Fred, sikkerhed og tryghed er i mange år blevet taget for givet af danskerne. Især de af os, som har glemt eller ikke har oplevet 2. Verdenskrig eller Den Kolde krig. Fred, sikkerhed og tryghed er i mange år blevet opfattet som noget næsten naturgivet, som man ikke behøvede at kæmpe eller betale for. Denne folkestemning har også præget den politiske prioritering af forsvarsområdet, som i mange år har måttet give efter for stadigt større politisk pres for at begrænse forsvarets omfang og økonomi, og dermed forsvarets evne til at forsvare Danmark og danskerne.
Det er en farlig misforståelse, som vi er nødt til at rette op på nu. Vi kan ikke tillade, at dansk forsvarsmæssig tilbageholdenhed risikerer at friste til aggressioner mod Danmark og danske værdier. Fungerende forsvarsminister
Troels Lund-Poulsen udtalte således til danskerne den 4. maj: ”Den sikkerhedspolitiske situation har gennem mange år slidt på Forsvaret. Vi må samtidig erkende, at vi politikere gennem flere forligsperioder har truffet beslutninger på antagelser, som har vist sig ikke at holde. Det betyder, at vi nu står med en stor opgave med at genoprette Forsvarets fundament, før vi bygger ovenpå i det kommende forlig”. Forsvarsministerens udtalelse er en udstrakt hånd til forsvarsindustrien og alle tilstødende erhverv, som kan bidrage med genopretningen og videreudviklingen af dansk forsvar.
Ruslands angreb mod Ukraine – et nationalt ”wake up call” Siden Ruslands angreb på Ukraine har vi set et markant holdningsskift til forsvarsområdet i Danmark. Alle er nu klar over, at fred, sikkerhed og tryghed er noget, der skal betales for og kæmpes for. Det er ikke en naturgiven ting! Vi skal derfor samordne alle relevante resurser og kompetencer i de danske virksomheder, videninstitutioner og myndigheder, så vi i fællesskab kan beskytte alt det, vi som danskere er stolte over og glade for som et af verdens lykkeligste folk.
Forsyningssikkerhed og robust forsvar Udover at få styrket sit fundament, skal det danske forsvar opgraderes med forsyningssikkerhed via forsyningssikre leverancer fra de store danske og udenlandske traditionelle forsvarsvirksomheder.
Derudover skal der fokuseres på innovation og udvikling af nye startup-virksomheder og små og mellemstore forsvarsvirksomheder, som repræsenterer ”state of the art” inden for idé-rigdom og innovationskraft til forsvarsområdet.
I forsvarsindustrien og de tilknyttede erhvervs- og forskningsområder er man for alvor ved at tage ansvar ved at gribe
ud efter de mange industrielle muligheder, som skal føre til et troværdigt og robust dansk forsvar.
Innovation i forsvarsindustrien
I den internationale forsvarsindustri tales der mere og mere om innovation. Men hvad betyder forsvarsinnovation for det danske erhvervsliv?
Forsvarsinnovation betyder, at man skaber nye forsvarskapaciteter ved at overføre forsk ning, viden og teknologi til forsvarsin dustriens virksomheder, eller ved at overføre kendte teknologier og anven delsesmetoder fra den civile sektor til forsvarssektoren. Forsvarsinnovation er meget effektiv, når man sammen sætter de rigtige aktører, og her er stadigt flere danske virksomheder aktive.
Stor forsvarsindustriel
sammenhængskraft
– en dansk styrkeposition
I de senere år er der blevet udviklet en stærk sammenhængskraft og strate gisk retning for dansk for
svarsindustri. Forsvarsministeriet og Erhvervsministeriet tog i 2021 initiativ til at samle relevante ministerier og styrelser samt de danske videninstitutioner og forsvarsindustrielle foreninger i Regeringens rådgivende gruppe for dansk forsvarsindustri. Dette gode initiativ har skabt en meget stærk sammenhængskraft i det forsvarsindustrielle økosystem, som er vigtig for genopretningen og videreudviklingen af dansk
En anden væsentlig del at det forsvarsindustrielle økosystem udgøres af det danske innovations- og erhvervsfremmesystem, der støttes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og som indeholder kompetencer og erfaring til at udvikle dansk forsvarsindustri via innovationsarbejder og intensiv involvering af danske virksomheder.
Forsvarsinnovation i verdensklasse Med en forsvarsindustriel sammenhængskraft og samarbejdsvilje i verdensklasse er danske virksomheder særdeles godt rustet til at genoprette og videreudvikle dansk forsvar og dermed styrke dansk sikkerhed samtidig med, at der skabes vækst og arbejdspladser i hele
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk
Journalister Michael Fahlgren
Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Forsidefoto Rune Dyrholm/Forsvaret
Udgiver
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk
for evt. trykfejl og farveafvigelser.
Beskyttelse af militære og statslige it-systemer handler blandt andet om at fastlægge de værdier, der skal beskyttes samt veje til at realisere denne beskyttelse. Et rådgiver job med stor cybersikkerhed faglighed.
