Sammen om en grønnere fremtid

ANNONCETILLÆG NOVEMBER 2020

SAMMEN OM EN GRØNNERE FREMTID DER SKAL VÆRE EN ØKONOMISK GEVINST SOM ER STØRRE END DE CA. 3.000 KR. Lærke Flader, branchechef Dansk Elbil Alliance

Læs mere side 4

Læs mere side 6

STOREBRAND INVESTERER I BÆREDYGTIGE LØSNINGER Philip Ripman, porteføljemanager i Storebrand Global Solutions

Læs mere side 11

LUFT OG JORD LEVERER ENERGI OG SPARER PENGE FOR BOLIGEJERNE Per Langkilde, adm. direktør i Gastech-Energi

Læs mere side 18

FRA ØL TIL MORGENMADSPRODUKT Aviaja Riemann-Andersen, direktør Circular Food Techology og Agrain

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Administrerende direktør i dao, Morten Villberg.

GRØN DISTRIBUTION SKUBBER TIL GRÆNSERNE

Den danskejede logistikvirksomhed dao, som forsyner danskerne med aviser, magasiner og pakker, er kommet så langt i sin grønne omstilling på få år, at bilproducenter, infrastruktur og lovgivning ikke kan følge med. Direktøren mener, at det generelt er for nemt for virksomheder at fremstå grønne uden belæg og ønsker fælles standarder for arbejde med bæredygtighed.

T Af Peter Klar

iden har altid været altafgørende for logistikvirksomheden dao, som leverer aviser, magasiner og pakker til danskerne hver morgen året rundt. dao er også stået tidligt op, når det gælder den grønne omstilling – så tidligt, at infrastruktur, bilproducenter og de rammevilkår, politikerne sætter, ikke kan følge med. Det giver ærgerlige udfordringer for en virksomhed, der ikke har tænkt sig at vente til 2030 med at blive CO2-neutral og allerede er kommet langt. ”Fordi vi kommer fra avisdistribution, har det længe været naturligt for os at aflevere en stor del af vores hjemmeleveringer på elscootere på grøn strøm. Det har vi gjort i fem år. Afhængigt af hvor i landet, vi skal levere, vil vi bruge elscooter, elcykel eller måske en varebil, fordi der altid vil være lokationer, som er umulige at komme til med nutidens elbiler,” fortæller administrerende direktør i dao, Morten Villberg.

Etablerer selv biodiesel-anlæg Det store problem er manglen på varebiler med bæredygtige

FAKTA dao er det største distributionsselskab på morgendistribution i Danmark. Hver nat kører 3.500 dao-omdelere 100.000 kilometer, så avisen, magasinet eller pakken ligger klar, danskerne vågner. dao distribuerer pakker, aviser, og magasiner til mere end 6.000 forretninger på daglig basis. dao blev stiftet i 2007 efter en fusion imellem Jyllands-Posten Distribution A/S og Dansk Avis Distribution. I dag ejes dao halvt af Jysk Fynske Medier A/S og halvt af JP/Politikens Hus A/S. Se mere på www.dao.dk

drivmidler. ”Politikerne har stor fokus på biler på el, brint og gas. Brint eller gas kan da også være fint, hvis du har brug for en enkelt stor lastbil, og en privat elbil kan køre dig rundt i byen og til og fra arbejde. Men der er endnu ikke almindelige varebiler på el med en rækkevidde, der giver mening i en logistikvirksomhed som vores. Det duer ikke for os, hvis vi skal tanke strøm, hver gang vi har kørt 100 kilometer,” siger Morten Villberg.

Derfor har dao besluttet at køre på biodiesel, som er dieselbrændstof baseret på løvfald fra skandinaviske skove, men infrastrukturen halter bagefter, så dao har taget sagen i egen hånd. ”Vi prøver at konvertere de fossile brændstoffer diesel og benzin, vi tidligere har brugt, til noget mere miljøvenligt. Men det helt store problem er, at der ikke er officielle eller offentligt tilgængelige tankanlæg til biodiesel, så vi er nødt til selv at stille tankanlæg op rundt omkring i landet.”

Det er fordyrende, men nødvendigt, hvis dao skal skabe den infrastruktur, der skal til for at kunne køre grønnere. ”For vores vedkommende er biodiesel som alternativ til diesel en nødvendig mellemvej for at kunne arbejde med det her og nu, mens vi venter på, at teknologien bliver klar til den store grønne omstilling. Man kan så fundere over, om vores branche når at overhale elbilerne indenom og kommer over på brint, inden elbil-teknologien bliver moden nok til vores behov.”

Fordyrende miljøafgift En anden problemstilling i den forbindelse er miljøafgiften på 2,64 pr. liter biodiesel, hvilket gør den 40 procent dyrere end almindelig diesel. ”Vi synes ikke, det er fair, at vi skal betale en høj afgift, når vi med vores valg af brændstof samtidig reducerer vores CO2-udledning med op til 90 procent. Vores budskab til regeringen og miljøministeren er, at den grønne omstilling ikke kun må blive et spørgsmål om, at vi skal over på el alle sammen, for der er lige nu slet ikke de produkter på markedet, der kan bringe en branche som vores derhen. Vi bruger godt og vel 600 varebiler i døgnet.

En konvertering til el vil blive ret langvarig, idet jeg kun kan få leveret 10 om året. Større produktionskapacitet er der ikke hos producenterne af elbiler.”

Behov for standarder Morten Villberg mener også, at virksomheders arbejde med bæ-

redygtighed er blevet en uigennemskuelig jungle af kommercielle budskaber og vidtløftige påstande, konkurrenter og forbrugere ikke kan tjekke efter. ”En virksomhed kan markedsføre sig med, at den har reduceret sit CO2-forbrug med for eksempel 40 procent, men fra hvad til hvad, og er reduktionen overhovedet nævneværdig i forhold til, hvad andre virksomheder i samme branche præsterer? Der er behov for fælles standarder eller en form for certificering, så vi alle kan se, hvor langt vi er på vores grønne rejse i forhold til andre. Hvis vi skal kommercielt bullshit til livs, må vi sammenligne æbler med æbler.”

”

Der er behov for fælles standarder eller en form for certificering, så vi alle kan se, hvor langt vi er på vores grønne rejse i forhold til andre

Varer og pakker med tilbage dao udvider i 2021 sin service med hjemmeafhentning af pakker, som eksempelvis kan være varer, der skal sendes retur til en webshop eller brugte ting, man har solgt på nettet. ”Det giver mening, når vi alligevel er i området på grøn strøm for at aflevere aviser, magasiner og pakker. Vi er i løbende dialog med vores webshop-kunder for at hjælpe dem til at pakke deres forsendelser optimalt, så vi kan have så meget med i vores volumenkapacitet som muligt. Vi tager også returemballage med tilbage for nogle af vores kunder for at sikre, at de kommer i den rigtige forbrænding. Vi gør i det hele taget, hvad vi kan, for at komme så langt, vi kan, med vores egne forbedringer og justeringer, for vi vil gerne i mål før 2030, og det er dybt indgroet i medarbejderne til hverdag, at vi er en virksomhed, som har fokus på det.”

Rød kærlighed til grøn energi

Det skal være så nemt og rart som muligt for vores kunder at modtage deres forsendelser.

Vi passer ikke kun på mennesker, men også på miljøet.

Derfor kører alle vores scootere på 100% grøn strøm.

Ikke fordi det er moderne. Men fordi det er det eneste rigtige for os.

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LADEINFRASTRUKTUREN SKAL SMART FRA START Af Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance

Hvordan får vi elbilejerne til at vælge smart?

For at få elbilejerne til at vælge den smarte ladestander skal vi sikre, at elbilejerne får del i den besparelse der er i elnettet af at der lades smart. Der skal være en økonomisk gevinst som er større end de ca. 3.000 kr. det koster ekstra at købe en smart ladestander frem for en ”dum” ladestander.

Det marked som styrer opladningen og sender gevinsten til

Værdien af den smarte ladestander for samfundet Samfundsværdien af en intelligent ladestander i 2030 er mindst 16.000 kr., hvis man kun medregner gevinsterne for elnettet af at elbilen lader, når det øvrige elforbrug er lavt. Dertil kommer gevinsten ved bedre udnyttelse af vedvarende energi fra vindmøller og solceller, samt værdien af lavere CO2-udledninger fra elforbruget i elbilerne.

Og da en smart lade stander koster 3.000 kr. mere end det ”dumme” alternativ, så bør valget ikke være svært. Vi skal bare sikre, at en tilstrækkeligt stor del af gevinsten for samfundet også tilfalder elbilisten.

Det er derfor vi anbefaler at de kommende nye elbilister får en fremtidssikret og smart lade stande.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Jacob Birk, jacob@partnermedier.dk

Smart fra start

Anbefalinger

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Vores tekstforfattere og journalister

Udgiver:

har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

ladestandere

Et fremtidssikret og smart ladestander Et fremtidssikret og smart ladestander skal kunne understøtte dynamisk ladebegrænsning som kan benyttes direkte af ladestanderens ejer såvel som et betroet styresystem. Hvis ladestanderen skal understøtte dynamisk ladebegrænsning, anbefales følgende egenskaber ved ladestanderen, jf. figur 1.

1. Ladestanderen skal kunne kommunikere ved hjælp af åbne kommunikationsstandarder således, at et vilkårligt betroet tredjepartssystem vil kunne tilgå ladestanderen og nyttig gøre data og dets ladestyring. Både kommunikation og data skal beskyttes ved cybersikkerhed.

2. Ladestanderen skal kunne styres hurtigt og på flere niveauer end tænd/sluk med henblik på forbrugsstyring, hvor effekten skal kunne reguleres.

3. Ladestanderen skal give adgang til data, som både kan bruges operationelt, under selve ladestyringen samt efter følgende til dokumentation og afregning overfor kunden for levering af fleksibilitets- og effektbaserede ydelser.

Journalister Christina Wex, Flemming Østergaard, Rikke Kokholm, Peter Klar

Forsidefoto Lærke Flader

til fremtidens

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

D

e kommende 10 år skal der sættes op mod en million ladestandere op i indkørslerne på de danske villaveje i takt med at elbilerne får større udbredelse. Det er en investering på 8-10 mia. kroner, som i vidt omfang vil blive dækket af elbilejerne selv, der køber ladestandere, når de anskaffer sig en elbil. Så langt, så godt.

Udfordringen opstår ude under villavejen, hvor elnettet ligger.

Her venter en regning på yderligere 16 mia. kr., hvis ladestanderne oplader helt uden styring. Det vil sige, hvis alle slutter deres elbil til elnettet når de kommer hjem fra arbejde, så bilen lader op samtidig med at der laves mad og huset summer af liv.

Elnettet er lidt som motorvejsnettet. Kører man om natten er der god plads, men i myldretiden køres der meget tættere. Derfor gælder det om at få styret opladningen af elbilerne til at ske om natten, for så kan vi undgå store investeringer i nye spor på elnettet og på den måde kan elforbrugerne – det vil sige os alle sammen – spare 16 mia. kr.

Det er derfor DTU og Dansk Elbil Alliance har kortlagt de krav man bør stille til en smart og fremtidssikret laderstander, hvor vi oplister tre områder, hvor en lade stander skal leve op til bestemte krav til hvordan den kommunikerer med omverdenen, hvor præcist man kan styre opladningen og hvor sikker kommunikationen er, så styringen ikke hackes af folk med de forkerte hensigter.

elbilejerne er kun i sine spæde start. Derfor får elbilejeren ikke den fulde gevinst af at lade smart endnu. Elnetselskaberne har ændret tarifferne, så det er billigst at lade om natten, og det hjælper noget, men der er stadig kun få virksomheder som tilbyder at stå for styringen af elbil-opladningen.

Derfor foreslår vi, at den ordning som i dag giver elbilejere adgang til at oplade elbiler næsten uden elafgift gøres betinget af, at man oplader med en smart ladestander og at man på samme måde bygger kravet om smart opladning ind i tilskudsordninger til ladestandere.

På den måde kan vi komme smart fra start.

En smart ladestander kan bruges til at tilpasse opladningen af elbilen, så elbilen oplades når der er billig strøm i elnettet eller når der er god plads i elnettet, men den kan faktisk også indgå i mere avanceret energistyring.

Eksempelvis i en boligforening eller et smart hjem med solceller, varmepumpe og batteri, hvor den smarte ladestander kan være med til at styre opladningen, så der købes mindst muligt el fra det kollektive net.

Den umulige kombination Mercedes EQV er markedets vildeste

Men her er den altså. At den tilmed er

ingeniørbedrift. En stor, fleksibel familie-

spækket med detaljer, som forandrer

bil med plads til 8 personer. Der kører

hverdagen til et overflødighedshorn, det

ren el, vel at mærke med en aktions-

skal vi spare dig for her.

radius på op til 350 km. Og så med de

Kig i stedet forbi P. Christensen og oplev

køreegenskaber og komfort, som kun

på egen hånd fremtiden, allerede i dag.

en Mercedes kan tilbyde. Det burde ikke

For der er rift om den.

kunne lade sig gøre.

