Fremtidens sundhedssektor

ANNONCETILLÆG OKTOBER 2020

FREMTIDENS

SUNDHEDSSEKTOR LÆS MERE SIDE 16

DANSK SUNDHED SOM GLOBALT UDSTILLINGSVINDUE Koncernchef hos Lif, Ida Sofie Jensen LÆS MERE SIDE 13

ET UR KAN HJÆLPE TIL BEDRE SØVN OG VEJRTRÆKNING

Marcus Bjärneroth, Press Manager hos urproducenten Garmin

LÆS MERE SIDE 14

ET SMART JOURNALSYSTEM STYRKER BUNDLINJEN Mikkel Kruse Johnsen, direktør i XMedicus

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Pernie Schmidt, direktør for Healthcare Development i Roche Diagnostics Danmark

”

Vi lever længere, flere får kroniske sygdomme, og flere vil leve med mere end én kronisk sygdom. Det forudsætter, at vi tænker på en ny måde – i løsninger, der forebygger og diagnosticerer sygdomme endnu bedre og tidligere end i dag

MINDRE FLIMMER PÅ FREMTIDENS PATIENTREJSE

Hjerteflimmer kan føre til blodpropper og skal opdages så tidligt som muligt. Derfor har Roche Diagnostics i partnerskab med Nordic Health Lab, praktiserende læger og to tech-startups gennemført et pilotprojekt, hvor personer med symptomer på hjerteflimmer selv overvåger deres hjerterytme derhjemme med elektronisk plaster og en app. Et eksempel på fremtidens smartere og forventeligt kortere patientrejse med en aktiv patient i centrum.

G Af Peter Klar

ennem foråret har en gruppe nordsjællændere, der har haft symptomer på hjerteflimmer, levet med et elektronisk plaster på brystet og en lille daglig rutine: to gange hver dag har de sat deres finger på mobiltelefonens kamerasensor.

En app på telefonen har målt deres hjerterytme, og ved mistanke om hjerteflimmer, er målingen sendt til vurdering hos den pågældendes egen læge.

Borgeren får besked inden for 48 timer, og hvis der er konstateret hjerteflimmer, henviser den praktiserende læge med det samme den pågældende – nu mulige patient – til videre undersøgelse hos en speciallæge.

Nordic Hearts hedder dette pilotprojekt, som køres i et partnerskab mellem Roche Diagnostics, Nordic Health Lab, fire nordsjællandske praktiserende læger og to tech-startups SmartCardia (elektronisk plaster) og FibriCheck (applikation).

Monitorering derhjemme Det er imidlertid ikke alle patienter, der eksempelvis har permanent hjerteflimmer. De kan have sjældne anfald, som det kan være svært at fange med de traditionelle undersøgelsesmetoder. Og ofte tager det lang tid for den pågældende at komme til lægen, blive udredt og starte i behandling.

Pilotprojektet Nordic Hearts er et forsøg på at inddrage borgeren som en aktiv bidragsyder i sin egen udredning og behandling af hjerteflimmer, således at borgeren selv tager aktiv del i den diagnostiske undersøgelse i egne, vante omgivelser.

Dels vinder det dyrebar tid, når patienten selv monitorerer sin hjerterytme derhjemme med hjælp fra app og plaster og deler sine data fra FibriCheck-appen med en hjertelæge på Nordsjællands Hospital.

Dels medvirker borgeren ved at gå fra en passiv til en aktiv rolle, som bliver sendt videre til de mere omkostningstunge tilbud hos speciallæge eller hospital. Det vil sige, at det bliver de rette personer, der sendes på den rette patientrejse.

Derfor kan det vise sig værdifuldt, at patienter får nye, digitale værktøjer til at monitorere deres hjerterytme.

Forebyggelse og tidlig diagnostik Hjerteflimmer-projektet er bare ét eksempel på de mange projekter og forventeligt fremtidige nye sundhedsløsninger, som skabes i et tæt samarbejde, der fremover vil komme i sundhedsvæsnet, hvor forebyggelse og tidligere diagnostik får stadig større betydning, forklarer Pernille Schmidt, direktør for Healthcare Development i Roche Diagnostics Danmark: ”Vi lever længere, flere får kroniske sygdomme, og flere vil leve med mere end én kronisk sygdom. Det forudsætter, at vi tænker på en ny måde – i løsninger, der forebygger og diagnosticerer sygdomme endnu bedre og tidligere end i dag. Så udfordringerne går blandt andet ud på, at vi ikke henviser borgere til specialiseret udredning, hvis der ikke er et behov for dette. Vi skal sikre at den ”rette patient kommer i den rette seng”. Den store vision for Nordic Hearts og andre lignende projekter er at forebygge ved at samskabe løsninger, der bliver tænkt ind på et tidligt stadie i patientrejsen og kan bidrage til, at flere kan undgå at komme på hospitalet” siger Pernille Schmidt.

Afprøvning i virkeligt testmiljø Roche Diagnostics’ partner, Nordic Health Lab, er en uafhængig organisation, der modner, afprøver og udvikler innovative sundhedsløsninger i et tæt samarbejde med det etablerede sundhedssystem, industrielle partnere og vidensinstitutioner.

Nordsjællands Hospital og Hillerød Kommune har stillet sig til rådighed for nye afprøvninger, og Nordic Health Lab er støttet af Industriens Fond. Med hjerteflimmer-projektet Nordic Hearts har Nordic Health Lab indledt et langvarigt, ambitiøst partnerskab med Roche Diagnostics. ”Partnerskabet med Roche Diagnostics skaber mulighed for at vurdere og modne nye løsninger til fremtidens sundhedsvæsen, herunder afprøve prototyper og skabe muligheden for nye og bedre patientrejser. Alt sammen i et virkeligt testmiljø og med udgangspunkt i rigtige udfordringer, der vil skulle løses for at sikre et fortsat bæredygtigt sundhedsvæsen. Fremtidens sundhedsløsninger skal skabes i et samarbejde for at sikre, at de bliver bæredygtige og medfører en reel ændring til det bedre for såvel patient og pårørende, sundhedspersonale, hospital, kommune og samfund. Alle de nævnte kan præge udviklingen af nye løsninger og hurtigere nyde godt af dem i hele sundhedsvæsenet i dets bredeste forstand lige fra hospitalet til patientens eget hjem,” siger CEO for Nordic Health Lab, Tanja Danner.

Smartere, bedre, tidligere og billigere Et gennemgående princip for nye sundhedsløsninger er, at de skal sætte ind med den rette indsats så tidligt som muligt i et patientforløb og sætte patienten i stand til at deltage aktivt i eget sygdomsforløb.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Tanja Danner, CEO for Nordic Heath Lab

”Alle vores projekter handler grundlæggende om at tilvejebringe nye løsninger på de eksisterende udfordringer, der er og kommer i sundhedsvæsnet, herunder ændre på, hvordan vi anvender tid og ressourcer bedst muligt. Hvordan kan vi anvende diagnostik og behandling så tidligt som muligt og så tæt på patientens eget hjem som muligt? Vi undersøger samtidig, hvilke kompetencer der bliver brug for på et hospital og hos den industrielle partner af diagnostiske løsninger i fremtiden.

Det handler om at bruge de fælles ressourcer til at skabe nye løsninger og forretningsmodeller,” siger Tanja Danner.

Device ind – device ud Partnerskaber er vejen frem, for ingen aktør sidder i dag selv med al den viden, der skal til for at skabe de komplekse løsninger, der er brug for. Det er afgørende, at nye løsninger skabes i fællesskab.

Innovationsprojekter som Nordic Hearts er ikke bare et offentligt-privat samarbejde – det er også et samarbejde mellem etablerede virksomheder og helt nye typer af aktører, der kan skifte alt efter projekt og teknologi. ”Vi er overbeviste om, at de løsninger, vi skal have i fremtiden, ikke kun bliver skabt af de eksisterende spillere på markedet, der laver dem i dag. Hele industribilledet og den måde, man fremstiller, indkøber, implementerer og adopterer løsninger til sundhedsvæsenet på, vil være noget helt andet om 10-15 år. En virksomhed kan ikke længere finpudse en ny diagnostisk prøve i sit eget laboratorium og så regne med, at produktet vil være fremtidssikret. Og omvendt kan sundhedsvæsenet heller ikke bare øge udgifterne til diagnosticering. Hver gang vi tager en ny løsning ind, skal en løsning ud. Industri og sundhedsvæsen har et fælles ansvar for at udvikle nye løsninger, der forbedrer og udvikler sundhedsvæsnet på en bæredygtig måde. Det vil også bidrage til en stadig mere personlig patientrejse, der passer til det enkelte individ,” siger Tanja Danner.

Partnerskaber er det nye normale Pernille Schmidt bekræfter, at partnerskaber, samskabelse og nysgerrighed på nye økosystemer er blevet det nye normale for Roche Diagnostics. ”Hvor vi tidligere primært kunne udvikle produkter internt med input fra kunder, kommer 99 procent af de gode idéer i dag udefra. Vi er gået skridtet videre og samskaber nye produkter i partnerskaber med andre. Det er også den fremtid, vi

”

Fremtidens sundhedsløsninger skal skabes i et samarbejde for at sikre, at de bliver bæredygtige og medfører en reel ændring til det bedre for såvel patient og pårørende, sundhedspersonale, hospital, kommune og samfund

ser: Nye former for samarbejde i et eller andet økosystem, hvor vi er flere om at have hånden på kogepladen. Det kræver, at vi får innovation ind fra start up-miljøet og forstår at kombineres deres og vores viden på nye måder.”

De to start ups i Nordic Hearts-projektet kommer ud af det internationale innovationsprogram, Creasphere, som Roche har sat op i München for at støtte start ups med gode idéer og finde nye samarbejdspartnere. ”Vi ønsker at tiltrække patient- og borgercentrerede innovationsprojekter til Danmark og Norden. Det kendetegner Norden, at vi er meget digitale og åbne over for ny teknologi.

Det gør det interessant at lægge hjerteflimmer-pilotprojektet i Danmark. Innovation, der har vist sit værd ét sted, kan siden bruges i andre lande, når de er modne til det, og Danmark anvendes her som digitalt testland,” siger Pernille Schmidt.

Fra teknologifokus til problemløsning En stor del af innovationen på sundhedsområdet hænger ifølge Pernille Schmidt sammen med udbygningen af det nære sundhedsvæsen og sker på den præmis, at borgeren vil spille en mere aktiv rolle i forebyggelse og diagnosticering. ”I vores industri består den væsentligste transformation i, at vi er gået fra at være teknologifokuseret til problemløsningsorienteret. Hvor innovation på sundhedsområdet tidligere tog mere udgangspunkt i den forhåndenværende teknologi, og hvad den kunne bringe os, starter innovationen i dag i det enkelte menneske og en specifik problemstilling, som skal løses. Vi får en mere værdibaseret tilgang med mennesker i centrum, hvilket danner grundlag for helt anderledes løsninger end tidligere,” pointerer Pernille Schmidt. ”Vi kommer i fremtiden til at kigge på definitionerne af, hvornår man er syg og rask. Vi vil selvfølgelig stadig have de højt specialiserede hospitaler, som tager sig af os, når vi bliver akut syge, men mange af de aktiviteter, der foregår i ambulatoriefunktioner i dag, rykker ud enten til patienten selv eller til et samarbejde mellem praktiserende læger og kommuner,” forudser de to partnere, og slutter: ”Fremadrettet er spørgsmålet, om vi stadig skal tale om borgere og patienter, eller om vi ikke hellere skulle tale om mennesker, der lever med forskellige helbredsmæssige tilstande i løbet af deres liv og undervejs får hjælp af forskellige digitale værktøjer. Vi kommer til at leve længere med sygdom, og grænsen vil være individuel for, hvornår man er syg og, hvornår man er rask.”

FAKTA Personer over 40 år har 20-25 procent risiko for at få hjerteflimmer, og personer med hjerteflimmer har op til fem gange forhøjet risiko for at få en blodprop i hjernen.

Nordic Health Lab er et samarbejde mellem Nyt Hospital Nordsjælland og Hillerød Kommune, som Industriens Fond støtter med 8,9 mio. kr. hen over tre år. Lab’et er etableret på det eksisterende Nordsjællands Hospital i Hillerød og skal bidrage til udvikling af innovative sundhedsløsninger og produkter i danske virksomheder.

Se mere på www.nordichealthlab.io Roche Diagnostics A/S leverer diagnostiske løsninger til hele det danske sundhedsvæsen.

Virksomheden er et dansk datterselskab af den schweiziske F. Hoffmann-La Roche koncern, som er verdens største biotek-virksomhed. På globalt plan investerede Roche sidste år 74 milliarder kroner i forskning og udvikling.

Se mere på www.roche.dk/diagnostics FibriCheck og SmartCardia indgår begge i Roches internationale udviklingsprogram, Startup Creasphere.

Se mere på www.startupcreasphere.com Nordic Hearts 1-pilotprojektet er afsluttet, og du kan læse mere om det på: www.roche.dk/diagnostics

3

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

HVORDAN OMSÆTTER FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR DATA TIL VÆRDI?

Big data er det nye guld. Det udgør et stort potentiale for industri, samfund og den enkelte forbruger.

Men hvor vi inden for nogle områder, bl.a. høreapparater, har knækket koden med at omsætte data til værdi i Danmark, mangler potentialet stadig at blive forløst, når det gælder den samlede sundhedssektor.

I

Af Hanne Christensen, CEO i FORCE Technology et gennemorganiseret samfund som det danske er udfordringen ikke at få fat i data - for det har vi til hobe fra produktionen, det medicinske udstyr, journalerne, patienterne osv. Udfordringen er derimod at kvalificere big data, så de skaber værdi.

For jo flere informationer vi opsamler, jo sværere bliver det at se skoven for bare træer – og udviklingen i den indsamlede mængde data er eksponentiel. Og det er først, når vi får big data omsat til innovation, at de skaber ny værdi – for virksomhederne, sundhedsinstitutionerne, patienterne og samfundet som helhed.

En af forudsætningerne for at omsætte data til værdi er en ubrudt datakæde. Dvs. at data i realtid flyder let ned gennem en ubrudt kæde fra producenten af et medicinsk produkt og videre til sundhedsvæsenet og i sidste ende helt ud til patienten.

Og realtidsdata skulle gerne flyde frit i den modsatte retning også. I dag er det ingen selvfølge.

