BÆREDYGTIGHED OG ESG! FÅ SEKS TILGANGE TIL EN SUCCESRIG IMPLEMENTERING
Berit Kristine Bøggild, Client Director, Mannaz Læs mere side 5
BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING BLIVER ET KRAV TIL ERHVERVSLIVET
Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet Læs mere side 11
I adskillige år har service- og installationsvirksomheden Bravida haft en bæredygtighedsstrategi. Derfor er man klar til at leve op til kravene i EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive, der skal efterleves fra 2024. Samtidig har man et ansvar for at løfte hele værdikæden op på et nyt niveau, når det gælder dokumentation for bæredygtighed, mener virksomhedens ESG-chef.
Bravida er en af de store aktører i byggebranchen, og som børsnoteret virksomhed med speciale i el, ventilation samt VVS på såvel det danske som det norske, svenske og finske marked, har man over en periode forberedt sig til det nye CSRD-direktiv, der træder i kraft fra regnskabsåret 2024. Corporate Sustainability Reporting Directive er EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed, som erstatter de nuværende EU-krav om samfundsansvar, der er implementeret i årsregnskabsloven. Det nye direktiv er en markant skærpelse af kravene for, hvorledes virksomheder arbejder med bæredygtighedsdata og -rapportering. Selv om det i første omgang kun gælder børsnoterede virksomheder, vil det over tid få betydning for stort set alle virksomheder, da både Bravida og andre store virksomheder skal dokumentere bæredygtighed gennem hele deres værdikæde. For børsnoterede virksomheder, der allerede er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering, træder CSRD i kraft fra det regnskabsår, der begynder 1. januar eller senere i 2024. Det vil sige, at rapportering, som udgives fra 2025, skal følge direktivet.
Byggebranchen skal stå sammen
De kommende år vil erhvervslivet blive mødt med en tsunami af nye krav, blandt andet qua EU’s nye taksonomiforordning, der har skabt et klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige og som CSRD-direktivet i virkeligheden er udsprunget af. Det kommer ifølge Morten Kjellev, der er ESG-chef i Bravida, til ikke blot at medføre øgede dokumentationskrav, men forpligter også til at hjælpe sine samarbejdspartnere.
”Vi er i fuld gang med at kigge ned gennem vore leverandørkæde for at få et overblik over, hvorledes vi kan samarbejde med vores samarbejdspartnere i forhold til at leve op til de mange dokumentationskrav for bæredygtighed”, siger ESG-chef i Bravida, Morten Kjellev.
Bravida giver bygninger og anlæg liv - døgnet rundt, året rundt. Med hjælp fra tusindvis af medarbejdere, der installerer og vedligeholder de funktioner, der får elektricitet, varme, køling, vand, ventilation og sikkerhed til at fungere.
Læs mere på www.bravida.dk
”Det er ikke alle vore leverandører eller samarbejdspartnere, der er klædt godt nok på til at vide præcist, hvordan de nye krav vil ramme dem, så derfor har vi et ansvar for at hjælpe dem godt på vej i processen. Ja faktisk mener jeg, at hele byggebranchen, som jeg repræsenterer har en forpligtelse til at stå sammen om at løfte denne opgave”, siger Morten Kjellev.
Vil være helt klimaneutral i 2045
Hans argument er, at 30 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning kommer direkte eller indirekte fra bygge- og anlægsbranchen. Derfor giver det i hans optik rigtig god mening, at EU nu for alvor skærper kravene, og i Bravida er målet, at man inden 2025 skal reducere CO2-udledningen fra egne aktiviteter med 30 pct. i forhold til 2020, mens det langsigtede mål er, at forsyningskæden skal være klimaneutral inden 2045. ”Bæredygtighed er fundamentet for vores fremtid og skal være centralt i alt, hvad vi foretager os. Derfor tager vi imod udfordringen om at levere tekniske ydelser, der fremmer en mere bæredygtig levevis - både i dag og i fremtiden”, uddyber Morten Kjellev. Han tilføjer, at i Bravida er bæredygtighed en del af virksomhedens DNA og noget, man har haft fokus på igennem rigtig mange år, lige som virksomheden løbende arbejder målrettet med det miljømæssige, sociale og økonomiske ansvar for at opfylde FN’s globale udviklingsmål.
Der er brug for nye kompetencer Konsekvensen af CSRD-direktivet kan direkte aflæses i den ESG-rapportering (Environmental, Social Governance), som virksomhederne nu skal stå på mål for i forhold til myndighederne.
Som ESG-chef skal Morten Kjellev altså ikke kun have blikket
rettet mod den meget håndgribelige bæredygtighed i form af krav til de materialer, leverandørerne og samarbejdspartnerne anvender, men også have fokus på, hvordan virksomheden ledes, medarbejdernes kompetencer og, hvordan de trives.
”Vi er netop trådt ind i Science Based Target Initiative, der er er et non-profit initiativ, som på globalt plan skal hjælpe virksomheder med at efterleve målene i Paris-aftalen. Hele vores bæredygtighedsindsats kræver imidlertid, at vi i dag også har brug for medarbejdere, der har kompetencer, som rækker ud over de traditionelle kompetencer, vi har brug for i vores service- og installationsforretning”, forklarer Morten Kjellev.
Der kan skrues på mange parametre
Bæredygtighed handler altså også om at få fokus på klima og miljø samt de sociale og ledelsesmæssige aspekter til at gå op i en højere enhed.
Selv udtrykker Morten Kjellev det på den måde, at der i dag bredt set stilles helt nye krav til en virksomheds adfærdskodeks, og i forbindelse med den bæredygtighedsrapport for 2022, man lancerede for nylig, er man allerede godt i gang med at analysere de indsatspunkter, der skal kigges nærmere på.
”Det er klart, at bæredygtighedsagendaen er vigtig, men det er mindst lige så vigtigt, at vi favner hele ESG-paletten så bredt som muligt. Blandt andet derfor vil vi også arbejde på at tiltrække flere kvinder til byggebranchen, hvor de meget tydeligt er underrepræsenteret. Samtidig skal vi have øje for, hvorledes branchens digitalisering kan være med til at øge den grønne omstilling, så i virkeligheden er der rigtig mange parametre at skrue på”, slutter Morten Kjellev.
Af Henrik MalmgreenIfølge Head of People Ane Katrine Apel er de såkaldte Ally grupper i den danske afdeling af KPMG i høj grad med til både at tiltrække og fastholde medarbejdere. Samtidig skabes en helt unik medarbejderkultur og et helt unikt fællesskab.
Ifølge Charlotte Dorrington er det en helt unik følelse at arbejde i en virksomhed, hvor der i den grad er fokus på medarbejdernes interesse for, hvad der rører sig i samfundet udenfor. En virksomhed, hvor inklusion virkelig er i fokus.
Respekt og opbakning for medarbejderne i alle forhold er to af de kvaliteter Maximilian Nierhoff fremhæver ved den danske afdeling af KPMG og som virkelig er blevet styrket gennem arbejdet med de forskellige Ally grupper.
Gennem etableringen af de såkaldte Ally grupper, hvor medarbejderne kan samles om en fælles sag, har KPMG i Danmark markeret sig med en virksomhedsstrategi, der ikke blot vægter moral og etik højt, men også giver mulighed for at skabe et helt unikt sammenhold.
Af Henrik MalmgreenNår talen falder på ESG - Environment, Social and Governance - er det typisk E’et, altså miljøet, og G’et i form af virksomhedens ledelse, der fokuseres på.
Miljø og ledelse hænger i sagens natur ganske meget sammen, men desværre glemmer man ofte S’et. Desværre, fordi medarbejdernes velbefindende og ikke mindst virksomhedens sociale relationer til det omgivende samfund er mindst lige så essentielle faktorer for det samlede ESG-regnskab.
Det har rådgivnings- og revisionshuset KPMG nu besluttet at gøre noget ved, nemlig i form af såkaldte Ally grupper, der giver medarbejderne mulighed for at samles omkring specifikke emner. Det engelske udtryk Ally handler i denne sammenhæng om at være forenet, at være allieret omkring en bestemt dagsorden, og for nærværende har KPMG etableret fem grupper, nemlig Queer Space, Gender Diversity, Parents, Mind Space og Footprint.
I dag handler et job om mere end løn
Queer Space har fokus på LGBT+ miljøet, Gender Diversity har fokus på samspillet mellem kønnene, Parents er en gruppe med fokus på forældreskabet, mens Mind Space handler om mental sundhed, og Footprint primært er centreret omkring miljø samt klima. Arbejdet i grupperne, som henvender sig til alle KPMG’s mere end 1.000 ansatte i Danmark, er blevet en stor succes, og ifølge Ane Katrine Apel, der er Head of People og har det personalemæssige ansvar, er forklaringen tydelig.
”Især blandt den yngre generation handler det at have et godt job i dag om meget mere end blot det beløb, der står på lønsedlen. Som virksomhed kan vi mærke en stor interesse for at engagere sig i en række samfundsmæssige forhold, og derfor føler vi
en forpligtelse til at tilbyde denne mulighed i det fællesskab, det er at være ansat i KPMG”, fortæller Ane Katrine Apel. Hun tilføjer imidlertid en vigtig pointe, nemlig at det ikke kun handler om at dyrke egne interesser.
