ESG

Page 1

ESG

MERE BÆREDYGTIGHED! SÅDAN SKRUER DU OP FOR TEMPOET

Berit Kristine Bøggild, Client Director, Mannaz

Læs mere side 5

BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING BLIVER ET KRAV TIL ERHVERVSLIVET

Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet

Læs mere side 10

ANNONCETILLÆG APRIL 2023

INGEN SKAL FØLE SIG UDENFOR

Elgigantens klare mål er at være en ansvarlig virksomhed. Et sted, hvor kunderne ved, hvor produkter er fremstillet og under hvilke forhold, hvor man kan indlevere udtjent elektronik til genbrug, købe brugte produkter og få repareret sin elektronik frem for at smide ud. Men ansvarlig betyder mere end det. Ønsket og ambitionen i Elgiganten er bl.a. at være en tryg og inkluderende arbejdsplads uafhængig af baggrund, køn, alder eller etnicitet.

TOURETTE ER INGEN HINDRING I ELGIGANTEN

Jonathan Riise Christensen har siden sommeren 2022 arbejdet i Elgigantens varehus i Aalborg. Ved siden af sit arbejde i Elgiganten, er Jonathan influencer på sociale medier, hvor han deler ud af sit liv med stand-up og Tourette. Noget der ikke altid har været lige let:

- Jeg måtte droppe ud af gymnasiet pga. min Tourette, da det blev et forstyrrende element i klassen. Derefter var jeg i en længere periode jobsøgende uden det store held. Jeg var derfor virkelig glad, da jeg fik muligheden for at komme til Elgiganten. At der blev set bort fra min diagnose, og jeg blev tilbudt et arbejde i varehuset viser, at der er plads til alle hos Elgiganten. Det er ikke blot noget, vi siger. Samtidig har mine kolleger taget imod mig med stor åbenhed og forståelse for min Tourette. De var i starten virkelig gode til at spørge ind til, hvordan de skulle reagere, hvis jeg fik tics - og hvordan de kunne sørge for, at jeg ville få den bedste arbejdsdag. Jeg er taknemmelig for, at det hurtigt blev italesat. Det betyder, at jeg ikke på noget tidspunkt har følt mig anderledes.

2 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Jonathan Riise Christensen (tv) og tidligere varehuschef Michael Nyegaard (th)

JULEHJÆLP OG SKOLESTARTHJÆLP ER KLARE

MÆRKESAGER FOR ELGIGANTEN

I mere end 10 år har Elgiganten hjulpet med at samle ind til Julehjælp i samarbejde med Dansk Folkehjælp. Et behov der er blevet større i løbet af årene – ikke mindst i 2022, som efter en udfordrende corona-pandemi blev yderligere mærket af stigende priser på både fødevarer og energi. Gennem Julehjælp blev i alt 12.829 udsatte familier hjulpet til en god jul med traditionel julemad, -træ og -gaver. Skolestarthjælp er et initiativ målrettet familier, som ikke har råd til at give deres børn en skolestart med ny skoletaske, penalhus, og hvad der ellers hører til. Initiativet startede i 2020, hvor Elgiganten i samarbejde med Dansk Folkehjælp gav et tilskud til indkøb af tablets til de i alt 600 familier, som det år modtog Skolestarthjælp. I 2021 kunne Elgiganten glæde hele 1.000 skoleparate børn med en ny tablet og i 2022 kunne i alt 2.257 børn se frem til en skolestart med en ny skoletaske, nyt tøj - og ny elektronik fra Elgiganten.

ÆLDRE FÅR HJÆLP TIL EN LETTERE OG MERE TRYG HVERDAG

Hvert år udgiver Elgiganten en rapport (Tech Trouble), som identificerer befolkningens holdninger til, viden om og adfærd i forhold til teknologi og elektroniske produkter i hjemmet. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en nordisk undersøgelse som Elgiganten-koncernen har foretaget siden 2008. Undersøgelsen omfatter mere end 4.000 svar og viser for 2022 bl.a., hvordan ældre kæmper med at følge med den digitale udvikling.

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, er ked af at opleve, hvordan visse befolkningsgrupper finder teknologien udfordrende: - Det er ærgerligt, og det skal vi lave om på. Teknologi er blot et hjælpemiddel, der kan gøre hverdagen både lettere og mere tryg. Det skal ældre også have adgang til og drage nytte af. Derfor er vi glade for vores samarbejde med Ældre Sagen Ringsted, hvor vi ad flere omgange har afholdt senior-arrangementer, for at give ældre en bedre forståelse for teknologiens mange muligheder og glæder. Et koncept vi kan se interesse for og som vi derfor er ved at udbrede til flere varehuse og byer.

Johnny Malm, leder af it-området i Ældre Sagen Ringsted ser et stort behov for hjælp: - Vi oplever at ældre er udfordret, når det kommer til elektronik og teknologi. Det ser vi både på de mange tilmeldinger, der er til vores IT-kurser og på de spørgsmål vi bliver mødt af fra vores medlemnner om alt fra valg af streamingtjenester til oprettelse af MitID. Samarbejdet med Elgiganten Ringsted kunne derfor ikke komme på et bedre tidspunkt.

• 43% mener at det digitale sprog er svært at forstå.

• 42% har produkter med funktioner, som de ikke ved, hvordan de skal bruge

• 23% oplever, at de går glip af ting, fordi de mangler viden om teknologi.

ELGIGANTEN FOUNDATION GIVER FLERE ADGANG

TIL

TEKNOLOGIENS FANTASTISKE VERDEN

Ansvarlighed er en central del af Elgigantens identitet og kultur. Det kommer blandt andet til udtryk i de mange initiativer, som søsættes for at hjælpe dem, der har ekstra brug for det. Gennem Elgiganten Foundation, en fond, der blev oprettet i 2017, hjælpes dem, der grundet fx alder, handicap eller økonomi har svært ved at følge med. Kenneth Skøde Pagels fra Elgiganten i Viborg, står bag ansøgningen til en af de mange sager, Elgiganten har valgt at støtte, nemlig Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital. En afdeling, hvor børn indlægges i længere tid og ofte i isolation efter operation og sygdom:

- Hospitalet ønskede sig massagestole og massageapparater, fordi børnene typisk ligger i sengen eller sidder meget ned efter operationer. Det ønske har vi naturligvis mødt. Derudover har vi sendt PlayStation og gamingstole afsted i håbet om at skabe nogle positive stunder for børnene på hospitalet.

FAKTA

I løbet af 2022 har en lang række foreninger og sager fået støtte fra Elgiganten:

• Aarhus Universitetshospital, børneafdelingen

• Haven Krisecenter

• Plejehjemmet Kornumgaard

• Mandecenteret i Aalborg

• Bostedet Brovst

• Team Tvilling

• Kræftens Bekæmpelse

• Børnehjælpsdagen

• Smilfonden

• Parasport Danmark

• Scandinavian Center of Neurodevelopmental Movement

Læs mere på elgiganten.dk/om-elgiganten

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 3

SKELSÆTTENDE NYE KRAV TIL RAPPORTERING OM BÆREDYGTIGHED

Fra 2024 står større danske og europæiske virksomheder over for en omfattende og skelsættende ændring i deres rapportering. Som en del af den Europæiske Grønne Pagt (The European Green Deal) har EU således besluttet at øge kravene til, hvordan virksomheder rapporterer om bæredygtighed.

Af Marie Gad, Chef for Global udvikling og bæredygtighed

Det betyder, at alle store virksomheder fra og med regnskabsåret 2024 skal rapportere på deres arbejde med den bæredygtige omstilling. Virksomhederne skal herefter give omfattende oplysninger om forbrug, udledninger m.v. ikke blot for deres egne aktiviteter, men også for hele deres værdikæde. Som noget nyt, skal virksomhederne også rapportere på sociale forhold, herunder oplysninger om medarbejderne, menneskerettigheder, påvirkninger på omgivende samfund, samt give oplysninger om selskabsledelse. De nye, øgede krav vil gælde for alle børsnoterede virksomheder samt andre virksomheder med mere end 250 ansatte . For de største virksomheder vil kravene gælde for regnskabsår, der starter 1. januar 2024.

