Watches & Jewellery

Page 1


Watches & Jewellery

FORTÆLLINGER OG SKATTE FRA ØSTENS DYB MONACO OG TAG HEUER HÆNGER SAMMEN | RENDYRKET RETROSTIL I NY KING SEIKO-KOLLEKTION EN ENESTÅENDE SAMLING AF PATEK PHILIPPE-URE UNDER HAMMEREN

www.seikowatches.com

seikoboutique.eu

LIDT SOM EN LEGETØJSBUTIK

(EN MEGET, MEGET EKSKLUSIV LEGETØJSBUTIK)

Indrøm det bare. Ingen køber en Mercedes-AMG for blot at komme fra A til B, men for at gøre turen til noget særligt, noget sanseligt, noget eksklusivt. De tre bogstaver har altid været synonymt med foreningen af rå performance og et eksklusivt design. Vores AMG Performance Center i Hørsholm er stedet for voksne (børn) og du er altid velkommen – uanset om du kommer for at gøre barnedrømmen til virkelighed eller bare har lyst til at drømme videre.

THE TOURING

BMW M5 Touring. Plug-in-hybrid 727 hk. Elektrisk rækkevidde op til 67 km. Forbrug 50,0 km/l. CO2-udledning 46 g/km. Opladningstid ved 11 kW: 2,15 timer. CO2-ejerafgift 780 kr. årligt. Forbrug og rækkevidde kan påvirkes af bl.a. kørestil, hastighed, vejrforhold og ekstraudstyr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Forbrugstal er foreløbige. Kontantpris kr. 1.975.000. Der tages forbehold for prisjusteringer og tastefejl.

Fortællinger og skatte fra Østens dyb

Det er sjældent, at et smykkemærke formår at fange essensen af åndelighed, tradition og moderne luksus i ét.

For Mads og Mikkel Kornerup, brødrene bag Shamballa Jewels, er det netop dette, de har opnået. Inspireret af Østens mystik og dybt forankret i nordisk håndværk, er Shamballa Jewels blevet synonym med tidløs skønhed og personlig fortælling.

"Vores firmanavn er inspireret af Kongeriget Shamballa – et mytisk rige i Himalaya befolket af medfølende mennesker," fortæller medstifter Mads Kornerup. "Arven fra Kongeriget Shamballa har været vores ledestjerne siden begyndelsen og inspirerer os i alt, hvad vi gør."

Med et ønske om at revolutionere mænds forhold til smykker, skabte brødrene deres første ikoniske SHAMBALLA® Braided Bracelet i 2001 – et design, der siden er blevet verdenskendt.

Inspiration fra Indien og Nepal

Mads Kornerup har rejst i Indien og Nepal, hvilket har sat sit præg på designstilen. "Mine rejser på tværs af Indien og Nepal har haft en enorm indflydelse på vores designstil og livsstil," forklarer han. "Disse dele af verden er fyldt med historie fortalt gennem tusindår gamle fortællinger, og vi føler os privilegerede over at give disse historier en fysisk form gennem vores smykkedesigns."

Symbolikken bag den tibetanske vajra

Et af de mest karakteristiske elementer i Shamballa Jewels’ designs er den tibetan-

ske dobbelte vajra. "Den tibetanske dobbelte vajra er et afgørende symbol for os, da det lagde grundlaget for vores logo – Star of Shamballa®," forklarer Mikkel Kornerup. "Den dobbelte vajra symboliserer en uimodståelig kraft og ren bevidsthed – en tilstand, der ikke kan ødelægges eller korrumperes."

Dette spirituelle symbol er blevet en integreret del af brandets identitet og udstråler en tidløs energi.

Naturens vidundere

"Vores smykkekreationer kan bygges perle for perle fra en bred vifte af diamanter, ædelsten og halvædelsten. Disse naturens vidundere er hentet fra hele verden," forklarer Mads Kornerup. "Hver sten besidder ikke kun fysisk skønhed, men også forskellige energier, der minder bæreren om de værdier, de ønsker at leve efter."

Personlige smykker

– en rejse ind i kundens historie

"Vores kunder kan besøge vores flagskibsbutik eller en af vores betroede forhandlere verden over og begynde deres SHAMBALLA® kreation fra bunden," fortæller Mikkel Korne-

rup. "Designet kan opdateres til enhver tid, så hvis de ønsker at ændre rækkefølgen af perlerne, tilføje nye eller skifte farven på snoren, er mulighederne uendelige."

Denne personlige tilgang til design har gjort Shamballa Jewels til et foretrukket valg blandt både kendte og private kunder. Kendte som Hans Majestæt Kong Frederik X bærer personligt tilpassede smykker, ligesom CEO Remo Ruffini har valgt en personlig kreation.

Eventyret om grønlandske rubiner

I 2023 blev Shamballa Jewels’ Special Creations kollektion skabt med de betagende grønlandske rubiner og safirer. "Hele eventyret begyndte, da jeg besøgte Grønland," fortæller Mads Kornerup. "Grønlandske rubiner og safirer har en meget unik farvetone takket være millioner af års geologiske processer."

Fremtiden

"Vi er altid på udkig efter nye spændende projekter," afslører Mikkel Kornerup. "For eksempel ser vi på laserskæring for at skabe nye former og teksturer. Vi ønsker at forene innovation med tradition, så hvert smykke bliver et kunstværk, der forener fortid og fremtid."

INDHOLD

Stjerneregn

KOLOFON

Ansvarshavende chefredaktør: Henning Andersen / henning@partnermedier.dk

Tekst og redaktion: Kåre Peitersen, Martin Andersen

Salg: Jan Poulsen / jan@partnermedier.dk

Grafisk produktion: Majbritt Høger

Forside: Staehrgroup

Partnermedier tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores journalist har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

NÅR TID BLIVER TIL KUNST

– oplev 22 sjældne Patek Philippe-ure

Patek Philippe: Nautilus af stål, ref. 5726/1A-001.

Vurdering: 600.000-800.000 kr.

Enestående håndværk og banebrydende innovation forenes, når vi præsenterer en spektakulær samling af ure på vores kommende Liveauktion.

Dette er den største samling af Patek Philippe-ure, vi nogensinde har udbudt på én auktion – fra flere versioner af det ikoniske Nautilus til den sjældne reference 3829-112 udsmykket med safirer og diamanter.

Gå ikke glip af muligheden for at få et sjældent indblik i horologiens fineste værker.

Eftersyn: 5.-9. april

Liveauktion: 10. april kl. 18:30

Perrelet (ref. a1062). Pris kr. pris 44.800 kr. Fås i rød, grøn og blå.

Ny form til Perrelets hypnotiserende turbine

Perrelet indleder 2025 med lanceringen af Turbine Urban Skeleton. Deres ikoniske Turbine-kollektion er kendt for den roterende skive, der er inspireret af turbinen i en jetmotor. Den nye model er forsynet med en ny cushion-form og et skeletteret urværk, der anes under de roterende turbineblade.

Skiven er altid en vigtig del af et ur, og det gælder i dén grad også for Perrelets Turbine-kollektion. Her har man dog erstattet den traditionelle skive med en turbine, der roterer frit over urværket, mens indekser er monteret på selve kassen af uret. Det giver først og fremmest en hypnotiserende effekt, når man bevæger hånden og kigger på uret, for rotorbladene spinner lynhurtigt rundt.