Meget har ændret sig siden sikkerhed primært handlede om at rejse et solidt hegn rundt om sin organisation eller virksomhed, og placere en vagt ved indgangen, som kontrollerede identiteten af de mennesker, som gik ind og ud. I dag udgør cyber sikkerhedstrusler langt den alvorligste del af det samlede sikkerhedsbillede – en ændring som er indtrådt over tid. ”Over tid er trusselsniveauet steget og det i en mere bred forstand. Hvor det før i tiden primært var stater, der stod overfor andre staters trusler, er målet i dag langt bredere, blandt andet forsøger man i dag at ramme den civile infrastruktur og andre steder, hvor det medfører skader på civilsamfundet. Derfor oplever vi i dag en helt anden form for trusselsniveau”, forklarer Arne Stig Peters som etablerede den privatejede virksomhed Confiware i 2007, der arbejder med højkvalitets sikkerhedstjenester til forsvar og kritisk infrastruktur.
Fra statsrettet til civil infrastruktur
Ser man på det it-sikkerhedsniveau, som man tidligere beskæftigede sig med i forsvarsindustrien, er det nu ved at bevæge sig over i andre sektorer med et øget trusselsniveau til følge. Fx havde man under den kolde krig et klart russisk fjendebillede, et billede, som blev noget mere uklart da ”muren” faldt. ”Nu kan man vist roligt sige at dette fjendebillede igen er kommet i fokus, når man ser helt nøgternt på de ting, som foregår fra russisk side. Det spreder sig til andre sektorer; aktuelt ser vi den stærkt øgede aktivitet og interesse for den maritime infrastruktur i form af vindmøller samt data-, gas- og elkabler på havbunden. Man interesserer sig altså i stigende grad for den civile infrastruktur, hvilket naturligvis er meget fysisk. Men noget tilsvarende gør sig gældende inden for it-systemer og cyberverdenen”, pointerer Arne Stig Peters.
Gamle dyder er stadigvæk aktuelle
Retter man blikket mod den generelle evne til at modstå de trusler, som aktuelt er åbenlyse inden for cyber it-sikkerhed, har fremkomsten af internationale standarder på området ikke alene været med til at sætte fokus på udfordringerne, men ligeledes til at styrke forsvaret. Faktisk startede denne del af cybersikkerhedsarbejdet helt tilbage i 1967.
”Dagens standarder stammer tilbage fra 1967 om end de na-
Den vel nok største ændring i trusselsbilledet, hvad angår cyber it-sikkerhed, ligger nok i at hvor kriminelle tidligere var den primære kilde til bekymringer, er det i dag andre stater, som har gjort truslerne langt større og langt mere slagkraftige - erfaring fra sikkerhed til forsvarsbranchen bliver mere end relevant for den kritiske infrastruktur
Arne Stig Peters, Confiware
turligvis konstant er blevet opdateret og forbedret. Det indebærer desuden at nogle af de sikkerhedsprodukter vi anvender i dag, er grundlagt på sikkerhedsprincipper for flere årtier siden – men naturligvis også er blevet opdateret løbende”, fastslår Arne Stig Peters.
Common Criteria – indgangen til sikkerhed
For en konsulent, der har specialiseret sig inden for cyber it-sikkerhed, mødes man især af to forskellige opgavetyper. Dels produktorienterede, hvor det kan dreje sig om at sikre at funktionaliteten faktisk overholdes under de givne vilkår og at det angivne sikkerhedsniveau overholdes. Her kommer certificeringer på banen i form af sikkerhedsstandarden Common Criteria.
”Common Criteria spænder over et niveau fra 1-7, som er et udtryk for, hvor meget tillid man kan have til at det pågældende stykke soft- eller hardware faktisk udfører den tiltænkte funktion. På systemniveau handler det om, hvorvidt hele systemet overholder sikkerhedskrav, har tilstrækkelig lav rest risiko og har en robust sikkerhedsarkitektur, som imødekommer de forskellige trusler og sikre de værdier, man gerne vil beskytte”, fremhæver Arne Stig Peters.
Udvider og ansætter
Når Arne Stig Peters selv skal beskrive sin virksomhed, bru-
ger han – helt uden at overdrive – ord som en unik position i Danmark, hvad der uden tvivl har været medvirkende til den succes som Confiware nu har oplevet gennem de første 15 år på markedet. Og som desuden er medvirkende til at virksomheden nu søger efter en ny partner, som får kontor på INCUBA i Aarhus.
Produktcertificering iht. Common Criteria
Produktcertificering udført i henhold til Common Criteria-sikkerhedsstandarden indeholder et komplet sæt eller en del af følgende beviser:
• Sikkerhedsmål eller beskyttelsesprofil
• Funktionel specifikation
• Sikkerhedspolitik
• Sikkerhedsarkitektur
• Design
• Implementering
• Testspecifikation og analyse
• Vejledende dokumentation
• Livscyklus model
• Ændrings- og konfigurationsstyring
• Sikret udviklingsmiljø
• Afhjælpning af fejl
Der er udført adskillige højsikkerhedsevalueringer, hvor alle udviklerbeviser er blevet leveret og godkendt.
Tovholder for Common Criteria er National Security Authorities (NSA) og Information Technology Security Evaluation Facility (ITSEF).
Læs mere på www.confiware.com
Af Michael FahlgrenEnhver enheds kampkraft afhænger dels af, hvor meget udstyr – blandt andet ammunition – man kan transportere til kampzonen, og hvor langt man kan transportere dette. Det har danske PlastPack Defence ApS en virkelig god løsning på.