Små og mellemstore virksomheder, der ikke direkte er omfattet af de nye lovkrav, vil dog også blive ramt indirekte. Det skyldes, at de store virksomheder skal rapportere for hele deres værdikæde, så de vil få brug for mange oplysninger fra deres underleverandører – herunder SMV´erne.

Formålet med de nye krav er at understøtte en bæredygtig omstilling inden for både klima/miljø og sociale forhold samt selskabsledelse. Ligeledes er det tanken, at bæredygtighedsrapportering skal være lige så relevant, brugbar og værdiskabende som den finansielle rapportering for virksomheder.

Hvad ligger der i E, S og G?

Store virksomheder (regnskabsklasse C stor og D) skal allerede i dag rapportere om deres samfundsansvar i form af ikke-finansielle data – også kaldt ESG data. De gældende rapporteringskrav er indarbejdet i årsregnskabsloven og dækker informationer om miljøforhold, sociale og medarbejderforhold, menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse, samt diversitet i bestyrelsen.

Med det nye EU-rapporteringsdirektiv CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) bliver kredsen af omfattede virksomheder udvidet, ligesom der bliver krav om revision og

digital indrapportering til det offentlige, så alle data ”tagges” og indberettes i lighed med den digitale indberetning af årsrapporten. Derudover bliver virksomhederne pålagt en langt mere detaljeret rapportering, herunder på helt nye områder som biodiversitet og cirkulær økonomi.

De detaljerede krav bliver fastsat i rapporteringsstandarderne ESRS (European Sustainability Reporting Standards), som forventes at blive godkendt af EU Kommissionen i juni 2023. Standarderne dækker i alt 85 oplysningskrav, 1144 krævede datapunkter og 317 frivillige datapunkter og består af 2 generelle standarder samt 10 specifikke standarder for E, S og G-områderne.

Udover disse 12 tværgående standarder vil der også blive udarbejdet 40 sektor-specifikke standarder, ligesom der kommer en frivillig og mere enkel standard for SMV´erne.

Regning på mindst 7 mia. kr.

Gennem en intensiv indsats var DI fra dansk side med til at sikre, at 47% af de foreslåede, påkrævede datapunkter blev barberet væk, så virksomhedernes arbejdsbyrde blev kraftigt reduceret. Arbejdet med ESG rapportering vil dog stadig kræve mange ressourcer, og DI vurderer, at det vil komme til at koste mindst 7 mia. kr. årligt for de omfattede virksomheder. Dermed vil det komme til at svare til de udgifter, som virksomhederne i dag bruger på den finansielle rapport alene.

Der er dog ingen tvivl om, at virksomhedernes arbejde med bæredygtighed samtidig kan give nogle globale konkurrencefordele. Danske virksomheder er allerede foran på hele ESG dagsordenen, og med de nye, målbare og sammenlignelige ESG data vil virksomhederne bedre kunne vise deres kunder, medarbejdere, investorer og andre interesserede, hvordan de bidrager positivt til den grønne omstilling samt bedre arbejdsforhold. Samtidig vil virksomheder, der ikke kan dokumentere, at de påtager sig et samfundsansvar, få det svært.

DI har allerede hjulpet tusindvis af virksomheder på vej og står klar til at følge dem videre på deres ESG-rejse.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk

Journalister Pia Bundgaard Hansen, Henrik Malmgreen

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto Ritzau Scanpix, fotograf Niels Ahlmann Olesen

Udgiver:

Hvad står ESG for?:

E = environment (klima og miljø)

S = social (sociale forhold)

G = governance (selskabsledelse)

Hvem bliver omfattet fra hvornår?: Fra regnskabsåret 2024: Børsnoterede virksomheder med >500 ansatte.

Fra regnskabsåret 2025: Virksomheder, der overskrider to af de følgende tre grænser på balancedagen i to på hinanden følgende regnskabsår:

- En balancesum på 156 mio. kr.

- En nettoomsætning på 313 mio. kr.

- Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250

Fra regnskabsåret 2026: Resterende, børsnoterede virksomheder – dog ikke mikrovirksomheder.

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
Distribueret i samarbejde med Berlingske Media www.businessreview.dk Hold dig opdateret, følg din branche her Medlem af
4 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
FAKTA

MERE BÆREDYGTIGHED! SÅDAN SKRUER DU OP FOR TEMPOET

Få virksomheder er efterhånden i tvivl om vigtigheden af bæredygtighed. Alligevel er mange tilbageholdende, når det kommer til implementeringen af bæredygtighed og de såkaldte ESG-nøgletal til trods for stigende forventninger fra kunder, medarbejdere og investorer, samt øget lovgivning og regulering.

En del af forklaringen på den noget nølende bæredygtighedsimplementering skal findes i overgangen fra det strategiske niveau til selve eksekveringen. I mange virksomheder er der således ofte en strategi på plads, enten særskilt for bæredygtighed eller integreret i den samlede strategi, men det rykker ikke særligt hurtigt. Så hvad er det, vi skal skrue på for at få mere handling og flere resultater?

Hvad spænder ben for implementering?

Hos Mannaz møder vi især fire strategi-dilemmaer hos virksomheder og organisationer, når vi rådgiver og underviser i transformationen mod større bæredygtighed. Et af de mest oplagte dilemmaer opstår, når KPI’er og bonus ikke afspejler bæredygtighedsstrategien, da ledere og medarbejdere helt naturligt vil prioritere det, de bliver målt på. Et andet strategi-dilemma er, at det kan være svært for den enkelte at tage ejerskab til bæredygtighedsstrategien, idet den kan føles uhåndgribelig og uoverskuelig. Det kan gøre det svært for den enkelte leder eller medarbejder at se sin egen rolle i transformationen og bæredygtighedsmålene. Den følelse kan ligeledes kobles på det tredje strategi-dilemma, der relaterer sig til en manglende indsigt i behovet for bæredygtighed. Nogle medarbejdere kan ikke se, at kunder og samarbejdspartnere efterspørger bæredygtighed og har samtidig ikke selv indsigt i den værdi, bæredygtighed kan medføre. Endelig er det fjerde dilemma, at ikke alle kunder og leverandører er medspillere på bæredygtighed. Nogle kunder efterspørger det ikke – og nogle leverandører formår ikke at levere bæredygtige løsninger og data.

Fælles for disse fire dilemmaer er, at ledere og medarbejdere kan opleve det som svært at involvere sig og prioritere bæredygtighedsindsatser og derfor oplever, at pilen peger på nogle andre.

SEKS TILGANGE TIL EN SUCCESRIG IMPLEMENTERING AF BÆREDYGTIGHED OG ESG-NØGLETAL

For at øge engagement, ejerskab og ekspertise har vi seks bud på, hvad der kan føre til reel implementering af bæredygtighed:

1. Udøv balanceret ledelse

Den enkelte leder skal formå at levere på bundlinjen nu OG samtidig prioritere at fremtidssikre organisation. Balanceret ledelse handler bl.a. om at se egne og andres ”competing commitments”, som både kan være af ubevidst og eksplicit karakter.

2. “Top down, bottom up & middle out”ansvarlighed og drivkraft

Bæredygtighed er komplekst og kræver initiativer fra alle hierarkiske niveauer og samarbejde på tværs af organisationen for at være succesrigt. Fra overordnede strategier til konkrete initiativer i hverdagen fra medarbejdere. Byd det hele velkomment.

3. Styrk samarbejdet i værdi- og forsyningskæder

Ofte er det nødvendigt at række ud over egen organisation for at lykkes med at få de bæredygtige løsninger, man ønsker. Bare at få de rette ESG-data kan kræve et godt samarbejde med eksterne partnere.

4. Brug ESG-data til mere end rapporteringskrav Med de stigende krav til ESG-rapportering, er det spild af interne ressourcer, hvis disse data kun ender i fx årsrapporten. Spred viden til dem, som har brug for det internt som beslutningsgrundlag og kompetenceløft, og del viden til glæde for kunder, som også er på datajagt.

5. Sæt både store ambitiøse mål og konkrete pragmatiske mål Hvis baren sættes for lavt, kan det opleves uambitiøst, utroværdigt og kedeligt. Omvendt kan for ambitiøse mål medføre, at folk ikke kan relatere sig til dem. Find en ambitiøs men pragmatisk balance mellem forskellige mål og indsatser.

