueret i samarbejde med Børsen

Medlem af

Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Hvad med SMV’erne?

De store virksomheder har efterhånden et godt overblik over, hvad de skal rapportere og hvordan. Men de nye krav giver stadig anledning til en del arbejde med organisering, og hvordan man får samlet og kommunikeret store mængder af data på en værdiskabende måde.

Billedet ser anderledes ud hos de mindre og mellemstore virksomheder. De har ofte få eller slet ingen medarbejdere til at arbejde med ESG. Selv om SMV’erne ikke bliver direkte omfattet af lovgivningen, så bliver mange allerede nu mødt med krav fra deres kunder om at kunne levere tal og oplysninger, som de større virksomheder skal inkludere i deres bæredygtighedsrapportering.

Et godt eksempel er Schoeller Plast – en vestsjællandske virksomhed med 56 ansatte. Som medlem af Global Compact har virksomheden allerede i flere år udgivet en rapport om sin indsats for at arbejde med CSR og bæredygtighed og senest også med ESG-tal. Det har givet Schoeller Plast en platform til at kommunikere og dokumentere deres initiativer på bæredygtighed. For et par år siden ansatte de en person dedikeret til opgaven, som griber agendaen og systematisere arbejdet. Det gør

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

KRAV OM DATA PÅ S’ET I ESG FÅR STOR BETYDNING FOR VIRKSOMHEDERS KONKURRENCEEVNE Virksomheder landet over benytter mulighed for gratis faglig sparring om, hvordan de styrker S’et i deres ESG-rapportering.

Sparringen ruster SMV’er til at levere på sociale KPI’er, som de største virksomheder i stigende grad efterspørger.

N

år telefonen ringer i videnshuset Cabi, er opkaldet ofte fra en leder, der søger gode råd om, hvordan virksomheden kan styrke S’et i ESG-rapporteringen. ”Vi får henvendelser fra både store virksomheder og SMV’er, der enten allerede tager socialt ansvar eller ønsker at gøre det, men som efterlyser sparring om, hvordan de bedst opnår gode resultater på S’et i ESG,” siger Ea Nielsen, der er souschef i Cabi. Ringer man til Cabi med spørgsmål om, hvordan man som virksomhed styrker sit sociale ansvar, får man sparring med seniorkonsulenter, der har mange års erfaring med diversitet i virksomheder. En stor del af rådgivningen er gratis, fordi Cabi får midler på finansloven.

Socialt ansvar som en del af forretningsstrategien Der er stor velvilje blandt danske virksomheder til at score højt på S’et i ESG-rapporteringen, erfarer Cabis souschef. ”I en tid, hvor 150.000 mennesker befinder sig uden for arbejdsmarkedet, står det klart for flere og flere ledere, at de både kan få løst vigtige opgaver og performe på socialt ansvar ved at rekruttere ledige eller sårbare,” siger Ea Nielsen.

Hun fortæller, at der er stor forskel på, hvor langt, de virksomheder, der kontakter Cabi, er i deres arbejde med S’et. ”Vi modtager opkald fra ledere, der har gjort socialt ansvar til en del af forretningsstrategien. Andre ønsker hjælp til, hvordan de dokumenterer, at de i årevis har inkluderet medarbejdere med handicap eller sociale udfordringer i organisationen.”

S’et som konkurrenceparameter Selv om det i første omgang er de store virksomheder, der er

forpligtet til at rapportere på bæredygtighed, og dermed også på S’et, er det forretningsmæssigt klogt for langt de fleste virksomheder at kunne levere nøgletal på socialt ansvar, pointerer Ea Nielsen. ”I takt med de stigende krav til bæredygtighedsrapportering vil virksomheder, der indgår i en leverandørkæde, opleve, at det er et konkurrenceparameter at tage socialt ansvar. De vil blive mødt af krav om at kunne levere ind til store virksomheders sociale KPI’er, fordi de største selskaber skal rapportere på det i hele værdikæden. Her risikerer de mellemstore virksomheder at bliver overhalet, hvis ikke de gør en indsats,” siger hun.

