Folkemødet 2018

ANNONCETILLÆG DISTRIBUERET MED BERLINGSKE JUNI 2018

FOLKEMØDET 2018

Teknologi og innovation Hvordan tøjler vi kunstig intelligens?

Side 5

Økonomi og vækst

Sundhed

Samfund

Kursen på personlig rådgivning stiger i takt med øget digitalisering.

Når kronisk sygdom ikke er en hindring.

Gennembrud på vej i kampen for mere fair transport i Europa.

Side 8

DE VIGTIGSTE TEMAER I ALLINGE

Side 27

Side 14

LEAD

2 • Annoncetillæg

Folkemødet – en balance mellem anarki og regler Af Søren Kaster, CEO i LEAD Agency Folkemødet 2018 er det 8. i rækken. Alligevel er det nyt og spændende. For der ER nyt hvert år. Nye venues, aktører – og nye oplevelser. 2018 er ingen undtagelse. Takket være anarkiets mangfoldighed!

LEAD har været med fra den spæde start i 2011. Siden er Folkemødet vokset mere end nogen havde forestillet sig. Det har i høj grad været et anarkistisk vokseværk med stor kreativitet fra små og store arrangører og deltagere. Folkemødet har udviklet en folkelighed og mangfoldighed, der er meget større end forbilledet i Sverige. Derfor er Foreningen Folkemødet også på en svær opgave: Vokseværket kalder på mere styring, men for meget styring og for mange regler vil være en udfordring for den idérigdom, der er opstået i symbiosen mellem Bornholm, professionelle arrangører, NGO’er

og deltagere – og har gjort Folkemødet på Bornholm til noget helt, helt særligt. Stor anerkendelse til foreningen, der kun for anden gang står i spidsen for Folkemødet og som på en lang række områder har hævet professionalisme og kvalitet – og sætter nye spændende skibe i søen. Men vi beder om plads til anarki også i årene fremover velvidende, at det kræver, at alle aktører holder fanen højt, når det gælder om at leve op til Folkemødets formål om at styrke demokrati og dialog i Danmark. Det er ekstremt vigtigt, fordi Folkemødet har fået en endnu større berettigelse end det nok var forudset.

Den politiske dagsorden i medierne er i meget høj grad overtaget af mediernes egne kommentatorer, der udlægger teksten med hinanden. Derfor kan betydningen af politik – og politikere – i øjenhøjde og direkte dialog med folket ikke undervurderes.

De fleste mener, at Folkemødet har nået

en størrelse, hvor det ikke bliver – og ikke skal blive – større, hvad angår antallet af arrangementer og deltagere. Det er nok rigtigt. Men det er heller ikke størrelsen, det kommer an på. Folkemødets succes afhænger af politikernes engagement, økonomisk balance, logistik, lokalbefolkningens modtagelse – og ikke mindst kvalitet og kreativitet hos os, der er arrangører.

LEAD er i Folkemøde-sprog det, der hedder content-partner. Med andre ord – vi leverer indhold i form af arrangementer og debatter. I år flere end 30 af slagsen i MeningsMinisteriet og LEAD i Nørregade. Vores opgave er som minimum at fastholde kvaliteten.

At gøre en debat nærværende, interessant og relevant – uanset, hvad den handler om eller hvor stor målgruppen er. Men også at arbejde med formen på arrangementerne, så vi og Folkemødet hele tiden udvikler os.

Vi er ærligt talt stolte af årets program.

Vi får for første gang royalt besøg, H.K.H Prins Joachim, der taler om den alt for udbredte folkesygdom diabetes. Vi skal møde de tre ambassadører fra USA, Frankrig og England, der taler om os – om Danmark og danskerne. Anders Breinholt og Mette Frederiksen er værter til vores LEAD Lounge.

Og dertil mange andre arrangementer, som du kan læse mere om i denne avis. Eller følg med på de sociale medier på @LEADAgencyDK. Vi håber, du vil tage aktivt del i debatterne.

Vi vil altid gerne være bedre. Fra år til år.

Og fra arrangement til arrangement. Så kom forbi og fortæl os din mening. Alle LEAD medarbejdere glæder sig til at byde dig velkommen i MeningsMinisteriet på havnen – og i Allinges hyggeligste gårdhave LEAD i Nørregade.

God læselyst

Disclaimer:

Dette er et annoncetillæg fra LEAD Agency produceret i samarbejde med Partnermedier, der distribueres med Berlingske 11. juni 2018.

Alt indhold i denne udgivelse er udviklet og produceret af LEAD Agency.

Redaktør: Emma Thorning Danielsen Redaktionel udvikling: Emma Thorning Danielsen og Trine Gaudino I redaktionen: Tina Nikolajsen, Jens Kisker, Signe Gry Braad og Kåre Peitersen Fotos: Zevegraf – Oscar Haumann & Alberto Grasso, Mew, Miklos Szabo, Martin Mydtskov, Ida Wang, Rune Clausen, Søren Svendsen Grafik: Thea Sparvath

Annoncetillæg • 3 Foto: Rune Clausen

”

Vi lærer af vores fejl, og der er ikke nogen eksempler på, at vi har fundet på noget nyt, uden at begå fejl undervejs. Det gælder fra Einstein til Bill Gates. Det er simpelthen forudsætningen for innovation

”

- Rane Willerslev

’Det er guddommeligt at fejle’ Udsagnet er udtryk for Rane Willerslevs holdning til det at fejle og desuden en del af titlen på hans bog om emnet. Rane Willerslev har fokus på mulighederne ved at begå fejl på vejen mod ny viden, som står i kontrast til vores perfekte 12-talskultur, som han mener vi er for lidt optaget af i dag.

Af Jens Kisker Fejl kan bruges på en produktiv måde, som det bliver inden for forskning, der er en decideret ’fejlkultur’, hvor fejltagelserne er med til at gøre os klogere, mener Rane Willerslev, der i dag er professor og direktør for Nationalmuseet og har en baggrund som forsker og eventyrer med oplevelser fra eksotiske steder i verden. Han er optaget af muligheden og lysten til at begå fejl på vejen som en motor for ideer og vækst, som vi så gerne vil have mange steder i samfundet og erhvervslivet. ”Det er noget af det, jeg beskæftiger mig med i min bog ’Tænk vildt – det er guddommeligt at fejle’, for det er det irrationelle, der er det interessante. Vi lærer af vores fejl, og der er ikke nogen eksempler på, at vi har fundet på noget nyt, uden at begå fejl undervejs. Det gælder fra Einstein til Bill Gates. Det er simpelthen forudsætningen for innovation,” mener han og er derfor bekymret for den nulfejlskultur, der findes i store dele af vores samfund.

Embedsmænd har behov for nulfejlskultur Embedsmændene har en nulfejlskultur, hvilket på mange måder er fornuftigt i deres

verden. Rane Willerslev fremhæver, at han nødigt selv ser sine regnskabsfolk lave fejl i regnskabet, men problemet er, at kulturen siver ud i skolesystemet, hvor vi belønner nul fejl gennem karaktersystemet. ”Det dræber innovationskraften, hvilket jeg selv oplevede, da jeg underviste på universitetet, hvor de studerende afleverede fine opgaver, men helt uden mod til at gøre noget overraskende, som ikke bare var et forsøg på at gøre det så perfekt som muligt – til et 12-tal,” forklarer han og tilføjer, at det også afspejler sig i den kontrol, der har indfundet sig i systemet, hvor embedsværket har koloniseret fagligheden.

Behov for andet end perfektion på fremtidens arbejdsmarked Udviklingen i vores samfund går ifølge Rane Willerslev mod, at vi faktisk ikke kender til 50% af de arbejdspladser, der kommer til at præge erhvervslivet fremover. Forudsigelser peger på, at fremtidens arbejdstager kommer til at skifte job syv gange i løbet af karrieren.

Det er noget helt andet, end det vi har kendt til, og problemet med fokus på nulfejlskulturen er, at det overhovedet ikke er den form for evner og kvalifikationer, der er brug for, hvilket erhvervslivet også har fået øjnene op for.

”De stabile jobs er på vej ud, og arbejdskraften skal være fleksibel og i stand til at oversætte deres evner fra ét fag til et andet.

Det er ikke noget, hvor perfekthed dur, men derimod erfaringer med at kombinere leg med viden, som man også gør på eliteuniversiteter rundt omkring i verden, hvor man forstår fremtidens udfordringer,” mener Rane Willerslev og tilføjer, at der er forældre i dag, som reagerer på den manglende forståelse for behovet for udvikling og søger et andet fokus end det perfekte 12-tal i skolerne. ”De tager deres børn ud og sætter dem i andre skoletyper, men det ville være bedre, hvis politikerne indså, at der er behov for fokus på tilladelsen til begå fejl i processen mod nye erkendelser, viden og udvikling,” siger han.

Spirende udvikling i gang Rane Willerslev ser tegn i eksempelvis it-virksomheder, hvor man organiserer sig i løsere grundstrukturer og selv i klassiske hierarkiske industrivirksomheder som bilindustrien, er man begyndt at omstille sig til en ny arbejdsform med større fleksibilitet – også i ledelsen - hvor man tænker ind i fremtidens udvikling på arbejdsmarkedet.

Også i dansk sammenhæng er diskussionen om eksempelvis dannelse og evnen til møde ny viden, lade sit verdensbillede bryde sammen og bygge et nyt syn på verdenen op positivt. ”Her hjælper et 12-tal heller ikke,” understreger han.

Følg debatten i LEAD i Nørregade Titel: Fejl – en vækstmotor eller bremseklods i moderne ledelse?

Tidspunkt: Torsdag d. 14. juni kl. 17.00-18.00 Deltagere: Lene Johansen (ordstyrer), Rane Willerslev (Nationalmuseet), Mogens Lykketoft (fhv. formand for Folketinget), Toke Kruse (Billy ApS), Thomas Jul (Nets) Arrangør: Nets

4 • Annoncetillæg

Topledere:

Innovation kræver mod og fleksible rammer Den digitale udvikling har et niveau i Danmark, som andre lande kaster misundelige blikke efter. Både det offentlige og de private virksomheder har mod til at gennemføre innovative tiltag, men vi kan tage et tigerspring fremad og skabe en unik konkurrenceplatform, hvis de to sektorer etablerer mere fleksible samarbejdsformer, mener tre topledere.

Af Tina Nikolajsen Det er ingen sag at aftale rammevilkår og kravsspecifikationer mellem det offentlige og private virksomheder, når det handler om at bygge en bro eller et sygehus. Men hvordan giver man plads i et udbudsmateriale til at prøve nye ting af og lade nye idéer blomstre undervejs i processen? Svaret på det spørgsmål kan være meget værd, for den rigtige rammesætning kan være en løftestang for den innovation, vi skal leve af i fremtiden.

Topledere fra nogle af landets mest innovative virksomheder anerkender den offensive tilgang til digitalisering, som har bragt vores offentlige sektor i international front. Men samtidig efterlyser de mere fleksible rammer for offentlig-private samarbejder, hvor kravsspecifikationerne efterlader plads til at afprøve nye veje til succesfulde løsninger. ”Det offentlige har gødet jorden for et stærkt innovativt miljø og gået frem med store digitale projekter, så vi allerede er på et højt niveau. Men hvis vi virkelig skal flytte os fremad, kræver det samarbejdsrammer mellem det offentlige og private virksomheder, som giver mulighed for at prøve noget af, for det har innovative virksomheder brug for,” siger Henrik Bodskov, adm. direktør i IBM Danmark, og peger på, at IBM inden for det seneste års tid har etableret to specifikke innovationscentre i Danmark, hvor der er plads til at teste løsninger i åbne processer.

Samarbejde udvikler Danmarks styrkepositioner Hos Novozymes mener adm. direktør Peder Holk Nielsen, at innovation ikke blot er vigtig for Danmark, men den vigtigste faktor, når det handler om at kunne konkurrere med andre lande. ”For at et lille land som vores skal kunne konkurrere i en global verden, skal vores viden og innovation være meget dyb og ekstrem specialiseret. Vi skal kunne lave forskning og løsninger, som ingen andre lande kan præstere. For mig at se, har Danmark en lille håndfuld styrkepositioner, hvor vi er blandt verdens bedste. Bioteknologi er én af dem. Et godt og effektivt samarbejde mellem den offentlige og private forskning er en forudsætning for, at vi kan udvikle dem, og målrettede ramme

vilkår vil kunne støtte etableringen af nye styrkepositioner,” siger han.

Mod til at frigøre idéer I Novozymes er innovation en del af kulturen, og virksomheden arbejder meget målrettet på den front, men giver også plads til at eksperimentere, fortæller Peder Holk Nielsen. Det samme gælder for PensionDanmark, der ifølge adm. direktør Torben Möger Pedersen aldrig har været bange for at være firstmover og tage en chance, fordi gevinsten på lang sigt kan være stor. ”Innovation er en af vores kerneværdier, som handler om, at topledelsen har mod og risikovillighed, så vi kan frigøre de nytænkende idéer, der ligger i enhver virksomhed.

Vi var f.eks. det første pensionsselskab til at investere direkte i vedvarende energiformer,

så vi i dag er en af de største investorer i vindenergi i verden,” siger Torben Möger Pedersen, der er enig i, at Danmark kan nå en unik konkurrenceposition, hvis rammevilkårene for offentligt- og private samarbejder kan rumme en eksperimenterende tilgang til opgaven.

Følg debatten i LEAD i Nørregade Titel: Kultur som løftestang for fremtidens innovation Tidspunkt: Fredag d. 15. juni kl. 15.00-16.00 Deltagere: Huxi Bach (ordstyrer), Henrik Bodskov (IBM Danmark), Tobias Laursen (IBM Danmark), Torben Möger Pedersen (PensionDanmark), Peder Holk (Novozymes), Morten Messerschmidt (Europaparlamentet, DF), Anders Winnerskjold (Aarhus Kommune, S), Alex Vanopslagh (Københavns Kommune, LA) Arrangør: PensionDanmark, Novozymes, IBM Danmark

Annoncetillæg • 5

Hvordan tøjler vi kunstig intelligens?