6. Investér i kompetencer Tag det seriøst, når medarbejdere efterspørger kompetencer på området. En titel eller et mandat kan føles hult, hvis man mangler kompetencer. Opgrader og rekruttér. Opbyg kompetencer kollektivt i organisationen.

Vores erfaring fra samarbejdet med mange forskellige virksomheder viser, at et afgørende omdrejningspunkt for succes er, at man som organisation målrettet viser, at man tager bæredygtighed alvorligt. At bæredygtighed kommer udover PowerPoint-præsentationerne, og at man arbejder struktureret på det, der kan lade sig gøre her og nu, samtidig med at man sikrer sin relevans som virksomhed i fremtiden. Ikke alene forventer de yngre generationer det, men der ligger også stadig et stort forretningspotentiale i at være proaktiv.

Mannaz Sustainability Transformation Index

Tag temperaturen på jeres transformation.

Ved du, hvordan din organisation opfatter jeres transformation mod større bæredygtighed?

Baseret på svarene fra din organisation scores et niveau i Index’et, som understøttes med anbefalinger og ideer til næste skridt. Du kan også få svarerne i en rapport.

Scan QR-koden og test hvor langt I er med jeres transformation.

Mannaz er et internationalt kursus- og konsulenthus og vores omdrejningspunktet er at hjælpe kunder til succes på de områder, der virkelig betyder noget for dem – altså at Move What Matters. Vi ønsker at rykke både internt og sammen med kunder og samarbejdspartnere på at skabe mere bæredygtige organisationer.

Se mere på www.mannaz.com/bæredygtighed

FAKTA
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 5
Client Director, Berit Kristine Bøggild i samtale med SVP Mannaz International, Stuart Turnbull.

VIRKSOMHEDER MÅ FORVENTE KUN AT OPFYLDE 30-40% AF KRAVENE FRA CSRD (NYT EU DIREKTIV)

Allerede fra 2025 skal børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte efterleve EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive. Det tvinger virksomhederne til at tænke langsigtet og strukturelt med såvel deres bæredygtighedsstrategier som deres sociale og ledelsesmæssige strategier.

Det positive ved de nye bæredygtighedskrav fra EU er, at de tvinger virksomheder af en vis størrelse til at fremtidssikre sig. Det er godt for virksomhederne, og det er godt for Europa. Nu bliver det ikke blot muligt, men også nødvendigt for alvor at tænke langsigtet i bæredygtighedens navn, og det er helt klart en styrke”. Sådan siger Anders de Lichtenberg, der er administrerende direktør for Position Green i Danmark. Position Green er en blanding af et konsulenthus og et softwarehus, der udelukkende arbejder inden for bæredygtighed, og med implementeringen af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er der netop nu travlhed, idet direktivet allerede gælder fra 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. EU’s lovtekster hører ikke til de nemmeste at forstå, så der er god brug for at kunne hjælpe virksomhederne på rette vej.

Et wake-up-call til direktøren

I forhold til andre konsulenthuse har Position Green den fordel, at man ligeledes kan levere en komplet, egenudviklet softwareløsning, som sikrer, at virksomhederne overholder de til hver en tid gældende lovkrav. Det at kunne rapportere og ikke mindst dokumentere sin bæredygtighedsstrategi er nemlig blevet mere komplekst end nogensinde før. Tiden er med andre ord for længst løbet fra kolonner og rækker i et regneark, og der er brug for en samlet softwareplatform.

”Jeg er sikker på, at det på nogle direktionsgange kommer bag på den administrerende direktør, hvor omfattende de nye krav er. I mange sammenhænge er det nok lidt af et wake-up-call.

”Vi arbejder allerede med en række virksomheder, der tidligt har adopteret ESRS-standarder i deres rapportering, også selv om den endelige lovgivning først er på plads til sommer”, siger adm. direktør i Position Green Danmark, Anders de Lichtenberg.

FAKTA

Position Green arbejder udelukkende med bæredygtighed, blandt andet som konsulenthus inden for Management Consulting, som ofte kobles til virksomhedens egenudviklede softwareløsning til datamanagement inden for bæredygtighedsrapportering og dermed validering af bæredygtighedsdata. Desuden arbejder man med Academy og Assurance forretningsben. Der er tale om en platform, der kan skaleres og tilpasses til såvel store som små virksomheder. Se mere her: www.positiongreen.com

Til gengæld er jeg også sikker på, at det nye direktiv bliver taget vel imod i mange virksomheders bæredygtighedsafdeling, fordi man her føler, det nu er muligt at arbejde struktureret med virksomhedens bæredygtighedsstrategi”, siger Anders de Lichtenberg videre.

Øget fokus på ikke-finansielle data

Den direkte konsekvens af CSRD-direktivet er, at ikke-finansielle data nu er mindst lige så vigtige som finansielle data i virksomhedernes afrapportering. Blandt andet fordi direktivet har defineret ikke mindre end 1.200 datapunkter, som alt efter virksomhedens type og størrelse i større eller mindre grad ligger til grund for afrapporteringen. Den skal i øvrigt ske efter de nye European Sustainability Reporting Standards (ESRS). ”Disse er tæt knyttet til det, vi kender som Environmental, Social og Governance (ESG) og betyder, at virksomhederne skal dokumentere deres bæredygtighedsstrategi, herunder deres sociale og ledelsesmæssige strategier. Som virksomhedsleder er du ganske enkelt nødt til at forhold dig til alle forhold i virksomheden, og der er ikke længere mulighed for så at sige at snige sig under radaren”, uddyber Anders de Lichtenberg.

Bedre muligheder for investorerne

Det estimeres, at CSRD-direktivet umiddelbart kommer til at påvirke op mod 50.000 europæiske virksomheder, og selv om mange større virksomheder allerede gennem flere år har udvist modenhed, er der adskillige nye faktorer at forholde sig til. Blandt andet fordi lovgivningen nu er blevet sat i langt mere

faste rammer end tidligere. Anders de Lichtenberg mener dog ikke, man skal betragte de nye krav som snerrende båndtværtimod.

”Ud over at arbejde mere struktureret med sin samlede ESG-strategi giver det eksempelvis også investorerne langt bedre muligheder for på et ensartet grundlag at vurdere og sammenligne virksomheder, som de potentielt er interesserede i at investere i. Det skal ses i sammenhæng med, at den nye EU-lovgivning vil medføre flere langsigtede og strategibaserede dispositioner” siger han videre.

Det gælder om at komme i gang nu CSRD-direktivet erstatter Non-Financial Reporting Directive, og det fastsætter reglerne for offentliggørelse af ikke-finansiel information samt mangfoldighedsinformation vedrørende ESG-områderne for virksomheder i EU.

I første omgang gælder det børsnoterede virksomheder, forsikringsselskaber og banker med mere end 500 ansatte, der i 2025 skal rapportere på data for 2024.

Senere kommer direktivet til at gælde størstedelen af virksomheder med mere end 250 ansatte.

”Vi arbejder allerede med en række virksomheder, der tidligt har adopteret ESRS-standarder i deres rapportering, også selv om den endelige lovgivning først er på plads til sommer. Det er vigtigt at komme i gang, for selv de virksomheder, der opfatter sig som værende førende indenfor bæredygtighedsrapportering, opfylder i mange tilfælde blot mellem 30 og 40 pct. af de nye krav”, slutter Anders de Lichtenberg.

Af Henrik Malmgreen
6 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ESG KAN STYRKE VIRKSOMHEDERS KONKURRENCEKRAFT

Både store og små virksomheder skal forholde sig til nye krav om bæredygtighedsrapportering fra EU. Hvis man går strategisk til opgaven, er de nye EU-krav en enestående mulighed for at pudse sin forretningsstrategi af.

Om blot cirka 7 måneder bliver de første og største virksomheder underlagt EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der kræver, at de kan afrapportere deres evne til at agere bæredygtigt. Det skal ske via de nye European Sustainability Reporting Standards (ESRS), som lægger sig tæt op ad ESG, der står for Environmental, Social og Governance. Men lovgivningen vil ikke blot ændre måden, der skal rapporteres på. Den vil også ændre måden, der drives forretning på. At levere på kravene i CSRD er nemlig mere end en dataøvelse. ESRS-standarderne vil aktivere alle virksomhedens funktioner fra produktion over salg, logistik, forskning og udvikling samt it til økonomi og finans. De sætter skub i en ledelsesvurdering af forretningsmodellen, aktiverer en bæredygtig ledelsesstil og beder alle virksomheder om at opstille måltal for bæredygtigheden.

