Life Science

ANNONCETILLÆG

LIFE SCIENCE

DECEMBER 2020

VI HÅBER OG FORVENTER AT CEMENTERE VORES POSITION OG TILTRÆKKE BÅDE INTERNATIONALE VIRKSOMHEDER OG TOPFORSKERE INDEN FOR DE KOMMENDE ÅR Sten Scheibye, bestyrelsesformand BioInnovation Institute

Læs mere side 11

DANSKE LÆGER OG PATIENTER ER HJØRNESTEN I FORSKNING OG UDVIKLING AF NYE LÆGEMIDLER Julie Enevold Brooker, Country Director Janssen-Cilag

Læs mere side 12-13

NÅR EN LIFE SCIENCE VIRKSOMHED VISER SIG SOM EN SAND LIFESAVER I NØDENS STUND Jakob Gudbrand, President Pharma & Biotech Thermo Fisher Scientific

Læs mere side 14-15

DANMARK SKAL VÆRE EN LIFE SCIENCE-NATION I VERDENSKLASSE Anders Thelborg, Adm. direktør Bristol Myers Squibb

Læs mere side 16-19

Vi ønsker at høre din mening Del dine tanker med os.

Læs mere om undersøgelsen på www.bms.com/dk

Transforming patients’ lives through science

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD Ida Sofie Jensen, koncernchef Lif

INVESTERINGER I SUNDHED BETALER SIG

O

Af Ida Sofie Jensen også stort. Vi kan tredoble eksporten i 2030, hvis vi holder fast i vækstraterne, som vi har set i de sidste ti år. Det vil bidrage til at skabe nye jobs, mere velfærd og endnu bedre behandling til flere.

Vores styrkeposition er ikke kommet af sig selv. Den bygger blandt andet på, at virksomheder og det offentlige har investeret massivt i forskning og udvikling op igennem 00’erne. Det har skabt grobund for, at vi i dag er med helt fremme, når det kommer til udvikling af nye og innovative behandlingsmetoder.

Den private og den offentlige forskning følges ofte ad; for når vi investerer i offentlig forskning, så bidrager det til at skabe grobund for, at virksomhederne kan investere endnu mere. Det skyldes, at videninstitutionerne er inkubator for ny viden og nye ideer og for uddannelse af den højt specialiserede arbejdskraft, som virksomhederne har brug for til at udvikle nye, innovative løsninger og produkter. Det er et konstruktivt samspil, hvor ideer og kompetencer udveksles, og vi får ikke løst de udfordringer, som vi står med, uden at begge dele fungerer og uden at vi er i dialog.

Samarbejdet er til gensidig gavn. Udvikling af nye lægemidler bygger ikke sjældent på offentlig grundforskning, som er grebet og videreudviklet i virksomhederne. Og omvendt bliver udfordringer fra industrien grebet af nysgerrige universitetsforskere, som arbejder videre med at forstå problemet og komme med nye ideer til løsninger, som så skal udvikles.

Det er den dynamik, som vi skal leve af i fremtiden. Der er stadig meget, som vi får brug for at opdage. En aldrende befolkning, flere kronikere, antibiotikaresistens og nye globale virusudbrud

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

kræver nye innovationer og nye løsninger. Derfor ser jeg og resten af den innovative lægemiddelindustri frem til den nye life science-strategi, som er lige på trapperne.

Den nye strategi skal skabe grobund for den gode idé og styrke incitamenter til at forske og udvikle i Danmark. Der er brug for at styrke den patientnære hospitalsforskning og afprøvningen af nye lægemidler. Og strategien skal sikre, at sundhedsdata ikke støver til i bureaukratiske procedurer, men bliver brugt sikkert og til at udvikle mere effektiv og skånsom personlig medicin, der er målrettet den enkelte patient.

Sundhedsdata kan ikke bare bruges til at udvikle nye behandlinger – det er også en væsentlig faktor for, at vi kan forebygge og opspore sygdomme og forbedre diagnostik og beslutningsstøtte til lægerne på den lange bane.

Der skal derfor etableres én nem adgang til sundhedsdata, for det er fortsat uigennemskueligt, kompliceret og langsommeligt at få adgang til data til forskning.

Og så skal strategien styrke samarbejdet mellem universiteter og virksomheder, så ideer hurtigere bliver til nye løsninger. Den skal understøtte et styrket samarbejde mellem life science-branchen og sundhedsvæsenet, som gør alle parter klogere, og som sikrer, at sundhedsvæsenet er klar til at tage de helt nye lægemidler og behandlingsformer i brug.

Verdens bedste patientbehandling og en stærk life science-branche går hånd i hånd. Det skal vi bygge videre på i den kommende life science-strategi.

Kære Læser

Projektleder August Schou, august@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Journalister Kåre Peitersen, John Bo Northroup, Peter Klar, Emil Vendelbo Johansen

blevet til i samarbejde med vores

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil

Udgiver:

give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

m noget, så har coronakrisen vist os, at vores samfund er sårbart. På få måneder har vi fået en new normal, som har ændret vores hverdag og det, som vi hidtil har taget for givet. Men krisen har også vist, at vi hurtigt kan skabe nye løsninger og finde nye veje. Med uset hastighed og effektivitet har vi taget nye digitale redskaber i brug, fået udviklet nye behandlinger og vacciner og testet dem.

Det har været en stor investering, men omkostningerne ved ikke at investere vil være meget større både for borgernes sundhed og for samfundet.

Og det er vel den egentlige lektie her. Gevinsterne ved at investere i sundhed er større end omkostningerne ved at lade stå til.

Den pointe underbygget af i en ny analyse fra McKinsey Global Institute. Her peges der på, at for hver dollar, man investerer i sundhed globalt, får man 2-4 dollar tilbage, når man regner på en 20-årig horisont. Gevinsterne ved at investere i sundhed bredt set er meget større end omkostningerne. Det gælder for den enkelte patient, som får et længere og bedre liv. Men det er også tilfældet på samfundsniveau.

Også derfor skal vi investere i at skabe verdens bedste patientbehandling.

Vi står i Danmark samtidig i en unik position i forhold til at skabe verdens bedste patientbehandling og til at levere sundhed til resten af verden. For vi er allerede langt fremme, når det kommer til at udvikle nye innovative sundhedsløsninger. Og udover det sundhedsmæssige potentiale, så er forretningspotentialet

83% af personer med type 2-diabetes kender ikke deres behandlingsmål for langtidsblodsukker (HbA1c)

eller ved ikke, om de har et behandlingsmål for deres langtidsblodsukker. Det viser en under søgelse fra Diabetesforeningen. Og mange kender heller ikke deres eget blodtryk, LDL-kolesteroltal (det ’lede’ kolesterol) og egen vægt. Det er ellers vigtige tal, der har stor betydning for diabeteskontrollen og ofte er grundlaget for en god behandling

Novo Nordisk Denmark A/S · Ørestads Boulevard 108, 6 · 2300 København S www.novonordisk.dk · Kundeservice tlf.: 80 200 240

Tal med din behandler om tallene.

Forbered dig på novonordisk.dk

DK20CD00108 5. oktober 2020

Mere end 8 ud af 10 personer med diabetes har enten ikke har fået

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Vores bidrag i Danmark giver et indblik i Roche i Danmark, vores bidrag til det danske samfund og vores vision for den danske sundhedssektor. Rapporten er samtidig en opfordring til dialog om, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til en styrket og bedre sundhedssektor herhjemme. Rapporten, der er udarbejdet i samarbejde med Boston Consulting Group, blev færdiggjort i september 2020. Hvor andet ikke fremgår, er alle tal derfor fra vores regnskabsår/kalenderåret 2019

Vores bidrag i Danmark

ET BIDRAG PÅ 1,6 MILLIARDER KRONER MED STOR BETYDNING FOR DANSKE PATIENTER

D

en danske life science-industri bidrog ifølge Erhvervsministeriets seneste tal med 89 milliarder kroner(1) til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Roches danske datterselskaber, der omfatter forskning og udvikling, diagnostik og lægemidler, bidrog med 1,6 milliarder kroner til BNP’et i seneste regnskabsår i 2019.

Økonomisk vækst for det danske samfund Det økonomiske bidrag er både direkte som et resultat af forsknings- og udviklingsinvesteringer, indkøb samt beskæftigelse og indirekte blandt andet som følge af investeringer i forskning og udvikling.

Det kombinerede bidrag betyder, at for hver krone, Roche investerer, genereres yderligere 3,4 kroner i den danske økonomi.

Og for hver krone, der investeres i Roche produkter, returneres 1,2 krone.

Danske patienters sundhed og livskvalitet Roche leverer førende behandlinger og løsninger inden for seks af de otte sygdomsområder, som er de hyppigste årsager til for tidlig død i Danmark.

De inkluderer blandt andet: - 15 kræftbehandlinger med positiv betydning for patienters sygdomsforløb.

- 705 diagnostiske tests, som muliggør tidlige og præcise diagnoser.

- 15 diabetesprodukter, som hjælper patienter med at genvinde kontrollen over deres liv.

I 2019 blev 16.292 patienter behandlet med medicin udviklet af Roche. Og 65 millioner diagnostiske tests blev udført på danske borgere og patienter på Roche løsninger. Sidste år gennemførte Roche 60 kliniske forsøg i Danmark, hvilket er det højeste antal blandt aktørerne i den danske life science-industri.

I rapporten ”Vores bidrag i Danmark” beskrives Roches bidrag med en række eksempler. Et af dem er den helt nye klinisk-biokemiske afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som blev indviet i februar i år. Laboratoriet i det københavnske nordvest-kvarter er nu et af Nordeuropas mest moderne laboratorier udstyret med Roche løsninger.

Vi er Roche i Danmark Roche har i 2020 været repræsenteret i Danmark gennem 50 år.

I dag er vi aktive gennem hele værdikæden fra grundforskning

til patientløsninger gennem vores fem divisioner. Roche Innovation Center Copenhagen (RICC) er et af Roches syv globale innovationscentre. Vores Country Clinical Operations (CCO) leder kliniske studier i Danmark og otte andre lande. Roche Diagnostics er markedsleder inden for in vitro- og vævsbaseret diagnostik. Roche Diabetes Care er en vigtig leverandør af blodsukkermåleudstyr til diabetespatienter. Og Roche Pharmaceuticals er ligeledes en af de største leverandører af innovative lægemidler til danske hospitaler.

Danmark og Roche er et godt match med mulighed for at drive endnu mere innovation i verdensklasse. Og vi vil – også gennem partnerskaber – fortsætte med at bidrage til en langvarig, værdifuld og bæredygtig udvikling af den danske sundhedssektor i de kommende 50 år.

Vi inviterer dig til at lære os meget bedre at kende gennem den elektroniske version af ”Vores bidrag i Danmark”, som du finder på vores hjemmesider roche.dk og roche.dk/diagnostics.

Kildeangivelse: 1: 2017 - Erhvervsministeriets rapport ”Life science-industriens økonomiske fodaftryk”, juli 2020, opdateret september 2020. Øvrige tal og oplysninger: ”Vores bidrag i Danmark” af Roche og Boston Consulting Group.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

CASE:

STATE-OF-THE-ART DIAGNOSTIK PÅ BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITAL Den klinisk-biokemiske afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital åbnede i februar 2020 og er et af de mest moderne laboratorier i Nordeuropa - bygget på løsninger fra Roche.

B

edre og hurtigere diagnostik. Roche Danmark har i 2020 færdiggjort en 19 måneder lang instrumentinstallation og træningsproces, siden Roche blev genvalgt som hospitalets diagnostikpartner gennem et offentligt udbud. Projektet medfører, at hospitalet får stat-of-the-art teknologi samt optimerede processer, der vil øge kvaliteten og responstiden. Dette kommer hospitalets 500.000 årlige patienter til gode.

Fotos anvendt fra rapport: F. Hoffmann-La Roche Ltd, Claus Peuckert, Jan Juel, Byggeriet Billedbanken, pixabay.com og unsplash.com

Løsning på tværs af alle aspekter af diagnostik Når hospitalet udvides, vil laboratoriet være i stand til at gennemføre 13 millioner årlige tests.

Systemet er digitalt og har optimeret flere processor, for eksempel en optimering ved hjælp af flere kilometer rør til transport af blodprøver som erstatning for den tidligere manuelle, arbejdskrævende proces.

Roche har hjulpet med levering af udstyr, ændring af diagnoserutiner samt uddannelse af sundhedspersonale og vil forblive diagnostikpartner for hospitalet som minimum indtil 2027.

5

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Klas Rådberg, Vice President, Clinical Operations Solutions.

Stine Larsen er afdelingsleder for patientsikkerhed hos KLIFO.

FÅ STYR PÅ SIKKERHEDEN I NYUDVIKLEDE LÆGEMIDLER KLIFO har specialiseret sig i at rådgive, supportere og samarbejde med biotech- og medico-industrien, når nye lægemidler skal i kliniske tests og endeligt godkendes af myndighederne. På den måde kan den enkelte virksomhed være sikker på, at alle regler overholdes og i stedet koncentrere sig om sit eget udviklingsarbejde.

D

Af Kåre Peitersen et er ofte en lang og snørklet vej at udvikle et nyt lægemiddel. Og bedst som man tror, at man er i mål, kommer man til en række store udfordringer, når produktet skal i kliniske tests på mennesker og siden godkendes af myndighederne. De helt store medico- og biotech-virksomheder har som regel selv styr på alle disse dele af processen, men for mindre og mellemstore virksomheder kan denne sidste, men kritiske fase i produktudviklingen være svær at løse selv. Og her kommer den danske Drug Development konsulentvirksomhed KLIFO ind i billedet. Med mere end 150 højt kvalificerede medarbejdere og over 25 års erfaring på det danske marked kan KLIFO tilbyde alle former for ekspertrådgivning og integrerede, operationelle tjenester i lægemiddeludviklingsprocessen.

“Når det gælder Clinical Operations Solutions (COS), kan vi være en strategisk partner for lægemiddelvirksomhederne. Kunderne kommer typisk til os, når de skal have foretaget mennesketests første gang, og så rammer virkeligheden lige pludselig hårdt ned i deres forsknings- og udviklingsfase, for der er et hav af regler og komplekse, operationelle aspekter, der skal overholdes.

Så går vi ind og planlægger og udfører de kliniske tests på patienter eller frivillige, og derefter analyserer vi de indsamlede data og giver kunderne et overblik over, hvilke muligheder og risici, der

er på et givent stadie i udviklingen af lægemidlet”, forklarer Klas Rådberg, der er Vice President for KLIFOs afdeling for COS. Komplekst landskab kræver erfaring KLIFO er blandt de største på feltet i Skandinavien og har projekter i hele verden, hvilket er en stor fordel for kunder, der ønsker at bevæge sig ind på et globaliseret marked. Virksomheden har en række regulatoriske eksperter med omfattende erfaring i, hvilke krav om dokumentation de respektive myndigheder rundt omkring i verden kræver. Derfor kan de give bedst mulig feedback om deres forventninger til et givent forsøg eller en ansøgning, men de kan også overtage hele ansøgningsprocessen og stå for papirarbejdet. De forskellige regler og godkendelsesprocedurer verden over kræver, at man har et bredt kompetencefelt og en solid erfaring, og det er måske netop en af KLIFO’s største forcer.

“Det er et komplekst landskab, men vi ser det som vores fornemmeste opgave at supportere kunderne og navigere dem trygt igennem. Vi har dygtige og erfarne medarbejdere med mange års erfaring og er både stærke på skandinaviske forhold, og i større skala hos FDA og EMA. Derfor kan vi supportere alle former for lægemiddelvirksomheder med integreret rådgivning, uanset om de skal have et helt studie gennemført, eller bare har brug for en

projektleder eller en specialist på et givent område. Under alle omstændigheder er det vores opgave at blive ét team sammen med kunden – vi er ganske enkelt deres operationelle afdeling.

Denne form for projekter kan vare halve, hele eller flere år, og derfor er det essentielt, at vi undervejs kan tilpasse os og være fleksible”, siger Klas Rådberg.

Patientsikkerhed i højsædet Hvor Klas Rådberg primært arbejder med effektvariabler i COS, er hans kollega Stine Larsen ansvarlig for området for Pharmacovigilance Solutions, der handler om at vurdere patientsikkerhed og evt. bivirkninger. Selvom hendes afdeling råder under COS, arbejder hun uafhængigt for at sikre den højest tænkelige grad af sikkerhed.

“Vi laver skræddersyede tilbud til kunderne, og vi er altid deres garant for, at de overholder lovgivningen, for det kan være en jungle, hvis man kommer udefra. Vi har en enorm vidensbasis i huset, fordi vi især består af erfarne eksperter, der har arbejdet i medico- og biotech-branchen i mange år, men har ønsket at prøve noget andet end corporate life og nu i stedet ønsker at hjælpe mindre og mellemstore virksomheder videre med deres projekter. Når man tester medicin i mennesker, er der meget omfattende regler for, hvad man må, så vi sørger for at overvåge

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

KLIFO har specialiseret sig i rådgivning på tværs af flere forskellige fagområder og gjort integrerede services til et af sine varemærker.

forsøgene – både de enkelte patienter og de større tendenser, der tegner sig, som forsøget skrider frem. Det handler om at vurdere, hvornår man skal gribe ind og evt. ændre dosis eller procedure.

Man kan sige, at vi er på patienternes side og skal være deres garant for et trygt forløb”, siger Stine Larsen.

Særlig aktivitet i udviklingen af cancermedicin KLIFOs kerneambition er i løbet af det sidste årti vokset til et punkt, hvor virksomheden kan tilbyde al den nødvendige end-to-end ekspertise på lægemiddelområdet og kan derfor samarbejde med alle former for bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder i udviklingsprocessen og hjælpe med at få deres produkter på markedet.

I øjeblikket er der særlig aktivitet inden for udviklingen af cancermedicin, som forhåbentlig snart kommer patienter verden over til gavn. Men ellers har 2020 som bekendt været præget af corona-krisen, der også rent praktisk har givet udfordringer for KLIFOs projekter, da man har måttet fjernmonitorere tests på sygehusene.

“Men myndighederne har været gode til at komme os i møde, så vi har ikke været ramt hårdt. Når man fx arbejder med cancerpatienter, kan man ikke bare slippe dem, men her har myndighederne været yderst samarbejdsvillige. Vores arbejde

”

Vi har skræddersyede tilbud til kunderne, og vi er altid deres garant for, at de overholder lovgivningen, for det kan være en jungle, hvis man kommer udefra STINE LARSEN

er generelt meget spændende, og vi elsker at udvikle de mange forskelligartede projekter og bidrage til at bringe nye, fantastiske lægemidler og devices til verden. Det er altid meget lærerigt og givende, selvom vores arbejde ofte går lidt under radaren”, siger Stine Larsen.

FAKTA KLIFO blev stiftet som kontraktforskningsvirksomhed i 1994 og har siden udviklet sig til et internationalt Drug Development Consulting-firma med kompetencer på alle områder inden for udvikling af lægemidler. I dag tilbyder KLIFO Drug Development Counselling, CMC Development Solutions, Regulatory Affairs Solutions, Clinical Operations Solutions, Clinical Trial Supply Solutions, Pharmacovigilance Solutions og Quality Assurance Solutions.

Se mere på www.klifo.com

7

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

PATIENTPRÆFERENCER KRÆVER NYTÆNKNING I MEDICINALINDUSTRIEN

DLIMI hjælper medicinalvirksomheder med at omstille sig til et nyt, værdibaseret sundhedssystem, hvor det bliver helt afgørende at kunne analysere og definere patientpræferencer i forbindelse med godkendelse af nye produkter. Nyt whitepaper giver overblikket.

D

Af Kåre Peitersen

et er lidt af et paradigmeskifte, der er i gang i sundhedssystemet i disse år, ikke blot i Danmark, men også i EU og USA. Skiftet mod et mere værdibaseret sundhedsvæsen med patientinddragelse kommer fremover til at kræve nye dokumentationsformer fra medicinalvirksomheder, der derfor bliver nødt til at tænke anderledes, når nye lægemidler skal i godkendelsesproces.

Hvor man traditionelt først og fremmest har skullet dokumentere effekt og bivirkninger samt have et øje på den samlede økonomiske udgift og gevinst ved brug af lægemidlet, skal man ifølge globale aktører som FDA og EMA fremover også begynde at inddrage patientpræferenceundersøgelser i den evidenspakke, der skal indgives for nye lægemidler. Derfor vil medicinalvirksomheder ganske enkelt stå stærkere i en godkendelsesproces, hvis de på forhånd har taget patienterne med på råd, forklarer Arun Micheelsen, der er chefrådgiver hos DLIMI, en uafhængig konsulentvirksomhed under Lif – brancheorganisationen for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark.