På tidligere Turbine-modeller har der været et motiv eller en farve på skiven under turbinen, men i dette års nyhed, er der kig direkte ned til et skeletteret urværk. På den måde

får du både en raffineret effekt på skiven, og et sneak peak til mekanikken, der driver uret.

Ny cushion-form

Denne nye model har fået en helt ny form – hvor urkassen traditionelt har været rund, har man nu designet en fin cushion-form. Kassen måler 42 mm og er fremstillet af sort PVD-belagt stål, hvilket giver et råt og elegant udtryk. På bagkassen er der safirglas, så du kan kigge ind til værket og beundre finishen på værket og rotoren. Uret suppleres af en sort kalveskindsrem med farvet

syning, der matcher farverne på timeindekserne: elektrisk blå, græsgrøn eller rød.

Avanceret mekanik

Teknologien bag Turbine-kollektionen blev udviklet og patenteret af Perrelet i 2009, og uret skal konstrueres af en stribe perfekt afbalancerede og kalibrerede komponenter for at fungere fejlfrit. Inspirationen kommer fra flymotorer, og turbinens blade er skabt med fem modvægte, der tillader den at bremse og vende tilbage til sin hvileposition. Udviklingen og samlingen af Turbine-modellerne er en delikat operation, der kræver

omhu og færdigheder, hvilket Perrelets urmagere heldigvis besidder på fabrikken i Biel/Bienne.

Det nye urværk er udviklet hos SOPROD og hedder P-331-SQ. Det yder 42 timers gangreserve og er kronometer-certificeret af COSC (Contrôle Officiel Suisse des Chronomètres).

COSC er en uafhængig non-profit organisation, der blev grundlagt i 1973 og har til opgave at kontrollere kvaliteten og præcisionen af schweizisk fremstillede ure.

Hvis et ur skal kunne kalde sig et ‘Chronometer’ og få COSC-stemplet, må det over en

periode på 10 dage ikke have større afvigelse end -4 til +6 sekunder dagligt.

Perrelet – mere end 250 års historie

Urmærket Perrelets rødder går helt tilbage til 1777, hvor den legendariske urmager Abraham-Louis Perrelet (1729-1826) grundlagde sin urproduktion i Le Locle i Schweiz. Han er bl.a. kendt for at have opfundet det første selvoptrækkende (automatiske) urværk, men udviklede også andre komplikationer, såsom evighedskalendere og bidrog væsentligt til forbedringen af urværkets gearsystemer og optræksmekanismer.

I nyere tid er urværket Perrelet især kendt for sine ‘animerede’ urskiver, der med teknologier som Double Rotor og Turbine har skabt genkendelige og dynamiske designs. Siden 2004 har Perrelet været en del af Festina Group, der bl.a. også ejer urmærkerne Festina og Jaguar samt den schweiziske værkproducent SOPROD. Det er netop i kraft af det tætte samarbejde med SOPROD, at Perrelet har været i stand til at udvikle egne urværker og bevare en høj standard i alle led af produktionen.

Det nyudviklede værk hedder P331MH og er COSC-certificeret for høj præcision.
Perrelets historie går helt tilbage til 1777, hvor Jean-Louis Perrelet grundlage sit urmageri i Neuchatel. I 2004 blev det opkøbt af Miguel Rodriguez, der ejer Festina Group – et konsortium der bl.a. også ejer Jaguar Watches og værkproducenten Soprod.

Snakes armbånd: 7.900 DKK

Fås i flagship stores og på olelynggaard.dk

En hyldest til Slangens år

Nyt Snakes armbånd

2025 er Slangens år i den kinesiske kalender og i denne særlige anledning, introducerer vi en ny tilføjelse til vores Snakes kollektion.

Slangen bærer en stærk symbolik og har gennem historien været et symbol på visdom og beskyttelse, associeret med evighed og forvandling.

Med sin skulpturelle elegance og tidløse charme har Ole Lynggaards Snakes design smyget sig ind i manges hjerter – og siden

kollektionen blev introduceret i 2013, har den udviklet sig til et ikonisk designunivers. Det nyeste armbånd i kollektionen er designet af Charlotte Lynggaard som en fortsættelse af hendes fars karakteristiske design.

Armbåndet er besat med et charm i 18 karat rødguld med en håndlavet, satineret over-

flade, som giver en unik tekstur. Charmet er sat på en håndknyttet, justerbar rød snor, der symboliserer held og velstand som en del af fejringen af det kinesiske nytår.

Snakes kollektionen indeholder mange andre flotte smykker se her: www.olelynggaard.com

King Seiko Tokyo Twilight (ref. SLA083J1).

De originale King Seiko VANAC fra 1970erne var bl.a. karakteriseret ved de farverige skiver og de mange facetter og kanter i designet.

Rendyrket retrostil i ny King Seiko-kollektion

Den nyligt relancerede King Seiko-linje byder denne sommer på en forrygende genoplivning af VANAC-kollektionen fra 1970erne. Glæd dig til smukke ure med farverige skiver, præcise urværker og glimtende detaljer.

Der er skruet op for både farverne og halvfjerdsercharmen i den nye King Seiko VANAC-kollektion, og inspirationen er da også den oprindelige VANAC-kollektion, som Seiko producerede fra 1972-1976. Dengang som nu var der tale om en kollektion af sporty ure i stål, hvor de mange blanke flader og facetter i både kassen og lænken reflekterer lys exceptionelt godt og giver uret et glimtende udtryk. Tilsæt en stribe skiver med dybe og levende farver, og du har lidt af et ‘talking piece’ om håndleddet.

Fem forskellige modeller

I den nye version af VANAC står bogstaverne for Vibrant, Active, Novel, Alternative og Comfortable – hvilket beskriver kollektionen meget præcist. Der lanceres fem forskellige

modeller (inklusiv en enkelt ‘Boutique Only Edition), alle i 41 mm store stålkasser, der er vandtætte til 10 bar. Indvendigt ligger det nye urværk kaliber 8L45, der sikrer høj præcision og en lang gangreserve – og værket kan beundres gennem safirglasset på bagkassen.

Seiko anvender i øvrigt en højt udviklet poleringsteknik, hvor stålkassen i en tidskrævende proces poleres i hånden ved hjælp af specialværktøj og polerpasta for at opnå en højglansfinish. Teknikken forløber over flere omgange og udføres af specialiserede håndværkere – og resultatet er spejlblanke overflader med en helt særlig glans.

Historien om King Seiko

King Seikos historie går tilbage til 1960erne.

På dette tidspunkt opererede man hos Seiko med flere uafhængige afdelinger i urproduktionen, bl.a. Suwa Seikosha, der fra starten af stod bag Grand Seiko, og Daini Seikosha der stod bag King Seiko. Formålet med begge afdelinger var at producere luksusure med høj præcision, der kunne måle sig med de store schweiziske mærker.

Den første King Seiko-model så dagens lys i 1961 og var udstyret med et højpræcisions manuelt optrukket urværk, kaliber 3180. Der var tale om et elegant dress-ur med et skarpt, facetteret design, inspireret af den japanske æstetik.

Efter at have ligget stille en flere årtier, blev brandet relanceret i 2021.

S m y k k e r b æ r e r h i s t o r i e , k æ r l i g h e d o g m i n d e r

V i k a n g i v e d i n e g a m l e s m y k k e r n y t l i v .