Følg debatten i MeningsMinisteriet Titel: Hvordan tøjler vi kunstig intelligens?

Tidspunkt: Fredag d.15. juni kl. 16.30-17.30 Deltagere: Adam Holm (ordstyrer), Marianne Dahl Steensen (Microsoft Danmark), Ida Auken (RV), Gorm Greisen (Etisk Råd), Anders Hvid (Dare Disrupt), Christine Antorini (S) Arrangør: Microsoft Danmark

I en ny analyse foretaget af Microsoft og LEAD Agency blandt politikere og eksperter undersøges det, hvordan vi skal gribe kunstig intelligens an i Danmark, hvordan vi skal forankre teknologien politisk og hvilke aktører, der skal sikre en ansvarlig udvikling.

Af Barbara Saitta Bregendal 87% af de adspurgte i analysen vurderer effekten, som kunstig intelligens forventes at få i vores samfund, som positiv eller særdeles positiv. Men samtidig siger hele 82%, at der ikke er viden nok om kunstig intelligens blandt politiske beslutningstagere.

Etiske bekymringer vægter højere end tab af arbejdspladser De etiske og moralske dilemmaer om kunstig intelligens optager mange. Analysen viser, at netop ansvarlighed, gennemsigtighed og etik bekymrer eksperter og politikere mere end de lovmæssige rammer og risikoen for tabte arbejdspladser, som følge af den teknologiske udvikling. 43% svarer, at de er bekymrede for, at kunstig intelligens medfører manglende gennemsigtighed, og 39% bekymrer sig om, at kunstig intelligens skaber ulighed i samfundet. Til sammenligning bekymrer kun 9% sig for, at kunstig intelligens medfører flere tabte job end skabte job, og 13% er bekymret for lovgivningsmæssige rammer for kunstig intelligens i Danmark.

Der er altså en vis bekymring for, at kunstig intelligens kan medføre et polariseret samfund, hvor kun en snæver elite får adgang til gevinsterne ved den teknologiske udvikling. Andre mener samtidig, at teknologien demokratiserer vores adgang til viden, sundhed og information, som gør, at flere mennesker får bedre levevilkår. Men det kræver en indsats at få alle ombord på teknologitoget; mere fokus på uddannelse og et generelt øget vidensgrundlag. Ikke mindst kræver det, at kunstig intelligens kommer højere op på den politiske dagsorden. I analysen svarer 78%, at kunstig intelligens ikke prioriteres højt nok politisk.

Ida Auken, IT-ordfører (RV) og en af initi-

ativtagerne til SIRI-Kommissionen, siger: ”Vi skal være opmærksomme på, om der skabes A- og B-hold i forhold til sundhed og arbejdsmarked og være helt bevidst om, at det er mennesket, der bestemmer over computeren – ikke omvendt. I det hele taget er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, at når noget går fra at være analogt til digitalt, skal ansvaret følge med”.

Hvem har ansvaret for udviklingen?

Adm. direktør i Microsoft Danmark, Marianne Dahl Steensen, er helt bevidst om det ansvar, der følger med at være en af verdens største tech-virksomheder – og ikke mindst de krav, som stilles af både borgere, politikere og

myndigheder om ansvarlighed, gennemsigtighed og etisk forsvarlig adfærd. Hun siger: ”I Microsoft arbejder vi med seks etiske principper, som vi mener bør danne rammen for vores udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Det gør vi, fordi vi ved, at kun ved at tage et aktivt ansvar for udviklingen, sikrer vi, at den kommer alle til gavn, og ikke kun de privilegerede. Men det er mindst lige så afgørende, at vi samarbejder og skaber en dialog på tværs af sektorer og på tværs af politiske overbevisninger om hvilket samfund, vi egentlig ønsker”.

Og netop samarbejdet mellem virksomheder, myndigheder, politikere og organisationer bliver afgørende for at skabe en

succesfuld integration af kunstig intelligens i vores samfund. Sådan lyder en af konklusionerne i analysen. Samarbejdet skal styrkes gennem såkaldte ’sandkasseordninger’, hvor mindre start-ups kan teste og eksperimentere med kunstig intelligens, og via fast-track-ordninger, der hurtigere skal sikre implementering af de levedygtige projekter. Ikke mindst skal det generelle vidensniveau løftes. Kun på den måde kan vi komme fordomme og myter til livs og diskutere de reelle udfordringer og forløse det potentiale, som kunstig intelligens har.

De seks De seks principper principper for for kunstig kunstig intelligens intelligens 1

1Retfærdighed Retfærdighed

2

Pålidelighed 2Pålidelighed

3

og sikkerhed og sikkerhed 3PrivatPrivat

4

Inklusion 4Inklusion

5

Gennemsigtighed 5Gennemsigtighed

6

Ansvarlighed 6Ansvarlighed

I Microsoft Danmark arbejder vi med seks etiske principper, som vi mener bør danne rammen for vores udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Det gør vi, fordi vi ved, at kun ved at tage et aktivt ansvar for udviklingen, sikrer vi, at den kommer alle til gavn, og ikke kun de privilegerede, siger Marianne Dahl Steensen, adm. direktør i Microsoft Danmark.

Læs heleLæs analysen hele analysen her: https://bit.ly/2KoqlEe her: https://bit.ly/2KoqlEe

6 • Annoncetillæg

Følg debatten i MeningsMinisteriet Titel: Hvem vil være millionær?

Energy Special – REMATCH Tidspunkt: Torsdag d. 14. juni kl. 16.30-17.30 Deltagere: Jes Dorph-Petersen (ordstyrer), Lars Christian Lilleholt (V), Magnus Heunicke (S), Henrik Fugmann (TEKNIQ), Mia Manghezi (PensionDanmark), Max Meyer (Blik- og Rørarbejderforbundet), Jørgen Juul Rasmussen (Dansk El-Forbund) Arrangør: TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og PensionDanmark

Bygninger står i dag for 40% af vores samlede energi-/CO2-forbrug.

Kilde: Rapport ”Byggeriet 2035 - en foresight-analyse”

Energieffektivisering er nøglen til grøn omstilling Sol, vind, termoruder og isolering er gode tiltag på vej mod lavere energiforbrug og uafhængighed af fossile brændstoffer, men der er stadigvæk et stort potentiale i energirenovering af eksisterende bygninger og nye løsninger i nybyggeri.

Af Jens Kisker Den teknologiske udvikling går stærkt, så det gælder om at følge med. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) siger, at vi må se på de nye teknologiske løsninger, når vi renoverer og bygger nyt. ”I Danmark har vi allerede høje krav til energieffektivisering ved energirenovering af bygninger, og det er derfor min overbevisning, at vi skal tænke nyt og udnytte digitaliseringens muligheder for at sikre, at vi får knækket nødden til energieffektivisering af bygninger,” siger han.

Se på udgifter for bygningers livsperiode Jørgen Juul Rasmussen er formand for Dansk EL-Forbund og mener også, at det gælder om at kigge på den nye teknologi, for han oplever blandt andet, at folk i branchen fortæller, at det allerede kan være relevant at energirenovere syv-otte år gamle bygninger. ”Den grønneste energi er jo den, der ikke bliver brugt, så derfor må man kigge langsigtet på energiinvesteringer. Mange nye løsninger kræver investeringer fra begyndelsen, men investeringen tjener sig ind på lidt længere sigt. Det gælder både på det offentlige og private område og for bygninger og industri. Man må se på udgifterne i

bygningens livsperiode,” siger han og fremhæver ESCO-projektet på Hvidovre Hospital, som et eksempel på, at man etablerer grønne energikilder, som på lidt længere sigt kommer til at spare hospitalet penge.

Regeringen vil blandt andet anvende data og digitalisering Regeringen har netop offentliggjort sit udspil til en ny energiaftale, som blandt andet præsenterer regeringens visioner for området for energieffektivisering, hvor der både er forslag til en ny udbudspulje og udnyttelsen af nye data og digitalisering. ”Eksempelvis skal data være med til at

skabe muligheder for, at private aktører kan udvikle borgernære, digitale løsninger, der kan frigøre effektiviseringspotentialer – eksempelvis apps der gør det nemmere og billigere at spare på energien,” siger Lars Chr. Lilleholt og fortsætter: ”Desuden ser jeg et stort potentiale i at udnytte data yderligere til at identificere mulige besparelser på et systemisk niveau ved at analysere forbrugsmønstre mv. Der bliver arbejdet seriøst med energistyring i ministerierne, hvor nye tiltag blandt andet har gjort det muligt for institutionerne at følge energiforbruget i deres bygninger tæt, både på tværs af porteføljen og ned på bygningsniveau”.

Kan intelligente løsninger sikre fremtidens velfærd?

Det vil både gavne borgerne og frigive ressourcer, hvis det offentlige bliver bedre til at udnytte velfærdsteknologi og bruge flere intelligente løsninger i byggeriet. Potentialet er der.

Af Jens Kisker Den teknologiske udvikling går stærkt, og der udvikles hele tiden nye løsninger, som kan gøre bygninger intelligente og samtidig kan være med til at sikre ældre eller handicappede borgere større tryghed og mulighed for at blive i eget hjem. Direktøren for brancheorganisationen TEKNIQ, Niels Jørgen Hansen, mener, at der er mulighed for at komme meget længere og udnytte teknologien til både at få mere velfungerende og energieffektive bygninger – og til større menneskelig omsorg. ”Med teknologien kan vi holde øje med mennesker, der bor i eget hjem, og sikre at de ikke falder om eller glemmer at tage deres medicin.

Al begyndelse er jo svær, og man skal være tryg ved mulighederne, men vi mærker en større interesse fra kommunerne,” siger han og understreger, at fokus ofte er på vaskerobotter

eller lignende, som virker lidt umenneskeliggørende, men i virkeligheden drejer det sig om tryghed for den enkelte og frigivelse af flere varme hænder.

Forkert fokus på velfærdsteknologi Dem, der skal have gavn af velfærdsteknologien, er også parate til det, og det handler om at give folk et bedre liv, hvor de kan blive en større del af uddannelses- og arbejdsmarkedet.

Eksempelvis findes der apps, der kan hjælpe autister til at klare sig selv gennem regelmæssighed, såvel som apps der kan gøre blinde opmærksomme på, hvilket apotek eller butikker de passerer. ”Vi er grundlæggende positive over for velfærdsteknologi, der kan nedbryde barrierer og hjælpe mennesker med handicap mere, end vi kan i dag. Vi skal dog sørge for, at fokus er på at sikre den enkelte et mere selvstændigt liv

og ikke at spare penge. Teknologien må heller ikke bruges til overvågning af mennesker, hvor det ikke er nødvendigt,” mener Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Stort potentiale for hele landet i velfærdsteknologi Thorkild Olesen forslår, at man trækker investeringer i velfærdsteknologi op på et nationalt niveau og inddrager brugerne i processen. ”Desuden er det også en chance for Danmark til at komme i front med velfærdsteknologien, som kan blive en eksportvare for landet,” siger han og suppleres af Niels Jørgen Hansen, der understreger, at de nye teknologier ikke alene gør livet lettere for brugerne, men også skaber mere værdi for pengene i form af øget tryghed, velfærd og lavere energiforbrug.

Følg debatten i MeningsMinisteriet Titel: Kan intelligente løsninger sikre fremtidens velfærd?

Tidspunkt: Lørdag d. 16. juni kl. 13.30-14.30 Deltagere: : Cecilie Beck (ordstyrer), Niels Jørgen Hansen (TEKNIQ), Henrik W. Petersen, (Blik- og Rørarbejderforbundet), Jørgen Juul (Dansk El-Forbund), Sif Holst (Danske Handicaporganisationer), Poul-Erik Verdier (Siemens) Arrangør: TEKNIQ, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet

Annoncetillæg • 7

Følg debatten i MeningsMinisteriet Titel: Nye teknologier: Hvad ændrer samfundet mest?

Tidspunkt: Fredag d. 15. juni kl. 12.00-13.00 Deltagere: Lene Johansen (ordstyrer), Niels Jørgen Hansen (TEKNIQ), Per Rømer Kofod (VELTEK), Jesper Skou (Siemens A/S), Benny Engelbrecht (S), Claus Madsen (ABB) Arrangør: TEKNIQ, VELTEK

Per Rømer Kofod, administrerende direktør for brancheorganisationen VELTEK, mener det offentlige og politikerne bør gå foran, når det kommer til at flytte fokus fra etableringsomkostninger til levetidsomkostninger f.eks. i anvendelse af IoT i el-forsyningen.

Behov for mere politisk vilje til at anvende nye teknologier Næsten alle brancher har nye teknologier til rådighed, som kan forandre vores hverdag og energiforbrug, men det er ikke altid, at de er førstevalg. Det er ærgerligt for borgerne, men også for Danmark, der risikerer at komme bagud i kapløbet om teknologiudvikling og anvendelse.

Af Jens Kisker IoT (Internet of Things) er en af de nye teknologier der, ifølge Per Rømer Kofod, administrerende direktør for brancheorganisationen VELTEK, ofte forbindes med smarte løsninger til det private marked, men også vinder frem på andre områder som varmeog elinstallationer, hvor opsamlingen af data anvendes til styring og brugerinformation. ”Man kan anvende sensorer i alverdens sammenhænge. Tidligere skulle der trækkes ledninger for at få signaler frem, sådan er det ikke nødvendigvis længere. Eksempelvis er

man begyndt at anvende IoT i el-forsyningen, så komponenterne selv kan fortælle, hvornår de skal have service. Tidligere handlede det ofte om ren energieffektivitet, men i dag går den hånd i hånd med komfort,” forklarer han og tilføjer, at det eksempelvis forekommer helt mærkværdigt, at man i dag lovligt kan anvende manuelt betjente vandhaner på nye skoler og hospitaler, når der eksisterer elektroniske berøringsfri armaturer, som udover at spare meget vand også er langt mere hygiejniske. Der skal flyttes fokus til produkternes levetidsomkostninger fremfor etableringsomkostninger, og her bør det offentlige

og politikerne gå foran. Eksempelvis har LED-belysning vundet indpas på baggrund af en politisk beslutning, til gavn for miljøet og forbrugernes pengepung.