ESG-dokumentation kan ske på flere niveauer. De fleste begynder på basisniveau ved at indhente data, der ligger lige for. For eksempel ved at opgøre, hvor mange medarbejdere, der er ansat på særlige vilkår eller hvordan trivsel, arbejdsmiljø og sygefravær udvikler sig i forhold til målsætningen. ”Det gælder om at finde det leje, der er passende og så bygge ovenpå,” lyder rådet fra Ea Nielsen.

Leverandørvirksomheder står stærkere Hun anbefaler, at man som leverandør taler med sine store kunder om, hvad der er væsentligt for dem at rapportere på, når det gælder S’et i ESG-rapporteringen. På den måde bliver det konkret for den mellemstore virksomhed, hvor det giver mest mening at styrke og måle de sociale indsatser i organisationen. ”Social ansvarlighed handler også om at give plads til, at medarbejdere er forskellige. Nogen kan have behov for ekstra hensyn på grund af et fysisk handicap, eller måske man er kommet tilbage efter et stress-forløb og har brug for ro. Kan virksomheden dokumentere den rummelighed, står den stærkt”, siger Ea Nielsen.

TRE OMRÅDER, DER TÆLLER MED I ESG-DOKUMENTATION 1. Fastholdelse ved sygdom eller livskriser Med en fastholdelsesindsats kan I hjælpe langtidssygemeldte medarbejdere med at beholde forbindelsen til arbejdspladsen og undgå at miste kompetent arbejdskraft. Det styrker jeres S. 2. Rekruttering af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet I kan også styrke jeres S i ESG ved at ansætte medarbejdere, der ikke var i job, inden I ansatte dem, ansætte medarbejdere i fleksjob eller på få timer. Praktikanter kan også være et fokusområde.

3. Diversitet og inklusion En inkluderende kultur, der har fokus på kønssammensætning, alderssammensætning og etnisk mangfoldighed kan også tælle med i ESGdokumentationen.

Læs mere på www.cabiweb.dk

5

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

AFSPIL VODCAST

SCAN QR-KODEN OG SE INTERVIEWET LIVE

BLIV KLAR TIL AT RAPPORTERE – RISMA HAR LØSNINGEN TIL NYE EU-KRAV OM IKKEFINANSIEL RAPPORTERING Sammen med den bedste videnspartner på markedet er RISMA klar med en ny CSRD-løsning. En integreret platform giver ESG-professionelle og CFO’er en effektiv implementerings- og governanceramme for at forberede deres organisationer til nye CSRD-compliance krav

D Af Søren Vejby

en grønne omstilling sker ikke uden lovgivning. EU har valgt at skrue op for kravene til virksomhedernes rapportering angående dokumentation af deres bæredygtighed. Det såkaldte CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) træder i kraft for de store virksomheder allerede i 2024 med rapportering i 2025 og skal derfor implementeres senest i løbet af i år.

Der er dog ingen grund til panik eller søvnløse nætter for de ESG-ansvarlige rundt om i landet. Også selv om den nye lovgivning om højnet ikke-finansiel rapportering er kompleks, og man derfor mangler både forståelse af omfanget og indsigt i de konkrete krav. Der er nemlig håndgribelig og udførlig hjælp at hente fra RISMA, der har skabt en SaaS-totalløsning i samarbejde med de bedste partnere på markedet. Løsningen er skalérbar og kan skræddersyes til den enkelte virksomhed.

For RISMA er den nye lovgivning faktisk kærkommen, netop fordi den er konkret. Det bliver nemlig først muligt at lave et framework omkring noget, når der kræves, at der måles og rapporteres. Så er der nemlig en ramme om – og det kan RISMA gøre til software. Årelang erfaring med GRC-løsninger RISMA er erfarne eksperter, når det gælder tilbagevendende kontroller, risk management, operationelle risici, enterprise risici, IT-sikkerhedsrisici. Med andre ord: GRC (Governance, Risk & Compliance). ”Vi er supergode til – og har masser af erfaring med – at understøtte governance,” siger Gitte Barsøe, Chief Services Officer, RISMA. Gitte Barsøe og forklarer, at RISMA’s compliance framework understøtter en implementering i virksomhederne, som sikrer, at der skabes en struktur og en transparens. Og at dette også kan fordre en ændret kultur og adfærd, der gør, at de kommer i mål med deres initiativer.

”Giv mig en standard, giv mig en regulering, og for den sags skyld et direktiv – og vi kan omsætte det til software,” siger Gitte Barsøe.