Høreapparater som det gode eksempel Lad mig tage udgangspunkt i det gode eksempel, hvor Dan-

mark er foregangsland: høreapparatet. Da de første digitale høreapparater blev udviklet, var data primært tilgængeligt internt for producenten.

Senere blev dataene tilgængelige for de, der var involveret i opsætning, programmering, betjening og servicering af apparatet.

Og i dag kan mange patienter med høreapparat selv få data ud af udstyret og justere det i takt med, at deres hørelse ændrer sig.

Hvor data tidligere primært gav værdi for producenten, befinder vi os altså nu et nyt sted, hvor især realtidsdata også er relevant for udstyrets bruger - og alle leddene derimellem.

En ubrudt, sporbar kæde har sikret, at data udnyttes hurtigt og optimalt i alle led.

Men hvis data ikke rejser frit gennem kæden, som det er tilfældet mange andre steder, lærer producenten ikke af patienten, og patienten ikke af producenten, og så får vi hverken bedre produkter eller en bedre behandling af patienterne.

For det andet er en kæde som bekendt kun så stærk som sit svageste led, og der skal bare et enkelt brud til, før hele kæden bliver påvirket, og data ikke kan udnyttes optimalt. For det tredje er kompleksiteten af big data stor og ikke nødvendigvis omfattet af standarder, normer og retningslinjer, og det kan skabe usikkerhed om, hvad der egentlig gælder, når data skal struktureres eller skifter ejer.

Den danske sundhedssektors tradition for at indsamle og opbevare store mængder data er en gylden mulighed for at gå forrest og agere udstillingsvindue for et system, der kan være med til at fremtidssikre hele sektoren.

Danmark må være noget nær verdensmester i at samle data på sundhedsområdet. Nu skal vi ”bare” lære af høreapparatseksemplet og få datakædens led i resten af sundhedssektoren til at hænge bedre sammen, så vi får kvalificeret big data og dermed får fuld værdi for dataene

Et fremtidssikret system Der kan være mange årsager til, at data ikke flyder frit gennem kæden og dermed gavner alle led. For det første spiller frygten for at videregive forretningshemmeligheder en stor rolle.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Kære Læser

Projektleder Emma Nordahl, emma@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Journalister Peter Klar, Pia Bundgaard Hansen, John Bo Northroup

blevet til i samarbejde med vores

Grafisk produktion Partnermedier

mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil

Udgiver:

give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hanne Christensen, CEO i FORCE Technology

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

4

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

BMI tab fra 37 til 22

Efter brystløft

BMI tab fra 40 til 22

Efter maveplastik

5

Thorbjørn Sommer og Slaven Boljanovic, Mølholm Privathospital.

ET NYT LIV EFTER FEDMEOPERATION OG PLASTIKKIRURGI Stort vægttab efter en overvægtsoperation kan føre nye psykiske og fysiske udfordringer med sig, ofte på grund af overskydende hud. For mange patienter hos Privathospitalet Mølholm er behandlingen mod kraftig overvægt derfor først helt afsluttet, når de også har været igennem en plastikkirurgisk operation.

E Af Peter Klar

n operation mod overvægt hjælper patienterne til et liv med større livskvalitet – og markant færre kilo på sidebenene. ”Vi har gjort op, at vores patienter i gennemsnit har tabt sig 42 kilo fem år efter deres overvægtsoperation. Det typiske billede er, at de slipper af med deres bevægelsesbesvær, idet stort set alle meget overvægtige har rygsmerter, og mange har smerter i ryg, knæ og ankler,” siger speciallæge på Privathospitalet Mølholm Thorbjørn Sommer. På Mølholm udføres to former for overvægtsoperation: gastrisk bypass og gastrisk sleeve.

Ved en gastrisk bypass ændres på tarmenes forløb i maven, så maden bypasser den øverste del af tarmsystemet. Ved gastrisk sleeve bliver mavesækken lavet om fra en sæk til et rør.

Ser stadig sig selv som overvægtig Men ofte stopper patienternes kamp mod mange års overvægt ikke med selve overvægtsoperationen, fordi det store vægttab, de opnår, kan føre nye fysiske og psykiske udfordringer med sig. ”Psykologisk har mange, der taber sig markant efter en operation, stadig et billede af sig selv som overvægtige. Vi ser indimellem patienter der køber alt for stort tøj til sig selv, fordi de ikke har vænnet sig mentalt til at have en anden størrelse.”

Efter operationen har diætist og sygeplejerske løbende telefonisk kontakt med patienten om kost og adfærd i den nye hverdag. Patienten kommer til kontrol efter fire måneder, et år og to år, og patienten kan altid kontakte Mølholm, hvis der er spørgsmål eller brug for hjælp.

Tidligst efter 18 måneder kan det komme på tale at fjerne overskydende hud, som generer mange, der har gennemgået en overvægtsoperation.

Overskydende hud generer Mere end halvdelen af de mennesker, der oplever stort vægttab, får behov for korrektion af overskydende hud, uanset om de har tabt sig ved egen hjælp eller ved en overvægtsoperation.

”Der vil altid være overskydende hud, og så kan man være mere eller mindre generet af det. Jo flere kilo, du har tabt, jo større er hudoverskuddet. Den overskydende hud er slap og lægger sig i folder overalt, fra ansigtet, halsen, brystet, øvre ryg, overarme og maven til nedre ryg, baller og lår,” siger plastikkirurgisk speciallæge på Privathospitalet Mølholm, Slaven Boljanovic.

Patienterne kan både have fysiske, psykosociale og kosmetiske gener som følge af overskydende hud.

Fysiske gener kan være rødmen, hudirritation, svamp, lugt og infektion på steder, der er lukket inde af hudfolder. ”Nogle gange kan overskydende hud give smerter, især på ryggen og ballerne, fordi det kan rutsje under en, når man ligger eller sidder. Det kan være meget ubehageligt. Lår med meget overskydende hud kan give rødmen og irritation, fordi de rører ved hinanden hele tiden. Er man fysisk aktiv, kan det give store smerter. Lignende gener kan man have på overarmene.”Psykosocialt kan mange have problemer med sexlivet, fordi den overskydende hud hæmmer lysten og gør akten besværlig. ”Mange har svært ved at vise sig frem i svømmehallen eller på stranden, og det kan være svært at købe almindeligt tøj, fordi dele af kroppen er ude af proportioner.”

Kan komme videre i livet De mest almindelige plastikoperationer efter stort vægttab, er maveplastik, løft eller reduktion af bryst, løft af overarme og lår samt ansigtsløft. Ved såkaldt 360º Belt lipektomi opereres hele vejen omkring underkroppen. ”Det er maveplastik kombineret med fjernelse af hud på siden og på nedre ryg og øvre baller. På samme måde kan vi lave upper bodylift, hvor brystløft og brystreduktion kombineres med fjernelse af overskydende hud på øvre ryg,” forklarer Slaven Boljanovic.

Så vidt muligt lægges snittene, så arrene kan skjules under bh, trusser og underbukser. På overarme og lår sidder arrene diskret på indersiden.

Der skal helst gå 18 måneder efter overvægtsoperationen, før man gennemgår en plastikoperation, fordi kroppens stofskifte skal tilpasse sig den nye fysiske tilstand. Man skal også helst

være vægtstabil i tre-seks måneder inden en plastikkirurgisk operation.

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at plastikoperation efter stort vægttab kan tilbydes offentlige patienter med en BMI på under 30. ”Generelt gælder det, at jo lavere BMI, du har, jo bedre udgangspunkt har du, fordi din krop bedre kan formes, så du opnår et bedre slutresultat. Effekten af en operation kan dog også gå tabt, hvis du taber dig yderligere efter operationen.” ”Patienterne er glade, når de er kommet af med den overskydende hud. Først da betragter de behandlingen for overvægt som overstået. Nu ligner de andre almindelige mennesker og kan gå videre med deres liv,” siger Slaven Boljanovic.

FAKTA Det er langt farligere ikke at blive opereret for kraftig overvægt, end det er at blive opereret. Risikoen for komplikationer ifm. en overvægtsoperation er i dag nede på niveau med risikoen ved en galdestensoperation. Dødeligheden nedsættes med 30 procent efter en fedmeoperation, hvilket svarer til en øget livslængde på 10-15 år.

95 procent af patienterne bliver udskrevet dagen efter operationen om formiddagen.

Efter operationen er patienten i løbende dialog med diætist og sygeplejerske og kommer til kontrol efter fire måneder, et år og to år.

Patienterne taber typisk op til 80 procent af det, de vejer for meget.

Se mere på www.molholm.dk

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NÅR HELE OPHOLDET ER EN DEL Tværfagligheden er i højsædet på landets største private psykiatriske hospital, Skovhus Privathospital. Her suppleres samtaler med psykiater og psykolog med en lang række andre behandlingstilbud, der understøtter patienternes trivsel og udvikling.

G ” Af Peter Klar

Nærmest uanset hvilken psykiatrisk behandling patienterne kommer for, kan vi understøtte den med andre behandlingstilbud, som letter deres ophold og kan bidrage til, at de kommer sig hurtigere. Det er unikt for Skovhus Privathospital og noget, vi tit får ros for fra patienterne,” siger Majbritt Nyholm, vicedirektør på Skovhus Privathospital, landets største private psykiatriske hospital.

Her kan patienterne ud over den psykiatriske behandling plukke fra en bred vifte af andre behandlingsmuligheder som bl.a. psykologbehandling, NADA øreakupunktur, massage, kostvejledning, mindfulness, psykologiske tests, Access Bars og mediyoga, som eventuelt kan kombineres med terapeutisk samtale. ”Derudover gør vores beliggenhed ved skov og vand og i en by med smukke bygninger jo i sig selv noget for at lette patienternes ophold her,” siger Majbritt Nyholm.

Tværfagligheden omfatter psykiatriske overlæger med mange års erfaring og såvel psykiatriske som somatiske sygeplejersker, fordi mennesker med psykisk sygdom også kan have somatiske udfordringer.

Dertil kommer psykolog, børnepsykolog, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger og en fysioterapeut, der også er osteopat.

Beroligende virkning ”Mange mennesker med psykiatriske lidelser går jo og spænder

op alle mulige steder i musklerne og har stor glæde af at ligge på en briks og blive behandlet på den ene eller anden måde.

For eksempel er musikterapi, hvor man ligger på en særlig briks og mærker bassen, meget populært. De kan også bruge vores fitnesscenter, hvor de kan få hjælp af assistenter og få lagt deres eget træningsprogram. Træning er godt for helbredet for os alle sammen – ikke mindst for dem, som har en lidelse inden for psykiatrien.”

Access Bars med blid berøring af 32 punkter på hovedet og NADA øreakupunktur er meget brugt for deres beroligende virkning. ”Nogle patienter får en behandling om aftenen, inden de skal sove. Så behøver de ikke at tage sovepiller, fordi behandlingen giver dem fysisk ro, så de slapper af og slipper tankemylderet.

”

De ekstra behandlinger er noget, vi udvikler på løbende ved at lytte til patienterne og lægge mærke til, hvad der virker godt Lysterapi er godt til patienter, der er nede på energi, og vi har en lækker massagestol, man kan sætte sig i, når man har brug for det.”

Lytter til patienterne Generelt kan patienterne booke sig til og fra de forskellige ekstra behandlingstilbud afhængig af, hvad de har lyst til. Det kan skifte fra dag til dag og i løbet af dagen. ”De ekstra behandlinger er noget, vi udvikler på løbende ved at lytte til patienterne og lægge mærke til, hvad der virker godt.

For eksempel er Access Bars kommet til, fordi nogle patienter er nåleforskrækkede. Access Bars beroliger dem på samme måde som øreakupunktur. Når noget virker og er efterspurgt, prøver vi at få mere af det.”

For selv om det er et psykiatrisk hospital, og man som patient har det dårligt, er det vigtigt med øjeblikke, hvor man føler sig forkælet og i centrum for noget rart. ”På et offentligt sygehus med traditionel behandling er det psykiaterens udredning og den medicinske behandling, der er i fokus. Her har vi den tilgang, at den psykiatriske lidelse også sætter sig som gener andre steder i kroppen, som vi kan hjælpe med. Og bare det at opleve, at andre tager sig af en, vil røre ved en og spørger, hvordan man har det, opmuntrer de fleste patienter.”

Mennesket før patienten Brugen af supplerende behandlingsformer, der giver patienterne perioder af forkælelse og afslapning, eller som på andre måder er lydhør over for og træner andre sider af patientens personlighed, afspejler Skovhus Privathospitals grundlæggende tanke om at se mennesket før patienten. ”Du er ikke bare en patient. Du er først og fremmest et menneske, der gennem sit liv har lavet mange forskellige ting.

Men lige nu har sygdommen taget magten, og vi kan hjælpe

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

7

AF BEHANDLINGEN dig med at få magten tilbage. Og ikke kun gennem selve den psykiatriske behandling.”

På Skovhus Privathospital skal medarbejderne tage en systemisk og narrativ uddannelse. Det systemiske har fokus på, hvordan mennesker erkender, kommunikerer og handler i verden, mens det narrative tager udgangspunkt i, at vi mennesker skaber mening gennem de historier, vi fortæller til hinanden om begivenheder i vores liv. ”Alle patienter får en miljøterapeutisk samtale eller to om ugen som supplement til deres samtaler med psykiater og psykolog.

En miljøterapeutisk samtale handler mere om dagligdagen og patientens eventuelle bekymringer om hjemkomsten. Hvad var svært før, og hvad kan patienten selv gøre? Hvilke mestringsstrategier kan patienten forsøge at anvende?”

Kognitiv træning via portal Skovhus Privathospital får positiv feedback fra patienterne for tilbuddet om professionel kognitiv træning via en sikker onlineportal, patienterne kan bruge både under opholdet og i en periode efter hjemkomst.

Kognitiv træning gennem onlineportal træner hukommelse, opmærksomhed, sprog samt forarbejdningstempo.

Den træningsansvarlige medarbejder kan justere sværhedsgraden meget nøjagtigt i forhold til den enkeltes behov og kan i systemet følge arbejdsindsats og udvikling over tid inden for enkelte øvelser eller indenfor en enkelt kognitiv funktion.

Kognitiv træning anvendes bl.a. til personer, der på grund af sygdom eller følger efter hovedtraume oplever reduceret kognitiv funktion eller opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD, skizofreni, depression, sklerose, traumatisk hjerneska-

de, Alzheimers, demens mm. Al kommunikation er krypteret og sikret. Data er fortrolige og ses kun af vedkommende selv og den træningsansvarlige.

