ESG

Oktober 2023

ESG

BLIV KLAR TIL AT RAPPORTERE – RISMA HAR

LØSNINGEN TIL NYE EU-KRAV OM

IKKE-FINANSIEL RAPPORTERING Gitte Barsøe, Chief Services Officer, RISMA.

NY ESG-RAPPORTERING – FRA BELASTNING TIL

START PÅ DIT ESG-ARBEJDEHELLERE I DAG END I MORGEN

BLIV KLAR TIL AT RAPPORTERE – RISMA HAR

LØSNINGEN TIL NYE EU-KRAV OM

IKKE-FINANSIEL RAPPORTERING

Sammen med den bedste videnspartner på markedet er RISMA klar med en ny CSRD-løsning. En integreret platform giver ESG-professionelle og CFO’er en effektiv implementerings- og governanceramme for at forberede deres organisationer til nye CSRD-compliance krav

Af Søren Vejby

Den grønne omstilling sker ikke uden lovgivning. EU har valgt at skrue op for kravene til virksomhedernes rapportering angående dokumentation af deres bæredygtighed. Det såkaldte CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) træder i kraft for de store virksomheder allerede i 2024 med rapportering i 2025 og skal derfor implementeres senest i løbet af i år. Der er dog ingen grund til panik eller søvnløse nætter for de ESG-ansvarlige rundt om i landet. Også selv om den nye lovgivning om højnet ikke-finansiel rapportering er kompleks, og man derfor mangler både forståelse af omfanget og indsigt i de konkrete krav. Der er nemlig håndgribelig og udførlig hjælp at hente fra RISMA, der har skabt en SaaS-totalløsning i samarbejde med de bedste partnere på markedet. Løsningen er skalérbar og kan skræddersyes til den enkelte virksomhed.

For RISMA er den nye lovgivning faktisk kærkommen, netop fordi den er konkret. Det bliver nemlig først muligt at lave et framework omkring noget, når der kræves, at der måles og rapporteres. Så er der nemlig en ramme om – og det kan RISMA gøre til software.

Årelang erfaring med GRC-løsninger

RISMA er erfarne eksperter, når det gælder tilbagevendende kontroller, risk management, operationelle risici, enterprise risici, IT-sikkerhedsrisici. Med andre ord: GRC (Governance, Risk & Compliance).

”Vi er supergode til – og har masser af erfaring med – at understøtte governance,” siger Gitte Barsøe, Chief Services Officer, RISMA.

Gitte Barsøe og forklarer, at RISMA’s compliance framework understøtter en implementering i virksomhederne, som sikrer, at der skabes en struktur og en transparens. Og at dette også kan fordre en ændret kultur og adfærd, der gør, at de kommer i mål med deres initiativer.

”Giv mig en standard, giv mig en regulering, og for den sags

skyld et direktiv – og vi kan omsætte det til software,” siger Gitte Barsøe.

Vidensalliance sikrer det rigtige indhold

”Vi sikrer os, at vi har nogen i hånden, som ved lige præcis, hvad det enkelte område, vi arbejder indenfor, går ud på, hvordan standarder og reguleringer ser ud,” siger Gitte Barsøe.

RISMA’s løsninger er ikke blot software. Det er også en vidensbank skabt i samarbejde med partnere, som sikrer, at den enkelte kunde kommer hele vejen rundt i de forskellige compliance frameworks.

”Det er en unik kombination af software, der bliver ved med at udvikle sig, bliver ved med at blive smartere og kan understøtte flere og flere områder – og af viden leveret af vores partnere, der sikrer, at det, der leveres både er omsat og formidlet på en måde, så kunderne kan forstå det, men også, at det konstant bliver opdateret,” siger Gitte Barsøe.

RISMA afsøger altid markedet, når det drejer sig om et nyt område indenfor compliance og finder ud af, hvem den bedst mulige partner kunne være. Og går benhårdt efter dem.

Da vi arbejdede på at udvikle CSRD-løsningen, indgik vi et samarbejde med ESG Implementation. Selvom det er en nyopstartet rådgivningsvirksomhed, har de nogle af Danmarks mest erfarne ESG-profiler i deres partnerkreds.

De har bidraget til at udvikle en række ydelser som understøtter vores kunders arbejde med materiality assessment, gap-analyse og udarbejdelse af compliance roadmap. Senest har vi også indgået et nyt og spændende partnerskab med Basico. Basico har en fremragende track record inden for rådgivning af CFO'er, og dette partnerskab vil styrke vores evne til at betjene vores kunder endnu bedre.

En markedssvarende GRC-platform

Andreas Honoré, Business Development Manager hos RISMA sammenligner RISMAs platform med streamingstjenesten Netflix, fordi det er noget, som man kan forholde sig til, hvis man

ikke er helt hjemme i governance og compliance. ”Netflix er en platform med en masse indhold. De producerer det ikke alt sammen selv. Netflix sørger for, at der altid er noget lækkert nyt og opdateret indhold til kunderne og laver nye features, som de konstant bygger ind, så du får præsenteret det på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Og med alle de funktionaliteter, man forventer, der skal være i en markedssvarende løsning,” siger Andreas Honoré.

”På samme måde har RISMA ikke in house eksperter på alle mulige områder, men leverandører og partnere.”

Skræddersyet til den enkelte virksomheds behov Hvis vi bliver i Netflix-analogien, så præsenteres vi alle af forskellige film og serier, ja, selv af andre billeder tilknyttet de enkelte film og serier, end for eksempel vores partner, når vi tænder for streamingstjenesten. På samme måde sørger RISMA for, at platformen er skræddersyet den enkelte kunde.

”Vi har rigtig fin rollestyring på i RISMA-platformen, så du som slutbruger kun kan se det, du skal gøre,” siger Gitte Barsøe. ”Det er jo sjældent, at folk i dag ikke synes, de har nok at lave, så vi præsenterer dem kun for det, de absolut skal.”