Gå i spidsen som det gode eksempel
”Når man går ind i en af vores Ally grupper, gør man det, fordi man brænder for en sag og gerne vil være med til at gøre noget for alle virksomhedens medarbejdere samtidig med, at ambitionen også er at gå i spidsen som det gode eksempel”, uddyber Ane Katrine Apel, og Charlotte Dorrington, der er Manager i KPMG’s Energy and Green Practice division føjer til, at blandt andet sådan noget som det at have fokus på såvel virksomhedens som medarbejdernes CO2-aftryk er essentielt.
”Det er især vigtigt for den medarbejdergruppe, vi definerer som Young Professionals. Det er fremtidens ledere og de er i vid udstrækning interesseret i at være med til at gøre en forskel. KPMG har givet mig en platform til at investere min energi i noget, jeg føler mig virkelig passioneret omkring ud over mit daglige arbejde. Det er op til de kommende generationer at tage et ansvar for den grønne omstilling, og det giver Ally gruppen Footprint en god mulighed for at arbejde med”, siger Charlotte Dorrington.
Footprint-gruppen er tæt knyttet til det eksterne netværk for unge ledere, Leaders 2050, som lanceres i juni og giver mulighed for at bringe unge fra mange forskellige sektorer sammen for at dele viden og drive forandring.
KPMG i Danmark er frontkæmper
Maximilian Nierhoff, der er Director for Operations and Audit i den danske afdeling af KPMG, er medlem af Parents gruppen, altså forældregruppen, hvor man arbejder med en bred række af
de emner, der optager forældre, som skal fordele tiden sådan nogenlunde ligeligt mellem familie, børn, karriere og et krævende arbejde. Han pointerer vigtigheden af at arbejde i en virksomhed, hvor man som ansat føler respekt og får opbakning. ”Det er meget vigtigt i en travl hverdag, og i vores gruppe har vi mulighed for at støtte hinanden og resten af virksomheden i brændpunktet mellem job, arbejde og familie”, siger Maximilian Nierhoff. Han har tidligere været ansat i KPMG i Luxembourg, men er glad for, at koncernens danske afdeling har gjort sig til en slags frontkæmper, når det gælder muligheden for at arbejde for en sag, også selv om den måske ikke umiddelbart synes at have ret meget med jobbet at gøre.
En helt ny form for fællesskab
Men det er langt fra korrekt. Arbejdet i de forskellige Ally grupper påvirker i høj grad såvel arbejdet i en positiv retning som den daglige omgangstone og er med til at skabe en helt ny form for fællesskab.
Eksempelvis i form af den Earth Week, som Footprint gruppen netop har afviklet i forbindelse med den internationale Earth Day. Her var der fokus på, hvorledes alle virksomhedens ansatte kan være med til at gøre en indsats for miljøet og klimaet. Denne form for kollektivt samfundssind mener Charlotte Dorrington er vigtig.
”Det er jeg meget enig i, og det er en tendens, vi som virksomhed meget gerne vil understøtte. I de forskellige Ally grupper handler det om at arbejde for alles bedste og at arbejde for, at alle er accepteret som fulde mennesker og ikke kun på grund af deres faglige kunnen. Det giver bedre medarbejdere, det giver en bedre virksomhed, og i sidste ende kan det ganske enkelt ikke undgå også at smitte af på samfundet uden for murene”, slutter Ane Katrine Apel.
Fra 2024 står større danske og europæiske virksomheder over for en omfattende og skelsættende ændring i deres rapportering. Som en del af den Europæiske Grønne Pagt (The European Green Deal) har EU således besluttet at øge kravene til, hvordan virksomheder rapporterer om bæredygtighed.
Af Marie Gad, Chef for Global udvikling og bæredygtighed
Det betyder, at alle store virksomheder fra og med regnskabsåret 2024 skal rapportere på deres arbejde med den bæredygtige omstilling. Virksomhederne skal herefter give omfattende oplysninger om forbrug, udledninger m.v. ikke blot for deres egne aktiviteter, men også for hele deres værdikæde. Som noget nyt, skal virksomhederne også rapportere på sociale forhold, herunder oplysninger om medarbejderne, menneskerettigheder, påvirkninger på omgivende samfund, samt give oplysninger om selskabsledelse. De nye, øgede krav vil gælde for alle børsnoterede virksomheder samt andre virksomheder med mere end 250 ansatte . For de største virksomheder vil kravene gælde for regnskabsår, der starter 1. januar 2024. Små og mellemstore virksomheder, der ikke direkte er omfattet af de nye lovkrav, vil dog også blive ramt indirekte. Det skyldes, at de store virksomheder skal rapportere for hele deres værdikæde, så de vil få brug for mange oplysninger fra deres underleverandører – herunder SMV´erne.
Formålet med de nye krav er at understøtte en bæredygtig omstilling inden for både klima/miljø og sociale forhold samt selskabsledelse. Ligeledes er det tanken, at bæredygtighedsrapportering skal være lige så relevant, brugbar og værdiskabende som den finansielle rapportering for virksomheder.
Hvad ligger der i E, S og G?
Store virksomheder (regnskabsklasse C stor og D) skal allerede i dag rapportere om deres samfundsansvar i form af ikke-finansielle data – også kaldt ESG data. De gældende rapporteringskrav er indarbejdet i årsregnskabsloven og dækker informationer om miljøforhold, sociale og medarbejderforhold, menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse, samt diversitet i bestyrelsen.
Med det nye EU-rapporteringsdirektiv CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) bliver kredsen af omfattede virksomheder udvidet, ligesom der bliver krav om revision og
digital indrapportering til det offentlige, så alle data ”tagges” og indberettes i lighed med den digitale indberetning af årsrapporten. Derudover bliver virksomhederne pålagt en langt mere detaljeret rapportering, herunder på helt nye områder som biodiversitet og cirkulær økonomi.
De detaljerede krav bliver fastsat i rapporteringsstandarderne ESRS (European Sustainability Reporting Standards), som forventes at blive godkendt af EU Kommissionen i juni 2023. Standarderne dækker i alt 85 oplysningskrav, 1144 krævede datapunkter og 317 frivillige datapunkter og består af 2 generelle standarder samt 10 specifikke standarder for E, S og G-områderne.
Udover disse 12 tværgående standarder vil der også blive udarbejdet 40 sektor-specifikke standarder, ligesom der kommer en frivillig og mere enkel standard for SMV´erne.
Regning på mindst 7 mia. kr.
Gennem en intensiv indsats var DI fra dansk side med til at sikre, at 47% af de foreslåede, påkrævede datapunkter blev barberet væk, så virksomhedernes arbejdsbyrde blev kraftigt reduceret. Arbejdet med ESG rapportering vil dog stadig kræve mange ressourcer, og DI vurderer, at det vil komme til at koste mindst 7 mia. kr. årligt for de omfattede virksomheder.
Dermed vil det komme til at svare til de udgifter, som virksomhederne i dag bruger på den finansielle rapport alene. Der er dog ingen tvivl om, at virksomhedernes arbejde med bæredygtighed samtidig kan give nogle globale konkurrencefordele.
Danske virksomheder er allerede foran på hele ESG dagsordenen, og med de nye, målbare og sammenlignelige ESG data vil virksomhederne bedre kunne vise deres kunder, medarbejdere, investorer og andre interesserede, hvordan de bidrager positivt til den grønne omstilling samt bedre arbejdsforhold. Samtidig vil virksomheder, der ikke kan dokumentere, at de påtager sig et samfundsansvar, få det svært.
DI har allerede hjulpet tusindvis af virksomheder på vej og står klar til at følge dem videre på deres ESG-rejse.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk
Journalister Pia Bundgaard Hansen, Henrik Malmgreen, Søren Vejby
Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Forsidefoto Ritzau Scanpix, fotograf Niels Ahlmann Olesen
Udgiver
Hvad står ESG for?:
E = environment (klima og miljø)
S = social (sociale forhold)
G = governance (selskabsledelse)
Hvem bliver omfattet fra hvornår?:
Fra regnskabsåret 2024: Børsnoterede virksomheder med >500 ansatte.
Fra regnskabsåret 2025: Virksomheder, der overskrider to af de følgende tre grænser på balancedagen i to på hinanden følgende regnskabsår:
- En balancesum på 156 mio. kr.
- En nettoomsætning på 313 mio. kr.
- Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250
Fra regnskabsåret 2026: Resterende, børsnoterede virksomheder – dog ikke mikrovirksomheder.
K ære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
og
Få virksomheder er efterhånden i tvivl om vigtigheden af bæredygtighed. Alligevel er mange tilbageholdende, når det kommer til implementeringen af bæredygtighed og de såkaldte ESG-nøgletal til trods for stigende forventninger fra kunder, medarbejdere og investorer, samt øget lovgivning og regulering.
Af Berit Kristine Bøggild, Client Director, Mannaz, bkb@mannaz.comEn del af forklaringen på den noget nølende bæredygtighedsimplementering skal findes i overgangen fra det strategiske niveau til selve eksekveringen. I mange virksomheder er der således ofte en strategi på plads, enten særskilt for bæredygtighed eller integreret i den samlede strategi, men det rykker ikke særligt hurtigt. Så hvad er det, vi skal skrue på for at få mere handling og flere resultater?
Hvad spænder ben for implementering?