“Før i tiden handlede det for medicinalvirksomheder om at definere et givent produkts egenskaber helt objektivt – hvad er effekten, er der nogen bivirkninger osv. Men i disse år bevæger vi

FAKTA • 40+ års erfaring med market intelligence i medicinalindustrien • Kernekompetencer inden for performance management, advanced market research, market access og real world evidence • Tæt samarbejde med lægemiddelindustrien og ejet af den danske lægemiddelindustriforening LIF og sundhedssektoren.

• Lægemiddelstatistikker der dækker 99,7% af salget på det danske marked • Leverer løsninger i hele Norden.

Se mere på www.dlimi.dk

os mod et mere værdibaseret sundhedssystem, hvor patientpræferencer også er i fokus.

Det betyder, at man skal tage højde for, hvordan patienten oplever medicinen eller behandlingen, og det kræver nye måder at tænke på for medicinalvirksomhederne, for det er langt fra sikkert, at patienten lægger vægt på det samme, som sundhedssystemet”.

med mine børn, og hvad jeg spiser. For mig og alle andre med kroniske sygdomme er det ekstremt vigtigt, at et lægemiddel er en hjælp inden for rammerne af mit liv – og ikke udelukkende udvikles på basis af statistikker om effekt og bivirkninger”, siger Arun Micheelsen.

Fokus på patienternes livskvalitet Helt konkret handler det om at spørge patienterne, hvordan deres livskvalitet påvirkes af forskellige behandlinger, og det kan hurtigt blive et kompliceret og tværfagligt felt at bevæge sig ind i.

Fra næste år begynder Medicinrådet at arbejde systematisk med de såkaldte ‘QALY’, der måler lægemidlers og behandlingers effekt på livskvaliteten hos patienterne på et generelt plan, men Arun Micheelsen forudser, at der snart bliver øget fokus på specifikke patientpopulationer, især inden for kronikerområdet, så det kan man lige så godt forberede sig på nu i branchen.

“Medicinalindustrien kommer i langt højere grad til at have fokus på den enkelte patients præferencer. Personligt er jeg fx type 1 diabetiker, så jeg ved, hvordan det er at leve med medicin og behandlinger i hverdagen. Jeg skal konstant holde øje med mit blodsukkerniveau og overveje, hvornår jeg fx kan spille fodbold

Nyt white paper giver overblikket Netop betydningen af patienters oplevede værdi af lægemidler og behandling belyser DLIMI i deres seneste whitepaper, Heri beskrives patientinddragelse og -evidens samt de muligheder det giver lægemiddelvirksomheder.

Og for de fleste både danske og internationale medicinalvirksomheder vil der desuden være god grund til at konsultere DLIMI for mere konkret rådgivning. “Vi kan supportere med data og indsigter, lave registerundersøgelser og rådgive om alle tænkelige spidsfindigheder ved godkendelsesprocedurer. Desuden yder vi også strategisk rådgivning baseret på både markedsdata og kvalitative analyser. Vores lange erfaring betyder, at vi har et indgående kendskab til de nordiske sundhedssystemer. Vi har bl.a. antropologer, farmaceuter og data scientists, der tilsammen kan hjælpe lægemiddelvirksomheder med et både tværfagligt og holistisk blik på de udfordringer, sektoren har”, siger Arun Micheelsen.

Arun Micheelsen er chefrådgiver hos DLIMI.

Det nye whitepaper fra DLIMI er et godt sted at orientere sig om, hvor sundhedssystemet er på vej hen i disse år.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Online kurser kan være lige så gode til netværk og læring, som fysiske kurser.

Maibritt Thoft-Christensen

9

Marianne Puggaard Jensen

DERFOR ER EFTERUDDANNELSE ET MUST I 2021 Corona-krisen har vist, hvor vigtigt det er at være omstillingsparat – både for virksomheder og medarbejdere.

Derfor bør man satse løbende på efteruddannelse. For hvis du ikke er på vej fremad, er du i virkeligheden allerede på vej tilbage.

E

Af Kåre Peitersen fteruddannelse, kompetenceudvikling, livslang læring – kært barn har mange navne, men helt grundlæggende har det aldrig været vigtigere end i disse år at sørge for at holde sig opdateret og tilegne sig nye færdigheder. Corona-krisen har med al tydelighed vist os, at man skal være omstillingsparat og forberedt på kriser, både når det gælder den enkelte medarbejder, og for hele virksomheder og organisationer.

Det ved man om nogen hos Atrium, der er en af landets store udbydere af kurser og efteruddannelse for life science industrien.

Her mener man, at virksomheder bør se Corona-krisen som et wakeup call. “Covid-19 bliver ikke den sidste pandemi. Der vil komme andre disruptions, og det skal man forberede sig til. Hvis du ikke udvikler dine kompetencer, kommer du bare bagest i køen. Vi kender det fra Darwin – det er ikke den stærkeste, der vinder, men den, der er mest omstillingsparat. Og det er uanset, om man fx skal forholde sig til en ny undervisningssituation, eller skal udvikle vacciner på rekordtid i en medicinalvirksomhed”, forklarer Maibritt Thoft-Christensen, som er Educational Programme Leader hos Atrium og har ansvaret for at udvikle kurser til den kommercielle side af life science-branchen.

Brug for nye kompetence-mix Hos Atrium opfordrer man derfor til, at virksomheder ikke skærer ned på efteruddannelsesbudgetterne, selv i krisetider – for det kan blive dyrt i længden, hvis man ikke har de rette kompetencer og medarbejdere i huset. “Vi ser en tendens til, at der er brug for et andet kompetence-mix hos den enkelte medarbejder end tidligere. Eksempelvis skal de traditionelle lægemiddelvirksomheder sørge for at få tech-kompetencer ind, mens tech-virksomheder bør skaffe sig viden om generelle emner inden for lægemiddelvirksomheder”, forklarer Marianne Puggaard Jensen, som er Educational Programme Leader for de sundhedsvidenskabelige kurser hos Atrium. Hun faciliterer også selv kurserne, der i øjeblikket foregår både online og som fysiske kurser. “Vi vil skabe de mest attraktive kurser for hele life science-økosystemet med de rigtige mennesker samlet og de allerbedste undervisere. Er

”

Hvis du ikke er på vej fremad, er du i virkeligheden på vej bagud MAIBRITT THOFT-CHRISTENSEN, EDUCATIONAL PROGRAMME LEADER HOS ATRIUM

det fysiske møder, har vi selvfølgelig styr på COVID-19-restriktioner, og er det online, sørger vi for, at kurset er lige så interessant og netværksorienteret, som hvis det var fysisk. Mange af vores kursister deltager ikke kun for faglig læring, men også for netværk og for at tale direkte med oplægsholderne, så vi sørger for at linke folk op med hinanden. Og så er det faktisk hårdt at se på en skærm hele dagen, så vi er opmærksomme på interaktivitet og at bruge ’break out rooms’, hvor man arbejder i mindre enheder”, siger Marianne Puggaard Jensen.

Digitalisering og datahåndtering: Det digitale møde Megen efteruddannelse handler i øjeblikket om bølgen af digitalisering og håndtering af data. Helt konkret kan det fx betyde, at man skal finde nye veje til at engagere sine kunder – eller patienter – online, når fysiske møder ikke er en mulighed. Og i forbindelse med data, handler det ofte om at kunne arbejde på tværs af klassiske faggrænser, mener Maibritt Thoft-Christensen: “Man skal turde bryde siloer ned, så man kan gøre brug af data og teknologi til at skabe mere værdi for færre penge. I lægemiddelindustrien skal man fx arbejde proaktivt med teknologi for at blive bedre til diagnostik og prissætning og brug af medicin, så produkterne bliver mere målrettede og effektive – hvilket i sidste ende kommer patienterne til gode”.

Efteruddannelse er også samfundssind Ud over at efteruddannelse af medarbejdere kan forbedre den enkelte virksomheds kompetencer og give medarbejderne øget motivation, er der også et større, samfundsmæssigt perspektiv at forholde sig til, mener Marianne Puggaard Jensen: “Vi kan fx bruge data til at vise, hvordan sygdomme og kriser rammer diverse samfundsgrupper forskelligt, og med den indsigt, kan man gøre noget ved det. Hvis vi som samfund ønsker at gøre op med ulighed, skal vi arbejde på tværs af kompetenceområder og bruge data fra start til slut til bl.a. at optimere behandling og pleje af patienter. Det er et samfundsmål, vi allesammen får gavn af ”.

FAKTA Atrium er en del af Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og tilbyder kurser fra basis- til ekspertniveau inden for fagområder som Clinical Development og GCP, Pharma Business, Regulatory Affairs, Pharmacovigilance, Market Access og Marketing Compliance. Målet er at hjælpe life science-professionelle til kompetenceudvikling, netværk og øget arbejdsglæde.

Se mere på www.atriumcph.com

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DET STORE SPRING FRA BIG BUSINESS TIL BIOTEK START-UP For et år siden brød Anne Reker Cordt ud af etablerede rammer i stor farma for at blive selvstændig biotek-iværksætter.

En vigtig trædesten ud i den store biotekverden er inkubatoren BII.

D

Redaktion: John Bo Northroup et kan godt lade sig gøre at tage springet fra en høj stilling i medicinalbranchen til at få fod under eget bord. Det gjorde Anne Reker Cordt, som for et lille år siden etablerede biotekselskabet PokeAcell, der arbejder på at dokumentere og kommercialisere en ny type immunterapi imod kræft.

Firmaet er baseret på teknologi, der er opfundet hos Danmarks Tekniske Universitet af ingen ringere end Anne Reker Cordts søster, professor Sine Reker Hadrup, som er humanbiolog. Søsteren er samtidig medejer af firmaet, hvor hun er forskningsdirektør, men det er en anden historie.

Som et godt kollegium Anne Reker Cordt valgte at gøre brug af inkubator, BioInnovation Institute (BII) i København, som har til formål at bringe ny biotek forskning tættere på markedet ved hjælp af eksperthjælp, netværk, unikke finansieringsmuligheder og adgang til laboratorie- og kontorfaciliteter. ”BII tilbyder en helt unik assistance og er en god trædesten for et ungt biotekselskab som vores. Der er god sparring, og bofællesskabet med de øvrige biotekselskaber bibringer nærmest daglig erfaringsudveksling fordi vi ser hinanden på tværs af virksomhederne hver dag. BII besidder desuden en masse kompetence og inkubatoren byder også på en stor kontaktflade til ventureselskaber som mulige investorer,” siger Anne Reker Cordt, og fortsætter: ”At have kontor hos BII svarer nærmest til at bo på et godt kollegium – som en overgang mellem det trygge liv hjemme til det selvstændige voksenliv,” forklarer Anne Reker Cordt.

FAKTA • PokeAcell udvikler en ny form for fuldt personificeret T celle terapi til behandling af patienter med metastatisk kræft.

• T celler fra patientens blod stimuleres uden for kroppen, så de T celler, der genkender kræften, vokser frem i stort antal og gives tilbage til patienten som behandling.

• Behandlingen simulerer det naturlige immunrespons som kræftpatienter ikke selv kan mønstre for at bekæmpe kræften.

• Det første produkt er planlagt til indledende kliniske fase 1-forsøg i 2021. Det er første skridt på vejen, der skal vise, at metoden er sikker og har potentiel effekt over for modermærkekræft.

• PokeAcells ambition er at udbrede produktet til andre kræftformer og skabe en behandling for patienter, der i dag står uden behandlingsmuligheder.

Læs mere på www.pokeacell.com

Finansiering og værdiansættelse PokeAcell har desuden formået at lande finansiering som del af BII’s Creation House-program i form af et 10 mio. kr. stort konvertibelt lån. ”På fornuftige vilkår,” som Anne Reker Cordt udtrykker det. ”Værdiansættelse af start-up virksomheder er naturlig nok meget vanskelig, og også her er det en stor fordel, i en ret tidlig fase, at kunne trække på rådgivere med relevant erfaring med lige netop biotek. Og med et rygstød i den første fase kan vi blive klar til ’rigtig’ funding om ikke så længe,” siger Anne Reker Cordt.

Om skiftet fra big business Anne Reker Cordt kommer senest fra en stilling i Chr. Hansen, hvor hun bestred området Strategi og M&A. Og hos Novo havde Anne Reker Cordt som Vice President ansvar for en trediedel af Novos samlede leverancer af insulin.

Hvordan har det været at tage det store spring fra en høj stilling i et stort veletableret farmaselskab til den usikre tilværelse som iværksætter? ”Det er en helt anden oplevelse, at skabe det hele fra bunden.

Der er både et kæmpe frirum og stor uvished, men du kan sige, at jeg tager det bedste med mig fra de etablerede processer i big Pharma. F.eks. det at skabe struktur og rammer og sætte mål om, hvor selskabet skal være om tre-fem år,” siger Anne Reker Cordt. ”Det nye er at være meget tættere på de videnskabelige processer.

Til forskel for de fleste andre af mine ’bofæller’ ved BII, som har en videnskabelig baggrund, så kommer jeg med den forretningsmæssige baggrund og forståelse”.

Mangfoldigt team Og så har biotek-iværksætteren erfaring for at bringe forskellige kompetencer sammen. Det afspejler sig i medarbejdersammensætningen i det unge biotekselskab, som tæller personer med baggrund i universitetsverdenen, biotek og større farma-selskaber. Mangfoldigheden gælder også geografi og kultur idet firmaets otte ansatte i PokeAcell er fordelt på hovedlokationen ved BII-inkubatoren i København og to satellitter i Tyskland og Schweiz. Medarbejderne er rekrutteret via regulære opslag og især via kontakter i netværk. ”Min tid hos McKinsey, Novo Nordisk og Chr. Hansen har lært mig styrken ved at arbejde med de allerbedste i deres felt. Derfor er teamet er det allervigtigste for PokeAcell og vi er kommet godt fra start med et erfarent internationalt team”.

Næste skridt Næste skridt for biotekvirksomheden er klinisk afprøvning i 2021 med Herlev Hospital, der er internationalt førende på området for celle terapi af kræft.

To år senere er det planen at indlede fase-I/II afprøvninger i Europa og USA, hvor der er stor volumen og centraliserede testcentre.

Parallelt hermed skal PokeAcell afsøge markedet for større venturefonde, som kan finansiere de nødvendige videre kliniske forsøg.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

BII VIL GERNE INDGÅ PARTNERSKABER – OGSÅ MED BIOTEKINDUSTRIEN

Life science-inkubatoren BioInnovation Institute har på knap tre år demonstreret sin plads i det danske økosystem.

Inkubatoren har knyttet stærke bånd til de akademiske miljøer, og nu venter tættere partnerskaber med industrien.

M

ed nyheden om optagelse af yderligere syv lovende life science projekter når BioInnovation Institute (BII), som er etableret af Novo Nordisk Fonden, endnu en milepæl. Siden dørene blev slået op til de nyetablerede faciliteterne i COBIS, har BII finansieret 85 tidlige start-ups og innovative projekter, indgået partnerskaber med flere universiteter og hjulpet adskillige nystartede virksomheder med at rejse yderligere finansieringer. BII’s samlede finansiering af nye forskningsbaserede ideer har på godt to år nået hele 360 millioner kroner, men blikket er allerede rettet mod at optage flere start-up virksomheder og indgå nye partnerskaber. ”Vores formål er at hjælpe tilblivelsen af bæredygtige, forskningsbaserede life science-virksomheder, der selv kan rejse kapital på sigt. Vi er siden indvielsen i 2018 blevet endnu klarere på, hvordan vi bedst byder ind i økosystemet, og derfor lancerer vi blandt andet vores nye program BII Venture Lab på den anden side af nytår”, siger Sten Scheibye, formand for BioInnovation Institutes bestyrelse.

Stolt tradition inden for biotek Han understreger, at ambitionerne for BII og formålet med de store investeringer er at skabe ringe i vandet, der vil få indvirkning på den globale sundhed, vækst og jobskabelse i samfundet og på miljøet.

Derfor har BII gennem de seneste mange måneder knyttet stærke bånd til Danmarks vigtige akademiske institutioner og indgået partnerskabsaftaler med blandt andre Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. ”Danmark har en stolt tradition indenfor biotek, og det kræver et bredt samarbejde kontinuerligt at skabe nye succeser – der også kan overleve kommercielt. Vi bidrager med den nødvendige viden og kapital til at omsætte forskning til produkter og løsninger til markedet, men det kan vi ikke gøre uden den topforskning, som de akademiske institutioner byder ind med”, siger Sten Scheibye om BII’s model, der inden længe også vil omfatte industrien.

Infrastrukturen og hjælpen har manglet Et skridt på vejen mod at omfatte hele økosystemet, tog BII allerede i efteråret med offentliggørelsen af et nyt samarbejde med otte internationale venture kapitalvirksomheder, som skal rådgive om udvælgelsen af nye projekter. Formålet er at gøre vejen mellem innovativ topforskning og de markedsefterspurgte løsninger kortere og mere tydelig for de forskere, der ønsker at gå den vej, og det skal et tættere samarbejde med industrien også hjælpe til. ”Det er almenkendt, at der findes utrolig mange spændende innovationsprojekter i industrien, som aldrig bliver fulgt til dørs, fordi de ligger uden for virksomhedernes fokusområde. Der er med andre ord et stort potentiale, og det har hidtil været svært at forfølge for den enkelte forsker, fordi infrastrukturen og hjælpen har manglet”, forklarer Sten Scheibye, der tidligere har været bestyrelsesformand i Novo Nordisk A/S, Novo Nordisk Fonden og i Novo Holdings samt været koncerndirektør i Leo Pharma og administrerende direktør i Coloplast.

Mere kommercielt parate Han ser flere muligheder for et samarbejde på denne front, og en af dem kunne være at invitere industrien til at placere innovationsprojekter, som ellers var havnet i en skuffe, ind i BioInnovation Institute og give en forskningsgruppe mulighed for at arbejde med dem her. ”Nogle af de projekter, vi vil kunne tage ind fra industrien, vil typisk være mere kommercielt parate end det, vi ser fra de akademiske institutionerne. Meget af innovationen i industrien er inkrementel snarere end banebrydende, men den kan absolut være lige så efterspurgt og have en stor indvirkning på samfundet”, siger Sten Scheibye.

Stigende international interesse Han ser også en stor fordel i den synergi, der kan opstå, når forskningsgrupper fra industrien arbejder side om side med forskningsgrupper fra akademiske miljøer, og han vurderer, at også det kan være med til at skabe yderligere international interesse ikke kun for BioInnovation Institute, men også for Danmark som frontløbere inden for life science iværksætteri.

”Vi ved fra innovationsmiljøerne i blandt andet San Francisco og Boston, at opmærksomheden vil følge med, når flere og flere virksomheder sikrer sig substantiel finansiering efter at have været en del af BII’s inkubator. Vi håber og forventer at cementere vores position og tiltrække både internationale virksomheder og topforskere inden for de kommende år”, siger Sten Scheibye.

FAKTA Kort om BioInnovation Institute BioInnovation Institute (BII) er en inkubator, der med støtte fra Novo Nordisk Fonden accelererer forskningsbaseret innovation og iværksætteri inden for farmakologi, sundhedsteknologi, bioindustri til gavn for mennesker og samfund.

BII er lokaliseret i København og tilbyder laboratorier og åbent kontormiljø, accelerations- og inkubationsprogrammer, kommerciel support, internationalt netværk og unikke fundingmuligheder. Start-ups støttes med op til DKK 10M over 18 måneder, mens forskningsprojekter støttes med op til DKK 18M over tre år.

Læs mere på www.bioinnovationinstitute.com

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Julie Enevold Brooker, adm. direktør for Janssen i Danmark.

DANSKE LÆGER OG PATIENTER ER HJØRNESTEN I FORSKNING OG UDVIKLING AF NYE LÆGEMIDLER Danmark har udviklet sig til et kerneland for Janssens forskning og udvikling af nye lægemidler til alvorlige sygdomme som kræft, men det skal være mere enkelt at forske i Danmark, mener lægemiddelvirksomheden.

A

Redaktion: John Bo Northroup t få leukæmi eller knoglemarvskræft er fortsat alvorligt, men i dag kan mange patienter leve godt i mange år med sygdommene takket være den kolossale forskning og udvikling af nye behandlinger. Danske patienter og læger spiller en stor rolle i udviklingen af nye, innovative behandlinger, der forhåbentlig kan hjælpe de mange danskere, der lider af hæmatologiske kræftsygdomme, prostatakræft, som er den største kræftsygdom blandt mænd eller depression, hvilket 500.000 danskere rammes af i løbet af deres liv. Danmark er nemlig blevet et kerneland i Janssens forskning og udvikling af behandlinger.