Fremtidssikring af virksomheden

”Det vil være en stor fejl, hvis virksomhederne blot ser de nye krav som en compliancedagsorden, hvor der skal bearbejdes data i massevis. Det er en investering i at fremtidssikre sin virksomhed, og man vil miste oplagte forretningsmuligheder, hvis ikke man benytter lejligheden til samtidig at skærpe sin forretningsstrategi”. Det siger Christina Blak, der er direktør og partner i konsulenthuset We Love People.

Bæredygtig omstilling kræver, at man genbesøger virksomhedens formål og strategi samt reorganiserer måden, hvorpå virksomhederne samarbejder og deler viden. På den måde kan man imødekomme eksterne forventninger og interne ambitioner lige som forretningen kan fremtidssikres. Derfor kommer ESG-strategi før rapportering, ligesom commitment kommer før compliance, mener Christina Blak, der hjælper en lang række danske virksomheder med deres bæredygtighedsstrategi og -rapportering.

Bæredygtighed er værdiskabende

”For de fleste virksomheder er bæredygtighed lige nu noget teknisk. Alle har blikket stift rettet mod de omfattende krav, EU-lovgivningen medfører, og det er svært at komme forbi

complianceudfordringen og hen til det forretningsskabende. Men vi bliver nødt til at tale om, hvordan indsatsen for at fremme bæredygtigheden bliver værdiskabende for virksomheder og ikke bare en udgift”, siger hun videre. Hun understreger desuden, at det kun er muligt at omstille verden, hvis virksomhederne samtidig omstiller deres organisationer. Det at organisere sin viden på nye måder er afgørende for virksomhedernes succes med at integrere ESG i forretningsstrategien. Strategi handler grundlæggende om at sætte en retning, skille sig ud og indtage en unik position, der er svær at nå for andre. Hvis man går strategisk til værks med ESG, ligger der store muligheder for at skærpe både profil, position og konkurrencefordele i arbejdet med bæredygtighed, mener hun.

SMV’erne skal med på vognen nu

I første omgang gælder CSRD direktivet fra 1/1 2024 børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. Pr. 1/1 2025 gælder det både børsnoterede og unoterede med mere end 250 ansatte, mens de små og mellemstore virksomheder kommer til i 2028. Christina Blak pointerer imidlertid vigtigheden af, at man - uanset størrelse - ikke blot læner sig tilbage og venter. SMV’erne er også nødt til at forholde sig til den nye virkelighed allerede nu.

”Jo hurtigere du som virksomhedsleder er til at melde dig ind i den dagsorden, jo mere konkurrencekraft får du med mulighed for at blive tilvalgt som leverandør i stedet for at blive fravalgt. Indslusningen kommer nemlig til at ske hurtigere, end lovgivningen foreskriver, ganske enkelt fordi de børsnoterede virksomheder skal redegøre for og dokumentere deres bæredygtighedsstrategi ned gennem hele leverandørkæden allerede fra 2024”, fortæller Christina Blak.

Nu skal vi alle lære at tale ESRS Hun siger videre, at den gode nyhed er, at de store virksomheder er meget opmærksomme på vigtigheden af at formalisere det arbejde, der handler om at dele viden og løfte kompetencer og dermed give de mindre virksomheder en hjælpende hånd. Der er generelt en stor og generøs interesse for at være med til at løfte i flok. Alle virksomheder uanset størrelse og industri står nemlig dybest set med den samme strategiske udfordring:

”Ressourceforbruget skal ned, og konkurrencekraften skal op. Hvis det skal lykkes, skal bæredygtigheden ned i øjenhøjde og ind i den strategi, der arbejdes med i hverdagen. Som rådgiver er vores opgave at hjælpe bestyrelser og ledelser med at flytte sig fra et reaktivt til et proaktivt mindset på ESG og bæredygtighed samt at lede efter det værdiskabende i det arbejde, virksomheder står overfor lige nu. Vi skal alle lære at tale ESRS i de kommende år, for det er en forudsætning at kunne sproget, hvis man vil have succes med bæredygtig omstilling”, slutter Christina Blak.

FAKTA

We Love People hjælper virksomheder med at gøre deres bæredygtighedsstrategi, -rapportering og -kommunikation ESG-kompatibel gennem strategisk rådgivning og undervisning. Det strategiske vidensløft er vigtigt, da bæredygtighed forandrer virksomheders formål og forretning, og kravene til ledelser samt bestyrelser stiger. Herunder kravene til kommunikation. De skal kunne forklare valg og prioriteter til alle stakeholders og invitere dem med på rejsen. ESG er et kompas for strategisk bæredygtighed. Derfor udgiver We Love People hvert år ESG Barometeret, der analyserer de store selskabers rapportering af mål, milepæle og initiativer for derved at vise vej for de mindre. We Love People har desuden initieret et ESG-netværk i samarbejde med rådgiver Birgitte Mogensen og JUC.

Læs mere på www.welovepeople.dk

Af Henrik Malmgreen
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 7
Fotograf: Anna-Lene Riber

ESG BLIVER ERHVERVSLIVETS NYE ABC

Fra 2024 bliver det lovpligtigt for større virksomheder at rapportere om bæredygtighed og samfundsansvar. Ledelser og bestyrelser står dermed over for en markant ændring i deres rapportering. Opgaven for erhvervslivet er at forstå og arbejde strategisk med ESG - Environmental, Social, Governance - for at have relevans og tiltrække kunder og investorer. CBS Executive Fonden udbyder bestyrelses- og ledelseskurser i ESG, der ruster fremtidens ledere til de nye standarder.

Imange år har erhvervslivet arbejdet frivilligt med CSR for at styrke den grønne profil og mindske miljøaftrykket. Fra 2024 kommer der nye lovpligtige krav fra banker og investorer om, at virksomhederne skal indgive ESG-rapportering, der føjer endnu flere lag og elementer til måden erhvervslivet tænker bæredygtighed på. Ordningen træder i kraft som en del af ”Green Deal” fra EU-kommissionen, hvor Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse) bliver en del af hverdagen for både små og mellemstore virksomheder.

”ESG er ikke længere begreber, som virksomhederne har mulighed for at arbejde frivilligt med; nu bliver de til en pligt. Det stiller krav til, hvordan ledelser og bestyrelser arbejder strategisk med ESG, hvilket kræver en struktureret tilgang, som vi arbejder med i vores efteruddannelse hos CBS Executive Fonden,” forklarer Kristjan Jespersen, lektor på CBS og underviser på CBS Executive Fondens ESG-kurser. Kristjan Jespersen uddyber:

”Hvor virksomhederne før typisk har beskæftiget sig med klima og CO2-udledning, så omfatter ESG endnu flere krav i hele værdikæden - også om samfundsansvar eksempelvis diversitet blandt medarbejderne, ligestilling, påvirkninger af det omgivende samfund, fx hvordan virksomheden forholder sig til tab af biodiversitet og reduktioner i ressource- og vandforbrug.”

Bliv uddannet til de nye ESG-krav

Ifølge CBS Executive Fonden er udfordringen lige nu at få samlet trådene og få klædt ledelser og bestyrelser godt på til at for-

MØD UNDERVISERNE

Anne Mette Erlandsson Christiansen

Anne Mette er ekstern lektor på CBS, Market Director hos Rambøll Management Consulting og har arbejdet med CSR og bæredygtighed i knap 20 år i Norden og internationalt i en række forskellige rådgivningsroller. Anne Mette har arbejdet med både små og store virksomheder på tværs af næsten alle sektorer, offentlige organisationer og NGO’er. Hun har særligt fokus på at integrere CSR, bæredygtighed og Verdensmål i strategi og forretning.

Kristjan Jespersen

Kristjan Jespersen er lektor på CBS. Kristjan forsker primært i udvikling og forvaltning af eco systemstjenester i udviklingslande. Siden 2018 har Kristian været koordinator på CBS Impact for Innovation Lab (CBS Sustainability), der fokuserer på adfærds- og forretningsmæssige dimensioner ved sustainability, herunder ESG. Kristjan har en baggrund i internationale relationer og økonomi.