I centrum for noget rart De tværfaglige behandlingstilbud på Skovhus Privathospital spiller også en vigtig rolle i forhold til at øge trivslen blandt patienterne, for de er der frivilligt, og tvang er ikke tilladt i den private psykiatri. ”De ekstra behandlingsmuligheder kan stimulere patienternes trivsel og give dem oplevelsen af at være i centrum for noget, der er rart. Der er stadig en alvorlig grund til, at de er her, og de skal først og fremmest passe deres primære behandling, men massage, zoneterapi eller andre behandlinger kan gøre det endnu lettere for dem at slappe af og nyde opholdet, så meget det nu er muligt i deres personlige situation.”

Balance i systemet Behandlinger som massage, zoneterapi og Access Bars stimulerer punkter i kroppen, der sætter gang i produktionen af hormoner, som mennesker med psykisk sygdom kan være i underskud af, når de er meget påvirkede af deres diagnoser. ”Mennesker med psykisk sygdom kan nemt have ubalance i det, man kan kalde deres fysiske velværesystem. Når du dyrker sport, og din hjerne er fuld af endorfiner, kan du godt fortrænge smerte og løbe videre. Men når mennesker med psykisk sygdom sidder stille hele dagen og udelukkende er fyldt med deres egne måske negative tanker, opnår de ikke den samme fredfyldthed i kroppen, som andre. Det mener jeg, vi er med til at give dem,” siger Majbritt Nyholm.

”Bare det at opleve, at andre tager sig af en, vil røre ved en og spørger, hvordan man har det, opmuntrer de fleste patienter,” siger vicedirektør Majbritt Nyholm.

FAKTA Skovhus Privathospital er et psykiatrisk privathospital for børn, unge og voksne, som tilbyder indlæggelse eller ambulant behandling for forskellige psykiatriske problematikker og adfærdsmæssige forstyrrelser som fx depression, ADHD, autisme, skizofreni, misbrug eller selvskade.

Skovhus Privathospital tilbyder et privat alternativ til det eksisterende behandlings- og undersøgelsestilbud i offentligt regi og behandler både privatbetalende patienter via sundhedsforsikring og henviste patienter fra det offentlige.

Skovhus Privathospital er gentagne gange blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Se mere på www.skovhusprivathospital.dk

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SUNDHED I FLEKSIBLE PAVILLONLØSNINGER Adapteo er specialiseret i at levere flytbare og fleksible pavillonbyggerier til et samfund i hastig forandring – det gælder ikke mindst sundhedsvæsenet, som kan få alle sine akutte m2-behov tilfredsstillet med bæredygtige løsninger på få dage.

A Af Peter Klar

rkietektonisk spektakulære nye fløje og hele supersygehuse er ikke ene om at tegne nutidens og fremtidens danske sundhedsvæsen.

Når sygehuse i det ganske land pludselig mangler kvadratmeter, fordi gamle bygninger skal renoveres, rejses i hast pavillonbyggerier, som med enkle, funktionelle og bæredygtige løsninger sikrer, at sundhedsvæsenet kan levere den samme service som hidtil til borgerne. Fleksibilitet er et nøgleord, når sundhedssektoren skal løse akutte, pladskrævende udfordringer, og der står Adapteo hen over mange af de løsninger, der opfylder deres behov, i form af bæredygtige pavillonbyggerier opført til sundhedssektoren over hele landet.

1.000 m2 på 14 dage ”Har du en institution eller et sygehus i pladsnød, kan du få alle de m2, du har behov for på et par uger, hvis det haster. Vi kan lave alle former for undersøgelsesrum, podningsstationer, eller hvad sundhedssektoren ellers efterspørger af faciliteter, og vi har det hele på lager, så der er meget kort leveringstid. Det er Adapteo’s setup, men det afspejler også bare virkeligheden vi lever i, hvor et behov for flere m2 kan opstå meget pludseligt,” siger projektkonsulent i Adapteo, Sussie Wagner.

Skal det gå meget stærkt, kan Adapteo skaffe det danske sundhedsvæsen 1.000 ekstra m2 inklusiv montering på bare 14 dage.

Adapteos moduler kan bruges til hospitaler eller klinikker, hvor de kan deles op som isolationsstuer, kontorer, overnatningsfaciliteter til personale og patienter m.m.

Følger udviklingen På grund af COVID-19 og udsigten til, at kolde testtelte bliver

ubrugelige for testpersonale og borgere i vinterperioden, er Adapteo i akutberedskab med færdige pavillonløsninger, der er klar til at blive sat op over hele landet endnu hurtigere end normalt.

Adapteo skaber også funktionel, attraktiv og sikker plads til plejecentre. Pavillonløsninger til plejecentre kan rumme de samme funktioner, møbler og det samme udstyr som traditionelle, permanente plejecentre. Ældrepleje kan kræve mange forskellige former for lokaler, lige fra normale beboelseslejligheder til meget plejekrævende plejehjem.

Adapteos moduler kan tilpasses ethvert behov og levere sikre, hyggelige og komfortable boligfaciliteter med godt indeklima til selvstændige, aleneboende ældre eller til dem, der har brug for mere intensiv pleje.

Indeklima og arbejdsmiljø Pavillonløsningerne understøtter et godt indeklima og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne i de institutioner, hvor de bruges.

Ventilationen i alle rum vægtes højt med indbygget centralventilationsanlæg som kan udskifte luften fire gange i timen.

Adapteos pavillonenheder er bæredygtige og bygget af genbrugstræ. I henhold til det aktuelle danske bygningsreglement, som er det skrappeste af de markeder, Adapteo er på.

Adapteos pavillonløsninger bliver produceret i Sverige og Polen og solgt eller udlejet i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland.

Adapteos danske afdelinger i Greve og Randers bor selv i kontorløsninger fra virksomheden, så i Adapteos tilfælde giver det særlig mening at invitere kunder på besøg, så de kan opleve indeklima, ventilation, komfort, plads og diskrete kabelføringer i praksis i et fleksibelt pavillonbyggeri fra Adapteo til nutidens og fremtidens sundhedsvæsen.

FAKTA Uanset om der er tale om strengere bæredygtighedskrav eller en stigning i antallet af ansatte eller elever, bidrager Adapteos fleksible bygninger med den bedste løsning til skolers, virksomheders og institutioners nuværende behov eller fremtidige krav. Adapteos industrielle byggeteknikker gør det muligt hurtigt og enkelt at håndtere uforudsete hændelser.

Adapteo er pålidelig partner for tusindvis af virksomheder og organisationer.

Fleksibilitet og cirkularitet er indbygget i alle Adapteos bæredygtige pavillonløsninger bygget i træ.

Adapteo tilbyder finansiel frihed med fleksible leje-, leasing- og ejerløsninger.

Se mere på www.adapteo.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

9

FLITTIGE ROBOTTER GIVER BLODPRØVESVAR PÅ EN TIME Nyt fuldautomatisk blodprøvelaboratorium på Bispebjerg Hospital minimerer risikoen for fejl og sikrer hurtigere diagnose, tidligere udskrivning og større flow af patienter.

6 Af Peter Klar

0 minutter. Længere tid går der maksimalt ikke, før det nye fuldautomatiserede laboratorium på Bispebjerg Hospital afleverer svar på en blodprøve. Laboratoriet er et af Europas største fuldautomatiserede blodprøvelaboratorier og blev taget i brug sidst i januar.

Ingen menneskehånd er i berøring med blodprøven, efter den er blevet sendt med rørpost fra et sengeafsnit eller er ankommet med bud fra et andet sygehus, et ambulato-

Ledende overlæge Jens Hannibal og ledende bioanalytiker Helle Brunsgaard Larsen. Foto: Claus Peuckert.

rium eller en praktiserende læge. Det minimerer risikoen for forbytning og andre fejl.Derudover er gevinsten ved hurtigere blodprøvesvar hurtigere og bedre udredning og diagnostik, hurtigere behandling, tidligere udskrivning og et større flow af patienter gennem sygehusvæsenet, forklarer ledende overlæge Jens Hannibal og ledende bioanalytiker Helle Brunsgaard Larsen.

Info i stregkoden Systemet benytter den stregkode, patienter i dag bliver udstyret med som identifikation. Stregkoden scannes, når blodprøven bliver taget, og på den måde opnås sikker patientidentifikation allerede i det første led.

Når blodprøven ankommer til laboratoriet, afgør en modtageanalyserobot ud fra stregkoden, hvilken analyse der skal foretages og sender blodprøven hen til den station, hvor den ønskede analyse foretages automatisk. Laboratoriet er aktuelt programmeret til at kunne udføre cirka 300 forskellige blodprøver. ”Den fuldautomatiske proces uden menneskehænder minimerer risikoen for prøveombytning og fejl betinget af identitetsproblemer. Det bidrager også til at reducere risikoen for fejl, at arbejdsgangen er identisk fra prøve til prøve. På den måde kan vi være med til at højne patientsikkerheden,” siger Helle Brunsgaard Larsen.Svartid under en time Den korte svartid på maksimalt en time gør den tidligere inddeling af blodprøver i tre kategorier – akut, sub-akut og rutine – overflødig. Livsvigtige blodprøver bliver dog stadig foretaget så hurtigt som muligt. Det gælder blodprøver til hjertepatienter, der kommer ind med et muligt hjerteinfarkt, og patienter med mulig blodprop eller blødning i hjernen.

Før disse patienter kan behandles med blodfortyndende medicin, skal en blodprøve fortælle, om nyrefunktionen er i orden.

Tidlig blodprøverunde Laboratoriet servicerer Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, andre hospitaler, praktiserende læger og speciallæger i Københavnsområdet. Inden for en time afleverer systemet automatisk sit prøvesvar til Sundhedsplatformen, så lægen kan træffe beslutning om den videre behandling.

”

Den fuldautomatiske proces uden menneske-hænder minimerer risikoen for prøveombytning og fejl betinget af identitetsproblemer ”Både for patienter på en sengeafdeling og borgere, der har fået taget blodprøve hos sin læge eller på et ambulatorium, betyder den korte svartid på maksimalt en time, at de hurtigere kan få stillet en diagnose og hurtigere få behandling. Og hvis de er indlagt, kan de blive udskrevet tidligere end førhen,” siger Jens Hannibal.

Med en svartid på maksimalt en time er det en fordel at lave en ekstra blodprøverunde tidligt om morgenen. ”Det betyder, at man i mange tilfælde vil have et frisk blodprøvesvar at forholde sig til, når man går stuegang om morgenen, så man potentielt kan udskrive patienten om formiddagen,” siger Jens Hannibal.

10 mio. prøver om året Laboratoriet er indrettet i en ny bygning på Bispebjerg Hospital og skal på sigt servicere det nye akuthospital, der bliver bygget på området fra 2020.

Blodprøverne bliver sendt med rørpost fra hospitalets afdelinger og direkte ind i analyseapparatet uden nogen form for manuel håndtering. Den længste transporttid med rørpost fra fjerneste afsnit 600 meter væk tager to minutter.

Laboratoriemedarbejderne er uddannet i overvågning og betjening af det nye system, og der er vagt på i laboratoriet 24 timer i døgnet 7 dage om ugen 365 dage om året. Selve hallen, hvor det fuldautomatiske analysearbejde foregår, er på 350 m2.

Laboratoriet skal i de første år analysere cirka 10 millioner blodprøver om året. Når den nye udvidelse af Bispebjerg Hospital står færdigbygget, forventes laboratoriet at skulle levere 12-13 millioner prøvesvar om året.

Laboratoriet er indrettet i en ny bygning på Bispebjerg Hospital.

FAKTA De nye automatiserede laboratorieløsninger på Bispebjerg Hospital er leveret af Roche Diagnostics. Apparaturet er tilknyttet rørpostsystemet Tempus 600, der er leveret af Timedico.

Region Hovedstaden investerer i disse år ca. 20 mia. kr. i nye hospitalsbygninger, som skal skabe tidssvarende og funktionelle rammer for fremtidens sundhedsvæsen.

Læs mere på www.bispebjerghospital.dk

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Martin Jensens Buch, chefkonsulent IT-Branchen

DIGITALISERING ER SUNDHEDSVÆSENETS FRELSER

Uha det ser sort ud for sundhedsvæsenet. Antallet af kronikere og ældre vokser, mens de varme hænder forsvinder.

Men frygt ej. Løsningen er der måske allerede. Vi skal bare tage den i brug.

D

et er umuligt at tale om fremtidens sundhedsvæsen uden først at italesætte de udfordringer fremtidens sundhedsvæsen står overfor.

Vi får flere ældre og flere kronikere. Antallet af borgere over 80 år vil være fordoblet i 2040, og allerede i 2030 vil der også være dobbelt så mange borgere med de mest udbredte kroniske sygdomme.

Samtidig vil der komme færre hænder til at løfte opgaverne.

Hvor der i dag er 4,3 personer i den arbejdsdygtige alder for hver borger over 65 år, vil det tal være halveret om bare 25 år, og samtidig vil der om få år mangle 41.000 ansatte inden for social- og sundhedsområdet i landets kommuner.

Det nytter ikke blot at ansætte mere sundhedspersonale Vi kan forsøge at uddanne os ud af problemet og ansætte flere.

Det kan købe os lidt tid, men ikke løse problemet.

Det er derfor i langt højere grad teknologi og digitalisering, der er svaret på, hvordan vi kan bygge fremtidens sundhedsvæsen.

Først og fremmest skal vi finde nye måder at løse sundhedsvæsenets opgaver på, så vi sikrer bedre kvalitet og højere effektivitet. Og så skal vi finde på nye måder at arbejde med forebyggelse, tidlig opsporing og empowerment på. Begge steder spiller digitale værktøjer en nøglerolle.

Digitalisering skal gøre sundhedsmedarbejderen til en superhelt I en sektor som sundhedsvæsenet, hvor den menneskelige kontakt er en væsentlig og afgørende del af ydelsen, er der flere

funktioner, der hverken kan eller skal erstattes af teknologi.

I stedet skal man satse på teknologi, der kan sikre, at personalet kan arbejde mere effektivt, og derved skabe mere tid til den enkelte patient.

Det handler blandt andet om at automatisere de administrative processer, så registrering, journalisering, tidsbestilling mv. kan foregå med så lille et ressourcetræk som muligt. Ofte vil en sådan automatisering også kunne eliminere fejl og øge datakvaliteten.