Kunden kan så efterhånden vokse ind i platformen efter behov. Og der er mulighed for at få tilført viden undervejs.

”Når kunden ønsker at oversætte alle de her standarder og compliance-krav til hverdagen i den enkelte virksomhed eller organisation, så er der viden til rådighed fra vores netværk.” siger Andreas Honoré.

”Det, vi er eksperter i, er udrulningen af denne software. Om det er til dele af virksomheden, til hele virksomheden, til 10, 20 mennesker eller til 100 eller 1000 mennesker eller flere, så er det vores erfaring, vores kompetence,” siger Gitte Barsøe. ”Vi har mappet det hele ud, vi viser dig vejen, og du får løbende en status på, hvad resultatet er lige nu. Og det giver også en indsigt i, hvilke afdelinger, der sidder med hvad, og hvem man skal gå til for at få løst konkrete problemstillinger for at komme videre.”

Gør det komplekse enkelt

”Vores fineste opgave er at nedbryde noget, som i udgangspunktet er enormt komplekst ned i konkrete og forståelige bidder,” siger Andreas Honoré og får bekræftende blikke fra kollegaen Gitte Barsøe.

”Det, der gør sig gældende for den implementeringsmodel, vi har for alle vores løsninger, er, at den er brudt ned i steps. Som så igen er brudt ned i steps, så du ved hvilken vej, hvilken vej, du skal gå igennem det her vildnis af reguleringer og standarder,” siger Gitte Barsøe.

Det er, med andre ord, first things first. Derefter får RISMA

FAKTA

IMPLEMENTERING AF NYT

EU-DIREKTIV

EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) forpligter en række virksomheder til at indsamle og rapportere på de såkaldte ESGdata (Environmental, Social og Governance) for derved at opnå mere gennemsigtighed bl.a. omkring bæredygtighed i alle dets former.

Anvendelsen af forordningen vil ske i tre faser:

• 1. januar 2024 for virksomheder, der allerede er omfattet af direktivet om ikkefinansielle oplysninger

• 1. januar 2025 for store virksomheder, der i øjeblikket ikke er omfattet af direktivet om ikkefinansielle oplysninger

• 1. januar 2026 for børsnoterede SMV’er samt for små og ikkekomplekse kreditinstitutter og captive-forsikringsselskaber.

Kilde: plesner.com/europa.eu

langsomt den enkelte virksomhed bygget op, så man løfter sig fra status quo og op til det niveau, man ønsker at være på.

”Det er en lang rejse, man bevæger sig ud på, når man bevæger sig ind i skoven,” siger Andreas Honoré, men han forsikrer om, at RISMA har tegnet et kort, så man som ESG-ansvarlig ved, hvor man er, hvor man er på vej hen, og hvordan man når destinationen.

Gør 1100 tætskrevne sider til konkret roadmap I mange virksomheder har ansvaret for ESG måske været allokeret en deltidsstilling, og den ’halve’ person står nu med den

RISMAs løsning hjælper dig med at reducere kompleksiteten af CSRD-direktivet og etablerer din baseline for rapportering. Vi gør det gennem fem simple implementeringstrin.

vigtigste opgave i virksomheden i ti år, forklarer Andreas Honoré, der godt kan forstå, hvis nogle rundt omkring i landet for ondt i maven ved tanken. Men vejen kan altså godt gøres overskuelig med hjælp fra RISMA.

”Man kan vælge selv at granske de 12 ESRS standarder på 1100 sider med appendiks, som forelægger på området – som vores videnspartner og jeg har nærlæst de sidste seks måneder – eller man kan eksempelvis bruge vores løsning, hvor man får analyse, overblik, roadmap og en skabt en action plan,” afslutter han.

FAKTA

Handlingsplaner

Vi har gennemarbejdet direktivet så det er kortlagt og nemt at overskue.

Du etablerer en kvalitativ og kvantitativ baseline for alle oplysningskrav og kortlægger eksisterende data.

Gaps’ene bliver identificeret og kategoriseret. Du dokumenterer og kvalificerer din analyse.

Du opsætter handlingsplaner baseret på rapporteringskravene, uddelegerer ansvar og engagerer interessenter i organisationen.

Du opsætter kontroller for at sikre tilbagevendende governance og den løbende compliance med direktivet.

RISMA er etableret i 2014 og er en førende SaaS-virksomhed, der hjælper organisationer med at strukturere, håndtere og dokumentere deres indsats på tværs af de forretningskritiske områder indenfor governance, risikostyring og compliance (GRC). Området er ret komplekst og videnstungt at arbejde med, og RISMA har derfor samlet alt i én fleksibel og skalerbar platform, for at gøre det lettere for vores kunder at strukturere, håndtere og dokumentere deres indsat og aktiviteter på tværs af organisationer.

Læs mere på www.rismasystems.com/csrd

NY ESG-RAPPORTERING – FRA BELASTNING TIL KONKURRENCEFORDEL

Som surfer ved man, hvor vigtigt det er at placere sig rigtigt i forhold til bølgen, hvis man vil have fordel af dens fremdrift, fremfor at blive kørt rundt inde i dens midte. Lige nu bliver danske virksomheder ramt af en enorm bølge af EU-lovkrav på bæredygtighedsområdet, men hvis virksomhederne formår at placere sig det rigtige sted, kan de udnytte bølgen til at udvikle og fremtidssikre deres virksomhed.

EU’s nye krav til bæredygtighedsrapportering

– Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD – træder i kraft fra 1. januar næste år. Loven vil i første omgang kun omfatte de største virksomheder. Snart kommer der også krav til lovpligtig due diligence, ligesom der er andet bæredygtighedslovgivning på produktniveau, som alle virksomheder skal forholde sig til.