Af Michael FahlgrenIkke mindst har krigen i Ukraine vist vigtigheden af at være i stand til at transportere meget store mængder af ammunition mellem ammunitionslageret og kampzonen. Enhver flaskehals i denne transportstruktur vil reducere kampkraften. Når de forskellige landes nationale forsvarsstyrker transporterer ammunition, foregår det
Skiftet fra den aldrende stålkasse M2A1 til en ammunitionskasse af polymerplast LWAC® M2A1 er kun et spørgsmål om at skifte leverandør. Designet er en en-til-en-udskiftning, der sikrer, at alt eksisterende udstyr, der bruger denne ammunitionskasse, herunder våbenplatforme, køretøjer, løfte- og transportudstyr, forbliver det samme. På trods af at PPD’s letvægts ammunitionskasse er fremstillet af plast, håndterer den temperaturer mellem –54 °C og +72 ®C samt stød, chok og vibrationer ifølge de militære standarder. Desuden kan den stables i op til tre meters højde. Dermed udgør den en 1-til-1 erstatning for stålkassen.
Patenteret design
Da PlastPack Defence var de første i verden, for hvem det lykkedes at udvikle og fremstille en ammunitionskasse i plast – der er en 1:1 erstatning for stålkassen - er der udtaget ikke færre end syv globale patenter til beskyttelse af designet.
Læs mere på www.ppddk.dk
Fordi vi taler om et standardiseret globalt produkt, der har været på markedet gennem 80 år, og som anvendes i store mængder, har vi etableret et produktionsapparat, der er gearet til store volumener og meget hurtig produktion til en konkurrencemæssig pris.
Jan Engmann, adm. direktør PlastPack Defence ApS
stort set altid i transportkasser af stål – et produkt, som det amerikanske forsvar udviklede i 1942 under 2. Verdenskrig, og som siden er blevet udbredt til hele verden. Den er blevet standardiseret (til såkaldt småkalibret ammunition til brug i håndvåben, rifler, maskingeværer, pistoler m.v.), og kaldes til hverdag M2A1. Men i 2012 begyndte Jan Engmann, der blandt andet har en fortid i emballagebranchen, at fundere nærmere over dette forhold. Resultatet blev ret revolutionerende, idet han som, medstifter og adm. direktør for Næstved-virksomheden PlastPack Defence ApS – i daglig tale blot PPD – stod for udviklingen af en kasse i et polymert plastmateriale med handelsnavnet LWAC (Light Weight Ammunition Cases).
”Når egenvægten af en så væsentlig del af transporten som emballagen udgør kan reduceres fra 2,54 kg til blot 780 gram, kan man helt enkelt transportere mere – eksempelvis ammunition – eller transportere det længere, fordi man kan medbringe mere brændstof. Og dermed øges kampkraften. Desuden er der aktuelt krav om at alle landes forsvar skal nedbringe deres CO2-udledninger, også i det operative miljø. Det skal blandt andet gøres ved at reducere vægt” forklarer Jan Engmann.
Ammunition er et væsentligt element
Når man samlet vurdere den mængde gods, som de enkelte landes forsvar transporterer rundt, udgør ammunition vægtmæssigt en betydelig andel. Eksempelvis transporterede Danmark i 2010 85.000 M2A1-stålkasser til Afghanistan. Havde man dengang haft adgang til PPD’s miljøvenlige plastkasser ville man have sparet, hvad der svarer til 7 Herkules-transportfly eller 756 tons CO2-udledning.
”Det er uhyre vigtigt at det man skal sende og transportere vejer så lidt som muligt. Og det er lige præcist dét, vi arbejder for og som fra starten var målet for PPD. Siden 1942 hvor standarden har været stål ammunitionskasser, er der ikke sket nogen udvikling på dette område, og vi er den første producent i verden, som har været i stand til at udvikle en letvægts ammunitionskasse i plast, der har kunnet bestå de militære tests og overholder samtlige militære krav og standarder” pointerer Jan Engmann.
Idéen kom fra emballageindustrien
Umiddelbart lyder det uhyre enkelt at erstatte tung stål med letvægtsmaterialet plast – men når det handler om ting, der skal anvendes af NATO og andre landes forsvar er det ikke så ligetil.
Siden Jan Engmann som ung mand begyndte at arbejde i emballageindustrien, har han arbejdet med optimering. Og da han for knapt 20 år siden stifter bekendtskab med forsvarsindustrien, tager han naturligvis sin store viden med sig.
”Allerede for 20 år siden talte man i forsvarsindustrien om at nedbringe udstyrets vægt. På et tidspunkt begynder vi at interessere os for den gamle stålkasse til ammunitionstransport. Og beslutter os for at lave en ny i letvægtsudgave, i plast. Det var tilbage i 2012. Vi kørte et udviklingssamarbejde, som blandt andet involverede Teknologisk Institut (TI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og fik god støtte fra det daværende Forsknings- og Videnskabsministerie. Derefter fulgte en både lang og sej kamp for at få de forskellige landes forsvar til at ændre vaner på dette område. Men tiden har arbejdet for os” konstaterer Jan Engmann.
Forsyningssikkerheden er uhyre vigtig for Forsvarets aktiviteter, uanset om der er krig eller ej. Ifølge tidligere major ved Forsvaret, Mogens R. Mogensen vil de danske SMV’er kunne bidrage væsentligt til at øge forsyningssikkerheden.