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

STOREBRAND INVESTERER I BÆREDYGTIGE LØSNINGER Den norske investeringsvirksomhed Storebrand, kåret som en af verdens mest bæredygtige virksomheder, fokuserer på bæredygtig investering og formår gang på gang at levere et afkast, der slår markedet.

V

Af Flemming Østergaard erden står over for mange udfordringer.

De 17 Verdensmål, som blev vedtaget på FN-topmødet i 2015, forpligter FN’s 193 medlemslande til at arbejde hen imod en lang række bæredygtige mål i 2030. Det er en lang, sej kamp, som staterne ikke med lovgivning og offentlige investeringer kan løfte alene. De frie markedskræfter må i spil for at tilvejebringe innovation og løsninger på især de miljømæssige udfordringer.

Og det er det, som er kernen i Storebrands investeringsstrategi.

At investere i bæredygtige selskaber, der kan levere løsninger. ”Vores strategi er baseret på at finde de selskaber, der har produkter og tjenester, der kan hjælpe til med at nå Verdensmålene. Det giver selskaberne et godt vækstpotentiale i den stærke bæredygtighedstrend,” siger Philip Ripman, porteføljemanager i Storebrand.

Der er mange af den slags selskaber. De mest oplagte selskaber er umiddelbart dem, som beskæftiger sig udelukkende med bæredygtige løsninger, f.eks. vedvarende energi. ”Men der er også selskaber med mere forskelligartede aktiviteter og forretningsområder, typisk store selskaber som har en fordel i deres størrelse og måske også mange penge, som giver dem skala og økonomi til at få en stor effekt i retning af bæredygtighed,” pointerer den norske aktieekspert.

Grundig bæredygtig selskabsanalyse Den slags selskaber er mere vanskelige at analysere, fordi de kan beskæftige sig med både ”sorte” og ”grønne” forretningsområder. For eksempel kan et tobaksselskab sagtens se grønt ud på papiret, fordi produktionen er bæredygtig, selv om slutproduktet af mange nok vil regnes som ikke-bæredygtigt.

I processen med at afdække selskabernes reelle grad af bæredygtighed bruger Storebrand tre af de mest fremtrædende analyseværktøjer: Sustainalytics, Equileap og FT Russell Green Revenue Streams. Sustainalytics vurderer selskabers ESG-niveau - dvs. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige standarder. Mens Equileap og FT tager udgangspunkt i de 17 verdensmål og ser på selskaberne i forhold til hhv. ligestilling og udledning af drivhusgasser. ”Vi bruger dog kun disse ratings som pejlemærker. Når den endelige beslutning om et selskab skal tages, så laver vi vores egne analyser, så vi er sikre på, at selskabet overholder vores kriterier. Vi vil også være sikre på, at vi ikke fravælger selskaber på det forkerte grundlag. F.eks. så er produktionen af isoleringsmaterialer relativt CO2-tung, mens produktet i sin levetid er så energibesparende, at det samlet giver en meget stor reduktion af CO2,” siger Philip Ripman.

Det illustrerer, at det ikke altid er nogen let opgave at finde bæredygtige investeringer. Der er heller ikke nogen internatio-

nal standard at støtte sig til, når det gælder bæredygtigheden i børsnoterede selskaber. Men skitsen til en EU-taksonomi, altså en fælles begrebsforståelse, er på plads, og den vil blive implementeret i europæisk lov i de nærmeste år, forventer Ripman.

Kan det betale sig at investere i bæredygtighed?

For den private investor, der bekymrer sig om verdens tilstand, lyder det oplagt at investere bæredygtigt. Men for mange vil det også være en naturlig bekymring, om det koster på afkastet, hvis man vil prøve at redde verden med sine sparepenge.

Sagt med andre ord: Kan det det betale sig at investere med bæredygtige briller frem for i traditionelle aktier uden samme bæredygtige filter?

Hvis man ser på Storebrands mest bæredygtige fond, Storebrand Global Solutions, så er svaret: Ja!Det kan betale sig at investere bæredygtigt. Fonden, der har haft 60-80 forskellige bæredygtige aktier i porteføljen siden starten i oktober 2012, har formået at levere et årligt gennemsnitligt afkast på 11,7 pct. mod Verdensindekset afkast på 10,5 pct. – vel at mærke med samme risiko. Generelt har bæredygtighed meget stærk medvind i disse år, hvilket har fået nogle til at udtrykke bekymring for, om det kan ende med en ”grøn boble”. Det vil i givet fald ikke være første gang, at nye trends får aktiemarkedet til at overdrive. De garvede investorer husker stadig IT-boblen med gru - hvor informationsteknologien op igennem 1990’erne skabte fantasier om, hvordan teknologierne og internettet ville ændre verden radikalt og sendte mange aktier op til absurde kurser. Det fik en brat ende omkring årtusindskiftet, men siden har det vist sig, at verden rent faktisk blev ændret på dramatisk vis af de nye teknologier - endnu mere end nogen havde Ranked 86sig.out of 1297 funds forestillet Man kan dog ikke helt sammenligne IT-boblen med bæredygin Morningstar's universe tighedsbølgen, for dengang var der revolutionerende teknologier i spil. Det er der ikke på samme måde denne gang. Vi har ikke set samme teknologiske kvantespring, som internettet var.

De teknologier, der er i spil for bl.a. at skabe en grønnere verden, forbedres gradvist, og selv om robotteknologi og kunstig intelligens er under kraftig udvikling, så er det ikke umiddelbart de underliggende teknologier i sig selv, der er drivkraften.

Det er derimod tidsånden og truslernes omfang. Der har aldrig tidligere været så stor global fokus på ulighed, ligestilling og mange andre problemstillinger kombineret med truslen fra global opvarmning og utallige andre miljøproblemer, der nødvendigvis skal imødegås, hvis stabiliteten i verdenssamfundet skal bevares. ”Tag blot klimaforandringerne. Europa-Parlamentet har tidligere i år stemt for at hæve det i forvejen ambitiøse EU-mål om en CO2-reduktion på 55 pct. i forhold til 1990-værdier til 60

Storebrand Global Solutions– Fund performance* vs Morningstar peer group As at 31 August 2020

Storebrand Global Solutions leverer toppræstation

Som det fremgår af figuren, er Storebrand Global Solutions, hvis strategi er baseret på bæredygtige investeringer, blandt de allerbedste, målt på afkast, ud af 1297 fonde i Morningstars opgørelse.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Philip Ripman, porteføljemanager i Storebrand Global Solutions. Foto: Lise Eide Risanger / Storebrand

pct. Kina sigter mod at være CO2-neutral i 2060. Og Demokraternes præsidentkandidat i USA, Joe Biden, har lovet en klimaplan til 2.000 mia. dollars. Jeg tror, at folk undervurderer de massive ændringer i samfundet, som er på vej. De undervurderer effekterne, og de undervurderer den enorme mængde af kapital, der er nødvendig, for at vi kan ændre det globale samfund i en mere bæredygtig retning. Så jeg tror ikke, at vi vil se en ”grøn boble” på det globale aktiemarked. Men det er også

Storebrand Global Solutions Storebrands afdeling for kapitalforvaltning har en række investeringsfonde, der også er tilgængelige for danske investorer. Storebrand Global Solutions har siden start i 2012 slået sit indeks MSCI ACWI NR – og det vel at mærke helt uden fossile selskaber. Porteføljen bygger på fire bæredygtige temaer med forbindelse til FN’s Verdensmål: Klima: Solenergi, vindenergi, energiinfrastruktur.

Bæredygtige byer: Vand, affald, transport.

Ansvarligt forbrug: Genbrug og cirkulær økonomi, bæredygtige produkter, økodesign.

Empowerment: Adgang for alle til telekommunikation, sundhedsydelser og finansielle tjenester

vigtigt at understrege, at udviklingen ikke bliver nogen ret linje.

Det bliver en bumletur,” siger Philip Ripman.

Han tilføjer, at den stærke trend i bæredygtighed ikke er ensbetydende med, at man blindt skal købe alt, der er stemplet bæredygtigt. Dels gælder det som altid, at man løbende bør identificere de interessante aktier og sælge dem fra, når de bliver for dyre, eller når der dukker selskaber op med bedre idéer og løsninger. Og dels skal man ikke lade sig forføre af bæredygtighedsagendaer, der lyder imponerende. ”Der er stadig udbredt ”greenwashing” i den forstand, at virksomheder får planerne om bæredygtighed til at lyde virkelig godt, men i virkeligheden ikke følger det op med tilstrækkelig handling. Man ser det også i mange investeringsfonde, som hævder at være meget bæredygtige i strategien, men faktisk ikke er det,” siger Philip Ripman.

Han hæfter sig ved, at fokus på de mange problemstillinger, især på miljø og ressourceforbrug, er af global karakter, og derfor er investeringsstrategien også rettet mod alle regioner. ”Europa er formentlig lidt foran, når det handler om at skabe mere ambitiøse, understøttende reguleringer. Men på nogle områder har Kina førertrøjen, og USA har også virkelig mange virksomheder, der bidrager med bæredygtige løsninger over en bred kam. Verden er på en bæredygtig kurs,” siger Philip Ripman.

Bemærk: Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Data i artiklen er per 14. oktober 2020.

OM STOREBRAND Storebrand er en norsk finansvirksomhed, der dækker bank, forsikring, pension og kapitalforvaltning. Selskabet har 619 mia. kroner under forvaltning, og alle penge investeres efter en ambitiøs og omfattende bæredygtighedsstrategi.

Et udvalg af Storebrands fonde har været tilgængelige i Danmark siden 2019. I 2020 åbnede Storebrand kontor i Danmark. Selskabet blev i år af Corporate Knights kåret som verdens tredjemest bæredygtige finansielle virksomheder. På den samlede rangliste uanset branche indtager Storebrand nu 13.-pladsen.

Storebrand Asset Management er kåret som bedste bæredygtige kapitalforvalter af svenske og norske institutionelle investorer i flere år i træk – også i 2020.

Læs mere på www.storebrandfondene.dk

7

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

I HANDELSBANKEN LIGGER DER EN BÆREDYGTIGHEDSANALYSE BAG ENHVER INVESTERING

Den svenske storbank Handelsbanken, der er den femtestørste bank i Danmark målt på udlånsvolumen, har indarbejdet bæredygtighed som et afgørende kriterium i alle sine investeringer.

Af Flemming Østergaard

FAKTA • 94% af Handelsbankens investeringsprodukter er screenet for udvidede krav om bæredygtighed • Handelsbanken har ifølge analysebureauet Morningstar den største andel af aktiver forvaltet i bæredygtige investeringsforeninger i Europa* • Arbejder fokuseret med FN’s Verdensmål og tager også afsæt i FN’s principper for ansvarsfulde investeringer (UNPRI), det frivillige FNinitiativ Global Compact samt Paris-aftalens mål om CO2-reduktion • Eneste nordiske bank i The Sustainability Yearbook 2020 • Ansvarlig tilgang til risiko og et langsigtet fokus • Verdens sikreste kommercielle bank ifølge Global Finance 2020 (delt 1. plads med 6 andre internationale banker) • Nr. 50 på listen over de største skatteydere i dansk erhvervsliv (2019) • Årets mest bæredygtige bank i Sverige – for 2. år i træk. *Handelsbankens Sustainability Report 2019

B

kompromis med de samfundsmæssige omkostninger. Et sundt samfund er forudsætningen for, at vores efterkommere fortsat kan vækste samfundet på bæredygtig vis, siger Michael og fortsætter: - En vigtig del af vores arbejde i banken er også at sætte folk sammen. Vi forbinder dem, som har for mange ideer og for få penge med dem, som har for mange penge og for få ideer.

Og når vi i det arbejde prioriterer bæredygtigt, har vi stor indflydelse.

En bank har et særligt ansvar for samfundet Bæredygtighed er integreret i alle Handelsbankens investeringsprodukter, herunder også de investeringsforeningsafdelinger, som danske kunder tilbydes i Handelsinvest.

- Som bank har vi et særligt ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling af samfundet. Vi forvalter på nordisk plan omkring 450 milliarder kroner for vores kunder. Derfor har vi også pligt til at gøre os umage med at udvælge de virksomheder, vi investerer i via vores fonde. Selv om vi altid fokuserer på det højest mulige afkast til vores kunder, går vi aldrig på

Fremtidens vindere er bæredygtige Handelsbanken tog et stort skridt i 2019, da man besluttede, at bæredygtighed skal være et gennemgående analysekriterium i alle investeringer på lige fod med makroøkonomi og fundamentale analyser af de enkelte selskabers regnskaber, indtjeningsevne, produkter og konkurrencemæssige situation. Og det drejer sig om meget andet end vindenergi, solcellefabrikanter og elbilproducenter, for det globale fokus på bæredygtighed handler om at omstille en økonomisk model og en tankegang, der ikke er holdbar på længere sigt.

Derfor handler bæredygtige investeringer i Handelsbanken i høj grad også om at identificere de helt almindelige selskaber, der arbejder seriøst med FN’s 17 Verdensmål baseret på deres produkt eller service.

- Udgangspunktet er investering i virksomheder, der integrerer bæredygtighed i deres forretning og leverer produkter og ydelser, der har løsninger, der understøtter de 17 verdensmål

æredygtighed handler om samfundsmæssig ansvarlighed. For Handelsbanken, en svensk bank med en betydelig markedsandel i Danmark, er det ikke noget nyt. Bæredygtighed har altid været en naturlig del af bankens måde at drive forretning på.