Det offentlige bør gå foran En af de politikere, der kan være med til at gøre noget ved sagen, er Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet, der indrømmer, at politikerne kan blive bedre til at sikre, at nye teknologiske løsninger tages i anvendelse. ”I vores nye klimaplan for energi og miljø peger vi på, at man bør stille krav til, at offentlige byggerier anvender de mest effektive nye

teknologier. Det er oplagt, at det offentlige går foran, som for eksempel med el-biler, som mange offentlige institutioner i dag benytter, men der er mange flere områder,” siger han og tilføjer, at der dog foregår mange ting ude omkring med blandt andet anvendelsen af robotter, som er effektive løsninger i mange sammenhænge, men også efterlader nogle mennesker uden deres arbejdsfunktioner.

Derfor er det også afgørende at opkvalificere folk fra ufaglærte til faglærte, så de kan træde ind i nye jobfunktioner, som bliver aktuelle fremover, og være med til at sikre vores plads i kapløbet om den nye teknologi.

8 • Annoncetillæg

Torben Möger Pedersen, direktør i PensionDanmark, og Thomas F. Borgen, direktør i Danske Bank, er enige om, at finanssektoren skal være klar på at omstille sig og gribe de nye digitale muligheder for at skabe værdi for kunderne.

Kursen på personlig rådgivning stiger i takt med øget digitalisering

Fintech, personlige digitale løsninger og konkurrerende apps, der kan klare alle dine investeringer for dig. Trods udsigten til store digitale forandringer tror finanssektoren på sin egen fremtid. Nye digitale muligheder skal gøre sektoren endnu mere relevant for kunderne, og midt i al den nye teknologi bliver kvaliteten i den personlige rådgivning det helt store konkurrenceparameter.

Af Tina Nikolajsen Finanssektoren går en lys fremtid i møde, hvis den kan tage de nye digitale muligheder til sig og samtidig fokusere på at give kunderne den værdi, som en robot ikke kan, nemlig personlig rådgivning. Men det kræver, at sektoren er klar til at omstille sig, lyder det fra Danske Banks adm. direktør Thomas F. Borgen. ”Alt, der kan digitaliseres, vil blive digitaliseret. Og det betyder så, at det, der ikke kan digitaliseres, vil have endnu større værdi.

Behovet for den personlige rådgivning vil bestå, og den skal vi også fremover kunne levere,” lyder det fra topchefen i Danmarks største bank.

Hos PensionDanmark er adm. direktør Torben Møger Pedersen også helt med på, at den digitale udvikling kan blive en fordel for finanssektoren i fremtiden. Men det kræver, at sektoren er villig til at ’disrupte’ sig selv. ”Digitalisering giver fantastiske nye muligheder for at skræddersy pensions- og forsikringspakker til det enkelte medlem. Tidligere var de her pakker relativt standardiserede for at holde omkostningerne nede, men ny teknologi giver os mulighed for at give personlig service og samtidig holde omkostningerne nede. De virksomheder, der formår at tage

den teknologiske udvikling til sig, kan nå langt,” siger Torben Møger Pedersen.

indsats, der kræver empati. Det kan en robot aldrig erstatte”.

Robot tager den trivielle del Som Thomas F. Borgen mener han også, at sektoren især skal konkurrere på den personlige rådgivning, som en robot ikke kan give. Der, hvor robotternes grænse går, skal finanssektoren fokusere endnu stærkere på at give kunderne værdi. PensionDanmark har f.eks. tidligere arbejdet manuelt med den forsikring, man kan få udbetalt, hvis man bliver ramt af en livstruende sygdom. Det var en møjsommelig proces, da pensionsselskabet først skulle have besked fra medlemmet, indhente attest hos lægen og gennem flere manuelle led. I dag skal medlemmet blot uploade sine papirer fra sundhed.dk til PensionDanmark, og så klarer en robot det hele på en enkelt dag, giver besked i e-Boks og udbetaler pengene. Den nye løsning frigiver således tid og ressourcer til, at PensionsDanmarks medarbejdere kan tage hånd om de opgaver, hvor de for alvor kan gøre en forskel, forklarer Torben Møger Pedersen: ”Robotten lægger også en besked hos en af vores sygeplejersker, der ringer medlemmet op og spørger, om der er noget vi kan hjælpe med. Det trivielle tager robotten sig af, så vi kan koncentrere os om den personlige

Udvikling af medarbejdere og partnerskaber Thomas F. Borgen understreger, at fokus hele tiden bør ligge på at være relevant for kunderne, når de nye digitale muligheder skal omsættes til nye produkter og services. ”Det er vigtigt, at vi hele tiden ser på kundernes ønsker og investerer i at levere de løsninger, der skal til for at tilfredsstille vores kunders behov. Innovation handler ikke kun om teknologi. Derfor er vi også optagede af at rekruttere, uddanne, udvikle og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere med de rigtige fremtidssikrede kompetencer,” siger Thomas F. Borgen.

Finanssektoren står nemlig midt i nogle store omvæltninger i disse år, hvor fremadstormende fintech-selskaber med revolutionerende nye digitale tilbud er klar til at tage store bidder af de eksisterende bankers traditionelle indtjeningskilder. Fremover kan du f.eks. investere i en diversificeret aktieportefølje tilpasset dine egne personlige interesser med få klik via en app og dermed gå udenom din banks investeringsrådgivere og investeringsplatform. Men den konkurrence hilser Thomas F. Borgen velkommen: ”Vi skal skabe værdi for vores kunder bl.a.

ved at investere i ny teknologi og innovation.

Men det sker også i høj - og stigende - grad i samarbejde med andre. Vi har mange partnerskaber med fintech. De beskrives ofte som ”vores konkurrenter”, men vi ser dem i virkeligheden mere som potentielle partnere, der med deres ekspertise og kompetencer er med til at gøre os og vores tilbud bedre,” siger Thomas F. Borgen.

Følg debatten i LEAD i Nørregade Titel: Investorernes Topmøde: Er fremtidens rådgiver en robot?

Tidspunkt: Fredag d. 15. juni kl. 13.30-14.30 Deltagere: Karen-Helene Hjorth (ordstyrer), Thomas Borgen (Danske Bank), Torben Möger Pedersen (PensionDanmark), André Rogaczewski (Netcompany), Christiane Vejlø (Elektronista Media), Kristian Jensen (V) Arrangør: PensionDanmark, Danske Bank

Annoncetillæg • 9

JOB I TRANSPORT-SCENEN Torsdag kl. 15:00-15:30

Trucker-slang: Kan ministeren forstå sproget i førerhuset?

Truckeruniverset er fyldt med skøre ord, uskrevne regler og udtryk, der er med til at forme branchens særlige kultur. Vær med, når beskæftigelsesmininister Troels Lund Poulsen og SF’s Karsten Hønge krydser klinger i en underholdende quiz om sproget i førerhuset.

Mød bl.a.:

Karsten Hønge Transportordfører (SF)

Fra lastbilchauffør til landevejspilot

Lone Thier Disruptionsekspert Hands-On Disruption

Aksel Lytzen Pilot Star Air

Fredag kl. 10:30-11:30

Selvkørende og førerløse lastbiler er på vej frem, men betyder det, at chaufførerne bliver overhalet indenom? Vi taler med bl.a. en pilot og en disruptionekspert om, hvilken rolle chaufføren får i fremtidens lastbil.

Fredag kl. 13:30-14:30

Selvkørende lastbiler – hvor tæt er vi på fremtiden?

Får vi selvkørende og førerløse lastbiler på de danske veje? Og hvornår?

Mød repræsentanter fra virksomheder og organisationer, der arbejder helt konkret med at udvikle selvkørende lastbiler – og få overblikket over, hvor tæt vi er på fremtiden.

Mød bl.a.:

Mød bl.a.:

Niels B.uus Kristensen Forskningsleder Transportøkonomisk Institut

Har generation Y og Z diesel i blodet?

Shafgat Riaz Uddannelsesleder TEC

Lone Folmer Berthelsen Erhvervsuddannelseschef Dansk Industri

Troels Lund Poulsen Beskæftigelsesminister (V)

Peter Sorgenfrei Adm. Direktør Autonomous Mobility

Lørdag kl. 13:30-14:30

Hvordan kan de digitalt indfødte fra generation Y og Z få en plads i førerhuset? Det debatterer en rekrutteringskonsulent fra konsulenthuset YoungConsult med Dansk Industris erhvervsuddannelseschef og repræsentanter fra branchen.

Lørdag kl. 15:00-16:00

Trucker-skills: Lærlinge og politikere i intens dyst Transportordførere får hjælp af skarpe chauffør-lærlinge i en underholdende dyst på trucker-skills. Oplev den intense konkurrence og vær med, når de to politikere og lærlingene efterfølgende tager en snak om, hvordan vi får flere unge til at vælge et job i transport.

Mød bl.a.:

Rasmus Prehn Transportordfører (S)

Kim Christiansen Transportordfører (DF)

* Kom på besøg i Christian Bocks app-café og få en lettere hverdag med din smartphone som hjælp* Torsdag 13:30-14:30 og fredag 15:00-16:00

10 • Annoncetillæg Foto: Zevegraf - Alberto Grasso

”

Jeg tror, det er meget afgørende, at man som barn møder et menneske, der vil lade sit lys skinne på én – Pia Olsen Dyhr

”

Det var pinligt og skamfuldt at bo i drukkaos Pia Olsen Dyhr har brugt en stor del af sin barndom og ungdomsliv på at dække over sin fars alkoholmisbrug. Det var simpelthen for pinligt, hvis nogen skulle opdage det kaos, der herskede derhjemme.

Af Tina Nikolajsen Som barn har Pia Olsen Dyhr, medlem af Folketinget og partiformand for SF, samlet sin fulde far op i centeret. Hun har omhyggeligt skjult hjemmets kaos blandt andet ved at opsnappe invitationer, før hendes far fik dem at se, så hun ikke risikerede, at han dukkede op til noget. Og hun har som 12-årig sørget for, at faren kom på hospitalet, da han var ved at gå i insulinchok som følge af en dårlig kombination af alkohol og diabetes. ”Selv da han lå midt om natten og var halvt bevidstløs, var det grænseoverskridende for mig at banke på hos overboen for at få hjælp til at ringe efter en ambulance. Det var pinligt og skamfuldt, men det værste var, at jeg følte, det kaos var mit ansvar,” fortæller Pia Olsen Dyhr.

Overbelastet nervesystem Ifølge Sundhedsstyrelsen vokser 122.000 danske børn op i en familie med alkoholmisbrug. Og det er meget karakteristisk for pårørende at gøre alt for at skjule en alkoholafhængighed i hjemmet. Hos Fonden Novavi, der behandler mennesker med alkohol- og

stofmisbrug, fortæller socialrådgiver og behandler Annette Guhle, at børn, der vokser op i hjem med misbrug, nemt bliver i stand til at registrere de mindste stemninger. ”Mange pårørende kommer til at bruge deres sanser på en usund måde. Ofte fornemmer de allerede, når de sætter nøglen i døren derhjemme, hvor meget der er blevet drukket. Deres nervesystem bliver overbelastet, og mange udvikler sig til kontrolmennesker, hvilket bunder i det store tabu, som alkoholmisbrug stadig er,” siger Annette Guhle.

Et helle uden for hjemmet For Pia Olsen Dyhr var det også vigtigt hele tiden at være i beredskab, og den følelse kan stadig dominere hende, selvom hun slap førerpinden for sin fars liv, da hun flyttede hjemmefra. ”Jeg skulle være forberedt på katastrofen, altid et skridt foran og klar til at rydde op.

Det er stadig svært for mig at slippe den kontrol selv med helt små ting,” siger Pia Olsen Dyhr.

Hun fortæller, at der nærmest var to versioner af hende, afhængigt af om hun var hjemme eller ude.

Konfrontation er en lettelse Ifølge Annette Guhle er det kendetegnende for de børn af forældre med et misbrug, der klarer sig godt, at de netop på et tidspunkt har mødt en voksen, som har set det barn og anerkendt det: ”Et barn kan ikke aflæse følelser hos en mor eller far, der er påvirket, og det betyder, at barnet ikke lærer sine egne følelser at kende.

Barnet kan altså komme til at møde verden med vrede, selvom det i virkeligheden er ked af det, og rigtig mange udvikler selv et alkoholmisbrug,” siger Annette Guhle og peger på, at hele familien bør inddrages, hvis man skal nedbryde det tabu om alkoholmisbrug, som stadig eksisterer.

Som regel ved alle, hvis der er en misbruger i familien eller omgangskredsen, men de færreste siger noget. At konfrontere den, der drikker, på en rolig og empatisk måde er første skridt til at bryde tabuet. ”Det er voldsomt at blive konfronteret med, at andre bekymrer sig om ens alkoholforbrug, men samtidig er det også en stor lettelse, for det kræver meget energi at planlægge druk i løbet af dagen og forberede løgne, så det bliver muligt,” siger Annette Guhle.

Pia Olsens Dyhrs far døde som 63-årig og

erkendte aldrig sin afhængighed. Men hun genkender den lettelse, det var at sige fra over for ham, da hun flyttede hjemmefra: ”Det gik op for mig, at det ikke var mit ansvar. I dag er jeg meget optaget af, at vi får brudt det her tabu, for der er ingen børn, der fortjener at bo sammen med en forælder med alkoholmisbrug”.