Det kan alt sammen virke overvældende. Mange virksomheder har derfor arbejdet hårdt på at forstå og forberede sig på de kommende krav. Det er besværligt, men vi får til gengæld med CSRD en fælles standard for bæredygtighedsrapportering i EU. Og det er godt. Det er særligt godt for danske virksomheder, som er foran mange konkurrenter på bæredygtighedsområdet. Med fælles regler i EU kan danske virksomheder veksle dette forspring til forretningsmuligheder.

Danske virksomheder er førende inden for en række sektorer, der bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling – det gælder blandt andet sundhed, grøn energi og energieffektivisering og bæredygtigt byggeri og byudvikling.

Hvad med SMV’erne?

De store virksomheder har efterhånden et godt overblik over, hvad de skal rapportere og hvordan. Men de nye krav giver stadig anledning til en del arbejde med organisering, og hvordan man får samlet og kommunikeret store mængder af data på en værdiskabende måde.

Billedet ser anderledes ud hos de mindre og mellemstore virksomheder. De har ofte få eller slet ingen medarbejdere til at arbejde med ESG. Selv om SMV’erne ikke bliver direkte omfattet af lovgivningen, så bliver mange allerede nu mødt med krav fra deres kunder om at kunne levere tal og oplysninger, som de større virksomheder skal inkludere i deres bæredygtighedsrapportering.

Et godt eksempel er Schoeller Plast – en vestsjællandske virksomhed med 56 ansatte. Som medlem af Global Compact har virksomheden allerede i flere år udgivet en rapport om sin indsats for at arbejde med CSR og bæredygtighed og senest også med ESG-tal. Det har givet Schoeller Plast en platform til at kommunikere og dokumentere deres initiativer på bæredygtighed. For et par år siden ansatte de en person dedikeret til opgaven, som griber agendaen og systematisere arbejdet. Det gør

dem i stand til at vise deres større kunder, at de tager ansvar og ikke bliver ”kørt over”.

For SMV´erne bliver det en ”license to operate”, at de kan levere gode svar på forespørgsler fra deres kunder. Og arbejdet med bæredygtighed og ESG bliver tilmed i stigende grad afgørende når de skal skaffe finansiering. Banker og investorer har stigende fokus på bæredygtige investeringer.

I DI har vi valgt at investere mange ressourcer i at hjælpe vores medlemmer – store såvel som SMV’er – til at imødekomme kravene og forhåbentlig få en konkurrencemæssig ESG-fordel.

Konkurrencefordel for danske virksomheder

Der findes lige nu et mulighedsvindue for danske virksomheder for at drage en konkurrencemæssig fordel af de nye krav. Hvis din virksomhed for eksempel kan dokumentere jeres CO2-udledninger, så står I bedre over for en kunde end jeres konkur-

rent, som ikke kan levere disse tal – særligt hvis I samtidig kan hjælpe jeres kunde med at reducere deres samlede udledninger. Bæredygtighed og evnen til at kunne dokumentere målsætninger og resultater bliver altså i stigende grad en konkurrenceparameter. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder udnytter dette mulighedsvindue til at positionere sig stærkt.Det nytter ikke at vente og håbe på, at lov-bølgen ruller forbi din virksomhed. Det handler om at tage de første skridt og ikke være bange for at træde lidt forkert i starten. De mange krav har til formål at skabe konkrete bæredygtige forandringer i virksomheder og samfund. Virksomheder bør derfor ikke se på kravene som ”noget compliance, der blot skal overstås”. Betragt det mere som en anledning til gennemgå din forretning og vurder, om den er klar til fremtiden, hvor bæredygtighed ikke længere er et ”nice to have”, men en afgørende strategisk del af at kunne drive en sund og fremtidssikret virksomhed.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Emma Nordahl Jepsen, Emma@partnermedier.dk

Journalister Pia Bundgaard Hansen, Søren Vejby

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto Lars Sandahl Sørensen, Dansk industri

Udgiver:

Distribueret i samarbejde med Berlingske

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration.

God læselyst!

Af Lars Sandahl Sørensen, Dansk industri

ESG-kravene skaber en fælles referenceramme for virksomhederne, hvor det bliver muligt at kvantificere og rapportere på bæredygtighed. Kravene træder i kraft i januar 2024, og derfor er det helt centralt, at virksomhederne får lagt en plan og får startet deres ESG-arbejde – hellere i dag end i morgen

Morten Virenfeldt Nielsen, partner i konsulenthuset Basico

START PÅ DIT ESG-ARBEJDEHELLERE I DAG END I MORGEN

I 2024 møder de danske virksomheder en ny virkelighed, når de lovpligtige ESG-krav træder i kraft. Erhvervslivet står derfor over for opgaven med at forstå og inkorporere ESG for at have relevans og tiltrække medarbejdere, kunder og investorer. Fra konsulenthuset Basico er budskabet klart: Det er helt centralt, at virksomhederne lægger en plan og begynder ESG-arbejdet nu, så de kan få defineret rapporteringsomfanget og forankret det både operationelt og strategisk.

Af Pia Bundgaard Hansen

Erhvervslivet har i mange år arbejdet med CSR for at styrke den grønne profil og bæredygtigheden.

Fra januar 2024 træder de nye lovpligtige krav fra EU’s side i form af CSRD-direktivet i kraft, der skitserer, hvordan du rapporterer på bæredygtighed som virksomhed. CSRD-direktivet tilføjer derfor flere lag til måden, erhvervslivet tænker bæredygtighed på.