Derudover skal man investere i at digitalisere beslutningsstøtten, forstået på den måde, at den sundhedsfaglige medarbejder skal støttes i sit arbejde – f.eks. med forslag til handling på baggrund af lignende sager, analyse af scanningsbilleder mv.

Det kan lyde dyrt, men det mest fantastiske er, at de værktøjer i meget høj graf baserer sig på kendte og velafprøvede teknologier. McKinsey vurderer f.eks. i en analyse af den svenske sundhedssektor, at systematisk anvendelse af digitale løsninger, som allerede er tilgængelig i dag, kan medføre besparelser på op til 25 pct. over 10 år.

Vi kan altså komme rigtig langt ved blot at udbrede best practise fra Danmark og udlandet, samt ved at søge inspiration fra andre brancher.

Vi kan skabe forebyggelse på steroider Ud over at vi kan komme langt ved at anvende allerede kendt teknologi, ligger der også store potentialer i ny teknologi som f.eks. kunstig intelligens, wearables, Internet of Things og prædiktive analyser.

Gennem proaktiv diagnostik kan man f.eks. forudsige, hvem der bliver syge, og starte en forbyggende indsat, inden tingene udviklede sig til et sundhedsproblem. Ved at screene borgernes egne sundhedsdata fra f.eks. deres fitnessure, mobiler og sundhedsapps, vil man også kunne spore evt. problemer tidligt, og starte den rette indsats.

På baggrund af data, kan vi ganske enkelt forebygge en lang række sygdomme gennem personlig rådgivning og vejledning.

Og det vil have en kæmpe effekt på hele sundhedsvæsenet.

Med en massiv satsning på teknologier, der understøtter en sund livsstil, kan vi forebygge en meget stor del af de store folkesygdomme, der hvert år koster sundhedsvæsenet store milliardbeløb. Med tidlig opsporing af sygdomme som f.eks. kræft kan vi sætte tidligere ind, og på den måde undgå de værste konsekvenser.

Regeringen kan rede dagen, Danmark og patienterne, hvis de vil Regeringen skal i den kommende tid forhandle om en sundhedsaftale, der skal lægge sporene til fremtidens sundhedsvæsen. Her må man ikke glemme fokus på en gennemgribende digitalisering af sundhedsvæsenet.

Potentialerne er enorme, og vores sundhedsvæsen overlever ikke på sigt uden dette fokus.

Man kan derfor håbe på, at regeringen vil bruge sundhedsaftalen til at frelse det danske sundhedsvæsen, ved en markant opprioritering af den digitale satsning og finde midler til massiv investering i et digitalt fremtidsscenarie for vores sundhedsvæsen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN Covid19-pandemien har understreget behovet for, at sundhedsvæsenet er både moderne og omstillingsparat – og demonstreret, at det danske sundhedsvæsen står ganske stærkt på begge fronter.

V

ores sundhedsvæsen er i konstant udvikling; nogle af tiltagene stifter vi bekendtskab med som patienter, og andre ting foregår i kulissen og giver bedre behandling, uden at vi rigtig opdager det.

Konsultationer via video er et af de tiltag, som en del patienter har mødt oftere i de senere år – og i forbindelse med Covid19 viste sig et regulært boom i virtuelle konsultationer.

Videokonsultationer er et eksempel på telemedicin, der er ’behandling over afstand ved hjælp af teknologi’. Ud over videokonsultationer kan telemedicin fx også være genoptræning via video eller hjemmemålinger af puls, vægt, blodtryk m.m.

Som al anden behandling skal vi kunne stole på, at telemedicin har den ønskede effekt uden alvorlige bivirkninger. Evidens er et helt uundgåeligt og nødvendigt vilkår i sundhedsvæsenet, og det gælder også i arbejdet med ny teknologi. ”Lidt populært sat op plejer vi at sige, ingen innovation uden forskning og ingen forskning uden innovation. Med det mener vi, at vi ikke indfører ny teknologi eller arbejdsgange bare fordi, det lyder nyt og smart. Og vi forsker heller ikke og bliver klogere uden at føre den nye viden i anvendelse i praksis” fortæller Bjarne Dahler-Eriksen, direktør på Odense Universitetshospital.

Denne tankegang har udmøntet sig i en ny database over evidensbaseret telemedicin, som hospitalets Center for Innovativ Medicinsk Teknologi for nylig har offentliggjort. Databasen giver fagpersoner i sundhedsvæsenet mulighed for at få overblik over, hvilke former for telemedicin der er afprøvet og ikke mindst med hvilket resultat inden for de respektive medicinske specialer.

Konsultationer via video og andre former for telemedicin er et af de områder, hvor sundhedsvæsenet efterhånden har fundet melodien med ny teknologi. Men selvom vi ikke hører om det, er der faktisk også fuld gang i teknologien på de områder, vi som patienter ikke umiddelbart har adgang til.

Kunstig intelligens bag kulisserne Sundhedsvæsenet er en stor størrelse og virker måske som en lidt tung dame at danse med. Men under overfladen har hun travlt med at øve de nyeste dansetrin, så vi sammen kan bevæge os mod fremtidens sundhedsvæsen. Og i sundhedssektoren er kunstig intelligens et af de allerhippeste dansetrin, som kan revolutionere måden, hvorpå vi bliver behandlet på de danske hospitaler.

Diagrammet viser antallet af virtuelle konsultationer (mail, telefon, video m.m.) pr. uge i 2020.

Den markante stigning er registreret i slutningen af marts 2020, og de efterfølgende dyk ligger i påskeugen og industrisommerferien.

”Kunstig intelligens giver os mulighed for at bearbejde store mængder data i et hidtil uset tempo og kan fx bruges til at forebygge og forudse risiko for bestemte sygdomme, stille diagnoser eller screene for fx kræft ved at analysere røntgenbilleder” forklarer Bjarne Dahler-Eriksen.

Forskere og innovatører i sundhedssektoren har arbejdet med kunstig intelligens i adskillige år, men nu har de for alvor kridtet danseskoene. På tværs af landet arbejdes der målrettet med at anvende kunstig intelligens til at give bedre, mere effektiv og mere ensartet behandling. Bispebjerg, Frederiksberg, Herlev og Gentofte Hospitaler er gået sammen om et nyt testcenter for kunstig intelligens i radiologi (røntgen), og projektet Hjertero i Region Syddanmark vil bruge kunstig intelligens til at forudse angst og depression hos hjertepatienter.

I Odense har de taget førertrøjen på og har etableret et overordnet forsknings- og innovationscenter for kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Centeret CAI-X (Centre for Clinical Artificial Intelligence) er et samarbejde på tværs af Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet og skal sikre fuld udnyttelse af mulighederne med kunstig intelligens.

Dekan for Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Henrik Bindslev fortæller: ”CAI-X skal danne rammen for al den AI-forskning og de projekter, vi gennemfører på tværs af hospital og universitet. Og det er en del. Vi er faktisk langt fremme i Danmark i forhold til at bruge kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, blandt andet takket være de omfattende mængder data, vi har om både sygdomme og patienter. Der er uanede muligheder for kunstig intelligens i relation til fore-

byggelse og behandling, og med centeret vil vi samle projekter og skabe rammerne for, at kunstig intelligens kan nå sit fulde potentiale og sikre os som patienter den optimale og sikreste behandling”.

FAKTA Databasen over evidensbaseret telemedicin findes på telemedicine.cimt.dk Odense Universitetshospital (OUH) har beskrevet, hvordan man arbejder med innovation i sundhedsvæsenet i bogen OUH LINKS, hvor forskere og innovatører fra både OUH og andre organisationer giver deres vinkel på arbejdet med innovation og ny teknologi.

Bogen kan findes på cimt.dk/ouhlinks

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”Vi skal styrke arbejdet med hjernesygdomme og uddannelsen af folk, der kan forske i hjernesygdomme,” siger Ulrik Gether, professor og institutleder på Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet.

HJERNEFORSKNINGEN STÅR FORAN NY ÆRA

Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet har styrket forskning og uddannelse i hjernesygdomme med en ny kandidatuddannelse og vil være centrum for hjerneforskning i Nordeuropa. Ny teknologi og større biologisk viden om kroppens mest komplekse organ giver os forudsætninger for at forstå og gøre mere.

S Af Peter Klar

ygdomme i hjernen vil fylde meget mere i sundhedsvæsenet i fremtiden. Ikke fordi, vi bliver mere syge i hjernen, men fordi vi bliver ældre og har sundere kroppe.

Men både når det gælder demenssygdomme som Alzheimers sygdom og psykiatriske lidelser som depression, angst, skizofreni og bipolar sygdom kan vi gøre overraskende lidt.

Det er svært at opnå samme fremskridt i behandlingen af hjernesygdomme som i behandlingen af andre store sygdomme, fordi hjernen er kompleks, og fordi der er grænser for, hvad dyreforsøg kan fortælle os om den menneskelige psyke.

Men nu har ny teknologi og større biologisk viden efterhånden givet os forudsætninger for at forstå og gøre mere end hidtil.

Indenfor hjerneforskningen er det opfattelsen, at man nu står på tærsklen til en ny æra, og med to nye uddannelser og en række forskningsprojekter vil Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet udnytte momentum og være med i front, når de kommende år – forhåbentlig – resulterer i ny forståelse og nye behandlinger af hjernesygdomme.

Bedre biologisk forståelse ”I de senere år har vi fået meget bedre behandlinger især af hjertekarsygdomme, men også af kræftsygdomme. Men behandlingen af hjernesygdomme halter bagefter. Nogle store medicinalvirksomheder har ovenikøbet trukket sig ud af området på grund af kuldsejlede projekter. Derfor skal vi øge indsatsen på

universitetsniveau. Vi skal styrke arbejdet med hjernesygdomme og uddannelsen af folk, der kan forske i hjernesygdomme,” siger Ulrik Gether, professor og institutleder på Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet.

Nøglen til fremskridt ligger i en bedre biologisk forståelse af, hvad der sker i hjernen, og hvordan den fungerer. ”Hjernen er det mest komplekse organ, vi har, og samtidig det organ, vi forstår dårligst på næsten alle niveauer. Lige fra hvordan vores hukommelse fungerer, til hvad der sker i hjernen hos patienten med skizofreni eller patienten med demens. Selv om der i de senere år har været store fremskridt inden for hjerneforskning, må vi stadig sige, at revolutionen er foran os.”

Gode dyremodeller er vigtige Måske gennembruddet kommer fra nogle af de studerende, der efter sommerferien startede som første årgang overhovedet på KU’s helt nye kandidatuddannelse i neurovidenskab. Den nye uddannelse er støttet med 15 millioner kroner fra Lundbeckfonden. ”Jeg tror på, at vi står foran en ny æra. Vi har fået nye teknologiske muligheder og nye, forbedrede metoder til at studere både mennesker og dyr. Gode modeller med mus og rotter er afgørende, og der er sket nogle gennembrud i forhold til, hvordan vi kan tænde og slukke forskellige typer af nerveceller og forstå deres funktion. Vi har også fået langt bedre mikroskopi- og billeddannelsesmetoder samtidig med big data og kunstig intelligens. Det er kæmpe områder, som vi i dag inddrager i vores forskning,” siger Ulrik Gether.

”

Ved at bruge ny teknologi og opdagelser fra andre forskningsområder som byggesten kan vi revolutionere hjerneforskningen Gode miljøer for hjerneforskning Han ser lyst på fremtiden, hvor det er Institut for Neurovidenskabs erklærede mål at blive centrum for hjerneforskning i Nordeuropa. ”Vi har allerede nogle fantastiske miljøer i Danmark med hjerneforskning af høj kvalitet. Ved at bruge ny teknologi og opdagelser fra andre forskningsområder som byggesten kan vi revolutionere hjerneforskningen og på sigt bedre hjælpe mennesker med demenssygdomme og psykiatriske lidelser. Fremtidens Arne vil have en meget sundere krop, men det er vigtigt, at vi også kan hjælpe ham og hans familie, hvis de rammes af sygdomme i hjernen. En høj livskvalitet kræver en rask hjerne!”

Ud over den nye kandidatuddannelse i neurovidenskab har Institut for Neurovidenskab startet en etårig masteruddannelse rettet mod læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre, som arbejder med rehabilitering af personer, der har haft for eksempel blodpropper i hjernen, skader på rygmarven og lignende.

Masteruddannelsen kan være med til at sikre en høj kvalitet i det

FAKTA Institut for Neurovidenskab optog i september de første studerende på den nye nationale kandidatuddannelse i neurovidenskab, der skal styrke forskningen i hjernesygdomme.

Den nye uddannelse er oprettet med godt 15 millioner kroner i støtte fra Lundbeckfonden.

Derudover har instituttet etableret en ny etårig masteruddannelse i neurorehabilitering målrettet læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre, der arbejder med rehabilitering efter skader på hjerne og rygmarv.

Instituttet har 24 forskergrupper, der arbejder inden for forskellige områder af hjerneforskning relateret til en lang række hjernesygdomme som f.eks.

Parkinsons sygdom, demens, epilepsi, depression, ADHD, kokainafhængighed, rygmarvsskader, cerebral parese, neuropatiske smerter og slagtilfælde.

Se mere på www.in.ku.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

Features ved Venu Sq Når en situation kalder ”træk vejret”, kan brugerne få adgang til fire mindful vejrtrækningsaktiviteter lige på deres ur: ”Ro” for at fremme søvn, ”Sammenhæng” for at fremme balance og ro og to versioner af ”Slap af og fokusér” for at tilskynde koncentration og stressaflastning. Ved afslutningen af hver åndedrætsaktivitet gives et resumé, der viser varighed, åndedræt, gennemsnitlig puls og ændring i stress.

Gennemgang af aktiviteten i Garmin ConnectTM gør det muligt for brugeren at se disse data repræsenteret i grafer.

Avanceret søvn med vejrtrækning og Pulse Ox Når det er tid til at slappe af, estimerer avanceret søvnovervågning lette, dybe og REM-stadier af søvn. Registrering af vejrtrækning måler antallet af vejrtrækninger pr. minut, og Pulse Ox måler blodets iltmætningsniveauer. Efter opvågnen kan brugeren gennemgå sin søvnstatistik i Garmin Connect for at se, om hun/han har fået den kvalitetssøvn, der er brug for, for at føle sig frisk og velhvilet den næste dag. Pulse Ox-spotkontrol kan udføres når som helst i løbet af dagen. Venu Sq understøtter også Pulse Ox-sporing hele dagen, som kan aktiveres i brugerens indstillinger.