Følg debatten i MeningsMinisteriet Titel: Et liv styret af alkohol. Hvordan får vi flere i behandling?

Tidspunkt: Torsdag d. 14. juni kl. 15.00 - 16.00 Deltagere: Jes Dorph-Petersen (ordstyrer), Pia Olsen Dyhr (Pårørende, SF), Peter Konow (Alkohol & Samfund), Pernille Beckmann (Greve Kommune, V), Pernille Pommergaard (Fonden Novavi), Dennis Staahltoft (PLO), Anders Beich (Dansk Selskab for Almen Medicin) Arrangør: Fonden Novavi

STÅ OP MED LEAD AGENCY PÅ FOLKEMØDET 2018

Annoncetillæg • 11

Morgenritualet med Pind og Hækkerup Vi står tidligt op til en skarp og underholdende duel om dansk politik med Søren Pind og Nick Hækkerup Fredag 15/6 kl. 8.00 - 8.45 i MeningsMinisteriet

Donald Trump: Gal eller genial?

Duel mellem finansmand Lars Seier og journalist David Trads Fredag 15/6 kl. 9.00 - 10.00 i LEAD i Nørregade

Ambassadørernes Topmøde Vi byder tre ambassadører indenfor og får deres bud på, hvad resten af verden kan lære af Danmark.

Carla Sands (US) - Dominic Schroeder (UK) - Francois Zimeray (FR) Lørdag 16/6 kl. 9.00 - 10.00 i MeningsMinisteriet

Bogsalon: DANSK af Ida Auken Vi taler med Ida Auken om hendes bog DANSK, der udkom i foråret 2018 Lørdag 16/6 kl. 9.00 - 9.45 i LEAD i Nørregade

LEAD

12 • Annoncetillæg

HPV-Vaccine:

Gynækologer kræver lighed mellem kønnene

Piger lader sig ikke vaccinere mod HPV-relateret kræft i det omfang, der er nødvendigt for at skabe flokimmunitet og dermed også beskytte drengene. For at skabe lige adgang til sundhed bør drengene derfor også få tilbud om HPV-vaccination, så kønnene har samme muligheder for at forebygge kræft, lyder det fra danske gynækologer.

Af Tina Nikolajsen Der er stadig uendeligt langt til den tilslutning til HPV-vaccinen på 90% af pigerne, der skal til for at skabe flokimmunitet, så drengene også er beskyttet mod HPV-relaterede kræfttilfælde. Indsatsen for så vidt muligt at udrydde HPV i Danmark er slået fejl, og det skal vi gøre noget ved, mener gynækolog Charlotte Floridon, der repræsenterer et særligt HPV-udvalg i Danske Fødsels- og Kvindelægers Organisation, DFKO. ”Vi står lige nu i en situation med ulighed i sundhedsvæsenet, hvor pigerne har tilbud om gratis at få beskyttelse mod en række kræftsygdomme, og drengene er afhængige af, at pigerne tager imod tilbuddet. Vi lader alle de drenge i stikken, hvor forældrene ikke har ressourcer til selv at sørge for vaccination. Derfor arbejder vi ihærdigt på at skabe lige adgang til sundhed i Danmark, og i det her tilfælde betyder det, at alle drenge bør få tilbud om gratis HPV-vaccination,” siger Charlotte Floridon.

Nabolande går foran HPV kan foruden livmoderhalskræft rela-

teres til analkræft hos begge køn. Hvis der kan skabes flokimmunitet ved at vaccinere tilstrækkeligt mange piger, vil en stor del af disse kræfttilfælde hos drengene kunne undgås – og den højere dækning vil tilsvarende beskytte de piger, som ikke er vaccineret. ”Så længe, der ikke eksisterer nogen grad af flokimmunitet, vil der være en stor gruppe piger og drenge, der risikerer at udvikle disse typer af kræft, selvom vi har vaccinen til at beskytte dem,” siger Charlotte Floridon. Årsagen til, at Sundhedsstyrelsen i Danmark ikke anbefaler vaccination til alle drenge er, at der kun er fundet dokumentation for, at det er HPV-relateret analkræft, der hos drengene kan forebygges ved vaccination.

Og da den optræder sjældent, berettiger det ikke til at vaccinere alle. I vores nabolande Sverige og Norge er pigernes tilslutning til HPV-vaccinationsprogrammet god, men alligevel anbefaler sundhedsmyndigheder i begge lande indførelse af HPV-vaccine til både drenge og piger, blandt andet på baggrund af stigende tilfælde af HPV-relateret kræft i mund og svælg hos mænd. En stigning, som vi også kan se i Danmark.

Frygt for stigma hos homoseksuelle drenge I 2018 får homoseksuelle drenge tilbud om gratis vaccination, fordi de ikke kommer til at nyde godt af en eventuel flokbeskyttelse fra pigerne. Men det betyder faktisk, at de får deres seksuelle præferencer registreret hos myndighederne, for vaccinationen kan næppe foregå anonymt. Og alene det får Anders Beich, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, til at bakke op om vaccination til alle drenge og piger. ”Hvis man vil opnå noget med en samfundsmæssig investering fra myndighedernes side, så skal man passe på ikke at stille forhindringer i vejen for sig selv. Men det gør man altså ved at pege en gruppe ud med en bestemt seksualitet og starte der. Selvfølgelig vil det afføde problemer som f.eks. frygt for stigmatisering, hvis man kommer til at stå på en liste. Og det vil betyde en skidt start på vaccination af alle drengene, som vel kommer før eller senere. Ved at tilbyde vaccine til både drenge og piger på lige fod, kan vi derimod formentlig opnå en normalisering af vaccinationsprogrammet

for HPV og sandsynligvis nemmere opnå flokimmuniteten,” siger Anders Beich.

Følg debatten i MeningsMinisteriet Titel: Vi kan vaccinere mod HPV-kræft, men udnytter vi det optimalt?

Tidspunkt: Fredag d. 15. juni kl. 10.30-11.30 Deltagere: Cecilie Beck (ordstyrer), Charlotte Floridon (DFKO), Anders Beich (Dansk Selskab for Almen Medicin) Christian von Buchwald (Rigshospitalet), Stinus Lindgren (Region Hovedstaden, RV), Anders Kühnau (Region Midtjylland, S), May-Britt Kattrup (LA) Arrangør: Praktiserende speciallæger i Gynækologi (DFKO)

Omkring 4 ud af 10 danskere under 30 år er smittet med HPV lige nu Kilde: Tal fra stophpv.dk

Annoncetillæg • 13

Smerter for milliarder:

Forebyggelse er et fælles anliggende

700.000 danskere lider af en muskel- eller skeletsygdom med smerter i f.eks. ryg, knæ, nakke eller fingre.

Selvom lidelserne har store konsekvenser for både den enkeltes livskvalitet og for samfundsøkonomien, er der ikke nok fokus på at forebygge dem.

Samfundet accepterer en milliardregning for lidelser i bevægeapparatet, der i vidt omfang kan forebygges. Hos PensionDanmark har alle medlemmer ret til gratis sundstjek for netop at sikre en sundere arbejdsstyrke til gavn for den enkeltes livskvalitet og samfundsøkonomien.

Og det tilbud burde være for alle danskere og etableres i offentlig-private samarbejder, lyder det fra Falcks topchef.

Af Tina Nikolajsen Vil du bøje dig ned for at samle en tyver op, eller strække dig på tå, så du kan plukke det flotteste æble? Helt oplagt ja, mener du måske, og sådan fungerer vores samfund vel også? Men faktisk er netop den bøj og stræk-øvelse ikke så nem for alle, nærmere bestemt for 700.000 danskere, der lider af en muskel- eller skeletsygdom med smerter i f.eks. ryg, knæ, nakke eller fingre. Selvom lidelserne har enorme konsekvenser for både den enkeltes livskvalitet og for samfundsøkonomien som et hele, er der slet ikke nok fokus på at forebygge dem, mener Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark. ”Mange af vores medlemmer har job med store risici for at udvikle sygdom i bevægeapparatet, og vi synes ikke, det offentliges tilbud om forebyggelse er tilstrækkeligt. Derfor har vi etableret et omfattende sundheds- og forebyggelsesprogram i samarbejde med Falck, som vi opfordrer vores medlemmer til at opsøge, før de udvikler varige skader eller bliver tildelt førtidspension af årsager, der kunne være undgået med en tidlig indsats,” siger han. Økonomisk gevinst ved at bukke sig ned Foruden de mange tabte gode leveår som smerter i bevægeapparatet er årsag til i befolkningen, så er der en betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved, at samfundet bukker sig ned og samler forebyggelsesgevinsten op: Ifølge Gigtforeningen kostede muskel- og skeletlidelser i 2010 det danske samfund et samlet produktionstab på 9,1 mia. kr. på grund af sygemeldinger og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derudover

vurderer Statens Institut for Folkesundhed, at de offentlige kasser i 2010 havde muskel- og skeletrelaterede merudgifter for 20,5 mia. kr.

Hurtig udredning og tidlig forebyggelse er vigtige brikker i at bringe de høje tal ned og befolkningens livskvalitet op. ”Der er behov for, at fastholdelsen af muskelog skeletsundhed tages langt mere alvorligt.

I dag igangsættes der først indsatser, når skaden er sket. Det er en strategi, der er både dyr og kortsigtet. Vi efterlyser en væsentlig tidligere indsats, som kan bidrage til flere gode leveår, at man bevarer sin funktionsevne, har færre smerter, færre sygedage og et lavere medicinforbrug,” siger Ulrik Bülow, bestyrelsesformand i Gigtforeningen.

Tidlig indsats betaler sig Hos Falck, der driver sundhedsklinikker over hele landet i samarbejde med PensionDanmark, er udgangspunktet, at det skal være nemt at få foretaget et sundhedstjek. Og den lette tilgængelighed til behandlingssteder, som kan passes ind med en travl arbejdsdag samt stor fleksibilitet i behandlingstider, er en stor medvirkende faktor til, at mange vælger det til, fortæller adm. direktør Jakob Riis: ”De sundhedstjek, vi laver, er forebyggende og giver mulighed for at fange en sygdom i opløbet, så man kan komme hurtigt i gang med en behandling. Tidlig indsats mindsker risikoen for f.eks. operation og lang tids sygemelding, og derved sparer vi borgeren for et sygdomsforløb, arbejdsgiveren for at mangle arbejdskraft og samfundet for at skulle betale for et dyrt behandlingsforløb og sygedagpenge”.

Løft i flok kan sikre et sundere arbejdsliv Jakob Riis mener, at den samme øvelse bør

bredes langt mere ud, så alle danskere er sikret ret til en forebyggende sundhedsordning, eksempelvis via overenskomst eller politisk aftale. ”Det vil stille alle arbejdstagere lige i forhold til et sundere og længere liv på arbejdsmarkedet, hvis vi kan sætte ind med hurtig diagnose og forebyggende behandlinger. Men det er nødvendigt, at vi gør det i fællesskab – stat, kommuner, arbejdsgiver- og tager, pensionsselskaber, patientforeninger og private virksomheder. Arbejder vi alle sammen, så kommer vi naturligt længere, end hvis indsatserne arbejder uafhængigt af hinanden.

Vi skal drage nytte af hinandens kompetencer, så de supplerer hinanden og ikke ses i konkurrence til hinanden,” siger han.

Følg debatten i LEAD i Nørregade Titel: Sundhedens Topmøde: Fælles om et sundere arbejdsliv Tidspunkt: Torsdag d. 14. juni kl. 13.30-14.30 Deltagere: Lasse Sjørslev (ordstyrer), Torben Möger (PensionDanmark), Jakob Riis (Falck), Mette Bryde Lind (Gigtalliancen), Sophie Hæstorp Andersen (Region Hovedstaden, S), Anders Kühnau (Region Midtjylland, S), Pernille Knudsen (Dansk Arbejdsgiverforening), Ejner Holst (Landsorganisationen) Arrangør: PensionDanmark, Falck

14 • Annoncetillæg

Når kronisk sygdom ikke er en hindring

Mange kronisk syge falder ud af arbejdsmarkedet med dårlig livskvalitet til følge. Vi bør gøre mere for at fastholde disse mennesker på arbejdsmarkedet eller få dem tilbage i arbejde eller uddannelse.

Af Jens Kisker Når mennesker falder ud af arbejdsmarkedet på grund af kronisk sygdom, er det et stort problem for dem selv, når de mister kontakten til kolleger og følelsen af at være selvforsørgende og bidrage til samfundet. Det er også et problem for samfundet, der får en permanent opgave med at betale til de kronisk syges offentlige ydelser, så der er al mulig grund til at få kronisk syge ud på arbejdsmarkedet eller uddannelse, hvis det er en mulighed.

Malene Kappen-Krüger er Ph.d. i biokemi og arbejder hos Novozymes. Desuden er hun næstformand i Scleroseforeningen og har selv haft sclerose i 25 år, så hun ved, hvad hun taler om, når det drejer sig om konsekvenserne af sclerose, hvor kun omkring en tredjedel af patienterne modtager indkomst fra et lønarbejde.

”Det er hårdt for de fleste mennesker at stå uden for arbejdsmarkedet og skulle sende ansøgninger, hvor man skal sælge sig selv og sine evner, men det er endnu hårdere, når man skal være med i konkurrencen, men står med en diagnose, der får én til at tvivle på sig selv. Det gælder blandt andet om at huske sig selv på, hvad man kan få ud af at komme ud, møde kolleger og bruge sin faglighed,” forklarer Malene Kappen-Krüger, men tilføjer, at arbejdsgiverne også bør være lidt mere risikovillige og se på, at de får begejstrede medarbejdere, der også sender signal om rummelighed i virksomheden.