Få hul på dobbelt væsentlighedsanalysen

”ESG-kravene skaber en fælles referenceramme for virksomhederne, hvor det bliver muligt at kvantificere og rapportere på bæredygtighed. Kravene træder i kraft i januar 2024, og derfor er det helt centralt, at virksomhederne får lagt en plan og får startet deres ESG-arbejde – hellere i dag end i morgen. Det betyder helt konkret, at de skal i gang med en dobbelt væsentlighedsanalyse, så de bliver bekendt med deres rapporteringsomfang, og forankringen af de yderligere rapporteringskrav kan ske operationelt,” forklarer Morten Virenfeldt Nielsen, partner i konsulenthuset Basico, som er specialiseret i services, der understøtter CFO’ens arbejde.

Morten Virenfeldt Nielsen uddyber: "Vi oplever, at omfanget af dobbelt væsentlighedsanalysen overrasker mange virksomheder. Det er en analyseopgave, der kræver bred involvering af stakeholders på tværs af forretningen og stiller store krav til dokumentation, hvilket gør, at processen kan strække sig over flere måneder. Så hvis ikke du allerede er i gang med EGS-arbejdet – så begynder du at få travlt. Virksomhederne gør derfor sig selv en tjeneste ved allerede nu at tænke ESG ind i næste års plan og budgetter for ikke at stå med aben i

udgangen af 2024. Og i den forbindelse gøre sig klart hvad ESG kræver, hvem der skal drive processen, og hvordan ESG skal forankres.”

Kom godt fra start

Tal fra en endnu ikke udgivet analyse af Basico viser, at omkring 40% af de hundrede største danske virksomheder har inkorporeret ESG i deres årsrapporter. For langt de fleste skal arbejdet først til at begynde.

”Vi går struktureret til værks og hjælper virksomhederne med at gennemgå CSRD- og ESRS-standarder, hvor vi metodisk gennemgår alle ESRS-standarder og underemner i henhold til dobbeltvæsentlighed, så de bliver skarpe på, hvad ESG betyder for dem. Det vil sige, at vi hjælper med at svare på, hvilke data og argumentationer der skal på plads, samt kortlægger de rapporteringspunkter, som slutteligt er relevante for den enkelte virksomhed,” fortæller Morten Virenfeldt Nielsen.

ESG som drivkraft til vækst ESG-strategien får stor strategisk betydning for virksomhederne, og de ESG-parate virksomheder kan udnytte potentialet i markedet.

”I dag står forholdet mellem omkostninger til nedbringelse af fx CO2-udledning og den kommercielle fordel ikke klart for mange virksomheder. Der er endnu ikke en entydig forståelse for tallenes størrelse; dvs. hvorvidt et aftryk på 25.000 eller 45.000 ton CO2 er godt eller skidt, og hvordan det er korreleret med fx omsætning. Men når virksomhederne får etableret en sammenhæng mellem finansiel rapportering og bæredygtighed, og medarbejderne taler samme sprog, så begynder ESG-rapporte-

ringen for alvor at gøre en forskel,” forklarer Morten Virenfeldt Nielsen og afrunder:

"Vi kommer til et tidspunkt, hvor en CFO skal vurdere, hvorvidt det giver mest værdi at investere i aktiviteter, der fx direkte løfter toplinjen eller reducerer fx virksomhedens CO2-aftryk, da begge dele kan have påvirkning på værdiansættelsen i markedet m.v.”

FAKTA

Basico er et konsulenthus, hvis vision er at gøre supportfunktionerne i din virksomhed til succes. For dem er supportfunktionernes rolle nemlig langt vigtigere og rækker langt ud over blot support. Derfor vil de inspirere til forandring og udvikling, udfordre og skabe perspektiv.

Så er du på udkig efter rådgivning, interimsløsninger og projektassistance inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services og People & Payroll Services, så lander du det rette sted her: www.basico.dk

AMBITIØS STRATEGI SKAL FØLGES OP MED KONKRETE TILTAG

Klima og miljø har aldrig været højere på agendaen end i dag. Som markedsleder ser Elgiganten det som en del af ansvaret at gå forrest, når det kommer til at finde måder at reducere, genbruge, genanvende og reparere – til gavn for pengepung og planet. Derfor har Elgiganten arbejdet med bæredygtighed i over 10 år og vi har høje ambitioner og klare mål. I 2028 skal 10% af koncernens omsætning således genereres fra salg af brugte produkter og cirkulære services som reparation, trade-in, genbrug og genanvendelse samt forventning om at være klimaneutral i 2040. Både i forhold til egen forretning og i leverandørkæden.

Det er dog ikke nok at være ambitiøs, der er også nødt til at være handling bag ordene fortæller

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten: ”Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er det vigtigt, at vores strategi ikke forbliver på tegnebrættet. Der skal handling bag ordene. Og den skal ud at leve blandt medarbejdere og i samspil med vores leverandører og kunder.”

125 bæredygtighedsambassadører hjælper Elgigantens kunder med at træffe mere oplyste valg

Et af Elgigantens tiltag, et særligt udvalgt og uddannet ambassadørkorps, har for andet år i træk til formål at klæde kunder på, når elektronikken skal købes, udskiftes, repareres eller skrottes. Ambassadørkorpset består af mere end 125 medarbejdere som bidrager med at håndtere kundernes stigende interesse for bæredygtighed, identificerer forbedringspunkter rundt om i Elgigantens 45 varehuse og hjælper kunderne med at træffe mere oplyste valg.

Peder Stedal ser stor værdi i, at virksomheder uddanner bæredygtighedsambassadører med særligt ansvar for at rådgive kunder om ’grønnere’ valg: "Vi har fået nogle vigtige sparringspartnere med oprettelsen af vores ambassadørkorps. Det opdagede vi allerede sidste år, hvor vi søsatte initiativet med de første 80 udvalgte medarbejdere. Vores ambassadører er vores forlængede antenner, som gør det muligt at indhente vigtig viden om, hvad vores kunder har brug for hjælp til for

Gennem salg af brugt elektronik, giver vi produkter nyt liv og sætter strøm til vores strategi. Begge dele kommer både kunder, miljø og os til gode. Det er cirkulær økonomi i praksis.