ET UR KAN HJÆLPE TIL BEDRE SØVN OG VEJRTRÆKNING

Venu Sq-serien har en 1,3” rektangulær Corning® Gorilla® Glass-touchscreen med en letvægts aluminiumsramme og en silikonerem.

Venu Sq fås til en vejledende udsalgspris på 1.699 kr. og Venu Sq Music Edition fås til 2.099 kr.

Garmin er på banen med endnu et avanceret ur, der kan hjælpe til bedre søvn, måle puls, stress, hydrering og unormale pulstal. Uret kan også understøtte mindfulnessøvelser

M

Redaktion: John Bo Northroup en først lidt statistik. Garmin har tidligere i år undersøgt danske motionisters præferencer. Ud af 1.029 respondenter, der motionerer mindst én gang om ugen, svarer 65 pct. at det er motiverende at dyrke motion sammen med andre og 45 pct. siger at det er en god måde at

være social på.

Det fremgår af Garmin Health Report, hvortil opinionsinstituttet Kantar Sifo/Gallup har indsamlet data.

Undersøgelsen viser også at 18 pct. af kvinderne har svært ved at falde i søvn og at 36 pct af kvinderne jævnligt oplever at vågne om natten. For mændene er andelen henholdsvis 10 pct. og 30 pct. Søvnproblemerne er særligt udtalte for de yngre kvinder i aldersgruppen 18-29 år med en andel på 29 pct. For mænd i samme aldersgruppe gør problemet sig gældende for 16 pct.

Uret kan hjælpe dig med din træning Ikke desto mindre siger så mange som 58 pct. af danskerne i undersøgelsen, at de ikke har gjort noget aktivt for at forsøge at få en bedre søvn. 11 pct. gør fysisk træning, 10 pct. ser en film

eller læser i en bog, mens andre 10 pct. blot har lagt mobiltelefonen væk fra sengen i håbet om en bedre søvn. ”I dagens moderne samfund med stort krydspres og bombardement fra tv og ikke mindst sociale medier, er der udbredt stress og søvnproblemer. Men med fysisk træning og ændrede rutiner er det muligt at opnå bedre harmoni og søvn,” siger Marcus Bjärneroth, Press Manager hos urproducenten Garmin. Bjärneroth fortæller, at han personligt om aftenen er holdt op med at se tv og har droslet ned for de sociale medier.

Det har resulteret i bedre søvn og harmoni, hvilket Bjärneroth kan aflæse i sit Garmin ur. Uret kan nemlig indstilles så brugeren kan måle data ved en ændret adfærd.

Og ved den klassiske løbetræning kan et avanceret Garmin ur skabe samhørighed og community. Det er også en mulighed for at sparre og coache hinanden. I Garmin app’en kan brugerne danne grupper og holde social kontakt trods COVID-19 restriktioner. ”Fremtidens sportsur bliver i højere grad et sundhedsur, forudser Marcus Bjärneroth, og fortsætter: ”Vi ser et stigende behov i markedet for at foretage målinger snarere end blot at træne. Vi kan også se, at vores kunder er mere og mere optagede af at få data om deres sundhedstilstand, og her kan et Garmin ur hjælpe, slutter Marcus Bjärneroth.

FAKTA BYGGET TIL AT HOLDE Disse fire ord beskriver Garmins produkter, virksomhed og kultur. Garmin er en verdensledende producent af navigationsudstyr, dedikeret til udviklingen af suveræne produkter til bil, luftfart og marine samt outdoor- og sportsaktiviteter, som er og bliver en essentiel del af vores liv.

Garmins forretningsmodel er baseret på det man kalder ”vertikal integration”: Det vil sige, at Garmin selv designer, fremstiller, markedsfører og sælger sine produkter, hvilket giver bedre kontrol over kvalitet, service og tidsplaner.

Garmin tæller mere end 14.500 medarbejdere fordelt på 65 kontorer i hele verden.

Se mere på www.garmin.com

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ET SMART JOURNALSYSTEM STYRKER BUNDLINJEN

Præcis som andre virksomheder kan privathospitaler og private klinikker effektivisere ved at automatisere og strømline deres processer.

Det fleksible patientjournalsystem XMedicus, der let kan integreres til virksomhedens økonomisystem, styrker både patientsikkerhed og bundlinje.

P Af Peter Klar

rivathospitaler og private klinikker har lige som det offentlige sundhedsvæsen brug for driftssikre patientjournalsystemer, der kan tale med alle de eksterne systemer, som er relevante for behandlingen af patienten.

Men derudover er privathospitaler selvstændige virksomheder, der ved at automatisere arbejdsgange, som førhen var manuelle, kan opnå driftsfordele, bedre økonomi og en strømlinet service til patienterne, der således får en endnu bedre kundeoplevelse.

Det elektroniske patientjournalsystem fra den danske softwarevirksomhed XMedicus Systems sørger for begge dele i én, integreret løsning, som i disse år spreder sig rundt til landets privathospitaler og klinikker.

Ikke mindst fordi XMedicus konstant videreudvikler sit system i tæt samarbejde med privathospitalerne, så systemet altid tilfredsstiller privathospitalers specielle behov.

Intelligent administration XMedicus tilbyder nem integration til Microsoft Dynamics 365 Business Central (tidl. C5/Navision) og andre økonomisystemer, danske privathospitaler benytter i det daglige.

Tovejskommunikation i realtid mellem patientjournalsystemet og økonomisystemet sikrer, at begge systemer konstant er opdateret med de relevante informationer, der knytter sig til behandlingen af en patient. ”Det er vores ambition, at privathospitaler lige som andre private brancher skal have fordel af den udvikling, som i disse år præger økonomisystemer. Automatisering og intelligente

Fotos: Colourbox

FAKTA XMedicus gør det nemt for læger og behandlere at automatisere deres praksis og effektivisere kommunikationen til patienter, apoteker, laboratorier, sygehuse, andre læger, Sygesikringen Danmark mv.

XMedicus indeholder alle nødvendige moduler, bl.a. elektronisk patientjournal, tidsbestilling, fakturering, SMS-påmindelse, afregning til Sygesikringen, CPR-opslag m.v. Du behøver kun XMedicus software på din klinik.

XMedicus kan nemt tilpasses specialer som bl.a.

Privathospital, Speciallæge, Radiolog, Gynækolog, Kiropraktor, Fysioterapeut, Psykolog, Praktiserende læge mv.

Se mere på www.xmedicus.com

løsninger eliminerer mange af de manuelle processer, som gør administrationen tung og tager tid fra opgaver, der skaber større værdi,” siger direktør i XMedicus, Mikkel Kruse Johnsen.

Automatiseret patientbetaling Et af de kommende features i XMedicus er automatisering af private patienters betaling for en operation eller andre ydelser. ”Personer, der selv betaler for deres operation, skal typisk betale en del i forvejen. Den proces er de fleste steder præget af manuelle rutiner og behov for en tæt dialog mellem sekretær og bogholder. Det er en forretningsgang, som burde automatiseres fuldstændigt, så i samarbejde med vores kunder er det netop ambitionen. Tanken er at sekretæren via XMedicus udsender et elektronisk indbetalingskort, og når kunden har betalt, indlæses det direkte i XMedicus som så sikrer at indbetalingen registreres på patienten, både i XMedicus og i økonomisystemet, samt at indbetalingen kan ses på patientens aftale i kalenderen. Hele det sædvanlige mellemstykke af manuelle handlinger bliver dermed elimineret,” forklarer Mikkel Kruse Johnsen.

Nem patientadministration Indberetning til Landspatientregistret (LPR3) er meget nemt i XMedicus. Udfyldningen sker løbende som en del af visitationen og den videre proces og skal ikke først ske til sidst i forløbet. ”Privathospitaler bruger helst ikke unødige ressourcer på administration, og de er ofte kendetegnet ved, at sekretærerne har en nøglerolle som knudepunkt for økonomiske og sundhedsfaglige processer. Derfor er XMedicus forberedt til at være nem for sekretærer at betjene – for eksempel når det

gælder visitation, booking, oprettelse af ordre, registrering af henvisning. Det er enkelt for sekretæren at gøre det hele klar til lægen. Og når behandlingen er afsluttet og det sidste notat er skrevet, er indberetningen til LPR3 klar.”

Nyeste integration i XMedicus er til e-Boks, så privathospitalet eller klinikken kan fremsende indkaldelser, faktura, spørgeskemaer, vejledninger, mv. til patienternes e-Boks.

Vælg moduler til og fra efter behov XMedicus er opbygget af moduler så systemet kan tilpasses alt efter om der er tale om et stort privathospital med mange specialer og lokationer, en røntgenklinik eller en mindre speciallæge praksis.

XMedicus kan også udvides med sikker kommunikation og online servicering af patienterne, hvor indkaldelser, andre meddelelser og evt. vedhæftede filer mellem patient og læge kan foregå sikkert på en krypteret hjemmeside og hvor log-in sker med Nem-ID.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

DER ER BRUG FOR ALLE GODE SUNDHEDSKRÆFTER

15

Direktør for privathospitalet Aleris-Hamlet, Michael Gram Kirkegaard.

Coronakrisen bør give anledning til refleksion og sætte fokus på, hvordan vi udnytter alle ressourcer i det danske sundhedsvæsen og udfordrer den traditionelle tilgang til behandling, mener direktøren for Aleris-Hamlet.

D Af Peter Klar

er bør være et ”før og efter Corona”, når det gælder samarbejdet mellem det offentlige og private sundhedsvæsen, mener direktør for privathospitalet Aleris-Hamlet, Michael Gram Kirkegaard. ”Coronakrisen har været en udfordring for alle aktører på sundhedsområdet. Set med vores briller kalder situationen mere end nogensinde på en tæt dialog om, hvordan vi får mest mulig sundhed for pengene i Danmark. Kan det ud fra et kvalitetsmæssigt og økonomisk perspektiv være hensigtsmæssigt med et tættere, udbygget samarbejde mellem det offentlige og det private? Svaret må oplagt være ja.”

Det private er klar til at udvide samarbejdet Suspenderingen af patientrettighederne, forventeligt frem til januar 2021, har indtil videre udskudt omkring 80.000 danskeres operationer i såvel privat som offentligt regi.

Den private sektor hjælper gerne med at indhente efterslæbet – og helst mere end det. ”Vi ønsker at komme til et punkt, hvor vi ikke blot er på tålt ophold og kun bliver trukket ind, når der er en pukkel. Vi oplever, at der har været en tættere dialog med regionerne og sundhedsmyndighederne i den seneste tid, som vi håber, at vi kan bygge videre på. Vi vil gerne være med til at løfte den samlede sundhedsopgave i Danmark og appellerer til, at der nu bliver tænkt mere strategisk i varige partnerskaber.”

Bruge hinanden i varige partnerskaber Ifølge Michael Gram Kirkegaard tegner de private sundhedsaktører sig for mellem 1 og 1,5 procent af de samlede sundhedsudgifter i Danmark. ”Det er en forsvindende lille del – ikke mindst set i lyset af, at man tidligere selv har vurderet, at op mod en tredjedel af opgaverne på en række behandlinger og operationer med fordel kan løftes af den private sektor til særdeles konkurrencedygtige priser.”

I stedet for de traditionelle ”bestiller-udfører opgaver” bør den offentlige og private sundhedssektor tænke i modeller, hvor man udnytter hinandens kompetencer i varige partnerskaber. ”Det kan være forpligtende samarbejder, som man fx har set det på socialområdet med private aktørers drift af plejehjem i kommunerne. I vores nabolande har man både kvalitetsmæssigt og økonomisk gode erfaringer med at lade private aktører

tage større del i at drifte og løse forskellige samlede sundhedsopgaver i længerevarende samarbejder, og når danskerne bliver spurgt i undersøgelser, er det ikke afgørende for dem, om de bliver behandlet i offentligt eller privat regi. Det afgørende er, de bliver mødt ordentligt og i øvrigt får den bedste sundhedsfaglige behandling.”

Sammenhængende forløb giver tilfredse patienter For Aleris-Hamlet er det effektive, sammenhængende patientforløb et kardinalpunkt. ”Hos os er det den samme speciallæge, der følger patienten fra start til slut. Det forbinder mange mennesker med høj kvalitet, oplever jeg. Vi har en løbende temperaturmåling på kundeoplevelsen, hvor omkring 98 procent er tilfredse eller meget tilfredse med behandlingen hos os. Det må vidne om, at et eller andet fungerer ok, selv om vi også kender til travlhed.”

Fokus bør være på, hvordan vi kan opnå synergier, mener Michael Gram Kirkegaard. ”Jeg tror, der kommer noget godt ud af, at der er flere spillere på banen, der kan lære af hinanden og bruge hinanden. Vi skal i højere grad turde tage dialogen om, hvordan man ved at lægge større afgrænsede opgaver ud mere permanent til private aktører kan frigøre værdifulde ressourcer.”

Zoom-boom - Online konsultationer er fremtiden Under forårets Coronakrise bidrog Aleris-Hamlet til samfundet ved at stille gratis lægekonsultationer og psykologkonsultationer til rådighed i nogle måneder på en digital platform, privathospitalet har udviklet gennem de sidste seks år. ”Der viste sig et kæmpe behov. Nogle folk havde virkelig brug for hjælp. Andre havde brug for trøstende ord eller rådgivning om, hvordan de skulle forholde sig. Vi gjorde os nogle gode erfaringer om, hvordan folk generelt tager nye digitale løsninger til sig. Corona har skubbet til vores opfattelse af, hvad man kan online, og hvad man ikke kan, og vi har efterfølgende oplevet en massiv interesse for at koble flere ydelser på end læger og psykologer.”

Tid til kerneopgaven og udvikling skal gå hånd i hånd Privathospitalets ejer Aleris støtter forskning og udvikling af nye sundhedsløsninger gennem en innovations- og forskningsfond, som årligt uddeler midler til forskellige projekter herunder flere forskningsprojekter ledet af Aleris-Hamlets sundhedspersonale.

Privathospitalet deltager også i uddannelsen af læger, sygeplejersker og lægesekretærer. ”Det er mange stadig ikke klar over, at vi gør, men det er en

samfundsopgave, som vi gerne vil løfte i endnu højere grad, da det samtidig bidrager til nytænkning og refleksion. Mange studerende melder tilbage, at læringsmiljøet og det brede spektrum af opgaver hos os, har givet dem en stor ballast.”