Hos Mannaz møder vi især fire strategi-dilemmaer hos virksomheder og organisationer, når vi rådgiver og underviser i transformationen mod større bæredygtighed. Et af de mest oplagte dilemmaer opstår, når KPI’er og bonus ikke afspejler bæredygtighedsstrategien, da ledere og medarbejdere helt naturligt vil prioritere det, de bliver målt på. Et andet strategi-dilemma er, at det kan være svært for den enkelte at tage ejerskab til bæredygtighedsstrategien, idet den kan føles uhåndgribelig og uoverskuelig. Det kan gøre det svært for den enkelte leder eller medarbejder at se sin egen rolle i transformationen og bæredygtighedsmålene. Den følelse kan ligeledes kobles på det tredje strategi-dilemma, der relaterer sig til en manglende indsigt i behovet for bæredygtighed. Nogle medarbejdere kan ikke se, at kunder og samarbejdspartnere efterspørger bæredygtighed og har samtidig ikke selv indsigt i den værdi, bæredygtighed kan medføre. Endelig er det fjerde dilemma, at ikke alle kunder og leverandører er medspillere på bæredygtighed. Nogle kunder efterspørger det ikke – og nogle leverandører formår ikke at levere bæredygtige løsninger og data. Fælles for disse fire dilemmaer er, at ledere og medarbejdere kan opleve det som svært at involvere sig og prioritere bæredygtighedsindsatser og derfor oplever, at pilen peger på nogle andre.
For at øge engagement, ejerskab og ekspertise har vi seks bud på, hvad der kan føre til reel implementering af bæredygtighed:
1. Udøv balanceret ledelse
Den enkelte leder skal formå at levere på bundlinjen nu OG samtidig prioritere at fremtidssikre organisation. Balanceret ledelse handler bl.a. om at se egne og andres ”competing commitments”, som både kan være af ubevidst og eksplicit karakter.
2. “Top down, bottom up & middle out”-ansvarlighed og drivkraft
Bæredygtighed er komplekst og kræver initiativer fra alle hierarkiske niveauer og samarbejde på tværs af organisationen for at være succesrigt. Fra overordnede strategier til konkrete initiativer i hverdagen fra medarbejdere. Byd det hele velkomment.
3. Styrk samarbejdet i værdi- og forsyningskæder
Ofte er det nødvendigt at række ud over egen organisation for at lykkes med at få de bæredygtige løsninger, man ønsker. Bare at få de rette ESG-data kan kræve et godt samarbejde med eksterne partnere.
4. Brug ESG-data til mere end rapporteringskrav Med de stigende krav til ESG-rapportering, er det spild af interne ressourcer, hvis disse data kun ender i fx årsrapporten. Spred viden til dem, som har brug for det internt som beslutningsgrundlag og kompetenceløft, og del viden til glæde for kunder, som også er på datajagt.
5. Sæt både store ambitiøse mål og konkrete pragmatiske mål Hvis baren sættes for lavt, kan det opleves uambitiøst, utroværdigt og kedeligt. Omvendt kan for ambitiøse mål medføre, at folk ikke kan relatere sig til dem. Find en ambitiøs men pragmatisk balance mellem forskellige mål og indsatser.
6. Investér i kompetencer Tag det seriøst, når medarbejdere efterspørger kompetencer på området. En titel eller et mandat kan føles hult, hvis man mangler kompetencer. Opgrader og rekruttér. Opbyg kompetencer kollektivt i organisationen.
Vores erfaring fra samarbejdet med mange forskellige virksomheder viser, at et afgørende omdrejningspunkt for succes er, at man som organisation målrettet viser, at man tager bæredygtighed alvorligt. At bæredygtighed kommer udover PowerPoint-præsentationerne, og at man arbejder struktureret på det, der kan lade sig gøre her og nu, samtidig med at man sikrer sin relevans som virksomhed i fremtiden. Ikke alene forventer de yngre generationer det, men der ligger også stadig et stort forretningspotentiale i at være proaktiv.
Client Director, Berit Kristine Bøggild i samtale med SVP Mannaz International, Stuart Turnbull.
Tag temperaturen på jeres transformation. Ved du, hvordan din organisation opfatter jeres transformation mod større bæredygtighed?
Baseret på svarene fra din organisation scores et niveau i Index’et, som understøttes med anbefalinger og ideer til næste skridt. Du kan også få svarerne i en rapport.
Scan QR-koden og test hvor langt I er med jeres transformation.
Mannaz er et internationalt kursus- og konsulenthus og vores omdrejningspunktet er at hjælpe kunder til succes på de områder, der virkelig betyder noget for dem – altså at Move What Matters. Vi ønsker at rykke både internt og sammen med kunder og samarbejdspartnere på at skabe mere bæredygtige organisationer.
Se mere på www.mannaz.com/bæredygtighed
Allerede fra 2025 skal børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte efterleve EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive. Det tvinger virksomhederne til at tænke langsigtet og strukturelt med såvel deres bæredygtighedsstrategier som deres sociale og ledelsesmæssige strategier.
Af Henrik Malmgreen
Det positive ved de nye bæredygtighedskrav fra EU er, at de tvinger virksomheder af en vis størrelse til at fremtidssikre sig. Det er godt for virksomhederne, og det er godt for Europa. Nu bliver det ikke blot muligt, men også nødvendigt for alvor at tænke langsigtet i bæredygtighedens navn, og det er helt klart en styrke”. Sådan siger Anders de Lichtenberg, der er administrerende direktør for Position Green i Danmark. Position Green er en blanding af et konsulenthus og et softwarehus, der udelukkende arbejder inden for bæredygtighed, og med implementeringen af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er der netop nu travlhed, idet direktivet allerede gælder fra 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. EU’s lovtekster hører ikke til de nemmeste at forstå, så der er god brug for at kunne hjælpe virksomhederne på rette vej.
Et wake-up-call til direktøren
I forhold til andre konsulenthuse har Position Green den fordel, at man ligeledes kan levere en komplet, egenudviklet softwareløsning, som sikrer, at virksomhederne overholder de til hver en tid gældende lovkrav. Det at kunne rapportere og ikke mindst dokumentere sin bæredygtighedsstrategi er nemlig blevet mere komplekst end nogensinde før. Tiden er med andre ord for længst løbet fra kolonner og rækker i et regneark, og der er brug for en samlet softwareplatform.
”Jeg er sikker på, at det på nogle direktionsgange kommer bag på den administrerende direktør, hvor omfattende de nye krav er. I mange sammenhænge er det nok lidt af et wake-up-call.
”Vi arbejder allerede med en række virksomheder, der tidligt har adopteret ESRS-standarder i deres rapportering, også selv om den endelige lovgivning først er på plads til sommer”, siger adm. direktør i Position Green Danmark, Anders de Lichtenberg.
Position Green arbejder udelukkende med bæredygtighed, blandt andet som konsulenthus inden for Management Consulting, som ofte kobles til virksomhedens egenudviklede softwareløsning til datamanagement inden for bæredygtighedsrapportering og dermed validering af bæredygtighedsdata. Desuden arbejder man med Academy og Assurance forretningsben. Der er tale om en platform, der kan skaleres og tilpasses til såvel store som små virksomheder.
Se mere her: www.positiongreen.com
Til gengæld er jeg også sikker på, at det nye direktiv bliver taget vel imod i mange virksomheders bæredygtighedsafdeling, fordi man her føler, det nu er muligt at arbejde struktureret med virksomhedens bæredygtighedsstrategi”, siger Anders de Lichtenberg videre.
Øget fokus på ikke-finansielle data
Den direkte konsekvens af CSRD-direktivet er, at ikke-finansielle data nu er mindst lige så vigtige som finansielle data i virksomhedernes afrapportering. Blandt andet fordi direktivet har defineret ikke mindre end 1.200 datapunkter, som alt efter virksomhedens type og størrelse i større eller mindre grad ligger til grund for afrapporteringen. Den skal i øvrigt ske efter de nye European Sustainability Reporting Standards (ESRS).
”Disse er tæt knyttet til det, vi kender som Environmental, Social og Governance (ESG) og betyder, at virksomhederne skal dokumentere deres bæredygtighedsstrategi, herunder deres sociale og ledelsesmæssige strategier. Som virksomhedsleder er du ganske enkelt nødt til at forhold dig til alle forhold i virksomheden, og der er ikke længere mulighed for så at sige at snige sig under radaren”, uddyber Anders de Lichtenberg.
Bedre muligheder for investorerne
Det estimeres, at CSRD-direktivet umiddelbart kommer til at påvirke op mod 50.000 europæiske virksomheder, og selv om mange større virksomheder allerede gennem flere år har udvist modenhed, er der adskillige nye faktorer at forholde sig til. Blandt andet fordi lovgivningen nu er blevet sat i langt mere faste rammer end tidligere.
Anders de Lichtenberg mener dog ikke, man skal betragte de nye krav som snerrende bånd - tværtimod.
”Ud over at arbejde mere struktureret med sin samlede ESG-strategi giver det eksempelvis også investorerne langt bedre muligheder for på et ensartet grundlag at vurdere og sammenligne virksomheder, som de potentielt er interesserede i at investere i. Det skal ses i sammenhæng med, at den nye EU-lovgivning vil medføre flere langsigtede og strategibaserede dispositioner” siger han videre.
Det gælder om at komme i gang nu CSRD-direktivet erstatter Non-Financial Reporting Directive, og det fastsætter reglerne for offentliggørelse af ikke-finansiel information samt mangfoldighedsinformation vedrørende ESG-områderne for virksomheder i EU.
I første omgang gælder det børsnoterede virksomheder, forsikringsselskaber og banker med mere end 500 ansatte, der i 2025 skal rapportere på data for 2024.
Senere kommer direktivet til at gælde størstedelen af virksomheder med mere end 250 ansatte.