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten

at kunne træffe grønnere elektronikvalg. Det gør os samtidig i stand til at handle hurtigt og skræddersy vores rådgivning ud fra vores kunders ønsker og behov. Samtidig holder vores ambassadører os på tæerne ved at stille krav til løbende udvikling på området og hjælper os med at identificere lokale forbedringsmuligheder rundt om i vores varehuse."

Videndeling på tværs af brancher skal fremskynde den grønne omstilling

Det gavner ingen at sidde alene med løsninger, der kommer miljø og klima til gode. Det handler tværtimod om at dele erfaringer og at lære af hinanden, mener Peder Stedal. Derfor deltager Elgiganten i paneldebatter, konferencer og events, hvor bæredygtighed er på agendaen for at dele ud af egne erfaringer og vende retur med ny inspiration. I april 2023 deltog Elgiganten på LOOP-messen i København. Et 2-dages event der samler brancher, politikere og virksomheder på tværs for at videndele, sparre og hjælpe hinanden på vej mod grønne løsninger. ”Det var tydeligt at mærke interessen for os fra både deltagere og besøgende. Det betød travlhed på standen begge dage. Samtidig kom vi hjem med masser af inspiration og ideer at arbejde videre med, fortæller Peder Stedal om eventet.”

97% elektronik genanvendes med Elgigantens secure collect containere Der var meget opmærksomhed om Elgigantens stand i løbet af forårets LOOP-messe. Især én ting fik de besøgende til at stille en masse spørgsmål: Elgigantens secure collect containere, som er opstillet i alle 45 varehuse landet over. Formålet med containerne er, at kunder nemt og enkelt indleverer udtjente laptops, smartphones og tablets. Produkterne nulstilles herefter og skilles så ad ned til metaller og mineraler, der gør det muligt at genanvende 97% af elektronikken.

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten

ELGIGANTEN VIL VINDE MARKEDET FOR SALG AF BRUGTE TELEFONER I NORDEN

I en undersøgelse fra Deloitte siger 14%, at de køber deres nye telefon - brugt. Markedet forventes at fordobles inden 2028 ifølge tal fra Statista. For at imødekomme efterspørgslen har Elgiganten derfor lanceret salg af brugte smartphones i alle nordiske markeder – og planer for tablets og computere ligger også klar. Fordelene ved at købe brugt i Elgiganten er åbenlyse, mener Peder Stedal: ”En brugt smartphone koster fortsat mange penge, og handler man med en privatperson har man ingen garanti for, hvad man køber. Alligevel er vi overbevist om, at en af de sikre veje til grøn omstilling er at få flere til at købe brugt. Som markedsleder ønsker vi derfor at lægge et ekstra sikkerhedsnet ud under dem, der endnu er tilbageholdende med at købe brugt. Alle vores telefoner er derfor tømt og nulstillet, repareret, kvalitetstjekket og fås med to års garanti. Det er altså lige så enkelt at købe nyt som brugt i Elgiganten, hvilket vi håber vil gøre, at brugthandel gennem os vil føles let og trygt.” Som markedsleder har Elgiganten et stort ansvar og der arbejdes hver dag for at gøre det lettere for kunder at træffe mere bæredygtige valg ved at fremme produkter med lang levetid, og at tilbyde services indenfor reparation, genbrug og genanvendelse. Men skal alt i fremtiden være bæredygtigt, er man som virksomhed også nødt til at kunne tjene penge på det: ”Gennem salg af brugt elektronik, giver vi produkter nyt liv og sætter strøm til vores strategi. Begge dele kommer både kunder, miljø og os til gode. Det er cirkulær økonomi i praksis,” fortæller Peder Stedal.

FAKTA 2023 MILEPÆLE

Kåret som Årets Grønne Butik af PriceRunner

• Årlig indsamling af 30.000 tons elektronikaffald til genbrug og genanvendelse, hvilket gør Elgiganten-koncernen til den førende i Norden indenfor indsamling, sortering og genanvendelse af elektronikskrot

• Knap 120.000 produkter får hvert år nyt liv gennem Elgiganten Outlet, hvor udstillingsmodeller og returprodukter tjekkes og nulstilles og videresælges i Elgigantens 45 varehuse

• Der bruger 30% mindre strøm i Elgigantens varehuse end for 10 år siden. Og det til trods for løbende åbning af yderligere varehuse

Læs mere på www.elgiganten.dk/baeredygtighed

CSRD –OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler om rapportering om bæredygtighed (CSRD – Corporate Reporting Sustainability Directive), og hvornår skal man begynde at afrapportere? Hvad skal man rapportere om, og skal man bruge en revisor?

Alt det og meget mere kan du få svar i denne FAQ, hvor vi stiller skarpt på CSRD, og ikke mindst på, hvad det betyder for dig og din virksomhed.

Har du spørgsmål, så læs med her.

Af Dansk Erhverv

1. Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler og hvornår træder de i kraft?

De nye CSRD-krav er gældende for regnskabsår, som begynder:

• 1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte.

• 1. januar 2025 for børsnoterede (regnskabsklasse D) og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte.

• 1. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte.

Virksomheder skal præsentere bæredygtighedsoplysningerne i den årsrapport, som udkommer året efter ikrafttrædelsesåret. Dvs. de nye krav træder i kraft for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte 1. januar 2024, og virksomhederne skal rapportere om de nye oplysninger i årsrapporten i 2025.

2. Hvilke regler gælder for dattervirksomheder eller store grupper?

Dattervirksomheder er undtaget de nye CSRD-krav, hvis modervirksomheden udarbejder en samlet bæredygtighedsrapport, som stemmer overens med CSRD-kravene. Der er også en række andre undtagelser fx for en række af PIE-virksomheder (virksomheder af interesse for offentligheden).