I en fremtid med Corona bag os bliver der brug for alle gode kræfter på sundhedsområdet, mener direktøren for Aleris-Hamlet. ”Hvis vi skal levere en god kvalitet på sundhed, er vi nødt til at skabe arbejdspladser, hvor alle faggrupper er glade for at gå på arbejde. De skal føle, at det er meningsfyldt, og at de gør en forskel. Derfor har vi selv lanceret projektet ’Danmarks mest attraktive sundhedsvirksomhed’, hvor vi arbejder i forskellige strategispor for at sikre, at vi ikke bare udefra og ind, men også indefra og ud er en sundhedsfagligt attraktiv virksomhed, som man har lyst til at være på. Det tror jeg helt generelt bliver vigtigt i hele det danske sundhedsvæsen de kommende år. Sundhedsvæsenet må ikke blive en pølsefabrik. Vi skal skabe rammer, hvor medarbejderne har tid til det, der i sin tid fik dem til at vælge sundhedsvæsenet: nemlig ønsket om at bidrage til øget livskvalitet og give mennesker et bedre og sundere liv.”

FAKTA Aleris-Hamlet Hospitaler er en del af Aleris-koncernen, som er en af Skandinaviens førende, private sundhedsvirksomheder. I Danmark driver Aleris-Hamlet Hospitaler landets største landsdækkende kæde af privathospitaler med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Herning, København og Ringsted. Aleris-Hamlet i Danmark omsætter for ca. 750 mio. DKK og har ca.

1.200 medarbejdere.

Se mere på www.aleris-hamlet.dk

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Ida Sofie Jensen der er koncernchef hos Lif.

”

Hvis vi skal håndtere de udfordringer, det danske samfund står overfor, skal det private erhvervsliv og det offentlige blive markant bedre til at samarbejde om den innovation.

DANSK SUNDHED SOM GLOBALT UDSTILLINGSVINDUE I Danmark har vi potentialet til at levere patientbehandling i verdensklasse. Koncernchef hos Lif, Ida Sofie Jensen, fortæller om fire konkrete tiltag, der skal til, for en ny life science-strategi og sundhedsreform kan gøre Danmark til et udstillingsvindue for sundheden globalt.

S

Af Pia Bundgaard Hansen undhedsvæsenet er under pres – ikke bare af COVID-19, men også af det faktum at befolkningen bliver ældre, og der kommer flere kronikere til – både her i Danmark men også i resten af verden. ”Hvis vi skal håndtere de udfordringer, det danske samfund står overfor, skal det private erhvervsliv og det offentlige blive markant bedre til at samarbejde om den innovation, der skal sikre en patientbehandling i verdensklasse i Danmark,” fortæller Ida Sofie Jensen.

Samarbejdet er netop en forudsætning for, at de danske patienter får adgang til de nyeste behandlinger. Det gavner ikke blot patienter, pårørende, men også sundhedsvæsenet og eksporten.

Verdens bedste patientbehandling Life science-industrien havde i 2019 en eksport på 142 mia. kr. svarende til 19 procent af vareeksporten i Danmark, men der er potentiale til mere: ”Vi bør indføre flere risikodelingsforsøg, hvor industrien står økonomisk på mål for effekten af deres produkter. Herudover skal vi styrke innovationssamarbejdet fx i krydsfeltet imellem medico, pharma, sekundær sektor og primær sektor,” siger Ida Sofie Jensen.

Hos Lif er de desuden meget optaget af, at en kronikerhandlingsplan også bliver del af en kommende sundhedsreform.

Forskning og udvikling skal styrkes En procent af BNP går til offentlig forskning, og under COVID-19 er BNP skrumpet, derfor har regeringen sat 700 mio. ekstra af til forskning. Hos Lif ser de gerne, at der investeres mere massivt i forskning.

”Den nye fodaftryksanalyse fra Erhvervsministeriet viser et fald på næsten en mia. kr. i privat forskning og udvikling. Det er nedslående læsning, når vi ved, at årsagen til, at vi i dag står så stærkt på life science området, skyldes de massive investeringer i forskningen, som blev gennemført med globaliseringsstrategien i 00´erne,” forklarer Ida Sofie Jensen.

Hos Lif peger de på, at forskningen kan styrkes ved fx at gøre forsknings- og udviklingsfradraget på 130 % permanent.

Regeringen forhøjede i juni fradraget for udgifter til forskning og udvikling til 130 % i perioden 2020-2021. Derudover skal beløbet til de offentlige forsknings- og udviklingsinvesteringer øges.

Styrk vækstlaget og brug sundhedsdata For at bevare styrkepositionen på life science-området skal bioteksektoren løftes. Biotek er netop fødekæden for medicin; 70% af de lægemidler, der er i handlen, er begyndt som biotek. ”Vi bør styrke bioteksektoren og de udenlandske virksomheders investeringslyst, så vi ikke oplever, at de unge danske biotekvirksomhederne flytter hjemmefra alt for tidligt fx til USA eller Sverige. For så får vi aldrig en ny Novo Nordisk,” siger Ida Sofie Jensen.

Biotek skal have bedre vækstvilkår, så kommercialiseringen af life science styrkes gennem flere danske og udenlandske investeringer. ”Vi bør sætte markant ind med at finde en sikker metode til at udnytte den guldgrube, de danske sundhedsdata udgør. Sikker anvendelse af de data til forskning kan blive en international løftestang for branchen,” siger Ida Sofie Jensen.

Mere fokus på klinisk forskning I Danmark drives den kliniske forskning typisk af ildsjæle i sundhedssektoren, men forskningen burde gøres mere systematisk.

”Vi kan se, at Belgien er meget dygtige til at tiltrække kliniske forsøg, og i Danmark bør vi opruste på den front. Det sikrer ikke bare nye banebrydende behandlinger, der gavner patienter og styrker eksporten. Hver gang vi tiltrækker et klinisk forsøg til landet, så skaber vi i snit fem nye arbejdspladser,” fortæller Ida Sofie Jensen.

På andre områder end COVID-19 går det langsomt med godkendelser, og Danmark er blevet dyre i overhead. ”Hvis vi bliver bedre til at styrke den kliniske forskning, kan vi bruge et innovativt og samarbejdende sundhedsvæsen i Danmark som globalt udstillingsvindue. Der er nemlig en klar tendens til, at alle kigger rundt efter de steder i verden, hvor patientbehandlingen både er i top og effektiv på samme tid,” fortæller Ida Sofie Jensen og uddyber: ”Vi bør bruge erfaringerne fra COVID-19 til at reducere sagsbehandlingstiderne for kliniske forsøg samt styrke mulighederne for virtuelle kliniske forsøg.”

FAKTA Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark.

Læs mere på www.lif.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

SUNDHED OG RENHED SKAL FØLGES AD Nordic Clean har gennem 15 år specialiseret sig i at hjælpe sundhedssektoren med at holde en høj rengøringsstandard i henhold til alle relevante anbefalinger og lovkrav. Til gavn for både patienter og sundhedsvæsenets medarbejdere.

G ” Af Peter Klar

Først og fremmest skal klinikker og andre lokaler i sundhedsvæsenet naturligvis have en høj rengøringsstandard, der lever op til de gældende lovkrav for hygiejnen på disse områder. Men derudover signalerer en høj rengøringsstandard grundighed over for patienterne, og så bidrager det til et bedre arbejdsklima for medarbejderne, når der er gjort ordentligt rent.”

Det siger Irina Rasmussen, direktør i rengøringsvirksomheden Nordic Clean, som hun startede i 2005, blandt andet med en ambition om at servicere – og gøre en forskel for – sundhedsvæsenet og plejesektoren. ”Jeg oplevede selv at komme til lægehuse, hvor der ikke var gjort rent godt nok. Det er et dårligt visitkort, når dørhåndtaget er fedtet. Beskidte fodpaneler og døde fluer i vinduerne trækker også ned. Jeg syntes, at jeg kunne gøre det bedre, så det blev et fokus for min virksomhed, at vi ville trække rengøringsstandarden i sundhedssektoren op,” siger Irina Rasmussen.

Viden vækker tillid Ølstykke Lægehus og Farum Lægehus var blandt de første kunder, og de holder stadig fast i Nordic Clean som deres garant for en høj rengøringsstand.

Dertil kommer alle de andre lægehuse, kommunale plejehjem, privathospitaler, tandlægeklinikker, fysioterapiklinikker, kiropraktiske klinikker og apoteker mv.

I dag kommer næsten halvdelen af Nordic Cleans kunder fra sundhedssektoren i Nordsjælland og Storkøbenhavn, hvor rengøringsselskabet primært opererer. ”Vi bliver ofte anbefalet af kunder til andre, nye kunder i sund-

hedsvæsenet, hvor det vækker tillid, at vi har helt styr på de regler, der skal overholdes på de forskellige typer af klinikker.”

Styr på klinisk rengøring Nordic Cleans rengøring lever fuldt op til standarderne defineret i de nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR), hvilket er kundernes garanti for, at rengøringspersonalet har de rette kompetencer inden for klinisk rengøring, og at klinikkerne altid selv vil opfylde akkrediteringskravene, når de benytter Nordic Clean. ”Det skaber i øvrigt også tryghed hos vores kontorkunder, når de kan se, at vi er uddannet i NIR. Det er nemt at gøre rent og starte et rengøringsfirma, men det kræver viden og løbende opkvalificering at kunne identificere og leve op til de særlige rengøringskrav, der gør sig gældende i forskellige dele af sundhedssektoren.” ”Jeg har oplevet tandlæger, der ikke var klar over, at der slet ikke må støvsuges på tandklinikker. Men det kunne jeg så informere om. Ved at støvsuge kan man komme til at hvirvle støv og bakterier rundt i rummet, og derfor kan der være en risiko for, at det går i blodbanen på patienter under en behandling.

Det er ikke nok, at støvsugeren er udstyret med HEPA/mikrofilter. Det er forbudt at støvsuge i alle lokaler med hygiejneniveau 3, 4 og 5 i tandklinikker. Der skal i stedet bruges en såkaldt tørmoppe, og der skal bruges en ny i hvert klinikrum.”

Systemer sikrer effektiviteten Nordic Clean gør rent på flere privathospitaler, hvor lokaler som operationsstuer og opvågning, der er på hygiejneniveau 5 og 4, kræver speciel rengøring.

Der er anvendelse af skiftesko og skiftetøj en selvfølge. En anden grundregel er, at man altid starter oppefra og ned og be-

”

Jeg syntes, at jeg kunne gøre det bedre, så det blev et fokus for min virksomhed, at vi ville trække rengøringsstandarden i sundhedssektoren op

væger sig fra rent mod urent. Irina Rasmussen har selv indført systemer, der generelt hjælper medarbejderne med at beholde overblikket og eliminere risikoen for fejl. ”For eksempel er blå klude kun til køkkenet, og gule klude er kun til toilettet. Det er banalt, men effektivt. Hvis medarbejderen bliver forstyrret i arbejdet, opstår der ikke tvivl om, hvilken klud der blev brug til hvad før afbrydelsen.”

Covid-19 kræver ekstra indsats I år har covid-19 og de ekstra retningslinjer, der løbende justeres af myndighederne, føjet et ekstra alvorligt element til rengøringsarbejdet. ”Vi skifter handsker og klude fra enhed til enhed, så eventuel virus ikke spreder sig, og så gør vi meget ud af at have de mest effektive desinfektionsmidler til rådighed. Det er ikke mindst vigtigt på apoteker, hvor der kommer mange mennesker, der fejler noget. Apotekerne skal kunne stole på, at vi sørger for den bedst mulige desinfektion som tilføjelse til den øvrige rengøring.”

”Vi bliver ofte anbefalet af kunder til andre, nye kunder i sundhedsvæsenet, hvor det vækker tillid, at vi har helt styr på de regler, der skal overholdes på de forskellige typer af klinikker,” siger Irina Rasmussen.

FAKTA Rengøringsfirmaet Nordic Clean blev grundlagt af Irina Rasmussen i 2005 med ambitionen om at levere rengørings- og renholdelsesydelser af højeste kvalitet til konkurrencedygtige priser. Nordic Clean er specialiseret i sundhedssektoren, og kundeporteføljen omfatter bl.a. lægehuse, kommunale plejehjem, privathospitaler, tandlægeklinikker, fysioterapiklinikker, kiropraktiske klinikker og apoteker m.v. i Nordsjælland og Storkøbenhavn.

Se mere på www.nordicclean.dk

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VI HAR ET FÆLLES MÅL:

PATIENTERNE OG SAMFUNDSØKONOMIEN

Det tegner lyst for fremtidens patienter og samfundsøkonomien, hvis private og offentlige sundhedsaktører kan bevare det gode, silo-frie samarbejde fra covid-19. Ifølge Mölnlyckes danske landechef kan regionernes velkomne ambition om værdibaserede indkøb blive den udslagsgivende faktor – hvis parterne sammen griber den store mulighed.

G ” Af Peter Klar

Tusind tak til Danske Regioner for at ville satse mere på innovative og værdibaserede indkøb i den nye indkøbsstrategi. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være til stor gavn for fremtidens patienter og vores fælles sundhedsvæsen, og som leverandør og udvikler af medicotekniske løsninger er vi helt med på tankegangen, for den er i tråd med, hvad vi i forvejen står for,” siger Michael Steen Amundsen, landechef for Mölnlycke, der leverer medicotekniske produkter til hele sundhedssektoren. ”Vi prøver virkelig at byde ind på regionernes og delvis kommunernes agenda om værdibaserede indkøb med vores løsninger, så vi opnår en god sundhedsøkonomi i det. Men det kræver, at vi i større omfang gør os i stand til at vurdere totaløkonomien, og ikke prisen først. Prisen er blot ét element i beregningen, og det er ikke altid billigst i længden at købe til laveste enhedspris.”

Fokus på forebyggelse bør med fordel styrkes Han nævner som eksempel Mölnlyckes egne løsninger til forebyggelse af tryksår. ”Vores løsning til tryksår er udviklet til på én og samme tid at forebygge og behandle, at bidrage til en god totaløkonomi og en sammenhængende patientbehandling på tværs af tid og sektorer,” siger Michael Steen Amundsen.