”Vi arbejder allerede med en række virksomheder, der tidligt har adopteret ESRS-standarder i deres rapportering, også selv om den endelige lovgivning først er på plads til sommer. Det er vigtigt at komme i gang, for selv de virksomheder, der opfatter sig som værende førende indenfor bæredygtighedsrapportering, opfylder i mange tilfælde blot mellem 30 og 40 pct. af de nye krav”, slutter Anders de Lichtenberg.
Både store og små virksomheder skal forholde sig til nye krav om bæredygtighedsrapportering fra EU. Hvis man går strategisk til opgaven, er de nye EU-krav en enestående mulighed for at pudse sin forretningsstrategi af.
Om blot cirka 7 måneder bliver de første og største virksomheder underlagt
EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der kræver, at de kan afrapportere deres evne til at agere bæredygtigt. Det skal ske via de nye European Sustainability Reporting Standards (ESRS), som lægger sig tæt op ad ESG, der står for Environmental, Social og Governance. Men lovgivningen vil ikke blot ændre måden, der skal rapporteres på. Den vil også ændre måden, der drives forretning på. At levere på kravene i CSRD er nemlig mere end en dataøvelse. ESRS-standarderne vil aktivere alle virksomhedens funktioner fra produktion over salg, logistik, forskning og udvikling samt it til økonomi og finans. De sætter skub i en ledelsesvurdering af forretningsmodellen, aktiverer en bæredygtig ledelsesstil og beder alle virksomheder om at opstille måltal for bæredygtigheden.
Fremtidssikring af virksomheden
”Det vil være en stor fejl, hvis virksomhederne blot ser de nye krav som en compliancedagsorden, hvor der skal bearbejdes data i massevis. Det er en investering i at fremtidssikre sin virksomhed, og man vil miste oplagte forretningsmuligheder, hvis ikke man benytter lejligheden til samtidig at skærpe sin forretningsstrategi”. Det siger Christina Blak, der er direktør og partner i konsulenthuset We Love People.
Bæredygtig omstilling kræver, at man genbesøger virksomhedens formål og strategi samt reorganiserer måden, hvorpå virksomhederne samarbejder og deler viden. På den måde kan man imødekomme eksterne forventninger og interne ambitioner lige som forretningen kan fremtidssikres. Derfor kommer ESG-strategi før rapportering, ligesom commitment kommer før compliance, mener Christina Blak, der hjælper en lang række danske virksomheder med deres bæredygtighedsstrategi og -rapportering.
Bæredygtighed er værdiskabende
”For de fleste virksomheder er bæredygtighed lige nu noget teknisk. Alle har blikket stift rettet mod de omfattende krav, EU-lovgivningen medfører, og det er svært at komme forbi
complianceudfordringen og hen til det forretningsskabende. Men vi bliver nødt til at tale om, hvordan indsatsen for at fremme bæredygtigheden bliver værdiskabende for virksomheder og ikke bare en udgift”, siger hun videre. Hun understreger desuden, at det kun er muligt at omstille verden, hvis virksomhederne samtidig omstiller deres organisationer. Det at organisere sin viden på nye måder er afgørende for virksomhedernes succes med at integrere ESG i forretningsstrategien. Strategi handler grundlæggende om at sætte en retning, skille sig ud og indtage en unik position, der er svær at nå for andre. Hvis man går strategisk til værks med ESG, ligger der store muligheder for at skærpe både profil, position og konkurrencefordele i arbejdet med bæredygtighed, mener hun.
SMV’erne skal med på vognen nu
I første omgang gælder CSRD direktivet fra 1/1 2024 børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. Pr. 1/1 2025 gælder det både børsnoterede og unoterede med mere end 250 ansatte, mens de små og mellemstore virksomheder kommer til i 2028. Christina Blak pointerer imidlertid vigtigheden af, at man - uanset størrelse - ikke blot læner sig tilbage og venter. SMV’erne er også nødt til at forholde sig til den nye virkelighed allerede nu.
”Jo hurtigere du som virksomhedsleder er til at melde dig ind i den dagsorden, jo mere konkurrencekraft får du med mulighed for at blive tilvalgt som leverandør i stedet for at blive fravalgt. Indslusningen kommer nemlig til at ske hurtigere, end lovgivningen foreskriver, ganske enkelt fordi de børsnoterede virksomheder skal redegøre for og dokumentere deres bæredygtighedsstrategi ned gennem hele leverandørkæden allerede fra 2024”, fortæller Christina Blak.
Nu skal vi alle lære at tale ESRS
Hun siger videre, at den gode nyhed er, at de store virksomheder er meget opmærksomme på vigtigheden af at formalisere det arbejde, der handler om at dele viden og løfte kompetencer og dermed give de mindre virksomheder en hjælpende hånd. Der er generelt en stor og generøs interesse for at være med til at løfte i flok. Alle virksomheder uanset størrelse og industri står nemlig dybest set med den samme strategiske udfordring: ”Ressourceforbruget skal ned, og konkurrencekraften skal op.
Hvis det skal lykkes, skal bæredygtigheden ned i øjenhøjde og ind i den strategi, der arbejdes med i hverdagen. Som rådgiver er vores opgave at hjælpe bestyrelser og ledelser med at flytte sig fra et reaktivt til et proaktivt mindset på ESG og bæredygtighed samt at lede efter det værdiskabende i det arbejde, virksomheder står overfor lige nu. Vi skal alle lære at tale ESRS i de kommende år, for det er en forudsætning at kunne sproget, hvis man vil have succes med bæredygtig omstilling”, slutter Christina Blak.
We Love People hjælper virksomheder med at gøre deres bæredygtighedsstrategi, -rapportering og -kommunikation ESG-kompatibel gennem strategisk rådgivning og undervisning. Det strategiske vidensløft er vigtigt, da bæredygtighed forandrer virksomheders formål og forretning, og kravene til ledelser samt bestyrelser stiger. Herunder kravene til kommunikation. De skal kunne forklare valg og prioriteter til alle stakeholders og invitere dem med på rejsen. ESG er et kompas for strategisk bæredygtighed. Derfor udgiver
We Love People hvert år ESG Barometeret, der analyserer de store selskabers rapportering af mål, milepæle og initiativer for derved at vise vej for de mindre. We Love People har desuden initieret et ESG-netværk i samarbejde med rådgiver Birgitte Mogensen og JUC.
Læs mere på www.welovepeople.dk
Af Henrik Malmgreen
Sammen med den bedste videnspartner på markedet er RISMA klar med en ny CSRD-løsning. En integreret platform giver ESG-professionelle og CFO’er en effektiv implementerings- og governanceramme for at forberede deres organisationer til nye CSRD-compliance krav
en grønne omstilling sker ikke uden lovgivning. EU har valgt at skrue op for kravene til virksomhedernes rapportering angående dokumentation af deres bæredygtighed. Det såkaldte CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) træder i kraft for de store virksomheder allerede i 2024 med rapportering i 2025 og skal derfor implementeres senest i løbet af i år.
Der er dog ingen grund til panik eller søvnløse nætter for de ESG-ansvarlige rundt om i landet. Også selv om den nye lovgivning om højnet ikke-finansiel rapportering er kompleks, og man derfor mangler både forståelse af omfanget og indsigt i de konkrete krav.
Der er nemlig håndgribelig og udførlig hjælp at hente fra RISMA, der har skabt en SaaS-totalløsning i samarbejde med de bedste partnere på markedet. Løsningen er skalérbar og kan skræddersyes til den enkelte virksomhed.
For RISMA er den nye lovgivning faktisk kærkommen, netop fordi den er konkret. Det bliver nemlig først muligt at lave et framework omkring noget, når der kræves, at der måles og rapporteres. Så er der nemlig en ramme om – og det kan RISMA gøre til software.
Årelang erfaring med GRC-løsninger
RISMA er erfarne eksperter, når det gælder tilbagevendende kontroller, risk management, operationelle risici, enterprise risici, IT-sikkerhedsrisici. Med andre ord: GRC (Governance, Risk & Compliance).
”Vi er supergode til – og har masser af erfaring med – at understøtte governance,” siger Gitte Barsøe, Chief Services Officer, RISMA.
Gitte Barsøe og forklarer, at RISMA’s compliance framework understøtter en implementering i virksomhederne, som sikrer, at der skabes en struktur og en transparens. Og at dette også kan
fordre en ændret kultur og adfærd, der gør, at de kommer i mål med deres initiativer.
”Giv mig en standard, giv mig en regulering, og for den sags skyld et direktiv – og vi kan omsætte det til software,” siger Gitte Barsøe.
”Vi sikrer os, at vi har nogen i hånden, som ved lige præcis, hvad det enkelte område, vi arbejder indenfor, går ud på, hvordan standarder og reguleringer ser ud,” siger Gitte Barsøe. RISMA’s løsninger er ikke blot software. Det er også en vidensbank skabt i samarbejde med partnere, som sikrer, at den enkelte kunde kommer hele vejen rundt i de forskellige compliance frameworks.
”Det er en unik kombination af software, der bliver ved med at udvikle sig, bliver ved med at blive smartere og kan understøtte flere og flere områder – og af viden leveret af vores partnere, der sikrer, at det, der leveres både er omsat og formidlet på en måde, så kunderne kan forstå det, men også, at det konstant bliver opdateret,” siger Gitte Barsøe.
RISMA afsøger altid markedet, når det drejer sig om et nyt område indenfor compliance og finder ud af, hvem den bedst mulige partner kunne være. Og går benhårdt efter dem.