Dattervirksomheder, som er undtaget fra CSRD, skal dog inkludere følgende i ledelsesberetningen:

• Henvise til modervirksomhedens bæredygtighedsrapport

• Linke til modervirksomhedens samlede ledelsesberetning

• Fremgå at dattervirksomheden er undtaget CSRD

3. Hvad er omfanget af rapporteringskravene?

CSRD erstatter direktivet om ikke-finansiel rapportering (Non-Financial Reporting Directive - NFRD) fra 2014. NFRD er i Danmark implementeret i årsregnskabslovens 99 a og 107 d. CSRD lægger sig op ad de tre dimensioner i ESG, nemlig miljø/ klima, sociale forhold (fx menneskerettigheder) og governance. Virksomheder, som er omfattet af de nye rapporteringskrav,

skal fremlægge bæredygtighedsoplysninger, så de, der læser regnskabet, kan danne sig en forståelse af og få overblik over virksomhedens påvirkning af klima, miljø, menneskerettigheder mm., og hvordan de påvirker virksomhedens arbejde.

Den fremlagte oplysninger skal bl.a. indeholde:

• Virksomhedens mål samt stadie i processen

• En beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi herunder: Modstandsdygtighed mod risici i relation til bæredygtighedsspørgsmål

Planer for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader i overensstemmelse med Paris-aftalen.

• Bæredygtighedspolitikker

• En beskrivelse af administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål

• Information om forretningsdrift og værdikæde

• Virksomhedens negative bæredygtighedspåvirkning

Herunder hvordan der arbejdes på at forebygge, afbøde og afhjælpe denne.

• Due diligence-processer

• Væsentligste risici for virksomheden i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål herunder:

Virksomhedens væsentligste afhængighed af sådanne forhold, samt hvordan der arbejdes med disse risici Der bliver udviklet særskilte standarder for børsnoterede SMV’er. De er endnu ikke offentliggjort.

4. Hvor skal virksomheder afrapportere?

Bæredygtighedsrapporteringen skal være inkluderet i virksomhedens ledelsesberetning. Der skal være overensstemmelse mellem det finansielle regnskabsår og regnskabsåret for bæredygtighed.

5. Hvilke rapporteringsstandarder forventes det, at virksomheder bruger?

Virksomheder skal rapportere i overensstemmelse med de nye bæredygtighedsrapporterings-standarder (ESRS), som

EU-kommissionens har vedtaget. Den engelske udgave blev vedtaget den 31. juli 2023, og det er forventningen, at den danske udgave bliver offentliggjort i løbet af efteråret 2023.

6. Hvornår forventes rapporteringstandarderne at blive vedtaget?

Bæredygtighedsstandarderne (ESRS) fremgår af forordninger, der bliver vedtaget af EU-kommissionen. Tidsplanen er følgende:

• Efterår 2023

Den danske udgave af de tværgående og generelle bæredygtighedsstandarder.

• I løbet af 2024

Sektorspecifikke bæredygtighedsstandarder

Standarder for SMV’er

Det er planen, at EU-kommissionen fremover revurderer bæredygtighedsstandarderne hvert tredje år mhp. at tage seneste udvikling på bæredygtighedsområdet i betragtning, samt udvikling inden for internationale bæredygtighedsstandarder.

7. Er det obligatorisk at bruge en revisor?

Det gælder for virksomheder, der er omfattet af CSRD, at der bliver krav om uafhængig tredjepartskontrol dvs. at en statsautoriseret revisor skal kontrollere og revidere virksomhedens bæredygtighedsregnskab.

8. Hvilke krav gælder for revisionspåtegningen?

Revisionspåtegningen af bæredygtighedsrapporten skal være udarbejdet i overensstemmelse med kravene til revisionsstandarder og revision af bæredygtighedsrapportering.

Der er forventningen, at revisor skal afgive erklæring med begrænset sikkerhed. De endelige krav bliver først fastsat i forbindelse med implementeringen af CSRD i dansk lovgivning.

Det sker i forslag til ændring af årsregnskabsloven, som ifølge regeringens lovprogram bliver fremsat i Folketinget til februar 2024.

CSR, ESG ELLER CSRD: HVAD BETYDER FORKORTELSERNE?

Virksomheder arbejder med CSR. Nogle gange kalder man det ESG. For tiden prøver man at danne sige et overblik over ESRS, som virksomheder skal bruge til rapportering jf. CSRD. Der er også nogen, der taler om CS3D, som er inspireret af UNGP. Hvis du også har vanskeligt ved at finde rundt i de mange forkortelser, som præger arbejdet med bæredygtighed i disse år, så læs med her.

I takt med at bæredygtighedsdagsordenen udvikles og rapporteringskravene skærpes, bliver flere og flere initiativer sat i søen og mere regulering tegnet op. Der findes nu masser af direktiver, forordninger, retningslinjer og standarder med tilhørende kringlede navne. Resultatet er et hav af forkortelser, men hvad betyder de?

Her vil vi forsøge at gennemgå en række af de forkortelser, man oftest støder på og giver en kort beskrivelse af, hvad det dækker over.

CSR Corporate Social Responsibility

Virksomheders arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar (øget tendens til at ”ESG” bruges som synonym for ”CSR”)

CSDDD/ Corporate Sustainability Due Diligence Directive

CS3D Forslag til EU-direktiv, som introducerer forslag til lovpligtig due diligence på miljø- menneskerettighedsområdet

CSRD Corporate Sustainability Reporting Directive

Det nye direktiv om bæredygtighedsrapportering

EFRAG European Financial Reporting Advisory Group

EFRAG er en privat organisation, der yder teknisk rådgivning til EU-Kommissionen om rapporteringsstandarder

ESG Environment, Social, Governance

E = Klima/miljø S = Sociale forhold og G = Selskabsledelse.