Janssen gennemfører i dag ikke færre end 50 kliniske studier i Danmark på 15 forskellige sygdomme, med deltagelse af knap tusinde danske patienter. Målet er at forbedre patienternes behandling og levetid. ”Klinisk forskning tiltrækker ikke bare internationale investeringer, som skaber ny viden og nye arbejdspladser, men sikrer også, at danske patienter får tidligere adgang til ny banebrydende medicin,” siger Julie Enevold Brooker, adm. direktør for Janssen i Danmark.

FAKTA Janssen er en af verdens mest innovative lægemiddelvirksomheder, som i dag har flere igangværende kliniske afprøvninger i samarbejde med læger og andet sundhedspersonale rundt om i verden. For dem er forskning, patientsikkerhed og samarbejde tre vigtige komponenter i arbejdet med at udvikle innovative lægemidler og nye behandlingsmuligheder.

Læs mere på www.janssen.dk

Danmarks unikke set-up via det offentlige-private samarbejde i Trial Nation betyder, at det er enkelt og relativt hurtigt at opsætte kliniske studier i Danmark. Det er en meget vigtig årsag til, at Janssen Danmark er lykkedes med at få koncernens internationale forskningsenhed til at inkludere Danmark som et kerneland i selskabets forskning og udvikling af nye lægemidler.

Har ansat flere medarbejdere til arbejde med kliniske forsøg ”Danmark er et meget attraktivt land at gennemføre kliniske forsøg i, med stærke forskningsmiljøer, registre og databaser i verdensklasse og ikke mindst høj kvalitet og sikkerhed. Vi ser også en stor interesse for innovation. Derfor har vi ansat flere medarbejdere i vores team i Janssen til at arbejde lokalt med vores studier i Danmark,” siger Julie Enevold Brooker, og fortsætter: ”Et veletableret nationalt netværk af forskere er helt afgørende, og Trial Nation har en meget unik infrastruktur, hvor vi i samarbejde med patientorganisationer, offentlige partnere og andre virksomheder kan understøtte forskning i nye lægemidler. Vi ser konkrete resultater af samarbejdet, for eksempel i form af en meget hurtig kontakt med førende studiecentre, som er vigtigt, når vi undersøger mulighederne for at placere kliniske forsøg i Danmark,” siger direktøren.

Forskningsportal for patienter Danske patienter er generelt meget villige til at deltage i forskning og afprøvning af nye lægemiddelkandidater, men der er brug for, at endnu flere deltager, og at det går hurtigere med at få skabt kontakt til patienterne. Derfor foreslår Janssen og andre forskende lægemiddelvirksomheder, at der etableres en offentlig portal på internettet, hvor patienterne kan se, hvilke studier der er på netop deres sygdomsområder og selv kan markere, om de er interesseret i at deltage i kommende studier.

Der er samtidig et stort ønske om bedre kobling mellem forskning og afsætning af de innovative behandlinger, der kommer ud af arbejdet: ”For at vi kan blive ved med at tiltrække international forskning til Danmark, er det vigtigt, at der også i rammevilkårene tages hensyn til enkle og hurtige processer for ibrugtagning af ny medicin, så de behandlinger, der viser effekt også efterfølgende tilbydes til danske patienter,” siger Julie Enevold Brooker.

Fire forslag til bedre rammer for kliniske forsøg Julie Enevold Brooker fra Janssen har sammen med direktørerne i lægemiddelvirksomhederne Merck, Novartis, MSD, Bristol Myers Squibb, Amgen, Pfizer og AstraZeneca formuleret anbefalinger til, hvordan rammerne for kliniske forsøg kan forbedres yderligere.

Der er behov for mere enkelhed og øget incitament til forskning, mener de. Her er forslagene: Skab incitamentsstrukturer. Der findes ingen konkrete nationale og ambitiøse målsætninger for klinisk forskning, og ofte må forskere bruge deres fritid på at forske. Forskere bør belønnes for at udøve klinisk forskning for at skabe en bedre balance mellem forskning og drift i sundhedssystemet. Inspiration kunne hentes fra Norge, hvor man har indført et point-system, der belønner kliniske forskere. Man bør også opstille konkrete nationale målsætninger for klinisk forskning.

Hurtig behandling af ansøgninger om klinisk forsøg.

Lær af erfaringerne fra Covid-19, hvor ansøgninger om kliniske forsøg blev behandlet i løbet af få dage (ikke måneder og år). Det gjorde det muligt at tiltrække en række internationale studier. Myndighederne bør tilføre flere ressourcer til sagsbehandlingen af ansøgninger til klinisk forskning, for en forholdsvis lille ekstra investering, vil have en stor gavnlig effekt. Derudover bør det offentlige-private partnerskab Trial Nation styrkes yderligere. Covid-19 viste også, at forskerne har behov for at kunne tilgå data uden nødvendigvis være fysisk til stede på et hospital. Det er allerede muligt i en række andre lande, og her bør Danmark ikke bare følge med, men føre an, f.eks. i form af virtuelle kliniske studier. Én offentlig digital indgang. En af de største udfordringer ved kliniske studier er patientrekrutteringen.

Udfordringen består ikke i, at patienter ikke ønsker at deltage, men derimod at de typisk ikke ved, hvor de skal henvende sig. Man bør fra offentlig side undersøge muligheden for at skabe en offentlig digital platform, hvor patienter kan vise deres interesse i at deltage i forskning og matche dem med konkrete projekter.

Skab transparens og ensartethed i forhold til omkostninger. Udgifter forbundet med kliniske studier er steget markant i Danmark og ligger nu højt i en international sammenligning. Det gør det mindre attraktivt at gennemføre kliniske studier her i landet.

Desuden er der ikke transparens i forhold til de reelle udgifter forbundet med de kliniske studier, og man kan opleve stor variation, afhængig af værtsinstitutionen.

Man bør analysere de reelle udgifter forbundet med kliniske studier og skabe transparens og ensartethed på tværs af regionerne.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

LAD OS BRUGE COVID-19 TIL SAMMEN AT GØRE SUNDHEDSVÆSENET BEDRE Covid-19 har været en hård tid, men på den positive side har pandemien gjort os mere innovative, fremskyndet den digitale omstilling i lyntempo og nedbrudt barrierer som aldrig før mellem det private og offentlige samarbejde. Lægemiddelvirksomheden Janssen opfordrer til, at vi bruger erfaringerne fra krisen til at skabe et endnu bedre sundhedsvæsen.

T

Redaktion: John Bo Northroup

esttelte, håndsprit, værnemidler, digitale løsninger og hjælpende hænder. Det er bare nogle eksempler på den hjælp, som danske virksomheder har bidraget med under Covid-19.

Pandemien satte turbotempo på innovationskraften og samarbejdet mellem offentlige og private aktører, og det har givet store, positive resultater. Lægemiddelvirksomheden Janssen mener, at vi skal bruge erfaringerne fra pandemien til at forbedre det offentlige-private samarbejde og i endnu højere grad udnytte de digitale muligheder. Janssen har selv sat gang i en stor digital transformation, som skal øge virksomhedens bidrag til det danske sundhedsvæsen.

Digital patientbehandling fra den ene dag til den anden Covid-19 muliggjorde det, som mange har arbejdet forgæves på i årevis: Fra den ene dag til den anden kunne danskerne gå til lægen hjemmefra via video. Flere end 800.000 danskere har downloadet app’en ’Min læge’, hvor man bl.a. kan sende fotos af fysiske symptomer eller tage konsultationen med lægen via video. ”Det sparer både patient og samfund mange ressourcer, at patienten ikke behøver tage fri fra arbejde, ligesom samfundet ikke skal sørge for transport af patienter, der ikke selv kan komme til hospitalet. Videokonsultationer skal ikke stå alene men kan være et supplement og kan forbedre behandlingen af sårbare og udsatte borgere. Det kan være uoverkommeligt for mennesker med depression eller angst at komme ud ad døren og hen til lægen, og de kan nu få god behandling derhjemme, ligesom danskere med kræft eller andre sygdomme, som er yderst sårbare i forhold til at blive smittet med coronavirus eller infektionssygdomme, også post-corona kan have glæde af muligheden for fjern-konsultation,” siger Julie Enevold

Brooker, adm. direktør i Janssen. De digitale værktøjer giver også mulighed for bedre patientbehandling. Janssen har netop lanceret en podcast: ’Mødet med patienten’ til mennesker med knoglemarvskræft og andre typer hæmatologiske kræft (se boks). Her kan patienterne lære af andre patienter og få råd til en god dialog med deres behandlere. Apps, hvor patienten selv indtaster data om sin kroniske sygdom, kan også hjælpe til at forebygge forværringer i sygdommen og dermed bidrage til et bedre liv som patient.

Lægerne kan opdatere sig på international viden digitalt Også lægerne har fået øjnene op for de digitale muligheder.

Under Covid-19 har forsamlingsforbud og de globale rejserestriktioner aflyst de fysiske lægevidenskabelige kongresser over en bred kam. Mange har i stedet holdt konferencerne virtuelt. ”Det betyder, at læger og sygeplejersker kan blive opdateret med ny og vigtig viden uden at skulle tage mange rejsedage ud af en travl vagtkalender.

Her kan vi i virksomhederne bidrage med ressourcer og praktisk set-up af transmissionerne. På den måde kan vi hjælpe til, at flere sundhedspersoner, end dem der normalt rejser af sted, får del i internationale kollegers viden blot ved at følge med på en skærm på hospitalet og diskutere præsentationerne og betydningen for danske patienter med deres kolleger,” siger Julie Enevold Brooker.

Hun peger desuden på muligheden for, at lægemiddelvirksomhederne kan arrangere, at bestemte forskere gøres tilgængelige for danske læger i skræddersyede webinarer og andre typer online præsentationer for på den måde at hente den nyeste viden til Danmark.

Virksomhederne kan hjælpe med at styrke sundhedsvæsnet Det enorme samarbejde, som blev skabt mellem det offentlige

og private virksomheder under pandemien, skal fortsætte, hvis det står til Julie Enevold Brooker og Janssen. ”Vi kan bidrage med meget mere end medicin. Vi har stor erfaring med processer og arbejdsgange og kan hjælpe til med viden, vigtige projekter og ressourcer til sundhedsvæsnet, hvor personalet løber stærkt og stadig kæmper med de pukler, der er opstået af at al planlagt behandling blev sat på pause under nedlukningen i foråret,” siger Julie Enevold Brooker.

Hun peger desuden på, at udviklingen af både digitale teknologier og medicinske behandlinger i sig selv kan bidrage til at indrette sundhedsvæsnet mere smidigt i takt med, at flere medicinske behandlinger kan tages enten af patienten selv og følges op med tele- eller videokonsultation med sundhedspersonalet. ”På den måde skal personalet løbe knapt så hurtigt, når nye behandlinger indføres i det danske sundhedsvæsen, ligesom patienten kan få sin behandling i trygge omgivelser derhjemme,” siger Julie Enevold Brooker.

Brug erfaringerne i fremtidens sundhedsvæsen Lægemiddelvirksomhederne har spillet en stor rolle i bekæmpelsen af pandemien. Dels ved at forske og udvikle vacciner og behandlinger – men også ved at stille sundhedsfagligt uddannede medarbejdere til rådighed til at hjælpe rundt om i samfundet, f.eks. i forbindelse med indretning af medicinrum under Covid-19. ”Jeg håber, at sundhedsmyndighederne vil arbejde med, at disse erfaringer bruges bedst muligt fremover i den kommende sundhedsaftale, som politikerne har bebudet. Vi skal som virksomheder ikke kun bidrage med medicin, men også med et bredt samfundsengagement baseret på den viden og de samarbejder, vi allerede har, så vi sammen kan gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre,” siger Julie Enevold Brooker.

PODCAST Hvad sker der, når alvorlig sygdom vender tilværelsen på hovedet? Når man ikke længere kun er familiemedlem, ven eller medarbejder – men også patient? Janssen har produceret en podcastserie om, hvordan man håndterer en livstruende diagnose, der f.eks. hedder kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Hvad har man brug for som patient – og som menneske? Og hvordan bevarer man styringen og magten over sit eget liv, når journaler, systemer og hvide kitler bliver en del af en ny hverdag med kræft som en del af livet? Podcasten: ’Mødet med patienten’ kan høres på Spotify, Apple Podcasts eller Google Podcasts

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Jakob Gudbrand, der siden januar i år har været President for Pharma & Biotech i Thermo Fisher Scientific.

FOTO: Gregers Tycho/Ritzau/Ritzau Scanpix

AT ARBEJDE FOR AT REDDE MENNESKELIV Når man spørger Jakob Gudbrand hvad det vil sige, at arbejde for en Life Science virksomhed som Thermo Fisher Scientific, så kommer svaret prompte: ”Det er ikke kun en fantastisk karrieremulighed, men endnu vigtigere er det daglige arbejde, vi udfører og som både positivt og direkte påvirker den verden vi lever i. Sammenholdet hos Thermo Fisher er stærkt, og jeg møder tit kolleger, som udtrykker stolthed over at være en del af teamet. Når verden vendes på hovedet, og vi står overfor udfordringer, vi aldrig har prøvet før, samles vi om en fælles mission for at skåne så mange menneskeliv som muligt, og for at du og jeg kan føle os mere sikre. Vi har formået at stå sammen mod virussen, og vi kæmper stadig for en verden, hvor vi igen kan kramme alle vores kære.”

NÅR EN LIFE SCIENCE VIRKSOMHED VISER SIG SOM EN SAND LIFESAVER I NØDENS STUND

Covid-pandemien har bragt det fineste og bedste frem inden for medicinal, biotek, forskere, læger og sundhedspersonale.

E

Redaktion: John Bo Northroup n vigtig aktør i bekæmpelse af Covid-19 er life science virksomheden Thermo Fisher Scientific, der fremstiller produkter til brug i banebrydende forskning og til produktion af livsvigtig medicin. Selskabets kunder er laboratorier, hospitaler, forskningscentre samt diagnostik- og medicinalvirksomheder i hele verden. ”Da pandemien begyndte med udspring i Kina for knap et år siden, mobiliserede vi hurtigt en del af vores forskningsteam med henblik på at udvikle en Covid-19 specifik test. En PCR test. Vores test gør brug af vores Applied Biosystem TaqPath system, og vi modtog kort efter udviklingen en ”Emergency Use Authorization” fra den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA samt en CE-godkendelse for brug af test-metoden i Europa med efterfølgende global godkendelse på tværs af flere lande,” fortæller danske Jakob Gudbrand, der siden januar i år har været President for Pharma & Biotech i Thermo Fisher Scientific. Han er lokaliseret i Florida og har ansvaret for de største kunderelationer samt globale strategi i disse segmenter.

Jakob Gudbrand har tidligere i en længere årrække været adm. dir. for koncernens afdeling for kromatografi og massespektrometri.

Involveret i mere end 250 forsøg med vaccine ”Vi er involveret i bekæmpelse af Covid-19 på en lang række

områder. Udover Covid-19 test kits er vores Cryo-Electron Microscope technology anvendt tidligt i pandemien til at identificere virussen strukturelt på såvel molekulær og atomar niveau, således at forskere er i stand til at ”forstå” virussen i komplette detaljer og derigennem udvikle livsnødvendige terapier samt vacciner,” siger Jakob Gudbrand, og fortsætter: ”Vi er desuden involveret i mere end 250 udviklingsforsøg med vaccine. Udover at støtte forskning og udviklingen af vacciner har vi etableret produktionskapacitet til fremstilling af mulige succesrige vacciner. Vi har gennem hele pandemien arbejdet tæt sammen med diverse myndigheder, biofarma-virksomheder, partnere i industrien samt adskillige universiteter.”

For to af de tre vacciner, der ser ud til at blive godkendt i den nærmeste fremtid, er det nødvendigt med en ubrudt kølekæde for at ikke miste effektivitet. Det betyder at hele forsyningskæden skal nedkøles. Thermo Fisher Scientific har foretaget en stor investering i at udbygge selskabets produktion af certificerede frysere for at kunne imødekomme det forventede stærkt øgede behov under de kommende vaccinationsforløb over hele kloden.

Producerer 10 mio. Covid-testkit om ugen Ifølge Jakob Gudbrand har partnerskaberne gjort det muligt for Thermo Fisher Scientific at være på forkant med situationen i bestræbelserne på hele tiden proaktivt at bekæmpe

Covid-19. Life science selskabet har desuden løbende flyttet rundt på ressourcer internt i organisationen for hele tiden at sikre tilstrækkelig kapacitet til at modstå de konstant voksende krav og behov.

Det betyder at Thermo Fisher Scientific nu producerer ca. 10 millioner Covid-tests om ugen. ”Vi vil blive ved med at støtte vores kunder med nye Covid-relaterede produkter såsom tests, men også automatiserede workflows, som nøjagtigt og præcist kan diagnosticere virussen samt støtte vores samfund så vi kan komme tilbage på arbejde, vores børn i skole samt igen leve et nogenlunde normalt liv.

Kombinationen af alle de nævnte aktiviteter og partnerskaber gør, at vi har en stor tiltro til fremtiden,” understreger Jakob Gudbrand.

Hjælper laboratorier, klinikere og patienter Thermo Fisher Scientific hjælper med andet end test og kommende vaccinationsforløb. Selskabet er også aktiv inden for diagnosticering og patientbehandling under Covid-19. Det handler bl.a. om populationsmonitorering, diagnose, behandling og immunitet. ”Vi hjælper laboratorier og klinikere med at sætte patienten først. Blandt andet med vores nye Thermo Scientific OmniPATH™ COVID-19 Total Antibody ELISA test og Thermo Scientific EliA™ SARS-CoV-2-Sp1 IgG test samt

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

Thermo Fisher Scientific har hjulpet med at opbygge testcentre, leveret til forskningog udvikling, hjulpet med sikring af forsyningskæder og med at producere både de diagnostiske Covid-19 test og de instrumenter, testen skal analyseres på.

Thermo Scientific B•R•A•H•M•S PCT™ (Procalcitonin) for yderligere differential diagnostik. En portefølje af analyser, der i dag er tilgængelige på danske hospitaler, og som hver dag hjælper læger og laboratorier med at yde den bedst mulige behandling og monitorering af patienter,” beretter Jakob Gudbrand. Thermo Fisher Scientific er desuden engageret i klinisk forskning – bl.a. sammen med Uppsala Universitetshospital, hvorfra der fornylig er publiceret data for indlagte Covid-19 patienter og antistof niveauer. (Reference: Asif et al. Crit Care (2020) 24:639).

Særskilt indsats i Danmark Også i Danmark har den globale life science virksomhed lige siden marts måned støttet op om bekæmpelsen af Covid-19.

Thermo Fisher Scientific har hjulpet med at opbygge testcentre, og med at producere både de diagnostiske Covid-19 test og de instrumenter, testen skal køres på. ”Under den første bølge af pandemien måtte vi låne testinstrumenter fra vores akademiske kunder for hurtigt at kunne få testkapaciteten i Danmark op. Efter få uger kunne vi igen levere nye instrumenter, som efterfølgende er blevet installeret.

Det var fantastisk at se, hvordan vores kunder med glæde ville støtte op, og hjælpe Danmark med at blive i stand til at teste i det fornødne omfang,” siger Jakob Gudbrand.

BioXpedia ved Skejby i Aarhus En af Thermo Fishers danske kunder er kontraktforskningslaboratoriet BioXpedia ved Skejby i Aarhus. BioXpedia har bare tre år på bagen og er stiftet af Mogens Kruhøffer, der har en ph.d. i molekylærbiologi. Kruhøffer har selv arbejdet i hospitalsregi med en længere forskerkarriere bag sig. Firmaet udfører bl.a. biomarkørscreening, bioinformatik og analyser af DNA, RNA og proteiner. BioXpedia har siden midten af april arbejdet sammen med Skejby Sygehus om Covid-19 testning.

Første opgave var at teste produkter (kits), som kunne bruges til oprensning af Virus Genomet fra podningsmediet. ”Mange leverandører kunne ikke eller havde svært ved at levere kits til dette, men Thermo Fisher var én af de få, der hurtigt fik opbygget kapaciteten til at kunne levere det nødvendige antal med det samme. Testen af Thermo Fishers kits viste sig at leve fuldt op til den fornødne standard, og selskabet har hele vejen igennem leveret alle bestilte kits,” fortæller Mogens Kruhøffer, stifter og indehaver af BioXpedia.

Han oplyser, at Thermo Fisher fra starten tog opgaven seriøst og ikke har udnyttet situation til at presse priserne i vejret.