- Hele vores forretningsmodel er bygget op omkring ansvarlig rådgivning og devisen om, at vi ikke løber unødige risici, da vi ikke vil være en unødig belastning for samfundet. Det kan lyde lidt kedeligt, men det har sine tydelige fordele for kunder og aktionærer på den lange bane. I forbindelse med f.eks. finanskriser har vi aldrig modtaget statsstøtte eller bedt om penge fra vores aktionærer. Og det er bl.a. også derfor, vi kalder os selv en bæredygtig bank, siger Michael Johansen, direktør for Asset Management Sales i Handelsbanken Danmark.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

eller de 169 delmål defineret af FN. Vi tror også, at det er her, vi finder fremtidens vindere på aktiemarkedet. Derudover udøver vi også aktivt ejerskab i de virksomheder, vi investerer i, idet vi indgår i dialog med ledelsen for at påvirke den til at drive virksomheden endnu mere bæredygtigt.

94% af Handelsbankens fonde er lige nu screenet, og de underliggende investeringer bliver løbende vurderet efter disse udvidede krav til bæredygtighed, så investorerne kan være sikre på, at deres penge bidrager til en bæredygtig fremtid, understreger Michael Johansen.

9

Michael Johansen Michael Johansen Billedet eftersendes senest på mandag Billedet eftersendes senest på mandag

”

Ørsted - fra sort til grøn Personer (dialog og fremtid) Når det handler om bæredygtige investeringer, er der mangePersoner (dialog og fremtid) forskellige investeringstemaer i spil, da verdensmålene dækker over et utal af komplekse og vigtige emner fra vandknaphed og ulighed til forurening og faldende biodiversitet. Et af de Selv om vi fokuserer på det højest mulige områder, der får særlig opmærksomhed, er de menneskeskabte afkast til vores kunder, har vi altid en positiv klimaforandringer forårsaget af CO2-udledninger, som alene siden 1970 er steget med 80 pct. Derfor har Handelsbanken samfundsudvikling for øje. siden 2015 ekskluderet kuludvindende selskaber, ligesom banken også gradvist frem til 2018 har fravalgt virksomheder, der Michael Johansen, producerer og distribuerer fossile brændstoffer. En tilgang, der direktør for Asset Management Sales nu gælder for alle fonde. i Handelsbanken Danmark Handelsbankens bæredygtighedsstrategi er dog ikke kun baseret på fravalg, men i lige så høj grad på tilvalg og dialog.Logo Det er også grunden til, at et selskab som Ørsted er en del afLogo porteføljerne - det danske energiselskab, der har været et af de mest kulintensive energiselskaber i Europa.

- Ørsted er et godt eksempel på, at virksomheder med ben i Fælles analyse - individuelt ansvar den forkerte lejr, men på en bæredygtig kurs, er vigtige at holAt medvirke til at løse verdensmålene via investeringer er en de øje med. Kulforbruget i Ørsted er nedbragt voldsomt siden SÅDAN ARBEJDER HANDELSBANKEN vanskelig og meget omfattende opgave. Mange problemstillin2006, og det er en erklæret strategi at udfase kul helt i 2023, Benyttes evt. hvis derINVESTERINGER er plads på layoutet MED BÆREDYGTIGE Benyttes evt. hvis der er plads på layoutet ger og mange potentielle løsninger er i spil. Det kræver utrolig siger Michael Johansen om den danske specialist i offshore Diagram meget analysearbejde at lægge fundamentet for at kunne tage vindenergi, der i 2020 er blevet kåret som verdens mest bæreTilvalg Tilvalg Diagram Tilvalg Vi investerer i virksomheder, som iintegrerer bæredygtighed Tilvalg Handelsbanken investerer virksomheder, somi deres forretde bedst mulige beslutninger - og for at optimere anstrengeldygtige selskab af Corporate Knights.

Morningstar Sustainability Rating Vi ii virksomheder, som ii deres forretning og leverer produkter, som er integrerer med til at bæredygtighed løse de udfordringer, der er Vi investerer investerer virksomheder, som integrerer bæredygtighed deres forretintegrerer bæredygtighed i deres forretning serne er samarbejde og vidensdeling uhyre vigtigt, påpeger - Selskaber som Ørsted kalder vi transitionsselskaber, da de har Morningstar ning og produkter, som er med til løse de udfordringer, formuleret i FN’s 17 Verdensmål.

Morningstar Sustainability Sustainability Rating Rating ningleverer og leverer leverer produkter, som med til at attil løse udfordringer, der der er er Handelsinvest og produkter, somerer med at de løse formuleret en målrettet strategi mod grøn omstilling og et erklæret målHandelsinvestMichael Johansen. - Vi har i Handelsbanken et mantra, der formuleret ii FN’s FN’s 17 17 Verdensmål.

Verdensmål.

Handelsinvest de udfordringer, der er formuleret i FN’s 17 Maj Invest hedder: Fælles analyse - individuelt ansvar. Al viden, som om at leve op til Paris-aftalen.

Maj Maj&Invest Invest Verdensmål.

Lån Spar specialisterne i vores bæredygtighedsteam, makro- og selskabsLån & LånNordea & Spar Spar Påvirkning analytikerne eller porteføljeforvalterne tilegner sig, indgår i en Nordea Nordea BankInvest Påvirkning Når vi investerer i en virksomhed, udøver vi aktivt ejerskab og går i dialog Påvirkning Påvirkning samlet pulje af viden, som vi deler på kryds og tværs.

Det gør BankInvest Når investerer en virksomhed, vi aktivt ejerskab går med forii at dem tiludøver at drive virksomhed mere BankInvest Når Handelsbanken investerer i en virksomhed, Når vi viledelsen investerer enpåvirke virksomhed, udøver vi deres aktivt ejerskab og og endnu går ii dialog dialog Sydinvest med for dem til drive deres endnu bæredygtigt. vi i praksis bl.a. ved, at alle specialister, analytikere og portefølmed ledelsen ledelsen for at at påvirke påvirke demog til at atgår drive deres virksomhed virksomhed endnu mere mere udøver de aktivt ejerskab i dialog med Sydinvest Sydinvest PFA Invest bæredygtigt. bæredygtigt. jeforvaltere en gang i kvartalet mødes og er sammen i næsten ledelsen for at påvirke dem til at drive deres PFA Invest PFA Invest Nykredit virksomhed endnu mere bæredygtigt. en hel uge, hvor vi helt lavpraktisk sidder og fordeler viden og Nykredit Nykredit Danske Invest erfaringer på tværs af enhederne og udfordrer hinanden.

Det Danske Invest Danske Jyske Invest Invest Fravalg er en af de ting, der gør os rigtig stærke i forhold til at kunne Fravalg Jyske Invest Fravalg Vi fravælger virksomheder, der aktivt står i vejen for verdensmålene. Derfor Jyske Invest Fravalg Sparinvest Vi virksomheder, aktivt står vejen verdensmålene. investerer vi fx ikke i fravælger fossile der brændstoffer, tobak, skue lidt længere ud i fremtiden og spotte nye spillere på marHandelsbanken virksomheder, dercannabis ogDerfor Vi fravælger fravælger virksomheder, der aktivt står iivåben, vejen for for verdensmålene.

Derfor Sparinvest Sparinvest 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 investerer vi ikke brændstoffer, tobak, kommercielle investerer vi fx fxispil. ikke ii fossile fossile brændstoffer, våben, våben, tobak, cannabis cannabis og og aktivt står vejen for verdensmålene.

Derfor kedet lidt tidligere end vores konkurrenter.

Det giver samtidig 30 sep 2020 30 jun 2020 31 mar 2020 31 dec 2019 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 kommercielle spil. kommerciellede spil.fx ikke i fossile brændstoffer, våben, investerer 30 2020 30 2020 31 31 2019 et meget stærkere fundament for den porteføljefor30 sep sep 2020 30 jun jun 2020 31 mar mar 2020 2020 31 dec decenkelte 2019 tobak, cannabis og kommercielle spil. valter at træffe sine endelige investeringsbeslutninger ud fra, slutter Michael Johansen.

Handelsinvest ligger i toppen på bæredygtighed blandt danske investeringsforeninger.

Morningstar Sustainability Rating Handelsinvest

FAKTA

Maj Invest Lån & Spar Invest

Grønne investeringsprodukter i Handelsbanken • Grønne bankprodukter omfatter bl.a.

Handelsbankens kapitalforvaltningsløsninger: Formuepleje, Porteføljepleje, Puljer.

• Blandt de populære investeringsforeningsafdelinger i Handelsinvest er de fire Mix-afdelinger, som er balancerede porteføljer med forskellige risikoprofiler fra lav til høj. De er alle ratet med fem ud af fem mulige stjerner hos Morningstar samt har en stærk bæredygtighedsrating.

• Som noget nyt tilbyder Handelsinvest nu også en fond, der med samme bæredygtige tilgang investerer i virksomhedsobligationer med en lavere rating end BBB – også kaldet High Yield obligationer.

Nordea Invest BankInvest Sydinvest PFA Invest Nykredit Invest Danske Invest Jyske Invest Sparinvest 0

0,5 30 sep 2020

1

1,5 30 jun 2020

2 31 mar 2020

2,5

3

31 dec 2019

3,5

4

Læs mere på www.handelsbanken.dk

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ALLE SKAL MED I DEN GRØNNE OMSTILLING – EN TREDOBBELT BUNDLINJE PÅ KLIMA, ØKONOMI OG BORGERE Vi kommer til at mangle arbejdskraft i den grønne omstilling Af Sara Petrycer Hansen, projektchef i CONCITO

D

et står allerede nu klart, at Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft inden for en ganske kort årrække. En udfordring, der bliver særligt aktualiseret af den grønne omstilling og en øget digitalisering, som i de kommende år vil accelerere og omfatte både kendte teknologier, og teknologier som endnu ikke er udviklet.

Samtidigt er det en realitet, at den grønne omstilling har været en af de bedste vækstdrivere for Danmark i nyere tid, og som fortsat vil kaste en række jobs af sig. Det eksakte tal er endnu uvist, men forventningen er op mod hundrede tusinde af yderligere jobs, afhængigt af hvilket scenarie vi ser ind i. Eksempelvis viser en analyse fra Damvad for Gate 21, at den grønne omstilling i et to-graders scenarie ville kunne tilføre Danmark næsten 95.000 nye jobs i 2035. Ligesom en nyere undersøgelse fra Dansk Energi fastslår, at de investeringer, der skal føre til 70% reduktion i udledning af drivhusgasser i 2030, skaber 290.000 årsværk.

I denne omstilling bliver det afgørende, at udbuddet af arbejdskraft matcher arbejdsgivernes efterspørgsel på tilstrækkelig og grøn kompetent arbejdskraft.

Manglende arbejdskraft er en tredobbelt problematik Formår vi i Danmark ikke at omstille vores beskæftigelsesog uddannelsessystem til en grøn verden, står vi over for et tredobbelt problem. Dels får virksomhederne svært ved at rekruttere den arbejdskraft, de har behov for til at udvikle og producere deres produkter, hvilket kan udfordre de danske styrkepositioner. Det betyder direkte, at vi i Danmark får sværere ved at bidrage med de teknologiske løsninger til den grønne omstilling. Indirekte er konsekvensen, at Danmark på det samfundsmæssige plan, får færre penge til at finansiere vores velfærdssamfund qua manglende omsætning og skatteindbetalinger.

En anden vigtig pointe er i en klimamæssig sammenhæng, at de danske teknologiske løsninger på globalt plan bidrager til at reducere syv gange så meget CO2 som Danmarks årlige udledninger. Et stærkt dansk, grønt erhvervsliv har således et ikke uvæsentligt bidrag i indsatsen for at reducere de globale udledninger. Et bidrag, der alt andet lige vil stige i takt med, at den grønne omstilling accelererer.

I den grønne omstilling er det endvidere afgørende, at ingen bliver ladt tilbage, da det kan skabe både uro og ustabilitet, som det blandt andet var tilfældet med ”de gule veste” situationen i Frankrig. Ligeledes har en udfordring om et stort antal beskæftigede i kul- og mineindustrien i Polen betydet, at man fra polsk hold modarbejdede høje ambitioner på klima- og energiområdet i EU. Derfor er et af kerneelementerne i den grønne omstilling, at der sikres en ”Just Transition”, hvor befolkninger og dermed også arbejdsstyrken kan tage fuld del i den grønne omstilling og høste de fordele, der følger med den. Det kræver, at de rette grønne kompetencer er til stede i arbejdsmarkedet.

En europæisk ’Just Transition Mechanism’ skal sikre arbejdsstyrken, og at vi får alle med At ingen lades tilbage er også et afgørende element i EU, hvor etårs dagen for fremlæggelsen af ”The European Green Deal” nærmer sig. En strategisk vision, der anviser vejene for, hvordan EU skal blive CO2-neutralt i 2050, og som omfatter en ”Just Transition Mechanism”, der skal sikre, at vi får alle med på vejen mod nettonul.