Af Michael Fahlgren
”Danmark og mange andre lande er blevet ramt på forsyningssikkerheden, fordi deres lagre er tømte. Der er tidligere blevet købt ind efter ”just in time”-princippet. Det fungerer dog kun, når produktionen kan følge med. Den nye situation, hvor alle efterspørger det samme, har bragt et nyt parameter på banen. Nu handler det ikke primært om transportafstand fra systemproducenten (OEM), men i langt højere grad om, hvor hurtigt OEM kan levere, om OEM’s underleverandører er i samme land, og om OEM har kontrol over underleverandørers produktionskapacitet. Nogle produkter/komponenter har en produktionstid på flere år, og her er der ofte en producent uden for Europa, der kan levere hurtigere end den i nabolandet. Det handler med andre ord om, hvor hurtigt der leveres frem for afstand,” forklarer den tidligere major og nuværende vice president i Military Equipment Denmark A/S – i daglig tale kaldet MED – Mogens R. Mogensen.
Altid reservedele til fem års krig
Finland har en anden tilgang til begrebet forsyningssikkerhed, som følge af deres meget lange grænse mod Rusland. De har en mere pragmatisk, direkte og følelsesmæssig neutral indstilling til militær forsyningssikkerhed, fordi de er vant til at skulle klare sig selv. De erkender, at OEM altid vil prioritere kunder med samme nationalitet højere i en krisesituation med knaphed på reservedele og andre former for forsyninger. Det ligger derfor som en præmis ved anskaffelse af nye systemer, at der skal følge reservedele med til fem år, fordi den finske opfattelse er, at en krig i gennemsnit varer så længe. I Danmark indkøber man maksimalt reservedele til to års forbrug,” pointerer Mogens R. Mogensen.
Indenlandsk adgang til service
Det er ligeledes et krav fra de finske militære myndigheder, at enhver leverandør giver Finland adgang til samtlige IP-ret-
Forsyningssikkerhed er blevet et centralt emne i militære kredse, efter krigen brød ud i Ukraine
Mogens R. Mogensen, vice president Military Equipment Denmark A/S
tigheder: produktionstegninger, -beskrivelser og -hemmeligheder, så den pågældende komponent kan produceres lokalt i en snæver vending.
Det er her, at Mogens R. Mogensen ser et enormt potentiale for det danske forsvar til at få styrket forsyningssikkerheden. De danske SMV’er (små og mellemstore virksomheder) har kapaciteten og kompetencerne til at producere de kritiske
komponenter, som til hver en tid skal være til rådighed for vedligeholdelse af Forsvarets materiel. Det vil desuden styrke det danske arbejdsmarked med flere arbejdspladser, ligesom også en del af forsvarsbudgettet forbliver i Danmark.
”Desuden er det vigtigt, at enhver form for service, altså kompetencerne til at servicere og vedligeholde alle forsvarets platforme, også foregår nationalt. I den finske model er der opstillet krav om, at alle reparationer skal kunne foretages i Finland. Og i en krisesituation bliver det en kernekompetence”, fastslår Mogens R. Mogensen.
Inddrag SMV’erne – vend reglerne om
Ved køb over 50 mio. kr. skal der foretages en evaluering af det teknologiske aspekt og eventuelle nationale interesser (forsyningssikkerhed) ifm. indgåelse af industrisamarbejde.
Det er OEM´s ansvar at finde måder, hvorpå disse krav kan opfyldes. For SMV’ere, der ønsker at bidrage til forsyningssikkerheden, er det en tung proces, der tager lang tid, og som skaber en række udfordringer:
”Der stilles f.eks. krav til kompetenceudvikling, hvad der kan være vanskeligt for små virksomheder, der som regel er mere produktionsorienteret.
Udfordringen med de nuværende regler for en SMV’er er, at de skal sælge sig selv over for samtlige af de store virksomheder i udbuddet, såfremt SMV’eren ønsker at være en del af det. Mange SMV’er har typisk kun én sælger, der også varetager andre opgaver, hvorfor de ikke kan afse al den tid, et udbud kræver. Måske burde vi i Danmark vende disse regler om og fokusere på forsyningssikkerheden. Oplister man f.eks. de 10 vigtigste og mest brugte komponenter på nye systemer, og samtidig stiller krav om national produktion, så bringer man SMV’erne på banen.
Det vil uden tvivl styrke forsyningssikkerheden. Mange SMV’er er meget dygtige til at producere med en høj grad af automatisering, hvilket gør dem konkurrencedygtige”, fremhæver Mogens R. Mogensen afslutningsvis.
Den finske model for forsyningssikkerhed
• Forstå at der altid er nogen, som er prioriteret højere end en selv
• Force Majeure indgår i alle kontrakter = i krig gælder kontraktens vilkår og betingelser ikke
• Hav altid fem års forbrug af reservedele på lager
• Hav adgang til IP-rettigheder, således man kan starte egen produktion
• Al service skal ske i landet af lokale virksomheder
• National produktion er bedst, så man har styr på underleverandørerne
Læs mere på www.med.dk
Løber kampvognen tør for brændstof midt i en operation står man i en meget dårlig situation – det er der heldigvis nogen, der sørger for ikke sker.