E n g a m m e l g u l d r i n g k a n f å e t n y t u d t r y k , m e d

e n n y s t e n o g m å s k e e n a n d e n o v e r f l a d e .

M a n k a n f o r s t æ r k e , r e p a r e r e o g m o d e r n i s e r e .

M e n v i k a n o g s å s m e l t e o m , l a v e h e l t n y t a f s m y k k e r d e r

h a r h a f t e t l a n g t l i v m e n n u e r s l i d t e Est. 1995

UBOAT: Et ur skabt til dem, der tør skille sig ud

Når et ur ikke bare er en genstand, men en forlængelse af personlighed og stil, træder UBOAT ind på scenen. Dette er ikke ure for dem, der ønsker at forsvinde i mængden – tværtimod. Med sit rå og kraftfulde design henvender UBOAT sig til dem, der tør vise karakter og bryde med det konventionelle.

I 1940’erne blev ingeniøren Ilvo Fontana udvalgt til at udvikle et ur til den italienske flåde. Designet skulle være stort, læseligt og i stand til at modstå ekstreme forhold. Projektet blev aldrig realiseret, men næsten 60 år senere genopdagede hans barnebarn, Italo Fontana, tegningerne og gav dem nyt liv. Sådan blev UBOAT født – med dybe rødder i historie, men med blikket rettet mod fremtiden. Italo Fontana ønskede at skabe ure, der ikke blot fortalte tid, men også fortalte historier – ure, der forener fortidens robusthed med nutidens teknologiske fremskridt.

Design der skiller sig ud

UBOAT-ure er ikke for dem, der søger det diskrete. Med en urkasse, der spænder fra 45 til 55 mm, er de skabt til dem, der tør tage plads. Det industrielle look kombineret med en venstresiddende krone – en sjælden de-

talje i urverdenen – giver dem en karakter, der er både rå og sofistikeret.

Materialerne, der anvendes i produktionen, er nøje udvalgt for at sikre enestående holdbarhed. Rustfrit stål, titanium og endda bronze bliver ofte anvendt for at give urene en autentisk og unik patina over tid. Dertil kommer specialbehandlede lænker og remme i læder eller gummi, der understreger UBOATs karakteristiske stil.

"UBOAT er mere end et ur – det er en attitude," siger Hans Hornsleth fra HOUSE OF EXCELLENCE P/S, nordisk distributør af mærket. "Det er designet til dem, der går egne veje og værdsætter ægte håndværk."

Teknologi og præcision

UBOAT-ure er ikke blot designikoner – de er også teknologiske mesterværker. Mange modeller er udstyret med avancerede

schweiziske urværker, der sikrer ekstrem præcision og lang holdbarhed. Nogle af modellerne er også vandtætte ned til 100 meter eller mere, hvilket understreger deres funktionalitet og alsidighed. Med safirglas og antirefleksbehandling opnår bæreren optimal læsbarhed under alle lysforhold.

Eksklusivitet på dansk grund

I Danmark kan de eftertragtede UBOAT-modeller opleves hos Jan Ehlers i Hillerød – en af de få autoriserede forhandlere. Her gives kunderne mulighed for at få en personlig introduktion til kollektionen og finde netop det ur, der passer til deres stil. Forhandleren kender UBOATs historie og filosofi til fingerspidserne og sørger for, at hver kunde får en personlig og inspirerende oplevelse, der rækker ud over det sædvanlige.

Monaco og TAG Heuer hænger sammen

TAG Heuer har i årtier været tæt knyttet til motorsport i almindelighed og Formel 1 i særdeleshed.

Nu vender mærket tilbage som officiel tidtager af Formel 1 i året, der markerer formatets 75 års jubilæum.

Samtidig bliver TAG Heuer den første titelpartner nogensinde, når Monacos Grand Prix afholdes den 25. maj.

Når Formel 1 Grad Prix Monaco skydes i gang den 25. maj i de snævre gader i fyrstendømmet, er det for første gang nogensinde med en titelpartner på sidelinjen. Urmærket TAG Heuer har nemlig indgået et samarbejde med organisationen bag Formel 1 om at markere, at Formel 1 i år har eksisteret i 75 år – og ikke mindst, at TAG Heuer fra 2025 er vendt tilbage som officiel tidtager for sporten.

Monaco er TAG Heuers ‘hjem’ Løbet vil nu hedde Formula 1 TAG Heuer Grand Prix de Monaco, og det glæder TAG Heuers CEO, Antoine Pin: "Monaco er vir-

kelig vores åndelige hjem og indkapsler meget af det, vi står for hos TAG Heuer. Det er en udfordrende gadebane, der belønner dem, der udviser den største mentale modstandskraft og fysiske styrke – et sted, hvor kørere presser sig selv til det absolut yderste. Vi er beærede og begejstrede over at forny vores partnerskab med Automobile Club de Monaco og udvide vores aktiviteter i Fyrstendømmet, hvor TAG Heuer er de første til at bære denne prestigefyldte titel."

TAG Heuer vender hjem til Formel 1

Mens Formel 1 i år kan fejre sit 75-års jubilæ-

um, er det også et festligt år for TAG Heuer, der er vendt tilbage til sporten som officiel tidtager. Partnerskabet mellem TAG Heuer og Formel 1 personificerer en fælles filosofi mellem de to ikoniske brands, hvor præcisionsingeniørkunst, banebrydende teknologi og avantgarde materialer er i fokus.

TAG Heuer har en rig historie i Formel 1 og har i årtier været tæt knyttet til motorsportens kongeklasse. TAG Heuer var således det første luksusmærke, der fik sit logo på en Formel 1-bil i 1969; det første til at sponsorere et team i 1971 (Ferrari), og med 239 sejre, 613 podiepladser, 9.471 point, 11 verdensmesterskaber for konstruktører og

Formula 1 TAG Heuer Grand Prix de Monaco afholdes den 25. maj. Foto: Getty Images

Grand Prix’et i Monaco er et af de eneste ægte gadeløb tilbage i Formel 1. De smalle veje og mange sving kræver meget af kørende og gør det svært at overhale. Foto: Getty Images

Et nyere TAG Heuer Monaco i titanium fra 2023 (ref. CBL2182.FT6235). Pris 85.500 kr.

15 verdensmesterskaber for kørere gennem sine samarbejder med teams, er det et af de absolut mest succesfulde mærker i historien, der er associeret med Formel 1.

TAG Heuer og Formel 1 gennem tiden

I 1960’erne og 1970’erne var det kørere som Jochen Rindt, Jo Siffert, Niki Lauda og Ronnie Peterson, der blev stil-ikoner med Heuer-kronografer på håndleddet, mens 1980erne og 1990’erne bød på utrolige rivaliseringer mellem Alain Prost og Ayrton Senna, hvor de dominerede i bl.a. Monaco bag rattet i deres TAG Heuer-sponsorerede McLaren-racere.

TAG Heuer's Monaco-model fra 1969 blev udødeliggjort af Steve McQueen i filmen "Le Mans" og blev et symbol på motorsportens glamour og præcision. Nogen stor film er det egentlig ikke, men hvis ‘the king of cool’ kunne bruge uret, ja, så var det vel også godt nok til alle andre.

