Fremtidens Bolig

Page 1

ANNONCETILLÆG 24. APRIL 2019

fremtidens bolig Fremtidssikre dit hjem MED EFTERISOLERING

side 10

FREMTIDEN BYDER PÅ MERE VAND - ER DIN BOLIG KLAR?

side 12

Få et kig ind i fremtidens hjem

Allerede nu har eurodan-huse taget spadestikket til fremtidens hus, der er fyldt med banebrydende design og teknologi, som endnu ikke er på markedet, men rækker langt ind i fremtiden.

side 2-3

Grøn sikring mod vand i bygninger

Alt for mange sikringer mod opstigende eller indtrængende kloakvand i tilfælde af skybrud anvender pumper, som mere eller mindre kører konstant og bruger unødvendig energi.

side 13


2

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Få et kig ind i fremtidens hjem

Allerede nu har eurodan-huse taget spadestikket til fremtidens hus, der er fyldt med banebrydende design og teknologi, som endnu ikke er på markedet, men rækker langt ind i fremtiden. Af Pia Bundgaard Hansen

I

Vindinge tæt på Roskilde er eurodan-huse sammen med en stribe tech-partnere ved at bygge fremtidens hus, som bliver spækket med de allernyeste teknologiske løsninger, der både skal gøre vores liv lettere, men også sænke driftsomkostningerne. -Vi samarbejder med otte af Danmarks førende tech-selskaber, der leverer løsninger til huset, som endnu ikke er på markedet, men som sikkert bliver en naturlig del af vores hverdag om blot nogle få år, fortæller Ole Brink Jensen, Regionsdirektør Øst hos eurodan-huse. Ole Brink Jensen uddyber: -Huset, der er det eneste af sin slags i verden, peger frem mod, hvordan vi kommer til at bo i fremtiden. Eurodan-huse har i mere end 40 år bygget huse og realiseret over 11.000 danskeres boligdrømme. Sidste nye fra tech-fronten Huset giver mulighed for at opleve alle tingene i sammenhæng, præcist som i en hverdags situation, og langt de fleste funktioner er fjernstyret eller stemmestyret. I huset kan man blandt andet opleve 5G netværk, intelligente toiletter fra Gerberit, en el-bil med en hel ny type ladestation og en vandhane fra Quooker, der tilbyder både poste- og danskvand. Fælles for teknologien er, at den er brugervenlig, og mange af produkterne vil være en naturlig del af vores hverdag om ganske kort tid.

Fremtidens energiløsninger På energisiden kan man blandt andet opleve en udeluftvarmepumpe, der skal erstatte opvarmning med fossile brændstoffer, som skader miljøet. På taget vil der være solceller med en batteripakke, der kan akkumulere strømmen, så den kan opbevares og bruges efter behov, hvilket hidtil har været en svær opgave at løse. Solcellerne vil også kunne forsyne den kollektive elforsyning samt give strøm til el-bilen. Huset bliver desuden isoleret med superisolering fra Rockwell, så det er tilpasset fremtidens krav om lave U-værdier. Den bæredygtige tanke går igen i husets regnvandsopsamling, hvor vandet genbruges til tøjvask, i udendørshaner osv. Huset, der er et funkishus på 194 m2 med dobbeltgarage på 52m2, bliver desuden indrettet med nordisk design, nordisk kunst og nordiske møbler. Huset lever op til de højeste energistandarder og er bygget af genanvendelige materialer. -Lige nu er vi faktisk på udkig efter en lokal kunstner, som kan hjælpe os med at udsmykke huset, siger Ole Brink Jensen. Tankerne bag huset Ideen om fremtidens bolig opstod hos David Guldager, der er digital trend-ekspert på tv, og Torben Vognsen, som er grundlægger og chefredaktør på iNPUT – Danmarks største magasin om forbrugerelektronik, gadgets, teknologi, elbiler og streaming. Eurodan-huse blev kontaktet, projektet begyndte at tage form, og herefter kom alle samarbejdspartnerne gradvist til.


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

-Vi glæder os til at vise huset frem for danskerne fra oktober måned, når det står færdigt. Så alle har mulighed for at få et indblik i, hvad fremtiden bringer på boligfronten Ole Brink Jensen

-iNPUT har i forvejen investeret ganske mange kræfter i at blive danskernes foretrukne medie, når det handler om at give et bud på, hvordan fremtidens hjem kommer til at se ud, og det næste naturlige skridt er at bygge Fremtidens Hjem - blot i virkeligheden, siger Torben Vognsen, og uddyber: -Vi håber at kunne give folk en god mulighed for at få et spændende indblik i, hvordan livet i et intelligent hjem kunne komme til at se ud i den nærmeste fremtid. Især bliver det spændende at få de mange systemer og dimser til at “tale” sammen. Oplev huset De otte tech-partnere vil desuden bruge huset til produktlanceringer for deres kunder og interessenter. Huset vil også danne ramme om presseevents og seminarer, og så er danskerne selvfølgelig også meget velkomne. -Vi glæder os til at vise huset frem for danskerne fra oktober måned, når det står færdigt. Så alle har mulighed for at få et indblik i, hvad fremtiden bringer på boligfronten, fortæller Ole Brink Jensen. Huset har allerede fået en del opmærksomhed i medierne, og det vil fortsætte, når der produceres et TV2 program om en familie, der flytter ind i huset. Derudover er de tre mediepartnere FoodTV, connery.dk og Bolius med i projektet, og de producerer løbende indslag fra huset på deres egne platforme.

Første spadestik - bogstaveligt talt. eurodan-huse er igang med at grave fundamentet ud til huset.

Besøg fremtidens hus Huset står færdigt i oktober, og så er alle velkomne til at kigge forbi for at få et blik ind i fremtiden.

eurodan-huse.dk

Der bliver lagt gulvvarme i Fremtidens Hjem.

Teknisk leder hos eurodan-huse, Per Damsgaard og vært på TV2 Go´Morgen Danmark, David Guldager gennemgår plantegningerne for huset.

3


I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Foto: Colourbox

4

TEKNOLOGIEN SKAL SIKRE FREMTIDENS BOLIG

Fremtidens huse er allerede bygget, men for at holde boligerne opdaterede kræver det, at vi kan se værdien i og udnytter de teknologiske muligheder bedre, end vi gør i dag. Af Ulrik Heilman, direktør i Bolius Boligejernes Videncenter

F

or ti år siden skrev jeg om fremtidens bolig og argumenterede for, at fremtidens boliger allerede stod klar rundt om i landet. Dengang var der en lang række bud på, hvordan boligerne skulle se ud i fremtiden, men størstedelen af de innovative forslag handlede om, hvordan arkitekter skulle tegne de nye huse, der skulle bygges. Problemet med de her forslag er, dengang såvel som i dag, at man glemmer én simpel pointe: At fremtidens enfamiliehuse jo allerede ER bygget. Villavejene i Danmark er fyldt med omkring 1,2 millioner boliger, og for de fleste af disse huse gælder, at de også står der om 50 år. Med andre ord: Der eksisterer 100 gange flere ”gamle” huse, end der bygges hvert år. Jeg mener stadig, at vi burde fokusere mere på de eksisterende huse i Danmark, når vi diskuterer fremtidens udfordringer. Det centrale i diskussionen er til gengæld, hvordan vi sørger for at få opdateret den eksisterende boligmasse. Jeg tror på, at det gælder om at udnytte de digitale muligheder. I dag har vi jo muligheder, som vi ikke turde drømme om for 10 år siden, men vi er ikke gode nok til at udnytte dem. I løbet af de senere år har teknologien udviklet sig fantastisk meget, og samtidigt bliver den billigere og billigere. Se bare på

robotplæneklippere og robotstøvsugere. Disse hjælpemidler kan i dag anskaffes for en billig penge, hvor de førhen var forbeholdt de få. Der findes også musikanlæg i dag, som kan hjælpe dig med at overvåge dit hus, der findes apps, som gør dig opmærksom på boligens indeklima, og sådan fortsætter rækken af teknologiske værktøjer, der let kan optimere din bolig. I en meget nær fremtid vil vi også opleve digitale giganter som Google, Amazon og Apple tilbyde teknologiske hjælpemidler til at opdatere den eksisterende boligmasse. Udfordringen er bare at få boligejerne til at se en værdi i værktøjerne. Lad os sige, du har en app, der kan tænde lyset i din bolig eller låse hoveddøren op. Det er smart nok, men er det ikke hurtigere selv at gøre det manuelt? Vi, der bruger teknologien, er blevet dygtigere til at bruge den, og det betyder, at vi ikke så let lader os forbløffe som tidligere. Vi skal overbevises. Og derfor kræver det nu, at vi kan se en værdi i teknologien. For 10 år siden skrev jeg, at det var på tide, at branchen samlet set rettede fokus på fremtidssikring af de eksisterende enfamiliehuse. Det mener jeg stadig. Men i dag er jeg sikker på, det er teknologien, der skal sikre og hjælpe os. Vi skal bare kunne se fordelene i den først.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Mads Bang Jensen · mads@partnermedier.dk Journalister Michael Fahlgreen, Pia Bundgaard Hansen, Sten Løck, Ida Blomsterberg, Louise Skøtt Gadeberg, Dea Lindegaard, Gusta Clasen, Lisette Lykke Andersen, Thomas Lemke, Bolius, Boligejernes Videncenter