Bente Overgaard

Bente er direktør i Bestyrelsesforeningen, programdirektør i CBS Executive Fonden og professionelt bestyrelsesmedlem. Bente har mere end 25 års erfaring fra finanssektoren i forskellige stillinger, bl.a. som direktør i Nykredit Erhverv, og som koncerndirektør i Nykredit. Bente har bestyrelseserfaring fra fonde, foreninger og selskaber, herunder bl.a. Jyske Bank.

8 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

stå den nye virkelighed, bruge ESG som risk assessment og et konkurrenceparameter.

”Vi oplever, at erhvervslivet kæmper med at forstå de nye parametre samt at leve op til kravene om afrapportering,” siger Anne Mette Erlandsson Christiansen, der er Market Director/

ESG er ikke længere begreber, som virksomhederne har mulighed for at arbejde frivilligt med; nu bliver de til en pligt

Consultant og underviser på ESG-kurserne hos CBS Executive Fonden. Hun uddyber:

”Erhvervslivet kan selv være med til at sætte dagsordenen og være med til at skabe den nødvendige transparens. Derfor skal ledelser og bestyrelser allerede nu begynde at uddanne sig til at møde de nye krav.”

Hos CBS Executive Fonden har de oprettet en stribe uddannelsesforløb, der henvender sig til forskellige segmenter i erhvervslivet, hvor ESG bliver belyst både teoretisk og praktisk. Kurserne bygger bro mellem forskning, strategi og implementering, så fremtidens ledere og bestyrelser bliver klædt på til at leve op til kravene. CBS Executive Fonden har 30 års erfaring i at udvikle forskningsbaserede ledelseskurser og uddannelsesforløb med branchespecifikt fokus for både offentlige og private organisationer.

Erhvervslivet mangler værktøjer

Mange virksomheder er i tvivl om, hvilke krav det finansielle segment som banker og investorer stiller til afrapporteringen. En af udfordringerne for ledelserne og bestyrelserne er at forstå dybden og bredden i de nye krav. Det samme gælder den finansielle sektor, hvor vi ser en tendens til, at feltet for afrapportering ikke er modent endnu – selv om 2024 nærmer sig med hastige skridt.

”En af nøglerne til at arbejde strategisk med ESG er at bruge data og digitalisering som driver for at sikre afrapporteringen, hvilket vi også ser på i undervisningen,” siger Kristjan Jespersen.

ESG sender ringe gennem hele erhvervslivet

I første omgang vil de nye regler typisk ramme de større virksomheder, men de fleste erhvervsdrivende bliver påvirket, da ESG stiller større krav til hele værdikæden.

”ESG bliver en del af erhvervslivets bæredygtige forretningsmodel, fordi ESG er forudsætningen for at erhvervslivet kan tiltrække talent, investorer og grøn finansiering. ESG handler derfor også om, at erhvervslivet bliver ved med at være en relevant leverandør eller partner,” siger Anne Mette Erlandsson Christiansen og uddyber:

”Vi oplever allerede nu, at på flere af kurserne hos os, er over halvdelen af deltagerne fra offentlige institutioner, som jo ikke er omfattet af ESG-rapporteringen. De offentlige institutioner navigerer i et forretningsfelt, hvor de bliver påvirkede af de nye krav.”

ESG definerer fremtidens bestyrelser

Det er ikke kun ledelsen, der står med udfordringerne. ESG vil også radikalt ændre tankegangen i bestyrelserne, fordi erhvervslivets bæredygtighedspræstationer er genstand for stigende opmærksomhed.

”ESG-rapportering bliver en strategisk vigtig prioritet for bestyrelserne, der bør møde kravene fra ESG på samme niveau som en vækststrategi. Bestyrelserne står nu over for opgaven med at finde metoden og redskaberne til at bruge ESG som løftestangen for vækst,” forklarer Bente Overgaard, direktør i Bestyrelsesforeningen og underviser på CBS Bestyrelsesuddannelsernes ESG-kurser. Bente Overgaard uddyber: “Bestyrelserne er nødt til at følge de nye krav tæt og blive ved med at uddanne sig. Det er ikke kun i Europa, at vi ser en ny taksonomi, men også lande som USA og Kina udvikler pendanter, som er centrale at forholde sig til, hvis erhvervslivet vil have international relevans.”

Bliv godt klædt på til fremtidens krav, og find inspiration på cbs-executive.dk

FAKTA

BESTYRELSES- OG LEDELSESKURSER MED FOKUS PÅ ESG:

BESTYRELSESUDDANNELSEN –SUSTAINABLE FINANCE OG ESG

Uddannelsen giver overblik og større strategisk forståelse for bestyrelsens væsentligste opgaver, problemstillinger og dilemmaer i forhold til Sustainable Finance og ESG.

BUSINESS ECOSYSTEMS (in English)

Scaling sustainable business through partnering is an innovative approach to partnering to meet the need for fast global scaling of sustainable business towards a zero-carbon world.

BÆREDYGTIGHED, STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING

Få social og miljømæssig ansvarlighed til at spille sammen med strategi og forretningsudvikling.

ESG - CLIMBING THE DATA MOUNTAIN TO EXECUTE STRATEGY (in English)

Learn from the leading Scandinavian practitioners in the field and apply your ESG knowledge to your business or interest immediately!

Læs mere på cbs-executive.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 9

BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING BLIVER ET KRAV TIL ERHVERVSLIVET

Fra 2024 bliver det lovpligtigt for større virksomheder at rapportere om tre dimensioner af bæredygtighed; miljø, det sociale område herunder menneskerettigheder samt ansvarlig selskabsledelse (ESG). De nye regler, der i første omgang rammer større virksomheder, sender ringe i vandet gennem hele erhvervslivet, der skal have fokus på, at ESG bliver den nye ABC. Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet, giver sit bud på, hvad virksomhederne skal være opmærksomme på.

EU sætter med det nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der træder i kraft fra 1. januar 2024, høje standarder for erhvervslivets sociale og miljømæssige ansvarlighed. Virksomhederne skal være frontløbere ikke blot for den miljømæssige bæredygtighed, som vi kender den, men også for en social grøn bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsledelse. Ønsket er større gennemsigtighed, hvilket betyder, at samfundet og forbrugerne med afrapporteringen nu får indblik i, hvordan virksomheders aktiviteter tager hensyn til klima og miljø, arbejdstagerrettigheder og social ansvarlighed i hele forsyningskæden, menneskerettigheder og ansvarlig virksomhedsledelse.

”CSRD er en vigtig brik, fordi direktivet kommer til at skabe mere gennemsigtighed og er første skridt til at holde virksomheder ansvarlige. Dog havde vi gerne set, at der havde været mere fokus på virksomheder, der arbejder i kakaoindustrien og i tekstilbranchen, fordi de brancher er kendt for at have store udfordringer med bæredygtighed,” siger Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet, og hun uddyber:

”Direktivet erstatter det tidligere direktiv om ikkefinansiel rapportering fra 2014 og forbedrer reglerne på flere områder. Før var det kun virksomheder med mere end 500 ansatte, der skulle afrapportere. Det nye direktiv betyder, at virksomheder med mere end 250 ansatte, nu er omfattet. Desuden er kravene til

CSRD er en vigtig brik, fordi direktivet kommer til at skabe mere gennemsigtighed og er første skridt til at holde virksomheder ansvarlige.

Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet

afrapportering blevet skærpet, før var indberetningen om klima og miljø af meget svingende kvalitet. Så det er på høje tid at få ryddet op.”

Dansk erhvervsliv skal ændre kurs

Med CSRD ønsker EU, at erhvervslivet får en mere ansvarlig tilgang til ressourcer (arealanvendelse, vand, råstoffer, muldjord etc.), belaster klimaet mindre, forurener mindre, begrænser ødelæggelsen af natur, sikrer ordentlige arbejdsforhold gennem hele værdikæden samt sikrer gennemsigtighed og antikorruption m.m.

I det nye direktiv er kravene derfor strammet betydeligt op på afrapportering omkring miljø og klima, sociale rettigheder, governance, højrisiko-sektorer med mere, og der skal også laves uafhængige audits.