En del af det danske beredskab BioXpedia har været en del af det danske beredskab under pandemien. Skejby Sygehus havde ikke den nødvendige kapa-

citet til at klare oprensningsdelen af testningen da pandemien tog fart i Danmark.

Testen består af podning, oprensning og PCR-test. Det skyldes bl.a. at der ikke kunne leveres kits og engangsplastik til de forhåndenværende fuldautomatiske robotter, fortæller Mogens Kruhøffer.

Da disse ufleksible robotter kun produceres af få virksomheder og det kun er de pågældende virksomheders kits, der kan benyttes på dem, blev det hurtigt et problem over hele verden. ”Vi kunne imidlertid hurtigt udbygge vores arbejdsgange til at hjælpe Skejby Sygehus fordi BioXpedia som en kontraktforskningsvirksomhed grundlæggende er fleksibel i sine metoder, og derfor har fleksible platforme,” beretter Mogens Kruhøffer.

BioXpedia har desuden arbejdet sammen med en kunde i England om at lave en Gen Ekspression Signatur til Presymptomatisk Diagnose af Sepsis, hvilket de fleste alvorligt syge Covid-19 patienter dør af. Til det formål bruger BioXpedia flere forskellige produkter fra Thermo Fisher. Kits til oprensning af RNA fra blod, Taqman Assays til PCR assays og real-time PCR instrument ved navn Quantstudio 7.

FAKTA Om Thermo Fisher Scientific Thermo Fisher Scientific er en verdensførende life science virksomhed med hovedkvarter i Waltham, MA, USA, der med 75.000 ansatte omsætter for mere end 150 mia. kr. I Danmark beskæftiger virksomheden ca. 500 medarbejdere, størstedelen ved produktionen i Roskilde.

Thermo Fisher Scientific er fokuseret på acceleration af forskning og udvikling indenfor life science, samt løsning af komplekse analytiske udfordringer, der forbedrer diagnostiske løsninger og terapier for patienter. Selskabet producerer og leverer en bred kombination af innovative teknologier samt en række farmaceutiske services.

Mogens Kruhøffer, stifter og indehaver af BioXpedia.

Læs mere på www.thermofisher.com

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FAKTA Om Anders Thelborg Anders Thelborg har siden 2016 været administrerende direktør for Bristol Myers Squibb Danmark og var inden da bl.a. marketingdirektør og kommerciel direktør for selskabets aktiviteter i de nordiske lande.

Anders Thelborg var i 2015-2017 medlem af den daværende regerings vækstteam som den eneste repræsentant for et udenlandsk selskab. Vækstteamet fremlagde hele 37 anbefalinger.

Anders Thelborg er medlem af bestyrelsen i Lægemiddelindustriforeningen, Lif, samt bestyrelsen af American Chamber of Commerce i Danmark (AmCham Denmark).

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

BRISTOL MYERS SQUIBB:

DANMARK SKAL VÆRE EN LIFE SCIENCE-NATION I VERDENSKLASSE Den amerikanske medicinalgigant Bristol Myers Squibb nøjes ikke med at investere store summer i dansk biotek.

Interessen rækker langt videre – til at fremdyrke talent, iværksætteri og kliniske forsøg til gavn for danske læger og patienter.

V

Redaktion: John Bo Northroup

i starter med investeringerne: Siden 2010 har Bristol Myers Squibb (BMS) i alt investeret og indgået aftaler til en værdi af 12 mia. kr. i dansk biotek. Dermed er BMS en af de største udenlandske investorer i dansk biotek. BMS har bl.a. købt dele af Novo Nordisks pipeline inden for autoimmune sygdomme, investeret i Bavarian Nordic og i Galecto Biotech.

Faktisk er lille Danmark det land uden for USA, som BMS investerede mest i over en årrække. ”Det skyldes bl.a. at Danmark har et helt fantastisk økosystem i form af store trækheste som Novo Nordisk, Lundbeck og Løven (LEO Pharma),” siger Anders Thelborg, der er direktør for BMS’ danske selskab.

Men BMS nøjes ikke med at lægge penge i dansk biotek.

Interessen rækker videre endnu.

Undervisning i entreprenørskab BMS indledte i 2016 et partnerskab med Fonden for Entreprenørskab og Københavns Universitet. Det resulterede bl.a. i oprettelsen af et nyt fag på Københavns Universitet, ”Entrepreneurship in Pharmaceuticals”, hvor farmacistuderende bliver introduceret til de kommercielle sider af farma og biotek.

Blandt andet bidrager BMS med undervisere, der flyves ind fra udlandet, og advokatfirmaet Bech Brun underviser i patentlovgivning. Faget varer et semester. Der er plads til 20 studerende, og det har været overtegnet de seneste par gange, hvor det er blevet udbudt. Målet med faget var at sikre, at flere studerende med interesse for bl.a. medicin, life science og entreprenørskab kunne lære at udvikle deres egne vidensbaserede idéer, som kunne danne afsæt for en ny startup – dette er en faglig erfaring, som studerende med disse interesser kun i begrænset omfang tidligere havde adgang til.

Med ønsket om at sikre en endnu tidligere indsats – og et bredt forankret fokus på life sicence og entreprenørskab – blev partnerskabet også udbredt til ungdomsuddannelserne. Det blev manifesteret ved oprettelsen af to life science-studieretninger på henholdsvis Nærum Gymnasium og Herlufsholm Skole og Gods. ”Formålet er at gøde jorden for science-entreprenørskab så tidligt som muligt. Både med henblik på at fremdyrke excellente naturvidenskabelige unge og for at inspirere dem

til etablering af egen virksomhed inden for biotek eller farma”, siger Christian Vintergaard, administrerende direktør for Fonden for Entreprenørskab. ”Jo tidligere i uddannelseslivet man starter, jo større er spredningseffekten,” understreger Vintergaard.

Legater til unge studerende Fonden uddeler desuden efter ansøgning såkaldte mikrolegater til unge mennesker, typisk studerende ved en videregående uddannelse. Pengene, der er doneret af BMS, når det specifikt kommer til life science-startups, kan gå til at udvikle en forretningsidé, en prototype eller anden form for entreprenørskab i sit tidlige stadie. Legaterne uddeles af en dommerkomité med forskellige indsigter og kompetencer i relation til entreprenørskab, og dommerkomitéen leverer feedback til alle ansøgere – ikke bare de heldige, der formår at vinde et legat – med henblik på at hjælpe de unge godt videre med deres ambitioner om selvstændige projekter, der kan bane vejen for egen virksomhed.

Christian Vintergaard, CEO for Fonden for Entreprenørskab.

”

Når man rammer bølgen helt rigtigt, så har det meget stor gavn for beskæftigelsen og hele samfundsøkonomien ANDERS THELBORG, DIREKTØR FOR BMS DANMARK, OM NYTTEN AF AT INVESTERE I BIOTEK ”Til vores store glæde kan vi se, at flere af legatmodtagerne har formået at komme i gang med deres entreprenørskab og er kommet så langt som til at stifte egen virksomhed og ansætte medarbejdere,” fortæller Christian Vintergaard.

Fonden for Entreprenørskab er overbevist om, at partnerskabet med BMS er med til at gøde jorden for morgendagens life science-virksomheder. ”Det er samtidig et meget positivt budskab at kommunikere til de unge mennesker: Her kan du være med til at gøre en kæmpe forskel, og du behøver ikke nødvendigvis - som eksempelvis lægestuderende – gå den slagne vej og søge ansættelse som læge. Du har også mulighed for at udfolde dine talenter som iværksætter og skabe dine egen levevej,” påpeger Christian Vintergaard.

Direktøren for Fonden for Entreprenørskab anser BMS for en stærk og innovativ partner i bestræbelserne på at stimulere entreprenørskab i relation til life science og håber, at partnerskabet kan fortsætte og forstærkes.

Speed-dating for biotekbranchen I et tæt samarbejde mellem den amerikanske ambassade og BMS lukkede den daværende amerikanske ambassadør Rufus Gifford dørene op for residensen på Rydhave til et større speed-dating-event mellem biotekvirksomheder og potentielle investorer.

Fortsættes næste side

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Anders Thelborg, direktør for BMS’ danske selskab.

BMS har i flere år samarbejdet med Invest in Denmark om at tiltrække investeringer og kliniske studier til Danmark. Dels ved at facilitere møder med BMS’ globale kolleger og danske parlamentarikere – bl.a. i forbindelse med FN’s generalforsamlinger i New York, dels ved at organisere rundbordssamtaler med BMS’ globale kolleger og Rigshospitalets Fase 1 Enhed.

Ny life science-strategi Regeringen er ved at lægge sidste hånd på en ny life science-strategi, og BMS ser meget gerne, at der også er fokus på biotek-entreprenørskab for at sikre fremtiden for dansk life science. ”Der er lang vej fra den gode idé til et færdigt produkt i life science. Så lang vej, at mange gode idéer aldrig bliver ført

FAKTA Om Bristol Myers Squibb For knap to år siden foretog BMS et af de største opkøb i medicinalindustrien nogensinde ved at købe konkurrenten Celgene for den nette sum af 485 mia. kr. BMS omsatte i 2019 for 39,8 mia. USD og omsætningen i den danske del af selskabet beløb sig til 1 mia. kr. Det globale medarbejdertal tæller ikke færre end 30.000, heraf 50 i Danmark.

Den amerikanske medicinalgigant fokuserer især på kræft, autoimmune sygdomme og hjerte-kar-sygdomme.

De færreste ved, at BMS har været aktiv i Danmark siden 1968. Dette år gjorde den amerikanske medicinalgigant nemlig sin danske entré ved at købe navnkundige Carmen Curlers i Kalundborg.

Læs mere på www.bms.com

ud i livet. En ny life science-strategi bør derfor have fokus på at sikre bedre rammer for fremtidens talenter og idéer,” siger Anders Thelborg.

Han peger på, at det er en generel udfordring, at der mangler risikovillig kapital på life science-området i Danmark. Det gør, at mange startups ikke har adgang til den fornødne kapital.

Den høje risiko og lange udviklingsfase medfører, at mange investorer placerer deres midler i mere sikre projekter – eller hvad der bliver anset for at være mere sikre projekter.

Behov for en dansk life science seed-fond ”Derfor bør der oprettes en dansk life science seed-fond, så nystartede virksomheder i højere grad får adgang til finansiering. Vi støtter forslaget fra regeringens genstartsteam for life science om at dedikere midler til early-stage finansiering af nye idéer og innovative løsninger i regi af Innovationsfonden, siger Anders Thelborg.

Efter Thelborgs opfattelse er det bydende nødvendigt at se på incitamentsstrukturerne i vores skattelovgivning og aktiekultur, som i dag frembyder forhindringer for at fastholde life science og biotek i Danmark. ”De danske skatteregler beskatter milepælsbetalinger ved salg af virksomheder. Vi kender det som ’fantomskat’, altså hvor man beskattes af den samlede salgsværdi, selvom den er delt op i milepælsbetalinger, som måske aldrig bliver til noget. Det gør det svært at fastholde særligt life science-startups i Danmark.

Det gør det også vanskeligere for en virksomhed som BMS at investere i danske virksomheder – noget vi ellers har gjort i rekordstort omfang gennem de sidste ti år”, understreger Anders Thelborg.

Høj aktieskat afskrækker Og så er der niveauet for aktiebeskatning i Danmark. For at undgå at succesfulde danske virksomheder flytter ud af Danmark, bør der ifølge Thelborg arbejdes for, at den danske aktiebeskatning ved salg af virksomheder samt ved børsnotering bliver den mest attraktive i Norden. I Norge er aktieskatten 31,7 pct., i Sverige er den 30 pct. og i Finland 28,9 pct. På den baggrund foreslår den danske direktør for det amerikanske selskab, at Danmark sænker aktieindkomstbeskatningen til 27 pct.

”Vi ser i stigende grad, at flere life science-virksomheder lader sig børsnotere i f.eks. Sverige, og så har virksomheden det ene ben ude af Danmark,” advarer Anders Thelborg.

I 2017 var der 36 børsnoteringer i Sverige inden for medicinal-, biotek- og medicobranchen – hvoraf to af dem var danske.

Samme år blev én biotekvirksomhed børsnoteret i Danmark, nemlig Orphazyme i november 2017. Dette var ovenikøbet den første biotekvirksomhed, der blev børsnoteret i Danmark siden Zealand Pharma i 2010. ”Det er altså ikke bare virksomheder og arbejdspladser, vi skubber væk, men langsigtet vækst,” påpeger Anders Thelborg.

Vigtigt at tiltrække endnu flere kliniske forsøg ”Når det gælder kliniske forsøg, er gode rammevilkår helt afgørende for at kunne tiltrække udenlandske life science-investeringer til landet. De kliniske forsøg bibringer viden og erfaring til danske læger og forskere. Og Danmark har hidtil haft en styrkeposition inden for kliniske forsøg. Dog har der på det seneste været udfordringer i forhold til kliniske forsøg i den tidlige fase i form af godkendelse af indsamling af prøver for forsøgspersoners arvemasse, altså genetik. Forskning i arvemasse bliver mere og mere vigtigt, da denne viden kan anvendes til at skræddersy behandlinger og til at udvikle nye innovative kræftbehandlinger. Det er afgørende, at både industri og myndigheder forsat samarbejder for at sikre, at vi kan have adgang til disse unikke prøver via forsøg i de tidlige faser og samtidig værner om patienternes anonymitet.” ”Vigtigst af alt giver kliniske forsøg danske patienter adgang til de nyeste, mest avancerede behandlinger og behandlingsteknologier, når udenlandske virksomheder vælger at placere deres kliniske forsøg i Danmark. Og det sikrer netop uundværlig erfaring og viden hos det sundhedsfaglige personale. Det er den slags, der er med til at sikre patientbehandling i verdensklasse,” mener Anders Thelborg.

Men der kan gøres mere ”Konkurrencen om tiltrækningen af kliniske forsøg til Danmark er hård, og derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at vi har nogle af de mest attraktive rammevilkår på området. Det kræver, at både processen med at starte kliniske forsøg op og udgifterne

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

hertil er meget konkurrencedygtige på – som minimum – nordisk og europæisk plan,” siger Anders Thelborg, og fortsætter: ”I dag er vi desværre vidne til, at det ikke er tilfældet i Danmark. Godkendelsestiden er typisk syv til ni uger. Til sammenligning tager det kun to uger i Holland. Det skyldes formentlig, at der kun er én indgang i Holland. Vi ser desuden lange sagsbehandlingstider hos de videnskabsetiske komitéer samt besværlige og langsommelige processer omkring indgåelse af kontrakter og budgetter. Omkostningerne er heller ikke konkurrencedygtige, transparente eller ensartede på tværs af regionerne.”

19

Christian Grøndahl, stifter af biotekselskabet Snipr Biome.

Kortlæg omkostninger ved kliniske forsøg Det handler bl.a. om de overheadomkostninger, som hospitalerne fakturerer virksomhederne. Der er forskelle i omkostningerne imellem de fem regioner i Danmark, og biotek-/farmaselskaberne ender derfor med at betale forskellige beløb for ellers identiske studier. Der er også sundhedsjura inde i billedet. Hver region i Danmark har egne juridiske enheder, der foretager vurderinger. Her ville det lette processen gevaldigt, hvis der var én indgang, påpeger direktøren.

Som en del af life science-strategien foreslår Anders Thelborg, at der foretages en kortlægning af omkostninger og procedurer for kliniske forsøg i både Danmark og andre sammenlignelige lande for at skabe et overblik. ”På den baggrund bør der udarbejdes en national handlingsplan for kliniske forsøg, der kan være med til at løse konkrete barrierer og udfordringer, hvis det viser sig, at Danmark ikke længere kan konkurrere med andre lande”.

Det haster med at finde løsninger ”Det er ærgerligt, at vi i en del tid ikke har set helt skarpe løsninger på nogle helt konkrete udfordringer, som vi jo længe har kendt til. Det seneste vækstteam for life science fremsatte en lang række anbefalinger til, hvordan de kunne løses. Det er efterhånden tre-fire år siden”, siger Anders Thelborg og fortsætter: ”Jeg har et håb om, at der kommer en klokkeklar løsning til gavn for patienter, samfund og virksomheder. Og vi har et ansvar – på tværs af ministerier, regioner og virksomheder – til at gøre op med de barrierer, vi ser, hvis ikke Danmark skal tabe yderligere terræn hvad angår klinisk forskning. De nuværende indsatser har ikke været helt tilstrækkelige. Andre lande står også i kø for at tiltrække kliniske forsøg – og konkurrencen er faktisk kun blevet hårdere under Corona-krisen, fordi adskillige andre lande i verden nu ser værdien af klinisk forskning og kliniske forsøg i et andet perspektiv. ” Fremtiden byder på personlig medicin ”Men for at kunne følge med i den internationale konkurrence om at tiltrække kliniske forsøg, kræver det også, at vi sikrer rammerne for et sundhedsvæsen, der er gearet til at tage ny innovation i brug. Fremtidens behandlinger vil byde på personlig medicin som f.eks. celleterapier, og det stiller nogle skærpede krav til sundhedsvæsenets infrastruktur og produktionsapparat,” siger Anders Thelborg.

Kort fortalt produceres flere typer af personlig medicin ud fra patientens egne celler i et unikt samarbejde mellem hospital og leverandør. T-celler fra patientens eget immunsystem tappes på hospitalet og sendes til leverandørens faciliteter, hvor T-cellerne aktiveres og tilføres den egenskab, at de kan genkende patientens kræftceller. Dernæst duplikeres de aktiverede T-celler, indtil der opnås den rette dosis af medicinen.

Medicinen transporteres tilbage til hospitalet, hvor patienten nu får sine egne målrettede T-celler tilbage i blodet. ”Denne form for personlig medicin er uhyre smart, men også dyr. Og der er behov for at være i stand til at udføre effektmålinger for at kunne vurdere, hvordan sådanne former for avanceret og individuel medicin skal understøttes af det offentlige. Og et sådant set-up mangler i dag.”

Anders Thelborg så meget gerne etableringen af et permanent life science-råd med Erhvervsministeriet eller andre relevante ressortministerier som tovholder. Med mulighed for etablering af underråd eller fora, hvor der kan drøftes nuværende og fremtidige muligheder og udfordringer i sundhedsvæsenet. ”Det kan vi kun gøre ved at fremme dialog og erfaringsudveksling på tværs af klinikere, betalere, patienter, virksomheder og myndigheder. Vi har et fælles ansvar for, at Danmark bliver en life science-nation i verdensklasse”, siger Thelborg.

LIFE SCIENCE ØKOSYSTEMET I DANMARK ER HELT UNIKT, SIGER STARTUP IVÆRKSÆTTER ”Danmark er et af de bedste lande i verden inden for udvikling af biotek,” siger Christian Grøndahl, CEO og stifter af biotekselskabet Snipr Biome. ”Vi har det rigtige mix af meget tunge farmavirksomheder som Novo, Lundbeck, LEO Pharma, der ’gider’ deres små naboer, og som tilmed udklækker nye iværksættere i stor stil, stærke universitets- og forskningsmiljøer, en meget stor produktions-know-how (i en tid, hvor megen anden produktion ellers er flyttet ud), og så gør fondsejerskabet, at de store danske life science-selskaber er beskyttet mod overtagelse og kan tænke langsigtet. Det er helt unikt, og jeg kan ikke se noget andet sted i verden, der er begunstiget af denne fantastiske kombination af styrkepositioner i life science-industrien,” siger Christian Grøndahl med meget stor begejstring.

Dyrk iværksætteri og risikovillighed ”Det er rigtigt, at aktiekulturen i Danmark er elendig, og at skattesystemet ikke som udgangspunkt belønner risikovillighed og iværksætteri. Men jeg har den opfattelse, at vi skal betale vores skat med glæde, og iværksætteriet kan vi som private aktører være med til at gøre noget ved på den lidt længere bane,” påpeger

Grøndahl, der har en fortid som forskningsdirektør hos Zealand Pharma og vicedirektør hos Novo Nordisk.

Derfor gør Christian Grøndahl også, hvad han kan for at understøtte studerende og unge menneskers interesse for biotek og life science, bl.a. sammen med BMS og partnerskabet med Fonden for Entreprenørskab (se andetsteds i denne artikel).

Om BMS siger Christian Grøndahl: ”BMS lægger mange investeringer og forskningspenge i Danmark, og selskabet er på vej til at blive en betydelig spiller her i landet. Globalt er BMS desuden et af de allermest spændende farmaselskaber.”

Kort om Snipr Biome Snipr Biome forsker i udnyttelse af den såkaldte crispr-teknologi til at udvikle præcisionslægemidler, der skal bekæmpe alvorlige infektioner og multiresistente bakterier. Snipr Biome bruger populært sagt crispr-teknologien til at redigere i de bakterier, vi har i kroppen.