Forsidefoto: Colourbox Grafisk produktion Satsform Grafisk produktion · info@satsform.dk

Udgiver Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Kære læser. Indholdet i denne udgivelser er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfatterer og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil gide dig god information og inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

KOLOFON


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

5

Velkommen til det intelligente hjem

I fremtidens intelligente hus kan du automatisere og fjernbetjene alt fra lys og gulvvarme til underholdning og sikkerhed. Ikke blot for bekvemmelighedens skyld, men også for at udnytte el og varme mest effektivt og fx sikre hjemmet mod indbrud. Se også 10 intelligente produkter, du kan få til dit hjem. Af journalist Sten Løck, journalist Ida Blomsterberg, Bolius - Boligejernes Videncenter

problemfrit sammen med andre Z-Wave-produkter. Det gælder også, selvom Z-Wave-produkterne er fremstillet af forskellige producenter. Det er muligt at skifte eksisterende eludtag og kontakter ud med andre indbygningsenheder, der kan styres via den centrale kontrolfunktion i fx et Z-Wave-baseret intelligent hjem. Der findes allerede en lang række producenter af Z-Wave-enheder. Du kan få radiatortermostater, stikkontakter, kameraer, alarmer og meget mere. Derudover findes der flere typer fjernbetjeninger. Med nogle af dem kan du fx dæmpe lyset i rummet og tænde for BluRay-afspilleren og stereoanlægget.

Andre Z-Wave-fjernbetjeninger kan væsentligt mere end det. Electronic Housekeeper er fx en hel computer med trykfølsom skærm, hvor du ud over at styre kontakter og strømudtag også kan læse nyheder, se internet-tv og lytte til musik.

D

et intelligente hjem har været længe undervejs, og nu er det så småt ved at være her. Undersøgelser fra forskellige analyseinstitutter forventer en vækst i Europa på 56 procent fra 2012 til 2017, hvor markedet for intelligente løsninger til boligen vil være 20 milliarder kr. Læs mere om, hvad du kan forvente af intelligente løsninger i fremtidens bolig.

Hvordan ser fremtidens intelligente hjem ud? Hvor det intelligente hjem - eller den automatiserede bolig, om man vil - tidligere var præget af temmelig sindrige ingeniørdrømme, der ikke altid harmonerede med virkeligheden, vil fremtidens boliger tage udgangspunkt i beboernes faktiske behov, der reelt gør hverdagen nemmere og mere energivenlig. 

Sensorteknologien er i stor udvikling, og du vil inden for den nærmeste fremtid se produkter på markedet, der selv går online og kommunikerer med hinanden. For eksempel er det meget omtalte "intelligente køleskab", der selv bestiller varer og holder øje med udløbsdatoer osv. en realitet, og flere forskellige modeller er allerede på markedet. Ligeledes vil meget tøj i fremtiden rumme en lille chip med basale informationer om, hvordan de skal vaskes. Vaskemaskinen vil kunne aflæse disse informationer trådløst og alarmere dig - eller selv justere temperaturen, hvis du har indstillet maskinen på et forkert program. Så er det endelig slut med at kogevaske silkeblusen eller blande mørkt og lyst tøj. Tilsvarende vil multifunktionelle sensorer i boligen holde øje med lys og indeklima. Omtrent på samme måde, som vi i dag er vant til, at moderne fyr og varmefordelingssystemer selv kan regulere temperatur og varmekurver i forskellige dele af hjemmet. Danfoss har fx designet en såkaldt styreenhed, som du kan koble helt op til 49 enheder til - fx en trådløse termostater - og på den måde styre gulvvarme eller radiatorer i hele huset fra ét sted. Ligeledes vil det blive helt almindeligt med systemer, der selv tilkalder brandvæsenet, hvis sensorerne registrerer forhøjet temperatur og/eller røgudvikling. Alt vil fungere ved, at små sensorer i alle rum måler på en række fysiske parametre såsom røg, varme, fugt og gas. De kommunikerer indbyrdes via en elektronisk central - en såkaldt gateway - som kan sætte en række forprogrammerede handlinger i gang. Det kan være at skrue op for ventilationen, hvis der bliver for fugtigt, eller lukke persiennerne, hvis det bliver for varmt midt på dagen. Ligeledes er det gatewayen, der tilkalder hjælp udefra via internettet, i tilfælde af fx brand eller en aktiveret overfalds- eller indbrudsalarm. Det lyder måske som fremtidsmusik, men faktisk findes samtlige nødvendige produkter allerede på markedet, ligesom fx en række alarmsystemer allerede tilbyder en række af ydelserne i abonnementsform. Lys Du kan bl.a. få kontakter og bevægelsessensorer, der automatisk via fjernbetjening, internet eller mobilsoftware kan styre lyset i dit hjem, afhængigt af tidspunkt og behov (fx om der er nogen i de pågældende rum eller i hjemmet overhovedet). Varme/indeklima Termostater og temperatursensorer kobles på hjemmets gateway, så de ikke blot kan holde en bestemt temperatur, som vi kender det, men også gør det muligt via mobil eller pc at tænde/slukke for varmen eller ændre temperaturen. Ligeledes vil persienner, markiser, udluftning eller vindueslukning kunne aktiveres på afstand. Sikkerhed

Bolius er et videncenter

(Boligejernes Videncenter) for danske boligejere, som blev grundlagt i 2002. Bolius er en nonprofitorganisation.

Du kan sikre dit hjem med elektroniske dørlåse, sensorer og kameraer og dermed sidde på dit arbejde og via webkameraer se, hvad der sker i og uden for boligen. Du vil sågar kunne lukke folk ind i huset via telefon eller web. Du vil også kunne få overvågningssystemet til at sende dig en sms, hvis der fx er brud på et vandrør, gasudslip, brand eller et indbrudsforsøg. I et vist omfang vil systemet også selv kunne reagere med passende modforholdsregler, fx ved at lukke for gas, vand eller el, hvis det kan begrænse en bestemt type skade. Er du mageligt anlagt, vil du også kunne programmere hjemmets gateway til at foretage en række handlinger simultant, når du er gået hjemmefra. Det kan fx være at lukke alle vinduer, låse dørene, lukke garageporten osv. Underholdning Du kan integrere pc, tv og musikanlæg, så du samler alle funktioner på en central multimedieserver, der styrer alle funktioner. De to amerikanske teknologi-giganter Google og Amazon har fx begge for nyligt lanceret højtalere med indbygget internetadgang og kunstig intelligens. Google Home og Amazon Echo, som de to højtalere hedder, kan altså både spille din musik for dig, og samtidig kan du ved hjælp af stemmestyring få dem til at udføre en lang række handlinger. Hvilke løsninger til intelligent styring findes der? Der findes forskellige løsninger til styring af det intelligente hjem, og flere teknologier slås om at få overtaget inden for automatisk styring af bl.a. lys, varme. Z-Wave Den trådløse Z-wave-standard er én teknologi på markedet i dag, og der findes en del relativt billige produkter baseret på denne standard. Z-Wave-kontrol kan styre elforsyning og lys helt ned på individuelt kontaktniveau og kan derfor også ret nemt skære stort set al standbyforbrug ned til et minimum. Ligeledes kan teknologien anvendes til at kontrollere alt fra vindueslukning og termostater til rumovervågning med sensorer, kameraer osv. Teknologien fungerer ved, at en central gateway sluttes til internettet. Den kan kommunikere trådløst med alle husets Z-Wave-moduler og -sensorer, så du kan automatisere dit hjem uden at trække kabler. Netværket holder øje med alle de aktive strømudtag, og du kan derfor indstille det til at slukke eller dæmpe lyset automatisk, fortælle, om din kaffemaskine er tændt, eller om du har glemt at lukke et vindue. Når du ikke er hjemme, kan du styre enhederne fra en pc eller via din mobiltelefon. Du kan købe nye produkter, som kan fungere sammen med de kontrolsystemer og produkter, du allerede har investeret i. Hvis et produkt er mærket med Z-Wave-logoet, garanterer firmaet bag (Zensys) og Z-Wave-alliancen (en sammenslutning af firmaer, der anvender Z-Wave-teknologien) nemlig, at produktet fungerer