I slutningen af 1990’erne og 2000’erne triumferede Mika Häkkinen, David Coulthard, Kimi Räikkönen og Lewis Hamilton på Monacos gader – alle med en TAG Heuer på håndleddet, når de indtog øverste trin på podiet.

I de senere år har Daniel Ricciardo, Max Verstappen og Sergio Pérez sikret sejre med TAG Heuer ved deres side gennem sponsoratet af Oracle Red Bull Racing.

TAG Heuer – schweizisk kvalitet siden 1860 TAG Heuer blev grundlagt i 1860 af Edouard Heuer i Schweiz. Gennem årene blev Heuers ure kendt for at levere de fineste og mest præcise kronografer (stopursfunktionen i et ur), og i det 20. århundrede udviklede Heuer flere teknologiske landvindinger, bl.a. den første kronograf til instrumentbrætter i biler i 1911. Det åbnede for et lidenskabeligt samarbejde med motorsporten. Det var især Edouard Heuers oldebarn, Jack Heuer, der som leder af virksomheden i 1960erne og 1970erne udviklede det tætte samarbejde med motorsporten. Han stod bl.a. bag udviklingen af serien Carrera i 1963, opkaldt efter et af de vildeste udholdenhedsløb i 1950'erne, Carrera Panamericana Mexico Road Race. I 1969 udviklede han den karakteristiske model Monaco med den firkantede kasse.

Oris ProPilot X Miss Piggy Edition (ref. 01.531.7796.4158.07.8.17.05LC).

Pris 23.500 kr.

Den spejlblanke bagside har et lille kig ind til rotoren, og hvis du drejer uret lidt, kommer Miss Piggy til syne.

Pink Miss Piggy fra Oris

Oris har for nyligt lanceret en feminin pendant til deres populære Kermit-ur – nemlig en pink 34 mm udgave af ProPilot X, hvor Muppet-figuren Miss Piggy gemmer sig på bagkassen.

Hvem elsker ikke figurerne fra The Muppet Show? Kermit, Gonzo, den svenske kok og ikke mindst den højlydte og meget selvstændige Miss Piggy har været elsket lige siden de første gang tonede frem på skærmen i 1974.

I år har schweiziske Oris endnu engang slået sig sammen med The Muppets-universet og lanceret et nyt, iøjnefaldende ur dedikeret til den ikoniske diva, Miss Piggy. Det nye Oris ProPilot X Ms. Piggy Edition kombinerer schweizisk urmageri med en legende tilgang og er en hyldest til Miss Piggys glamourøse og temperamentsfulde personlighed.

Højtflyvende gris

Nyheden er baseret på Oris’ populære pilotur ProPilot X, men med et særlig Miss Piggy-twist. Det rå pilotur er formindsket til 34 mm, men du får stadig referencer til flyindustrien med den riflede krans, den store

krone og låsen på lænken, der åbner sig som sikkerhedsselen på et flysæde. Skiven er en blændende pink farve, der matcher Miss Piggys signaturlook, og som en ekstra shiny detalje er der placeret en laboratoriedyrket, baguettesleben diamant ved klokken 12. På den spejlblanke bagside er der et lille kig ind til rotoren, og hvis du drejer uret lidt, kommer Miss Piggy til syne i et lille vindue.

Selve urkassen er i titanium og giver et moderne, let og robust udtryk. Indvendigt ligger Oris’ kaliber 531, der er et mekanisk urværk med automatisk optræk, baseret på det klassiske Sellita SW100.

Skabt med humor til selvstændige kvinder

Oris har længe haft en et motto, der lyder: “Go your own way!” Samtidig har mærket en ambition om at “put a smile on your face”, som de udtrykker det, og dén målsætning

nås næppe bedre end med dette ur. Men hvad fik egentlig mærket til lige at vælge Miss Piggy? Det kan Oris’ Co-CEO, Rolf Studer, forklare: “Kort sagt, fordi hun er den perfekte person til at fortælle Oris’ historie, og hun er et fremragende eksempel på at gå sin egen vej. Jeg har altid set Miss Piggy som en glamourøs og stærk kvinde med en unik sans for humor.”

Tror du, hun er et godt forbillede for nutidens unge kvinder?

“Ja! Hun udstråler selvtillid og uafhængighed og forbliver tro mod sig selv. Selv med sin overdrevne personlighed beviser hun, at ambition og vedholdenhed er nøglen til succes. Unge kvinder kan lære af hendes evne til at forfølge deres mål og drømme uden at gå på kompromis med glæden ved at være fantastisk.”

KOM MED OS TIL FORMEL 1 I SINGAPORE

5 * HOTEL, F1 TERRASSE, VELKOMSTPARTY OG”FREE-FLOW” CHAMPAGNE..!

SINGAPORE GRAND PRIX • 5. OKTOBER 2025

Singapores Grand Prix er det største event i Formel 1-kalenderen. I 2025 bliver det 16. gang vi arrangerer en rejse til denne hæsblæsende folkefest, og vi glæder os til at have jer med på en rejse uden sidestykke. Pladserne bliver hurtigt udsolgt, vi har haft mere ind 2.000 gæster med til festen, hvorfor vi anbefaler hurtig bestilling!

Vi har reserveret store dele af 5* The Fullerton Hotel Singapore – et af de mest ikoniske hoteller, direkte på banen i Singapore, som vanen tro danner ramme om denne enestående Formel 1-rejse.

I FÅR: Fly København-Singapore • 3 nætter/4 dage på The Fullerton Hotel • Morgenmad • VIP adgang til One Fullerton terrassen med kanapéer og ”free-flow” af vin og champagne fredag, lørdag og søndag • Pool party • Deltagende vært.

Fra kr. 24.750,- per person v/2 personer i delt dobbeltværelse. Ring og hør mere...

Hellerupvej 51C

2900 Hellerup 39 62 61 61

info@discoverytravel.dk discoverytravel.dk

Medlem af Rejsegarantifonden Medlemsnummer 989

Seiko Prospex

Seiko markerer 60 års jubilæum for deres første dykkerur

Seiko lancerer tre dykkerure for at markere at det er 60 år siden, at Seikos – og dermed Japans – første dykkerur så dagens lys. De nye versioner er udstyret med fascinerende skiver med tredimensionelle bølgemønstre.

I år er det utroligt nok 60 år siden, at det lykkedes Seiko at udvikle deres første dykkerur med modellen Seiko 150 m Diver's Watch ref. 6217, bedre kendt som ‘62MAS’. Modellen blev en kæmpe succes op gennem 1960erne og indtil slutningen af 1970erne, hvor den blev udfaset, fordi forbrugerne i højere grad efterspurgte kvartsure og digitalure. Her i jubilæumsåret for det første 62MAS kommer der så yderligere tre limiterede modeller.

Sølvfarvet skønhed

Den første model hedder Seiko Prospex 1965 Heritage Diver’s Seiko Diver’s Watch 60th Anniversary Limited Edition og er udstyret med en sølvfarvet skive, der changerer smukt i lyset. Det læner sig op ad det originale design fra 1965, men fremstår meget moderne med opgraderet vandtæthed til 300 meter samt ikke mindst Seikos nyeste automatiske urværk (kaliber 6R55), der tilbyder en gangreserve på 72 timer.

Dykker med GMT

Den anden nyhed hedder Seiko Prospex 1968

Heritage Diver’s GMT Seiko Diver’s Watch 60th Anniversary Limited Edition, der kommer med en fascinerende dybblå skive med et raffineret bølgemønster.