Snipr Biome modtog sidste år Ernst & Youngs pris som årets life science-entrepreneur bl.a. i anerkendelse af biotekselskabets evne til at rejse kapital. Nærmere bestemt 50 mio. USD i en af de største serie A-finansieringsrunder i Europa i flere år.

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Brian Mikkelsen, Adm. direktør Dansk Erhverv

DANSK ERHVERV:

LIFE SCIENCE-EVENTYRET KOMMER IKKE AF SIG SELV Organisationen Dansk Erhverv håber regeringens nye strategi for life science vil indeholde konkrete tiltag, der kan være med til at styrke den i forvejen succesfulde industri. Det kræver bl.a. en konkret kronikerhandlingsplan og et øget fradrag for forskning og udvikling for virksomhederne, mener Adm. direktør Brian Mikkelsen.

D

Af Kåre Peitersen anmark har i årtier været verdenskendt for sine vindmøller og andre grønne energiløsninger, men vi er faktisk allerede nu i gang med et andet eksporteventyr, nemlig inden for life science. De danske virksomheder i denne branche eksporterer årligt for over 140 milliarder kroner og beskæftiger mere end 47.000 fuldtidsansatte. Og det bedste af det hele er, at det kan blive bedre endnu – meget bedre. Sådan lyder det i hvert fald, hvis man spørger organisationen Dansk Erhverv, hvor administrerende direktør Brian Mikkelsen er optimistisk på branchens vegne og peger på, hvor godt life science har klaret sig i det ellers svære år 2020: “Overordnet set befinder dansk life science sig i en fremragende situation. Under corona-krisen har vi jo set, at det netop er disse virksomheder, der har reddet os igennem med en fornuftig økonomi og stor eksport”.

Der skal skubbes på udviklingen Det er dog ikke ensbetydende med, at vi bare skal læne os

FAKTA Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening, der repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport, service og life science.

Se mere på www.danskerhverv.dk Danske life science-virksomheder - eksporterer årligt for over 140 milliarder kroner - beskæftiger mere end 47.000 fuldtidsansatte - kan bidrage til at sænke den stigende kronikerbyrde ved målrettede behandlingsforløb.

- kan udnytte Danmark som udstillingsvindue for resten af verden og dermed bidrage til det næste store eksporteventyr.

tilbage og hvile på laurbærrene, faktisk er det netop nu, der skal skubbes på udviklingen, mener Brian Mikkelsen. Og derfor venter han sig meget af regeringens life science-strategi, for selvom det lige nu ser fornuftigt ud, er der god grund til at investere i området.

Ifølge tal fra LIF investeres der årligt 12,4 mia. kr. i lægemiddelforskning i Danmark, herfra kommer hele 10,4 mia. kr. fra de private lægemiddelvirksomheder, mens de resterende 2 mia. kr. går til den lægemiddelrelaterede grundforskning på de offentlige hospitaler og universiteter. Heraf uddeles alene 1,4 mia. kr. via finansloven og regionerne, mens de sidste 600 mio. kr. kommer fra private fonde og virksomheder. Det vil sige, at offentlige bevillinger til lægemiddelforskning, kun udgør syv pct. af de offentlige bevillinger til forskning, mens de private lægemiddelvirksomheder står for hele 28 pct. af den samlede private forskning i Danmark. Ifølge Dansk Erhverv bør der derfor satses mere målrettet og med større kapital fra det offentliges side.

“I Danmark er vi begunstiget af en række store, velrenommerede life science-virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, Leo Pharma og mange flere. De har en lang historie, og det har været en fordel, at flere af dem er fondsejede, så de ikke er blevet solgt til udlandet, men i stedet har kunnet fortsætte udviklingen i Danmark og har skabt en hub for udvikling af talenter i miljøet. Til gengæld kunne vi godt ønske os, at der kom flere start ups til, som på sigt kan supplere de store lokomotiver i branchen. Derfor ser vi hos Dansk Erhverv gerne, at det bliver gjort mere attraktivt at investere i mindre virksomheder”, siger Brian Mikkelsen, og fortsætter: “Vi har desuden i årevis arbejdet for at få FoU-fradraget hævet til 130%, hvor virksomhederne kan trække udgifter til forskning og udvikling fra. Det er helt centralt, når jeg er ude og tale med life science-virksomhederne, for det er dét, der gør, at man vil investere i Danmark, i stedet for at flytte sine forretninger andre steder hen”.

Kræver kronikerhandlingsplan Et andet helt konkret ønske fra Dansk Erhverv en decideret kronikerhandlingsplan, der både skal tjene det formål at gøre det danske sundhedssystem til et af verdens bedste ift. kronikerbehandling, og gøre det muligt at udnytte den danske måde at gøre tingene på som et udstillingsvindue mod resten af verden. I øjeblikket skønnes det, at næsten 80% af udgifterne i sundhedssystemet herhjemme går til borgere med kroniske sygdomme, og der er derfor både et økonomisk og et menneskeligt incitament til at gøre noget for netop dette område.

“Vi ønsker en målrettet indsats og handlingsplan. Det vil være godt for den enkelte, men det vil i høj grad også være godt for samfundet. Endelig vil det være en fordel for de store aktører inden for life science, fordi de vil kunne vise Danmark frem som en vellykket case og på den måde være med til at give os det næste store eksporteventyr. Derfor mener vi, at man allerede i den kommende life science-strategi skal påbegynde et forarbejde, hvor man ser på de samfundsøkonomiske gevinster ved en kronikerhandlingsplan”, siger Brian Mikkelsen.

Kronikerområdet vokser Kronikerområdet er også på verdensplan et af de største sundhedsproblemer. Den aldrende befolkning giver en enorm vækst af borgere med en eller flere invaliderende, kroniske sygdomme, som medfører, at mange i al for tidlig alder forlader arbejdsmarkedet.

Derfor giver det ifølge Dansk Erhverv god mening, at Danmark satser massivt på at skabe verdens sundeste befolkning, hvor færre bliver kronisk syge, og samtidig sikrer en kronikerbehandling i verdensklasse til dem, der alligevel får eksempelvis allergier, diabetes, depression, svær overvægt, høretab, gigt- og lungelidelser, stomi, kronisk hjerte-kar-sygdom eller hudlidelser.

“Vi kan jo se, at vi får flere og flere kroniske patienter, og det er en kæmpe udfordring først og fremmest for den enkelte, men i høj grad også for samfundet. I Dansk Erhverv repræsenterer vi 17.000 virksomheder, og vi vil jo gerne have, at deres medarbejdere er friske og raske, først og fremmest for deres skyld, men sekundært også fordi det højner produktiviteten. I Dansk Erhverv tror vi på, at en dedikeret handlingsplan er vejen frem, for vi kan se, at det har været en ubetinget stor succes med handlingsplanen på kræftområdet. Det mener vi, man skal lade sig inspirere af, så vi kan få en mere fokuseret indsatsplan for kronikerområdet. Det skal være en forebyggende, opsporende og behandlende indsats, og ambitionen bør være at gøre Danmark til verdens bedste på kronikerområdet. Det kræver, at man involverer hele sundhedsvæsenet, både kommunalt, regionalt og nationalt. Men der er til gengæld et enormt potentiale, for hvis vi kan gøre Danmark til et udstillingsvindue for resten af verden, så er der et lovende økonomisk perspektiv for de danske life science-virksomheder. Især fordi de tendenser, vi ser herhjemme i forhold til kroniske sygdomme i høj grad afspejles i resten af verden, hvor der mange steder er voksende middelklasser med deraf følgende livsstilsbetingede sygdomme”, mener Brian Mikkelsen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: Camilla Schiøler

22

Rikke Løvig Simonsen, formand for Fagforeningen Pharmadanmark, foran sin arbejdsplads på Hvidovre Hospital, hvor hun indgår som del af regionens corona-beredskab.

MEDARBEJDERNE ER ALTAFGØRENDE FOR LIFE SCIENCE-BRANCHENS SUCCES Rikke Løvig Simonsen, formand for Fagforeningen Pharmadanmark, fastslår, at det menneskelige råstof i form af engagerede og dygtige medarbejdere er et af de vigtigste parametre for, at dansk life science kan udnytte sit store potentiale.

Derfor skal der fokus på uddannelse og kompetenceudvikling i årene fremover.

F

Af Christian K. Thorsted, Pharmadanmark agforeningen Pharmadanmark har cirka 8.700 medlemmer – mange af dem er nøglemedarbejdere i lægemiddel- biotek- og medico-virksomheder.

Dermed har de en væsentlig andel i den massive succes, som dansk life science har udviklet sig til. ”Life science skal være med til at bringe Danmark helskindet igennem corona-krisen, og netop derfor er der vigtigt, at branchen har adgang til de rigtige kompetencer. Veluddannede, kvalitetsbevidste og innovative medarbejdere er og bliver helt afgørende for, at vi til fulde kan udnytte potentialet. Derfor skal Danmark prioritere den gode grunduddannelse af medarbejdere til branchen – og uddanne flere så universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner kan følge med efterspørgslen,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for fagforeningen.

Hun understreger dog, at det også er nødvendigt at se mere bredt på uddannelse for at sikre branchens behov for kompetencer. Vi skal således også turde at sætte mål for efteruddannelse og kompetenceudvikling, så medarbejderne er klar til at håndtere nye behandlingsformer, teknologier og flere digitale løsninger. ”Udviklingen inden for life science vil i de kommende år gå endog meget hurtigt, og derfor skal medarbejderne uddanne sig konstant gennem livet og blive ved med at udvikle deres kompetencer. Det har den enkelte selvfølgelig et ansvar for, men det er også i høj grad en samfundsmæssig opgave at sikre, at økonomien, mulighederne og strukturerne er til stede for

den nødvendige efteruddannelse og konstante opkvalificering af arbejdsstyrken,” understreger hun.

Pharmadanmark har medvirket i regeringens genstartsteam for life science og biotek, og her lykkedes det for foreningen at få fokus på netop uddannelse og kompetenceudvikling med i de endelige anbefalinger til regeringen, som også skal danne grundlag for en kommende life science-strategi.

Avanceret udvikling og produktion Rikke Løvig Simonsen peger på, at en række udviklingstendenser i de kommende år fundamentalt vil ændre den måde, som Pharmadanmarks medlemmer og andre medarbejderne i life science arbejder på. Først og fremmest vil der ske en sammensmeltning af medicin, medicinsk udstyr, kunstig intelligens og teknologi. Fremtiden vil sikkert blandt andet ligge i 3D-printede lægemidler og avancerede ’devices’, som kan hjælpe med at tage medicinen rigtigt. Man vil også se stigende automatisering og digitalisering, blandt andet brug af kunstig intelligens (AI) i udviklingen af produkterne. ”Moderne udvikling og produktion af lægemidler og medicinsk udstyr bliver altså mere og mere avanceret og højteknologisk, og det vil øge behovet for højt specialiserede medarbejdere med mange forskellige kompetencer,” konkluderer hun.

Rikke Løvig Simonsen tilføjer, at der skal gøres en indsats for, at Danmark fremstår som et attraktivt land for udenlandske specialister at bo og arbejde i. Vi har nemlig brug for kloge hoveder udefra, og de udenlandske specialister kan være med

til at skabe vækst i virksomhederne uden at fortrænge højtuddannede danskere.

Husk patienterne Regeringen annoncerede for nyligt, at den vil prioritere 210 millioner kroner til en national life science-strategi. Det glæder Pharmadanmark, som understreger, at strategien ikke alene skal fokusere på at skabe vækst og arbejdspladser. Life science er nemlig ikke alene en erhvervsdagsorden, men også en sundhedsdagsorden. ”Dansk life science gør allerede i dag en stor forskel for alvorligt syge mennesker og for almen trivsel med nye innovative behandlinger og produkter, men der findes en lang række sygdomsområder, hvor der er behov for mere effektiv behandling med færre bivirkninger, for eksempel er der uanede muligheder inden for personlig medicin. Danmark kan indtage en vigtig rolle internationalt, hvis vores dygtige virksomheder og universiteter får de rigtige rammer at arbejder under,” siger Rikke Løvig Simonsen og slutter: ”Strategien skal afspejle, at dansk life science vil være ambitiøs sammen med patienterne. Sammen skal vi arbejde henimod, at Danmark bliver verdens bedste land at være patient i, og det kræver, at patienterne tænkes ind i alle faser. En velfungerende sundhedssektor er en forudsætning en succesfuld industri og omendt. Det er bestemt også en ambition, som vores medlemmer kan se sig selv i og gerne vil arbejde for – uanset om de er i industrien, universiteter, hospitaler, styrelser eller på apotek.”

Foto: Camilla Schiøler

Nina Molin Høyland-Kroghsbo, adjunkt ved Københavns Universitet, forsker i bakteriofager, som kan blive et nyt våben i kampen imod multiresistente bakterier.

Fagforeningen Pharmadanmark HVEM ER VI? Pharmadanmark er fagforeningen for akademikere med en læge­middelfaglig uddannelse eller akademikere ansat på ­lægemiddel- og medicoområdet. Vores medlemmer arbejder med lægemidler og medicinsk udstyr i industrien, i statslige myndigheder, på universiteter, hospitaler, i regioner, kommuner og på apotek. Her arbejder de bl.a. med udvikling, produktion, regulering og sikker håndtering.

HVORFOR VÆRE MEDLEM? Pharmadanmark er en moderne fagforening, som arbejder for at sikre vores medlemmer de bedst mulige løn- og ansæt­ telsesvilkår. Fagforeningen tilbyder bl.a. hurtig og kompetent ­juridisk rådgivning. Pharmadanmark understøtter også det enkelte medlems kompetencer og netværk. Målet er, at faggruppen skal være mindst lige så værdifuld på fremtidens arbejdsmarked som i dag. Vi arbejder også for at sikre, at attraktive videns­job bliver – og fortsat skabes – i Danmark.

LØN OG ANSÆTTELSE Få hjælp fra Pharmadanmarks specialiserede jurister til spørgsmål om fx løn, barsel og ferie – eller om problemer på din arbejdsplads, fx hvis du opsiges.

ARRANGEMENTER Året rundt har vi relevante og spændende arrangementer for medlemmerne, fx om lønforhandling, ledelse, regulatory affairs og fremtidens arbejdsmarked.

FAGBLADET PHARMA giver dig interessante og overraskende per­spektiver på dit arbejdsområde. Reporta­ ger, artikelserier og bag­grunds­historier dyk­ker ned i emner som ny forsk­ning, læge­middel­ politik og tendenser på arbejdsmarkedet.

TIL STUDERENDE Deltag i netværksmøder, virksomhedsbesøg og arrangementer om studieteknik. Og dimit­tendmøder med eksempelvis gode råd om karriereveje. Pharmadanmark har også en af de billigste studenterforsikringer.

KARRIERERÅDGIVNING Vi har indgående viden om karriere­mulig­ hederne inden for dit felt. Få sparring om din karriereudvikling og hjælp til job­søg­ ning. Pharmadanmark har også en mentor­ ordning med en-til-en faglig sparring.

FAGLIGE NETVÆRK inden for en række områder såsom antibiotika og bi­virknings­overvågning, hvor medlemmer kan blive opdateret med ny viden og netværke med fagfæller. Vi har også fagpolitiske udvalg om aktuelle emner.

FREDAG FORMIDDAG er et ugentligt nyhedsbrev i din mail­ind­bakke – med nyheder om bl.a. forskning, fagpolitik og lægemidler.

TIL SELVSTÆNDIGE har Pharmadanmark forhandlet en række tilbud, der er særligt tilpasset dine behov: Et fagligt netværk, rabataftaler for ydelser inden for erhvervsjura og revision, bankfordele med mere.

PHARMADANMARKS SÆRLIGE KOLLEKTIVE ARBEJDSLØSHEDSORDNING, PDA giver dig op til 12.600 kroner oven i ­dagpengene, hvis du bliver ledig.

PDA er en fast del af dit medlemskab.

KONTANTE FORDELE Med et medlemskab følger kontante gevinster, herunder billige forsikringer, bankfordele og kort til Forbrugsforeningen.

POLITIK Som fagforening varetager vi vores medlemmers interesser på den politiske dagsorden. Her arbejder vi for en række mærkesager inden for sundhed, erhverv og forskning & uddannelse.

24

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Udviklingsomkostninger (kr)

Scope for Risk Management Traditionelt set

Som følge af FDA guidance og MDR omhandlende Interoperability

Omfattende ændringer undgås

App Medicinsk Udstyr

Ændringer er styrede, og er begrænsede i omfang

Connected Device

Mulighed for grundlæggende ændringer

Koncept

Design ”Freeze”

Opskalering af Modning af produktion design og processer

Vedligehold af design og processer

Produktets levetid (t)

INTEROPERABILITY UDFORDRER HELE MEDICO-BRANCHEN Nye devices i medico- og biotech-industrien kan kommunikere og overføre data i langt højere grad, end for blot få år siden. Det skaber store udfordringer for både designproces, projektledelse og risk management, da der nu stilles meget større krav fra myndighedernes side.

V Af Kåre Peitersen

Peter Astrup, Senior Project Manager i Andreasen & Elmgaard A/S.

FAKTA Andreasen & Elmgaard A/S er en rådgivende ingeniør- og konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i at hjælpe producenter i pharma-, medico- og biotech-industrien med rådgivning indenfor bl.a.

Risk Management and Development Planning, Design Review, Design Verification, Design Validation, Design Transfer, Product Maintenance, UDI (Unique Device Identifier) samt fortolkning og implementering af relevante ISO-standarder, EU’s Medical Device Regulation og FDA’s regulativ om Design Controls.

Læs mere på www.aoge.dk

i har på få år bevæget os ind i en verden, hvor devices af alle slags er forbundne til apps, smartphones og andre apparater via bluetooth, NFC eller wifi. Det er typisk med til at gøre hverdagen nemmere og kommunikationen mere effektiv, men når høreapparatet, injektionspennen, pacemakeren eller noget så basalt som blodtryksmåleren kan videreformidle data, indgår det pågældende apparat pludselig i en konkret, medicinsk diagnosticering – og det stiller helt nye og meget strammere krav til sikkerheden og datahåndteringen end tidligere. Udviklere og producenter af medicinsk udstyr er ansvarlige for at sikre, at udstyret er sikkert og effektivt ift. dets tilsigtede brug. Derfor er det altafgørende for producenter af stort set alle former for medico- og biotech-udstyr med medicinsk formål at tænke denne form for ‘interoperability’ ind i designfasen og risk management-processen fra start.

“I dag forventer de fleste, at apparater kan udveksle information, men det gør producenternes verden meget sværere, for nu skal man som producent også tage højde for, hvordan de forbundne devices anvender data. Hvis man fx fremstiller en blodtryksmåler, der sender data til en app, forventer myndighederne, at man kan redegøre for cybersecurity og risikoscenarier hos modtageren af dataene – fx en smartphone. Og det er et voldsomt skridt, hvor mange producenter meget hurtigt kommer uden for deres comfort zone og kan få brug for hjælp til evaluering af løsninger og formulering af robuste rationaler”, forklarer Peter Astrup, Senior Project Manager i Andreasen & Elmgaard A/S. Tænk interoperability ind fra start Andreasen & Elmgaard A/S er en rådgivende ingeniør- og konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i at hjælpe producenter i medico- og biotech-industrien med at overholde de stadig strammere krav til produkter, og her anbefaler man at sørge for at tænke interoperability ind fra starten af, så man undgår fordyrende tilbageløb i processen. Og da reglerne

strammes på EU-niveau pr. 26. maj 2021, er det nu, der skal handles, råder Peter Astrup: “Hvis man ikke er opmærksom på, hvor stor impact interoperability kan have, risikerer man at stå med forskellige problemstillinger. Hvis man fx vælger at ignorere interoperability i risikoanalysen, så vil myndigheden sige stop – og så skal man i værste fald lave sit produkt fundamentalt om, eller som minimum foretage en række fordyrende tests. Det kan fx være, at man skal implementere kryptering af data i sin software, og er man ikke en softwarebaseret virksomhed, kan det være en tung opgave at løfte. Det er ganske enkelt nemmere, billigere og mindre risikofyldt at tage interoperability seriøst fra starten af – fra den tidlige designfase og overførslen til produktionen, og i hele sin risk management”, siger Peter Astrup.

Udnyt konsulenternes erfaring Andreasen & Elmgaard A/S rådgiver alle typer virksomheder på området, for selv store, velrenommerede virksomheder kan stå i en situation, hvor man ikke internt har erfaringen eller kompetencerne med de nye processer.