”Direktivet er lov og ikke en venlig henstilling. Erhvervslivet skal se det her som en mulighed for langsigtet at styrke økonomien og konkurrenceevnen. Front runnerne i erhvervslivet bør organisere sig og sikre, at ingen virksomheder går under radaren og fortynder syren, hvilket vil undergrave forretningsgrundlaget for de virksomheder, der lever op til reglerne i ESG-rapporteringen,” siger Margrete Auken og uddyber:

”Det betyder, at visse brancher skal gøre op med den mentalitet, at man ikke må diskutere, hvad andre virksomheder gør, for så ender vi på katastrofekurs.”

Behov for mere gennemsigtighed

Margrete Auken understreger, at CSRD ikke kan stå alene, fordi direktivet er en del af et økosystem, der spiller sammen med mere specifik lovgivning på miljø og arbejdsmarkedsområderne.

I EU er der i øvrigt flere tiltag på vej som Directive on Empowering Consumers for the Green Transition og Green Claims Directive, der begge handler om at give forbrugere bedre vilkår for at kunne vælge de mest bæredygtige alternativer samt sætte en stopper for greenwashing.

10 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Foto William Vest-Lillesoe

SKAL VI LYKKES MED TIDENS UDFORDRINGER, SÅ ER DER BRUG FOR NY VIDEN.

SKAL DU MED?

NATUREN SOM RAMME FOR SUNDHEDSINDSATSER OG ET GODT ARBEJDSMILJØ, 3 DAGES KURSUS I UGE 34.

BÆREDYGTIG LEDELSE – COACHING, KIERKEGAARD OG LEDERSKAB, 5 DAGES KURSUS I UGE 33.

BÆREDYGTIG FORVALTNING AF SKOV – RISICI OG POTENTIALER, 5 DAGES KURSUS I UGE 33.

Andre kurser under Copenhagen Summer University

Digital Health / Retslingvistik / Cross Cultural Communication Strategies / Craft brewer course / Regulatory and Legal Aspects of Tech. in Healthcare / Naturen som ramme for sundhedsindsatser / Bæredygtig ledelse / Regulation of Crypto Assets / Bæredygtig forvaltning af skov / Den Danske Model / Market access for pharma products / QbD in pharma / Big Data Analysis / (AI) in population studies / Lær at formidle viden / Climate-friendly AI / Quantum Technologies / Digitalizing Business Processes

COPENHAGENSUMMERUNIVERSITY.DK W
COPENHAGEN SUMMER UNIVERSITY

VI HAR ET ANSVAR FOR AT SAMARBEJDE MED VORES LEVERANDØRER I BÆREDYGTIGHEDENS NAVN

I adskillige år har service- og installationsvirksomheden Bravida haft en bæredygtighedsstrategi. Derfor er man klar til at leve op til kravene i EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive, der skal efterleves fra 2024. Samtidig har man et ansvar for at løfte hele værdikæden op på et nyt niveau, når det gælder dokumentation for bæredygtighed, mener virksomhedens ESG-chef.

Bravida er en af de store aktører i byggebranchen, og som børsnoteret virksomhed med speciale i el, ventilation samt VVS på såvel det danske som det norske, svenske og finske marked, har man over en periode forberedt sig til det nye CSRD-direktiv, der træder i kraft fra regnskabsåret 2024. Corporate Sustainability Reporting Directive er EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed, som erstatter de nuværende EU-krav om samfundsansvar, der er implementeret i årsregnskabsloven. Det nye direktiv er en markant skærpelse af kravene for, hvorledes virksomheder arbejder med bæredygtighedsdata og -rapportering. Selv om det i første omgang kun gælder børsnoterede virksomheder, vil det over tid få betydning for stort set alle virksomheder, da både Bravida og andre store virksomheder skal dokumentere bæredygtighed gennem hele deres værdikæde. For børsnoterede virksomheder, der allerede er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering, træder CSRD i kraft fra det regnskabsår, der begynder 1. januar eller senere i 2024. Det vil sige, at rapportering, som udgives fra 2025, skal følge direktivet.

Byggebranchen skal stå sammen

De kommende år vil erhvervslivet blive mødt med en tsunami af nye krav, blandt andet qua EU’s nye taksonomiforordning, der har skabt et klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige og som CSRD-direktivet i virkeligheden er udsprunget af.

Det kommer ifølge Morten Kjellev, der er ESG-chef i Bravida, til ikke blot at medføre øgede dokumentationskrav, men forpligter også til at hjælpe sine samarbejdspartnere.

”Vi er i fuld gang med at kigge ned gennem vore leverandørkæde for at få et overblik over, hvorledes vi kan samarbejde med vores samarbejdspartnere i forhold til at leve op til de mange dokumentationskrav for bæredygtighed”, siger ESG-chef i Bravida, Morten Kjellev.

FAKTA

Bravida giver bygninger og anlæg liv - døgnet rundt, året rundt. Med hjælp fra tusindvis af medarbejdere, der installerer og vedligeholder de funktioner, der får elektricitet, varme, køling, vand, ventilation og sikkerhed til at fungere.

Læs mere på www.bravida.dk

”Det er ikke alle vore leverandører eller samarbejdspartnere, der er klædt godt nok på til at vide præcist, hvordan de nye krav vil ramme dem, så derfor har vi et ansvar for at hjælpe dem godt på vej i processen. Ja faktisk mener jeg, at hele byggebranchen, som jeg repræsenterer har en forpligtelse til at stå sammen om at løfte denne opgave”, siger Morten Kjellev.

Vil være helt klimaneutral i 2045

Hans argument er, at 30 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning kommer direkte eller indirekte fra bygge- og anlægsbranchen. Derfor giver det i hans optik rigtig god mening, at EU nu for alvor skærper kravene, og i Bravida er målet, at man inden 2025 skal reducere CO2-udledningen fra egne aktiviteter med 30 pct. i forhold til 2020, mens det langsigtede mål er, at forsyningskæden skal være klimaneutral inden 2045. ”Bæredygtighed er fundamentet for vores fremtid og skal være centralt i alt, hvad vi foretager os. Derfor tager vi imod udfordringen om at levere tekniske ydelser, der fremmer en mere bæredygtig levevis - både i dag og i fremtiden”, uddyber Morten Kjellev. Han tilføjer, at i Bravida er bæredygtighed en del af virksomhedens DNA og noget, man har haft fokus på igennem rigtig mange år, lige som virksomheden løbende arbejder målrettet med det miljømæssige, sociale og økonomiske ansvar for at opfylde FN’s globale udviklingsmål.

Der er brug for nye kompetencer Konsekvensen af CSRD-direktivet kan direkte aflæses i den ESG-rapportering (Environmental, Social Governance), som virksomhederne nu skal stå på mål for i forhold til myndighederne.

Som ESG-chef skal Morten Kjellev altså ikke kun have blikket rettet mod den meget håndgribelige bæredygtighed i form af krav til de materialer, leverandørerne og samarbejdspartnerne anvender, men også have fokus på, hvordan virksomheden ledes, medarbejdernes kompetencer og, hvordan de trives.

”Vi er netop trådt ind i Science Based Target Initiative, der er er et non-profit initiativ, som på globalt plan skal hjælpe virksomheder med at efterleve målene i Paris-aftalen. Hele vores bæredygtighedsindsats kræver imidlertid, at vi i dag også har brug for medarbejdere, der har kompetencer, som rækker ud over de traditionelle kompetencer, vi har brug for i vores service- og installationsforretning”, forklarer Morten Kjellev.

Der kan skrues på mange parametre

Bæredygtighed handler altså også om at få fokus på klima og miljø samt de sociale og ledelsesmæssige aspekter til at gå op i en højere enhed.

Selv udtrykker Morten Kjellev det på den måde, at der i dag bredt set stilles helt nye krav til en virksomheds adfærdskodeks, og i forbindelse med den bæredygtighedsrapport for 2022, man lancerede for nylig, er man allerede godt i gang med at analysere de indsatspunkter, der skal kigges nærmere på.