Derudover er den udstyret med værket kaliber 6R54, der har en gangreserve på 72 timer, og så får du en GMT-funktion, så du kan holde styr på to tidszoner på én gang.

Professionelt dykkerur

Den tredje nyhed er Seiko Prospex Marinemaster Professional Seiko Diver’s Watch 60th Anniversary Limited Edition, der er skabt i titanium og vandtæt ned til 600 meter, hvilket gør det til et professionelt dykkerur. Værket er Seikos meget præcise kaliber 8L45 med en gangreserve på 50 timer.

Nyt spænde giver bedre komfort

Fælles for alle tre nyheder er en helt ny læn-

ke med mikrojustering i spændet, hvilket gør det nemt og hurtigt at tilpasse lænken, mens det sidder på håndleddet. Det kan være nyttigt, når man dykker, eller hvis temperaturen ændrer sig, så man har brug for at justere størrelsen.

Del af Seikos Save the Ocean-kampagne

Seiko Prospex indledte i 2016 et samarbejde med PADI, verdens største dykkerorganisation, for at fremme dykkersikkerhed og beskytte havmiljøet. Programmet inkluderer bl.a. "Dive Against Debris®", hvor dykkere fjerner affald fra havbunden. Seiko bidrager også til National Institute of Polar Research ved at donere produkter til Antarktis-ekspeditioner siden 1966. Desuden støtter Seiko Prospex undersøiske arkæologiske projekter, såsom skibsvragsudgravninger ved Fourni-øerne i Grækenland, som en del af deres "Save the Ocean"-initiativer.

Seiko Prospex 1965 Heritage Diver’s Seiko Diver’s Watch 60th Anniversary Limited Edition (6.000 stk.) (ref. SPB511J1). Pris 9.395 kr.
Seiko Prospex 1968 Heritage Diver’s GMT Seiko Diver’s Watch 60th Anniversary Limited Edition (6.000 stk.) (ref. SPB509J1). Pris 14.895 kr.
Marinemaster Professional Seiko Diver’s Watch 60th Anniversary Limited Edition (600 stk.) (ref. SLA081). Pris 38.295 kr.
lyngga ar d | cph

30 år med smykker og sjæl

I et lille værksted i hjertet af København sidder Minna Lund med en lup foran øjet og en guldring mellem fingrene. Hendes hænder har formet og forvandlet smykker i tre årtier. 30 år med guld, sten og drømme. 30 år med historier fæstnet i metal. Men hendes vej til guldsmedefaget begyndte ikke, som hun selv havde forudset.

”Jeg var i gymnasiet og helt sikker på, at jeg skulle en akademisk vej. Men så opdagede jeg guldsmedefaget, og det var, som om alt faldt på plads,” fortæller Minna Lund. ”Jeg har aldrig fortrudt. Der har ikke været én dag, hvor jeg har ønsket at lave noget andet.”

Et håndværk, et liv Hun var 17 år, da hun startede i branchen. Det blev begyndelsen på en livslang forelskelse i et håndværk. Hun kom i lære, blev svend, og i 1995 åbnede hun sin første butik på Frederiksberg. To år senere flyttede hun til Kompagnistræde, hvor Milas Jewellery stadig ligger i dag.

”Det er et rigtigt håndværk, hvor man står i lære,” siger hun stolt. ”Jeg har haft lærlinge siden 1996. Over 20 er blevet udlært her. Min egen datter er en af dem.”

Minna Lund har altid været læremester og elsker at videregive sit håndværk til nye generationer.

”Vi er et team på 7, og sammen arbejder vi passioneret for at skabe smykker, der varer hele livet,” siger Minna Lund. Men udover håndværket har en anden person været en central del af rejsen. ”Jeg var forholdsvis ung, da jeg mødte min mand, og han har været en uvurderlig støtte. Han var den, der gav mig

modet til at springe ud som selvstændig, han heppede på mig, troede på mig, byggede og malede, når der var brug for det,” siger Minna Lund.

Tre generationer i butikken

Gennem årene har Minna Lund set kunder komme igen og igen. ”Jeg har kunder, hvis børn og børnebørn også handler her nu. For nylig stod jeg i værkstedet, mens min datter ekspederede en kunde, som jeg hjalp for 30 år siden. Det er svært at sætte ord på, hvor rørende det er.”

”At være guldsmed handler om relationer. Det handler om de øjeblikke, hvor et smykke bliver en del af en historie. En forlovelsesring, en arvering, et minde fra en elsket. Det er noget af det smukkeste ved mit fag.”

Farvede ædelsten, naturlige diamanter og tidløs skønhed

Hos Milas Jewellery handler det ikke kun om at skabe nyt. Vi har en særlig passion for at arbejde med farvede ædelsten og naturlige diamanter, hvilket er en af vores specialiteter. Det handler også om at genbruge. ”Mange kommer ind med smykker, der bare ligger i en skuffe. De vil gerne have dem forvandlet til noget nyt – noget, der passer til deres liv i

dag.” Milas arbejder ud fra princippet "Reduce, Reuse, Recycle", hvor gamle guldsmykker kan smeltes om og få nyt liv. ”Når noget grundlæggende er lavet ordentligt, kan det også blive holdt ved lige. Det betyder, at man har mulighed for at reparere og bevare det, i stedet for at smide det ud. Det er forskellen på at købe noget af kvalitet og noget, der ikke holder,” forklarer Minna Lund. Hun nævner også en kunde, der havde båret de samme ringe i 28 år. ”De var ikke som nye længere, men de var stadig smukke og intakte. Det viser, hvor meget godt håndværk kan holde til.”

Fremtiden i hænderne

Spørger man Minna Lund, hvad fremtiden bringer, svarer hun eftertænksomt: ”Jeg ser på byen omkring mig og tænker over, hvordan København udvikler sig. Detailhandlen forandrer sig, men mit værksted har klaret sig igennem kriser før. Jeg tror på håndværk og relationer. Det holder. Altid.”

Om hun stadig driver sin butik og arbejder som guldsmed langt ude i fremtiden? ”Ring til mig om 20 år og spørg igen,” griner hun. ”Jeg regner med at være her. Det her er mit liv. Og jeg elsker det.”

Bag kulissen hos BOLOU – hvor smykker får liv

I BOLOUs værksted glimter guldet under de trænede hænder på Jochen Wolfgang Neustädter. Hver fil, hver polering er et skridt tættere på perfektion. Her er smykker ikke bare smykker – de er kunstværker, skabt til at fortælle en historie. Sammen med Bolette Louise Sig Mathiasen har han bygget et univers, hvor tradition og innovation smelter sammen i forfinede designs.

Jochen Wolfgang Neustädter er ikke hvem som helst. Hans uddannelse i Tyskland er blandt de mest anerkendte i verden, og hans rejse fra svendeprøve til mesteruddannelse har formet ham til en af Europas dygtigste guldsmede. I hans arbejde fornemmer man den tyske præcision, kombineret med en kunstnerisk finesse, der gør hvert smykke unikt. Hans vej til Danmark var ikke planlagt. Efter en periode i Jylland, hvor han mødte sin danske kone, slog han sig ned på Sjælland. Her blev han hurtigt en nøglespiller i den danske smykkebranche og trådte i 2017 ind i BOLOU som værkstedsleder og designer. I dag er hans ekspertise og håndværk uadskillelige fra brandets identitet.