Med ”The Just Transition Mechanism” etablerer EU-kommissionen en fond, hvor EU-landene kan søge støtte til at omstille arbejdsstyrken hos de faggrupper, som er i særlig risiko for at miste deres job i den grønne omstilling. Samtidigt pålægges det EU-medlemsstaterne at udfærdige nationale ”Territorial Just Transition Plans”, som skal udpege de sårbare fagområder i medlemsstaterne, og hvad udviklingsbehovene er i forhold til de berørte medarbejdere.

Planerne skal således fungere som strategiske værktøjer til at omstille arbejdsstyrken til at indgå i den grønne omstilling.

Hvilket skal ske gennem identificering, opkvalificering og klare målsætninger.

Den danske flexicurity-model sikrer arbejdsstyrken i den grønne omstilling Vi har i Danmark ad flere omgange arbejdet med en strategisk omstilling af arbejdsstyrken, og det er derfor ikke ukendt for det danske arbejdsmarked og erhvervsliv at skulle gennemgå en større omstilling af både arbejdsmarked og arbejdsstyrke.

Tværtimod er det netop det danske flexicurity system, der kendetegnes af en relativ nem adgang til at hyre og afskedige

medarbejdere, kombineret med et relativt højt dagpengebeløb, og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der tidligere har medvirket til, at arbejdsstyrken er fulgt med i større transitionsperioder eksempelvis i forbindelse med senindustrialiseringen i 1960’erne.

Med den danske flexicurity-model, står Danmark således allerede på et godt grundlag for udarbejdelsen af de omtalte ’Territorial Just Transition Plans’ og dermed af en strategisk tilgang til omstillingen af arbejdstyrken til en grøn fremtid.

Flexicurity-modellen har potentialet til at sikre, at arbejdstyrken følger med, når vi frem mod 2030 skal accelerere den grønne omstilling, i øvrigt i samspil med andre omstillinger som f.eks. den digitale. Samtidigt kan modellen bruges som et væsentligt bidrag til efterlevelsen af de europæiske planer. Men det kræver, at vi stiller endnu mere skarpt på det danske flexicurity-system og sikrer, at det er opdateret til at indgå i en ny grøn virkelighed, for det er det ikke i tilstrækkeligt omfang nu.

Vi skal sikre de rette rammer for et grønt samfund For at sikre den samfundsmæssigt mest effektive grønne omstilling med de betydelige potentialer der er for innovation, vækst og eksport, er det derfor helt afgørende, at regeringen igangsætter en proces på tværs af arbejdsmarkedets aktører.

Sammen skal de udvikle grundlaget for fremtidens grønne arbejdsmarked om en konkret plan og indsats for at sikre det tilstrækkelige og rettidige grønne kompetenceløft i arbejdsstyrken. Kun på den måde kan vi indløse optimalt på den tredobbelte bundlinje, og kun på den måde sikrer vi, at erhvervslivet kan få den arbejdskraft der efterspørges.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

”Man kan med en luft til vand varmepumpe spare typisk omkring 50-70 pct. på varmeregningen og med et jordvarmeanlæg 60-80 pct. og samtidig bidrage med reduktioner i CO₂udledning på omkring 80-85 pct. Med vores serviceaftale sikrer man driftssikkerheden, undgår uforudsete udgifter og forlænger også varmepumpernes levetid,” siger Per Langkilde, adm. direktør i Gastech-Energi

LUFT OG JORD LEVERER ENERGI OG SPARER PENGE FOR BOLIGEJERNE Med jordvarme og varmepumper kan boligejerne spare energi og CO2.

Men hvordan virker det, og hvor meget kan man spare?

J

Af Flemming Østerggard ordvarme og luft til vand varmepumper spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at reducere forbruget af fossile brændstoffer og dermed begrænse udledningen af CO₂. Derfor kan man som et led i Danmarks klimaplan få økonomisk støtte til at udskifte olie- eller gasfyr med de klimavenlige varmepumper, hvis man bor i et område, hvor fjernvarme ikke er tilgængeligt.

Men hvad er det egentlig, jordvarme og varmepumper går ud på? ”En luft til vand varmepumpe udnytter, at der selv i kold udeluft på vores breddegrader findes varmeenergi. Jordvarme benytter et lignende princip ved at udnytte den temperatur, der er i jorden.

Begge dele kan udnyttes så effektivt, at det kan bruges til at dække behovet for centralvarme og varmt vand i boligen,” siger Per Langkilde, administrerende direktør i Gastech-Energi, der har mange års erfaring med naturgasfyr, luft til vand varmepumper og jordvarmeanlæg.

Luft til vand varmepumpen består af to dele - den ene står udenfor og den anden indenfor. Selve varmepumpen er den, der står udenfor i en boks, hvori der sidder en ventilator, der trækker luften forbi en såkaldt varmeveksler. Herved udvindes luftens varmeenergi og føres over i en væske med et meget lavt kogepunkt. Væsken sendes videre til en kompressor, som hæver temperaturen yderligere på væsken. Derefter sendes væsken videre til boligens varmtvandsbeholder og centralvarmesystemet.

Installationen af pumpen kræver to ting - at husets varmesystem er vandbåret, og at huset er godt isoleret.

Et jordvarmeanlæg er lidt mere effektivt, men kræver også mere plads, fordi der skal graves en lang slange ned under græsplænen i en meters dybde. Princippet er egentlig det samme - her hentes varmen blot fra jorden. Varmepumpen står dog her indenfor, typisk i bryggerset, og støjer ikke som ventilatoren gør i et vist omfang udenfor.

”

Med vores serviceaftale sikrer man driftssikkerheden, undgår uforudsete udgifter og forlænger også varmepumpernes levetid.

Eksempler på varmepumpe og jordvarme I begge eksempler er der taget udgangspunkt i en husstand med et varmebehov på 18.300 kWh årligt. Opvarmning med luft til vand varmepumpe eller jordvarme giver en nedsat elafgift, som er medregnet i eksemplerne. Hvis man via Gastech-Energi køber en luft til vand varmepumpe eller jordvarmeanlæg af de mærker, som Gastech-Energi anbefaler (ELCO el. CTC), kan man få en Total Trygheds-service med i købet, som dækker de to første år, og som kan forlænges op til 15 år for 3.110 kr. årligt.

Husk i sammenligningen med et eksisterende gas- eller oliefyr, at disse fyr også er forbundet med løbende driftsudgifter. Vær også opmærksom på, at der hvert år til og med 2026 er mulighed for at søge tilskud fra Bygningspuljen til både luft til vand varmepumper samt jordvarme på hhv. 22.000-37.000 kr. og 28.000-45.000 kr.

CTC jordvarmepumpe i funktion.

Forudsætningerne er, at installationerne skal udskifte olie-, gas-, biomassefyr eller elvarme i en helårsbolig, have energimærket A++ eller A+++ ved 55 grader C samt at der ikke er adgang til fjernvarme i området.

Alternativt har man altid mulighed for at bruge håndværkerfradraget, der i 2020 giver fradrag for arbejdsløn på 25.000 kr. for to voksne i husstanden.

Eksempel på skifte til luft til vand varmepumpe fra ældre oliefyr: Nuværende varmeomkostning 19.600 kr.

Ny varmeomkostning 5.465 kr. Årlig besparelse på varme 14.135 kr. (72 pct.)

Besparelse efter 15 år 212.028 kr. Årlig CO₂-reduktion 88 pct.

Eksempel på skifte til jordvarmeanlæg fra nyere gasfyr Nuværende varmeomkostning Ny varmeomkostning Årlig besparelse på varme Besparelse efter 15 år Årlig CO₂-reduktion

12.900 kr.

4.993 kr.

7.907 kr. (61 pct.)

118.611 kr.

80 pct.

Gastech-Energi blev etableret i 1992 og har 160 ansatte. Virksomheden har specialiseret sig i miljørigtig forbrændingsteknik og opvarmning, luftrensning, udnyttelse af spildvarme samt miljørigtig afskaffelse af spildprodukter. Med 70.000 servicekunder er det i dag den største private servicevirksomhed i Danmark indenfor miljørigtige varmeinstallationer til private boliger og brændere til industri. Gastech-Energi er en del af ELCO Heating Solutions, der ejes af Ariston Thermo Group.

Læs mere på www.gastech.dk

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer, og er den danske platform for kommunikation af Verdensmål.

VI KAN BYGGE EN BEDRE VERDEN

Thomas Ravn-Pedersen er direktør og chefredaktør for Verdens Bedste Nyheder og sidder i 2030-Panelet, der rådgiver Folketinget om Verdensmål.

Af Thomas Ravn-Pedersen, Direktør og chefredaktør i Verdens Bedste Nyheder

U

nder og efter store kriser kommer tiden til at genopbygge samfundet. Og der er nok ikke noget mere oplagt end at vælge at gøre det bæredygtigt. Verdens Bedste Nyheder lancerede derfor sammen med Realdania kampagnen ’Vi kan bygge en bedre verden’. Kampagnen skal minde alle om, at alle klodens lande med Verdensmålene allerede har udarbejdet og vedtaget en plan, der kan sikre, at vi nu skaber en både sund og bæredygtig verden. Bag målene ligger et historisk og kraftfuldt dokument, Agenda 2030, verdens vigtigste plan med de 17 mål og 169 delmål kan gøre os til den generation, der skaber en sund og bæredygtig verden.

Det er ikke en mulighed at gå tilbage til status quo. Derfor skal Verdensmålene helt frem på dagsordenen, nu hvor vi skal i gang igen. Coronakrisen har vist os, at verden og de enkelte lande både er i stand til at handle hurtigt og ansvarligt. Den læring skal og bør vi nu omsætte til handling og initiativer, der kan bremse klimaforandringerne, skabe bæredygtige byer og bekæmpe fattigdom og ulighed.

Danmark har en helt unik lederrolle I forhold til at sikre, at vi kommer rigtigt i gang igen. Vi var et af de første lande i verden til at lave en international udviklingsstrategi, som var bygget op omkring verdensmålene. Vi har nogle af verdens mest bæredyg-

tige virksomheder og ligger samtidig på en førsteplads over de lande, der er længst med at leve op til målene. Den førerposition betyder, at andre lande lytter til og holder øje med os. Danmark syner umiddelbart ikke af meget, når man kigger på jordkloden oppefra. Men vi har en enorm og vigtig rolle at spille i at sikre, at vi nu bruger og udvikler de løsninger, der skal til, for at vi når verdensmålene i tide.

Den gode nyhed er, at det både herhjemme og i resten af verden vrimler med masser af gode eksempler på, at vi allerede er i gang med at bruge og udvikle de løsninger, der skal til for, at vi når Verdensmålene i tide inden 2030. Det gælder indenfor vedvarende energi, bæredygtige byer, ligestilling, sygdomsbekæmpelse og genopretning af naturen.

FN’s generalsekretær António Guterres betegner Corona-krisen som et wake-up call uden fortilfælde, og som en krise, der påligger os, ”at gøre tingene rigtigt i fremtiden”. Det betyder fx et bedre sundhedsvæsen og effektiv sygdomsbekæmpelse samtidig med at han og FN foreslår seks konkrete klima-initiativer, der skal accelerer den bæredygtige omstilling. FN opfordrer indtrængende verdens lande til, at fokusere på nye grønne jobs og forretningsområder, når landene begynder at bevilge enorme summer af penge til genopretning. Og i de tilfælde, hvor det er skatteborgeres penge, der bruges til at redde virksomheder,

skal midlerne være direkte bundet til at skabe grønne jobs og bæredygtig vækst. Guterres ser således coronokrisen som det berømte ’window of opportunity’ i forhold til et skifte fra grå til grøn økonomi – ikke mindst ved helt at stoppe tilskud til fossile brændstoffer og fremover sørge for, at dem, der forurener, skal betale for det, noget som også debatteres helt aktuelt i Danmark i forbindelse med udmøntningen af Danmarks klimahandlingsplan.

Udover nogle meget klare ønsker om, hvordan regeringerne skal prioritere den grønne omstilling og bæredygtighed i de nuværende og kommende økonomiske hjælpepakker, så udtrykker Guterres i det sidste af sine seks bud et håb om, at det momentum for internationalt samarbejde, som coronakrisen har skabt, også kan give mere og bedre samarbejde i fremtiden. For som han skriver, så respekterer hverken coronavirus eller klimaforandringerne nationale grænser. Zoomer vi ud og kigger langt tilbage i historien, så er der virkelig håb for en bedre verden.

Det har nemlig historisk netop været i kølvandet på nogle af de mest forfærdelige kriser, at nye skelsættende dagsordener har fundet rodfæste: Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og FN-systemet selv rejste sig fra asken af Anden Verdenskrig og har nu i en menneskealder været styrende for den globale udvikling.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

BOLIGEJERNE KAN SPARE PENGE PÅ VARMEREGNINGEN MED VARMEPUMPER Der er lang vej til at nå regeringens klimamål i 2030, men varmepumper er en vigtig del af løsningen, påpeger Casper Ejland, Boligchef i Gastech-Energi, der sælger og servicerer varmepumper og gasfyr i hele Danmark.

L

Af Flemming Østerggard angt de fleste boliger er i dag tilknyttet fjernvarme.