IHC En anden løsning til styring af det digitale hjem er Lauritz Knudsens bud, IHC (Intelligent House Control). Med et IHC-anlæg kan du programmere lamperne, fyret eller andre elinstallationer såsom ventilation, alarmer og musikanlæg i dit hus, så de bliver styret automatisk. LK har lavet de forskellige IHC-anlæg som pakkeløsninger, så du fx kan vælge en grundpakke og forskellige tillægspakker. Du kan bl.a. få et anlæg (IHC Boligpakke), der fx automatisk slukker alt lys i huset på én gang og slår alarmen til, når du forlader hjemmet eller går i seng. Du kan lave lysruter, hvor du med et tryk på kontakten ved sengen tænder lyset på vejen ud til badeværelset. Du kan også optimere sikkerheden i dit hjem med en overfaldsalarm, som aktiverer en sirene og får al lys i huset til at blinke. LK har også et trådløst alternativ, IHC Wireless. Her anvendes bl.a. en såkaldt "trådløs kontakt", der fungerer som en fjernbetjening. Det særlige ved disse kontakter eller fjernbetjeninger er, at de kommunikerer trådløst med hinanden. Du kan derfor sætte afbrydere op præcis, hvor du har lyst, uden at skulle trække ekstra ledninger. Når du trykker på kontakten, sender den signal til en stikkontakt, et lampeudtag eller et andet IHC Wireless-produkt, som udfører den ønskede funktion, fx at tænde, slukke eller dæmpe lyset. Hvor et IHC-anlæg kræver en omfattende renovering af hjemmet, da der skal trækkes en masse kabler, kan stort set alle bruge IHC Wireless-kontakter. Hvis dine eksisterende kontakter er sat op efter 1981, skulle der ikke være noget problem i at skifte dem ud med trådløse kontakter (de vil formodentlig være LK's Fuga-kontakter). Er dine kontakter sat op mellem 1959 og 1980, er du nødt til at få en elinstallatør til at tjekke dem, da der blev installeret flere forskellige kontaktserier i den periode. Det er derfor ikke sikkert, at kontakterne uden videre kan udskiftes med de trådløse. Hvad er den primære forskel på Z-Wave og IHC i det intelligente hjem? Den primære forskel på Z-Wave og IHC Wireless er, at forskellige producenter kan fremstille produkter, der er Z-Wave-certificerede, mens IHC Wireless er baseret på en lukket standard, Wavenis, som kun bruges af deres produkter. Med IHC Wireless er du således bundet til også fremover at vælge LK's produkter, hvis du vil udbygge dit system.

Hvad kan styres i et intelligent hus?

Det er reelt kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan styres i det intelligente hjem. Overordnet set kan man opdele funktionerne i fire grupper: • Lys • Varme/indeklima • Sikkerhed • Underholdning


I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Foto: Colourbox

6

5 spændende bud på fremtidens byggematerialer

Facader, der renser sig selv, og voks-kapsler i betonvægge, der holder på varmen. Fremtidens byggematerialer har flere funktioner og er samtidig miljøvenlige. Læs her, hvad fremtiden byder dig, og hvad majs kan gøre for træ. Af Louise Skøtt Gadeberg, Bolius - Boligejernes Videncenter

B

yggematerialer skal ikke kun være 'byggeklodser' i fremtiden. Derfor arbejder forskere med at få materialerne til at rumme flere funktioner, fx at kunne rense sig selv, holde på og frigive varme, samt modstå fugt og svampeangreb uden at være behandlet med giftige stoffer. Helt centralt er at finde biobaserede alternativer til syntetiske produkter som fx maling, lim og plast, som mange byggematerialer består af eller er behandlet med. Alt sammen så materialets livsproces, fra produktion til brug og destruktion, forbliver i en grøn balance. Kan beton rense sig selv, når det regner? Selvrensende overflader på byggematerialer vil overflødiggøre megen rengøring og renovering. For at opnå den funktionalitet, skeler forskere til naturens forcer. Lotusblomsten har nemlig en struktur på sine blade, som gør, at skidt og snavs vaskes af, når det regner. Det er noget, byggeindustrien kan bruge, og derfor er samme mikrostruktur fra lotusbladets overside er imiteret på tekstiler, som indersiden af beton-støbeforme kan beklædes med. Herved kan betonelementer rense sig selv, når regnen siler. Kan beton gemmer varmen til kolde tider? Faseskiftende materiale, eller PCM som det kaldes, virker ved at udnytte de energimængder, der udløses ved temperaturstigninger.

Kapsler indeholdende voks indlejres i beton, og når de smelter ved en bestemt temperatur, fx 23 grader, optager de energi, dvs. varme, fra omgivelserne. Herved stiger temperaturen i stuen ikke, men voksen i kapslerne smelter. Når stuens temperatur falder til under 23 grader, stivner vokskapslerne igen og frigiver derved langsomt den varme, de tidligere har 'sparet op'. Man udnytter med andre ord den overflødige varmeenergi midt på dagen og bruger den senere, og så behøver man ikke bruge unødig energi på aircondition om dagen og varme om aftenen. Kan man få vandtæt træ uden kemikalier? Trykimprægneret træ er bl.a. tilført kobber, hvilket gør det særdeles hårdfør mod svampeangreb. Men forureningen af træet betyder desværre også, at materialet skal destrueres/afbrændes under kontrollerede forhold pga. den forurenende aske, det efterlader. Det grønne alternativ hedder modificeret træ og her arbejder branchen med flere løsningsmodeller. En metode handler om varmebehandling, der gør træet fugtstabilt. Det gør det derved muligt at bruge det der, hvor man i dag bruger imprægneret træ. Hvad med stærkt træ med majs? En anden metode, furfurylering, gør fyrretræ så hårdt som eg og samtidig meget fugtstabilt. Det giver også nye anvendelsesmuligheder i fugtige miljøer. I furfuryleringsprocessen tilføjes træet kun et bionedbrydeligt restprodukt baseret på majs.

Kan du slippe for at vaske vinduer med nanopartikler? Også fotokatalyse testes i forbindelse med selvrensende overflader. Her bruges nanopartikler af titandioxid til at skabe smuds- og bakterienedbrydende overfladebelægninger, da titandioxid under de korrekte lysforhold får såkaldte fotokatalytiske egenskaber, som resulterer i en nedbrydning af organiske stoffer på overfladen. Fotokatalyse er en meget miljøvenlig teknologi til at skabe rene overflader og kan med fordel bruges på vinduespartier og større bygningselementer.

Bolius er et videncenter

(Boligejernes Videncenter) for danske boligejere, som blev grundlagt i 2002. Bolius er en nonprofitorganisation.