Ny lovgivning skal gøre det nemmere at ansætte Politikerne kan hjælpe via en lovgivning, men det kræver også noget af arbejdsgiveren, mener Liselott Blixt, sundhedsordfører for

Dansk Folkeparti. Der mangler arbejdskraft i dansk erhvervsliv, så der er plads til at åbne op for arbejdspladser til kronisk syge med behov for fleksibilitet i ansættelsen. ”Jeg hører, at det ofte har været meget besværligt med en masse indberetninger, som afholder mange arbejdsgivere fra at gøre noget, men der skulle være forbedringer på vej i form af ny lovgivning, der gør det enklere at ansætte folk på færre timer. Det skal ikke blot være de offentlige arbejdspladser, der byder ind, men de private skal også være med. Med sygdomme som eksempelvis sclerose kræver det stor fleksibilitet, da sygdommen kan variere over tid. Til gengæld får arbejdsgiverne nogle loyale ansatte, der værdsætter at være en del af arbejdsmarkedet, siger hun og påpeger, at hvis der fortsat er problemer, så må politikerne være med til at løse dem,” siger Liselott Blixt.

Diabetes Topmøde

- fra plan til handling Diabetesforeningen inviterer til debat om implementering af den nationale handlingsplan.

Fredag den 15. juni kl. 11.45-12.30 hos LEAD i Nørregade

Foto: Steen Brogaard

Arrangementet indledes af H.K.H Prins Joachim, der overrækker Diabetesforeningens nye Handlingspris, som gives til det projekt eller initiativ, der har gjort en særlig indsats for forebyggelse og tidlig opsporing af diabetes.

Følg debatten i MeningsMinisteriet Titel: Kronisk syg på arbejdsmarkedet – mulighed eller illusion?

Tidspunkt: Lørdag d. 16. juni kl. 10.50-11.50 Deltagere: Adam Holm (ordstyrer), Malene Kappen-Krüger (Scleroseforeningen), Liselott Blixt (DF), Mikkel Anthonisen (Rigshospitalet), Erik E. Simonsen (Dansk Arbejdsgiverforening), Sisse Marie Welling (Københavns Kommune, SF) Arrangør: Scleroseforeningen

Annoncetillæg • 15

Sunde tænder er en gevinst for samfundet

Munden er kroppens spejl. Infektioner og alvorlige sygdomme andre steder i kroppen kan ofte aflæses direkte, når tandlægen tjekker tænder og mund. Det er på tide at sidestille munden med alle de andre dele af kroppen, hvor forebyggelse og behandling dækkes af det offentlige. Det vil højne folkesundheden og kan i det store perspektiv også være med til at spare samfundet for penge, mener ekspert.

Af Kåre Peitersen Hvis du brækker benet, står det danske sundhedsvæsen klar med behandling. Knækker du en tand, må du typisk selv betale det meste af regningen. Skellet mellem skader og sygdomme i munden i forhold til i resten af kroppen er både ulogisk og forældet, mener direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen og professor ved Københavns Universitet, Allan Flyvbjerg. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med sammenhængene mellem tandsundhed og generelle sygdomstilstande i kroppen.

“Tandsundhed er et stedbarn i det danske sundhedsvæsen, og det er en skam. Det er fuldstændig ulogisk, fordi tandsundhed hænger tæt sammen med almen sundhed og livskvalitet. Har man dårlige tænder, har det ikke blot kosmetisk og social betydning. Det er også forbundet med risiko for alvorlige lidelser som kræft, hjertesygdom og diabetes, hvis man eksempelvis går rundt med kroniske betændelsestilstande i munden,” siger Allan Flyvbjerg.

Vi betaler mere end europæere generelt I den nuværende ordning betaler vi danskere i snit over 80 % af regningen hos tandlægen.

Det er meget, også på europæisk plan, forklarer sundhedsøkonom og professor Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

“I Danmark har vi en meget høj grad af brugerbetaling på området i forhold til resten af Europa. Selvom staten bruger relativt få penge på området, har vi dog generelt en høj tandsundhed i Danmark, så man kan med rimelighed sige, at vi bruger vores penge fornuftigt. Og her er det sandsynligvis den store indsats i børnetandplejen, der bærer frugt,” siger Jakob Kjellberg.

Tilfælde at tænder ikke er dækket af det offentlige Når tandsundheden ikke allerede er en del af det almindelige sundhedsvæsen, er det faktisk lidt af en historisk tilfældighed. I slutningen af 1800-tallet diskuteredes det i politiske kredse, hvad det offentlige sygehusvæsen skulle dække – og hvad det ikke skulle dække. Og her blev tandsundheden vejet og fundet for let.

“Dengang var der meget få tandlæger, og tandsundhed blev generelt ikke prioriteret særlig højt. Og det er faktisk en reminiscens af det, vi døjer med i dag,” siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

Det store perspektiv er vigtigere end procentsatser Selvom både tandplejen, folkesundheden og ikke mindst samfundet generelt har udviklet sig voldsomt siden dengang, har der ikke været politisk opbakning til i højere grad at sidestille tandplejen med resten af sundhedsvæsnet. Og generelt har pilen i nyere tid peget mod endnu mere brugerbetaling. Siden 1980’erne er andelen af tandlægeregningen, som man selv skal betale i den såkaldte almene voksentandpleje, nemlig steget fra 55 pct. til 82%. Allan Flyvbjerg så dog gerne, at man i stedet for at diskutere procentsatser af egenbetaling, løftede blikket og så på sagerne i et større perspektiv. For når danskerne selv skal betale størstedelen af deres tandlægeregninger, går for mange for lidt til tandlægen.

Og det har langtrækkende konsekvenser.

“Hvis alle danskere blev tjekket løbende af tandlægen, ville den generelle tandsundhed uden tvivl blive bedre. Især for den gruppe, der ikke ellers har råd til tandpleje. Det er muligt, at det på kort sigt ville give større omkostninger for staten, men jeg er overbevist om, at det på lang sigt ville være en gevinst, fordi man ville kunne tage en lang række alvorlige sygdomme i opløbet. Der kan opnås både store menneskelige og økonomiske gevinster ved at opdage f.eks. kræft og diabetes så hurtigt som muligt,” siger Allan Flyvbjerg.

Følg debatten i LEAD i Nørregade Titel: Hvidt smil eller sundt menneske?

Tidspunkt: Torsdag d. 14. juni kl. 15.00-16.00 Deltagere: Adam Holm (ordstyrer), Søren Brostrøm (Sundhedsstyrelsen), Jakob Kjellberg (VIVE), Mette Louise Brix (Dansk Socialrådgiverforening), Freddie Sloth-Lisbjerg (Tandlægeforeningen), Bent Hansen (fhv. Danske Regioner, S), Henrik Thorup (Danske Regioner, DF) Arrangør: Tandlægeforeningen

Siden 1980’erne er andelen af tandlægeregningen, som man selv skal betale i den såkaldte almene voksentandpleje, steget fra 55 % til 82 %.

Det er en skam, fordi tandsundhed hænger tæt sammen med almen sundhed og livskvalitet, siger Allan Flyvberg.

16 • Annoncetillæg

Program for

MeningsMinisteriet

Torsdag 14. juni

13.30–14.30

15.00–16.00

16.30–17.30

Velkomsten: Fra nr. 65 til verdensklasse

Deltagere: Claus Bindslev (ordstyrer), Charlotte Bach Thomassen (DGI), Lotte Hjortlund Andersen (ISS), Søren Bøllingtoft Knudsen (Ungdommens Røde Kors), Flemming Pedersen (QVARTZ), Jonas Bengtson (Mærsk), Aravni Elisabeth Jakobsen (International House), Özlem Cekic Arrangør: QVARTZ

Et liv styret af alkohol. Hvordan får vi flere i behandling?

Deltagere: Jes Dorph-Petersen (ordstyrer), Pia Olsen Dyhr (Pårørende, SF), Peter Konow (Alkohol & Samfund), Pernille Beckmann (Greve Kommune, V), Pernille Pommergaard (Fonden Novavi), Dennis Staahltoft (PLO), Anders Beich (Dansk Selskab for Almen Medicin) Arrangør: Fonden Novavi

Hvem vil være millionær? Energy Special - REMATCH

Deltagere: Jes Dorph-Petersen (ordstyrer), Lars Christian Lilleholt (V), Magnus Heunicke (S), Henrik Fugmann (TEKNIQ), Mia Manghezi (PensionDanmark), Max Meyer (Blik- og Rørarbejderforbundet), Jørgen Juul Rasmussen (Dansk El-forbund) Arrangør: TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og PensionDanmark

Fredag 15. juni

8.00–8.45

Morgenritualet med Pind og Hækkerup

Deltagere: Søren Kaster (ordstyrer), Søren Pind, Nick Hækkerup (S) Arrangør: LEAD Agency

9.00–10.00

Personlig medicin: Hjernemadsen tager os med til fremtiden

10.30–11.30

Vi kan vaccinere mod HPV-kræft, men udnytter vi det optimalt?

12.00–13.00

13.30-14.30

15.00–16.00

16.30–17.30

Deltagere: Peter Lund Madsen (ordstyrer), Henrik Ullum (Rigshospitalet), Ole Thomsen (Region Midtjylland), Niels Reichstein Larsen (Bornholms Hospital) Arrangør: Psoriasisforeningen, Gigtforeningen, Colitis-Crohn Foreningen

Deltagere: Cecilie Beck (ordstyrer), Charlotte Floridon (DFKO), Anders Beich (Dansk Selskab for Almen Medicin), Christian von Buchwald (Rigshospitalet), Stinus Lindgren (Region Hovedstaden, RV), Anders Kühnau (Region Midtjylland, S), May-Britt Kattrup (LA) Arrangør: Praktiserende speciallæger i Gynækologi (DFKO)

Nye teknologier: Hvad ændrer samfundet mest?

Deltagere: Lene Johansen (ordstyrer), Niels Jørgen Hansen (TEKNIQ), Per Rømer Kofod (VELTEK), Jesper Skou (Siemens A/S), Benny Engelbrecht (S), Claus Madsen (ABB) Arrangør: TEKNIQ, VELTEK

Alkoholikerens behov for hjælp er (også) uden for kontortid!

Deltagere: Jes Dorph-Petersen (ordstyrer), Søren Elbæk (Ringkøbing-Skjern Kommune, S), Maja Torp (Aalborg Kommunes Rusmiddelcenter), Simon Serbian (Lægeforeningen) Arrangør: Behandlingscenter Tjele

Børn og unge med en syg forælder bliver overset

Deltagere: Lene Johansen (ordstyrer), Preben Engelbrekt (Børn, Unge & Sorg og Det Nationale Sorgcenter), Ditte Winther-Lindqvist (Aarhus Universitet), Dorte Steenberg (Dansk Sygeplejeråd), Heino Knudsen (Region Sjælland, S), Olav Nørgaard (Region Midtjylland, V) Arrangør: Børn, Unge & Sorg

Hvordan tøjler vi kunstig intelligens?

Deltagere: Adam Holm (ordstyrer), Marianne Dahl Steensen (Microsoft Danmark), Ida Auken (RV), Gorm Greisen (Etisk Råd), Anders Hvid (Dare Disrupt), Christine Antorini (S) Arrangør: Microsoft Danmark

Lørdag 16. juni

9.00–10.00

Morgenritualet med Ambassadørernes Topmøde: Hvad kan verden lære af Danmark?

10.50–11.50

Kronisk syg på arbejdsmarkedet – mulighed eller illusion?

Deltagere: Torsten Jansen (ordstyrer), Carla Sands (USA), Francois Zimeray (Frankrig), Dominic Schroeder (Storbritannien) Arrangør: LEAD Agency

Deltagere: Adam Holm (ordstyrer), Malene Kappen-Krüger (Scleroseforeningen), Liselott Blixt (DF), Mikkel Anthonisen (Herlev Hospital), Erik E. Simonsen (Dansk Arbejdsgiverforening), Sisse Marie Welling (Københavns Kommune, SF) Arrangør: Scleroseforeningen

12.00–13.00

’Europa i Flammer’ live: Fri konkurrence eller fair transport?

13.30–14.30

Kan intelligente løsninger sikre fremtidens velfærd?

15.00–16.00

Deltagere: Adam Holm (ordstyrer), Jens Rohde (Europaparlamentet, RV), Jan Villadsen (3F Transport), Pia Olsen Dyhr (SF), Michael Svane (DI Transport) Arrangør: 3F Transport

Deltagere: Cecilie Beck (ordstyrer), Niels Jørgen Hansen (TEKNIQ), Henrik W. Petersen, (Blik- og Rørarbejderforbundet), Jørgen Juul (Dansk El-Forbund), Sif Holst (Danske Handicaporganisationer), Poul-Erik Verdier (Siemens) Arrangør: TEKNIQ, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet

Hvad er fremtiden for 50.000 danskere med skjult sygdom?

Deltagere: Lene Johansen (ordstyrer), Liselott Blixt (DF), Lone Nørager (Epilepsiforeningen), Helle Hjalgrim (Dansk Epilepsi Selskab), Jens-Otto Skovgaard Jeppesen (Epilepsihospitalet Filadelfia), Henrik Klitgaard (UCB) Arrangør: Sundhedspolitisk Tidsskrift

Annoncetillæg • 17

Program for

LEAD

Torsdag 14. juni

13.30–14.30

Sundhedens Topmøde: Fælles om et sundere arbejdsliv

Deltagere: Lasse Sjørslev (ordstyrer), Torben Möger Pedersen (PensionDanmark), Jakob Riis (Falck), Mette Bryde Lind (Gigtalliancen), Sophie Hæstorp Andersen (Region Hovedstaden, S), Anders Kühnau (Region Midtjylland, S), Ejner Holst (LO) Arrangør: PensionDanmark, Falck

15.00–16.00

Hvidt smil eller sundt menneske?

17.00–18.00

Fejl – en vækstmotor eller bremseklods i moderne ledelse?