ESG-data er ikke-finansielle data om bæredygtighed, som ofte bliver anvendt af investorer og generelt i den finansielle sektor som synonym med CSR

ESRS European Sustainability Reporting Standards

Sæt af standarder vedrørende miljø og sociale forhold samt selskabsledelse, som virksomheder skal rapportere om jf.

CSRD – det nye direktiv om bæredygtighedsrapportering

GRI Global Reporting Initiative

FN-initiativ og en anerkendt international ramme for rapportering om bæredygtighed

ISSB International Sustainability Standards Board

Udarbejder globale standarder for bæredygtighedsrapportering

MiFID Markets in Financial Instruments Directive

Direktiv om markeder for finansielle instrumenter og omfatter krav til handel med finansielle instrumenter i EU

MNE OECD Guidelines for Multinational Enterprises

Guidelines OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er anbefalinger fra regeringer til virksomheder om ansvarlig virksomhedsadfærd

NFRD Non-Financial Reporting Directive

Det gældende (og snart forhenværende) direktiv om bæredygtighedsrapportering

OECD RBC Organisation for Economic Co-operation and Development’s

Responsible Business Conduct

I OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder defineres bl.a. Responsible Business Conduct – ansvarlig virksomhedsadfærd

SBTi Science Based Targets initiative

Non-profit initiativ som skal sikre at virksomheders klimamål stemmer overens med indfrielsen af målsætningerne i Paris-aftalen

SFDR Sustainable Finance Disclosure Regulation/

Disclosure-forordningen

EU-regler om finansielle rådgiveres oplysningsforpligtelser om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) i investerings- og rådgivningsprocesser.

(Ingen Taksonomi-forordningen

forkortelse) Teknisk klassificeringssystem, der definerer hvilke af en virksomheds økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige

UNGC United Nations Global Compact Frivilligt initiativ for virksomheder, der opstiller ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar

UNGP United Nations Guiding Principles on Business and Human Rights

FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv og er FNs forventninger til stater og virksomheder om arbejdet med menneskerettigheder

STATUS FOR CSRD OG HVAD MED DE NYE BÆREDYGTIGHEDSSTANDARDER?

CSRD træder i kraft lige om lidt for de allerstørste virksomheder, men hvornår kommer de standarder, som man skal rapportere efter? De bliver også kaldt ESRS og findes nu i udkast på dansk.

EU-Kommissionen vedtog i slutningen af sommerferien de nye standarder, som virksomheder skal bruge, når man skal rapportere efter de nye EU-regler om bæredygtighedsrapportering (CSRD).

Nu er udkast til den danske oversættelse af standarderne offentliggjort – og det er ca. 300 sider, som man kan finde på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Det er de generelle krav – dvs. uanset sektor og branche. De sektorspecifikke bæredygtighedsstandarder er endnu ikke klar – og vi ser formentlig de første en gang til næste år. Udkastet til den danske oversættelse lader dog en del tilbage at ønske. Mængden af fejl i den danske sprogversion er omfattende. Dansk Erhverv har sammen med FSR – danske revisorer, DI, Forsikring og Pension og Finans Danmark valgte i august at rejse bekymringerne for Erhvervsministeriet.

Kommissionen igangsatte for længe siden et arbejde i EFRAG om udkast til europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS). Det er dem, der bliver henvist til i CSRD - direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering.

EFRAG er en privat organisation, som gennem flere år har rådgivet Kommissionen om godkendelse af regnskabsstandarder til brug i EU.

Hvad er de europæiske bæredygtighedsstandarder?

Bæredygtighedsstandarderne (ESRS’erne) indeholder 12 ”bokse”, som indeholder en række oplysningskrav og datapunkter, som virksomhederne skal bruge til at rapportere efter.

De 12 standarder er sektoragnostiske, dvs. gældende for virksomheder på tværs af alle brancher. Der vil efterfølgende komme yderligere delegerede retsakter, der fastsætter sektorspecifikke standarder, standarder for børsnoterede SMV’er og frivillige standarder for SMV’er.

Oversigt over de nye bæredygtighedsstandarder er:

Bilag I omfatter

Tværgående standarder

• ESRS 1 Generelle krav

• ESRS 2 Generelle oplysninger

Standarder for miljø

• ESRS E1 Klimaændringer

• ESRS E2 Forurening

• ESRS E3 Vand- og havressourcer

• ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer

• ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi

Standarder for sociale forhold

• ESRS S1 Egen arbejdsstyrke

• ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden

• ESRS S3 Berørte samfund

• ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere

Standarder for ledelsesmæssige forhold

• ESRS G1 Virksomhedernes adfærd Bilag II er en liste over forkortelser og ordliste med de definitioner, som man skal anvende, når man skal rapportere om bæredygtighed.

Lige nu drøfter de danske erhvervsorganisationer oversættelsens kvalitet med Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet. Der er ingen tvivl om, at EU-kommissionens oversættere har haft travlt, da de oversatte de mange sider fra engelsk til dansk. Der er i forvejen tale om et nyt, meget omfattende og komplekst regelsæt – også i den engelske udgave.

Det er afgørende for en fornuftig implementering, at der bliver tilvejebragt nødvendig vejledning målrettet virksomhederne, der skal i gang med arbejdet med de nye regler. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle ESRS’erne, som den enkelte virksomhed skal arbejde med fra dag 1. Alle virksomheder skal dog levere en række generelle oplysninger, som er beskrevet i ESRS 2 Generelle oplysninger.

Det afhænger af det såkaldte ”dobbelte væsentlighedsprincip”, hvilket eller hvilke ESRS’ere man skal begynde at arbejde med. Hovedprincippet er, at virksomheder skal rapportere om det væsentligste og det vigtigste først. Det er beskrevet i den standard, der hedder ESRS 1 Generelle krav, hvor man i kapitel 3 kan læse mere.