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

Vinduesisolering i et snuptag Nogle gange præsenteres man for løsninger på problemer, der er så umiddelbare at man spekulerer over, hvorfor nogen ikke er kommet på den idé noget før. Optoglas forsatsvinduer er én af disse. Af Michael Fahlgren

O

ptoglas blev for 25 år siden udviklet af arkitekt MAA Ulrich Schirning til energioptimering af vinduer i fredede og bevaringsværdige bygninger. Ældre vinduer, bygget før 1950, var ofte af en meget høj kvalitet. Er man indehaver af en bygning med den type vinduer, er det oftest den mest rentable løsning at restaurere vinduerne og montere Optoglas. Derudover kan bygningens oprindelige præg bevares, ligesom det ud fra en bæredygtighedstankegang giver god mening at bevare vinduerne, frem for at udskifte dem til et ringere produkt. Et hundrede år gammelt vindue kan forholdsvis nemt restaureres til at kunne holde 100 år mere. Med en Optoglas-løsning kan vinduet energioptimeres til at opfylde nutidens krav. - Optoglas anvendes også til termovinduer som det tredje glas. Termoglas med blanke kanter har dårlig isoleringsevne fra kanten og 10 cm ind på glasset. Derfor vil fx et almindeligt Dannebrogsvindue med denne type termoglas kunne energioptimeres ved montering af Optoglas og vinduets levetid forlænges, forklarer Thomas Nordahl, Optoglas ApS. En nem løsning med mange fordele En Optoglas-løsning består af en hærdet glasrude, der monteres på indersiden af den eksisterende vinduesramme. Dette sikrer maksimalt lysindfald i forhold til traditionelle forsatsvinduer, der er konstrueret med en træramme ilagt et stykke glas. Yderligere er det en fordel at vindueskarmen ikke skal ryddes når man åbner vinduet. Optoglas er monteret med hængsler, hvilket gør rengøring mellem Optoglasset og vinduet nemt og praktisk. Mange anvendelsesmuligheder Forsatsvinduer kan med stor fordel monteres på en lang række vinduer og bygninger, hvor der er krav eller ønske om at reducere varmetabet og

7

Med Optoglas er der ingen forskel på om løsningen skal reducere varmetab eller gadestøj, for begge ting håndteres samtidig Thomas Nordahl den indtrængende gadestøj. Alene i Danmark er flere hundredtusinder husstande plaget af trafikstøj, og lægger man de mange fredede bygninger til bliver der tale om en betragtelig bygningsmasse, der kan have glæde af Optoglas’ forsatsvinduer. - Vi taler om løsninger til hele bygninger, dele af bygninger, etager eller trappeopgange samt mange privatboliger, som har løsninger i form af andre former for forsatsvinduer, der ikke længere fungerer tilstrækkeligt godt, påpeger Thomas Nordahl afslutningsvis.

• Optoglas isolerer 30 % bedre end tilsvarende termovinduer og har bedre U-værdi (2,2) end en 2-lags termorude. Ved anvendelse af energiglas opnås en U-værdi på 1,7 – svarende til en 3-lags termorude (DS 418). • Optoglas ApS er optaget på Bygningskultur Danmarks liste over professionelle virksomheder inden for historisk byggeri. • En støjtest foretaget af Delta (specialist i målinger af akustik) viser en kraftig dæmpning af trafikstøj ved montering af Optoglas - op til ca. 10 dB, hvilket svarer til en halvering af støjen.

Læs mere på optoglas.dk


8

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Byg drømmehuset med innovativt byggesystem Med de innovative byggeklodser i Jackons Thermomur® familie er der vendt op og ned på traditionel husbygning – til stor fordel for både husbygger og -ejer.

Af Michael Fahlgren

F

aktisk har man i Norge bygget med Thermomur-elementer gennem godt 30 år, og herhjemme begyndte Jackons danske datterselskab for 7 år siden at markedsføre produkterne i Danmark. Men siden er det gået stærkt – meget stærkt. Ikke mindst fordi man med Jackons forskelligartede løsninger kan håndtere alle aspekter af et byggeri – inklusive udfordringer med den radioaktive luftart Radon, som årligt står bag 300 nye tilfælde af lungekræft i Danmark. - Thermomur-systemet er et blandt vores mange byggesystemer, som dækker alt hvad man kan have behov for, fra terrænisolering til tag- og efterisolering. I de byggeprojekter, hvor vi leverer Thermomurelementer som det isolerende element i væggen leverer vi som regel også radonsikring samt gulv- og tagisolering. Kort sagt hele klimaskærmen, forklarer teknisk projektrådgiver Martin Bendix, Jackon Danmark A/S. Opbygning af huset tilpasses nemt med en sav Thermomur-elementerne er uhyre lette – de består af forskallingselementer med 2 vanger i ekspanderet polystyren (EPS), der stables op som byggeklodser og fyldes med beton i kernen. Efter støbning fremstår væggen færdig med en 2-sidet isolering uden kuldebroer. Tungeste standardelement vejer ca. 4 kg. Den enkle montering, kombineret med den lave vægt, indebærer at arbejdet er lettere end ved traditionelt byggeri. Desuden udnyttes kvadratmeterne bedre, idet vægtykkelsen er stærkt reduceret i forhold til ved traditionelt murstensbyggeri – det giver typisk 6-7 ekstra netto m2 for et almindeligt enfamilieshus.

- De enkelte elementer der skal tilpasses, tilskæres ganske simpelt med en fukssvans (håndsav), og da vægten er meget lav er disse produkter desuden med til at forbedre byggearbejdernes arbejdsmiljø. Især reduceres murernes gentagne bevægelser kraftigt fordi betonen kommer i en betonbil med pumpe og pumpes direkte ned i kernen mellem yder- og inderelement med en slange, uddyber Martin Bendix. Hurtigt og nemt at arbejde med Finn Harpsøe fra Harpsøe ejendomme har renoveret og opført en række ejendomme, herunder en del familiebyggeri. Siden han blev introduceret for Thermomur er han blevet meget begejstret for konceptet, og har foreløbig opført et enfamilieshus samt et sommerhus med disse byggeelementer samt andre løsninger fra Jackon. - Elementerne kan ligne fundablokke men med flamingo i selve yderstrukturen og beton i kernen, således at man i én arbejdsgang har opført væggen med isolerede yder- og indervægge klar til efterbehandling. Det er som at arbejde med byggeklodser, hvor man blot stabler dem i forbandt i opbygning af væggen. Med en helt almindelig sav tilpasser man elementerne til sit byggeprojekt. Det er fantastisk nemt at arbejde med, og man har ingen kuldebroer nogen steder, fordi vinduerne kommer ud på den anden side af isoleringsmaterialet. Det giver et fantastisk godt indeklima med en uhyre homogen temperaturfordeling. Det er et koncept jeg kan give min varmeste anbefaling, konstaterer Finn Harpsøe.

Det vidste du ikke om Jackon

Virksomheden er et norsk, familieejet selskab med hovedsæde i Frederikstad. Virksomheden er repræsenteret i mange lande men arbejder primært i Norden. Virksomheden, som oprindeligt blev grundlagt ved at levere fyldmateriale til redningsveste, har i dag 800 ansatte på 21 fabrikker i 6 lande i Europa - 18 af fabrikkerne ligger i Norden - og omsætter for 2,9 mia. NOK årligt. Med en U-værdi på 0,11 er Thermomur® 450 et nyt alternativ til lavenergiboliger. Med byggeelementer fra Jackon Thermomur kan man bygge huse hele året uanset vejret, da elementerne ikke suger vand. I (hård) frost skal betonen blot tilpasses temperaturen.

Læs mere på www.jackon.dk


Vil du spare på varmeregningen? - og få et bedre indeklima?

Efterisolering der betaler sig! Når vi laver efterisolering af loft og hulmur, anvender vi papirisolering med kvalitetsmaterialer fra Termex, som er en både effektiv og miljøvenlig isoleringsløsning, der samtidig mindsker risikoen for besøg af skadedyr. Hvorfor vælge papirisolering på loftet? I mange ældre huse er dampspærren ikke længere tæt, dette kan give fugtproblemer, med traditionel isolering grundet mineralulds massive fibre. Papirisolering kan både optage og afgive fugt - sagt med andre ord er papirisolering altså fugttransporterende, og må faktisk bruges helt uden dampspærre. Papirisolering/papiruld har den højeste mulige brandklasse for organiske materialer, og kan klassificeres i brandklasse D-s2,d0, som kan sidestilles med klasse B materiale. Papiruld er tilsat salte for at sikre mod brand, råd og fugt, disse salte gør også at skadedyr som mus, rotter og mår sjældent vil opholde sig i isoleringen i længere tid, da saltene udtørre huden på skadedyrene.

% 0 4 R A P S ALGEBEHANDLING PÅ

s 995,Normalpri

ALGEBEHANDLING

Hvorfor vælge os? Du er altid sikret en kvalitetsbevidst, professionel og skræddersyet løsning, når du vælger Efterisolering Danmark som din foretrukne leverandør af efterisolering i hele landet. Hos Efterisolering Danmark benytter vi kun udstyr som er specielt beregnet til opgaverne, og det materiale som bruges. Vi bruger samtidig de nyeste teknikker, og har ejet værksted hvor vi afprøver nye metoder og teknikker, så du som kunde ikke bliver brugt som ”for-

RIS 597,-

TILBUDSP

tilbuddet oden og få Scan QR-k rk.dk/ ringdanma le o s ri e ft www.e berlingske

En årlig algebehandling holder dit tag rent og sundt, og forlænger på denne måde tagets levetid. Kan bl.a. også bruges på fliser, træterrasser og facader.