Deltagere: Adam Holm (ordstyrer), Søren Brostrøm (Sundhedsstyrelsen), Jakob Kjellberg (VIVE), Mette Louise Brix (Dansk Socialrådgiverforening), Freddie Sloth-Lisbjerg (Tandlægeforeningen), Bent Hansen (fhv. Danske Regioner, S), Henrik Thorup (Danske Regioner, DF) Arrangør: Tandlægeforeningen

Deltagere: Lene Johansen (ordstyrer), Rane Willerslev (Nationalmuseet), Mogens Lykketoft (fhv. formand for Folketinget), Toke Kruse (Billy ApS), Thomas Jul (Nets) Arrangør: Nets

Fredag 15. juni

9.00–10.00

Donald Trump: Gal eller genial?

10.30–11.30

Hvordan undgår vi at skabe terrorister?

11.45–12.30

Diabetes Topmøde - fra plan til handling

13.30–14.30

Investorernes Topmøde: Er fremtidens rådgiver en robot?

Deltagere: Torsten Jansen (ordstyrer), Lars Seier og David Trads Arrangør: LEAD Agency

Deltagere: Lene Johansen (ordstyrer), Jakob Scharf (CERTA Intelligence & Security), Morten Østergaard (RV), Khaterah Parwani (EXITkorps og Exitcirklen), Natasha Al-Hariri (Rådet for Etniske Minoriteter), Anders Hede (TrygFonden), Jan E. Jørgensen (V) Arrangør: TryghedsGruppen og TrygFonden

Deltagere: Søren Kaster (ordstyrer), H.K.H Prins Joachim, Grete Christensen (Dansk Sygeplejeråd), Søren Brostrøm (Sundhedsstyrelsen), Henrik Thorup (Danske Regioner, DF), Tue Flindt Müller (Lægeforeningen), Sisse Marie Welling (Københavns Kommune, SF) Arrangør: Diabetesforeningen

Deltagere: Karen-Helene Hjorth (ordstyrer), Thomas Borgen (Danske Bank), Torben Möger Pedersen (PensionDanmark), André Rogaczewski (Netcompany), Christiane Vejlø (Elektronista Media), Kristian Jensen (V) Arrangør: PensionDanmark, Danske Bank

15.00–16.00

Innovationens Topmøde: Kultur som løftestang for fremtidens innovation

17.00–18.00

Mennesker før mursten: Slut med tomme pladser og døde bydele

20.00–20.30

Deltagere: Huxi Bach (ordstyrer), Henrik Bodskov (IBM Danmark), Tobias Laursen (IBM Danmark), Torben Möger Pedersen (PensionDanmark), Peder Holk (Novozymes), Morten Messerschmidt (Europaparlamentet, DF), Anders Winnerskjold (Aarhus Kommune, S), Alex Vanopslagh (Københavns Kommune, LA) Arrangør: PensionDanmark, Novozymes, IBM Danmark

Deltagere: Lene Johansen (ordstyrer), Nicolai Carlberg (Carlberg/Christensen), Kristian Skovbakke Villadsen (GEHL Architects), Marius Møller (PensionDanmark), Michael Mortensen (CASA), Frank Jensen (Københavns Kommune, S), Jacob Bundsgaard (Aarhus Kommune, S) Arrangør: CASA

LEAD Lounge: Breinholts talk med Mette Frederiksen Deltagere: Anders Breinholt, Mette Frederiksen (S) Arrangør: LEAD Agency

Lørdag 16. juni

9.00–9.45

Bogsalon: DANSK af Ida Auken

11.45–12.45

Findes den lykkelige politiker?

13.30–14.30

15.00–16.00

Deltagere: Søren Kaster (ordstyrer), Ida Auken (RV) Arrangør: LEAD Agency

Deltagere: Eva Svavars (ordstyrer), Astrid Krag (S), Torsten Schack Pedersen (V) Arrangør: LEAD Agency

Kvindeøkonomi: Forsikring af fremtiden

Deltagere: Torsten Jansen (ordstyrer), Mette Reissmann (S), Ann Lehmann Erichsen (Nordea), Niels Mengel (Dansk Aktionærforening), Silja Nyboe Andersen (Merkur Andelskasse), Pia Ottosen (PFA Pension), Line Klingenberg (Chainalysis), Marlene Nørgaard Arrangør: Kvindeøkonomien

Partnerskaber: Når forretning og gode formål skaber værdi

Deltagere: Torsten Jansen (ordstyrer), Karen Inger Thorsen (FødevareBanken), Lene Hjorth (Jyske Bank), Jonas Engberg (IKEA), Jan Dalsgård Johannesen (Arla) Arrangør: Jyske Bank og FødevareBanken

Tag Færgen og nyd overfarten, mens du slipper for broer og motorveje Skyd genvej og spar penge med Færgen Bizz*

Ballen

SamsøFærgen KANHAVE SAMSØ

FanøFærgen

SamsøFærgen

Kalundborg

Esbjerg MENJA ESBJERG

Nordby

Bøjden

AlsFærgen

FYNSHAV

FYNSHAV BØJDEN

Fynshav

ESBJERG-FANØ (12 min.) bil + 9 pers. T/R, fra 195,-

LANGELAND DESTINATION

Spodsbjerg

Tårs

LangelandsFærgen

Færgen sejler mod nye horisonter og oplevelser på skønne danske øer.

SPODSBJERG-TÅRS (5 min.) bil + 9 pers. enkelt, fra 265,-

Med Færgen sejler du med moderne færger, med god bistro og legeområde om bord (FanøFærgen undtaget). Rejs uden for sæsonen og få glæde af de seneste års store prisnedsættelser.

BØJDEN-FYNSHAV (50 min.) bil + 9 pers. enkelt, fra 215,-

*Benyt Bizz i check-in på Als- og LangelandsFærgerne, der sejler fra tidlig morgen til sen aften.

KALUNDBORG-SAMSØ (1t. 30 min.) bil + 9 pers. T/R, fra 254,-

faergen.dk

Annoncetillæg • 19

Øerne står stærkt på gastronomi

Danske og udenlandske turister har taget øerne til sig. Foruden ro og hygge er det blandt andet gastronomiske events og det store udbud af lokalt producerede råvarer, der går i hjertet på øernes gæster.

Af Tina Nikolajsen Der er noget helt særligt over de danske øer, som er gået rent ind hos rigtig mange danskere. Hos Rederiet Færgen melder salgs- og marketingchef Lindy Kjøller om stor interesse for at besøge øerne i disse år, og på en del af øerne er der samtidig kommet en befolkningstilvækst, som ifølge ham er et af de ultimative succeskriterier. For fjerde år i træk viser Færgens trafiktal vækst i færgetrafikken til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Langeland og Lolland, og for tre af i alt syv ruter er der endda tale om trafikrekorder.

Øerne vinder på særlige oplevelser Det er blandt andet den helt særlige stemning, man kun finder på øerne, der trækker.

Og så har øerne formået at gøre opmærksom på de mange særegne kulturelle, folkelige og gastronomiske oplevelser, der er at komme efter, mener Lindy Kjøller: ”Og mange af de aktiviteter har vi gennem årene valgt at støtte, for hvad der er godt for øerne, er godt for Færgen og omvendt. På den måde skaber vi mere sammen, når vi samarbejder med øerne om det fælles bedste”.

Smag på øen Færgen støtter eksempelvis gastronomien

på Bornholm som medarrangør af restauranten Ø-mad under Folkemødet. Ø-mad er et spisested, hvor man for billige penge kan sætte tænderne i et måltid mad af gode råvarer og specialiteter fra de danske øer. ”Ø- og madkonceptet passer fortrinligt til det arbejde, vi fra Færgens side har gjort igennem mange år. Vi har simpelthen sat os for at fortælle den positive historie om de danske øer - og hvad er mere positivt end at fortælle om de fantastiske råvarer, som øernes små producenter bringer til torvs,” siger Lindy Kjøller.

Rederiet Færgen har gennem mange år bidraget til at bringe forskellige gastronomiske ø-events frem i lyset. F.eks. Native Cooking på Lolland, Sydhavsøernes Frugtfestival, Fanø Østersfestival, Årets Vildtret i Sønderjylland, Street Food Festivalen på Samsø, Årets kartoffelmad og Samsø Råvarefestival. Alle arrangementer, der er med til at vise de danske øer frem fra deres bedste sider og dermed tiltrække gæster og binde landet sammen.

LEAD Lounge:

Breinholts talk med Mette Frederiksen Mette Frederiksen (S) gæster Anders Breinholt, som er rykket til Allinge i anledning af Folkemødet.

Han stiller bl.a. spørgsmålet: ”Hvem og hvordan er Danmarks måske kommende statsminister?”

Hvornår: Fredag den 15. juni kl. 20.00 - 20.30 - gården er åben frem til kl. 22.00 Hvor: LEAD i Nørregade

LEAD

20 • Annoncetillæg

Liv, rum og bygninger Meget nyt byggeri fremstår kedeligt og uden liv på de åbne pladser mellem bygningerne. Hvad skal der til, for at mennesker har lyst til at udnytte pladser og arealer mellem bygninger, så der opstår liv – så mennesker kommer før mursten?

Af Jens Kisker

Foto: Zevegraf - Oscar Haumann

Foto: Søren Svendsen

”I større byggeprojekter er der ofte flere aktører involveret. Arkitekter, udviklere og kommuner m.m., der har visioner for byggerierne. Nogle gange svarer ambitionerne ikke helt til realiteterne om, hvor mange mennesker, der rent faktisk befinder sig på arealerne, når hverdagen sætter ind,”mener Michael Mortensen, stifter og administrerende direktør for CASA A/S, der står bag udviklingen af mange af de større nye byggeprojekter rundt omkring i landet. Eksempelvis en del af Nordhavnen i København og Bassin 7 ved Aarhus Ø. ”I nye større byggeprojekter gælder det desuden om at finde solhjørnet i kvarteret og lave en cafe med en størrelse, der passer til antallet af beboere/gæster i området. Hvis der kun er 2.000 mennesker i området, er der ikke brug for adskillige supermarkeder og cafeer m.m.,” siger Michael Mortensen og tilføjer: ”Desuden bør man også se lidt mere fleksibelt på lejlighedsstørrelser. I København vil man gerne tiltrække børnefamilier, så nye lejligheder bliver gerne 100-115 kvadratmeter.

Hvis lejlighederne er lidt mindre og billigere, er der måske flere unge børnefamilier, som går på kompromis med pladsen, hvis de til gengæld kan bo attraktivt i en by som København og nyde udelivet”.

Urealistisk masterplan CASA er også involveret i byggeriet på havnefronten ved Aarhus. Her var den første masterplan efter udbuddet heller ikke helt realistisk, og der var de sædvanlige visualiseringer med masser af mennesker på, men realistisk set, ville der ikke være så mange mennesker i området, fortæller han. ”Byggeriet manglede også nogle områder med græs og mindre vind. Det handler også om parkeringskældre, som sjældent er særlig effektive til at skabe byliv. Mange mennesker foretrækker at kunne køre ind i gaden eller området og parkere. Derfor fik vi også etableret en række parkeringspladser i butiksområdet ved Aarhus Havn,” tilføjer han og fremhæver også Pustervig Torv i Aarhus som et eksempel på et torv, der fungerer langt bedre end det nærliggende Store Torv med masser af plads, men ringe mulighed for at opholde sig.

Erfaring med byliv giver resultater En af CASAs samarbejdspartnere er Gehl Architects, som også arbejder meget med at lave levende byrum mellem husene. Her fortæller arkitekt og partner, Kristian Skovbakke Vil

CASAs direktør og stifter Michael Mortensen er enig med overborgmester Frank Jensen, i at byen skal fungere som et levende opholdsområde for borgerne, hvilket har været tanken bag CASAs byggeprojekter i både Nordhavnen i København og Bassin 7 ved Aarhus Ø.

ladsen, at de arbejder ud fra rækkefølgen: liv, rum og bygninger. Det betyder, at de bruger meget tid på at finde ud af, hvad det er for et liv, man vil have i området. ”I dag lyder der mange visioner for byområder med fokus på bæredygtighed og levende byer, men på trods af det, oplever vi ofte, at det ikke fungerer i praksis. Vi har indsamlet erfaringer fra byer over hele verden om, hvordan folk lever og bevæger sig. Det handler om at invitere folk til at opholde sig på pladser og områder og have kendskab til antallet af mennesker, der faktisk bevæger sig i gennem et området på en almindelig hverdag,” siger han.

København har succes med nye områder København har været i gennem en rivende byudvikling de seneste årtier, og her er faktisk nogle eksempler på byområder, der fungerer som levende opholdsområder for borgerne.

”København er inde i en fantastisk udvikling med mange nye, spændende byrum tæt på det grønne, på byen eller på vandet. Hele vores havneområde er gået fra beskidt industrihavn til nye, attraktive byudviklingsområder med havnebade, caféer, grønne områder og nye cykelbroer, som rigtig mange københavnere bruger. Det begyndte med Havneparken på Islands Brygge, og de sidste år er der kommet nye byrum og opholdsmuligheder til – for eksempel omkring cykelbroerne Inderhavnsbroen og Cirkelbroen, men også ved Skuespilhuset, Kvæsthusmolen, Sandkaj i Nordhavn og senest promenaden og Bryghuspladsen ved det nye BLOX,” siger Overborgmester Frank Jensen (S) og tilføjer, at i de kommende år vil der skyde mere bynatur og flere grønne byrum op i takt med, at hele byen skybrudssikres.