“Vi rådgiver projektledere, risiko managere og andre interessenter, så de kan træffe beslutninger på et mere robust grundlag. Det er ofte en fordel, at vi kommer udefra, for vi ser tingene på en anden måde og kan tillade os at stille de dumme spørgsmål. Vi har prøvet processen i mange sammenhænge og i mange discipliner, og vi kan bl.a. hjælpe med evaluering af den produkttekniske dokumentation, inden man skal inspiceres af FDA, Lægemiddelstyrelsen eller notified body, så man ved, at alt er i orden og at man er forberedt til at forklare sine beslutninger og rationaler. Og har man allerede observationer, der kan medføre designændringer efter inspektionen, kan vi også sørge for at facilitere processen for evaluering og udbedring af de observationer eller påbud, man har fået”, siger Peter Astrup.

Hvis du vil vide mere om Andreasen & Elmgaard A/S, kan du klikke ind på www.aoge.dk eller kontakte virksomheden direkte – for som deres motto lyder: “Det koster ikke noget at spørge”.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

25

Maria Kastenfalk, Business Develoopment at LINK Medical

FÅ HJÆLP TIL AT OVERHOLDE NYE REGLER INDEN FOR MDR OG IVDR Deadline for at overholde nye EU-regler om medicinsk udstyr og in vitro-diagnostik nærmer sig.

Det kan være værd at overveje at alliere sig med ekspertbistand for at komme godt i mål.

D

Af Maria Kastenfalk, LINK Medical eadline for at implementere reglerne i EU’s forordninger om medicinsk udstyr (MDR) og in vitro-diagnostisk medicinsk udstyr (IVDR) nærmer sig. De nye forordninger trådte i kraft den 25. maj 2017 med en overgangfase på tre henholdvis fem år, men på grund af Covid-19 pandemien er deadline for at overholde MDR-reglerne udsat til maj 2021. MDR-reglerne afløser de nuværende regler om medicinsk udstyr i direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF. Implementeringen af IVDR finder anvendelse efter en femårig overgangsperiode den 26. maj 2022.

Det grundlæggende formål med MDR og IVDR er at skabe større gennemsigtighed for både kunder og myndigheder ved at skabe et gensidigt informationsflow. Det sker ved at sætte fokus på overvågning af medicinsk udstyr på markedet og samtidig danne en europæisk database for medicinsk udstyr.

CRO’er kan hjælpe Efterlevelse af de nye EU-regler kan kræve alt fra mindre tekniske tilføjelser til implementering af kvalitetsstyringssystemer og kliniske undersøgelser. At sikre fuld compliance er en essentiel og potentielt også ganske omfattende opgave for producenter og distributører af medicinsk udstyr. At foretage de fornødne tilpasninger kan kræve ganske megen tid, ressourcer og frem for alt en rigtig god forståelse af reglerne og deres fortolkning.

Kontraktforskningsorganisationer (CRO’er) kan i denne sammenhæng være yderst værdifulde, fordi de har stor ekspertise og erfaring med de regulatoriske krav og ved hvad der skal til, for at et produkt bliver eller fortsat kan være MDR-/IVDR-kompatibel.

LINK Medical - en meget velrenommeret CRO - råder over dedikerede og erfarne konsulenter og tilbyder relevante løsninger inden for klinisk udvikling, kvalitetssikring, pharmacovigilance og regulatorisk support i forhold til MDR og IVDR reglerne.

Kan hjælpe med rådgivning i alle dele af processen LINK Medical har et stort team af regulatoriske eksperter

i Nordeuropa og har stor erfaring med at hjælpe adskillige globale producenter af medicinsk udstyr med at overholde MDR og IVDR. Vi er en oplagt strategisk partner for aktører i industrien, som har behov for at sikre, at deres produkter er i overensstemmelse med de seneste regler på området. Som en full-service leverandør kan vi bistå med rådgivning i alle dele af processen og fjerne hver en sten på vejen takket være en skræddersyet support.

For nogle kunder er første vigtige skridt til at afklare, om der skal ske modificeringer for at tilpasse produktet til gældende EU-regler, en tilbundsgående analyse og kortlægning af eventuelle mangler i kundens tekniske dokumentation eller kvalitetssikringssystem. For andre kunder er det tilstrækkeligt med en kort træningssession på en dag eller nogle timer, hvor LINK Medicals eksperter gennemgår de nye regler, og hvad der skal til for at opfylde dem. Dernæst kan vi hjælpe med at implementere de nødvendige tilpasninger i relation til produktets dokumentation.

De kliniske data er meget afgørende for at overholde sikkerhedskravene i MDR. Hos LINK Medical har vi specialiseret os i kliniske udviklingsplaner, som sikrer, at de kliniske data understøtter produktbeskrivelsen. Informationssikkerhed er også et vigtigt aspekt ved de nye EU-regler. Vi anvender teknologier og processer, der mindsker risiko for datatab eller uautoriseret adgang til data.

Kan kræve en betydelig mængde arbejde og tid Processen med at opdatere den regulatoriske dokumentation for at kunne overholde de nye EU-krav, kan kræve en betydelig mængde arbejde og tid, uanset hvor stor din virksomhed er, og navnlig mindre virksomheder vil ofte mangle den fornødne kompetence in-house.

Selv for større virksomheder, der ellers råder over relevante personaleressourcer, kan det være en meget stor opgave at nå det inden for deadline. Her kan det være meget nyttigt at indgå partnerskab med en CRO som LINK Medical, som kan løfte byrden med at gøre produktet kompatibelt i forhold til de nyeste EU-regler. Da klienter ofte har brug for forskellig

support, skræddersyer vi vores service på en case-by-case basis og leverer mere end en one-size-fits-all-tilgang.

Hvis vi selv skal sige det, så er LINK Medical en ideel parter, ikke alene på grund af vores dybe indsigt i forordningerne, men også fordi vi har viden, der rækker videre end MDR og IVDR. Både producenter, distributører og importører af medicinsk udstyr vil have glæde af vores viden, ekspertise og agile approach.

Få hjælp til at overholde tidsfristerne for forordning om medicinsk udstyr (MDR) og in vitro-diagnostisk medicinsk udstyr (IVDR).

Kontakt Maria.Kastenfalk@LINKMedical.eu eller besøg www.LINKMedical.eu

FAKTA LINK Medical er en full-service CRO (Contract Research Organization), som hjælper producenter af lægemidler og medicinsk udstyr i Nordeuropa med produktudvikling.

LINK Medical har over 180 medarbejdere, der leverer ekspertydelser inden for alle aspekter af e produktudvikling – fra den tidlige udviklingsfase til post-marketing.

Se mere på www.linkmedical.eu

26

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

IP-RETTIGHEDER – ET NØGLESPØRGSMÅL VED BØRSINTRODUKTIONER AF LIFE SCIENCE SELSKABER

Det er en dyr affære at udvikle nye lægemidler. Et gennemgående tema for yngre life science selskaber er derfor behov for kapital. Én af kilderne til kapitalfrembringelse er at gå på børsen. Forberedelse og gennemførelse af en børsintroduktion svarer på mange måder til at gå til eksamen, og for life science selskaber er det især vigtigt at have styr på sine IP-rettigheder.

R

Redaktion: John Bo Northroup ådgiverne har gennem de seneste år oplevet en stigende interesse blandt mindre og mellemstore danske life science virksomheder i at blive noteret på de mindre vækstbørser i Danmark og Sverige, danske First North og svenske Spotlight. ”Vi har erfaret, at life science virksomhederne i højere grad viser interesse for at hente kapital via børsmarkederne, hvilket er forståeligt. Men en børsnotering er lidt ligesom at gå til eksamen. Hvis ikke man har gjort sit forarbejde, kan det blive en slem mavepuster og en dårlig oplevelse – både økonomisk i forhold til resultat versus forventninger, men også for de involverede parter,” siger advokaterne Emilie Lerstrøm og Rasmus Vang fra advokatfirmaet Lundgrens.

De arbejder begge i advokatfirmaets afdeling for Intellectual Property & Life Science og har i flere år bistået life science selskaber med håndtering af IP-rettigheder, ikke mindst som led i forberedelse af en børsintroduktion eller andre former for kapitalanskaffelse. ”Det er helt afgørende, at life science virksomhederne gør sig klart, at deres vigtigste aktiv er virksomhedens IP-rettigheder, og at det dermed er et naturligt første område for interesserede investorer at granske. Derfor er en helt central del af forarbejdet til en succesfuld børsnotering, at virksomheden forud har etableret en IP-strategi, som man

FAKTA Om advokatfirmaet Lundgrens Lundgrens er et advokatfirma, stiftet i 1996, under navnet Rønne & Lundgren. Firmaet tæller i dag 150 ansatte, hvoraf ca. 80 er jurister. Der er 26 partnere.

Lundgrens har specialister inden for 14 kommercielle og juridiske områder. Ud over Intellectual Property & Life Science omfatter advokatfirmaets forretningsområder M&A, Corporate & Commercial, Skat & Moms, Fast ejendom og Entreprise, Persondataret, Rekonstruktion og Insolvens, Offentlig-privat virksomhed, Media & Entertainment, Forsikring & Erstatning, Ansættelsesret, IT og Teknologi, Retssager & Voldgift og Konkurrenceret.

Med en omsætning på mere end 250 mio. kr. hører Lundgrens til landets ti største advokatfirmaer.

Selskabet har adresse i Tuborg Havn i København.

Læs mere på www.lundgrens.dk

også er begyndt at eksekvere. Der skal med andre ord styr på butikken,” forklarer Rasmus Vang.

De klassiske IP-faldgruber En sædvanlig børsnotering indebærer, at selskabets rådgivere endevender et selskab fra kælder til kvist.

Virksomhedens rådgivere vil udføre en meget grundig undersøgelse af virksomheden (verifikation), som kan give tryghed for, at virksomheden reelt er noget værd. I forhold til IP-rettigheder vil denne proces bestå af en undersøgelse af, om virksomheden reelt ejer de IP-rettigheder, som er centrale for virksomhedens virke. Det gælder både registrerbare rettigheder såsom patenter, brugsmodeller, varemærker og designs, men også ikke-registrerbar IP-rettigheder som ophavsret, forretningshemmeligheder og know-how. Dertil kommer licensaftaler til f.eks. teknologi, som kan være essentiel for virksomhedens virke. ”Det sker, at virksomheden tror, at den er indehaver af en ræk-

ke IP-rettigheder, som imidlertid viser sig at være indehavet af en anden person eller juridisk enhed. I den forbindelse må al relevant materiale gennemgås, herunder de underliggende aftaler og overdragelseserklæringer. Og her ses det nogle gange, at et led i kæden af overdragelser mangler, hvilket kan have store konsekvenser, hvis det ikke er muligt at rette op på,” supplerer Emilie Lerstrøm.

Kravene i forbindelse med en notering på First North eller Spotlight er væsentligt mindre end ved notering på fondsbørsen, men selskabets rådgivere vil dog fortsat foretage en grundig undersøgelse af virksomhedens IP-rettigheder i life science selskaber. Derudover vil selskabets rådgivere også grundigt gennemgå de rettigheder, som virksomheden kan udnytte via licens. Sådanne aftaler ses ofte indgået på life science området gennem forsknings- og udviklingsaftaler med offentlige forskningsinstitutioner. ”Man skal derudover være særlig opmærksom på IP skabt af ansatte, samarbejdspartnere og konsulenter. Sørger kon-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

27

CV Rasmus Vang, advokat, director Rasmus Vang er advokat med særlig ekspertise og erfaring inden for immaterialret, life science & forretningshemmeligheder. Han repræsenterer danske og internationale klienter i alle brancher, men især de teknologitunge brancher med relation til eksempelvis life science, software og mekanik. Han har ført mange ganske komplekse retssager og forbudssager bl.a. ved Sø- og Handelsretten, landsretterne og Højesteret. Rasmus yder derudover IP-rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder (IP due diligence).

CV Emilie Lerstrøm, advokat, LL.M Emilie Lerstrøm er advokat med særlig ekspertise og erfaring inden for immaterialret og life science. Emilie er særligt optaget af retssager inden for patenter og andre immaterielle rettigheder, i hvilken forbindelse Emilie repræsenterer danske og internationale klienter i alle brancher, dog særligt lægemiddelindustrien samt teknologitunge virksomheder. Emilie beskæftiger sig også med rådgivning inden for regulatoriske forhold vedrørende lægemidler, medicinsk udstyr, fødevarer og kosttilskud samt IP-rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder (IP due diligence).

trakterne for den nødvendige rettighedsovergang?”, spørger Rasmus Vang. Netop rettighedsspørgsmålet påkalder sig særlig opmærksomhed. ”Hvis det viser sig, at der i forhold medarbejdere eller eksterne parter er aftalt uhensigtsmæssige vilkår i relation til rettigheder, så er det vigtigt at få ændret gældende kontrakter og a­ftaler”. ”Den slags kan som oftest udbedres ved hjælp af kompensationer og betalinger,” forklarer Emilie Lerstrøm. ”Men det kan dog være mere vanskeligt at håndtere sådanne spørgsmål på bagkant, særligt hvis den pågældende teknologi i mellemtiden synes at være blevet mere værd, eller hvis virksomheden er nået en vis størrelse. Så det kan ikke siges klart nok, at virksomhederne bør søge hjælp til at udarbejde og forhandle alle væsentlige aftaler. Det kan ofte betale sig,” supplerer Rasmus Vang.

Udover en klarlægning af ejerskabet til rettigheder vil der være behov for at se på, om der er eksisterende eller truende retssager, som potentielt kan ugyldiggøre rettigheder, som er væsentlige for virksomhedens fundament – eller retssager, som kan forhindre virksomheden i at kommercialisere sit produkt. ”Er der f.eks. en verserende ugyldighedssag vedrørende et centralt patent? Har tredjemand patenter eller andre rettigheder, som virksomheden krænker? Er der tidligere ansatte, der har etableret konkurrerende virksomhed, som potentielt udnytter virksomhedens forretningshemmeligheder? Alt dette er noget, der vil have indflydelse på værdiansættelsen af virksomheden,” påpeger de to advokater fra Lundgrens.

Hvis virksomheden ikke har en klar strategi for, hvordan den vil bevare og sikre sin markedsposition i form af en IP-strategi, kan en børsnoterings- eller salgsproces vise sig at blive en dårlig oplevelse og ende med et negativt output i forhold til forventningerne.

Regulatorisk eftersyn og vendor due diligence I life science virksomheder – alt afhængig af, hvor moden virksomheden er – kan det give mening med et regulatorisk

eftersyn for at sikre, at virksomheden efterlever de strenge, regulatoriske krav, som lovgivningen stiller. Dette vil ofte være fornuftigt, men særligt, hvis virksomheden har en salgsproces eller børsintroduktion i kikkerten. ”Lægemiddellovgivningen stiller generelt strenge krav i forhold til virksomhedens markedsføringsaktiviteter og samarbejde med sundhedspersoner. Lever virksomheden op til disse strenge regelsæt? Det skal være afklaret,” understreger Emilie Lerstrøm. Selvom virksomheden ikke har et egentligt lægemiddel på markedet, gælder der også regler for, hvad virksomheden må og ikke må udtale om deres kommende produkt alt afhængigt af, hvor tæt virksomheden er på kommercialisering.

Som indledende forberedelse til et salg foretages ofte en vendor due diligence, hvor en rådgiver hjælper en life science virksomhed med at analysere selskabet og afdække styrker og svagheder. ”I den forbindelse vil man – afhængig af, i hvor god tid forud for en eventuel salgsproces, virksomheden er – kunne afhjælpe nogle af de forhold, der identificeres som svagheder eller egentlige risici,” forklarer Rasmus Vang.

Oplagte spørgsmål i en vendor due diligence af et life science selskab kan være ”hvordan hænger virksomhedens forretningsidé sammen med virksomhedens IP-rettigheder?”, ”hvordan ser virksomhedens patentrettigheder ud på de relevante, landespecifikke markeder?” og ”hvordan sikrer virksomheden overdragelse af IP-rettigheder i forbindelse med samarbejder med tredjemand, herunder konsulenter, forskningsinstitutioner osv?”

En børsnotering er godt for virksomhedens brand Det kan være et meget stort og besværligt arbejde at forberede en sædvanlig børsnotering. Kravene er dog væsentlig mindre ved notering på First North eller Spotlight.

Erfaringerne hos Lundgrens’ kunder, som er blevet børsnoteret på First North, er dog, at der er rigtig mange fordele ved at være børsnoteret, som klart opvejer arbejdet i forbindelse med en børsnotering.

”Først og fremmest er den fremtidige adgang til kapital væsentlig lettere. Her skal man huske på, at en life science virksomhed typisk får brug for mere kapital i takt med, at forskning og udvikling (forhåbentlig) giver pote, og produkterne udvikler sig. Og når man først har været hele dokumentationsprocessen igennem, og er blevet børsnoteret, så skal det børsnoterede selskab ikke starte forfra ved en eventuel kapitalforhøjelse, selvom der selvsagt skal argumenteres for rationalet i kapitalforhøjelsen,” siger Rasmus Vang. Ifølge de to IP-eksperter er der andre fordele ved at være børsnoteret: ”Det er godt for dit brand at være børsnoteret. Det giver troværdighed, ikke mindst fordi alle ved, at optagelseskravene til de hellige haller er så strenge. Særligt i udlandet har mange af Lundgrens kunder oplevet, at det at være børsnoteret giver store fordele, bl.a. i forbindelse med større forhandlinger.”

FAKTA Grøde i børsnoteringerne Det lader til, at der igen er ved at komme gang i børsnoteringerne herhjemme. Alene i år har Lundgrens været involveret ved tre børsnoteringer på First North.

Lundgrens har således bistået WindowMaster International A/S, LED iBond International A/S og Mdundo.com A/S, alle tre tunge teknologiselskaber, som har fået en positiv modtagelse på FirstNorth.

28

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NY DIREKTØR:

SCANDION ONCOLOGY SKAL VÆRE FØRENDE INDEN FOR KEMOTERAPIRESISTENS

Det danske biotekselskab Scandion Oncology har haft et travlt 2020 med en vigtig lægemiddelkandidat til bekæmpelse af kemoterapiresistens i klinisk afprøvning, en stor kapitalindsprøjtning og ansættelsen af en ny direktør med store ambitioner.

D

Af Emil Vendelbo Johansen en nye administrerende direktør i Scandion Oncology tiltrådte 1. oktober 2020. 48-årige Bo Rode Hansen er efter et ophold i USA vendt tilbage til Danmark for at stå i spidsen for biotekselskabet, som arbejder med at udvikle lægemidler til at bekæmpe det udbredte problem, at kræftceller bliver resistente over for blandt andet kemoterapi. Hans ambitioner for virksomheden er af en størrelse, som man ofte finder i USA. ”Jeg vil være med til at bygge Scandion Oncology op, og vi skal være det førende selskab på vores felt. Så simpelt kan det siges,” lyder det fra Bo Rode Hansen.

Flere ting kunne tyde på, at han har noget at have de store ord i. 20 års erfaring inden for biotek og pharmaindustrien kombineret med en aktieemission på 236 millioner svenske kroner som har sikret selskabet arbejdsro til at udvikle sine lægemidler. Især lægemidlet SCO-101 som skal bekæmpe resistens hos kræftceller. ”Vi har lige sikret kapital til videreudviklingen af SCO-101, resten af vores pipeline og til virksomheden i det hele taget gennem en fortegningsretsemission. Her henter vi 236 millioner svenske kroner på det svenske kapitalmarked,” fortæller Bo Rode Hansen. Han blev en del af bestyrelsen ved generalforsamlingen i maj, og derefter blev han tilbudt stillingen som administrerende direktør, da den daværende grundlægger og direktør, professor ved Københavns Universitet Nils Brünner,

FAKTA Danske Scandion Oncology blev grundlagt i 2017 og blev i 2018 noteret på Spotlight-børsen i Stockholm.

I international kræftbehandling er der et stort medicinsk behov for stoffer, der kan bekæmpe resistens i kræftceller. Markedsværdien af Scandion Oncologys produkter vurderes at være 4 mia. euro årligt.

Professor emeritus ved KU, Nils Brünner, er CSO, Bo Rode Hansen er ny CEO, mens Peter Høngaard Andersen (bl.a. co-founder af Zealand Pharma og Glycom) er bestyrelsesformand.

Se mere på www.scandiononcology.com

efter eget ønske ville fokusere på forskningen og mindre på drift. Han fortsætter derfor i rollen som forskningsdirektør.