Værdibaserede indkøb bliver dermed også en faktor i bestræbelsen på at øge den generelle forebyggelse, som han mener er et område, hvor der stadig er plads til udvikling og forbedring herhjemme. ”Vi er rigtig dygtige til at behandle, når først man som borger er blevet syg. Men jeg oplever ikke, at vi arbejder med samme

fokus på at forebygge. Meget generaliseret, så tror jeg, at det ligger lidt i vores kultur. Vi agerer først, når der sker noget, i mindre grad forebyggende. I Mölnlycke har vi teknologien til at forebygge fx. tryksår, og jeg håber, at en satsning på værdibaserede indkøb bliver det paradigmeskift, som giver forebyggende teknologier og produkter en endnu mere fremtrædende position i offentlige indkøb, fordi der vil være god totaløkonomi i det på den lange bane og et bedre forløb for patienterne, hvis vi kan forebygge eller mildne deres sygdomsforløb.”

Evidensbaserede sundhedsløsninger er fair Men hvis ambitionen om øgning af værdibaserede indkøb skal have gode forudsætninger i sundhedssektoren, skal nogle af de velkendte siloer, der udfordrer et totaløkonomisk samarbejde og udbredelsen af nye tankegange i sundhedsvæsenet, udvikles i fællesskab, understreger han. ”Først og fremmest er der samarbejdet mellem det private og

”

Hvis vi gennem dialog bliver bedre til at dele risikoen og fordelene på tværs af sektorer, kan vi komme meget langt offentlige. Det er først og fremmest patienternes behandling og trivsel, der skal være i fokus. Til gengæld ved vi private leverandører godt, at vi skal have evidens bag vores løsningers kliniske og sundhedsøkonomiske bidrag. Vi skal kunne bevise

værdien af det, vi siger. Det er helt fair, og derfor investerer vi i Mölnlycke mange penge i studier og dokumentation for at kunne levere evidensbaserede sundhedsløsninger. Når vi gør det, gør vi det med et mål om at kunne bidrage til det sammenhængende sundhedssystem og med en forventning om, at evidensen bliver anvendt i praksis og i valg af rette løsninger til rette formål. Og dér er der et spændende udviklingspotentiale, oplever vi. Vi er meget glade for, at ambitionen om værdibaserede indkøb nu understreges igen og igen i regionernes nye indkøbsstrategi.” Ønske om øget samarbejde på tværs internt i det offentlige sundhedssystem ”Ligesom det gælder for ”siloerne” offentlig-privat virksomhed, så vil en vigtig forudsætning for succesfulde værdibaserede indkøb efter min bedste overbevisning også være, at samarbejdet omkring det økonomisk mest langtidsholdbare valg af de rette forebyggende og behandlende løsninger i øget omfang skal koordineres, vurderes og tages på tværs af enheder, funktioner og sektorer i det offentlige sundhedssystem.” ”Vi oplever fra tid til anden, at klinikere ser et potentiale for både bedre behandling og en totaløkonomisk gevinst, men når gevinsten får et længere perspektiv end 12 måneder (budgetåret), og det bliver et spørgsmål om, at en investering på én afdeling eller sygehus kan føre til en besparelse på en anden afdeling eller i kommunerne, så oplever vi, at udviklingspotentialet bliver bremset af et kortsigtet fokus på, hvilken kasse der skal betale. Hvordan vi løser den barriere for udvikling og værdibaserede indkøb, deltager vi meget gerne i en fælles udviklingsdialog om.”

Innovation gennem bedre samarbejde Michael Steen Amundsen ser også regionernes nye indkøbsstrategi som en stor håndsrækning til innovationskraften i den

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

Michael Steen Amundsen

private sektor og som en invitation til et øget offentligt-privat samarbejde, som han tager gladelig imod. ”Der bliver i forvejen talt meget om offentligt-privat samarbejde, når det gælder teknologisk innovation, og i mine øjne ligger værdien ikke kun i, at vi sammen udvikler nye avancerede produkter. Nogle gange ligger innovationen også i selve den måde, vi samarbejder og udvikler ideer på sammen. Alene i det, at vi bliver bedre til at arbejde og tænke nyt sammen, kan der ligge et teknologisk hop. Det bør handle lige så meget om procesinnovation som om teknologisk innovation”.

Procedurepak er et godt eksempel Som eksempel på, at samarbejde kan føre innovation med sig, nævner Michael Steen Amundsen Mölnlyckes udvikling gennem 10 år af såkaldte procedurepakker med bl.a. sterile produkter til afdækning af patienter og personale på operationsstuer. ”Innovationen skete i de hårde effektiviserings-år, da hver en krone blev vendt, og man tidsregistrerede hver bevægelse. Man ville arbejde så effektivt som muligt, og vi ville gerne hjælpe et udfordret sundhedssystem og -personale. Resultatet blev skræddersyede procedurepakker til den enkelte operationstype, på den enkelte afdeling, på det enkelte hospital. Vores næste udviklingsinitiativ indenfor området er at tilbyde sundhedspersonalet en digital platform, der skal gøre det nemmere og hurtigere for hospitaler i hele verden at konfigurere og tilpasse deres Mölnlycke procedurepakker, og for os at tilpasse procedurepakkeløsningerne til deres dynamiske behov. Den slags værdifulde langvarige og værdiskabende samarbejder går vi meget gerne i dialog om på andre områder.”

Stærk samarbejdsånd fra covid-19 tiden skal bevares ”Og vi kan jo godt arbejde sammen på blændende vis, de offentlige og private aktører, og internt i sundhedssystemet.

Det har vi bevist med stor effekt under coronakrisen.”

Nu håber Michael Steen Amundsen, at de mange gode eksempler og nye samarbejdsformer vil vare ved, for det kan få stor positiv indflydelse på fremtidens danske sundhedssektor. ”Samarbejdet under covid-19 har givet os alle mange gode erfaringer. Først og fremmest erkendelsen af, at vi arbejder og udvikler rigtig godt sammen, når det virkelig behøves. Det var, som om covid-19 gav os et fælles mål, som vi stadig deler. Vi tilsidesatte de sædvanlige barrierer, fordi vi var i en krigslignende situation, der krævede af os, at vi stod sammen for at løse udfordringen. Og jeg synes, at vi sammen løftede opgaven flot. Hvis vi kan fastholde den tankegang og dialogform og bygge den ind mere permanent i vores samarbejde og sundhedsvæsen, vil det være en vigtig udvikling for de patienter, vi begge brænder for at hjælpe så godt, sikkert og hurtigt i svære perioder i livet.”

Vi skal dele risiko og fordele En anden vigtig lektie af coronakrisen er ifølge Michael Steen Amundsen, at den hidtidige økonomiske incitamentsstruktur i samarbejdet mellem leverandører og sundhedsvæsen ikke er optimal, når en global krise i pandemiskala rammer samfundet. ”Vi betalte som land en høj pris for ikke at have sikret en ”parathed” i sundhedssystemet overfor en krise i den skala, der ramte os i starten af 2020 med en kraft, ingen kunne forestille sig. De to sektorer var for opdelte i den opgave, og incitamenterne pegede ikke mod samme mål. Det resulterede i en alvorlig mangel på værnemidler og udstyr i krisens første tid.” ”Det offentlige har af økonomiske grunde over tid optimeret sine lagre til en minimumsbeholdning, og via prisfokus i eksempelvis udbuddene gør vi leverandører os så konkurrencedygtige som muligt, så vi optimerer også vores supply chain.

Det er en negativ mekanisme, som vi må udvikle og strukturere os ud af, så vi sammen bidrager til fremtidens nationale ønske

om forsyningssikkerhed.” ”Et forslag kunne være, at vi sammen skal gribe det momentum i det endnu bedre samarbejde, vi har lige nu om at sikre forsyningssikkerheden og patientsikkerheden, og sammen sørge for, at Danmark ikke havner i samme situation en gang til. Flere initiativer peger allerede i den retning, og hvis vi gennem dialog bliver bedre til at dele risikoen og fordelene på tværs af sektorer, kan vi komme meget langt.” ”Under covid-19 har vi bogstaveligt siddet og åbnet vores supply chains op for hinanden på tværs af hårdt arbejdende klinikere, indkøbere i Danske Regioner og Kommuner og Mölnlycke, fordi samfundet havde brug for det. Lad os så vidt muligt holde fast i den arbejdsform. Så kan vi opnå store resultater sammen – til gavn for patienter og samfund.”

FAKTA Mölnlycke er en globalt førende virksomhed inden for medicinske løsninger, der sikrer bedre resultater i behandlingen – fra hospitalet og til hjemmet. Mölnlyckes produkter bliver brugt af kunder i næsten 100 lande, og Mölnlycke ejer virksomheder i mere end 40 af dem.

Se mere på www.mölnlycke.dk

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FREMTIDENS MEDICINALINDUSTRI ER DYBT AFHÆNGIG AF NATUREN I en global pandemisk krise er det topaktuelt for medicinalindustrien og sundhedssektoren at tage op til overvejelse, hvordan bæredygtighed kan sætte dagsordenen i fremtiden. Håndtering af pandemier fremover er bare en lille brik i det kolossale puslespil, som FN’s verdensmål for bæredygtighed indrammer. Og det giver god anledning til at tænke fremad på alle de muligheder, som krav om bæredygtighed giver.

Af Camille Aulkær Andersen, partner og chef for healthcare, Kompas Kommunikation

I

1950’erne fandt forskere såkaldte nukleosidanaloger i en californisk havsvamp. En opdagelse, der skulle føre til store medicinske fremskridt inden for antiviral behandling, herunder udviklingen af remdesivir, der i dag bruges i behandlingen af Covid-19. Stoffer udvundet fra planterne singrøn og taks bruges i flere forskellige kræftbehandlinger, og fra opiumvalmuen har vi opioider som morfin og kodein – og syntetiske varianter, fx tramadol.

Opdagelser af medicinske genetiske og biokemiske ressourcer i naturen, kaldet bioprospecting, forudsætter høj molekylær- og biodiversitet for succesfuld medicinudvikling.

Medicinal- og sundhedssektoren bør derfor have en massiv interesse i at beskytte klodens biodiversitet. Og når eksperter prioriterer, hvad der er vigtigst at handle på, rangerer biodiversitet også helt i top.

Ifølge WHO er medicinalindustrien den sektor med potentielt størst indflydelse på, om verdensmålene nås. For globalt er medicinalindustrien enorm og fortsætter med at vækste, og som storforbruger af naturens ressourcer har den derfor et særligt ansvar for at tage den bæredygtige dagsorden på sig. Men et stort ansvar er også lig med muligheden for et stort impact.

Efter mange års arbejde med medicinalindustrien ser jeg to tendenser, når det kommer til bæredygtighed: Nogle virksomheder, der reelt arbejder med bæredygtighed, ser for snævert på begrebet og holder sig primært til CO2-regnskabet. Andre virksomheder, der ser bredere på det, sætter det ikke for alvor ind i en bæredygtighedssammenhæng – og man undlader eller glemmer at kommunikere om det. Det er synd. For der er 16 verdensmål udover klima, og nogle af dem er særligt interessante for medicinal- og sundhedssektoren.

Jeg har i det følgende opstillet tre temaer, der hver peger ind i et eller flere verdensmål, og som måske kan inspirere til bredere indsatser i fremtiden: BIODIVERSITET OG BIOSFÆRE Gå helhjertet ind i naturbeskyttelse Medicinalvirksomheder bør efter min mening sætte klare mål for deres indsats på biodiversitet frem til 2030, samt hvordan de vil nå dem. At samarbejde med miljøorganisationer kan være én vej, og den ligger en sund armslængde fra kerneydelsen.

Det rummer muligheder – hvis man ser sig godt for. Det er så langt fra den kommercielle agenda som muligt og dertil en god sag. Men valget af samarbejdspartner bør ske med omhu, så det ikke lugter af green washing – at man kalder sig mere bæredygtig, end man er.

Vælg gennemtjekkede organisationer, der kan dokumentere deres indsatser. Og gå så all in på samarbejdet. Ikke noget med bare at hægte sig på et halvsløvt, underkommunikeret certifikat eller et enkelt lokalt projekt. Gør det helhjertet, så er der til gengæld mulighed for projekter, der potentielt kan stille en virksomheds brand vældigt stærkt, og som gør en reel forskel for biodiversiteten.

Gå ind i kampen mod antibiotikaresistens Er man ikke den store fan af NGO-samarbejder, er der stadig rig mulighed for at gøre noget bæredygtigt – nemlig ved at gøre det, medicinalindustrien er så god til: R&D. Antibiotikaresistens kan

give enorme problemer for sundhedsvæsenet i fremtiden. Og selvom der arbejdes massivt på kommunikation og nudging på området, skal der også meget mere forskning til. De sidste par år er lidt af det tabte indhentet, men der godkendes stadig for få nye antibiotiske lægemidler til, at vi kan håndtere den stigende resistens, og investeringerne i antibiotikaforskning svinder ind til fordel for forskning i kroniske sygdomme. Det er langt fra bæredygtigt.

PARTNERSKABER & POLITIK Pres på for pandemiske beredskaber Allerede i 2015 sagde Bill Gates ”We’re not ready for the next pandemic” i en berømt TedTalk, og i 2019, 100-året for Den Spanske Syge, flød medierne over med profetier om den næste pandemi.

Alligevel havde vi intet pandemisk beredskab, da Covid-19 ramte. Industri og hospitaler havde advaret – men råbte de højt nok? Og blev der lyttet? Medicinalvirksomheder kan være med til at advokere for mere (og mere bæredygtig) vaccineforskning og -investering. Usikkerhed om, hvor og hvornår epidemier rammer gør et meget lille økonomisk incitament til at forske i nye vacciner, og selvom vaccineforskning er tiltagende (især i år), repræsenterer vacciner stadig en alt for lille procentdel af markedet for lægemidler. Her er et ’unmet need’, som industrien selv ville sige.

Få gang i partnerskaber på tværs Forskning, pandemiske beredskaber og NGO-samarbejder. Alt det skriger på samarbejde på tværs, og bedre partnerskaber kan være løsningen. Kan industri og fagforbund tage større ansvar for efteruddannelse af sundhedspersonale? Kan industri og hospital lave bedre patientstøtteprogrammer? Får industrien lov, hvis den prøver? Måske medicinalindustrien skal få banet vejen for et Life Science Ministerie? Branchen bag en af Danmarks absolut største eksportvarer og med så stort impact på FN’s verdensmål kunne godt fortjene sin egen minister.

LIGHED I SUNDHED Øg patient empowerment med mHealth To tredjedele af jordens befolkning har en mobiltelefon, men over halvdelen af jordens befolkning har stadig ikke adgang og råd til basal sundhedspleje.