Af Michael FahlgrenNår man operationelt taler om brændstof taler man ikke ”kun” om den benzin og diesel som man kan fylde på en brændstoftank – alt det som sker op til og efter produktet er kommet i tanken, er mindst lige så vigtigt. Og betydeligt mere mandskabsmæssigt krævende, end man som almindelig bilist, med plads til 50 liter benzin i tanken, går rundt og forestiller sig. ”For NATO opfylder vi i dag en række centrale rammeraftaler med fokus på Europa baseret på vores operationelle ophav fra missionerne i Afghanistan, som vi servicerede i 15 år. Fra 2007 og indtil NATO trak sig ud af landet i august 2021, har vores største fokus været på Afghanistan. I 2014 blev vi af NATO tildelt ansvaret som ”Single Source Provider” for hele NATOs brændstofprogram i landet. I årene omkring 2019-2020 kulminerede aktiviteterne med næsten 500 ansatte, heraf 450 alene i Afghanistan og 400 millioner liter brændstof årligt leveret til NATO styrkerne med hovedvægten på militærspecifikt flybrændstof. Opgaven bestod ikke alene i at tilvejebringe brændstoffet, men i lige så høj grad om at holde det på lager, teste det, distribuere det på NATO’s hovedbaser og transportere det ud til de fremskudte baser som led i den mangeårige 24/7-operation. Den type Contractor Supported Operation (CSO) er meget krævende mandskabsmæssigt med talrige teams, der døgnet rundt påfylder pansrede køretøjer, tanker militærfly med brændstof og distribuerer diesel til basens generatorstationer. Desuden skal vi være i stand til at håndtere dette under - og på trods af alle tænkelige forhold” indleder Sr. Commercial Director Christian B. Jørgensen, NCS Fuel.
Backup af backuppen
For en virksomhed som NCS, med internationale forpligtelser, hovedsæde i Danmark og datterselskab af World Fuel Services Corp., står sikkerhed helt centralt i alt hvad man beskæftiger sig med.
Det være sig medarbejdernes personlige sikkerhed såvel som
NCS er en etableret og pålidelig global specialist inden for levering af brændstof og logistik af høj kvalitet. NCS blev grundlagt i 2007 med hovedkontor i Nørresundby/Aalborg er er ejet af det amerikanske selskab World Fuel Services Corp., som sælger mere end 70 milliarder liter brændstof årligt på verdensplan.
NCS har specialiseret sig i levering af brændstof og brændstofrelaterede tjenester til militæret og kommercielle kunder på lokationer, hvor forholdene er specielt krævende og udfordrende.
NCS stiller for øjeblikket brændstofkapacitet og support til rådighed på 4 rammeafler med NATO. Virksomheden har 5 ISO certificeringer.
Læs mere på www.ncsfuel.com
datasikkerhed – men naturligvis også leveringssikkerhed. Man arbejder derfor ikke alene med et backup-system – men har naturligvis også backup for backuppen.
”Hvis man i et missionsområde skal have noget repareret, kører man ikke bare ned til den lokale mekaniker. Man er nødt til at kunne udføre reparationer og service selv og uden supporten til soldaterne påvirkes. I vores bagkæde er der f.eks. også behov for medarbejdere med mekanikeruddannelse, baggrund som elektriker eller laboratorieuddannelse. Det gælder også for vores interne støttefunktioner: de medarbejdere, som gør rent i mandskabsområderne, vasker arbejdstøj osv. Denne del af vores arbejde indgår i de nødvendige kompetencer og kapaciteter som led i de større NATO kontrakter, der igen er reguleret at et fuldt sæt civile og militære standarder” pointerer Christian B. Jørgensen.
Fra Afghanistan til Arktis
Selvom NCS ganske vist på mange måder fik sin ilddåb i Afghanistan, hvor temperaturen om sommeren kan snige sig op over 45⁰C, afskrækker opgaver på den anden side af jordkloden på ingen måder virksomheden. Således heller ikke i Arktis, hvor NCS for øjeblikket løser opgaver med projektering af brændstofanlæg til en guldmine i det sydvestlige Grønland. ”Vi er pt. involveret i flere mineprojekter i Grønland, og vores folk har sammen med vores moderselskab i en række år, leveret brændstof til jernminerne i Baffinland i Canada. Sådanne steder leveres der typisk ”ship to shore” hvilket vil sige at man tanker fra et opankret tankskib til brændstofanlægget på land. Faktisk er hele Arktis et stærkt voksende, og meget spændende, forretningsområde for os. Man kan på visse områder godt sammenligne forholdene i Arktis med forholdene i Afghanistan: Der er ingen infrastruktur, ingen veje man kan køre tankbiler på og der er ingen værksteder ”nede omkring hjørnet”. Der er tale om fantastisk udfordrende logistiske forhold, og hvis mineeller for den sags skyld militærets udstyr står stille på grund af manglende brændstof eller forkert kvalitet, så er konsekvenserne enorme”, slutter Christian B. Jørgensen.
Den type Contractor Supported Operation (CSO) er meget krævende mandskabsmæssigt med talrige teams, der døgnet rundt påfylder pansrede køretøjer, tanker militærfly med brændstof og distribuerer diesel til basens generatorstationer. Desuden skal vi være i stand til at håndtere dette under - og på trods af alle tænkelige forhold.
Christian
Det er nok de færreste, der til daglig tænker nærmere over virksomhedens eller organisationens fiberbaserede backbonenetværk. Men med de tyske jernbaners nylige, og indtil videre uopklarede angreb på netop jernbanernes backbone er denne del af infrastrukturen blevet en sikkerhedsmæssig risiko.