Vidensalliance sikrer det rigtige indhold ”Vi sikrer os, at vi har nogen i hånden, som ved lige præcis, hvad det enkelte område, vi arbejder indenfor, går ud på, hvordan standarder og reguleringer ser ud,” siger Gitte Barsøe.

RISMA’s løsninger er ikke blot software. Det er også en vidensbank skabt i samarbejde med partnere, som sikrer, at den enkelte kunde kommer hele vejen rundt i de forskellige compliance frameworks. ”Det er en unik kombination af software, der bliver ved med at udvikle sig, bliver ved med at blive smartere og kan understøtte flere og flere områder – og af viden leveret af vores partnere, der sikrer, at det, der leveres både er omsat og formidlet på en måde, så kunderne kan forstå det, men også, at det konstant bliver opdateret,” siger Gitte Barsøe.

RISMA afsøger altid markedet, når det drejer sig om et nyt område indenfor compliance og finder ud af, hvem den bedst mulige partner kunne være. Og går benhårdt efter dem.

Da vi arbejdede på at udvikle CSRD-løsningen, indgik vi et samarbejde med ESG Implementation. Selvom det er en nyopstartet rådgivningsvirksomhed, har de nogle af Danmarks mest erfarne ESG-profiler i deres partnerkreds.

De har bidraget til at udvikle en række ydelser som understøtter vores kunders arbejde med materiality assessment, gap-analyse og udarbejdelse af compliance roadmap. Senest har vi også indgået et nyt og spændende partnerskab med Basico. Basico har en fremragende track record inden for rådgivning af CFO'er, og dette partnerskab vil styrke vores evne til at betjene vores kunder endnu bedre.

En markedssvarende GRC-platform Andreas Honoré, Business Development Manager hos RISMA sammenligner RISMAs platform med streamingstjenesten Net-

flix, fordi det er noget, som man kan forholde sig til, hvis man ikke er helt hjemme i governance og compliance. ”Netflix er en platform med en masse indhold. De producerer det ikke alt sammen selv. Netflix sørger for, at der altid er noget lækkert nyt og opdateret indhold til kunderne og laver nye features, som de konstant bygger ind, så du får præsenteret det på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Og med alle de funktionaliteter, man forventer, der skal være i en markedssvarende løsning,” siger Andreas Honoré. ”På samme måde har RISMA ikke in house eksperter på alle mulige områder, men leverandører og partnere.”

Skræddersyet til den enkelte virksomheds behov Hvis vi bliver i Netflix-analogien, så præsenteres vi alle af forskellige film og serier, ja, selv af andre billeder tilknyttet de enkelte film og serier, end for eksempel vores partner, når vi tænder for streamingstjenesten. På samme måde sørger RISMA for, at platformen er skræddersyet den enkelte kunde. ”Vi har rigtig fin rollestyring på i RISMA-platformen, så du som slutbruger kun kan se det, du skal gøre,” siger Gitte Barsøe. ”Det er jo sjældent, at folk i dag ikke synes, de har nok at lave, så vi præsenterer dem kun for det, de absolut skal.”

Kunden kan så efterhånden vokse ind i platformen efter behov.

Og der er mulighed for at få tilført viden undervejs. ”Når kunden ønsker at oversætte alle de her standarder og compliance-krav til hverdagen i den enkelte virksomhed eller organisation, så er der viden til rådighed fra vores netværk.” siger Andreas Honoré. ”Det, vi er eksperter i, er udrulningen af denne software. Om det er til dele af virksomheden, til hele virksomheden, til 10, 20 mennesker eller til 100 eller 1000 mennesker eller flere, så er det vores erfaring, vores kompetence,” siger Gitte Barsøe. ”Vi har mappet det hele ud, vi viser dig vejen, og du får løbende en status på, hvad resultatet er lige nu. Og det giver også en indsigt i, hvilke afdelinger, der sidder med hvad, og hvem man skal gå til for at få løst konkrete problemstillinger for at komme videre.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

7

FAKTA IMPLEMENTERING AF NYT EU-DIREKTIV EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) forpligter en række virksomheder til at indsamle og rapportere på de såkaldte ESGdata (Environmental, Social og Governance) for derved at opnå mere gennemsigtighed bl.a. omkring bæredygtighed i alle dets former.