Papiruld bliver under produktionen neddelt i meget små stykker, hvilket gør at det nemt udfylder revner og sprækker i den gamle isolering, og pakker tæt rundt om spær, så man får en tæt isolering uden kuldebroer.

Bes isolerin til et gratis gstje på vore k af din bolig, s hje www.e fterisole mmeside r eller på ingdanmark.d k 71 74 75 55

søgskanin”. Bliver der brugt forkert udstyr, giver det et dårligere slutresultat, og man risikere at isoleringen ikke kommer ordentligt rundt i hulmuren, så der skabes kuldebroer. Som din leverandør af efterisolering anvender vi papirisolering fra det finske firma Termex, som har lavet papirisolering i over 30 år. Papirisolering er et materiale med en højt isolerende effekt, som også er mindre brændbart end alternative isoleringsmaterialer. Papiruld er desuden behandlet, så det kan modstå svamp og andre mikroorganismer, der kan føre til råd.

Efterisolering Danmark Tøndervej 25 . 6580 Vamdrup . Tlf. 71 74 75 55 www.efterisoleringdanmark.dk . info@efterisoleringdanmark.dk

FACADEIMPRÆGNERING

Vi tilbyder en grundig facadeimprægnering, der holder dine facader sunde og beskytter mod vandoptagelse og skimmelsvamp.

AKTIV FUGTSIKRING

Minimerer væksten af mikroorganismer Forbedrer den termiske effektivitet Hurtig og nem procedure Bygningen er i stand til at ånde

Følg os på: www.facebook.dk/ efterisoleringdanmark


10

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

FremtidSsikre dit hjem med efterisolering

Der er ikke krav om, at du skal efterisolere dit hus, men der er gode grunde til at gøre det. Efterisolering kan formindske varmeregningen, forbedre indeklimaet og øge husets værdi. Af journalist Dea Lindegaard, fagekspert Tue Patursson Bolius - Boligejernes Videncenter år du efterisolerer, lægger du enten ekstra isolering i konstruktioner i dit hus, som allerede er isoleret, eller du isolerer, hvor der ikke tidligere har været isoleret. Begge dele er noget, du gør, efter at huset er bygget. Det betyder, at det ikke kun er ældre og meget gamle huse, der kan og bør efterisoleres. Også huse, som bare er få år gamle, kan have gavn af at blive efterisoleret.

N

Boligens værdi vil stige, da en velisoleret bolig er betydeligt mere attraktiv end en dårligt isoleret. Den energimærkning, der er krav om ved salg af boligen, vil klart og tydeligt gøre opmærksom på, hvor godt eller dårligt boligen er isoleret. Af den fremgår det, hvor stort varmeforbruget er, beregnet ud fra, hvor godt huset er isoleret. På den måde er det ikke kun en oversigt over, hvor meget varme den tidligere ejer har brugt, og det er en fordel, da han måske har sparet kraftigt på varmen det forgangne år. Et godt energimærke betyder meget for dit hus, når du skal sælge det en dag.

Er der risici ved efterisolering? Hvis efterisoleringen ikke udføres byggeteknisk korrekt, kan der opstå problemer med fugt og kuldebroer, dvs. steder, der bliver kolde, fordi isoleringen ikke slutter tæt, eller der ingen isolering er. Uanset om du isolerer loftet, ydervæggene, kælderydervæggene (udefra) eller krybekælderen, så skal du bl.a. være påpasselig med fugt. Fugt kan både på kort og lang sigt gøre stor skade på dit hus, og yderligere forværre dit indeklima i form af skimmelsvamp, hvis det ikke er udført korrekt.

Hvor i huset bliver der typisk efterisoleret? Der kan stort set efterisoleres overalt i husets klimaskærm. Klimaskærmen er den del af huset, som skærmer boligen af mod vejr og vind, dvs. vinduer, tag og vægge. Man bør altid starte med at efterisolere loftet. Op til 30 procent af varmetabet sker igennem taget til dels pga. manglende eller utilstrækkeligt isolering og dels pga. at der er et større varmetab, 15% større, pga. udstråling til det fri. Der er ingen bygninger eller bevoksninger til at ”stoppe” varmen.

Hvordan finder du ud af, hvilke former for efterisolering der kan betale sig? Det er altid en god ide at efterisolere og specielt, hvis det drejer sig om at lægge et ekstra lag isolering ud på loftet eller fylde hulmuren med isolering. Det er nemme indgreb, hvor omkostningerne stort set kun begrænser sig til materialeprisen og udførelsen. Står du over for en ombygning eller renovering, så skal du opgradere bygningsdele rent energimæssigt for at overholde bygningsreglementets krav.

Hvad skal du ellers overveje, inden du efterisolerer? Inden du går i gang med at efterisolere, er det en god idé at kontakte dit forsikringsselskab. De vil være interesseret i at høre, hvor og hvordan du har tænkt dig at efterisolere. Det skyldes bl.a., at hvis efterisolering udføres forkert, så kan det øge risikoen for råd og svamp og dermed ændre forsikringsvilkårene.

Hvilke fordele giver efterisolering? Du vil med det samme kunne mærke en forskel på komfortsiden. Boliger og rum, som tidligere var svære at varme ordentligt op, kan nu varmes op til en behagelig rumtemperatur. Luftstrømme i boligen, der kan føles som træk, bliver også et mindre problem, da luften langs ydervægge og vinduer (hvis disse udskiftes) ikke nedkøles i samme grad som tidligere. Indeklimaet vil desuden blive sundere, da det bliver nemmere at holde temperaturen i boligen på et konstant niveau i stedet for, at den følger temperaturen udenfor. Ved en efterisolering og tætning af husets klimaskærm, skal man påregne hyppigere udluftning for at bevare et godt indeklima. Det anbefales at udlufte hjemmet 3 gange om dagen 10-15 minutter ad gangen med gennemtræk. Temperaturen på den indvendige side af ydervægge og lofter vil også stige, og det medfører, at eventuel fugt i luften ikke i samme grad vil kondensere og øge til skimmelvækst i boligen En anden fordel er, at dit energiforbrug bliver lavere, og at du dermed reducerer dine varmeudgifter. Besparelsen kan mærkes fra den dag, du får efterisoleret din bolig. Det skal naturligvis holdes op mod de udgifter, som du har til efterisolering.

Hvilke isoleringsmaterialer kan du anvende? Der findes flere forskellige isoleringsmaterialer. Det mest anvendte er mineraluld, som fås som glasuld eller stenuld. Mineraluld kan anvendes i alle bygningsdele. Derudover anvendes polystyren (flamingo) til isolering af terrændæk og fundamenter. Til hulmursisolering anvendes både mineraluld som granulat, papiruld, polystyren som små kugler. Her kan Perlite også bruges, som er fremstillet af vulkansk sten og har meget gode isolerende egenskaber, fordi det indeholder meget luft. Ud over de mere traditionelle findes der f lere alternative isoleringsmaterialer: • Træfibre, der i små stykker blæses ind i uudnyttede loftrum eller i træskeletkonstruktioner (typisk i vægge). • Hørfibre, der fremstilles som måtter eller ruller og anvendes til isolering af lofter, i tagkassetter (præfabrikerede tagelementer) samt i træskeletkonstruktioner. • Hampefibre, der fremstilles som måtter eller ruller og anvendes til isolering af lofter, i tagkassetter (præfabrikerede tagelementer), i træskeletkonstruktioner samt til hulrumsisolering.

Hvilke love og regler gælder for efterisolering? I bygningsreglementet er der bestemmelser om, hvor god isoleringsevne de enkelte bygningsdele skal have. Det betyder, at der stilles krav om, hvor meget isolering der mindst skal være i konstruktioner. Du skal dog ikke for enhver pris forsøge at opfylde kravene, når du efterisolerer. Hvis det vil koste uforholdsmæssigt meget at opfylde isoleringskravene, kan du nøjes med at isolere med mindre end det krævede, men det skal du til gengæld også gøre. For eksempel vil en hulmursisolering af et gammelt hus ikke være tilstrækkelig i forhold til kravene til ydervæggenes isoleringsevne. Men den optimale efterisolering med ny beklædning på udvendige og indvendige vægge vil koste uforholdsmæssigt meget, og du kan derfor nøjes med hulmursisoleringen. Der findes ingen egentlig lov eller regel om, at du skal efterisolere din bolig. Men skal du bygge om, eller hvis du af egen interesse vælger at efterisolere, kræves det, at du samtidig efterisolerer de bygningsdele, ombygningen berører, og her skal konstruktionen have den isoleringsevne, som fremgår af bygningsreglementet.