Men der er stadig omkring 80.000, der anvender oliefyr, mens 380.000 har gasfyr. Et bredt flertal i Folketinget vedtog tidligere i år en udvidelse af Bygningspuljen, der stammer fra Energiaftalen 2018 og sigter mod besparelser i energiforbruget i helårsboliger. Over to mia. kr. er afsat til fire forskellige puljer, der skal hjælpe til med energiforbedringer i boligen, herunder at få skiftet olie- og gasfyr ud med fjernvarme og varmepumper.

Regeringen vurderer, at i 2030 vil den fortsatte udskiftningsproces have reduceret landets årlige CO₂-udledning med 0,7 mio. ton CO₂ - svarende til hvad man ville spare, hvis der i et år kørte 250.000 færre benzin- og dieselbiler på vejene. ”Boligejernes interesse for varmepumper har vist sig meget stor, og tilskudspuljen for i år blev tømt på halvanden uge,” siger Casper Ejland, Boligchef i Gastech-Energi.

Tilskudsmidlerne uddeles hvert år til og med 2026 under et først til mølle-princip. I 2021 er der afsat 375 mio. kr., og Energistyrelsen vil senere i år meddele, hvornår interesserede boligejere kan søge om tilskud til første kvartal 2021. Tilskud til installation af varmepumper eller jordvarme kan dog kun opnås for de boligejere, der befinder sig i et område uden mulighed for tilslutning til fjernvarme.

Man har dog altid mulighed for at bruge håndværkerfradraget, der giver et vist tilskud til installationen af f.eks. en varmepumpe.

En husstand med to voksne kan således få fradrag for arbejdsløn inkl. moms på op til 25.000 kr. i 2020. Vigtigt at vide, at man ikke kan kombinere både tilskud og håndværkerfradrag, det er enten det ene eller det andet. ”Uanset tilskud og skattefradrag er det en god forretning at investere i en varmepumpe, som sparer mange penge på varmeregningen. En luft til vand varmepumpe kan således give

en besparelse på op til 65-70 pct., når det erstatter et gammelt oliefyr og op til 50 pct., når det er et ældre gasfyr, der skiftes ud,” siger Casper Ejland.

Et jordvarmeanlæg er en anden løsning, som dog kræver at man har en vis plads på grunden i form af en større græsplæne. Det skyldes, at for at opnå den tilstrækkelige kapacitet skal der graves en ganske lang slange ned i en meters dybde. Til gengæld kan man så opnå en endnu større besparelse på varmeregningen i

”

Uanset tilskud og skattefradrag er det en god forretning at investere i en varmepumpe, som sparer mange penge på varmeregningen. forhold til det gamle olie- eller gasfyr - faktisk helt op til 80 pct.

Løbende eftersyn og optimering med serviceaftale ”Uanset om man vælger luft til vand varmepumpe eller jordvarme skal man huske, at den samlede besparelse i sidste ende også afhænger af, hvor godt isoleret huset er. Vores motto er, at den bedste energibesparelse er den energi, du ikke bruger. Så man skal også sørge for en god isolering af huset for at få det fulde udbytte af en varmepumpe og dermed reducere tilbagebetalingstiden. Vær i øvrigt også opmærksom på, at alene skiftet fra oliefyr til varmepumpe eller jordvarme gør typisk, at huset springer to klasser på energimærkeskalaen, og det øger husets salgsværdi,” siger Casper Ejland.

Casper Ejland, Boligchef i Gastech-Energi.

ELCO luft til vand-varmepumpe i funktion.

Tilbagebetalingstiden udtrykker, hvor lang tid der går, før investeringen har tjent sig ind via besparelser på varmeregningen.

Den typiske tilbagebetalingstid er 7-10 år - derefter er det en ren gevinst for boligejeren i resten af anlæggets levetid, der typisk kan være 20 år eller mere med god vedligeholdelse for anlæg af god kvalitet.

Netop vedligeholdelse og løbende optimering af varmepumpen kan være en vigtig del af regnestykket. ”Varmepumpen skal løbende tilpasses og justeres, så den fungerer optimalt. Det kan f.eks. være, at den bruger for meget strøm eller ikke leverer nok varmt vand i forhold til behovet. Derfor er det en god ide, at man får fagfolk til at foretage de nødvendige lovpligtige eftersyn og justeringer, og det er det, vi kan tilbyde med vores 2-årige Total Tryghed-serviceaftale, som man kan få med i købet, hvis man køber luft til vand-varmepumper og jordvarmeanlæg hos os. Den sikrer også imod uforudsete udgifter i driften af varmepumpen og omfatter både det lovpligtige eftersyn, servicebesøg og reservedele. Aftalen kan forlænges op til 15 år. Man er altså fuldstændig sikret mod uforudsete udgifter i forbindelse med varmepumperne,” siger Casper Ejland.

Gastech-Energi har 70 montører spredt rundt om i landet, som er tilgængelige syv dage om ugen i fyringssæsonen - selv juleaften. Firmaet servicerer 10 forskellige mærker af varmepumper.

Selve installationen af varmeanlæggene af kvalitetsmærkerne ELCO og CTC foregår i samarbejde med VVS-installatører over hele landet.

Gastech-Energi servicerer og sælger også gasfyr og service dækker alle gængse mærker. ”Naturgas har en renere forbrænding og udleder 15 pct. mindre CO₂ end olie. For nogle boligejere kan det være en løsning at reducere varmeregningen på og mindske CO₂-udledningen, hvis man f.eks. skifter oliefyret eller et gammelt gasfyr ud med et nyt gasfyr eller går fra elvarme til gas,” siger Casper Ejland.

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DSB TAGER SKRALDET

Som en del af en yderst ambitiøs klimaplan, har DSB taget et stort skridt i den bæredygtige retning.

Et af målene er at mindst 90% af alt affald genanvendes – og en af løsningerne, der skal være med til at sikre dette, er et helt nyt affaldssystem, der netop nu skal stå sin prøve på stationerne i Roskilde og Vejle.

H

Af Rikke Kokholm os DSB har man gennem mange år arbejdet målrettet for at gøre virksomheden endnu mere bæredygtig. Det fortæller Aske Mastrup Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB. ”Vi har derfor sat fire meget ambitiøse klimamål for 2030. Her skal DSB være CO2-neutral, vores energiforbrug skal være reduceret med 50% og der må ikke længere udledes partiker fra togenes motorer. Og så skal minimum 90% af affaldet genanvendes.”

Ambitiøst. Men ikke umuligt, hvis man spørger Aske.

Skal målet om en genanvendelse på 90% nås, er det imidlertid nødvendigt også at involvere kunderne. For en del af affaldet kommer jo fra dem på deres rejse med DSBs tog.

For at kunne genanvende dette affald, har man derfor arbejdet på udviklingen af en ny affaldssorterings skraldespand til placering på stationerne landet over.

Her har passagererne mulighed for at sortere deres affald i affaldsspandens to fraktioner, ligesom der også vil være mulighed for at hænge sine tomme flasker på siden, og derved give sin pant videre. Således er DSBs tiltag både et bæredygtigt og et socialt eksperiment, der i første omgang testes i Vejle og i Roskilde. ”Vi har hentet inspiration til vores nye affaldsspande i både indog udland. Blandt andet lufthavnen i København, men især i Vejle Kommune, der har haft stor succes med et lignende projekt lige uden for Vejle station. . Derfor er det også nærliggende at benytte netop Vejle station til at teste vore nye skraldespande på,” forklarer Aske.

Med hænderne i danskernes affaldsvaner Allerede fra november vil de nye skraldespande blive sat op og testet. Og vejen dertil har været både lang og spændende, fortæller Mette Vinther Pedersen, Forretningskoordinator hos DSB: ”For at vi kunne finde frem til den helt rigtige løsning har vores dygtige stationsfolk haft hænderne i et helt døgns affald for at se, hvad det egentlig er, vores passagerer smider ud, for at vi bedre kunne vurdere behovet.”

Ud fra disse meget håndgribelige undersøgelser af passagernes ”affaldsvaner” fandt man frem til en løsning, hvor der kan sorteres i to forskellige beholdere alt efter om det er restaffald, plast eller metaldåser man har med sig på farten. Plast og metal ryger i samme beholder på stationen men eftersorteres til rene fraktioner på affaldsanlægget efterfølgende.

Men et var selve udformningen disse nye affaldsspande – et andet placeringen af dem. ”Med så vigtigt et projekt som dette, duer det ikke bare at sætte spandene op vilkårligt på stationen. Vi er nødt til at forholde os til, om de står så kunderne ser dem og dermed også bruger dem,” siger Mette og fortsætter: ”I DSB har vi et stort kendskab til det generelle kundeflow på vores stationer – det gælder både på perroner og i forhold til adgangsveje, som typiske er der, man gerne vil at med eventuelt affald, og det er en klar fordel.”

Interviews og observationer skal sikre et godt resultat Så det er med spænding at de første affaldssorterings skraldespande sættes op. Og for at sikre den bedst tænkelige løsning vil man fra DSBs side løbende teste hvorledes de fungerer derude på stationerne. ”Det er vigtigt for os at få feedback fra vores kunder. Det er jo dem, der skal bruge dem,” slår Henriette Friberg, Customer Experience Manager fast. Og hun siger videre: ”Derfor vil vi gå ud og snakke med passagerne om hvordan de oplever de nye skraldespande. Dette bakkes op af observationer på stationerne, hvor det iagttages hvordan passagerne reagerer på skraldespandene.”

For som Henriette Friberg siger: ”Ser de forvirrede ud, når de står med skrald i hånden, så er der noget vi skal arbejde videre

på.” Og der vil naturligvis blive fulgt op på alle indkomne informationer, ligesom affaldet i skraldespandene skal gennemgås for at se, om passagerne bruger dem korrekt.

Funktionalitet frem for kunst Her er piktogrammerne af afgørende betydning. Anne-Marie Thaysen, Branding og Designansvarlig, forklarer: ”For at guide de rejsende til korrekt affaldssortering, har vi udvalgt en række piktogrammer. Selv om vi hos DSB har vores egne piktogrammer til en lang række områder, så har vi i denne forbindelse valgt at benytte en række standardpiktogrammer udviklet af Dansk Affaldssortering.”

Det er et bevidst valg, fordi disse allerede i stigende grad bliver brugt både på fødevarer og i det offentlige rum – og nu altså også på DSBs nye sorteringsskraldespande. ”Vi ønsker jo først og fremmest at gøre det nemt for vores kunder at komme korrekt af med deres affald, og det har vi vurderet bedst opnås med disse piktogrammer. På den måde kan vi sikre at det er både nemt og genkendeligt for kunden – og frem for alt hurtigt at afkode, hvor de skal aflevere deres affald,” slutter Anne-Marie.

Alle implicerede er enige om, at det har været en yderst lærerig proces, og håber at DSB kan være med til at inspirere andre til at følge i samme spor.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

GØR EN FORSKEL FOR MILJØET Vi danskere skal i stadig stigende grad sortere og genanvende vores affald. Men hvordan gør man det på en både nem, praktisk og også gerne æstetisk måde? Det giver KOBENSAC med deres sorteringsløsning et godt bud på.

8

Af Rikke Kokholm

00 kilo. Så meget husholdningsaffald producerer hver dansker om året . I dag ryger en del af dette til forbrænding, hvorved værdifulde materialer går op i røg. Hvis man derimod sorterer affaldet, er det til gengæld muligt at genbruge materialerne og anvende dem i nye produkter. Vi sorterer allerede til en vis grad, nemlig i de grønne biospande mange danskere har stående til at sortere madaffald i.

Men vi skal mere end det. Og fra den 1. juli næste år, skal alle danskere – uanset om de bor i Gedser eller Skagen – sortere 10 forskellige typer affald – heriblandt mad og plastic. Derudover skal der også sorteres fødevarekartoner og tekstil.

En flot og funktionel løsning Det stiller nogle særlige krav til os som forbrugere. For her kommer vi ikke langt med en enkelt lille grøn biospand – og hvad gør man så? Det har KOBENSAC udviklet et bud på.

Nemlig med deres bæredygtige affaldssorteringsposer, der ikke alene er funktionelle, men også flotte af se på. Bag virksomheden står Trine Bishop og hendes bror, Morten Birkehøj, der i februar 2020 etablerede firmaet med et ønske og et håb om at kunne være med til at gøre en forskel. Om en større grad af genanvendelse – eller upcycling som det også kaldes. Upcycling går ganske enkelt ud på at genanvende materialer, der ellers anses som affald, og fremstille nye ting af disse. Upcycling kræver derfor også ofte også en vis portion fantasi og opfindsomhed, netop fordi man skal kunne se nye måder og muligheder og skabe noget ud fra dette.

Upcycling fra genbrugspladserne Og det er i den grad tilfældet med produkterne fra KOBENSAC. ”Vi fik idéen til KOBENSAC da vi opdagede, at mange af de presenninger der anvendes på danske byggepladser, kun bruges

én gang. Derefter bliver de kasseret og kørt til deponi, hvor de granuleres og graves ned i jorden. Det syntes vi er spild af ressourcer,” siger Trine, der videre fortæller, at de netop ved at upcycle disse aftjente presenninger ikke alene har kunne forlænge levetiden på disse materialer, men også skabe nye, brugbare løsninger. ”Det er spændende at være med til at udvikle nogle produkter, men det er da noget ganske særligt, når andre også kan se idéen i det.”