Blandt RISMAS videnspartnere kan nævnes Advokatfirmaet Plesner (GDPR), BDO (ISMS – Information Security Management System) – og ESG !mplement, som er inde over CSRD-løsningen.
En markedssvarende GRC-platform
Andreas Honoré, Business Development Manager hos RISMA sammenligner RISMAs platform med streamingstjenesten Netflix, fordi det er noget, som man kan forholde sig til, hvis man ikke er helt hjemme i governance og compliance. ”Netflix er en platform med en masse indhold. De producerer det ikke alt sammen selv. Netflix sørger for, at der altid er no-
get lækkert nyt og opdateret indhold til kunderne og laver nye features, som de konstant bygger ind, så du får præsenteret det på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Og med alle de funktionaliteter, man forventer, der skal være i en markedssvarende løsning,” siger Andreas Honoré. ”På samme måde har RISMA ikke in house eksperter på alle mulige områder, men leverandører og partnere.”
Skræddersyet til den enkelte virksomheds behov Hvis vi bliver i Netflix-analogien, så præsenteres vi alle af forskellige film og serier, ja, selv af andre billeder tilknyttet de enkelte film og serier, end for eksempel vores partner, når vi tænder for streamingstjenesten. På samme måde sørger RISMA for, at platformen er skræddersyet den enkelte kunde.
”Vi har rigtig fin rollestyring på i RISMA-platformen, så du som slutbruger kun kan se det, du skal gøre,” siger Gitte Barsøe. ”Det er jo sjældent, at folk i dag ikke synes, de har nok at lave, så vi præsenterer dem kun for det, de absolut skal.”
Kunden kan så efterhånden vokse ind i platformen efter behov. Og der er mulighed for at få tilført viden undervejs.
”Når kunden ønsker at oversætte alle de her standarder og compliance-krav til hverdagen i den enkelte virksomhed eller organisation, så er der viden til rådighed fra vores netværk.” siger Andreas Honoré.
”Det, vi er eksperter i, er udrulningen af denne software. Om det er til dele af virksomheden, til hele virksomheden, til 10, 20 mennesker eller til 100 eller 1000 mennesker eller flere, så er det vores erfaring, vores kompetence,” siger Gitte Barsøe. ”Vi har mappet det hele ud, vi viser dig vejen, og du får løbende en status på, hvad resultatet er lige nu. Og det giver også en indsigt i, hvilke afdelinger, der sidder med hvad, og hvem man skal gå til for at få løst konkrete problemstillinger for at komme videre.”
Gør det komplekse enkelt
”Vores fineste opgave er at nedbryde noget, som i udgangspunk-
tet er enormt komplekst ned i konkrete og forståelige bidder,” siger Andreas Honoré og får bekræftende blikke fra kollegaen Gitte Barsøe.
”Det, der gør sig gældende for den implementeringsmodel, vi har for alle vores løsninger, er, at den er brudt ned i steps. Som så igen er brudt ned i steps, så du ved hvilken vej, hvilken vej, du skal gå igennem det her vildnis af reguleringer og standarder,” siger Gitte Barsøe.
Det er, med andre ord, first things first. Derefter får RISMA langsomt den enkelte virksomhed bygget op, så man løfter sig
EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) forpligter en række virksomheder til at indsamle og rapportere på de såkaldte ESGdata (Environmental, Social og Governance) for derved at opnå mere gennemsigtighed bl.a. omkring bæredygtighed i alle dets former.
Anvendelsen af forordningen vil ske i tre faser:
• 1. januar 2024 for virksomheder, der allerede er omfattet af direktivet om ikkefinansielle oplysninger
• 1. januar 2025 for store virksomheder, der i øjeblikket ikke er omfattet af direktivet om ikkefinansielle oplysninger
• 1. januar 2026 for børsnoterede SMV’er samt for små og ikkekomplekse kreditinstitutter og captive-forsikringsselskaber.
Kilde: plesner.com/europa.eu
fra status quo og op til det niveau, man ønsker at være på. ”Det er en lang rejse, man bevæger sig ud på, når man bevæger sig ind i skoven,” siger Andreas Honoré, men han forsikrer om, at RISMA har tegnet et kort, så man som ESG-ansvarlig ved, hvor man er, hvor man er på vej hen, og hvordan man når destinationen.
Gør 1100 tætskrevne sider til konkret roadmap I mange virksomheder har ansvaret for ESG måske været allokeret en deltidsstilling, og den ’halve’ person står nu med den
RISMAs løsning hjælper dig med at reducere kompleksiteten af CSRD-direktivet og etablerer din baseline for rapportering. Vi gør det gennem fem simple implementeringstrin.
vigtigste opgave i virksomheden i ti år, forklarer Andreas Honoré, der godt kan forstå, hvis nogle rundt omkring i landet for ondt i maven ved tanken. Men vejen kan altså godt gøres overskuelig med hjælp fra RISMA.
”Man kan vælge selv at granske de 12 ESRS standarder på 1100 sider med appendiks, som forelægger på området – som vores videnspartner og jeg har nærlæst de sidste seks måneder – eller man kan eksempelvis bruge vores løsning, hvor man får analyse, overblik, roadmap og en skabt en action plan,” afslutter han.
Vi har gennemarbejdet direktivet så det er kortlagt og nemt at overskue.
Du etablerer en kvalitativ og kvantitativ baseline for alle oplysningskrav og kortlægger eksisterende data.
Gaps’ene bliver identificeret og kategoriseret. Du dokumenterer og kvalificerer din analyse.
Du opsætter handlingsplaner baseret på rapporteringskravene, uddelegerer ansvar og engagerer interessenter organisationen.
Du opsætter kontroller for at sikre tilbagevendende governance og den løbende compliance med direktivet.
RISMA er etableret i 2014 og er en førende SaaS-virksomhed, der hjælper organisationer med at strukturere, håndtere og dokumentere deres indsats på tværs af de forretningskritiske områder indenfor governance, risikostyring og compliance (GRC). Området er ret komplekst og videnstungt at arbejde med, og RISMA har derfor samlet alt i én fleksibel og skalerbar platform, for at gøre det lettere for vores kunder at strukturere, håndtere og dokumentere deres indsat og aktiviteter på tværs af organisationer.
Læs mere på www.rismasystems.com/csrd
EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) forpligter en række virksomheder til at indsamle og rapportere på de såkaldte ESG-data (Environmental, Social og Governance) for derved at opnå mere gennemsigtighed bl.a. omkring bæredygtighed i alle dets former.
Anvendelsen af forordningen vil ske i tre faser:
• 1. januar 2024 for virksomheder, der allerede er omfattet af direktivet om ikkefinansielle oplysninger
• 1. januar 2025 for store virksomheder, der i øjeblikket ikke er omfattet af direktivet om ikkefinansielle oplysninger
• 1. januar 2026 for børsnoterede SMV’er samt for små og ikkekomplekse kreditinstitutter og captive-forsikringsselskaber.
Kilde: plesner.com/europa.eu
Miljørapportering behøver ikke være kompliceret. Danske virksomheder kan faktisk komme i gang med det samme. Der er ingen grund til at vente til man har fået et bedre overblik. Eller til man har fået indsamlet data nok. Der er nemlig allerede data nok i virksomhederne. Og Solitwork har en platform, der hjælper med at sætte strøm til virksomhedernes data.
Af Søren Vejby
”Mange virksomheder vil gerne sætte et bedre aftryk på verden. De vil gerne skrive i deres årsrapport, hvad de eksempelvis gør for at minimere CO2-udledning,” siger Sif Lynge Andersen, Senior Manager, Business Development, Solitwork, ”men du er bare ikke bedre end det data, du kan præsentere – du er ikke bedre end det, du måler.” ”Det er heller ikke muligt for dig at følge op på dine målsætninger, hvis ikke du har ordentlige data. Så det handler om at få målt på det her område, der nu også bliver et lovkrav,” fortsætter Sif Lynge Andersen, som selv er lidt af en talnørd og har en baggrund som revisor hos EY.
Tal fra regnskab kan bruges til ikke-finansiel rapportering En ny lovgivning om ikke-finansiel rapportering på ESG-området udstukket af EU, træder for mange danske virksomheder i kraft fra 1. januar 2024. Og der er nogle fællesstræk indenfor det finansielle regnskab og ESG, som gør, at de tal, der allerede er i virksomhedens regnskab, kan bruges til det ikke-finansielle regnskab også, særligt med fokus på ”E”-et af ESG. ”Der er helt klart nogle synergier, man kan udnytte,” siger Sif Lynge Andersen og refererer til Solitworks AFC SaaS Platform, der kan bruges både enkeltvis eller som en totalløsning for virksomhedens CFO, hvor man netop gør brug af tal og data fra forskellige områder.
Spend-based accounting som benchmark
Sif Lynge Andersen forklarer, at der grundlæggende er to måder at beregne på, nemlig activity-based-metoden og
spend-based-metoden, og at nøglen til at komme i gang med sit CO2-regnskab med det samme meget vel kan være at arbejde med såkaldt spend-based carbon accounting.
”Spend-based går på penge, så hvis der kommer 1000 kr. ind på flybilletter, så findes der en emissionsfaktor, der kan konvertere de her 1000 kroner til en ca. CO2-udledning,” siger Sif Lynge Andersen. Hvis du til gengæld bruger antal kilometer, du har fløjet, findes der tilsvarende en emissionsfaktor, og så får du det CO2-aftryk, som er activtity-based.