Fordele ved udvendig efterisolering

Foto: Colourbox

• Man undgår problemer med dampspærre, som bliver utæt og derved giver problemer med vækst af råd og svamp • Isolering på den udvendige side er 30 procent mere energieffektiv end indvendig isolering, fordi den "pakkes" rundt om hele bygningen. Samtlige kuldebroer elimineres, da indvendige vægge også bliver omfattet af den udvendige isolering. • Den eksisterende mur holdes varm og tør. • Arbejdet kan foregå uden at påvirke de indvendige rum. Det vil sige, at du ikke behøver at rydde et rum inden og gøre rent bagefter. • Boligarealet bliver ikke mindre. • Radiatorer, stuk og lign. skal ikke flyttes eller fjernes. • Elinstallationerne kan blive siddende.

Bolius er et videncenter

(Boligejernes Videncenter) for danske boligejere, som blev grundlagt i 2002. Bolius er en nonprofitorganisation.


11

Colourbox

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

Bryd kalken og styrk sundheden

Kalk i drikkevandet giver anledning til en række udfordringer – både af økonomisk og sundhedsmæssig karakter. Af Michael Fahlgren

L

angt de fleste steder i Danmark har vi såkaldt ”hårdt” vand, det vil sige vand med et relativt højt indhold af kalk, som kræver mere vaske- og skyllemiddel til tøjvasken, mere sæbe og shampoo til det daglige brusebad samt mere afkalknings- og flere rengøringsmidler til rengøringen. Store mængder kemikalier ryger derfor dagligt ud med spildevandet og belaster miljøet voldsomt. Kalkaflejringer fra vandet betyder desuden øget elforbrug og kortere levetid for de fleste husholdningsmaskiner, hvilket også belaster miljøet unødvendigt. - Det er vores målsætning af afhjælpe de uønskede følgevirkninger af ved brug af kalkholdigt vand, reducere brugen af kemikalier, fremme skånsom omgang med vore vandressourcer samt lette brugernes hverdag. Kalk optages som calcit af regnvandet på vej ned gennem jorden, og hvis man kan omdanne denne calcit til argonit sætter den sig ikke fast i vandrør, vandhaner, brusehoveder, husholdningsmaskiner og meget mere. Desuden er den langt lettere at fjerne fra de overflader,

Vi fjerner ikke kalken fra vandet og vi bevarer vandets sundhedsmæssige værdi. Til gengæld ”genskabes” vandets gode og naturlige smag, ligesom arbejdet med at fjerne kalkbelægninger reduceres kraftigt Jesper Rønn

hvor vandet efterlades. Og det kan gøres med lyd, forklarer Jesper Rønn, som er ansvarlig for salg og rådgivning hos AMTech, der markedsfører Kalkknuser. Kalken fjernes ikke AMTech Aqua Miljø har længe haft succes med at reducere problemerne med kalk i drikkevandet ved hjælp af lyd med en teknologi, som kaldes Kalkknuseren. Hidtil har det dog været svært at forklare den observerede effekt, fordi den fornødne forskning endnu ikke fandtes. Men kombinationen af forsøg gennemført på blandt andet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samt ny viden om vand har gjort det muligt at forklare og påvise effekten af Kalkknuseren. - Vi fjerner ikke kalken fra vandet og vi bevarer vandets sundhedsmæssige værdi. Til gengæld ”genskabes” vandets gode og naturlige smag, ligesom arbejdet med at fjerne kalkbelægninger reduceres kraftigt, uddyber Jesper Rønn. Kan anvendes overalt Kalkknuser findes i dag i en række forskellige størrelser alt efter om den skal anvendes i en privat husholdning eller på et stort vandværk. Over 350.000 private brugere og omkring 100 vandværker har i dag installeret en Kalkknuser – og den virker. Ulvshale Vandværk er således et af de vandværker, som har installeret en Kalkknuser. - Vi har i flere år kørt med en Kalkknuser på vores ledningsnet. Tidligere var vi plaget af meget kalk i vandet, men nu kan vi konstatere, at det øjensynligt er fortid. Vi havde også problemer med tilkalkede rør og T- stykker, men nu er vores ledningsnet helt rent uden kalkaflejringer. Forbrugere har også tilkendegivet, at de nu har mindre kalkslør ved rengøring, og at tilkalkning af elkedler og andre husholdningsapparater er ophørt, fortæller Jesper Højland, der er driftsleder på Ulvshale Vandværk. EU-projekt støtter Kalkknuser I 2018 undersøgte det EU-støttede projekt KARAKALK Kalkknuserens

(lydbølgers) påvirkning af drikkevand og det blev påvist, at det behandlede vand bliver mere hydrofilt. Imidlertid er det ikke alle hvide aflejringer, som skyldes kalk. - Traditionelt tænker vi, at alle hvide belægninger på fx håndvasken, brusenichen mv. må skyldes kalk i vandet, men en undersøgelse af saltindholdet i drikkevandet på syv vandværker viser, at kalk i mange tilfælde kun udgør en mindre del af saltindholdet i vandet og at evt. belægninger derfor ikke alene skyldes kalk. Andre salte påvirkes nemlig ikke, når vandet behandles målrettet for kalkproblemer med Kalkknuseren fortæller Jesper Rønn afslutningsvis.

Kalkknuseren løser kalkproblemerne:

• Ingen brug af kemikalier • Ingen løbende vedligeholdelse • Rengøringen bliver lettere • Grogrundlaget for biofilm og legionella fjernes • De sundhedsmæssige fordele ved kalk i drikkevandet bevares • Gamle kalkaflejringer løsner sig overalt i ledningsnettet • Levetiden forlænges ved vaskemaskiner, opvaskemaskiner m.v. • Sparer energi og mindsker derved CO2-udledningen

Læs mere på kalkknuser.dk


12

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

FREMTIDEN BYDER PÅ MERE VAND - ER DIN BOLIG KLAR?

Der er meget, du kan gøre, for at forebygge en vandskade i din bolig. Det handler især om at vedligeholde kloakken, så den kan klare regn og sne, og du kan holde vandet ude af din kælder.

D

er er meget, du kan gøre, for at forebygge en vandskade i kælderen. Det handler især om at vedligeholde brønde og kloak, så de kan klare de vandmængder, der kommer med regn og sne.

Hvorfor opstår der vandskader i kælderen? Ifølge Forsikring og Pension blev der i 2015 anmeldt lige over 70.000 vandskader på enfamiliehuse i Danmark. Langt størsteparten skyldtes skjulte rør og stikledninger, men også vejrfænomener tegnede sig for nogle af skaderne. Der kan være flere årsager til, at der opstår en vandskade i et hus: Vandskaderne skyldes derfor oftest problemer i huset, som kan være: • Utætte tagbrønde eller kloakledninger. • Revner eller huller i fundamentet, som gør, at vandet kan trænge ind i kælderen. • Problemer med omfangsdræn. Hvis der ikke er etableret et omfangsdræn rundt om huset, eller hvis et eksisterende omfangsdræn ikke fungerer ordentligt, kan det også give anledning til vandskader. De vandskader, der skyldes ekstremt vejr, klimaforandringer m.v. kan skyldes: • Havet eller åer kan gå over deres bredder, så der løber vand ind i huse og kældre. Dette fænomen kaldes også stormflod for ikke at forveksle med skybrud. • Kloakkerne kan blive overbelastet ved voldsomme regnskyl (fx skybrud), så afløbsvandet bliver presset op gennem gulvafløbet i en kælder. • Grundvandet kan stige, så vandet presses op igennem utætheder i kældergulvet og kælderydervæggene. Hvordan forebygger du en vandskade til daglig? Du behøver ikke gøre så meget for at tage de store forholdsregler, hvis du kun bruger kælderen til opbevaring af madvarer, diverse haveredskaber, cykler og andet. I de fleste tilfælde er det godt nok blot at holde kælderen pæn og ren og sørge for god ventilation. Det er dog altid en god idé at vælge reoler og andre opbevaringsmøbler af stål eller andet uorganisk materiale, som skimmelsvamp og andre former for svampe ikke kan gro i. Desuden er det også en god idé ikke at stille ting, som ikke kan tåle vand, direkte på kældergulvet. Køb evt. en vandalarm, som afbryder vandforsyningen, hvis vandforbruget pludseligt stiger, fordi der er kommet en utæthed på et vandrør el.lign. Vandalarmen kan også sladre, hvis forbruget stiger over en længere periode pga. en mindre utæthed.