Kemoresistens er en stor dræber på verdensplan Det er bestemt ikke en lille opgave selskabet, som blev grundlagt i 2017, har sat sig for at løse. ”Hele visionen for selskabet er at adressere et kæmpeproblem på verdensplan inde for kræftbehandling. Problemet er, den resistens som kræftceller udvikler over for eksempelvis kemoterapeutiske behandlinger. Den resistens står for 90 procent af de tab af liv til kræft, som vi har om året. Det er omtrent 9,5 millioner mennesker på verdensplan. Vi skaber en type medicin, der kan give en bedre virkning og et bedre udfald af kræftbehandlingen og derved en længere overlevelse eller i sidste ende en helbredelse” fortæller Bo Rode Hansen.

Lægemidlet SCO-101 er netop i gang med dets anden kliniske afprøvning. Scandion Oncology er altså rykket fra at være et selskab på konceptplan til at være et selskab i produktudvikling. Selvom udviklingen af lægemidler normalt tager lang tid, og kan være en kringlet proces, så tør Bo Rode Hansen godt sætte en forsigtig tidshorisont på: ”Det jeg kan sige er, at vi regner med at have et proof of concept fra vores første studie som omhandler colorectalcancer i første halvår af 2022,” fortæller Bo Rode Hansen.

SCO-101 skal efter hensigten kunne bruges på tværs af en række forskellige typer af kræft, blandt andet tarmkræft, brystkræft og bugspytkirtelkræft, både tidligt og sent i behandlingen. Derfor går en stor del af testarbejdet ud på at teste lægemidlet i kombination med forskellige eksisterende former for kemoterapeutiske lægemidler. På den måde vil SCO-101 kunne modvirke en række forskellige typer af resistens over for forskellige behandlinger.

Bo Rode Hansen er ny administrerende direktør i Scandion Oncology.

”Det, der adskiller os fra andre selskaber er, at vores SCO-101 rammer nogle mekanismer i kræftcellen, som ingen andre lægemidler gør. Vi rammer blandt andet en såkaldt membran transporter, som er en pumpe der sidder i cellemembranen og som frastøder kemoterapien, og et protein i cellen som modvirker kemoterapien,” fortæller Bo Rode Hansen.

Skift til Nasdaq First North I forbindelse med den nævnte kapitaludvidelse er planen ligeledes at Scandion Oncology rykker fra den svenske børs Spotlight til Nasdaq First North. Skiftet fra førstnævnte, som har fokus på startup-virksomheder til sidstnævnte er, populært sagt, en oprykning til en større og mere international liga. ”Selskabet startede på Spotlight, som er et rigtig godt sted at finde kapital til at starte biotek virksomheder. Nu rykker vi op i udstillingsvinduet til nogle større investorer. Vi forventer at kunne udmelde resultatet af vores emission ca. 15. december i år. Med de oplysninger, som vi har fået, så bliver det her den største fortegningsretsemission nogensinde på Spotlight, og det har givet noget opmærksomhed”, lyder det fra Bo Rode Hansen.

Ledergruppen tegner sig for knap tre millioner svenske kroner i emissionen. Hvor investorprofilen på Spotlight typisk har været retail-investorer er der nu på Nasdaq udsigt til større institutionelle investorer.

Scandion Oncology er altså med den nytiltrådte direktørs ord en kombination af idealisme og forretning. ”Det er først og fremmest en forretning, hvor vi skal levere værdi til vores aktionærer. Markedet for kemoterapi er uheldigvis på gigantiske 37 milliarder amerikanske dollars om året.

Og det er stigende. Samtidig adresserer vi en problemstilling, som jeg synes er enormt vigtig”, slutter Bo Rode Hansen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

29

”

Vi vil gerne sætte turbo på processen, for der er en meget hård global konkurrence om at tiltrække virksomheder og investeringer inden for life science området PEDER SØGAARD PEDERSEN, CHEF FOR DI LIFE SCIENCE

LIFE SCIENCE - EN DANSK SUCCESHISTORIE, DER KAN BLIVE ENDNU STØRRE

Den danske life science-branche står stærkere end nogensinde, men hos Dansk Industri venter man alligevel med spænding på regeringens nye strategi for området. For det kræver stadig massive langsigtede investeringer i forskning, hvis Danmark skal fortsætte sit eksporteventyr på området.

D

Af Kåre Peitersen er er en række særlige omstændigheder, der gør Danmark mere end almindeligt velegnet til forskning inden for life science, bl.a. et effektivt system til at løse sundhedsproblemer og en lang tradition for samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige instanser.

Branchen er da også vokset kraftigt herhjemme de sidste 10 år, men alligevel er der god grund til at styrke indsatsen fremover, mener man hos Dansk Industri – for det danske life science-eventyr kan blive endnu større og sikre os en markedsledende position i stil med den, vi har på området for grøn energi og bæredygtighed.

“Branchen står generelt stærkt. Den seneste redegørelse fra 2019 viser, at life science-eksporten er næsten tredoblet siden 2008 og i dag udgør 20% af Danmarks samlede vareeksport. Samtidig er beskæftigelsen i branchen øget med 18% over de seneste 10 år, hvilket skal sammenlignes med, at resten af erhvervslivet samlet set er faldet med 4% i samme periode, så der sker rigtig meget i dansk life science. Det er også værd at bemærke, at selvom det er en videnstung branche med mange højtuddannede, så er 4 ud af 10 i branchen faktisk faglærte eller ufaglærte inden for produktion, fremstilling og service”, forklarer Peder Søgaard Pedersen, der er chef for DI Life Science.

Uden forskning, ingen life science-industri Sammenlignet med mange andre brancher kræver life science branchen, at der hele tiden investeres massivt i forskning for at sikre fremtidens omsætning. For uden forskning er der simpelthen ingen life science-branche, mener Peder Søgaard Pedersen: “Området er en forskningintensiv vækstmotor, hvilke betyder at

der er brug for at hælde dyrt brændstof i tanken. Der skal ganske enkelt investeres en masse, men så får man også store afkast på sigt. Tænker man 10-15 år frem, er der store samfundsmæssige gevinster i form af gode, grønne arbejdspladser inden for life science. Branchen har nemlig et udpræget grønt DNA, for mens bruttoværditilvæksten er tidoblet siden 1990, er udledningen af CO2 faldet med 50%”. Og alligevel er det hverken de mange skattekroner eller bidraget til den grønne omstilling, der er de tungeste argumenter for at investere i branchen, mener Peder Søgaard Pedersen: “Tallene er gode, men det vigtigste er faktisk, at branchen som sådan bidrager til at give os allesammen flere gode leveår. Branchen kan fx være med til at nedbringe den sygdomsbyrde, der følger med det voksende antal borgere med kroniske sygdomme”.

Sæt turbo på processen Peder Søgaard Pedersen og resten af Dansk Industri venter sig meget af regeringens kommende udspil for en samlet strategi inden for life science. Først og fremmest håber man, at strategien viser et højt ambitionsniveau med bl.a. bedre vilkår for forskning: “Vi vil gerne sætte turbo på processen, for der er en meget hård global konkurrence om at tiltrække virksomheder og investeringer inden for life science området. Helt konkret ønsker vi, at forskningsfradraget på 130% bliver permanent og med et højere eller slet intet loft. Dernæst skal vi bruge verdens bedste sundhedsdata til at redde og forbedre liv ved at give bedre adgang til forskning med danske registerdata. Der er også behov for strukturerede forløb for kronikerbehandling, i stil med det man kender fra kræftområdet, for der er rigtig meget at vinde ved bedre forebyggelse og behandling af kroniske lidelser – for både

patienter og økonomien i sundhedsvæsenet. Og endelig kunne vi godt tænke os at Danmark blev bedre til at dele ud af sin viden og erfaringer på sundhedsområdet i resten af verdenen. Vi har udviklet nogle unikke løsninger gennem et tæt offentligt-privat samarbejde, som vi kan blive langt bedre til at promovere på vores eksportmarkeder. Det kunne fx være ved mere aktiv brug af ambassader til det vi kalder sundhedsdiplomati, så vi nemmere kommer i dialog med andre landeS sundhedsmyndigheder”.

En sidegevinst ved at få regeringen til at satse på life science er i øvrigt, at vi som nation er med til at bidrage til den globale sundhed, som er verdensmål nr. 3. “Vi er allerede kendt for at levere grønne og bæredygtige løsninger til klimaudfordringerne, og det ville være et stærkt signal, hvis vi også kunne stå sammen om at reducere kronikerbyrden og øge den globale sundhed”, slutter Peder Søgaard Pedersen.

FAKTA Se mere på www.danskindustri.dk/brancher/di-lifescience/

30

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Hans Schambye, formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK. Foto: Henriette Dan Bonde

MANGE LØSNINGER STARTER MED BIOTEK Biotek er forudsætningen for life science – en meget konjunkturresistent life science branche, som dansk økonomi i stigende grad nyder godt af, og som har bragt Danmark godt

C

Redaktion: John Bo Northroup ovid-19 har været en øjenåbner på mange planer. Pandemien har blandt andet fået vores øjne op for, at dansk økonomi og velfærdssamfundet i bred forstand nyder særdeles godt af en meget konjunkturresistent branche. Den branche hedder medicinal eller life science, og takket være årtiers stadigt større trækkraft fra lokomotiver som Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma er life science nu en veletableret hjørnesten i dansk økonomi.

Medicin i forskellige afskygninger tegner sig for næsten en femtedel af hele Danmarks vareeksport og meget tyder på, at bidraget fra life science har holdt hånden under dansk økonomi i forbindelse med Covid-19.

Den historie har de bredere medier heldigvis fortalt gentagne gange under pandemien – som et lyspunkt i mistrøstigheden

Hvid, grøn, rød og blå biotek - hvad dækker farverne over?

Hvid bioteknologi (også kendt som grå bioteknologi): Industrielle processer. For eksempel hører fermenteringer, hvor der benyttes mikroorganismer eller celler fra højerestående organismer (f.eks. pattedyr) til produktionen, ind under industriel bioteknologi. Der kan være tale om genmodificerede organismer. Processer, hvor enzymer bruges til katalyse af reaktioner, er også inkluderet.

Grøn bioteknologi: Land- og jordbrugsprocesser.

Udvælgelse eller genmodificering af planter til for eksempel at skabe mere produktive eller modstandsdygtige afgrøder.

Rød bioteknologi: Medicinske processer. Anvendelserne inkluderer forskning i og udvikling af medicin, der produceres ved hjælp af bioteknologiske processer.

Blå bioteknologi: Sø- og havprocesser.

Og endelig er der Bioinformatik: Løsning af biologiske problemer med computersimulationer, som må affinde sig med at være farveløs (for nu).

for oplevelsesøkonomi, restauranter, hoteller, turisme, flyselskaber med videre.

Men før life science overhovedet bliver til life science, så kommer biotek. Det er biotek, der udgør en stor del af vækstlaget for life science og andre industrier. Med rød biotek forstås i denne sammenhæng virksomheder, der udvikler lægemidler, men som oftest endnu ikke har markedsført et produkt endnu.

På den måde er biotek et start-up segment og samtidig vækstlaget for mere etablerede industrier.

Det er universiteterne, som gennem grundforskning skaber grundlaget for nye lægemidler, men det er typisk rød biotek, der opdager og udvikler dem. Iøjnefaldende eksempler er Gilead, Regeneron, BioNTech, Moderna, Vaccitech (der hjalp AstraZeneca/Oxford). ”Ca. 70 pct. af alle nye lægemidler er oprindeligt udviklet af biotekvirksomheder, og i det aktuelle kapløb mod en Covid-19 vaccine indtager biotekvirksomheder som BioNTech, Moderna og Vaccitech en nøglerolle. Det er vigtigt at huske,” siger Hans Schambye, der er formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK, og fortsætter: ”Meget af den grundforskning, der ligger til grund for nye lægemidler stammer fra universiteterne. I Danmark har vi life science forskning i europæisk topklasse, men desværre får vi alt for lidt af denne viden ud i virksomhederne. Det gælder særligt i forhold til nye start-up virksomheder. Det betyder at vi går glip af både vækst og innovation, hvilket er en skam,” påpeger brancheforeningens direktør.

Behov for bedre rammevilkår For at realisere det store potentiale, der ligger i biotek og i de videnskabelige miljøer på universiteterne, er det afgørende, at branchen sikres gode rammevilkår. ”Man kommer ikke uden om, at udvikling af nye lægemidler er stærkt kapitalkrævende, ligesom succesraten er forholdsvis lav. Dog kan investorer gøre en god fortjeneste, når biotekvirksomheder har succes med at bringe nye produkter til markedet.

Derfor er det afgørende, at der er adgang til kapital,” siger Schambye.

Og her er der flere faktorer, der spiller ind.

For det første skal der gøres noget ved beskatningen af aktiegevinster. I Danmark er den marginale beskatning af aktiegevinster på 42 pct. mens den eksempelvis i Sverige blot er 30 pct.

Det medfører, at der er markant mere likviditet i det svenske aktiemarked, hvorfor mange danske virksomheder vælger at lade sig børsnotere på den anden side af Øresund.

For det andet er der spørgsmålet om underskudsmodregning. I dag er der begrænsninger på, hvor meget af tidligere års underskud, som kan trækkes fra. For biotekvirksomheder er det en

stor udfordring, idet udviklingsfasen er lang og omkostningsfuld. Det gør det mindre attraktivt for investorer.

For det tredje er der den såkaldte fantomskat. Det handler om, at skattereglerne beskatter milepælsbetalinger ved salg af virksomheder og projekter, hvor man bliver beskattet af den samlede salgsværdi, selvom man kun har modtaget en beskeden del af salgsprisen – og måske aldrig modtager resten. På den måde risikerer man at betale mere i skat, end man tjener. Det svarer til, at skattevæsenet sætter lønmodtagere i skat af den løn, som man kan forvente, de vil tjene de kommende år. Tjener man så ingenting, så er det bare ærgerligt – man får så ganske vist et fradrag, men det er jo ikke sikkert, man har en indtægt, der kan fradrages i. ”Skatten på milepælsbetalinger er en regulær væksthæmmer, der skal fjernes,” siger Hans Schambye.

Løsninger til den grønne omstilling Biotek kan også gøre nytte på anden vis end til udvikling af lægemidler og industrielle produkter. Biotek kan levere løsninger på klima og affald. Biotekprodukter har generelt høj værditilvækst med lille klimaaftryk og hvid og grøn biotek kan hjælpe med specifikke klimaløsninger (biobrændsel), biologisk nedbrydning af affald uden CO2 udledning med videre. Samtidig rummer den grønne del af biotekbranchen svaret på mange konkrete klimaudfordringer, idet deres teknologier kan bidrage med markant CO2-fortrængning, påpeger Hans Schambye.

FAKTA DANSK BIOTEK er brancheforening for danske virksomheder, der arbejder med bioteknologi anvendt til udvikling af lægemidler og industriel bioteknologi. DANSK BIOTEKs vision er at gøre Danmark til det bedste land i verden at bedrive bioteknologisk forskning og produktion i. Brancheforeningen tæller ca. 100 medlemsvirksomheder, hvoraf 60 er indenfor medicinsk biotek.

Læs mere på www.danskbiotek.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

31

AKUT TEKNOLOGI MED PERMANENT VÆRDI

Prevas har hjulpet startuppen SentiSpec med at udvikle den automatiserede feberscreenings-løsning ViraHawk i lyntempo. Fem måneder tog det at gøre idéen til et produkt, der kunne sendes i markedet, hvor verdens virksomheder nu har fået et billigt og effektivt system til permanent smittebekæmpelse.

D Af Peter Klar

et er ikke kun vacciner, som under coronakrisen ser dagens lys i langt højere tempo end normalt, fordi verden har akut brug for dem.

På kun fem måneder har den danske startup SentiSpec udviklet og lanceret løsningen ViraHawk, som leverer automatiseret feberscreening og virusbeskyttelse til virksomheder.

ViraHawk er udviklet i tæt samarbejde med teknologihuset Prevas. ”Det hele er sket på rekordtid i et marked, hvor der har været et akut og stort behov for netop den type løsning. Normalt kan det måske tage helt op til 36 måneder at få et nyt teknologiprodukt ud på den anden side, og i særdeleshed i life science kan en udviklingscyklus være lang, men ViraHawk er et glimrende eksempel på, at det ikke behøver at tage lang tid,” siger Henrik Møller, direktør i Prevas.

ViraHawk alarmerer automatisk ViraHawk er et automatiseret system til at beskytte medarbejdere, borgere og virksomheder mod smittebærere via feberscreening.

Det sker fra en boks på størrelse med en hånd, der for eksempel kan monteres ved hver indgang til en virksomhed.

Boksen er udstyret med et termisk kamera og et almindeligt kamera, og når en potentielt feberramt person er udpeget, sørger systemet for automatisk alarmering af det sikkerhedspersonale, kunden har sat løsningen op til. ”Vi ved fra statistik, at feberscreening er vigtig for at forebygge smitte. I Østasien har de klaret corona rigtig godt, fordi de efter epidemierne SARS og MERS havde opbygget et beredskab og hurtigt kunne indføre scanning i lufthavne og butikker. Men der er store omkostninger ved at håndscanne hver person. Det kan vi ikke i Vesten med de lønomkostninger, vi har. Vi er nødt til at automatisere det, så det ikke bliver for dyrt for en virksomhed at åbne alle sine indgange på en sikker måde,” siger Andreas

Claudi, som stiftede SentiSpec så sent som i slutningen af april i år, mens første corona-bølge rasede i Danmark.

så kunden for en overskuelig investering kan få dækket alle sine indgange med vores service.”

Ny software og standardkomponenter Udover ildhu og et akut behov i markedet er forklaringen på den hurtige udviklingsproces, at der til hardwaren er benyttet standardkomponenter sat sammen på en ny, smart måde, mens Anders Claudi var klar med ny software, der var udviklet til en anden sammenhæng.

Derudover skulle bygges en cloudløsning, så ViraHawk kunne tilbydes som en fleksibel abonnementsordning. ”Vi kontaktede Prevas for at få hjælp til servicens hardwareløsning. Vi havde travlt, og Prevas leverede. En måned senere havde

Permanent smitteforsvar Andreas Claudi vurderer, at automatiseret virusbeskyttelse er kommet for at blive, fordi det under corona er blevet tydeligt for virksomheder, hvor dyrt og risikabelt det er ikke at gøre det. ”Automatiseret feberscreening hjælper virksomheder hurtigere tilbage til normalen. Ikke som en nødforanstaltning, men som en ny standard for permanent smitteforsvar. For mange virksomheder er investeringen i vores løsning betalt tilbage bare under en almindelig influenza-epidemi. Vi er startet med feberscreening, men vil på sigt udbygge vores service med maske-detektion, mere statistik og integration mod adgangskontrol og andre systemer, virksomheder dagligt benytter. Der er mange muligheder,” siger Andreas Claudi.

Der er store og globale kunder blandt de første aftagere af ViraHawk, og der er allerede distribution på plads i Skandinavien og Storbritannien.

SentiSpec kører blandt andet et pilotprojekt med Siemens Gamesa, der ser ViraHawk som en vigtig komponent i at komme tilbage til normale forhold med selvkørende temperaturmåling og indtjekning.

”

Det hele er sket på rekordtid i et marked, hvor der har været et akut og stort behov for netop den type løsning HENRIK MØLLER, DIREKTØR I PREVAS

vi en prototype, som vi kunne sende ud til de første kunder.

Derfra tog det kun tre måneder i en corona-plaget verden, hvor vi havde mange ting imod os, før vi havde produktionsklar hardware. Det sværeste har været at få den kunstige intelligens til at køre på en så begrænset platform. Enhver kan få det til at køre på en dyr platform, men vi ønskede at gøre det på en billig platform,

Når det skal gå stærkt Prevas er partner i udviklingen af mange nye healthtech-løsninger. Mere end halvdelen af Prevas’ omsætning i Danmark er inden for life science.

Kunderne tæller både etablerede, store life science-virksomheder og små startups båret af en banebrydende idé. ”Startups har en anden approach end etablerede virksomheder, der ofte arbejder med et længere tidsperspektiv, og ViraHawk viser, hvad vi kan, når det skal gå stærkt. Den akutte situation har gjort opgaven ekstra motiverende for vores egne folk og vores underleverandører,” siger Henrik Møller.

FAKTA

ViraHawks hardwaredel er på størrelse med en hånd, og via en cloudplatform og en app kan den alarmere sikkerhedspersonale om en potentielt feberramt person

Siden virksomhedens start i 1985 har Prevas løst titusindvis af udfordringer med ny elektronik sammen med kunder inden for de fleste brancher.

Prevas kalder det ’Hello Possibility’.

Se mere på www.prevas.dk SentiSpec blev stiftet af Andreas Claudi 28. april 2020 under første corona-bølge og udvikler automatiserede løsninger til feberscreening. Første produkt er ViraHawk, som ud over en cloudplatform og software med kunstig intelligens består af hardware-boks med et termisk kamera og et videokamera.