Og det kan de! Således har KOBENSAC allerede oplevet en stor interesse og netop nu er de i gang med et pilotprojekt med et C25 energifirma, som ønsker at erstatte de nuværende engangsposer med KOBENSAC, og derved spare jorden for uendeligt mange engangsposer. Og som Trine siger: ”I en sådan virksomhed er der tale om utroligt mange engangsposer, og tænk hvilken forskel man kan gøre ved at eliminere alle disse med vores genanvendelige affaldsposer?”

Et socialt initiativ – efter standard eller specialmål Men hvad er KOBENSAC egentlig for en størrelse? KOBENSAC er upcyclede, genanvendelige multifunktionelle poser og emballage fremstillet af udtjente presenninger. De er ikke alene enormt funktionelle. De er også et glimrende bevis på, at man ved at vælge upcycling produkter, på ingen måde behøver gå på kompromis med hverken kvaliteten eller designet. ”Vores affaldsposer har med deres hvide, armerede tern et unikt udtryk der er kendetegnende for netop KOBENSAC. Samtidig er er på en gang utroligt fleksible samtidig med at de holder faconen uanset om de er fyldt eller ikke. Det gør dem lette at håndtere. De er nemme at rengøre, og så findes de i en række forskellige størrelser,” forklarer Trine.

De unikke løsninger findes i en række udvalgte standardmål, der kan købes via webshoppen, men det er også muligt at bestille skræddersyede løsninger efter egne mål og behov. Det kan

for eksempel være genanvendelige indsatsposer til skraldespande i kontorbygninger og emballager til forskellige former for forsendelse.

Fælles for alle KOBENSACs produkter er, at de fremstilles herhjemme på en række af landets socialt ansvarlige værksteder.

På den måde er KOBENSAC ikke alene et miljømæssig, men også et socialt initiativ. Men frem for alt er det et initiativ der kan være med til at gøre det lidt nemmere for os danskere at sortere vores affald. Enkelt og elegant.

FAKTA KOBENSACs værdigrundlag består i at forpligtige sig til de store fælles udfordringer som vi står med i forhold til den globale klima- og miljøpåvirkning.

Se mere på www.kobensac.dk @kobensac og Linkedin

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: Food Nation

Foto: Fødvarestyrelsen

BÆREDYGTIGHED ER EN DEL AF DNA’ET I DEN DANSKE FØDEVAREKLYNGE Den danske fødevareklynge er internationalt anerkendt som leverandør af fremtidens produkter og løsninger. Årtiers fokuseret arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling betaler sig.

E

Lise Walbom, CEO i Food Nation.

Af Signe Westermann Kühn, Food Nation

n voksende middelklasse, global opvarmning og et verdensmål om at stoppe sult understreger om noget behovet for en grøn omstilling, og her er den danske fødevareklynge ikke en helt uvæsentlig spiller. ”I løbet af de næste 40 år skal der produceres lige så meget mad, som man har gjort i de sidste 8000. Det er ikke så lidt, og det tydeliggør nødvendigheden af innovativ og grøn omstilling. Spørgsmålet, som mange søger svar på, er, hvordan vi producerer mere med mindre,” siger Lise Walbom, CEO i Food Nation.

FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030 stiller høje krav til ressourceeffektiv, bæredygtig og

FAKTA Food Nation er et offentlig-privat partnerskab etableret af den danske regering og førende private organisationer og virksomheder. Food Nation styrker det internationale kendskab til Danmark som ledende fødevarenation gennem profilering af klyngen indenfor innovativ, bæredygtig og effektiv produktion. Partnerskabet er en gateway for internationale interessenter, der søger information om danske fødevarer og løsninger.

Se mere på www.foodnationdenmark.com

ansvarlig produktion, der i stigende grad efterspørges nationalt og internationalt. Her har den verdensomspændende pandemi ikke just gjort behovet mindre.

Bæredygtighed over pris Den grønne omstilling er en vigtig driver for arbejdet de kommende år, og her står Danmark stærkt. Den danske fødevareog landbrugssektor har erfaringen og går modigt og innovativt til værks, når der skal findes løsninger til os selv i Danmark og i resten af verden.

Bæredygtighed er gået hen og blevet et unikt salgspunkt på tværs af eksportmarkeder. Sådan lyder et af resultaterne fra Food Nations årlige imageanalyse fra september foretaget af Epinion.

Blandt de 1.229 adspurgte internationale beslutningstagere fra landbrugs- og fødevaresektoren peger 44% nemlig på, at bæredygtighed er vigtigere end pris og øvrige handelsparametre. Desuden giver 8 ud af 10 udtryk for, at bæredygtighed kun vil blive vigtigere for deres virksomhed i de kommende år.

Danmark har en grøn førertrøje som fødevarenation Det globale fokus på klimaet er med til at accelerere den grønne omstilling, og eftersom Danmark allerede har været i gang i årtier, er vi godt rustet til den internationalekonkurrence på området, mener Lise Walbom.

Det betyder, at Danmark har en stærk position internationalt som en ledende bæredygtig og grøn fødevarenation. Hele 55% fra Food Nations imageanalyse vurderer også, at danske fødevarer er nogle af de mest bæredygtige i verden. Det gør Danmark til en solid handelspartner internationalt og skaber desuden fundamentet for et enormt eksportpotentiale, der kan forløses frem mod 2030. ”Bæredygtighed er en central dansk styrkeposition, og Danmarks mangeårige erfaring stiller os solidt i forhold til at kunne levere på den stigende efterspørgsel af grønne og bæredygtige løsninger internationalt. Og det stiller den danske fødevareklynge stærkt,” Lise Walbom.

Strategisk arbejde med FN’s Verdensmål For at Danmark kan fastholde og videreudvikle sin position som leverandør af fremtidens løsninger i fødevare- og landbrugsproduktionen, skal arbejdet fortsættes med at udvikle en bæredygtig retning.

Vi ser blandt andet, hvordan FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling bliver indarbejdet aktivt i virksomhedernes strategiarbejde, fortæller Lise Walbom og fremhæver, hvordan mange danske virksomheder undersøger, hvordan deres forretning kan bidrage til specifikt udvalgte verdensmål.

Et godt eksempel på et konkret bidrag er inden for ingredienssektoren, hvor naturlige bakterier kan tilsættes yoghurt og derved forlænge holdbarheden og reducere madspild. Det 12. verdensmål handler netop om ansvarligt forbrug og produktion og rummer et delmål om at halvere det globale madspild inden 2030. Og det er vigtigt at handle her, for 1/3 af al mad tabes eller spildes. Derfor er det et en vigtig indsats fra den danske fødevareklynge. ”Ved at arbejde fokuseret med bæredygtighed og gøre det til et klart mål er danske virksomheder i stand til at bruge det aktivt i deres kontakt med kunder og interessenter og derved synliggøre grønne resultater,” siger Lise Walbom.

Resultater der kan mærkes Som et offentlig-privat partnerskab arbejder Food Nation med at fremme kendskabet til den danske fødevareklynge og på den måde øge eksporten fra hele den danske fødevareværdikæde. ”Food Nation har et bredt katalog af gode cases bag sig og står på en solid dansk fortælling. Vi skal være stolte af de resultater, som fødevareklyngen leverer, fordi de er med til at løse reelle udfordringer inden- og udenfor landets grænser,” siger Lise Walbom.

Den danske samarbejdsånd er central for fødevareklyngens ledende position i dag. Vores måde at samarbejde fremmer innovativ tænkning, som skal lede vejen frem, sådan at Danmark fortsat kan være en nøglespiller i den globale grønne omstilling.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

Dryk er et velsmagende alternativ til mælk og kan bruges på præcis samme måde.

Der findes seks variationer af Dryk, og flere er på vej.

VEJEN MOD EN BEDRE VERDEN Hvis man ønsker en bedre verden, er det ikke nok at drømme om den. Man skal også være villig til at skabe den.

Derfor har Dryk skabt næringsrige og velsmagende plantedrikke.

” N Af Christina Wex

Som samfund har vi for længst opgivet at leve i pagt med naturen. I stedet fokuserer vi på, hvordan vi kan producere billige fødevarer på kortest mulig tid og uden tanke for, hvad det gør ved jorden. Det vil vi gerne være med til at lave om på,” siger Christian Christensen, direktør i Dryk.

For tre år siden gik han og en række samarbejdspartnere i gang med at udvikle plantedrikke, der er velsmagende og næringsrige alternativer til mælk. ”Den grønne omstilling er tidens absolut stærkeste trend. Den er primært drevet af unge, som ønsker at forandre verden til det bedre, ikke mindst gennem en sundere og mere bæredygtig livsstil.”

Hvis man sammenligner produktionen, sparer man 70% CO2 ved at producere plantedrik i stedet for mælk, og mens det kræver 8,9 m2 jord at producere én liter mælk, kan man producere 11 liter plantedrik på det samme stykke.

Brug den, som du ville bruge mælk Selv levede Christian Christensen tidligere helt traditionelt og spiste både kød og mælkeprodukter. ”I dag er jeg fascineret af alle de smage, der findes i plantebaseret kost og oplever smagsnuancer, jeg aldrig havde forestillet mig fandtes. Det er præcis det, der skal til, hvis vi skal overbevise folk om at undersøge alternativer. Det skal først og fremmest smage godt.”

Det var med dette mål for øje, at produktionen af Dryk gik i gang, og i marts i år var man klar til at sende de første produkter på markedet; havredrik og ærtedrik. De findes i en almindelig version, en barristaversion, der er perfekt til kaffen, og som kakao. Og der kommer flere produkter til hen ad vejen, blandt andet hampedrik. ”Produkterne kan anvendes, præcis som man bruger mælk; i kaffen, i sovsen, i bagværk og på cornflakes – eller du kan drikke det friskt fra køleskabet. Det smager fortrinligt og er skabt på basis af havre og ærter, der er hentet direkte på marken.”

Smagen i fokus Netop smagen er der blevet eksperimenteret med, for hos Dryk ved man, at folk har en generel skepsis over for nye ting, og hvis de først har smagt en dårlig plantedrik, er det svært at overbevise dem om at give det et forsøg mere. ”Derfor er vores værste konkurrent dårlige plantedrikke, og dem er der desværre mange af på markedet. De er skabt på havresirup, pulver og andre kemiske erstatningsvarer og indeholder ingen vitaminer og mineraler. Problemet er igen, at det skal være billigt, helst skal det kunne sælges på tilbud for en 10’er, og det kan man ikke lave et ordentligt produkt for.”

Dryk valgte derfor at skære det fordyrende mellemled væk og sælge direkte til kunderne på en abonnementsordning, som er helt uden bindinger og kan opsiges når som helst.

”

Vores værste konkurrent er dårlige plantedrikke, og dem er der mange af på markedet ”Vi indså tidligt, at Dryk ikke ville kunne konkurrere prismæssigt med de plantedrikke, som supermarkederne har på hylden. Vores drøm var at skabe et værdifællesskab for kunder og leverandører.”

Bæredygtighed skal måles i hele produktionskæden Dryk plantedrikke produceres i Sverige, hvor udviklingen er gået langt hurtigere end i Danmark og man derfor har kompetencen. Sidste år kørte Oatley for eksempel en massiv kampagne i Sverige mod mælk. Deres indsats i markedet har blandt andet bidraget til at over 7% af svenskerne hvert år konverterer fra komælk til plantemælk.

”Det er vigtigt at se et produkt efter gennem hele værdikæden, før man kan vurdere, om det er bæredygtigt. Vi så, at der var en plads i markedet til det rene alternativ, der er produceret af en lille dansk virksomhed med en produktion og markedsføring, der er både ærlig og gennemsigtig,” understreger Christian Christensen.

High end kaffebarer som Riccos Kaffebar, Coffee Collective og Lagkagehuset har da også fået øjnene op for produktet og tilbyder det i dag til deres kunder. ”Vi mener at have skabt det ultimative produkt, der samtidig lever op til FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, og vi er stolte af, at kræsne kunder med sans for kvalitet på denne måde anerkender det,” slutter Christian Christensen.

FAKTA Man sparer 70% CO2 ved at producere plantedrik i stedet for mælk.

Det kræver 8,9 m2 jord at producere én liter mælk.

Man kan producere 11 liter plantedrik på det samme stykke.

Læs mere på www.dryk.dk, hvor du også kan bestille varer.

Find Dryk på Instagram og Facebook og få spændende, grønne nyheder.

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Aviaja Riemann-Andersen er direktør for Circular Food Techology og Agrain, der ønsker at gøre fødevareindustrien mere cirkulær.

Fra overskudsprodukt til guld. Mask består af korn og vand. Der omdannes til mel og andre spændende produkter.

Maskmelet har fået navn efter dets oprindelse; Pilsner, IPA, Stout og Whisky.

FRA ØL TIL MORGENMADSPRODUKT

Upcycling af overskudsprodukter fra fødevareindustrien er en af tidens stærkeste megatrends.

Visionær dansk virksomhed genbruger mask fra ølproduktion til mel, der potentielt kan brødføde en væsentlig del af verdens befolkning.