”Du kan vælge at gøre det her meget komplekst ved først at skulle indsamle en masse data. Eller du kan vælge at starte, hvor du er. Og regne spend-based med tal fra regnskabet, og så har du tilmed et benchmark til de aktivitetsbaserede kalkulationer,” siger Sif Lynge Andersen.
Pragmatik over præcision
”Det er klart, at activity-based er mere præcist, fordi en flybillet ikke koster det samme i dag, som den gør om en uge, og det samme kan siges om en liter benzin. Til gengæld kan du lave et regnskab med det samme, hvis du arbejder spend-based,” siger Sif Lynge Andersen.
”Det kan godt være, at det lyder pragmatisk at arbejde spend-based, men de data er fuldstændige, nøjagtige og gennemgår i forvejen ekstern revision, hvorfor deres troværdighed øges. Tilmed er de i deres natur genkendelige for de mennesker der arbejder med CO2 regnskabet, hvorimod fuldstændigheden af liter, kilowatt og CO2 endnu er svært håndgribeligt. Så kan man altid blive endnu bedre til at indsamle aktivitetsdata og øge sin CO2 nøjagtighed, ” fastslår Sif Lynge Andersen.
Solitwork er grundlagt med en ambition om at løse de komplekse behov i finansfunktionen ved at levere state-of-the-art Digital Finance-løsninger til CFO’en.
Med 100+ kunder har Solitwork en mangfoldig base af kunder fra forskellige brancher i Norden og DACH-regionen. Solitwork’s platform er fuldstændig uafhængig af vertikale industrier, størrelsen af aktiver eller antallet af juridiske enheder.
Solitworks AFC SaaS Platform
Solitwork har bygget på en AFC* platform i over 20 år, som har fire grundsten:
1. Finance
2. Maritime Analytics
3. Data & analytics
4. ESG
*Analytics Forecast & Consolidation
Kilde: Solitwork
Fra 2024 bliver det lovpligtigt for større virksomheder at rapportere om tre dimensioner af bæredygtighed; miljø, det sociale område herunder menneskerettigheder samt ansvarlig selskabsledelse (ESG). De nye regler, der i første omgang rammer større virksomheder, sender ringe i vandet gennem hele erhvervslivet, der skal have fokus på, at ESG bliver den nye ABC. Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet, giver sit bud på, hvad virksomhederne skal være opmærksomme på.
Af Pia Bundgaard Hansen
EU sætter med det nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der træder i kraft fra 1. januar 2024, høje standarder for erhvervslivets sociale og miljømæssige ansvarlighed. Virksomhederne skal være frontløbere ikke blot for den miljømæssige bæredygtighed, som vi kender den, men også for en social grøn bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsledelse. Ønsket er større gennemsigtighed, hvilket betyder, at samfundet og forbrugerne med afrapporteringen nu får indblik i, hvordan virksomheders aktiviteter tager hensyn til klima og miljø, arbejdstagerrettigheder og social ansvarlighed i hele forsyningskæden, menneskerettigheder og ansvarlig virksomhedsledelse. ”CSRD er en vigtig brik, fordi direktivet kommer til at skabe mere gennemsigtighed og er første skridt til at holde virksomheder ansvarlige. Dog havde vi gerne set, at der havde været mere fokus på virksomheder, der arbejder i kakaoindustrien og i tekstilbranchen, fordi de brancher er kendt for at have store udfordringer med bæredygtighed,” siger Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet, og hun uddyber:
”Direktivet erstatter det tidligere direktiv om ikkefinansiel rapportering fra 2014 og forbedrer reglerne på flere områder. Før var det kun virksomheder med mere end 500 ansatte, der skulle afrapportere. Det nye direktiv betyder, at virksomheder med mere end 250 ansatte, nu er omfattet. Desuden er kravene til
CSRD er en vigtig brik, fordi direktivet kommer til at skabe mere gennemsigtighed og er første skridt til at holde virksomheder ansvarlige.
Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet
afrapportering blevet skærpet, før var indberetningen om klima og miljø af meget svingende kvalitet. Så det er på høje tid at få ryddet op.”
Dansk erhvervsliv skal ændre kurs
Med CSRD ønsker EU, at erhvervslivet får en mere ansvarlig tilgang til ressourcer (arealanvendelse, vand, råstoffer, muldjord etc.), belaster klimaet mindre, forurener mindre, begrænser ødelæggelsen af natur, sikrer ordentlige arbejdsforhold gennem hele værdikæden samt sikrer gennemsigtighed og antikorruption m.m.
I det nye direktiv er kravene derfor strammet betydeligt op på afrapportering omkring miljø og klima, sociale rettigheder, governance, højrisiko-sektorer med mere, og der skal også laves uafhængige audits.
”Direktivet er lov og ikke en venlig henstilling. Erhvervslivet skal se det her som en mulighed for langsigtet at styrke økonomien og konkurrenceevnen. Front runnerne i erhvervslivet bør organisere sig og sikre, at ingen virksomheder går under radaren og fortynder syren, hvilket vil undergrave forretningsgrundlaget for de virksomheder, der lever op til reglerne i ESG-rapporteringen,” siger Margrete Auken og uddyber:
”Det betyder, at visse brancher skal gøre op med den mentalitet, at man ikke må diskutere, hvad andre virksomheder gør, for så ender vi på katastrofekurs.”
Behov for mere gennemsigtighed
Margrete Auken understreger, at CSRD ikke kan stå alene, fordi direktivet er en del af et økosystem, der spiller sammen med mere specifik lovgivning på miljø og arbejdsmarkedsområderne.
I EU er der i øvrigt flere tiltag på vej som Directive on Empowering Consumers for the Green Transition og Green Claims Directive, der begge handler om at give forbrugere bedre vilkår for at kunne vælge de mest bæredygtige alternativer samt sætte en stopper for greenwashing.
Fra 2024 bliver det lovpligtigt for større virksomheder at rapportere om bæredygtighed og samfundsansvar. Ledelser og bestyrelser står dermed over for en markant ændring i deres rapportering. Opgaven for erhvervslivet er at forstå og arbejde strategisk med ESG - Environmental, Social, Governance - for at have relevans og tiltrække kunder og investorer. CBS Executive Fonden udbyder bestyrelses- og ledelseskurser i ESG, der ruster fremtidens ledere til de nye standarder.
Af Pia Bundgaard Hansen
Imange år har erhvervslivet arbejdet frivilligt med CSR for at styrke den grønne profil og mindske miljøaftrykket. Fra 2024 kommer der nye lovpligtige krav fra banker og investorer om, at virksomhederne skal indgive ESG-rapportering, der føjer endnu flere lag og elementer til måden erhvervslivet tænker bæredygtighed på. Ordningen træder i kraft som en del af ”Green Deal” fra EU-kommissionen, hvor Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse) bliver en del af hverdagen for både små og mellemstore virksomheder.
”ESG er ikke længere begreber, som virksomhederne har mulighed for at arbejde frivilligt med; nu bliver de til en pligt. Det stiller krav til, hvordan ledelser og bestyrelser arbejder strategisk med ESG, hvilket kræver en struktureret tilgang, som vi arbejder med i vores efteruddannelse hos CBS Executive Fonden,” forklarer Kristjan Jespersen, lektor på CBS og underviser på CBS Executive Fondens ESG-kurser. Kristjan Jespersen uddyber:
”Hvor virksomhederne før typisk har beskæftiget sig med klima og CO2-udledning, så omfatter ESG endnu flere krav i hele værdikæden - også om samfundsansvar eksempelvis diversitet blandt medarbejderne, ligestilling, påvirkninger af det omgivende samfund, fx hvordan virksomheden forholder sig til tab af biodiversitet og reduktioner i ressource- og vandforbrug.”
Bliv uddannet til de nye ESG-krav
Ifølge CBS Executive Fonden er udfordringen lige nu at få samlet trådene og få klædt ledelser og bestyrelser godt på til at for-
Anne Mette Erlandsson Christiansen
Anne Mette er ekstern lektor på CBS, Market Director hos Rambøll Management Consulting og har arbejdet med CSR og bæredygtighed i knap 20 år i Norden og internationalt i en række forskellige rådgivningsroller. Anne Mette har arbejdet med både små og store virksomheder på tværs af næsten alle sektorer, offentlige organisationer og NGO’er. Hun har særligt fokus på at integrere CSR, bæredygtighed og Verdensmål i strategi og forretning.
Kristjan Jespersen er lektor på CBS. Kristjan forsker primært i udvikling og forvaltning af eco systemstjenester i udviklingslande. Siden 2018 har Kristian været koordinator på CBS Impact for Innovation Lab (CBS Sustainability), der fokuserer på adfærds- og forretningsmæssige dimensioner ved sustainability, herunder ESG. Kristjan har en baggrund i internationale relationer og økonomi.
Bente er direktør i Bestyrelsesforeningen, programdirektør i CBS Executive Fonden og professionelt bestyrelsesmedlem. Bente har mere end 25 års erfaring fra finanssektoren i forskellige stillinger, bl.a. som direktør i Nykredit Erhverv, og som koncerndirektør i Nykredit. Bente har bestyrelseserfaring fra fonde, foreninger og selskaber, herunder bl.a. Jyske Bank.
Kristjan Jespersen
Bente Overgaard
stå den nye virkelighed, bruge ESG som risk assessment og et konkurrenceparameter.