Smykker med skjulte funktioner og gennemtænkte detaljer BOLOU handler ikke om hurtige løsninger eller masseproduktion. Jochen Wolfgang

Neustädter arbejder ud fra en filosofi, hvor kun det bedste er godt nok. Mange af hans designs indeholder skjulte funktioner – et vedhæng kan åbnes og transformeres, en perle kan bevares intakt i et speciallavet vedhæng uden at blive gennemboret. Alt er gennemtænkt til mindste detalje. "Han er en sand specialist i sit felt," siger Bolette Louise Sig Mathiasen. "Hans håndværk er så nøjagtigt og gennemtænkt, at hvert smykke bliver et lille kunstværk med sjæl."

Eksklusivt håndværk med international gennemslagskraft

BOLOU begyndte som en boutique i 2006, men har gennem årene vokset sig langt større. Med Jochen Wolfgang Neustädter som en del af teamet blev værkstedet udvidet i 2017, og siden da er BOLOU vokset markant. I 2020 tog brandet endnu et skridt og lancerede en eksklusiv online platform, hvor

kunder kan udforske BOLOUs egne kollektioner samt smykker fra det italienske luksusbrand FOPE, som BOLOU er skandinavisk eneforhandler af.

"Vi er en gruppe passionerede specialister med håndværket i blodet," siger Bolette Louise Sig Mathiasen. "Vores mission er at skabe unikke smykker, der kan fortælle en historie i generationer."

Håndværk uden kompromis

Hos BOLOU bliver næsten alt skabt fra bunden – i hånden. Jochen Wolfgang Neustädter er en af de få, der stadig smeder materialerne manuelt i stedet for at støbe dem. Det giver smykkerne en unik styrke, elasticitet og finish.

"95 % af hans smykker er håndsmedet," forklarer Bolette Louise Sig Mathiasen. "Det er en sjældenhed i dag, hvor mange foretrækker støbning for at spare tid og penge."

Kongelig hofjuvelerer i 190 år – og rejsen fortsætter

At overleve næsten to århundreder i en branche, hvor trends skifter hurtigere end årstiderne, kræver noget særligt.

For Kgl. Hofjuvelerer P. Hertz handler det ikke kun om at sælge smykker, men om at videreføre en arv, der er finpudset gennem generationer.

"Det er en enorm stolthed at stå i spidsen for noget, der har eksisteret siden 1834," siger Berit Hertz, der i dag leder den familieejede forretning. "Men det er også et ansvar – vi skal ikke bare bevare historien, vi skal sørge for, at den bliver ved med at leve."

1834 og frem:

En arv formet af håndværk og dedikation

Da Peter Hertz grundlagde sin forretning i København, lagde han ikke bare fundamentet for et juvelerhus, men for en tradition. Gennem generationer har P. Hertz bevaret sin position som en af Danmarks mest anerkendte juvelerer.

"Vi har altid haft en klar strategi, men uden at give køb på vores værdier," forklarer Berit Hertz. "Kærligheden til håndværket og den tætte relation til kunderne er kernen i vores succes."

En tilbagevenden til rødderne

I dag skaber P. Hertz udelukkende egne smyk-

ker – en beslutning, der udspringer af ønsket om autenticitet og fuld kontrol over kvaliteten. "Det føles som at vende tilbage til udgangspunktet," siger Berit Hertz. "Tidligere solgte vi også smykker fra andre producenter, men vi har valgt at fokusere på vores egne designs. På den måde sikrer vi, at alt, hvad vi laver, bærer vores DNA."

Samtidig er bæredygtighed blevet en integreret del af forretningen. "Vi arbejder med guld, der allerede findes i kredsløbet, og vi giver kunderne mulighed for at smelte gamle smykker om til nye. Det er både ansvarligt og personligt," siger hun.

Bag kulisserne: Når et smykke tager form Hvert smykke fra P. Hertz gennemgår en grundig, håndværksmæssig proces. "Når en kunde ønsker et unika-smykke, starter vi med en samtale," fortæller Berit Hertz. "Vi skal forstå deres stil og ønsker. Herefter tegner vi skitser og finder de rigtige materialer."

Produktionen finder sted på forretningens eget værksted, hvor erfarne guldsmede forvandler idéer til tidløse smykker.

"Det er en fornøjelse at se en tanke tage form – fra de første streger på papiret til et smykke, der har betydning for den, der bærer det," siger hun.

Tradition og fornyelse:

Hvor går vejen herfra?

Med 190 år på bagen kunne P. Hertz hvile på laurbærrene, men det er ikke en del af strategien.

"Vi arbejder hele tiden på at udvikle os," siger Berit Hertz. "Men det er evolution frem for revolution. Vi skal respektere vores arv, samtidig med at vi tilpasser os nutiden."

Hvordan fremtiden ser ud, vil tiden vise, men én ting er sikkert:

Kvalitet, håndværk og personlig service vil forblive virksomhedens hjørnesten.

Shaping emotions since 1834

Vores kærlighed til diamanter er uforandret gennem snart 200 år. Gennem seks generationer har vi været blandt de førende eksperter på området – og gennem alle diamantkøbets faser kan du veksle vores erfaring til tillid. Tillid til at vores uddannede diamantgraderer udvælger og kvalitetssikrer hver enkelt ædelsten. Tillid til at prissætning og sporbarhed følger internationale standarder. Og tillid til at stenen i sidste ende skaber den helt rigtige følelse i det helt rigtige smykke.

D I AMOND

"Jeg har længe drømt om at skabe en fine jewellery kollektion. Jeg har altid ønsket at tilbyde diamanter, der funkler smukt og samtidig er skabt med omtanke for verden omkring os. Nu, med vores allerførste Diamond-kollektion, er den drøm blevet til virkelighed og vi kan ikke vente med at vise jer den!

Det danske smykkefirma Sif Jakobs Jewellery lancerer sin første diamantkollektion – en serie i 14K guld eller hvidguld, prydet med lab-grown diamanter.

D IAMOND

ET KOMPLEMENTERENDE STREJF AF LUKSUS

Diamond-kollektionen viderefører Sif Jakobs’ stærke designtradition og vision om, at enhver kvinde fortjener at shine – hver dag og til alle anledninger. Diamond-kollektionen er et udtryk for vores dedikation til skønhed, håndværk og den moderne kvindes ønske om bæredygtig luksus.

MED OMTANKE FOR MILJØ OG ETIK

Hver diamant er omhyggeligt slebet for at frigøre dens fulde ild og skær glans, hvilket sikrer, at dine smykker ikke føles luksuriøse. De ser også exceptionelle ud. Ved udelukkende at bruge lab-grown diamanter kan forbrugeren være sikker på, at smykkerne er skabt med omtanke for miljø og etik.

“Vores fabrik har opnået det prestigefyldte certifikat fra Responsible Jewellery Council, hvilket sikrer, at hvert smykke er skabt med omhu for både miljøet og de dygtige håndværkere, der fremstiller dem” tilføjer Sif Jakobs.

OM BRANDET

Sif Jakobs Jewellery har længe været kendt for sine elegante og alsidige designs, som pryder både hverdagens små øjeblikke og livets store begivenheder. Med en stærk passion for at skabe både klassiske designs og iøjnefaldende styles har brandet fået opmærksomhed fra berømtheder verden over. Det er blevet et favoritvalg for stylister og modeelskere overalt.