”Det er klart, at bæredygtighedsagendaen er vigtig, men det er mindst lige så vigtigt, at vi favner hele ESG-paletten så bredt som muligt. Blandt andet derfor vil vi også arbejde på at tiltrække flere kvinder til byggebranchen, hvor de meget tydeligt er underrepræsenteret. Samtidig skal vi have øje for, hvorledes branchens digitalisering kan være med til at øge den grønne omstilling, så i virkeligheden er der rigtig mange parametre at skrue på”, slutter Morten Kjellev.

12 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FRA DATAKVALITET TIL VÆRDIKÆDE-OPTIMERING:

KLAPPIRS ESRS-PARATE SOFTWARE VISER VEJEN

Vi sørger for, at alle de data, der skal gemmes, er tilgængelige ét sted. Bæredygtighedschefer og andre, der arbejder med dataene, skal ikke længere bruge Excel-filer, indsamle data manuelt og kortlægge brugen af el, vand, varme og brændstof for eksempel.

Den islandske virksomhed Klappir har driftet og udviklet bæredygtighedssoftware i de sidste ti år. Virksomheden er nu veletableret med kontorer i København og har med stor succes introduceret sin platform til danske virksomheder. Platformen hjælper virksomheder og institutioner til at blive klar til det nye CSRD-direktiv og ESRS-standarder, klimaregnskab og bæredygtighedsrapportering.

Gennem det seneste årti har Klappir udviklet en række produkter, der understøtter virksomhedernes og samfundets rejse mod bæredygtighed. Meget har ændret sig siden virksomheden blev etableret med hensyn til bæredygtighed; der lægges større vægt på bæredygtighed i forretningsdriften, og det juridiske miljø udvikler sig løbende, hvilket kræver en mere detaljeret og koordineret offentliggørelse af virksomhedsoplysninger vedrørende miljøspørgsmål og andre ikke-finansielle aspekter. Klappir har i disse år arbejdet systematisk på at opbygge en solid infrastruktur, der understøtter et Digital Ecosystem af brugere, der understøtter hinanden gennem et frie flow af bæredygtighedsdata, som vil være en kilde til information om bæredygtighedsspørgsmål i nutiden og fremtiden. Klappir har for nylig udvidet sine aktiviteter til at omfatte Danmark ved at etablere datterselskabet Klappir Nordic ApS med kontorer i havnefrontsbydelen Islands Brygge i København. Klappir har nu fået fast fodfæste i Danmark med Sustainability Platform, der hjælper danske virksomheder og organisationer med at administrere deres bæredygtighedsdata og yder rådgivning og support i udarbejdelsen af bæredygtigheds-rapporter.

En af Klappir succesfulde kunder siger ”Klappir har været en væsentlig del af vores virksomheds succes med at arbejde med CO2-regnskab. Klappir har assisteret og rådgivet os lige fra starten af vores bæredygtighedsrejse, de har med deres viden og ekspertise været i stand til at supplere og underbygge med vores leverandørers data, kortlægge kritiske områder og rådgive os om bedste praksis, således at vi kan bruge vores bæredygtighedsdata til at træffe mere bæredygtige beslutninger. Deres platform er desuden super nem at lære at bruge, og Klappir har på dedikeret vis støttet os gennem hele vores rejse i arbejdet med bæredygtighed og CO2-regnskab” siger Rasmus Christian Jørgensen - Innovation Manager from Symbion A/S.

Klappirs digitale økosystem fortsætter med at vokse

The Sustainability Platform har været i konstant udvikling i en årrække, hvilket gør det muligt for virksomheder og organisationer at dele bæredygtighedsdata med hinanden gennem en

automatisk dataforbindelse, som giver dem et detaljeret overblik over alle de vigtigste aspekter af deres drift, såsom Scope 1, 2 og 3 drivhusgasemissioner, som omfatter både energiforbrug og bortskaffelse af affald samt indkøb, forretningsrejser, transport og investeringer mv. Det digitale økosystem er vokset betydeligt og omfatter nu mere end 1.500 juridiske enheder i 41 lande. Brugere af softwaren kan kommunikere med andre virksomheder i deres værdikæder ved at bruge undersøgelsesværktøjet Supplier Assessment til at udsende spørgeskemaer og dataanmodninger for at få et detaljeret overblik over alle interessenters bæredygtighedspræstationer. “Vi sørger for, at alle de data, der skal gemmes, er tilgængelige ét sted. Bæredygtighedschefer og andre, der arbejder med dataene, skal ikke længere bruge Excel-filer, indsamle data manuelt og kortlægge brugen af el, vand, varme og brændstof for eksempel,” siger Isabelle Broddén, Vækstspecialist hos Klappir.

Nyt EU-direktiv understreger betydningen af Klappirs metode

EU sigter mod at spille en førende rolle i verdens kamp mod klimaændringer; Europa har sat sig et mål om at nå CO2-neutralitet i 2050. The European Commission’s new Corporate Sustainability Reporting Directive (“CSRD”) og tilsvarende European Sustainability Reporting Standard (“ESRS”) etablerer tilsammen en juridisk ramme for virksomhedernes rapportering om bæredygtighed i bred forstand. CSRD er en vigtig del af EU’s Green Deal. Dets mål er at fremme en øget strøm af kapital til bæredygtige industrier og projekter på bekostning af ikke-bæredygtige, og nøjagtig datarapportering vil være afgørende for dette initiativ. EU- og EØS-medlemslande og erhvervslivet må nødvendigvis slutte sig sammen, hvis kontinentets ambitiøse klima- og bæredygtighedsmål skal blive til virkelighed. CSRD er et europæisk direktiv, som EU og EØS-medlemslandene er forpligtet til at indarbejde i deres egen nationale lovgivning. I de kommende år vil direktivet komme til at gælde for anslået 50.000 virksomheder med base i EU. Store børsnoterede virksomheder skal starte deres bæredygtighedsrapporteringsarbejde næste år, 2024. Klappir er overbevist om, at den værdikædetilgang, som direktivet og standarderne inkorporerer, utvivlsomt vil få alle europæ-

iske virksomheder til at deltage i bæredygtighedsrejsen, uanset deres størrelse. Klappir er overbevist om, at dens Sustainability Platform er det ideelle værktøjssæt til brug for virksomheders overholdelse af regler (corporate compliance) og arbejder nu hårdt på at tilpasse sin egen teknologi og metoder til denne nye europæiske virkelighed.

En særlig fordel med hensyn til at blive ESRS-parat Isabelle mener, at det danske marked har en særlig fordel med hensyn til de udfordringer, som ny EU-lovgivning medfører. Leverandører, virksomheder og statslige institutioner er allerede digitaliseret og har en overflod af data til rådighed. Interessen for at præstere bedre inden for bæredygtighed er ret mærkbar og vokser i takt med, at flere og flere interessenter begynder at fremhæve det i deres daglige drift. Danmark har allerede arbejdet med ESG-spørgsmål i mange år, så nøgleparametrene for succes - viden, drive og datatilgængelighed er der. Klappirs opgave er at hjælpe virksomhederne med at strukturere data på ét sted, hvilket gør det nemmere at arbejde med. Når vi oversætter alle disse tilgængelige data til et sprog, som alle forstår og kan bruge, ser vi mange muligheder for, at danske virksomheder kan blive rollemodeller, når det kommer til bæredygtighed i EU. “Vores kunder er stolte af deres bæredygtighedsrejser og fortsætter med at bruge vores platform til at bygge videre på deres tidligere succeser”, siger Isabelle.

“Derudover sparer platformen dem for omkostninger, reducerer værdikæderisici og skaber nye muligheder for at reducere emissioner. Vi hjælper vores kunder til at engagere sig mere og bedre med deres leverandører, så de kan få mere præcise og gennemsigtige data, samtidig med at det letter processen for leverandørerne med at levere dem. Leverandørerne er også meget villige til at hjælpe, og fordi deres data allerede er let tilgængelige i digital form, kan de nemt oprette forbindelse til Klappirs API’er for at bruge dataene til bæredygtighedsformål i platformen. Der er ikke mangel på bæredygtighedsfokuserede leverandører i Danmark, så virksomhederne har den store fordel at kunne vælge mere bæredygtige muligheder med hensyn til energi, produkter, transportformer osv. I mange lande har man ikke denne mulighed.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 13
Isabelle Broddén, Vækstspecialist Klappir

Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed for alvor er kommet på dagsorden ude i de danske virksomheder. Men hvordan sikrer man sig, at ens strategi bliver ført ud i livet og ikke blot ender i skrivebordsskuffen? Det vil Bureau Veritas sammen med en række udvalgte oplægsholdere give nogle bud på den 8. juni 2023, hvor vi byder velkommen til Bæredygtighedskonferencen 2023. Dagens talere vil gøre dig klogere på forskellige emner inden for bæredygtighed, og ikke mindst hvordan man omsætter strategier og smarte statements til handlinger. Oplægsholderne kommer med hvert deres perspektiv og værktøjer til, hvordan virksomheder kan komme videre med bæredygtighedsindsatsen. Nedenstående kan du læse om nogle af dagens i alt 5 oplæg.