Tjekliste til gennemgang af huset ude og inde Du kan forebygge vandskader ved jævnligt at tjekke og vedligeholde dit hus: • Tjek ventiler, rør og stophaner for tegn på tæring eller utætheder. • Sørg for, at samtlige rør i kolde rum er isolerede, så de ikke springer i frostvejr. • Rens og vedligehold tagrender, nedløb og brønde, så de ikke stopper til. • Rens med jævne mellemrum sandfanget/tagbrønden for blade, sand og småsten. Sandfanget/tagbrønden er den afløbsbrønd, som modtager vandet fra nedløbsrørene. • Sørg for, at terrænet omkring huset skråner væk fra huset. • Tjek husets sokkel og væggene i kælderen for revner eller skader. • Tjek slanger og rør for utætheder med jævne mellemrum, hvis du har vask, toilet, vaskemaskine el. lign. stående i kælderen. Hvordan forebygger du større problemer med vand i kælderen? Hvis du ofte oplever, at der kommer vand ind i din kælder, er der flere forskellige tekniske løsninger, du kan overveje: Hvis vandet kommer op gennem gulvafløbet i kælderen: • Lukning af afløb • Højvandslukke Hvis vandet trænger ind gennem vægge eller gulve i kælderen: • Ny kældergulvopbygning med drænlag (kapillarbrydende lag) • Omfangsdræn Vær opmærksom på, at forbedringer eller ændringer af kloaksystemet altid skal udføres af en autoriseret kloakmester. Og at alle ændringer skal sendes til kommunen. Lukning af afløb Hvis der ofte trænger vand op gennem afløbet i din kælder, kan du simpelthen vælge at få gulvafløbet lukket af. Det kan koste fra 5.000 kr. til 15.000 kr. inkl. moms afhængig af, hvor meget af gulvet, der skal hugges op for at få blændet ledningen ved afgreningen (priser maj 2015). Sørg for at få en autoriseret kloakmester til at lukke afløbet for dig. Højvandslukke Højvandslukket forhindrer kloakvandet i at løbe baglæns og derved trænge op gennem kælderafløb eller evt. toilet i kælderen, som følge af for meget vand i kloakkerne. Et højvandslukke fungerer ved, at det mekanisk lukker for afløbet, så snart vandstanden i kloakken når et vist niveau. Et højvandsslukke koster ca. 15.000 – 20.000 kr. inkl. moms at få monteret af en autoriseret kloakmester (pris 2017).

Drænlag Når der bygges huse i dag, bliver der både isoleret og etableret et drænlag, som hindrer vand i at stige op gennem kældergulvet. Men de fleste ældre huse har ikke sådan et drænlag. Hvis der ofte trænger vand op gennem gulvet i kælderen, er det en god idé at gøre noget ved problemet, men det er en ret omfattende løsning: • Først skal kældergulvet brækkes op. • Så skal der graves ud. • Derefter skal der lægges et lag isolering/drænplader. • Til slut støbes det nye kældergulv, og der kan sluttes af med klinker. Sørg for, at konstruktionen er helt tæt – også ved rørgennemføringer, så den sundhedsskadelige gasart radon ikke kan trænge op gennem kældergulvet. Det koster ca. 4.000 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter at få lagt et drænlag i kældergulvet. Bliver der gravet ud i en dybde til under kældervæggenes fundament skal kældervæggene understøbes og derved bliver prisen væsentlig højere. Husk, du må aldrig grave ud til under kældervæggens fundament. Væggen kan sætte sig eller i værste fald styrte sammen. Omfangsdræn Hvis dit problem i stedet er, at der i perioder kommer vand ind igennem ydervæggene, kan løsningen være at investere i et omfangsdræn og samtidig få fugt og varmeisoleret kælderydervæggene. Det er ikke noget, du selv kan gøre, men hvis du tager kontakt til en rådgiver, vil han eller hun kunne hjælpe dig med at indhente tilbud m.m. Det koster fra 3.500 - 5.000 kr. inkl. moms pr. løbende meter at få udført et omfangsdræn af en autoriseret kloakmester (2017 pris).

Bolius er et videncenter

(Boligejernes Videncenter) for danske boligejere, som blev grundlagt i 2002. Bolius er en nonprofitorganisation.

Foto: Colourbox

Af fagekspert Casper Kjerumgaard, journalist Gusta Clasen, journalist Lisette Lykke Andersen, fagekspert Susie Frederiksen, fagekspert Tine R. Sode, Bolius - Boligejernes Videncenter


Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

13

Vi ser os selv som kloakmesterens udvidede værktøjskasse med en lang række forskellige produkter inden for industrien, såsom pumper, fedtudskillere, højvandslukker og tilbageløbsstop – samt ikke mindst rådgivning og service Martin Schmidt

Grøn sikring mod vand i bygninger

Alt for mange sikringer mod opstigende eller indtrængende kloakvand i tilfælde af skybrud anvender pumper, som mere eller mindre kører konstant og bruger unødvendig energi. Det har LHI (Lauridsen Handel & Import) en smart løsning på. Af Michael Fahlgren

I

takt med hyppigere og kraftigere regnmængder stiger presset på de offentlige afløbssystemer, som mange steder er i meget dårlig stand til at håndtere de stigende vandmasser. Som husejer kan man gribe til en række forskellige løsninger, hvoraf højvandslukker og tilbageløbsstop (kontraventiler) er blandt de mest populære. Men disse løsninger kan være problematiske, især hvis der også kommer vand ”bagfra” i form af nedløb af regn fra husets tag og/eller beboere, som leder vand ud mens højvandslukket er aktiveret. Tysk specialist leverer produkterne Hos Lauridsen Handel & Import importerer og markedsfører man en lang række produkter inden for afløbsteknik, afspærringsteknik, topringe, kegler & dæksler, fleksible overgange, linjeafvanding, rottesikring samt tætningssystemer, og med hensyn til produkter, som kan forhindre følgerne af kraftig nedbør og stormflod er det tyske Kessel AG man stoler på. - Kessel udvikler og producerer en lang række produkter og løsninger, der kan installeres i jorden, i kælderen eller fritstående for at sikre huset/bygningen mod opstuvning. Det er anlæg, der ved normal drift stille og roligt passer sig selv, og står åbne så vandet kan løbe af sig selv. Kommer der opstuvning ude fra kloaksiden registrerer systemet det stigende kloakvand og beskytter beboerne mod opstuvning. Kontraklapperne lukker og eventuelt vand på bagsiden pumpes ud forbi højvandslukkeren, så beboerne har et funktionsdygtig hjem eller bygning uden at skulle gøre noget. Når vandstanden falder igen, åbner anlægget helt automatisk, vandet løber ud til kloakken igen – og af sig selv – og pumpen slukkes, forklarer projektansvarlig Martin Schmidt, Lauridsen Handel & Import A/S.

Det der kan løbe af sig selv… Ved at lade vandet løbe af sig selv, og undlade at bruge energi til en eller flere pumper, bliver hele løsningen i sig selv grønnere – og det er da også netop filosofien hos Lauridsen Handel & Import. - Eksempelvis står der på ældre sygehuse ofte pumper i kælderen, som måske aktiveres 200 gange dagligt af en flydekontakt, og dermed bruger for mange penge på strøm. Vores løsninger fra Kessel kan tjene sig hjem på 2-3 år alene ved at lade vandet løbe af sig selv og dermed spare energi. Og så naturligvis bruge den nødvendige energi, når opstuvning gør det påkrævet uddyber Martin Schmidt.