FOR MERE INFORMATION

Marketing@sifjakobs.com sifjakobs.com

sifjakobs.com

En enestående samling af Patek Philippe-ure under hammeren

Den 9. og 10. april bliver to dage, der vil tiltrække urentusiaster og samlere fra ind- og udland, når Bruun Rasmussen afholder en spektakulær liveauktion med ure og smykker. Blandt de mange eksklusive genstande er en helt særlig samling: 22 Patek Philippe-ure med en samlet vurdering på 3,7 millioner kroner.

"Det er en usædvanligt fin samling, vi har samlet til denne auktion. Vi har alt fra de klassiske Calatrava-modeller til avancerede kronografer og evighedskalendere," fortæller Frederik Plum, afdelingsleder og urspecialist hos Bruun Rasmussen. "Det er sjældent, at vi ser så mange exceptionelle Patek Philippe-ure samlet på én auktion."

Sjældne modeller og samlerobjekter

Blandt de mest unikke ure på auktionen finder man Patek Philippe reference 3829112 – et rektangulært ur med en integreret hvidguldslænke, dekoreret med safirer og diamanter. "Det er et helt specielt ur, som

vi sjældent ser på markedet," forklarer Frederik Plum. "Dets design og sjældenhed gør det til et yderst attraktivt objekt for passionerede samlere." Også den ikoniske Nautilus-model, en af Patek Philippes mest kendte serier, er repræsenteret på auktionen i både enkle og avancerede versioner. "Nautilus har været en af de mest eftertragtede modeller, og selvom priserne har varieret, er Patek Philippe stadig en af de mest stabile investeringer inden for luksusure," bemærker Frederik Plum.

Samlermarkedet for Patek Philippe Efterspørgslen på Patek Philippe-ure har

været stabil gennem årene, trods skiftende trends i urverdenen. "Vi ser en stigende interesse for ure med integrerede lænker og dem, der ikke er runde, som firkantede eller aflange designs," fortæller Frederik Plum. Men hvad gør Patek Philippe-ure så attraktive for samlere? "Kvalitet og design er i særklasse, og mærket har en enestående historik. Deres ry for håndværk og innovation har cementeret deres status som et af verdens mest prestigefyldte urmærker," siger Frederik Plum.

For samlere, der ønsker at investere i Patek Philippe, har Frederik Plum et klart råd: "Ældre modeller fra 1950’erne eller

1960’erne i god stand er en stærk investering. Men vigtigst af alt: Køb et ur, du elsker. Hvis man værdsætter uret, er det en glæde at eje, uanset hvordan markedsværdien udvikler sig."

Forberedelse til auktionen

Bruun Rasmussen har lagt et stort arbejde i at klargøre denne eksklusive samling. "Vi researcher hvert enkelt ur grundigt og præsenterer dem for så mange samlere som muligt. I nogle tilfælde indhenter vi arkivudtræk fra Patek Philippe for at dokumentere specifikke detaljer," fortæller Frederik Plum.

Når ure vurderes, er flere faktorer afgørende: "Design, urværk, proveniens og stand. Især urskiven er vigtig – hvis den er ødelagt eller genopmalet, kan det drastisk reducere værdien."

En historisk auktion

Med 22 Patek Philippe-ure bliver denne auktion en af de mest betydningsfulde for mærket hos Bruun Rasmussen. "Det er den største samling af Patek Philippe-ure, vi nogensinde har haft på én auktion," siger Frederik Plum. "Vi er meget spændte på at se, hvordan samlerne reagerer."

Hans bedste råd til købere: "Bestil altid en

konditionsrapport og stil spørgsmål, hvis du er i tvivl. Vi er her for at sikre, at kunderne får præcis det, de forventer."

Auktionerne den 9. og 10. april bliver to sjældne muligheder for samlere at sikre sig nogle af de mest eftertragtede ure fra et af verdens fineste urmærker.

Insofu betyder ‘elefant’ på det lokale Bemba-sprog i Zambia, hvor smaragden blev fundet. Et af de nye smykker er formet som en elefant.

Kollektionen er stærkt inspireret af The Great Gatsby-æraens glamour med perlekæder, asymmetriske former og en overdådig brug af farvede ædelsten.

Chopards medpræsident og kreative direktør, Caroline Scheufele, med den rå smaragd på i alt 6.225 ct (1.245 g).

Legendarisk smaragd bliver til eksklusive smykker

Chopard forener naturens rå skønhed med udsøgt håndværk i den nye Insofu smykkekollektion, der er skabt af en af verdens største smaragder, den 6.225 karat store Insofu-sten.

Historien om Insofu Collection begyndte i 2022, da Chopards medpræsident og kreative direktør, Caroline Scheufele, opdagede den imponerende smaragd, der var blevet fundet i Zambia. Med sin dybgrønne farve og spektakulære størrelse blev den hurtigt døbt Insofu – elefant på det lokale Bemba-sprog – en reference til stenens unikke form. Modsat diamanter, hvis potentiale kan forudsiges med stor præcision, er smaragder langt mere uforudsigelige, da deres skønhed først afsløres under den vanskelige slibeproces.

I over et år arbejdede nogle af verdens dygtigste gemmologer og slibere på at forvand-

le den rå sten til 850 karat rene smaragder. Disse sten danner nu grundlaget for en eksklusiv haute joaillerie-kollektion, der kombinerer naturens organiske former med Art Deco-inspirerede designs.

En kollektion med sjæl og historie

Den første del af Insofu Collection blev lanceret i forbindelse med Oscar-ugen i 2023, hvor et sæt bestående af en halskæde, øreringe og en ring blev præsenteret. Nu afsløres så næste kapitel: 15 unikke smykker, heriblandt fire halskæder, fem par øreringe, tre ringe, et armbånd og et eksklusivt smykkeur. Hele kollektionen er stærkt inspireret

af The Great Gatsby-æraens glamour med perlekæder, asymmetriske former og en overdådig brug af farvede ædelsten.

En kollektion med et formål

Ud over at fejre smaragdens skønhed, støtter Chopard en vigtig sag gennem denne kollektion. En del af overskuddet fra salget af Insofu Collection går til organisationen Elephant Family, der arbejder for at beskytte elefanter og deres naturlige habitater. Chopard har desuden benyttet Gübelin Gem Labs banebrydende Emerald Paternity Test, som gør det muligt at identificere smaragdernes oprindelse selv årtier frem i tiden.

BY BENDIX COPENHAGEN

Stjerneregn på den røde løber

Der er masser af funklende ædelsten og elegante ure og smykker, når de store stjerner deltager i sæsonens gallaer.

Diamanter så englene synger

Den 2. februar 2025 kunne man spotte sangerinden Sabrina Carpenter på den røde løber ved den 67. årlige Grammy Awards i Los Angeles iført en kjole fra JW Anderson samt ikke mindst en række luksuriøse diamantsmykker fra Chopard. Smykkesættet består af et diamantvedhæng med en 50 ct stor diamant omgivet af pæreformede og brillantslebne diamanter fra Garden of Kalahari-kollektionen, sat i 18k hvidguld og ophængt i en diamant-sautoir med 18,97 ct pæreformede diamanter. Hun supplerede med øreringe og en ring fra Haute Joaillerie-kollektionen, herunder en 10,10 ct oval brillant. Og som om det ikke var diamanter nok, så skiftede hun faktisk til andre smykker, da hun deltog i selve ceremonien – hvor hun i øvrigt modtog to priser.