GØR DIN BÆREDYGTIGHEDSINDSATS KONKRET – FRA STRATEGI TIL HANDLING

De fleste har prøvet at bruge mange ressourcer på at udvikle en strategi, som aldrig kommer udover skrivebordet. Det er der heldigivs meget enkle og velafprøvede metoder, som kan afhjælpe. PDCA (Plan-do-check-act), som er kendt inden for certificerede ledelsessystemer, er én af dem. Metoden kan understøtte processen at gå fra strategi til handling, hvor alle dele af virksomheden involveres - ikke mindst ledelsen.

Med principper og eksempler fra de mest effektivt implementerede ledelsessystemer får du overblik over, hvordan du udfolder virksomhedens strategier, så de bliver enkle at gennemføre for alle i organisationen. På den måde forstår alle i organisationen retningen og kan dermed yde et bidrag og trække i samme retning.

Ønsker din virksomhed at arbejde seriøst og relevant med bæredygtighed skal fokus primært være på jeres udviklingsaktiviteter, indkøb hos leverandører og naturligvis, hvordan I fremstiller og transporterer varer og tjenesteydelser. Til det kræves stor viden om bæredygtige trends og viden om nye teknologier fra leverandører, brancher og ikke mindst kundernes fremtidige forventninger til jer – og om I strategisk tør udfordre jeres måder at arbejde på i dag. På konferencen vil dette indlæg give dig inspiration til, hvordan man kan arbejde med strategi og

reelle løbende forbedringer, men også hvordan man kan bygge ESG’ere og bæredygtighedspræstationer ind i sin kommunikation. Oplægsholderen Ole Overgaard, vil endvidere give dig indsigt i faldgruber, som I skal være opmærksomme på.

Bæredygtige forsyningskæder –hvordan kommer man fra snak til handling?

Det har Jan Stentoft, PhD og professor i Supply Chain Management på SDU i Kolding, konkrete bud på. Hans forskning er anvendelsesorienteret og sker i tæt sammenhæng med erhvervsvirksomheder med henblik på at udvikle metoder og fremgangsmåder, der kan styrke deres konkurrenceevne.

Det er svært at være faktaresistent over for de klimatiske ændringer, vi er vidner til. Det sætter fokus på vigtigheden af bæredygtige forsyningskæder. FN har udviklet og lanceret 17 overordnede verdensmål for at sikre bedre bæredygtighed, men implementering sker ikke i det ønskede tempo.

Derfor er et nyt EU-direktiv under implementering - et direktiv, der stiller krav til virksomheder om, at der skal rapporteres på bæredygtighedsaktiviteter i forsyningskæderne.

Det grundlæggende formål er at styrke virksomhedernes redegørelse af deres aftryk på samfundet, mennesker og miljøet. Men bæredygtighed kommer ikke af sig selv.

Det kræver topledelsens opmærksomhed og en tilgang, hvor

man bevæger sig væk fra at anse det som en byrde, men snarere som et middel til at skabe større konkurrencemæssige fordele. Dette oplæg sætter fokus på en tværorganisatorisk fremgangsmåde, der resulterer i konkret handling omkring at skabe bæredygtige forsyningskæder.

Med verdensmålene som ramme øger Alfix bæredygtighedsindsatsen

Alfix er en dansk familieejet virksomhed fra 1963, som producerer innovative byggematerialer til byggebranchen. De er kendt for deres kvalitetsprodukter, som startede i 1960’erne med udviklingen af en unik og patenteret fliseklæber, der gjorde et ”All fix” muligt i forhold til flisemontering. Alfix har en vision om at vinde og inspirere med mere bæredygtige systemer i nordisk byggeri. De har en ambition om at skabe vækst, arbejdspladser og mere grøn omstilling. Disse ambitioner kræver handling, som Alfix ikke er blege for at praktisere selv. Alfix er Verdensmålcertificeret og arbejder dedikeret og målrettet med at minimere deres miljøaftryk og sikre arbejdsmiljøvenlige produkter og løsninger til byggebranchen. Indkøb af bionaturgas, en 100% vedvarende og CO2-neutral energiforsyning fremstillet ved dansk vindkraft samt emballage af genbrugsplast er blandt andet tiltag, der gør Alfix til en virksomhed, der absolut opererer efter sloganet Ansvarlig styrke : ”Practice what you preach”. Anders Bertelsen Toft, Direktør/COO, tager dig med på Alfix’ inspirerende rejse fra ordentlighed, godt arbejdsmiljø, et socialt ansvar og miljøcertificerede produkter til at hæve barren og arbejde med verdensmålene som ramme for hele deres bæredygtighedsindsats.

Kommunikation af grøn markedsføring

– undgå Green Washing

Tillid er en flygtig størrelse. Relationen til markedet, kunderne og det omkringliggende samfund afhænger af måden, hvorpå bæredygtighed kommunikeres og markedsføres. Grundlæggende skal grøn markedsføring understøttes af den korrekte miljødokumentation, ellers kan det betragtes som vildledende. Forbrugerombudsmandens Quick Guide sætter rammerne for, hvad der kræves i forskellige typer markedsføring, f.eks. on-label claims, rapportering af målsætninger og meget andet. Det kommende EU-direktiv om ”Green Claims” bliver de fremtidige krav til grøn markedsføring.

På konferencen giver Charlotte Thy dig en nærmere introduktion til anti-greenwashing, de danske krav og en lille guide til, hvordan man kan arbejde med det samt nogle highlights og nedslag i det nye europæiske forslag.

14 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Tilmeld dig Bureau Veritas Bæredygtighedskonference den 8. juni 2023 Tilmeld dig på www.bureauveritas.dk/baeredygtighedskonference-2023 Charlotte Thy, Bureau Veritas Anders B. Toft, Direktør/CCO, Alfix A/S Jan Stentoft, PhD, professor i Supply Chain Management på SDU i Kolding Oplev 5 talere der bringer os fra snak til handling inden for bæredygtighed. +45 7731 1000

Mini MBA i Sustainability Management

Udviklet sammen med professor Steen Hildebrandt 6 undervisningsdage, næste uddannelsesstart d. 26. juni i Aarhus eller d. 22. juni i København arosbusinessacademy.dk/sustain

Bæredyg�ghedskommunika�on og brand management

Næste kursus d. 13.-14. + 27. september i Aarhus eller d. 6.-7. + 20. september i København arosbusinessacademy.dk/kom

Klimaregnskabet i praksis – få styr på jeres CO2-beregninger!

Næste kursus d. 6.-7. juni i Aarhus eller d. 12.-13. juni i København arosbusinessacademy.dk/klima

Bæredyg�g transforma�on i praksis

Næste kursus d. 12.-13. juni i Aarhus eller d. 31. maj - 1. juni i København arosbusinessacademy.dk/transformation

Livscyklusvurdering (LCA)

Næste kursus d. 8.-9. juni i Aarhus eller d. 14.-15. juni i København arosbusinessacademy.dk/cyklus

Diversitet, inklusion og ubevidst bias – fra buzzwords �l handling!

Næste kursus d. 12.-13. juni i Aarhus eller d. 24.-25. maj i København arosbusinessacademy.dk/diversitet

Skræddersyet bæredyg�ghedsuddannelse hos jer?

Lad os designe og a�olde et kursus eller en uddannelse i bæredyg�ghed målre�et jer arosbusinessacademy.dk/design

Og det er jo bare 6 af vores kurser og korte uddannelser! Se de to milliarder andre inden for ledelse, projektledelse, kommunika�on, facilitering og meget andet her: arosbusinessacademy.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.