Flere faktorer skal ramme samtidigt, før vores systemer bruger energi: først ved skybrud og høj vandstand går vore grønne systemer ind og lukker, og bruger kun energi til at pumpe. Normalt løber vandet bare af sig selv Martin Schmidt

Rådgivning giver optimale løsninger For Lauridsen Handel & Import handler det ikke alene om at sælge produkter og løsninger, men om at sælge de rigtige produkter og løsninger til den rette kunde. Derfor tilbyder virksomheden gerne rådgivning – og jo tidligere i projekterne dette kan foregå, des større udbytte får rådgivningen, hvad angår den færdige løsnings pris, kvalitet og ydeevne. - I samarbejde med vores kunder, udvikler vi gerne specialløsninger i samarbejde med vores leverandører, men som oftest er vi så oppe i forholdsvis store projekter. I den mere ”almindelige” ende rådgiver vi eksempelvis om, hvordan man får det optimale ud af de mulige produkter og løsninger. Hvor mange andre arbejder med dobbelte pumper, hvor begge pumper kører samtidigt, vil systemet bryde ned, hvis den ene pumpe svigter. Fordi den anden ikke har den nødvendige kapacitet. I vores dobbeltpumpe-løsninger kører pumpe nr. 2 som backup og begge pumper har kapacitet til at håndtere den fulde belastning. Desuden aktiveres alle systemets komponenter med regelmæssige mellemrum, og hvis en komponent ikke melder korrekt tilbage, ved vi at der skal udføres noget ekstra vedligeholdelse. Derfor vil vores løsninger altid fungere optimalt, slutter Martin Schmidt.

Læs mere på lhi.dk


I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Foto: Colourbox

14

Varmepumper et bud på fremtidens varmekilde

Test fra Teknologisk Institut viser, at jordvarmepumper og luft til-vand-varmepumper lever op til det energiforbrug, producenterne lover. Derimod er der problemer med luft til luft-varmepumper. Af journalist Thomas Lemke, Bolius - Boligejernes Videncenter

O

vervejer du at investere i en jordvarmepumpe (væske til vandvarmepumper) eller en luft til vand-varmepumpe, skal du være meget uheldig for at købe katten i sækken. Det viser flere undersøgelser, som Teknologisk Institut har foretaget af det danske marked, fortæller maskiningeniør i afdelingen for køle- og varmepumpeteknik på Teknologisk Institut, Emil Jacobsen.

Sådan vælger du varmepumpe

• Find ud af, hvordan dit hus er opvarmet i dag. Bruger du el, som er udbredt i sommerhuse, skal du vælge en luft til luft-varmepumpe. De fås til omkring 20.000 kr. Er dit hus varmet op med vand, som er mest udbredt i helårshuse, bør du vælge jordvarmepumpe (væske/ vand-varmepumpe) eller luft til vand-varmepumpe. Jordvarmepumper er mest effektive, men også dyrest (omkring 130.000 kr.) og kræver desuden minimum 300 m2 have til slanger. Luft/vand-varmepumper er mere effektive end luft til luft-varmepumper og skal kunne opstilles minimum 5 meter fra skellet til naboen pga. støj. • Find den mest effektive varmepumpe til prisen. Varmepumpernes effektivitet er enten angivet som COP (Coefficient Of Performance) eller som SCOP (Seasonal COP) på nyere modeller. Hvis effektiviteten er angivet som COP, skal den være angivet ved flere temperaturer, mens SCOP angives med en enkelt værdi, der netop tager højde for temperaturudsving. I november 2013 vurderes en høj SCOP for jord- og luft til vand-varmepumper til at ligge mellem 4,5 og 5, mens den for luft til luft-varmepumper ligger lige under 4.

- Næsten alle testede jord- og luft/vand-varmepumperne på det danske marked holder, hvad de lover. Der er kun ganske få brodne kar imellem, siger Emil Jacobsen. Vælg varmepumper fra Energistyrelsens liste Hvis du vil være helt sikker på at undgå de brodne kar på markedet, er det en god idé at vælge ud fra Energistyrelsens liste over varmepumper. - De varmepumper, der er på listen, er testet af et uafhængigt laboratorium. Det giver dig en langt større sikkerhed for, at produkterne holder det, som leverandøren lover, siger ansvarlig for Varmepumpelisten i Energistyrelsen Michael Reuss. Imidlertid er laboratorietesten så dyr, at en række mærker på det danske marked ikke er med på listen endnu, selvom varmepumperne kan være gode nok. Med på listen er varmepumper fra Bosch, GasTech-Energi, Klimadan, Nilan, Vielsmann og CopMax, mens fx varmepumper fra Panasonic og Mitsubishi ikke er på varmepumpelisten. En hård vinter presser varmepumper Men selvom langt de fleste pumper holder, hvad de lover, kan der være forskel på varmepumpens angivne elforbrug og det faktiske. - Hvis vi har en meget hård vinter, kan det betyde, at varmepumpen kommer på overarbejde, og den derfor har et højere energiforbrug, end det angivne. Omvendt kan en mild vinter betyde, at energiforbruget bliver lavere, siger Emil Jacobsen. Derfor skal varmepumpen vurderes over en længere periode, hvor temperaturudsvingene fra sæson til sæson jævnes ud. - Og så holder langt de fleste producenters garantier altså stik, siger Emil Jacobsen. Få hjælp af en installatør, når du skal have varmepumpe Når du skal finde ud af hvilken varmepumpe, du vil investere i, er det en god idé at få besøg af en autoriseret installatør eller en energivejleder, der med et beregningsprogram kan vurdere, hvad den rigtige løsning er for dig. Installatøren kan tage højde for, om du har gulvvarme eller radiatorer, og hvor stort dit vandforbrug er. I gennemsnit bruger en husstand 20 procent af sit energiforbrug på varmt vand, men en familie med små børn vil typisk bruge mere vand end et par uden børn og derfor have et højere energiforbrug til varmt vand. Gulvvarme eller radiator? Det har også stor betydning, hvor stor en overflade du skal opvarme. Jo

større overfladen er, jo lavere behøver den såkaldte fremløbstemperatur at være, og jo lavere bliver dit strømforbrug. Har du gulvvarme, har du en stor overflade, og så behøver fremløbstemperaturen kun at være på omkring 35-40 grader. En radiator har en langt mindre overflade, og det vil typisk kræve en fremløbstemperatur på 45-55 grader. Hver gang fremløbstemperaturen stiger med 1 grad, stigerer energiforbrug med 1-3 procent, og forskellen på energiforbruget med gulvvarme eller radiator kan således være på mellem 15 og 60 procent. Dét kan påvirke varmepumpers energiforbrug Men varmepumpens energiforbrug kan også være påvirket af, hvor godt huset er isoleret og familiens adfærd på andre områder. - Installatøren kan ikke tage højde for, om der er utætte vinduer på 1. sal, eller om familien ofte har havedøren eller vinduer på klem. Så det skal man også være opmærksom på, forklarer Emil Jacobsen. Luft/luft-varmepumper kan snyde på vægten Mens jordvarmepumper- og luft til vand-varmepumper stort set holder, hvad de lover, er det samme ikke altid tilfældet med luft til luft-varmepumper. I en undersøgelse fra Energistyrelsen fra februar 2013, levede 2 ud af 7 luft til luft-varmepumper ikke op til deres energimærke A, i virkeligheden burde de have haft B-, C- eller D-mærket. Også i den forbindelse kan det være en god idé at bruge Energistyrelsens varmepumpeliste, der dog i november 2013 kun indeholder 2 luft til luft-varmepumper fra Bosch.

Bolius er et videncenter

(Boligejernes Videncenter) for danske boligejere, som blev grundlagt i 2002. Bolius er en nonprofitorganisation.


24 timers

overvågning uden bekymring En ny intelligent løsning fra Viessmann holder et vågent øje med din varmepumpe. Det sikrer dig en optimal løsning og et lavt energiforbrug. Vitoconnect 100 giver dig fuldt overblik døgnet rundt og kan kontakte din VVS-installatør, hvis varmepumpen ikke kører optimalt.

Intelligente fordele 24 timers kontrol over varmeforbrug og energibesparelse Driftovervågning med direkte opkobling til din VVS-installatør Nem tilpasning af temperaturen i dit hus når du ikke er hjemme

Fremtidens energi

Med den nyeste luft/vand-varmepumpe Vitocal 200-S får du en intelligent, støjsvag og energibesparende opvarmning af huset.

Læs mere på:

www.tilbud-varmepumper.dk


VI HAR MERE END

11.000 FORHOLD BAG OS OG DET ER VI STOLTE AF

VELKOMMEN I VORES MANGE UDSTILLINGSHUSE. Find adresser og åbningstider på eurodan-huse.dk. Vi ses...


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.