Af Michael Fahlgren”Selve fiberen og det kabel den løber i er i langt de fleste tilfælde en standardtype. Vi anvender råkabler, som er godkendt til militære applikationer, hvorfor det er robust og armeret, men samtidig rimeligt fleksibelt. Faktisk kan man køre en kampvogn hen over kablet uden at beskadige det. Men det handler også om selve interfacet, altså konnektorerne samt det indre interface, der udgør selve overgangen mellem kablerne eller det, som sker inde i konnektoren. Her arbejder vi med den såkaldte Expanded Beam Performance-teknologi, hvori der indgår en linseteknologi til overførsel af det optiske signal i stedet for at sende det via direkte kontakt mellem to fiberender. Det at man anvender linser udvider det optiske felt på en sådan måde, at snavs, støv, olie og andet, der kan risikere at trænge ind i konnektorerne ved adskillelse og samling, får mindre betydning”, indleder Nordisk salgschef Mads Haastrup, ODU Denmark ApS.
Fra datacenter til kampzone
Oprindeligt er Expanded Beam Performance udviklet til brug i store datacentre, hvor 3M udviklede de helt særlige linser, der er en væsentlig del af denne teknologi. Imidlertid har tyske ODU licenseret teknologien, har videreudviklet den, og tilbyder den nu til de miljøer i verden, hvor der virkelig stilles meget høje krav til at fiberforbindelser bare skal virke – typisk ved militære applikationer samt i den del af industrien, hvor regn, mudder, skidt og støv er hyppige gæster i miljøet. Bliver en sådan forbindelse tilsnavset skyller man den blot i en spand rent vand og samler konnektoren igen – så kører forbindelsen videre, helt uden specielle rensesæt. ”Denne evne skyldes netop udvidelse af det optiske felt, der gør at skidt og støv får mindre indflydelse på signalkvaliteten
eller -stabiliteten. Det unikke i vores brug af teknologien er at vi anvender high grade plast- og ribbonfiber, som termineres ind i plasten, hvori linsen udgør en integreret del. I forhold til almindelige Expanded Beam-applikationer kan vores løsning hastighedsmæssigt konkurrere med almindelige fiberforbindelser – men altså med den stærkt øgede robusthed og pålidelighed”, fortæller Mads Haastrup.
Helt ny teknologi
I og med at fiberforbindelser ikke i sig selv etablerer elektrisk ledende forbindelse mellem kablets to ender, og der heller ikke indgår elektrisk ledende komponenter i selve fiberen, er fiberforbindelser stort set ufølsomme over interferens og elektromagnetiske felter. Til særlige applikationer, eksempelvis inden for medicoteknologi har ODU udviklet hybride alt-i-et interfaces, som kan overføre elektrisk strøm, data, fiberoptik og væske i ét og samme stik. Ligesom kablerne – takket være lav vægt – kan udrulles rygbåret af en enkelt soldat i felten. ”Denne teknologi er faktisk helt ny, idet vi blot har markedsført produkterne gennem et halvt års tid, og indsamlet og implementeret markedets tilbagemeldinger. Ved udviklingen har der blandt andet været lagt stor vægt på fleksibiliteten og fx gør det lave tab i stikket det muligt for at forlænge flere kabler med hinanden over længere afstande – p.t. op til 500 meter pr. tromle, der kan bæres og udrulles af en enkelt person. Netop robustheden indebærer at Expanded Beam Performance-teknologien er særdeles anvendelig ved civile applikationer, hvor der kan forekomme udendørs brug. Eksempelvis i kabelgrave langs jernbaner og veje, hvor man har mulighed for at lave konnektering udendørs på et elskab, chassis eller teknikhus. I disse anvendelser er længderne selvfølgelig defineret af kunderne”, slutter Mads Haastrup.
Du kan se YouTube-videoen om Expanded Beam Technology på https://www.youtube. com/watch?v=f4Jx7LzcwOs
FAKTA
Med ODU’s udgave af Expanded Beam Performance bliver det muligt at øge sikkerheden ganske betragteligt, takket være muligheden for at arbejde med op til 24 parallelle fiberkontakter i en enkelt konnektor – og dermed arbejde effektivt med redundans i forhold til separate kabler. Desuden kan man samle interfaces med modulare konnektorer med op til flere hundrede enkelte fibre.
Når man i industrien udfører test har ODU udviklet det såkaldte Mass Interconnect interface med specielle, modulære konnektorer, der indebærer at man hurtigt kan skifte fra en testopstilling til en anden.
Læs mere på www.odu-connectors.com
FMI arbejder meget gerne tæt sammen med både virksomheder og akademia. Faktisk har man åbnet en e-mailadresse specielt til formålet: openforbusiness@mil.dk
Moderne krigsførelse bliver i stigende omfang hybrid – det vil sige at digitalisering spiller en væsentlig og stigende rolle.
Aktuelt står vi i en situation, som vi ikke har gjort længe, hvor teknologi, industri og produktionskapacitet forsvars- og innovationsmæssigt fylder meget mere, end det har gjort i mange år” fortæller generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, der både er chef for FMI (Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse) samt National Materieldirektør – og dermed dels udgør bindeleddet til forsvarsindustrien både i Danmark og internationalt, dels varetager det internationale samarbejde på materielområdet.
Tæt samarbejde med forsvarsindustrien Naturligvis er det, som i ethvert andet forhold mellem en køber og en sælger, køberen, som også i forholdet mellem FMI og forsvarsindustrien, FMI, der beslutter hvad der skal indkøbes.