N Af Christina Wex

år en øl er brygget og hældt på flaske, er der korn og vand tilbage. Det kaldes mask.

De fleste bryggerier sender masken videre til dyrefoder eller forbrænding. Mere end 42 millioner tons mask kasseres hvert år på verdensplan. Det svarer til ca. 3% af det samlede fødevarespild. ”Det er en moderne tragedie. Masken kan nemlig omdannes til mel, og mel spiser man over hele verden. Rent faktisk ville mask kunne dække 10% af det samlede kalorieunderskud, som WHO forudser i 2027,” siger Aviaja Riemann-Andersen, direktør i Circular Food Technology & Agrain.

FAKTA Hvert år bortskaffer bryggerier over hele verden mere end 42 millioner tons mask. Circular Food Technology forarbejder den friske mask til fire typer specialmel under navnet Agrain.

Netop nu har Agrain et projekt på Coop Klimafunding https://crowdfunding.coop.dk/ project/1093/description i håbet om at kunne skaffe penge til en ny sensor, der kan måle fugtigheden i melet, så maskinen kan stoppes på præcis det rigtige tidspunkt. Forventningen er, at det vil kunne nedbringe CO2-udledningen med 25%.

Læs mere på www.agrainproducts.com

Den lille danske startup har fundet en måde at genbruge mask på, og produkterne sælges under navnet Agrain. Indtil videre består sortimentet af forskellige typer mel, granola og chips, alle rige på proteiner og kostfibre. ”Fordi upcycling er en helt ny kategori, er det vigtigt for os, at produkterne er lette at forstå. Vi har derfor valgt at lave superfood i hverdagsformat.”

En ny dagsorden for fødevareproduktion Virksomheden har en klar mission, der er født ud af FN’s Verdensmål, ikke mindst nr. 12, som handler om ”ansvarligt forbrug og produktion”. ”Vores langsigtede mål er at disrupte fødevareindustrien til at blive mere cirkulær, og det her er en seriøs game changer. Heldigvis er der kæmpe interesse blandt danskerne for produkter, der sætter en helt ny dagsorden for fødevareproduktion.”

Sideløbende med udviklingen af lækre hverdagsprodukter til det danske marked arbejder Agrain også på langsigtede løsninger, der kan være med til at ændre de globale fødevaresystemer, så verdens fattigste kan få glæde af den enestående ressource. Ægte håndværk kan smages Bag den to-et-halvt år gamle virksomhed står udover Aviaja Riemann-Andersen også forsker Karin Beukel – samt en kreds af investorer. ”Markedet for upcycling af fødevareressourcer, der ellers ville gå til spilde, boomer helt vildt lige nu. Det har derfor ikke været svært at finde investorer, og heldigvis bakker de os op også i en coronatid, hvor det kan være vanskeligt at navigere,” understreger Aviaja.

Produktionen foregår på egen fabrik i Køge, og der er skabt et modulært set-up, som kan skaleres op og ned efter behov. ”Vi anvender udelukkende økologisk mask af bedste kvalitet fra danske mikrobryggerier og destillerier, og deres kvalitet og håndværk afspejler sig i maskens smag og næringsværdi.”

De fire forskellige maskmelstyper har fået navne efter deres oprindelse; Pilsner, IPA, Stout og Whisky, og hver bringer de

”

Danmark er et ølland, så mel lavet på basis af øl er oplagt – og god storytelling for Danmark

noter med sig fra ølproduktionen som korn, nødder, karamel, kaffe, lakrids og chokolade. ”Det er ikke nok, at noget er bæredygtigt eller er sundt. Det skal også smage godt. Ellers sælger man det kun én gang.”

Alt måles Produktionen er bæredygtig på flere planer; man genbruger et spildprodukt, dyrker ingen jord, og i selve produktionen er CO2-aftrykket markant mindre end ved produktion af almindeligt mel. ”Produktionen af et kilo Agrain-mel udleder 36% mindre CO2 end en gennemsnitlig dansk hvedemelsproduktion. Hvis hver dansker spiser ét kilo hvedemel om året, giver det hele 6,5 millioner kilo CO2-udledning om året alene på mel. Hvis vi erstattede bare 10% med Agrain-melprodukter, ville det give en besparelse på knap 250.00 kilo CO2 om året,” slutter Aviaja Riemann-Andersen.

Agrain samarbejder med både detail og industri, med egne brandede produkter, som private label og som ingrediens.

Produkterne sælges blandt andet i Irma, men udbredes inden længe til mange andre detailforretninger.

Læs mere på www.agrainproducts.com eller find Agrain Products på Instagram og Facebook med gode tips til, hvordan produkterne kan anvendes.

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

EN GRØN BILPARK KRÆVER FLERE GREB I POLITIKERNES VÆRKTØJSKASSE

Gitte Seeberg, adm. direktør AutoBranchen Danmark

En omlægning af bilparken til grønne biler, vil hjælpe på at sænke Danmarks samlede CO2-udledning. Men selv om bilfabrikkerne spytter masser af elbiler og hybridbiler af samlebåndene i de kommende måneder og år, er det ikke alene nok til, at danskerne køber disse biler.

H

eldigvis er det muligt at gøre mere. Det siger Gitte Seeberg, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, som er brancheorganisation for bilforhandlere, værksteder og autolakerere i Danmark.

“Registreringsafgiften er det vigtigste redskab at bruge. Elbilerne er i dag alt for dyre. Derfor er det vigtigt, afgiften fremmer elbilssalget i de kommende år, men den er langt fra det eneste instrument i en grøn værktøjskasse,” siger hun.

Registreringsafgiften forhandles i disse uger. Transportkommissionen med den tidligere DONG-direktør Anders Eldrup i spidsen, fremlagde i september sit bud på, hvordan fremtidens bilafgifter kunne se ud. Med Transportkommissionens rapport som inspiration gik politikerne på Christiansborg i gang med forhandlingerne. Desværre blæser der fortsat ikke hvid røg ud fra forhandlingslokalerne, hvilket brancheorganisationen kritiserer: “Hver gang registreringsafgiften debatteres, sætter det salget i stå. Det er også sket denne gang, selvom vi blev lovet hurtig afklaring. Det har meget stor betydning, at registreringsafgiften bliver langvarig og vedtages med et bredt politisk flertal så der ikke skal pilles ved afgiften hver gang, der kommer ny regering,” siger Gitte Seeberg, Bilfabrikkerne leverer modellerne Bilisternes organisation FDM har regnet sig frem til, at bilfabrikkerne fra dette efterår og frem til udgangen af 2021 sender

rundt regnet 40 helt nye elbiler eller nye varianter på markedet.

Forbrugerne får med andre ord nok at tage af. Men fakta er, at danskerne kun køber de grønne biler, hvis politikerne ansporer til det. Rækkevidden, trækkraften og ikke mindst prisen er vigtige faktorer for at øge salget. . Det har flere undersøgelser vist. Mens teknologien gradvist tager sig af bilernes ydeevne, er det politikerne, der har midlerne til at styre økonomien.

“Det er vigtigt, at den fremtidige afgift ansporer os til at købe en klimavenlig bil. Altså bør den tage højde for, hvor meget CO2 hver enkelt bil udleder. Foruden elbiler vil der nemlig også blive solgt mange hybridbiler samt benzin- og dieselbiler.

Disse biler vil være på vejene i op mod 15 år fra de ruller ud på vejene første gang,” siger Gitte Seeberg.

Hun noterer, at indikationerne fra Christiansborg også peger i retning af en sådan afgift.

Firmabilsbeskatningen skal være grøn En klimavenlig registreringsafgift gør det næppe alene.

“Blandt de brugte biler er grønne biler en mangelvare – især dem fra 2018 og frem. Udbuddet kan simpelthen ikke følge med efterspørgslen. Fx er en Tesla 3 godt 15 gange mere søgt på Bilbasen end en VW Passat. Og den bliver solgt hurtigere.

Med andre ord skal vi have langt flere brugte el- og hybridbiler på de danske veje. Derfor er det oplagt at forlænge den grønne firmabilsbeskatning, som udløber til nytår,” siger Gitte Seeberg.

Samme synspunkt har hun afleveret til politikerne.

Firmabiler leases normalt i en periode på mellem seks måneder og tre år, hvorefter de sælges videre.

En flåde af grønne firmabiler vil over de kommende år kunne levere det udbud af brugte, grønne og eldrevne biler, som markedet efterspørger.

Firmabiler kører mange kilometer. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv vil det også være mest fordelagtigt, at firmabilisterne vælger en grøn bil.

Lademulighederne skal på plads En forudsætning for at købe elbil er, at man som forbruger kan se en let adgang til opladning. Her er endnu et instrument at skrue på.

“I AutoBranchen Danmark har vi 1200 medlemmer fordelt over hele landet. Da vi i efteråret spurgte dem om lademulighederne i deres lokalområde, svarede 85 procent, at mulighederne ikke var gode nok. Det bekræftede, hvad vi allerede vidste. Det bør sikres, at der ikke er huller på landkortet uden tilstrækkelige muligheder for opladning,” siger Gitte Seeberg.

Endelig bør politikerne ikke overse mulighederne for at få de ældste biler af vejene.

Det kan man gøre via en forhøjet skrotpræmie til at supplere den klimavenlige registreringsafgift.

“Folketinget afsatte i alt 100 millioner kroner i 2018 til at hæve skrotpræmien for dieselbiler i 2019 og 2020. I løbet af henholdsvis seks måneder og én måned var pengene brugt.

Behovet er stadig til stede. De ældste biler skal væk fra vejene – det vil gavne klimaet,” siger Gitte Seeberg.

Regeringen har foreslået at udvide boligjobordningen, bedre kendt som håndværkerfradraget i 2021.

Forslaget vil betyde, at danskerne i 2021 kan få et fradrag på 25.000 kroner for håndværkerydelser mod 12.800 kroner i 2020. Regeringen kunne slå to fluer med et smæk ved at gøre opsætning af ladestandere til el- og pluginhybridbiler til en del af ordningen. Sådan var det faktisk i 2016 og 2017.

Den grønne omstilling kræver en grøn registreringsafgift, en grøn finanslov og en række andre initiativer. Hvis politikerne for alvor vil have elbilerne ud på vejene i de kommende år, skal de bruge en palet af politiske redskaber.

FAKTA Vi er talerør for hele den danske autobranche.

Organisationen for nybilsforhandlere, brugtbilsforhandlere, leasingselskaber og eftermarkedet.

Læs mere på www.autobranchendanmark.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

Ønsker du finansiering af en plugin hybrid- eller elbil, tilbyder AL Finans et lån, der er både billigt og fuldt gennemsigtigt.

AL FINANS TILBYDER BILLIGE GRØNNE BILLÅN TIL ALLE Skal Danmark nå klimamålet i 2030, er elbiler og plugin hybridbiler en del af løsningen. Hos AL Finans kan alle få et grønt billån til historisk lave renter.

P

Af Flemming Østerggard

ersonbiler er blandt de slemme syndere i den globale opvarmning og tegner sig for over 60 pct. af de samlede CO2-udledninger fra vejtransport i Europa, viser tal fra det europæiske miljøagentur. Der er imidlertid stor interesse for el- og plugin hybridbiler, og salget af klimavenlige biler vil efter al sandsynlighed stige markant i fremtiden. Det kalkulerer bilfabrikanterne også med, og de lancerer hele tiden nye og klimavenlige modeller, som er med til at styrke en klimavenlig adfærd blandt befolkningen. ”Hos AL Finans ønsker vi at støtte op omkring den grønne udvikling ved at tilbyde billige grønne billån til alle, der Lånet kan fås med en variabel rente på 1,26 pct. eller en fast rente på 1,75 pct. Udbetalingen er i begge tilfælde 10 pct. af bilens pris.

Eksempel på Grønt Billån: Bilens pris Udbetaling Kreditbeløb Løbetid Rente (variabel) Månedlig ydelse

300.000 kr.

30.000 kr.

270.000 kr.

8 år/96 mdr.

1,26% 3.086 kr.

Løbetid er 96 mdr. Debitorrenten er variabel og udgør 1,26 pct. ÅOP før skat 2,33 pct.

De samlede kreditomkostninger udgør kr. 26.241. Det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren andrager kr. 296.241. Der er 14 dages fortrydelsesret på finansieringen. AL Finans samarbejder med Arbejdernes Landsbank. Finansieringen forudsætter endelig kreditgodkendelse og er betinget af, at bilen kaskoforsikres. Debitorrenten varierer efter en referencesats, der er identisk med Nationalbankens Indskudsbevisrente (NIB).

opfylder de gængse krav om kreditværdighed. Det er vigtigt at understrege, at billånet gives på de samme vilkår til alle, og

”

Hos AL Finans ønsker vi at støtte op omkring den grønne udvikling ved at tilbyde billige grønne billån til alle, siger Uffe Wichmann, salgsdirektør i AL Finans. man skal ikke skifte bank for at opnå det. Desuden er lånet helt ud gennemsigtigt - der er ikke noget med småt og ingen ekstra gebyrer. Og hvis man ønsker at indfri lånet før tid, gør man det fra den ene dag til den anden uden gebyr,” siger Uffe Wichmann, salgsdirektør i AL Finans.