”Vi oplever, at erhvervslivet kæmper med at forstå de nye parametre samt at leve op til kravene om afrapportering,” siger Anne Mette Erlandsson Christiansen, der er Market Director/ Consultant og underviser på ESG-kurserne hos CBS Executive Fonden. Hun uddyber:
ESG er ikke længere begreber, som virksomhederne har mulighed for at arbejde frivilligt med; nu bliver de til en pligt
”Erhvervslivet kan selv være med til at sætte dagsordenen og være med til at skabe den nødvendige transparens. Derfor skal ledelser og bestyrelser allerede nu begynde at uddanne sig til at møde de nye krav.”
Hos CBS Executive Fonden har de oprettet en stribe uddannelsesforløb, der henvender sig til forskellige segmenter i erhvervslivet, hvor ESG bliver belyst både teoretisk og praktisk. Kurserne bygger bro mellem forskning, strategi og implementering, så fremtidens ledere og bestyrelser bliver klædt på til at leve op til kravene. CBS Executive Fonden har 30 års erfaring i at udvikle forskningsbaserede ledelseskurser og uddannelsesforløb med branchespecifikt fokus for både offentlige og private organisationer.
Erhvervslivet mangler værktøjer
Mange virksomheder er i tvivl om, hvilke krav det finansielle segment som banker og investorer stiller til afrapporteringen. En af udfordringerne for ledelserne og bestyrelserne er at forstå dybden og bredden i de nye krav. Det samme gælder den finansielle sektor, hvor vi ser en tendens til, at feltet for afrap-
portering ikke er modent endnu – selv om 2024 nærmer sig med hastige skridt.
”En af nøglerne til at arbejde strategisk med ESG er at bruge data og digitalisering som driver for at sikre afrapporteringen, hvilket vi også ser på i undervisningen,” siger Kristjan Jespersen.
ESG sender ringe gennem hele erhvervslivet
I første omgang vil de nye regler typisk ramme de større virksomheder, men de fleste erhvervsdrivende bliver påvirket, da ESG stiller større krav til hele værdikæden.
”ESG bliver en del af erhvervslivets bæredygtige forretningsmodel, fordi ESG er forudsætningen for at erhvervslivet kan tiltrække talent, investorer og grøn finansiering. ESG handler derfor også om, at erhvervslivet bliver ved med at være en relevant leverandør eller partner,” siger Anne Mette Erlandsson Christiansen og uddyber:
”Vi oplever allerede nu, at på flere af kurserne hos os, er over halvdelen af deltagerne fra offentlige institutioner, som jo ikke er omfattet af ESG-rapporteringen. De offentlige institutioner navigerer i et forretningsfelt, hvor de bliver påvirkede af de nye krav.”
ESG definerer fremtidens bestyrelser
Det er ikke kun ledelsen, der står med udfordringerne. ESG vil også radikalt ændre tankegangen i bestyrelserne, fordi erhvervslivets bæredygtighedspræstationer er genstand for stigende opmærksomhed.
”ESG-rapportering bliver en strategisk vigtig prioritet for bestyrelserne, der bør møde kravene fra ESG på samme niveau som en vækststrategi. Bestyrelserne står nu over for opgaven med at finde metoden og redskaberne til at bruge ESG som løftestangen for vækst,” forklarer Bente Overgaard, direktør i Bestyrelsesforeningen og underviser på CBS Bestyrelsesuddannelsernes ESG-kurser. Bente Overgaard uddyber:
“Bestyrelserne er nødt til at følge de nye krav tæt og blive ved med at uddanne sig. Det er ikke kun i Europa, at vi ser en ny taksonomi, men også lande som USA og Kina udvikler pendanter, som er centrale at forholde sig til, hvis erhvervslivet vil have international relevans.”
Bliv godt klædt på til fremtidens krav, og find inspiration på cbs-executive.dk
BESTYRELSESUDDANNELSEN –SUSTAINABLE FINANCE OG ESG
Uddannelsen giver overblik og større strategisk forståelse for bestyrelsens væsentligste opgaver, problemstillinger og dilemmaer i forhold til Sustainable Finance og ESG.
BUSINESS ECOSYSTEMS (in English)
Scaling sustainable business through partnering is an innovative approach to partnering to meet the need for fast global scaling of sustainable business towards a zero-carbon world.
BÆREDYGTIGHED, STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING
Få social og miljømæssig ansvarlighed til at spille sammen med strategi og forretningsudvikling.
ESG - CLIMBING THE DATA MOUNTAIN TO EXECUTE STRATEGY (in English)
Learn from the leading Scandinavian practitioners in the field and apply your ESG knowledge to your business or interest immediately!
Læs mere på cbs-executive.dk
FRA DATAKVALITET TIL VÆRDIKÆDE-OPTIMERING:
Vi sørger for, at alle de data, der skal gemmes, er tilgængelige ét sted. Bæredygtighedschefer og andre, der arbejder med dataene, skal ikke længere bruge Excel-filer, indsamle data manuelt og kortlægge brugen af el, vand, varme og brændstof for eksempel.
Isabelle Broddén, Vækstspecialist Klappir
Den islandske virksomhed Klappir har driftet og udviklet bæredygtighedssoftware i de sidste ti år. Virksomheden er nu veletableret med kontorer i København og har med stor succes introduceret sin platform til danske virksomheder. Platformen hjælper virksomheder og institutioner til at blive klar til det nye CSRD-direktiv og ESRS-standarder, klimaregnskab og bæredygtighedsrapportering.
Gennem det seneste årti har Klappir udviklet en række produkter, der understøtter virksomhedernes og samfundets rejse mod bæredygtighed. Meget har ændret sig siden virksomheden blev etableret med hensyn til bæredygtighed; der lægges større vægt på bæredygtighed i forretningsdriften, og det juridiske miljø udvikler sig løbende, hvilket kræver en mere detaljeret og koordineret offentliggørelse af virksomhedsoplysninger vedrørende miljøspørgsmål og andre ikke-finansielle aspekter. Klappir har i disse år arbejdet systematisk på at opbygge en solid infrastruktur, der understøtter et Digital Ecosystem af brugere, der understøtter hinanden gennem et frie flow af bæredygtighedsdata, som vil være en kilde til information om bæredygtighedsspørgsmål i nutiden og fremtiden. Klappir har for nylig udvidet sine aktiviteter til at omfatte Danmark ved at etablere datterselskabet Klappir Nordic ApS med kontorer i havnefrontsbydelen Islands Brygge i København. Klappir har nu fået fast fodfæste i Danmark med Sustainability Platform, der hjælper danske virksomheder og organisationer med at administrere deres bæredygtighedsdata og yder rådgivning og support i udarbejdelsen af bæredygtigheds-rapporter.
En af Klappir succesfulde kunder siger ”Klappir har været en væsentlig del af vores virksomheds succes med at arbejde med CO2-regnskab. Klappir har assisteret og rådgivet os lige fra starten af vores bæredygtighedsrejse, de har med deres viden og ekspertise været i stand til at supplere og underbygge med vores leverandørers data, kortlægge kritiske områder og rådgive os om bedste praksis, således at vi kan bruge vores bæredygtighedsdata til at træffe mere bæredygtige beslutninger. Deres platform er desuden super nem at lære at bruge, og Klappir har på dedikeret vis støttet os gennem hele vores rejse i arbejdet med bæredygtighed og CO2-regnskab” siger Rasmus Christian Jørgensen - Innovation Manager from Symbion A/S.
Klappirs digitale økosystem fortsætter med at vokse
The Sustainability Platform har været i konstant udvikling i en årrække, hvilket gør det muligt for virksomheder og organisationer at dele bæredygtighedsdata med hinanden gennem en
automatisk dataforbindelse, som giver dem et detaljeret overblik over alle de vigtigste aspekter af deres drift, såsom Scope 1, 2 og 3 drivhusgasemissioner, som omfatter både energiforbrug og bortskaffelse af affald samt indkøb, forretningsrejser, transport og investeringer mv. Det digitale økosystem er vokset betydeligt og omfatter nu mere end 1.500 juridiske enheder i 41 lande. Brugere af softwaren kan kommunikere med andre virksomheder i deres værdikæder ved at bruge undersøgelsesværktøjet Supplier Assessment til at udsende spørgeskemaer og dataanmodninger for at få et detaljeret overblik over alle interessenters bæredygtighedspræstationer. “Vi sørger for, at alle de data, der skal gemmes, er tilgængelige ét sted. Bæredygtighedschefer og andre, der arbejder med dataene, skal ikke længere bruge Excel-filer, indsamle data manuelt og kortlægge brugen af el, vand, varme og brændstof for eksempel,” siger Isabelle Broddén, Vækstspecialist hos Klappir.
Nyt EU-direktiv understreger betydningen af Klappirs metode
EU sigter mod at spille en førende rolle i verdens kamp mod klimaændringer; Europa har sat sig et mål om at nå CO2-neutralitet i 2050. The European Commission’s new Corporate Sustainability Reporting Directive (“CSRD”) og tilsvarende European Sustainability Reporting Standard (“ESRS”) etablerer tilsammen en juridisk ramme for virksomhedernes rapportering om bæredygtighed i bred forstand. CSRD er en vigtig del af EU’s Green Deal. Dets mål er at fremme en øget strøm af kapital til bæredygtige industrier og projekter på bekostning af ikke-bæredygtige, og nøjagtig datarapportering vil være afgørende for dette initiativ. EU- og EØS-medlemslande og erhvervslivet må nødvendigvis slutte sig sammen, hvis kontinentets ambitiøse klima- og bæredygtighedsmål skal blive til virkelighed. CSRD er et europæisk direktiv, som EU og EØS-medlemslandene er forpligtet til at indarbejde i deres egen nationale lovgivning. I de kommende år vil direktivet komme til at gælde for anslået 50.000 virksomheder med base i EU. Store børsnoterede virksomheder skal starte deres bæredygtighedsrapporteringsarbejde næste år, 2024. Klappir er overbevist om, at den værdikædetilgang, som direktivet og standarderne inkorporerer, utvivlsomt vil få alle europæ-
iske virksomheder til at deltage i bæredygtighedsrejsen, uanset deres størrelse. Klappir er overbevist om, at dens Sustainability Platform er det ideelle værktøjssæt til brug for virksomheders overholdelse af regler (corporate compliance) og arbejder nu hårdt på at tilpasse sin egen teknologi og metoder til denne nye europæiske virkelighed.