Selv i Danmark ser vi forskelle i behandling på tværs af regioner. mHealth, digitale sundhedsløsninger på mobilen, kan være en oplagt mulighed for at øge lighed i sundhed.

Teknologien eksisterer allerede, er mere kost-effektiv end fysisk fremmøde (og mere coronasikkert) og mindre afhængig af demografi. Og så tager mHealth højde for evt. mangel på sundhedspersoner. Dygtigt udviklede mHealth-løsninger kan være smarte for de patienter, der ikke kan komme til sundhedsvæsenet.

Men det kan også være smart for dem, sundhedsvæsenet måske ikke behøver at komme til – fx patienten, vi i årevis har omtalt som ’den nye patienttype’. Hun (for det er ofte en kvinde) er nu blevet midaldrende og opfører sig efterhånden som en reel forbruger. Hun Googler kildekritisk, ikke bare i blinde, og for hende bliver det en selvfølge, at produkter og services lever op til bæredygtige standarder. Hun lever længe trods høj komorbiditet, og hun bliver hele tiden bedre stillet økonomisk. God dialog, høj livskvalitet og specialiseret behandling er vigtigt for hende.

Til gengæld deler hun gerne sine data, hvis det stiller hende bedre diagnostisk. Hun er flittig bruger af digitale løsninger og

selvmonitorering, og hun er kompliant. At give hende mHealth vil måske give sundhedspersonalet flere ressourcer til dem, der har mest brug for det. Og dét er bæredygtigt.

Husk de oversete kundegrupper Vil man global ulighed til livs, kan det også være værd at se på, hvordan vi bruger ressourcerne smartest.

Den afdøde svenske professor og læge Hans Rosling argumenterede: ”Jeg forsøger at overbevise dem (medicinalvirksomhederne, red.) om, at det næste store spring i global forventet levetid (og deres profit) sandsynligvis ikke vil komme fra et pharmakologisk gennembrud, men fra en banebrydende forretningsmodel (…) Hvis de pharmaceutiske firmaer var bedre til at justere deres priser i forhold til forskellige lande og forskellige kundegrupper, kunne de skabe deres næste formue med de produkter, de allerede har.” Hans Rosling, Factfullness, 2018.

Det massive fokus på at udvikle ny medicin (vacciner og antibiotika undtaget, selv sagt) burde måske træde lidt i baggrunden til fordel for udbredelsen af kendt medicin til de kolossale markeder, der er i lande med stigende indkomstniveau?

Bæredygtighed må gerne generere profit.

Ikke nok at kommunikere til aktionærerne Men er det så nok at opføre sig bæredygtigt? Nej. Som nævnt er stor industri lig med stort ansvar. Og det gælder også ansvaret for at vise vej og kommunikere, hvad man gør, og hvilken effekt det har.

Her kan forskellige kommunikationsmodeller hjælpe. Fælles for dem er, at de vægter multichannel-marketing højt, dvs. kommunikation på mange forskellige platforme, og at der kommunikeres med ALLE interessenter.

For mestrer man at arbejde med bæredygtighed til gavn for både People, Planet og Profit, er det i dén grad værd at fortælle om.

FAKTA Camille Aulkær Andersen er partner og chef for healthcare i Kompas Kommunikation. Kompas er et strategisk, kreativt og digitalt kommunikationsbureau, der bl.a. rådgiver virksomheder i, hvordan de kan arbejde med FN’s verdensmål, og hvordan de bedst kommunikerer bæredygtighedsinitiativer. www.kompas.dk

21 Foto: Lea Jessen

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VI HAR BEHOV FOR ET TEKNOLOGISK LÆRINGSRUM Ikke al ny velfærdsteknologi kan masseres ind i virkeligheden på hospitalerne.

Men alle eksperimenter i VihTek under Region H kaster værdifuld læring af sig.

N Af Peter Klar

y velfærdsteknologi implementerer ikke af sig selv – og måske kommer en ny løsning aldrig til at fungere godt i praksis. Det er derfor, Videncenter for Velfærdsteknologi (VihTek) i Region Hovedstaden findes. ”Der er behov for et læringsrum, hvor vi kan eksperimentere. Én ting er nye teknologier, der skal virke. Noget andet er, at vi har en klinisk praksis ude på en afdeling, som skal kunne håndtere teknologien. Eksperimenter giver læring om for eksempel hygiejne og arbejdsgange, som er vigtig, hvis man skal adoptere en ny teknologi i en klinisk praksis,” siger enhedschef i VihTek, Charlotte Kira Kimby.

Skal ramme ned i kerneopgaven Og det er ikke alle nye løsninger, der lader sig massere ind i det daglige arbejde på hospitalerne. ”Det er ikke alt, vi arbejder med, der bliver implementeret.

Lige så ofte bliver det ikke. Men det har altid bidraget med en læring. Vi har tendens til at forvente pr. automatik, at nye metoder og ny teknologi kommer og løser et problem, vi har, men sådan er det langt fra altid.”

Ny velfærdsteknologi skal ikke bare være nice to have – den skal ramme ned i kerneopgaven og skabe reel værdi for patienter og medarbejdere i en ofte travl hverdag. ”Der er kun én måde at finde ud af det på, og det er ved at prøve. Ofte sker det i en proces, hvor en afdeling giver tilbagemeldinger til leverandøren, der så kan ændre løsningen, så den tilpasses den virkelighed, den skal indgå i.”

Derfor er offentligt-private innovationssamarbejder essentielle for udviklingen. ”Det er tæt på umuligt at sidde i en virksomhed udenfor hospitalet og designe noget, der rammer præcist ned i, hvordan det kan tages i anvendelse. Derfor åbner vi døren for produkter,

der ikke er færdige. Vi har som hospitaler brug for, at tingene er målrettet os, og ved at eksperimentere og evaluere bliver vi sammen med leverandøren klogere på, hvad der kræves af en ny løsning, for at den kan fungere. Ny teknologi vil altid kræve en implementeringsproces, hvor det er en fordel, hvis virksomheden kan yde den nødvendige service,” siger Charlotte Kira Kimby.

Tele-rehabilitering Coronakrisen satte en del af VihTeks innovationsprojekter på hold, men et af dem, der blev gennemført, udsprang direkte af covid-19 og patienternes begrænsede adgang til hospitalerne i foråret.

Sammen med hjerterehabilitering Y3 på Frederiksberg Hospital testede VihTek i et pilotprojekt en virtuel løsning fra virksomheden Optimov til tele-rehabilitering.

Løsningen skulle sikre, at patienter i ambulant rehabilitering kunne gennemføre træning, de normalt ville udføre på hold ved fysisk fremmøde. ”Efter et enkelt møde med hver patient udarbejdede en fysioterapeut et individuelt træningsprogram med øvelser, der blev vist på skærmen af en virtuel, grafisk træningsvejleder.”

Patienternes hjemmetræning blev fulgt op i telefonen af fysioterapeuten.

Nyttigt redskab i værktøjskassen Ifølge Charlotte Kira Kimby viste projektet, at der er potentiale i den måde at arbejde på – også når der ikke er corona. ”Projektet er relevant, fordi patienter i dag vil blive udskrevet tidligere. Desuden kan nye teknologier og nye måder at samarbejde med patienter på gøre, at patienter er mindre afhængige af at møde op på hospitalet under deres behandling og rehabilitering.”

Målet er ikke, at tele-rehabilitering helt skal afløse fremmøde og træning på hold, men det kan være et nyttigt redskab i værktøjskassen.

”Der vil altid være patienter, der har svært ved at møde op på hospitalet på et bestemt tidspunkt. Måske på grund af arbejde eller af andre årsager. Evalueringen viste, at en del patienter fandt den virtuelle træningsvejleder mere motiverende end at træne efter en træningsplan på papir, fordi de kunne se, hvordan øvelserne skulle udføres. Andre savnede det personlige møde med fysioterapeuten og med andre patienter til holdtræning.” ”Vi oplevede ikke tekniske problemer. Danskerne er generelt meget digitale. Men vi skal ikke tro, at vi bare kan løse alle problemer, fordi vi har fundet en ny teknologi. Projektet er et eksempel på, at vi skal turde gå nogle nye skridt og tillade læring undervejs, så vi bliver klogere på, hvad der fungerer.”

FAKTA VihTek arbejder for at understøtte og fremtidssikre hospitalerne i Region Hovedstaden ved at identificere, udvikle, teste og implementere velfærdsteknologi til gavn for patienter, personale og pårørende.

VihTek arbejder mest indenfor rehabilitering, patientsikkerhed/forebyggelse, samarbejde mellem sektorer og VR. Se mere på www.regionh.dk/vihtek

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

Peter Huntley, direktør Medicoindustrien

FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR BESTÅR I ALLIANCER I hvilken retning udvikler sundhedssektoren sig? Vi har allerede datamateriale, som antyder en retning styret af økonomisk tænkning. De danske sundhedsudgifter er steget langt mere end alle andre offentlige udgifter. Sundhed er i særklasse den mest belastende udgiftspost, og udgifterne er fortsat stigende. Men situationen kunne have været meget værre. Gennem brug af moderne medicinsk udstyr og en enorm omlægning til ambulant behandling har vi opnået en markant besparelse i sundhedssektoren, samtidig med at aktiviteten og patientindtaget er eksploderet.

S

er man på omkostningsudviklingen af indkøb af medicinsk udstyr skulle man tro, at indkøbsudgifterne fulgte væksten i de generelle behandlingsomkostninger. Men nej. Grafen nedenfor indgår i regionernes nye indkøbsstrategi og viser, at indkøbsudgifterne til medicinsk udstyr ikke stiger, mens aktiviteten i hospitalssektoren gennem det seneste årti er eksploderet. Flere og flere patienter behandles på sygehusene, og produktiviteten er skudt i vejret. Samtidig har indkøbssummen været konstant, og priserne på medicinsk udstyr befinder sig i dag på samme niveau som for elleve år siden.

Værdibaserede indkøb og drift skal sammenkobles En forklaring er, at de offentlige indkøbsaktører er blevet bedre til at indkøbe, men samtidig har ny teknologi muliggjort, at mere avanceret udstyr med højere teknologiindhold kan bringes på markedet til meget konkurrencedygtige priser.

Den store produktivitetsøgning i hospitalssektoren kan bl.a. tilskrives en enorm omlægning af operationer til ambulant behandling, som er gjort mulig ved hjælp af industriens udstyr og træning af klinikere i minimal invasiv kirurgi. Husk på, at det sundhedsfaglige personale kun i begrænset omfang oprindeligt er blevet uddannet i at bruge det avancerede udstyr, som gør minimal invasiv kirurgi og ambulante operationer muligt.

Leverandørerne har både leveret teknikken og instrueret i brugen.

Alliancer mellem sundhedsfaglighed og teknologisk know-how Med det økonomiske bagtæppe tegner der sig et billede, som kan antyde retningen på fremtidens sundhedssektor.

Medicinsk udstyr bidrager til effektivisering og bedre patientbehandling, men hvis vi skal opnå det fulde potentiale af medicinsk udstyr, så skal leverandørerne ikke kun levere produktet, de skal også levere samlede løsninger, hvor service, uddannelse og driften af udstyret leveres som en helhed.

Sundhedsfagligt personale er fx ikke som udgangspunkt uddannet i tekniske kompetencer som f.eks. digitalisering, eller i kunstig intelligens mv. Men de forventes at kunne håndtere udstyr, som baserer sig på disse og andre teknologier. Dette vidensgab lægger en øvre grænse for teknologiudnyttelsen.

Løsningen er, at vi skal gøre som vi allerede har gjort med indførelsen af ambulante behandlinger. Sundhedsfaglige personer og industriens teknisk faglige eksperter må hjælpes ad. Indgå alliancer. Det gælder både i den konkrete anvendelse af udstyr, men også i forbindelse med hele organiseringen af behandlingsforløbet og ikke mindst i forbindelse med udviklingen af næste generations behandlinger. Industriens viden

skal simpelthen mere i spil for at skabe effektiviseringen og en patientbehandling på topniveau.

konstante indkøbsudgifter kan ikke alene flytte produktiviteten, men det kan teknologien.

Øget nærhed kræver investeringer I deres nye indkøbsstrategi melder Danske Regioner, at de vil levere konkrete indkøbsbesparelser for 1 mia. kr. i perioden 2020-2025 svarende til 200 mio. kr. årligt. De seneste ti år har vi haft mulighed for at effektivisere og spare os til høj aktivitet.

Men dette varer ikke ved. Med nærhedsfinansieringen står sundhedssektoren nu over for en ny udfordring, hvor flere patienter i fremtiden skal behandles uden for sygehusene.

Forebyggelsesindsatsen skal styrkes, patienter skal monitoreres i hjemmet, og behandling skal flyttes væk fra hospitalerne og tættere på borgerne. Denne omstilling kræver investeringer i udstyr. Vi kan ikke spare os til den omstilling af sundhedsvæsenet. Fra central side må man gøre op med forventningen om, at vi kan videreudvikle og styrke vores sygehusvæsen samtidig med, at alt nyt højteknologisk, innovativt udstyr skal koste det samme eller være billigere. Krav om indkøbsbesparelser eller

Stærkt offentlig-privat samarbejde er fremtiden Det er i høj grad moderne medicinsk udstyr, der de seneste ti år har bidraget til de markante effektiviseringer og besparelser, der danner fundamentet for den enorme fremdrift i det danske sundhedsvæsen, når vi kigger på sygehusaktiviteten og patientindtaget. Næste fase bliver at flytte patienterne hjem. Det skal regionerne i mål med, og værdibaseret indkøb af ny teknologi og innovativt udstyr kan drive det – men det forudsætter et tæt, tillidsfuldt offentlig-privat samarbejde indkøbere, leverandører og sundhedsfagligt personale imellem.

Gode offentlig-private alliancer med konkrete resultatmål vil blive fremtidens måde, hvorpå vi kan balancere sundhedsomkostninger og behandlingsbehov. Sådan ser fremtidens sundhedssektor ud. Hvis vi kan mestre denne alliance, vil Danmark fremstå som et spændende udstillingsvindue, som andre vil kopiere.

V E N U® S E R I E N G P S - S M A R T WATC H E S K L A R E FA R V E D I S P L AY S O P T I L 5 D A G E S B AT T E R I L E V E T I D 2 4 / 7 H E L S E O V E R VÅ G N I N G

Copyright © 2020 Garmin Ltd. samt datterselskaber.