Følg debatten i LEAD i Nørregade Titel: Mennesker før mursten: Slut med tomme pladser og døde bydele Tidspunkt: Fredag d. 15. juni kl. 17.00-18.00 Deltagere: Lene Johansen (ordstyrer), Nicolai Carlberg (Carlberg/Christensen), Kristian Skovbakke Villadsen (GEHL Architects), Marius Møller (PensionDanmark), Michael Mortensen (CASA), Frank Jensen (Københavns Kommune, S), Jacob Bundsgaard (Aarhus Kommune, S) Arrangør: CASA

Annoncetillæg • 21

Vi har overset gruppen af børn og unge, der er pårørende til en alvorligt syg forælder, og det har både store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser, mener Preben Engelbrekt, direktør i Børn, Unge & Sorg.

Foto: Børn, Unge & Sorg

Stor gruppe af pårørende børn og unge overses

Følg debatten i MeningsMinisteriet Titel: Børn og unge med en syg forælder bliver overset Tidspunkt: Fredag d. 15. juni kl. 15.00-16.00 Deltagere: Lene Johansen (ordstyrer), Preben Engelbrekt (Børn, Unge & Sorg og Det Nationale Sorgcenter), Ditte Winther-Lindqvist (Aarhus Universitet), Dorte Steenberg (Dansk Sygeplejeråd), Heino Knudsen (Region Sjælland, S), Olav Nørgaard (Region Midtjylland, V) Arrangør: Børn, Unge & Sorg

Børn og unge med en kronisk eller livstruende syg forælder påvirkes af situationen, men overses i sundhedsvæsenet og af omgivelserne. Ny forskning peger på, at det ofte er værre for børn og unge at være pårørende til en syg forælder end efterladt efter at have mistet en forælder.

Af Jens Kisker ”I mange år fokuserede vi på, hvordan børn og unge blev påvirkede af at miste en forælder, men vi har overset gruppen, der lever med en alvorligt syg forælder. Det er ofte værre, og sundhedsvæsenet overser ofte denne gruppe.

Derfor står både børn og unge samt den syge forælder uden hjælp til at håndtere situationen,” fortæller Preben Engelbrekt, direktør i Børn, Unge & Sorg. ”Vi er simpelthen ikke gode nok til at spotte denne gruppe i systemet, og det har både store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Vi har nationale anbefalinger for børn og unge som pårørende, men ofte er det et spørgsmål om en ildsjæl blandt sygeplejerskerne, der tager sig lidt af barnet eller den unge, mens forælderen er indlagt. I lande som Sverige og Norge har man indført anbefalingerne som lovgivning, og det så vi også gerne, at man gjorde i Danmark,” siger han.

De mest belastede blandt pårørendegruppen Nyere forskning har blandt andet sat fokus på, hvordan børn og unge påvirkes af at

være pårørende til en kronisk syg forælder. For det første er de lige så påvirkede som efterladte pårørende, men der er ikke særlig meget opmærksomhed på dem. Ditte Winther Lindqvist, lektor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet, står bag et forskningsprojekt på området, og blandt resultaterne er, at de unge pårørende er meget belastede og oversete. ”Det siger de også selv. Når nogle er syge, fokuseres der meget på den syge, som alle spørgsmål drejer sig om – også blandt sundhedsvæsenets personale. Jeg har kørt min forskning sammen med en kollegas survey, der har en større deltagergruppe. Her viser det sig, at tilstanden blandt de pårørende svinger meget, hvilket er forståeligt, da omstændighederne kan være meget forskellige. Døden kan ikke rigtig gradbøjes. De efterladte er generelt meget belastede, men de allermest belastede findes i pårørendegruppen, hvor der er alvorlig mistrivsel i gruppen,” forklarer hun og tilføjer, at det kan være svært at spotte de børn og unge, det drejer sig om, for der er mange, der klarer sig fint, men altså også

nogen, der virkelig er belastede af omstændighederne.

Behov for systematisk indsats og undervisning af personale I dag er vi bedre til at behandle sygdomme, og dermed stiger risikoen for, at flere ender i gruppen af børn og unge som pårørende til alvorligt syge forældre. Derfor er der også behov for en systematisk indsats på området, hvor man går målrettet til værks for at opspore de ramte børn og unge.

Preben Engelbrekt mener ikke, at det behøver at være så omfattende og kompliceret i første omgang, men en digital portal med undervisning til sundhedspersonalet kan være en start. ”Hos Børn, Unge & Sorg har vi udviklet et digitalt undervisningsprogram til sundhedspersonalet, men det handler også om at gøre forældrene opmærksomme på deres unge pårørende og behovet for, at de taler ordentligt sammen om situationen som forældre, men også med deres børn. Sundhedspersonalet skal også give råd og vejledning til forældre om, hvordan de håndterer det med

deres børn, ligesom personalet skal følge op på det og spørge ind til, hvordan det går med de pårørende børn og unge efter et stykke tid,” siger han.

Den rette hjælp til de pårørende Ditte Winther Lindqvist påpeger, at det er nødvendigt, at børn og unge får den rette hjælp og omsorg, for der er forskel på pårørende og efterladte. ”Det er afgørende, at de pårørende ikke kommer i en sorggruppe for efterladte, som ofte er tilbuddet, for der er anderledes følelser og mistrivsel blandt de pårørende og derfor et andet behov for hjælp. Der er også behov for en samlet indsats af personalet i institutioner og skoler m.m., hvor børn og unge er i det daglige og måske mistrives på grund af sygdom hos en forælder,” forklarer hun.

Børn, Unge & Sorg lancerer i juni måned et nyt landsdækkende tilbud for teenagere med alvorligt syge forældre, fortæller direktør Preben Engelbrekt.

22 • Annoncetillæg

”

Jeg mener egentlig, at kommunerne er rigtig gode til at udrede folk med alkoholmisbrug, men de bør i langt højere grad henvise til døgnbehandling, hvor man bliver taget væk fra den dagligdag, man sidder fast i med sin afhængighed

”

- Søren Elbæk

Søren Elbæk, viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, der for over 13 år siden selv sad fast i en afhængighed af alkohol, mener at kommunerne i langt højere grad bør henvise folk med alkoholmisbrug til døgnbehandling.

Jeg har lige fået en enkelt

Ambulant alkoholbehandling inden for almindelig åbningstid er ikke bare et mangelfuldt tilbud, men kan være med til at fastholde en misbrugers greb om flasken. Det mener Søren Elbæk, viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, der selv har smertefuld erfaring med alkohol.

Af Tina Nikolajsen Løgn og benægtelse, der ofte munder ud i fem små ord - jeg har fået en enkelt: Alkoholisme er en stærk kraft, der ikke kan lempes nænsomt ud af en person. Viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Søren Elbæk, der for over 13 år siden selv sad fast i en afhængighed af alkohol, efterlyser en mere helhjertet indsats for at hjælpe mennesker med alkoholproblemer.

Når bunden er nået I Søren Elbæks egen kommune er der netop blevet foretaget en analyse af kommunens alkoholbehandling, der viser, at tilbuddet primært er ambulant og med mindst muligt indgreb over for misbrugeren. ”Efter min mening er det ikke sådan, man behandler alkoholismen på alkoholismens

præmisser, som er stærkt præget af tabu. De færreste vil gå i ambulant behandling på et misbrugscenter i egen kommune. Jeg frygter, at manglerne i det tilbud kan fastholde folk i deres fortvivlede situation alene af den grund,” siger han og peger på et andet problem ved kommunernes indsats, nemlig fraværet af det, han kalder en ambulancetjeneste: ”Vi mangler et udrykningshold, der kan plukke misbrugeren, når vedkommende er klar. Typisk rammer en alkoholmisbruger ikke bunden inden for almindelig kontortid. Tværtimod ramler det for de fleste om natten og på fridage, hvor det ikke er så nemt at lyve om sit alkoholindtag. Det bliver tydeligt, at man ikke bare har fået en enkelt, men nærmere tyve genstande”.

Akut døgnbehandling For Søren Elbæks vedkommende var det en

af hans brødre, der tog ansvar for ham, da han lå døddrukken en morgen og ikke kom på arbejde. Faktisk blev han ikke spurgt, men kørt direkte til døgnbehandling. I årene forinden havde han selv forsøgt at blive ædru, men aldrig så konsekvent som denne gang. ”Vi er nødt til at gribe ind meget akut i det øjeblik, den afhængige er klar. Det kunne være en 24-timers vagtordning året rundt, som flere kommuner eventuelt kan samarbejde om. Jeg mener egentlig, at kommunerne er rigtig gode til at udrede folk med alkoholmisbrug, men de bør i langt højere grad henvise til døgnbehandling, hvor man bliver taget væk fra den dagligdag, man sidder fast i med sin afhængighed,” siger Søren Elbæk.

Følg debatten i MeningsMinisteriet Titel: Alkoholikerens behov for hjælp er (også) uden for kontortid!

Tidspunkt: Fredag d. 15. juni kl. 13.30 – 14.30 Deltagere: Jes Dorph-Petersen (ordstyrer), Søren Elbæk (Ringkøbing-Skjern Kommune), Maja Torp (Aalborg Kommunes Rusmiddelcenter), Simon Serbian (Lægeforeningen) Arrangør: Behandlingscenter Tjele

Personlig medicin

Annoncetillæg • 23

- fremtidens mulighed for kronisk syge patienter Mange kronikere har i dag et livslangt forbrug af medicin med begrænset virkning – og potentielt mange bivirkninger. Men det kan snart være fortid. Ved at koble viden om genetik og sygdomshistorik med ny teknologi er det muligt at finde netop det lægemiddel, som vil virke bedst på den enkelte patient. Det kan i fremtiden give langt bedre behandlingsmuligheder for kronisk syge patienter.

Sådan fungerer personlig medicin:

1. Patienten får taget en blodprøve

2. Herefter undersøges bl.a. DNA’en

”

3. DNA og sygdomshistorik sammenlignes med resten af befolkningens data

4. Lægen kan give en mere præcis behandling

Mennesker med gigt kan reagere forskelligt på samme medicin. Nogle har god effekt af en behandling, mens andre må skifte behandling pga. bivirkninger eller manglende effekt. Det kan være en langvarig proces med mange skift, før den rette nødvendige medicin findes. Håbet med personlig medicin er at finde metoder, der på forhånd kan være med til at forudsige, hvilken medicin der er den bedste for den enkelte. Det vil kræve, at forskning i bl.a. blodprøver prioriteres, hvilket kan give os nye muligheder for at forstå sygdommene og føre til, at man kan målrette behandlingen af gigtpatienter i fremtiden.

”

Personlig medicin er en naturlig og markant videreudvikling af den forskning, der skal føre til en mere individuel behandling af psoriasis. Ligesom mennesker er forskellige, ikke mindst genetisk, rammer psoriasis forskelligt, og den samme behandling virker ikke for alle. Får man ikke den optimale behandling, har man større risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, diabetes og depression – og i yderste konsekvens kan levetiden blive forkortet. Som det er nu, kæmper mange danske psoriasispatienter i årevis for at finde den rette behandling. Det skal personlig medicin være med til at modvirke ved at sikre den optimale behandling til den enkelte psoriasispatient i rette tid.

”

Som patient med mave-tarmsygdommene Crohn eller Colitis har man rigtig mange dårlige dage. Potentialet ved personlig medicin er stort, da individuelt tilpassede behandlingsforløb potentielt kan give næsten symptomfrie patienter. Med den rette behandling, som bliver mulig med personlig medicin, vil man desuden nedbringe risikoen for flere diagnoser, så vi får færre multisyge.

Dette er i dag et særligt stort problem blandt patienter med Crohn eller Colitis. Samfundsøkonomisk vil det også være en gevinst, at man via personlig medicin kan blive velbehandlet og derved få færre sygedage, hvilket øger chancerne for et problemfrit uddannelsesforløb og arbejdsliv.

Følg debatten i MeningsMinisteriet: Personlig medicin: Hjernemadsen tager os med til fremtiden Fredag den 15. juni kl. 09:00-10:00 Paneldeltagere: Peter Lund Madsen (ordstyrer) / Henrik Ullum, Forsker Rigshospitalet / Ole Thomsen, Koncerndirektør Region Midtjylland / Niels Reichstein Larsen, Direktør for Bornholms Hospital Debatten er arrangeret af Gigtforeningen, Psoriasisforeningen og Colitis-Crohn Foreningen. Sponsoreret af Janssen.

24 • Annoncetillæg

Følg debatten i LEAD i Nørregade Titel: Hvordan undgår vi at skabe terrorister?

Tidspunkt: Fredag d. 15. juni kl. 10.30-11.30 Deltagere: Lene Johansen (ordstyrer), Jakob Scharf (CERTA Intelligence & Security), Morten Østergaard (RV), Khaterah Parwani (EXITkorps og Exitcirklen), Natasha Al-Hariri (Rådet for Etniske Minoriteter), Anders Hede (TrygFonden), Jan E. Jørgensen (V) Arrangør: TryghedsGruppen og TrygFonden

Der er behov for mere viden i samfundet om, hvad ekstremisme er, og tabuet omkring radikaliseringsprocessen skal nedbrydes for at skabe mere tryghed og forebygge radikalisering af unge, mener Jakob Scharf, direktør i Certa Intelligence & Security.

Hver 4. dansker frygter terror:

Hvordan skaber vi tryghed?

Næsten hver fjerde dansker frygter at blive ramt af terrorangreb, og det er en fordobling i forhold til 2015. Ungdomsklubber og sportsforeninger kan spille en væsentlig rolle i at genskabe tryghed i hverdagen ved at tilbyde et positivt alternativ til ekstremistiske fællesskaber.

Af Tina Nikolajsen En række terroranslag i både Danmark og Europa har fået ekstremismen og radikalisering til at rykke tættere på danskernes hverdag og på trods af myndighedernes indsats, stiger utrygheden. TrygFondens tryghedsmålinger viser, at andelen af danskere, der i 2017 frygter terror, er fordoblet til 23 % siden 2015. Anders Hede, der er forskningschef i TrygFonden, understreger, at det dog stadig er et lavt tal. ”Når vi interesserer os for emnet, er det for at sætte det i perspektiv. Samtidig giver den stigende utryghed anledning til at sætte indsatser i gang, der både skaber mere tryghed og forebygger radikalisering,” siger han.