En særlig fordel med hensyn til at blive ESRS-parat Isabelle mener, at det danske marked har en særlig fordel med hensyn til de udfordringer, som ny EU-lovgivning medfører. Leverandører, virksomheder og statslige institutioner er allerede digitaliseret og har en overflod af data til rådighed. Interessen for at præstere bedre inden for bæredygtighed er ret mærkbar og vokser i takt med, at flere og flere interessenter begynder at fremhæve det i deres daglige drift. Danmark har allerede arbejdet med ESG-spørgsmål i mange år, så nøgleparametrene for succes - viden, drive og datatilgængelighed er der. Klappirs opgave er at hjælpe virksomhederne med at strukturere data på ét sted, hvilket gør det nemmere at arbejde med. Når vi oversætter alle disse tilgængelige data til et sprog, som alle forstår og kan bruge, ser vi mange muligheder for, at danske virksomheder kan blive rollemodeller, når det kommer til bæredygtighed i EU.
“Vores kunder er stolte af deres bæredygtighedsrejser og fortsætter med at bruge vores platform til at bygge videre på deres tidligere succeser”, siger Isabelle.
“Derudover sparer platformen dem for omkostninger, reducerer værdikæderisici og skaber nye muligheder for at reducere emissioner. Vi hjælper vores kunder til at engagere sig mere og bedre med deres leverandører, så de kan få mere præcise og gennemsigtige data, samtidig med at det letter processen for leverandørerne med at levere dem. Leverandørerne er også meget villige til at hjælpe, og fordi deres data allerede er let tilgængelige i digital form, kan de nemt oprette forbindelse til Klappirs API’er for at bruge dataene til bæredygtighedsformål i platformen. Der er ikke mangel på bæredygtighedsfokuserede leverandører i Danmark, så virksomhederne har den store fordel at kunne vælge mere bæredygtige muligheder med hensyn til energi, produkter, transportformer osv. I mange lande har man ikke denne mulighed.”
Der er ingen vej udenom. Virksomhederne må handle, hvis Danmark skal nå målsætningen om at reducere CO2-udleningen med 70% inden 2030. Nøglen er data, men udfordringen er, at data er en kompleks størrelse, især når man kigger på CO2-aftrykket i forsyningskæden - de såkaldte Scope 3 udledninger. Det gør det svært at udregne korrekt, men langtfra umuligt. Den danske virksomhed EIVEE har udviklet en løsning, der giver fuld sporbarhed af hele virksomhedens klimaaftryk på tværs af forsyningskæden. Falck bruger løsningen til at drive deres grønne omstilling og har været med i udviklingen af denne.
Af Pia Bundgaard HansenHvor virksomhederne før arbejdede frivilligt med bæredygtighed for at styrke den grønne profil, er det i dag blevet et ‘license to operate’ med stigende krav fra kunder, samarbejdspartnere og det kommende EU CSRD-direktiv om rapportering.
”Virksomhederne er derfor nødt til at kunne dokumentere udledningen af CO2 for overhovedet at have en relevans på markedet. Og medmindre disse virksomheder også afdækker deres CO2-udledninger i forsyningskæden, så er alle påstående om CO2-neutralitet i bedste fald tomme løfter – og i værste fald greenwashing.” fortæller Peter Schack, Chief Executive Officer & Co-Founder hos EIVEE.
Forsyningskæden er den store synder
De fleste virksomheder er ved at have styr på deres Scope 1 og 2 udledninger, men Scope 3-delen volder problemer for langt størstedelen af dem.
”Vi ved, at hovedparten af en virksomheds CO2-aftryk ligger hos leverandørerne i forsyningskæden, der f.eks. omhandler indkøb af materialer, tjenesteydelser og fragt. Udfordringen er, at der er meget lidt gennemsigtighed i den slags data. Ringer virksomheden til en leverandør, kan de i 99,5% af tilfældene ikke hjælpe med data, fordi de ikke er tilgængelige eller bearbejdede i et format, hvor de kan indgå i afrapportering.” siger Peter Schack og uddyber:
”Ser man eksternt, støder man ofte på CO2-beregnere, hvor man blot skal uploade sin data, og så spytter den en rapport ud bagefter.
Virksomhederne er derfor nødt til at kunne dokumentere udledningen af CO2 for overhovedet at have en relevans på markedet
Det holder ikke rigtigt, i hvert fald hvis man spørger os. Man skal jo stille sig selv spørgsmål som: Hvad er kvaliteten af den data? Er den blevet renset? Og kategoriseret? Data er jo ikke bare data”.
Kvalitet skabes i samspil mellem menneske og maskine
Hos EIVEE har de skabt en løsning i samspillet mellem menneske og maskine, som sikrer fuld transparens, hvor de kortlægger data fra relevante datakilder, renser data på tværs af systemer, sikrer sammenhæng og skaber gennemsigtighed i klimarapporteringen.
”Vi garanterer fuld gennemsigtighed, så virksomhederne får et reelt overblik, lever op til lovgivningen og kan dokumentere præcist hvor grønne de er - hverken mere eller mindre,” forklarer Peter Schack.
Falck er en af de virksomheder, som samarbejder med EIVEE:
”I Falck er vi optaget af at fremme bæredygtige sundhedsydelser samtidig med, at vi reducerer vores klimaaftryk. Vi ved, at om-
kring 65% af vores CO2-aftryk ligger i forsyningskæden, altså i vores indkøb hos leverandører. Derfor har vi brug for data og ikke estimater, når vi skal drive den grønne omstilling samt dokumentere, at vi lever op til kravene,” fortæller Christian Baltzer, CFO hos Falck:
”Det er en helt naturlig udvikling for os at co-create værktøjet fra EIVEE til også at indeholde C02-forbrug, da det hjælper med at få data på hvordan vi leverer vores services, fra en bæredygtig vinkel. Ved at skabe gennemsigtighed i vores forbrug har vi et værktøj, der kan skabe fundamentet for en datadreven grøn omstilling.”
Brug medarbejdernes tid, hvor det giver bedst mening EIVEE, der blev stiftet i 2020, har i dag omkring 50 ansatte og er i markant vækst. Ved at lade EIVEE bearbejde udregningen af dataen, frigiver virksomheden dermed tid til deres medarbejdere, som i stedet kan fokusere på at opnå konkrete målsætninger og CO2-reduktioner.
”I stedet for at virksomhedens medarbejderne bruger 97% af deres tid på at sende Excel ark rundt med estimater, får de nu tid til at drive den grønne omstilling ved at sætte konkrete projekter i gang, der skaber forandring. Fordi vi har et team af eksperter og en banebrydende softwareløsning, kan vi udregne data langt hurtigere og mere præcist end hvis virksomheden selv skulle gøre det. Og så skal man også lige huske på, at du kan komme i gang for en omkostning, der ligger under en halv fuldtidsmedarbejder - så der er ingen undskyldninger!” siger Peter Schack.
Så kom godt i gang med den grønne omstilling her: www.eivee.io
EIVEE, der blev stiftet i 2020, har omkring 50 medarbejdere. EIVEE hjælper virksomhederne med at skabe transparens i data. Virksomhederne får det fulde overblik over deres CO2-aftryk på tværs af Scope 1, 2 og 3.
Læs mere på www.eivee.io.
Mini MBA i
Udviklet sammen med professor Steen Hildebrandt 6 undervisningsdage, næste uddannelsesstart d. 26. juni i Aarhus eller d. 22. juni i København arosbusinessacademy.dk/sustain
Bæredyg�ghedskommunika�on og brand management
Næste kursus d. 13.-14. + 27. september i Aarhus eller d. 6.-7. + 20. september i København arosbusinessacademy.dk/kom
Klimaregnskabet i praksis – få styr på jeres CO2-beregninger!
Næste kursus d. 6.-7. juni i Aarhus eller d. 12.-13. juni i København arosbusinessacademy.dk/klima
Bæredyg�g transforma�on i praksis
Næste kursus d. 12.-13. juni i Aarhus eller d. 31. maj - 1. juni i København arosbusinessacademy.dk/transformation
Livscyklusvurdering (LCA)
Næste kursus d. 8.-9. juni i Aarhus eller d. 14.-15. juni i København arosbusinessacademy.dk/cyklus
Diversitet, inklusion og ubevidst bias – fra buzzwords �l handling!
Næste kursus d. 12.-13. juni i Aarhus eller d. 24.-25. maj i København arosbusinessacademy.dk/diversitet
Skræddersyet bæredyg�ghedsuddannelse hos jer?
Lad os designe og a�olde et kursus eller en uddannelse i bæredyg�ghed målre�et jer arosbusinessacademy.dk/design
Og det er jo bare 6 af vores kurser og korte uddannelser! Se de to milliarder andre inden for ledelse, projektledelse, kommunika�on, facilitering og meget andet her: arosbusinessacademy.dk