Billånet blev udviklet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, der anbefalede el- eller plugin hybridbiler som de bedste klimavalg til folk, der gerne vil køre bil på en grønnere måde.

AL Finans’ grønne billån gives til plugin hybrid og elbiler.

Plugin hybridbiler er biler, som har en traditionel forbrændingsmotor, men også batterier, der kan lades op fra elnettet, og som gør det muligt at køre 15-60 km på et fuldt opladet batteri. En elbil kører udelukkende på batterier. De fleste nye elbiler kører mellem 200 og 400 km på en opladning. ”Det er mindre end traditionelle biler kører på en fuld tank, men for de fleste mennesker er det rigeligt til at dække det daglige behov. En undersøgelse fra DTU viser, at alle danskere mellem 10 og 84 år i gennemsnit kører 38,5 km dagligt i alle transportmidler,” påpeger Uffe Wichmann.

Elbilen er bedst for klimaet Ud fra en klimamæssig betragtning er elbiler det bedste valg.

Omkring halvdelen af den danske elektricitet kommer i dag fra vindmøller, og Klimarådet konkluderede i 2018, at en elbil på danske veje udleder under halvdelen af den mængde CO2, som benzin- og dieselbiler gør i gennemsnit.

Men det er også billigere at køre i en elbil. Beregninger af FDM i januar 2020 viser, at det i gennemsnit koster 3,58 kroner pr. km at holde en elbil til 300.000 kroner kørende over fem år med et samlet kilometertal på 100.000 km og 3,73 kr. pr. km for en plugin hybrid i samme prisklasse. Til sammenligning koster det 4,13 kr. pr. km i en benzinbil til 275.000 kroner. Set over de fem år bliver det en besparelse for elbilen på 55.000 kroner, lyder konklusionen fra FDM.

FAKTA Hvis du vil vide mere om det grønne billån, som AL Finans tilbyder, så gå ind på www.alfinans.dk Her finder du også en beregner, der fortæller dig, hvor meget du skal betale for den elbil eller plugin hybrid, du er interesseret i. De billigste nye elbiler fås i dag fra 150.000 kr. AL Finans’ Grønt Billån kan også anvendes til brugte elbiler og plugin hybrid.

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Med meget mere strøm, der bliver produceret, som solen skinner, eller vinden blæser, er der gevinster at hente for både forbrugerne og elsystemet, hvis vi bruger strømmen fleksibelt. Fx lader robotplæneklipperen og elbilen op, når der er rigeligt med strøm, eller omvendt, at husets elektriske varmepumpe venter en halv time med at køre, fordi blæsevejret kommer lidt senere end ventet. Foto Maria Tuxen Hedegaard

Signe Horn Rosted, områdeleder for Forretning og Elmarked i Energinet

FLEKSIBELT ELFORBRUG GAVNER PENGEPUNGEN OG KLIMAET

Ny teknologi vil i de kommende år blive en del af elforbruget i vores hverdag. Varmepumper vil køre og elbiler lade op, når der er rigeligt med vind og sol.

Og helt almindelige forbrugerne kan tjene penge på at hjælpe med at balancere elsystemet.

D

e fleste har dem allerede, og de sidste får dem sat op inden længe.

Til næste år vil alle 3,4 millioner elforbrugere i Danmark have fået udskiftet gamle elmålere med nye, smarte målere. De kan fjernaflæses, og alle forbrugere kan dermed time-for-time blive afregnet for det, vi trækker ud af stikkontakterne.

Og med nye elmålere og timeafregning står en række teknologier og produkter klar til at rykke ind i vores huse, virksomheder, institutioner osv. for at gøre vores hverdag nemmere, billigere og grønnere.

For det skaber ikke kun udfordringer, men også muligheder, at størstedelen af den strøm, vi i fremtiden skal bruge, bliver lavet, som vinden blæser, og solen skinner.

Det forklarer Signe Horn Rosted, områdeleder for Forretning og Elmarked i det statslige selskab Energinet, der har ansvaret for, at vi altid har strøm i stikkontakterne, og at højspændingsnet og elmarked løbende bliver udviklet og tilpasset den grønne omstilling.

Strøm fra vindmøller og solceller udgør allerede i dag ca. halvdelen af den el, der kommer ud af vores stikkontakter. I de kommende år vil det tal stige, og i 2030 skal hele elsystemet være grønt.

Der vil være timer, hvor der bliver produceret meget strøm, og hvor det vil være rigtigt billigt at være elforbruger. Omvendt vil der være fx vindstille timer, hvor produktionen er lille, og hvor det vil blive dyrere at have apparater kørende.

Men med fjernaflæste målere, der afregnes time for time, og nye teknologier bliver det meget nemmere at gøre sit forbrug mere fleksibelt.

- Når vi som samfund skal være fossilfri, skal vi sige farvel til fx oliefyr og naturgas, og farvel til benzin- og dieselbiler. Men for de fleste af os er det ligegyldigt, om den elektriske varmepumpe kører først på eftermiddagen eller midt på eftermiddagen, bare temperaturen i huset er god. Det er også ligegyldigt, om elbilen lader op klokken 22 eller 03 om natten, bare den er fuldt opladet, når vi skal på arbejde næste morgen – eller har tilpas strøm på batteriet altid til at nå til det nærmeste hospital. Det skaber en masse fleksibilitet, som både kan spare den enkelte forbruger penge, og også kan hjælpe os, der driver elsystemet, siger Signe Horn Rosted.

Mange elleverandører tilbyder allerede i dag abonnementer, hvor vi som forbrugere betaler, hvad strømmen koster, i det øjeblik vi bruger den - i modsætning til en aftale med en fast kilowatttimepris hen over året.

Nye elmålere og smarte apparater og apps, der reagerer på prissignaler eller om den aktuelle CO2-udledning ved elproduktionen er høj eller lav, fremmer den udvikling.

- Nogen går mest op i at spare penge på elregningen, andre går mest op i at gøre noget for klimaet. Men i et elsystem med meget vind og sol går de to faktisk hånd i hånd. Når der er masser af produktion fra vindmøller og solceller, er udbuddet stort og prisen lav, siger Signe Horn Rosted.

- Faktisk sikrer vi dermed, at værdien af den grønne strøm stiger,

da vi kan undgå at lukke den grønne strøm ned i timer med meget sol og vind.

Signe Horn Rosted påpeger dog, at for at de fleste af os vil tage nye teknologier til os, skal de gøre vores hverdag lettere - ikke mere besværlig.

- Selv om de fleste af os gerne vil bidrage til den grønne omstilling eller spare et par kroner, så vil vi jo ikke stå op midt om natten for at tænde for vaskemaskinen eller slukke for opladeren til elbilen. Det skal ske smart og automatisk og blive en del af vores hverdag, uden at vi behøver at ændre adfærd, siger hun.

En af Energinets vigtigste opgaver er at sikre, at der altid er præcis balance mellem det, som vindmøller, solceller, kraftværker mv. producerer, og det vi alle sammen trækker ud af stikkontakterne. Ellers er der risiko for overbelastning af nettet eller strømafbrydelser.

Men fremtidens forbrugere kan ikke kun hjælpe elsystemet ved at blive en fleksibel forbruger, vi kan faktisk blive leverandører af ydelser, der kan holde elnettet i balance.

Når fx hundredtusindvis af elbiler i fremtiden holder i landets garager, vil der være oplagret en masse strøm på bilernes batterier. Og hvis elsystemet i en nattetime har brug for strøm, fordi en vindfront kommer lidt senere, eller der er nedbrud på et kraftværk, kan batteristrøm bidrage til at holde balancen. Elbilejerne kan – mens de ligger og sover - tjene penge på at stille deres batteri til rådighed til at balancere elnettet, og for samfundet kan det være en god, billig og grøn måde at opretholde forsyningssikkerheden, forklarer Signe Horn Rosted.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør i SYNERGI.

SYNERGI: EN SUCCESFULD GRØN OMSTILLING KRÆVER ET LANGT LAVERE ENERGIFORBRUG

De fleste eksperter er enige om, at klimaforandringerne skal tackles af en målrettet indsats for at spare på energien. I Danmark er vi dog langt fra at udnytte det fulde potentiale for at sænke energiforbruget. Det er ærgerligt, for der er massive CO2-besparelser, masser af job og bedre sundhed at hente, påpeger Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør i SYNERGI.

M

issionen i klimaloven er klar: Skær 70 pct. af CO2-udledningen i 2030 sammenlignet med 1990. Fuldstændig CO2-neutralitet i 2050.

Det er uhyre ambitiøse mål, som vi ikke når uden at spare væsentligt på energien, understreger Katrine Bjerre M. Eriksen. ”Energiforbruget i vores bygninger og industri tegner sig for størstedelen af verdens energiforbrug og udledning af drivhusgasser (CO2). Det er god, grøn logik at dreje på de håndtag, vi ved virker og har lige ved hånden. Teknologien til at sænke energiforbruget i industri, bygninger og boliger findes allerede,” siger Katrine Bjerre.

Alene bygninger tegner sig for godt 40 pct. af energiforbruget og mere end en tredjedel af CO2-udledningen i EU. Bedre isolering, energivenlige vinduer og tekniske installationer kan derfor gøre underværker i klimakampen. Og når energiforbruget sænkes, fortrænger vi den sorte energi og nedsætter CO2-udledningen.

Renoveringer har også den fordel, at de kan mærkes på pengepungen. De tjener nemlig ofte sig selv hjem meget hurtigt i sparede udgifter til el og varme. Samtidig giver renoveringer gevinster i form af et sundere indeklima. Bygninger er rammen om vores liv, faktisk bruger vi 90 pct. af vores tid indenfor.

Et bedre indeklima betyder mindre sygdom blandt elever og lærere i skolen, men også både øget velvære, højere indlæringsevne blandt eleverne på skolerne og bedre produktivitet på arbejdspladserne. ”Gode, grønne bygninger giver øget trivsel for dem, der opholder sig i dem. Jeg tror, de fleste kan huske klasselokalerne fra deres tid i folkeskolen, hvor luften ofte var tung. Et godt indeklima kan betyde helt op til 15 pct. øget indlæringsevne og langt mindre risiko for at udvikle bl.a. astma. Det er altså ikke helt ligegyldigt, hvilken bygning vi vælger at bo, arbejde eller uddanne os i,” siger Katrine Bjerre.

Milliarder på spil I dag kommer kun ni pct. af vores energiproduktion fra sol og vind. Groft sagt kan vi derfor vælge at hinke af sted på et ben og satse på at opstille ekstremt mange vindmøller og solceller.

Eller vi kan gå på to ben og kombinere udbygningen af sol og vind med et lavere energiforbrug.

Den sidste model er samlet set den klart billigste, vurderer det anerkendte konsulenthus EA Energianalyse. Alene i Danmark bliver den grønne omstilling op mod 160 mia. kr. dyrere over de næste tredive år, hvis ikke vi kommer i gang med at reducere vores energispild. Det svarer til prisen på knap otte Storebæltsbroer.

Energikonsulenterne bakkes op af regeringens fremmeste rådgiver på området, Klimarådet. Det vurderer, at energieffektivisering i produktionserhvervene og energirenovering af bygninger er blandt de billigste og mest effektive virkemidler mod CO2-neutralitet.

EU-Kommissionen sætter trumf på og slår fast, at CO2-neutralitet er umuligt at opnå uden energieffektivitet. Alligevel synes logikken ikke at have slået igennem i Danmark. ”Vi må konstatere, at regeringens ambitioner om at spare på energien lader meget tilbage at ønske. I opposition ville Socialdemokratiet ellers både have ambitiøse energisparemål og krav til kommuner og regioner, men de planer synes desværre at være forsvundet i flyttekasserne fra Christiansborg til ministerierne,” siger SYNERGI-direktøren, der ikke står alene med kritikken af den danske indsats.

I oktober kritiserede EU-Kommissionen Danmarks ambitioner for at sænke energiforbruget og kaldte dem ”meget lave”. Kommissionen konkluderede, at vi skraber bunden med lande som Ungarn og Malta. Danmark ventes endda som et af få lande at øge energiforbruget frem mod 2030 i stedet for at sænke det, som EU-landene ellers er forpligtede til, og dermed bidrager Danmark negativt til EU’s fælles 2030-mål om at spare på energien.

Mange oplagte veje til et lavere energiforbrug Det er heldigvis ikke for sent at komme ind i energisparekampen. ”Regeringen kan først og fremmest sætte ind i de offentlige bygninger. Her ligger et massivt energisparepotentiale, som regeringen endnu ikke har indfriet. Derudover bør Danmark have et nationalt energisparemål og arbejde for, at det tilsvarende EU-mål på 32,5 pct. øges. Det vil være godt for klimaet. Godt for sundheden. Godt for vores virksomheders konkurrenceevne. Og det vil skabe job og vækst i Danmark, da verdens førende virksomheder inden for grønne teknologier, der mindsker energispildet, ligger i Danmark,” siger Katrine Bjerre og slutter: ”Missionen er klar. Men vi skal op i gear nu. Ellers bliver vejen til 2030 og 2050 meget lang – i værste fald for lang.”