Foto: Chopard

Glimtende slange fra Bulgari

Da den amerikanske skuespillerinde Monica Barbaro (bl.a. kendt for sine roller i Top Gun: Maverick, Chicago Justice og FUBAR), mødte op til den italienske premiere på filmen A Complete Unknown om Bob Dylan, var det med et overdådigt Serpenti-halssmykke fra Bulgari. Serpenti-kollektionen har været et ikon for det italienske mærke siden introduktionen i 1948, og du finder både en bred vifte af smykker og accessories i kollektionen, herunder ringe, armbånd, halskæder, øreringe og ure.

High Jewelry Serpenti halskæde i hvidguld med to pæreformede smaragder og diamanter (i alt 61.59 ct). Pris på forespørgsel. Foto: Bulgari

Art Deco ved Golden Globes

Ved den 82. årlige Golden Globe Awards den 5. januar 2025 i Beverly Hills deltog skuespiller Andrew Garfield iført et Jaeger-LeCoultre Reverso i 18 karat rosa guld. Uret er tro mod de æstetiske koder fra 1931-udgaven og fremhæver på fineste vis Art Deco-ånden fra mellemkrigstiden, hvor uret blev designet – som et sportsur til aktive polospillere.

Reverso Tribute Monoface Small Seconds Black Dial Levitation (ref. Q713257J). Pris 191.000 kr. Foto: Jaeger-LeCoultre

Strøget, København | Rødovre Centrum | City 2, Tåstrup | Lyngby Storcenter | Frederiksberg Centret | Strøget, Aarhus |  Kolding Storcenter | Field’s | Bruuns Galleri | Kongensgade 49, Esbjerg | Rosengårdcentret, Odense | Aalborg Storcenter |  Storcenter Nord, Aarhus | Slotsarkaderne, Hillerød | Bryggen, Vejle | herningCentret | Waves | www.kaufmann.dk

Et unikt hvidguld- og diamantbesat Royal Oak med flyvende tourbillon fra Audemars Piguet. Uret blev specielt designet til Brady idet man har erstattet de traditionelle indekser på skiven med hans navn, indsat i baguette-diamanter, og tallet syv, skrevet i romertal.

Hammerslag: $720.000

Som tidligere IWC-ambassadør er Tom Brady ofte blevet fotograferet med sit Pilot’s Watch TOP GUN Edition ‘SFTI’-model. Han bar dette ur under sin sidste Super Bowl Champion Parade i 2021, efter hans historiske sejr med Tampa Bay Buccaneers.

som quarterback seks Superbowls, hvorefter han flyttede til Tampa Bay Buccaneers og vandt sin 7. titel i første forsøg. Foto: Sean Thomas.

Hammerslag: $ 42.000.

Richard Mille 35-03 ‘Baby Nadal’, er skabt i samarbejde med tennislegenden Rafael Nadal. Modellen er udviklet til at kunne modstå de fysiske belastninger ved elitesport.

Hammerslag: $384.000.

Tom Brady har solgt sin ursamling

Den største spiller i amerikansk footballs historie, den nu pensionerede quarterback Tom Brady, satte i december en stor del af sin ursamling på auktion. Det var der mange, der gerne ville byde ind på – det samlede hammerslag løb op i 4,6 millioner dollars.

Når man hører navnet Tom Brady, tænker de fleste straks på hans utrolige karriere inden for amerikansk football. Men udover at være en af sportens største legender, har Brady også i mange år været en passioneret ursamler. Det blev tydeligt, da Sotheby’s i New York i december afholdt auktionen The GOAT Collection: Watches & Treasures from Tom Brady, hvor en række af hans mest eksklusive ure og unikke memorabilia fandt nye ejere.

Ure for millioner

Auktionen i december blev et spektakulært

indblik i Bradys personlige stil og præference for eksklusive ure. 41 genstande blev solgt, herunder 21 af hans egne ure, hvilket i alt indbragte over 9 millioner dollars.

Urene alene stod for 4,6 millioner dollars, og blandt højdepunkterne var et Audemars

Piguet Royal Oak "The Roast", der gik for 720.000 dollars, samt et IWC Pilot’s Watch Top Gun Edition "SFTI", som Brady bar under Super Bowl-sejrsparaden i 2021, solgt for 42.000 dollars.

Mere end bare ure

Men auktionen handlede dog ikke kun om

ure. Eksempelvis kunne man også byde på hans personlige University of Michigantrøje, som blev solgt for svimlende 792.000 dollars, mens et armbånd fra det legendariske Super Bowl LI-comeback i 2017 blev auktioneret for 204.000 dollars.

Selvom Brady nu har skilt sig af med en del af sin samling, lever hans kærlighed til eksklusive ure videre. Under Super Bowl LIX i februar 2025 kunne man se ham med et Jacob & Co. 'Billionaire Mini Ashoka' til en værdi af 3 millioner dollars.

Den 47-årige Tom Brady er den mest vindende spiller i NFL-historien. Med holdet New England Patriots vandt han

PÅ VIELSESRINGE HOS PALÆET HELE MARTS OG APRIL

DENNE EKSKLUSIVE RABAT OPNÅS VED BETALING MED DANKORT

Entdecken Sie weitere klassische Designs bei unseren Partnerjuwelieren und auf www.fischer-trauringe.de

Alexander Lynggaard www.alexanderlynggaard.dk

Bendix Copenhagen

Nordre Beddingsvej 24

3390 Hundested

Tlf. 3179 1060

Åbningstider findes på www.bendixcopenhagen.com

Instagram @bendixcopenhagen

Bolou

Jægersborg Allé 25 2920 Charlottenlund

Tlf. 7040 0939 www.bolou.dk

Bruun Rasmussen www.bruun-rasmussen.dk

Discovery Travel

Hellerupvej 51C

2900 Hellerup

Tlf. 3962 61 61 www.disoverytravel.dk

Henrik Werner

Hellerupvej 3, 2900 Hellerup Tlf. 3961 0451 www.hwerner.dk

Læserservice

Jan Ehlers

Slotsgade 21 3400 Hillerød Tlf. 48260331 www.janehlers.dk

Jan Nygaard

www.jan-nygaard.dk

Kaufmann www.kaufmann.dk

Lynggaard Guld Sølv Ure

Strandvejen 163, 2900 Hellerup Tlf: 3962 1556 www.lynggaard-shop.com

Milas Jewellery / M by Milas

Kompagnistræde 8 1208 København K www.milasjewellery.dk

Palæet

Lyngby Hovedgade 37, 2800 Kgs. Lyngby www.palaeet.dk www.oris.ch

P. Hertz

Købmagergade 34, 1140 København K www.phertz.dk

Seiko www.seikowatches.com

Shamballa Jewels

Ny Østergade 7, 1101 København K Tlf. 3336 5959 www.shamballajewels.com

Sif Jakobs Jewellery

Ny Østergade 19, 1101 København K Tlf. 3391 7777 www.sifjakobs.com

Stæhr Group

Grusbakken 14-16, 2820 Gentofte Tlf. 4526 9100 www.staehrgroup.com

Van Mossel www.vanmossel.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.