Anvendelsen af forordningen vil ske i tre faser: • 1. januar 2024 for virksomheder, der allerede er omfattet af direktivet om ikkefinansielle oplysninger • 1. januar 2025 for store virksomheder, der i øjeblikket ikke er omfattet af direktivet om ikkefinansielle oplysninger • 1. januar 2026 for børsnoterede SMV’er samt for små og ikkekomplekse kreditinstitutter og captive-forsikringsselskaber.

Kilde: plesner.com/europa.eu

Gør det komplekse enkelt ”Vores fineste opgave er at nedbryde noget, som i udgangspunktet er enormt komplekst ned i konkrete og forståelige bidder,” siger Andreas Honoré og får bekræftende blikke fra kollegaen Gitte Barsøe. ”Det, der gør sig gældende for den implementeringsmodel, vi har for alle vores løsninger, er, at den er brudt ned i steps. Som så igen er brudt ned i steps, så du ved hvilken vej, hvilken vej, du skal gå igennem det her vildnis af reguleringer og standarder,” siger Gitte Barsøe.

Det er, med andre ord, first things first. Derefter får RISMA

langsomt den enkelte virksomhed bygget op, så man løfter sig fra status quo og op til det niveau, man ønsker at være på. ”Det er en lang rejse, man bevæger sig ud på, når man bevæger sig ind i skoven,” siger Andreas Honoré, men han forsikrer om, at RISMA har tegnet et kort, så man som ESG-ansvarlig ved, hvor man er, hvor man er på vej hen, og hvordan man når destinationen.

Gør 1100 tætskrevne sider til konkret roadmap I mange virksomheder har ansvaret for ESG måske været allokeret en deltidsstilling, og den ’halve’ person står nu med den

RISMAs løsning hjælper dig med at reducere kompleksiteten af CSRD-direktivet og etablerer din baseline for rapportering. Vi gør det gennem fem simple implementeringstrin.

1

3

2

4

5

Mapping

Baseline

Gap analyse

Handlingsplaner

Governance & controls

Vi har gennemarbejdet direktivet så det er kortlagt og nemt at overskue.

Du etablerer en kvalitativ og kvantitativ baseline for alle oplysningskrav og kortlægger eksisterende data.

Gaps’ene bliver identificeret og kategoriseret. Du dokumenterer og kvalificerer din analyse.

Du opsætter handlingsplaner baseret på rapporteringskravene, uddelegerer ansvar og engagerer interessenter i organisationen.

Du opsætter kontroller for at sikre tilbagevendende governance og den løbende compliance med direktivet.

Løbende dokumentation, rapportering på fremdrift og audit trail

vigtigste opgave i virksomheden i ti år, forklarer Andreas Honoré, der godt kan forstå, hvis nogle rundt omkring i landet for ondt i maven ved tanken. Men vejen kan altså godt gøres overskuelig med hjælp fra RISMA. ”Man kan vælge selv at granske de 12 ESRS standarder på 1100 sider med appendiks, som forelægger på området – som vores videnspartner og jeg har nærlæst de sidste seks måneder – eller man kan eksempelvis bruge vores løsning, hvor man får analyse, overblik, roadmap og en skabt en action plan,” afslutter han.

FAKTA RISMA er etableret i 2014 og er en førende SaaS-virksomhed, der hjælper organisationer med at strukturere, håndtere og dokumentere deres indsats på tværs af de forretningskritiske områder indenfor governance, risikostyring og compliance (GRC). Området er ret komplekst og videnstungt at arbejde med, og RISMA har derfor samlet alt i én fleksibel og skalerbar platform, for at gøre det lettere for vores kunder at strukturere, håndtere og dokumentere deres indsat og aktiviteter på tværs af organisationer.

Læs mere på www.rismasystems.com/csrd

CBS EXECUTIVE VINTERSKOLE

BÆREDYGTIGHED OG ESG I PRAKSIS - NYHED! Forstå den seneste udvikling inden for bæredygtighed og ESG i teori og praksis

SUSTAINABLE BUSINESS ECOSYSTEMS - NEW! Learn to scale sustainable business through partnering Se alle vores vinterkurser på cbs-executive.dk/vinterskole