Og hvis man synes det lyder svært, så er det fordi det er svært. Der er i den grad tale om nye regler, hvor man fortsat savner vejledning, tjek på definitioner og begreber, fortolkninger og i det hele svar på en masse spørgsmål. Det er et arbejde, som vi i Dansk Erhverv følger tæt og allerede bidrager til.

BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING BLIVER ET KRAV TIL ERHVERVSLIVET

Fra 2024 bliver det lovpligtigt for større virksomheder at rapportere om tre dimensioner af bæredygtighed; miljø, det sociale område herunder menneskerettigheder samt ansvarlig selskabsledelse (ESG). De nye regler, der i første omgang rammer større virksomheder, sender ringe i vandet gennem hele erhvervslivet, der skal have fokus på, at ESG bliver den nye ABC. Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet, giver sit bud på, hvad virksomhederne skal være opmærksomme på.

Af Pia Bundgaard Hansen

EU sætter med det nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der træder i kraft fra 1. januar 2024, høje standarder for erhvervslivets sociale og miljømæssige ansvarlighed. Virksomhederne skal være frontløbere ikke blot for den miljømæssige bæredygtighed, som vi kender den, men også for en social grøn bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsledelse. Ønsket er større gennemsigtighed, hvilket betyder, at samfundet og forbrugerne med afrapporteringen nu får indblik i, hvordan virksomheders aktiviteter tager hensyn til klima og miljø, arbejdstagerrettigheder og social ansvarlighed i hele forsyningskæden, menneskerettigheder og ansvarlig virksomhedsledelse.

”CSRD er en vigtig brik, fordi direktivet kommer til at skabe mere gennemsigtighed og er første skridt til at holde virksomheder ansvarlige. Dog havde vi gerne set, at der havde været mere fokus på virksomheder, der arbejder i kakaoindustrien og i tekstilbranchen, fordi de brancher er kendt for at have store udfordringer med bæredygtighed,” siger Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet, og hun uddyber:

”Direktivet erstatter det tidligere direktiv om ikkefinansiel rapportering fra 2014 og forbedrer reglerne på flere områder. Før var det kun virksomheder med mere end 500 ansatte, der skulle afrapportere. Det nye direktiv betyder, at virksomheder med mere end 250 ansatte, nu er omfattet. Desuden er kravene til

CSRD er en vigtig brik, fordi direktivet kommer til at skabe mere gennemsigtighed og er første skridt til at holde virksomheder ansvarlige.

Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet

afrapportering blevet skærpet, før var indberetningen om klima og miljø af meget svingende kvalitet. Så det er på høje tid at få ryddet op.”

Dansk erhvervsliv skal ændre kurs

Med CSRD ønsker EU, at erhvervslivet får en mere ansvarlig tilgang til ressourcer (arealanvendelse, vand, råstoffer, muldjord etc.), belaster klimaet mindre, forurener mindre, begrænser ødelæggelsen af natur, sikrer ordentlige arbejdsforhold gennem hele værdikæden samt sikrer gennemsigtighed og antikorruption m.m.

I det nye direktiv er kravene derfor strammet betydeligt op på afrapportering omkring miljø og klima, sociale rettigheder, governance, højrisiko-sektorer med mere, og der skal også laves uafhængige audits.

”Direktivet er lov og ikke en venlig henstilling. Erhvervslivet skal se det her som en mulighed for langsigtet at styrke økonomien og konkurrenceevnen. Front runnerne i erhvervslivet bør organisere sig og sikre, at ingen virksomheder går under radaren og fortynder syren, hvilket vil undergrave forretningsgrundlaget for de virksomheder, der lever op til reglerne i ESG-rapporteringen,” siger Margrete Auken og uddyber:

”Det betyder, at visse brancher skal gøre op med den mentalitet, at man ikke må diskutere, hvad andre virksomheder gør, for så ender vi på katastrofekurs.”

Behov for mere gennemsigtighed

Margrete Auken understreger, at CSRD ikke kan stå alene, fordi direktivet er en del af et økosystem, der spiller sammen med mere specifik lovgivning på miljø og arbejdsmarkedsområderne.

I EU er der i øvrigt flere tiltag på vej som Directive on Empowering Consumers for the Green Transition og Green Claims Directive, der begge handler om at give forbrugere bedre vilkår for at kunne vælge de mest bæredygtige alternativer samt sætte en stopper for greenwashing.

Foto William Vest-Lillesoe

ENERGI TIL FREMTIDEN

Danmarks nye podcast om energi og klima

Scan og få direkte adgang til podcasten her

LYT MED

Spændende klimapodcast med Kristian Jensen, adm. direktør Green Power Denmark og udvalgte ekspertdeltagere.

– nyt afsnit hver tirsdag!

-i stærkt samarbejde mellem Green Power Denmark & Business Review

Morgendagens energisystem Green Power Denmark & ekspertpanel 

Power-to-X Green Power Denmark & ekspertpanel 

Elnet til meget mere Green Power Denmark & ekspertpanel 

Havvind & Energiøer Green Power Denmark & ekspertpanel 

Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a. Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk.

Podcasten udgives hver tirsdag.

Podcasten henvender sig til alle i erhvervslivet, der interesserer sig for at følge med i den nyeste udvikling indenfor de grønne energiløsninger samt de udfordringer og muligheder, som Danmark og resten af verden står overfor i arbejdet med at skabe en grønnere, billigere og mere sikker fremtid.

CBS EXECUTIVE VINTERSKOLE

BÆREDYGTIGHED OG ESG I PRAKSIS - NYHED!

Forstå den seneste udvikling inden for bæredygtighed og ESG i teori og praksis

SUSTAINABLE BUSINESS ECOSYSTEMS - NEW!

Learn to scale sustainable business through partnering

Se alle vores vinterkurser på cbs-executive.dk/vinterskole