Men forsvarsindustrien kan selvfølgelig ikke gætte sig til FMI’s behov. Derfor foregår der løbende en tæt kontakt mellem FMI og forsvarsindustrien i både ind- og udland. ”Samtidig skal vi naturligvis vide, hvad der er relevant at bede om. Ikke kun i dag men også om både 5 og 10 år. Det foregår via vores såkaldt strategiske dialog, hvor relevante medar-
bejdere fra min organisation sammen med mig mødes med virksomhederne. Danske såvel som udenlandske. Sådanne arrangementer har vi mange af i årets løb. Generelt er virksomheder under forsvarsindustrien meget opmærksomme på at deltage i de messer og udstillinger, som vi besøger. Vi afholder vores egne ”Industridage”, hvor der deltager i hundredvis af virksomheder for at præsentere deres varer og produkter” forklarer Kim Jesper Jørgensen.
Gør det nemt for mindre virksomheder Mange mindre virksomheder har det indtryk, at det er uhyre
Generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, der både er chef for FMI (Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse) samt National Materieldirektør.
Men vi kan være et ”kvalitetsstempel”, der baner vejen til andre landes forsvar. ”Approved by Danish Defence” er faktisk et kvalitetsstempel.
Kim Jesper Jørgensen, chef for FMI (Forsvarsministeriets Materielog Indkøbsstyrelse)
vanskeligt af blive leverandør til Forsvaret – men faktisk fremhæver Kim Jesper Jørgensen, at man fra FMI’s side forsøger at sænke barriererne for netop små og mindre virksomheders vej ind som leverandør.
Det foregår blandt andet gennem en medfinansieringsordning, dels ved at tillade udbudsmateriale på dansk.
”Danske virksomheder inden for forsvar og sikkerhed lever primært af eksport, for på dette område indtager danske virksomheder virkelig en særposition – de er meget dygtige. Men vi kan være et ”kvalitetsstempel”, der baner vejen til andre landes forsvar. ”Approved by Danish Defence” er faktisk et kvalitetsstempel. Samtidig kan vi være med til at facilitere en udvikling – eksempelvis gennem vores medfinansieringsordning, der er en pulje penge, man kan ansøge om at få del i,
”så vi er medvirkende til delvist at finansiere nyudvikling hos danske virksomheder og universiteter. Ved at informere og vejlede industrien om vores behov og udviklingen af disse kan vi bane vejen. Også for mindre virksomheder” pointerer Kim Jesper Jørgensen.
For FMI handler digitalisering både om den helt civile anvendelse, hvor man gennem digitalisering af arbejdsprocesserne optimerer administrationen.
Men naturligvis også om den militære digitalisering af NATO kaldet ”multidomæne-operationer”, hvor digitale netværk sammenknytter alle militære enheder, hvor den part, som gør det bedst, opnår strategiske fordele.
Eksempelvis i form at et bedre overblik og dermed en bedre mulighed for at deployere sine styrker optimalt i situationen. ”Rigtigt anvendt får ellers uskyldige ettaller og nuller i digital kommunikation en ganske voldsom effekt. Og den effekt vil vi gerne opnå. Vi er i Danmark meget stærke inden for hele digitaliseringsområdet. Både kommercielt og på universiteterne. Og netop universiteterne vil vi meget gerne i tættere dialog med. Universiteterne har for nylig slået sig sammen i Nationalt Forsvarsteknologisk Center med sekretariat på Aalborg Universitet, hvilket er meget positivt. Fra vores side skal vi så have fundet nogle mennesker med rette kompetencer til at gå i dialog med universiteterne bl.a. omkring innovative forløb. Det kunne ske ved at etablere et ”Forsvarets Teknologi- og Innovationscenter” – som er min arbejdstitel” slutter Kim Jesper Jørgensen.
FMI består af tre hovedaktivitetsområder:
• Det traditionelle materielområde, med indkøb og drift af materiel til Forsvar, Hjemmeværn, Beredskabsstyrelsen samt visse kommunale brandvæsener
• Strategisk logistik vedr. anskaffelse, opbevaring og fordeling af enhver form for forsyninger: Fra snørebånd til fx brændstof og kampfly
• Cyberkommando med ansvar for udvikling, etablering, drift og cyberforsvar af Forsvarets IT-netværk.
Økonomisk svarer disse ansvarsområder til omkring halvdelen af det danske forsvarsbudget på ca. 30 mia. kroner om året.
FMI har i dag ca. 2.700 medarbejdere. FMI har hovedkvarter i Ballerup med afdelinger ca. 40 steder i Danmark og i Grønland.
Læs mere på www.fmi.dk
Erhvervspolitik er afgørende for Danmarks sikkerhed, mener Dansk Industris adm. direktør, der er klar med et sikkerhedspolitisk udspil
For landets virksomheder er geopolitik og verdens kriser kommet højt på dagsordenen, og i Dansk Industri er man overbeviste om, at erhvervspolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen. Derfor er DI klar med et sikkerhedspolitisk udspil med en række anbefalinger.
1. Dansk og europæisk tilstedeværelse i Asien og Afrika skal styrkes. Danmark skal indgå nye grønne partnerskaber med udvalgte afrikanske lande og arbejde for, at EU styrker sin strategiske tilgang til Afrika.
2. Sagsbehandlingstid på eksportkontrol og sanktioner skal nedbringes.
3. EU skal indgå flere handelsaftaler og partnerskaber med ressourcerige og pålidelige lande.
4. EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet bør hurtigst muligt nå til enighed om ’Net Zero Industry Act’, der vil fremme udviklingen af grønne teknologier inden for EU.