Behov for mere viden om ekstremisme Ifølge Jakob Scharf, direktør i analyse- og sikkerhedsvirksomheden Certa Intelligence & Security og tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, bør vi gøre noget markant anderledes, hvis vi skal skabe mere tryghed og forebygge radikalisering.

For det første er der behov for mere viden i samfundet om, hvad ekstremisme er, og hvordan en ung bliver radikaliseret. Og for det andet skal vi bryde tabuet omkring radikaliseringsprocessen, så man i lokale fællesskaber bliver mere opmærksomme på at give marginaliserede unge et alternativt tilbud til de ekstremistiske miljøer. ”Ingen bliver radikaliseret fra den ene dag til den anden. Det sker gradvist, hvor man efterhånden bliver mere villig til at acceptere vold og udemokratiske metoder for at opnå sit mål. I sådan en proces er det nødvendigt at forebygge så bredt og tidligt som muligt, og her spiller civilsamfundet en afgørende rolle,” siger Jakob Scharf.

Unge søger ligesindede Ekstremistiske miljøer tilbyder typisk de unge en forklaring på de problemer, de mener, holder dem nede. Hvis en ung føler sig uretfærdigt behandlet eller i modsætningsforhold til samfundet, vil vedkommende søge en styrkelse af sin identitet i en gruppe af ligesindede, forklarer Jakob Scharf:

”Den fortælling, militante grupper tilbyder, handler netop om krænkelse og undertrykkelse af en gruppe mennesker. En radikaliseringsproces tager altså ofte afsæt i uretfærdigheder ude i verden, som den unge spejler i sit eget liv herhjemme, og det er en farlig kombination”.

Sportsklubber er afgørende alternativer TrygFonden udgav i 2016 en rapport sammen med CERTA Intelligence & Security med fokus på modstandskraft mod voldelig ekstremisme, hvor lokalsamfundenes evne til at forebygge radikalisering bliver belyst.

Konklusionerne viser, ifølge Jakob Scharf, tydeligt, at lokale initiativer virker. Ved at fortælle trænere, pædagoger og andre voksne med jævnlig kontakt til de unge, hvad de skal være opmærksomme på, har lokale klubber og fællesskaber mulighed for at få fat i de unge, inden ekstremismen gør det. ”En oplagt mulighed er også at bringe emner som radikalisering og ekstremisme ind i undervisningssammenhænge. Der er et behov for, at børn og unge bliver introduceret til disse emner i de trygge rammer, som

skolen giver. Børn er allerede i dag bevidste om, at der i Danmark er personer med ekstremistiske holdninger, der er villige til at begå terror. De har imidlertid også behov for at forstå baggrunden og få en endnu stærkere forståelse af, hvad vi som samfund kan gøre for at forebygge radikalisering,” siger Jakob Scharf.

Samtale fremmer refleksion Gennem et højere vidensniveau kan vi blive mere bevidste om de fællestræk, der er blandt radikaliserede, uanset om det drejer sig om højre- og venstreekstremisme eller religiøst motiveret ekstremisme. Ved at bryde tabuet omkring ekstremistiske holdninger, bliver det nemmere at fremme den nødvendige selvrefleksion hos unge med stærke synspunkter, forklarer Anders Hede: ”Hvis man ude i lokalsamfundene udfordrer hinandens holdninger, kan man bryde den boble, som en person med ekstremistiske holdninger typisk befinder sig i. Det gør det meget mindre sandsynligt, at man begynder at bruge vold”.

Annoncetillæg • 25

Kvinde, har du talt om din pension i dag?

Kvinder og mænd har samme forudsætninger for at styre privatøkonomien. Alligevel er det oftest mændene, der styrer familiens økonomi. Det kan have store konsekvenser for den enkelte kvinde.

Af Signe Gry Braad

Hos Kvindeøkonomien håber de at den begyndende interesse for investering blandt kvinder vil brede sig til også at omfatte pension, renter og boliglån.

Når foreningen Kvindeøkonomien afholder et homeparty, er det ikke tøj eller køkkenudstyr, der er omdrejningspunktet, men privatøkonomi. Og det er nødvendigt. Som det ser ud i dag, halter kvinder efter mænd, når det kommer til privatøkonomi på en lang række områder. Det er f.eks. typisk mændene, der tager snakken med bankrådgiveren, forhandler med ejendomsmægleren og har styr på pensionen. Det underbygges ved, at 70% af alle henvendelser til bankerne kommer fra mænd. Det ønsker Kvindeøkonomien at lave om på, fordi kvinder er langt mere sårbare over for store omvæltninger i livet, når der ikke er styr på privatøkonomien. ”Mere end hvert andet ægteskab ender med skilsmisse, og her er kvinder dårligt stillet fra starten, fordi de typisk ikke har haft overblikket over deres egen eller familiens økonomi.

Det samme er tilfældet i forbindelse med dødsfald,” fortæller Inger Winther Johannsen, der er formand for Kvindeøkonomien.

Ifølge hende er en del af forklaringen på kvindernes manglende engagement, at der hersker en grundantagelse om, at mænd bare har styr på det med økonomi, mens det modsatte gør sig gældende hos kvinder. ”Jeg har mødt flere yderst kompetente kvindelige ledere, der bliver som forvandlet, når samtalen drejes ind på privatøkonomi. Det mener de slet ikke, de har forstand på”.

Wakeup-call Også når det kommer til investeringer i aktier, har danske kvinder meget at indhente.

70% af alle aktier i Danmark er ejet af mænd, og de ejer samlet set værdipapirer for ca. 111 mia. mere end kvinder.

Tal man kan genkende i Dansk Aktionærforening - en forbrugerpolitisk interesseorganisation, der arbejder for at støtte og forbedre aktionærer, investorer og pensionsopspareres vilkår. ”Hos os er ca. 20% af vores 13.000 medlemmer kvinder, og deres bevæggrund for at melde sig ind er ofte den samme: En skilsmisse eller dødsfald sent i livet bliver et wakeup-call, der fører til, at de nu ønsker tage styringen over deres egen økonomi,” fortæller Leonhardt Pihl, direktør i Dansk Aktionærforening. Han mener dog at spore en ny positiv tendens. ”En gruppe yngre kvinder er begyndt at interessere sig for at investere og er meget aktive

i foreninger som Female Invest og Money Penny, der henvender sig direkte til dem. Det er nyt og meget positivt – jo tidligere man kommer i gang, jo bedre stillet er man på den lange bane”.

Også Inger fra Kvindeøkonomien har bemærket tendensen, men har en bøn: ”Vi håber, at interessen vil brede sig til også at omfatte pension, renter og boliglån”.

Ifølge Inger Winther Johannsen er første skridt til at få et bedre overblik over sin økonomi at tale mere åbent om den med andre kvinder. ”Vi skal spørge vores veninder og kolleger, hvad de gør med pension, hvilket boliglån de har, hvilke forholdsregler de har taget, når de går på barsel, hvordan de investerer deres penge og så videre. Et finansielt homeparty er en oplagt anledning til at starte samtalen”.

Følg debatten i LEAD i Nørregade Titel: Kvindeøkonomi: Forsikring af fremtiden Tidspunkt: Lørdag d. 16. juni kl. 13.30-14.30 Deltagere: Torsten Jansen (ordstyrer), Mette Reissmann (S), Ann Lehmann Erichsen (Nordea), Niels Mengel (Dansk Aktionærforening), Silja Nyboe Andersen (Merkur Andelskasse), Pia Ottosen (PFA Pension), Line Klingenberg (Chainalysis), Marlene Nørgaard Arrangør: Kvindeøkonomien

Dialogprisen 2018 For sjette år i træk uddeles Dialogprisen til den politiker, der i løbet af året har været bedst til at lytte og gå i konstruktiv dialog.

Dialogprisens jury har på forhånd udpeget fem nominerede – og de nominerede er:

Dan Jørgensen Socialdemokratiet

Mette Abildgaard Det Konservative Folkeparti

Jacob Mark Socialistisk Folkeparti

Jan E. Jørgensen Venstre

Pernille Rosenkrantz-Theil Socialdemokratiet

Søndag kl. 9.00 -10.00 ved den fælles morgenmad på Cirkuspladsen overrækkes prisen til vinderen af Dialogprisen 2018.

Du har mulighed for at stemme fra torsdag 14/6 kl. 12.00 til lørdag 16/6 kl. 19.00.

Du kan stemme på Folkemødets program-app FM18 eller på Dialogprisen.dk Din stemme er vigtig – dialog er vigtig.

Tidligere vindere af Dialogprisen er: 2017: Liselott Blixt 2016: Uffe Elbæk I 2015: Ida Auken 2014: Pia Olsen Dyhr 2013: Esben Lunde Larsen

Annoncetillæg • 27

Vi ser en voldsom underbetaling og misbrug af især Østeuropæiske chauffører, der kører i Norden og resten af Vesteuropa. Det skal det nye forslag rydde op i, fortæller Jan Villadsen, formand for 3F Transport, om baggrunden for 3Fs nye forslag.

Fair transport

Følg debatten i MeningsMinisteriet Titel: Europa i Flammer live: Fri konkurrence eller fair transport?

Tidspunkt: Lørdag d. 16. juni kl. 12.00-13.00 Deltagere: Adam Holm (ordstyrer), Jens Rohde (Europaparlamentet, RV), Jan Villadsen (3F Transport), Pia Olsen Dyhr (SF), Michael Svane (DI Transport) Arrangør: 3F Transport

Gennembrud på vej i kampen for mere fair transport i Europa En ny vejpakke for transportområdet er undervejs i EU. Men forhandlingerne er svære og interessenterne mange. Et nyt forslag fra 3F Transport med fokus på solidaritet, fair lovgivning og sammenhængskraft skal bane vejen for en samlet løsning. Og der opbakning fra uventet kant.

Af Signe Gry Braad Hver eneste dag krydser 5.970 lastbiler den danske grænse. Et rekordstort antal af lastbilerne har østeuropæiske nummerplader, hvilket betyder øget risiko for ulovlig cabotagekørsel.

Kørsel hvor de østeuropæiske chauffører har meget ringe arbejdsforhold, og kørsel der presser transportbranchen i Europa hårdt.

Netop transportsektoren er en af de vigtigste sektorer i EU. Derfor arbejder man i disse år på en ny såkaldt vejpakke, der skal komme problemerne til livs. Indholdet af Vejpakken blev præsenteret i 2017, og der forhandles nu om den endelige lovgivning.

Vil hæve bunden I 3F Transport mener man, at det er både positivt og nødvendigt, at der kommer nye regler på området. Men holdningen er også, at kommissionens forslag er meget indviklet og

svært at kontrollere. Derfor har man udformet et alternativ, der skal etablere et system, som er lettere at gennemføre, administrere og kontrollere end kommissionens udspil.

Et forslag der skal hæve bunden og niveauet betragteligt for alle ved at skabe fair vilkår for de østeuropæiske chauffører. Om baggrunden for forslaget fortæller Jan Villadsen, formand for 3F Transport: ”Der mangler klare og præcise regler om, hvilken betaling chauffører i Europa har krav på, når de kører internationale transporter og såkaldt cabotagekørsel. Derfor ser vi en voldsom underbetaling og misbrug af især Østeuropæiske chauffører, der kører i Norden og resten af Vesteuropa. Det skal forslaget rydde op i”.

Et centralt element i forslaget er derfor indførelsen af klare regler og principper om, hvilket lønniveau internationale chauffører skal have, og som minimum skal der betales løn efter det

niveau, der gælder i det land, hvor godset skal køres til. ”Det betyder, at en bulgarsk chauffør, der kører med gods fra Frankrig til Danmark, skal aflønnes efter dansk niveau hele vejen fra pålæsning i Frankrig til aflæsning i Danmark. Og køres der efterfølgende cabotage i Danmark, skal der altid betales dansk løn,” forklarer Jan Villadsen.

Positiv modtagelse 3F Transports forslag blev præsenteret for Europa-Kommissionen og parlamentets transportudvalg af Jens Rohde, der ser forslaget som et vigtigt skridt i den rigtige retning. ”Forslaget er enkelt, logisk og solidarisk med alle chauffører i Europa - også den underbetalte chauffør fra Bulgarien. Og så er det en kærkommen forenkling af den eksisterende lovgivning,” siger Jens Rohde.

Han fortæller, at forslaget blev godt modtaget

af transportkommissæren og hele vejen rundt - også fra uventet side. ”Selv min tjekkiske kollega i den liberale gruppe, som ellers nok kan fremføre neoliberalistiske holdninger, anerkendte det som et godt forslag. Jeg tror, det skyldes, at 3F Transport i forslaget har gjort sig umage for at beskrive, hvad vi alle burde kunne være enige om at kæmpe for - fair konkurrence og fair mobilitet for alle”.

Jan Villadsen har også bemærket den brede opbakning fra EU-Parlamentet og blandt vognmandsorganisationer i både Øst- og Vesteuropa samt på møder med politikere i Sverige, Tyskland og Spanien. ”Fronterne er fortsat trukket meget skarpt op mellem øst og vest og mellem de mange forskellige interesser i transportbranchen. Derfor er det langt fra sikkert, at det hele ender med en aftale, men det bliver vi selvfølgelig ved med at arbejde for,” siger Jan Villadsen.

De styrer slagets gang i LEAD

Jes Dorph-Petersen

Adam Holm

Cecilie Beck

Peter Lund Madsen

Karen-Helene Hjorth

Lasse Sjørslev

Lene Johansen

Huxi Bach

Torsten Jansen

Søren Kaster

en ol

de

rm

ga

de

rre

In

e ad

eg

vn Ha

Nø