5. Samarbejdet mellem Forsvaret og erhvervslivet skal styrkes og udbredes.
6. Politiet skal moderniseres i forhold til cyberkriminalitet.
7. Selskabsskatten skal sænkes til 15 pct. frem mod 2030.
8. Det offentlige forskningsbudget bør øges til 1 ¼ pct. af BNP i 2026 stigende til 1,5 pct. af BNP i 2030.
9. Borgere fra EU-ansøgerlandene og UK skal kunne søge arbejde i Danmark på linje med EU-borgere der kan søge og arbejde i Danmark jf. arbejdskraftens fri bevægelighed.
- Der er krig, ustabilitet og konflikter i stort set alle hjørner af verdenskortet. I Europa udspiller der sig en forfærdelig krig i Ukraine. I Mellemøsten har undertrykkende regimer fremgang. I Asien spiller Kina med musklerne omkring Taiwan. Og i Afrika vokser befolkningen med så stor hastighed, at kontinentet er ved at udvikle sig til en storpolitisk spilleplade, hvor stormagter kappes om at få indflydelse på landenes vækst og eftertragtede naturressourcer, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI. Han mener, at den nye sikkerhedspolitiske situation betyder, at et lands rigdom i høj grad definerer evnen til at forsvare sig selv og sine allierede.
- Man kan enten lukke øjnene og vente, til man bliver ramt lige i panden. Eller man kan acceptere, at verden er et helt andet sted end for bare få år siden. Det er der, vi er nu. Så for mig står det krystalklart, at vi bliver nødt til at tænke sikkerhedspolitik på en helt ny måde i Danmark, i EU og resten af Vesten. I den forbindelse skal det slås fast, at vi ikke kan løse forsvars- og sikkerhedsproblemer uden erhvervslivet. Derfor er erhvervspolitik sikkerhedspolitik, siger Lars Sandahl Sørensen.
Uklar krystalkugle
Det står ikke klart i krystalkuglen, hvordan verdensordenen kommer til at se ud om fem, ti eller 20 år. Men for Danmark er der et godt økonomisk udgangspunkt. Udlandsgælden er på rekordlavt niveau, og Finansministeriet forventer et øget økonomisk råderum.
- Den danske rigdom betyder, at vi kan lave massive investeringer i vores forsvar uden at skære i andre sektorer. Det kunne vi altså ikke gøre, hvis billedet var som under oliekrisen i 70’erne, i 80’erne, hvor gælden var høj og betalingsbalancen i bund, siger direktøren. Derfor, mener direktøren, er det af afgørende betydning for sikkerhedspolitikken, at danske virksomheders konkurrencekraft forbliver stærk.
- Usikkerhederne i geopolitikken kræver, at danske virksomheder afdækker sig for risici. Det betyder øgede udgifter, og det kan koste betydeligt på konkurrenceevnen, når virksomheder skal indordne sig efter en ny verdensorden. Det kan få direkte indflydelse på vores evne til at stå mere sikkert i en usikker verden, siger Lars Sandahl Sørensen.
EU skal stå side om side med USA
Den geopolitiske situation betyder også, at Danmark nød -
vendigvis skal være endnu tættere bundet op på det europæiske fællesskab, mener direktøren.
- Efter briternes exit og Ruslands invasion af Ukraine har fællesskabet vist nye styrker, og enhver tanke om dansk udenrigspolitisk enegang forekommer naiv. Løsningerne skal findes i fællesskab, siger Lars Sandahl Sørensen. Han mener, at EU entydigt skal bekende kulør og stå side om side med USA, men derfra være i stand til at have et samarbejde og en åben dialog med Kina.
- Vi kan som lille land ikke løse alle verdens kriser. Men vi kan komme bedre igennem dem, hvis vi bliver bedre til at hægte sikkerhedspolitik og erhvervspolitik sammen. Og vi kan tilmed styrke begge dele, hvis vi griber det rigtigt an, siger Lars Sandahl Sørensen.
Invester massivt i Afrika
Af DI’s sikkerhedspolitiske oplæg fremgår det, at dansk og europæisk tilstedeværelse i Afrika skal styrkes.
- Der er brug for massive strategiske investeringer i Afrika. EU skal hjælpe med at bygge infrastruktur som veje, og havne, sikre adgang til vand og digitalisering samt styrke det lokale erhvervsliv med fokus på jobskabelse, særligt for unge, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI. Ifølge DI skal nye partnerskaber i Afrika bør omfatte fremme af lokal vækst, uddannelse, jobskabelse og kvinders adgang til arbejdsmarkedet med udgangspunkt i en retfærdig grøn omstilling. Partnerskaberne skal desuden bidrage til styrket handel mellem Danmark og det afrikanske kontinent.
Cyberhjælp til små virksomheder
Herhjemme mener DI, regeringen skal modernisere politiet i forhold til cyberkriminalitet.
- Digitalisering har gjort vores verden mindre, givet nye muligheder og har samtidig skabt nye afhængigheder og trusler. Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande og er derfor også sårbar overfor vellykkede cyberangreb, fortæller Lars Sandahl Sørensen.
DI foreslår, at regeringen i et offentligt-privat samarbejde etablerer en SMV:CERT, et videns- og overvågningscenter, som har til formål løbende at informere og guide små og mellemstore virksomheder (SMV) i arbejdet med cybersikkerhed, og som kan give hurtigt råd og vejledning, hvis uheldet er ude.
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