Se mere på www.sentispec.com

32

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Vicedirektør Lene Laursen

NYE EU-REGLER FOR MEDICINSK UDSTYR: MÅ IKKE BLIVE EN STOPKLODS

Når den nye forordning om medicinsk udstyr, MDR, træder i kraft til maj næste år, er det afgørende, at myndighederne og den kritiske infrastruktur er klar.

Både industrien og klinikere er bekymrede for, at de nye, strammede regulatoriske krav kan reducere tilgængeligheden og udfordre patientsikkerheden.

M

edicinsk udstyr er efterhånden en meget blandet affære – det tæller alt fra simple, engangsprodukter som kanyler og handsker til scannere og beslutningsstøtteværktøj i form af software og IT-løsninger. Med det komplekse, ofte højteknologiske udstyr, følger en lang række reguleringer, og til foråret kommer det nyeste skud på stammen, når EU-forordningen om medicinsk udstyr, MDR, træder i kraft efter at være blevet udskudt et år grundet corona-krisen. Til maj 2022 følger forordningen om in vitro-diagnostisk medicinsk udstyr, IVDR. Forordningerne moderniserer reglerne, strammer dokumentationskravene, og højner patientsikkerheden. Navnlig har der været fokus på implantater og andet højrisikoklasse-udstyr, og derfor er der bl.a. indført en række kliniske ekspertpaneler, bestående af klinikere indenfor en række specialområder, som får en mere direkte rolle i godkendelsen af dette udstyr. De nye regler skaber samtidig bedre gennemsigtighed om hvilket udstyr, der findes i Europa, fordi forordningerne blandt andet introducerer en fælleseuropæisk database, EUDAMED. Da forordningerne også indebærer øgede krav til identifikation af produkterne, medvirker databasen til bedre sporbarhed, hvilket styrker patientsikkerheden.

Alvorlige infrastrukturelle mangler Det tog ca. fem år at få forordningerne forhandlet til ende i EU, og da man i 2017 endeligt kunne snøre sækken, var der stadig mange ubekendte. Derfor indeholder forordningerne mange delegationer til Kommissionen og medlemslandene om at fastsætte nærmere regler for en lang række forhold. En stor del af disse er endnu ikke klarlagt, ligesom landene fortsat afventer vejledninger, der skal hjælpe de nationale myndigheder med at fortolke og implementere det nye regelsæt.

De bemyndigede organer udgør et særdeles vigtigt element i godkendelsen af medicinsk udstyr. De udpeges af de nationale

FAKTA Medicoindustrien driver ca. 15 netværk indenfor RA og QA for medicovirksomheder.

Se mere på www.medicoindustrien.dk

sundhedsmyndigheder og har en afgørende rolle i at påse og kontrollere, at udstyret lever op til kravene i forordningerne, og at fabrikanterne har dokumentationen i orden. Derfor kræver forordningerne, at myndighederne og Kommissionen i fællesskab sikrer, at de organer, der udpeges af de nationale myndigheder, også er kompetente indenfor de typer af udstyr, som de skal certificere.

De strammede krav til udpegningen af bemyndige organer har bevirket, at processen nu tager imellem 12 og 18 måneder, hvilket har forårsaget en alvorlig mangel på organer, der kan godkende medicinsk udstyr. Her et halvt år inden, at MDR skal være fuldt trådt i kraft, viser tallene, at man langt fra er oppe på den nødvendige kapacitet, når så mange nye produkter skal godkendes og være klar på markedet pr. 26. maj 2021. Hidtil har fabrikanterne kunne benytte sig af ca. 50 bemyndigede organer, men lige nu er der alene 17, der kan certificere efter MDR. Dette kapacitetsproblem er derfor massivt. Også IVD-udstyr, som fx graviditetstests og corona-tests, vil fremover skulle anvende et bemyndiget organ for at blive certificeret. Dermed rammes IVD-udstyr særligt hårdt, da ca. 80 pct. af dette udstyr under det forrige direktiv blev certificeret af fabrikanterne selv – selvfølgelig med den behørige dokumentation og under kontrol af myndighederne, men uden om de bemyndigede organer. Dette medvirker gevaldigt til den aktuelle flaskehalssituation, og derfor er det stærkt bekymrende, at der kun 18 måneder inden den endelige ikrafttrædelse blot er fem bemyndigede organer, der kan bistå og kontrollere de mange in vitro-diagnostiske virksomheder, der findes i EU. Klinikerne er bekymrede: Vil livsvigtigt udstyr fortsat være tilgængeligt ude på afdelingerne?

Udover adgangen til bemyndigede organer er det afgørende, at den kritiske infrastruktur, som fx afledt lovgivning, vejledninger og ekspertpaneler, er klar, når MDR og IVDR træder i kraft om henholdsvis 6 og 18 måneder. Er systemet ikke rustet til opgaven, er der en betydelig risiko for, at produkternes vej ind på markedet forsinkes og i værste fald hindres. I Medicoindustrien hører vi næsten dagligt om virksomheder, i særdeleshed mindre og helt små samt start-ups, der har store problemer med alene at komme i kontakt med et bemyndiget organ. Flere af dem overvejer i stedet at lancere deres produkt i USA. Her tager det også tid, og det er dyrt at få medicinsk udstyr godkendt, men til gengæld mødes virksomhederne af en forudsigelig proces, hvilket, særligt for start-ups, er noget, som investorerne bedre kan forholde sig til. Står vi i en situation, hvor stram regulering og tunge godkendelsesprocesser spænder ben for virksomhederne, kan det få stor betydning for danske patienter, da de nyeste teknologier og innovativt apparatur ikke i samme grad vil være tilgængeligt på det europæiske marked. Industriens bekymring deles af klinikere, fx kliniske selskaber i ind- og udland. ”Historisk har det vist sig, at de eksisterende EU-direktiver for

medicinsk udstyr har været stedvise mangelfulde og upræcise, hvorved kvaliteten og dermed patientsikkerheden ved anvendelsen af visse medicinske implantater har været usikre, med risiko for komplikationer ved deres anvendelse. På den baggrund hilser klinikere og patientorganisationer på tværs af Europa de nye EU medicinske implantat regulativer velkomne. Udfordringerne er dog mange, da man, som noget nyt, kræver løbende dokumentation på implantater, der allerede er på markedet. Man kan frygte at processen og dermed funktionen for de bemyndigede organer for netop disse produkter vil kunne påvirke tilgængeligheden på det europæiske marked, med deraf følgende risiko for påvirket patientsikkerhed, da et implantat på denne baggrund enten er på ”hold on” eller trukket af markedet af producenten. Vi bør dog alle være optimistiske. Jeg sidder tæt på processen som en af de af EU udpegede kliniske eksperter, og her følger EU den afstukne proces minutiøst, således ekspertteamet er på plads og færdiguddannet medio december 2020. Så mon ikke de bemyndigede organer er parate som planlagt til primo 2021, således implantater allerede på markedet kan valideres tidsmæssigt, så ovenstående scenarie med produktmangel undgås,” udtaler Per Kjærsgaard-Andersen, Næstformand i EFORT, professor og overlæge.

I den europæiske brancheforening for medicinsk udstyr, Medtech Europe, ser man med stor alvor på situationen. Ikke mindst antallet af bemyndigede organer, der kan certificere IVD-produkter bekymrer Medtech Europe meget, og bekymringerne bliver ikke mindre af, at corona-pandemien pt. betyder, at de bemyndigede organers arbejde med at rejse på tilsynsbesøg hos fabrikanterne også hindres og udsættes. Derfor anbefaler Medtech Europe, at de nationale sundhedsmyndigheder og Europa-Parlamentet udsætter den fulde ikrafttræden af IVDR, indtil der er den fornødne kapacitet til at få produkterne igennem det nye og strengere regelsæt. Medicoindustrien er i tæt kontakt med Medtech Europe og følger situationen nøje.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

VI HAR KNOWHOW OG DE LØSNINGER, DER GØR VALGET LET FOR DIG

34

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Karen Skjerbæk Jørgensen, Vice President i Trifork Healthcare.

”

Der er allerede mange velfungerende digitale løsninger i sundhedssektoren, og vi har et godt fundament at bygge videre på KAREN SKJERBÆK JØRGENSEN, VICE PRESIDENT I TRIFORK HEALTHCARE

DEN NYE SUNDHEDS-IT HAR FORSTÆRKET FOKUS PÅ NÆRHED OG SIKKERHED

Trifork og Netic er leverandører af software og drift til dansk sundheds-it. På baggrund af en lang række vellykkede it-projekter, fx appen Min Læge, mener de to it-selskaber, at Danmark har alle muligheder for at skabe et sundhedsvæsen, hvor både teknologi og patientsikkerhed er sat yderligere i højsædet.

I

Af Peter Klar internationalt perspektiv er dansk sundheds-it allerede i særklasse, fordi vi magter kunsten at fastholde det gode, nære danske sundhedsvæsen, som vi kerer os så meget om, samtidig med at vi digitaliserer det i alle ledder og kanter.

Vi forstår vigtigheden af, at borgerne skal have fuld tillid til, at deres personlige oplysninger og sundhedsdata opbevares sikkert og forsvarligt, selv om mange sektorer skal have adgang til dem på samme tid.

FAKTA Den danske software- og udviklingsvirksomhed Trifork udvikler applikationer og end-to-end-løsninger af høj kvalitet i tæt samspil med sine kunder.

Trifork arbejder agilt og lean – fra idéskabelse og udvikling til vedligeholdelse og support.

Trifork yder ekspertrådgivning, optimerer forretningskritiske it-systemer og introducerer ny teknologi. Trifork har fokus på tre industrier kendetegnet ved en høj grad af digitalisering: Digital Health, Fintech og Smart Building & IoT. Trifork har cirka 840 medarbejdere fordelt på ni kontorer i Danmark. Derudover har Trifork kontorer i Tyskland, Ungarn, Polen, Spanien, Sverige, Schweiz, Holland, Storbritannien og USA. Se mere på www.trifork.com

Dette fokus vil blot blive forstærket i de kommende år, mener det danske softwarehus Trifork og dets datterselskab Netic, som er specialiseret i drift. De to it-virksomheder er allerede dybt engageret i udvikling og drift af nye teknologiske sundhedsløsninger, og de ser positivt på Danmarks muligheder for at skabe et sundhedsvæsen, hvor både teknologi og patientsikkerhed er sat yderligere i højsædet. ”Der er allerede mange velfungerende digitale løsninger i sundhedssektoren, og vi har et godt fundament at bygge videre på. I Danmark har vi på sundhedsområdet en god, national infrastruktur, som Trifork og Netic har arbejdet med i mange år. Det giver et stort potentiale, ikke bare for vores egne virksomheder, men for alle virksomheder, der kan skabe værdi for sundhedssektoren, fordi de kan noget særligt på et specialiseret område,” siger Karen Skjerbæk Jørgensen, Vice President i Trifork Healthcare.

Flere har adgang til de samme data Trifork har udviklet it-løsninger til sundhedsvæsenet gennem godt 20 år. ”Vi har igennem alle årene arbejdet med den nationale infrastruktur på det statslige niveau og været med til at sikre, at der bliver lagt de skinner, der skal til, for at nye nationale services og komponenter i vores sundheds-it kan rulles ud. Gennemgående har vores løsninger forbedret behandling og patientoplevelse ved at give flere adgang til de samme data på et sikkert grundlag, uanset om løsningerne har været rettet mod borgere eller klinikere,” siger Karen Skjerbæk Jørgensen.

De senere år har Trifork også fået et stadig større fokus på borgervendte apps, der baserer sig på den nationale infrastruktur, f.eks. Min Læge.

Med Min Læge kan borgeren skrive til egen læge, forny en recept, tjekke sin henvisning til andre i sundhedsvæsenet, holde styr på sine aftaler og holde videokonsultation med egen læge.

Sammen med Netic bidrager Trifork også til udviklingen af andre nye løsninger til telemedicin til brug i alle regioner og kommuner. De to virksomheder har sammen med Systematic udviklet en ny platform som en del af den danske infrastruktur til håndtering af telemedicinske løsninger, der muliggør at sundhedspersonale kan overvåget helbredstilstanden hos borgere med specifikke diagnoser, mens borgeren befinder sig i sit eget hjem.

National it-sammenhængskraft Ifølge Kasper Kay Petersen, Sales and Marketing Director hos Netic, er det fælles-offentlige udbud af den nye telemedicinske platform et godt eksempel på, at alle aktører inden for dansk sundheds-it bakker op om en agenda, hvor bredt dataflow mellem flere sektorer og hensynet til patientsikkerhed går hånd i hånd. ”Hvordan bygger vi noget offentlig digitalisering, som går på tværs af kommuner og regioner, så samtlige aktører inden for sundhedsvæsenet får glæde af de investeringer, der bliver foretaget? Det er en generel tanke, som breder sig, og det er positivt. I Danmark tænker vi ikke digitalisering fra hospital til hospital, fra region til region og fra lægehus til lægehus.

Her er en større national sammenhængskraft, som skinner ret tydeligt igennem i meget af det sundheds-it, vi ser,” siger han.

Sundhedsvæsenet tættere på Efter corona er der kommet en ny generation af løsninger, der viser, at vi godt kan skabe tillid og nærhed med digitale løsninger, mener Karen Skjerbæk Jørgensen. ”Coronakrisen har accelereret de digitale muligheder og sat yderligere skub i den digitale transformation – for eksempel muligheden for at lave videokonsultationer med sin praktiserende læge. I mange år har man talt om, at telemedicinske løsninger, for eksempel video, var en god løsning. På grund af corona er det lykkedes på kort tid.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

35

Kasper Kay Petersen, Sales and Marketing Director hos Netic.

Coronakrisen har i det hele taget gjort os klogere på, hvordan vi kan effektivisere vores arbejde og services, og det er definitivt blevet slået fast, at det digitale er en del af løsningen, når vi fremover skal forbedre produkter og ydelser i både private virksomheder og en stor offentlig spiller som sundhedssystemet. ”Mange nye løsninger bringer sundhedsvæsenet længere ud til borgeren, som med apps og devices kan bidrage til diagnosticering, overvågning og behandling på en række sygdomsområder ved at deltage aktivt i sit eget sundhedsforløb. Selv om mange løsninger på den måde kan holde patienter ude af hospitaler og ambulatorier i længere tid end i dag, er det stadig muligt, at patienterne oplever, at sundhedsvæsenet er rykket tættere på og handler tidligere.”

Og over en bred kam er befolkningen klar til at blive mere digital. Det har ikke mindst coronakrisen demonstreret.

Netic er driftsoperatør på den videoplatform, der anvendes i Min Læge, og brugen af videokommunikation under Corona viser, at det ikke kun er de yngre, men en bred vifte af aldersgrupper, der har omfavnet mulighederne i virtuel kommunikation. ”Vi får stadig flere ældre, som er vant til at bruge digitale værktøjer, og vi når med hver ny løsning ud til grupper i samfundet, vi måske ikke lige havde regnet med som de første brugere.”

Løsninger tilpasses hurtigere Både når det gælder udvikling af vacciner, og når det handler om lancering af digitale tjenester, der skal gøre gavn i en akut situation, hvor samfundet har brug for nye løsninger, har coronakrisen vist, at sundhedssektoren og dens it-leverandører kan samarbejde og agere hurtigt på udfordringer.

Således var Trifork og Netic i stand til på få uger at honorere ønsket om etablering af landsdækkende videokonsultationer. ”Corona har vist, at det kan lade sig gøre. Man er mere læringsog risikovillig og klar til at afprøve nye ting i en mere agil tilgang, hvor løsningerne bliver tilpasset hurtigere og mere præcist på baggrund af brugerfeedback. Det er en god tilgang til udvikling af digitale løsninger, fremfor at man venter i flere år med at lancere en it-løsning, der alligevel ikke rammer plet, fordi kravene og teknologien har ændret sig i mellemtiden,” siger Karen Skjerbæk Jørgensen.

Borgerne i centrum i det digitale univers ”Kunsten bliver at finde ud af, hvordan vi får guidet borgeren eller patienten, som alle sundhedsaktører gerne vil sætte i centrum, rundt i det digitale univers. Vi oplever stadig, at nogle borgere kan føle sig forvirrede. Derfor er vi meget optaget af, hvordan vi kan forbedre delingen af informationer på tværs af sektorer og få sat alle leverandører og offentlige instanser i spil uden at gå på kompromis med sikkerheden.”

Den tekniske del af opgaven er ikke nødvendigvis den sværeste. ”Derimod er udfordringen at skabe tryghed og sikkerhed for borgerne, når forskellige sektorer skal håndtere de samme data.

Hvis vi kan lykkes med at håndtere det store dataflow mellem offentlige sektorer og private virksomheder, kan vi skabe spæn-

Med appen Min Læge, som Trifork har udviklet, kan borgeren skrive til egen læge, forny en recept, tjekke sin henvisning til andre i sundhedsvæsenet, holde styr på sine aftaler og holde videokonsultation med egen læge. dende projekter og nye forretningsmuligheder for mange typer af virksomheder til glæde for sundhedsvæsenet og borgerne.”

Sikkerhed på plads med egne datacentre Men ingen ny it-løsning får succes og effekt i form af bedre behandling og øget livskvalitet, hvis borgerne synes, at det hele går for stærkt, ikke føler sig trygge og ikke har tillid til, at deres data bliver behandlet sikkert.

De fleste nye it-løsninger er cloudbaserede, og det kan have juridiske implikationer for virksomheder, der skal levere it-løsninger til et offentligt sundhedsvæsen og skal overholde omfattende lovkrav om datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse.

Sommerens dom ved EU-domstolen i den såkaldte “Schrems II-sag” betød, at der fremadrettet ikke kan ske overførsel af personoplysninger til USA ved brug af samme regelsæt, som hidtil har været anvendt. Dommen påvirker brugen af public cloud-løsninger fra giganter som Amazon og Google.

Men Netic har for længst adresseret den problematik på sin egen proaktive måde med maksimal fokus på borgernes sikkerhed. Den nye telemedicinske platform blev bygget i en avanceret hybrid cloud løsning som beskytter persondata maksimalt, samtidig med at der benyttes moderne og prisoptimerede cloud teknologier. ”Vi bygger og drifter vores løsninger både i vores egne datacentre på dansk jord, og som hybride miljøer, med dele af miljøet i public cloud – et såkaldt hybrid cloud miljø. Det er

muligt at tilpasse, så man får det bedste fra begge verdener på en måde, så man både kan få opfyldt sine teknologiske behov og samtidig overholder lovgivning og krav til datasikkerhed,” siger Kasper Kay Petersen.

FAKTA Trifork har flere datterselskaber, blandt andet Netic i Aalborg, som er specialiseret i drift af de løsninger, som Trifork og andre softwarehuse udvikler. Netic tager hånd om sine kunders applikationer i hele deres levetid. Det sker med udgangspunkt i egne veldrevne datacentre og som afsæt til en hybrid infrastruktur eller transformation til high-performing public cloud. Netics arbejde er rodfæstet i transparente driftsprocesser, hvor sikkerhed er tænkt ind fra start til slut.

Se mere på www.netic.dk

TORSDAG DEN 11. FEBRUAR 2021 KL. 12 – 17.

Bygger bro mellem kapitalsøgende virksomheder og investorer tilknyttet medicinsk cannabis – indenfor life science, tech, gartneri og automation.

Tilmelding www.cannabisinvestorsummit.dk På Cannabis Investor Summit 2020 pitchede 12 virksomheder for danske og udenlandske investorer. Der er stadig åben for tilmelding til næste udgave.

Deadline for tilmelding den 18. december for kapitalsøgende virksomheder Virksomheder får tilbudt pitchtræning - Det styrker de enkelte præsentationer og sikrer investorerne adgang til kvalificerede leads.

I 2021 bliver Cannabis Investor Summit produceret, så deltagerne får en fuld digital oplevelse.

Cannabis Investor Summit styrker medicinsk cannabis økosystemet, hvor Danmark og Odense er blandt de førende i Europa. www.cannabisinvestorsummit.dk

MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK ,QYHVW LQ 'HQPDUN

www.linkedin.com/showcase/cannabis-investor-summit

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

37

SCANTIDER I NY TRANSPORTMASKINE ER REDUCERET TIL MIKROSEKUNDER Markant øget hastighed i både industri-pc’er, servomotorer og software er årsag til, at SVM Automatik valgte Beckhoff Automation som leverandør til en ny danskproduceret, steril transportmaskine til medicinalindustrien. Scantiderne er reduceret til mikrosekunder, fleksibiliteten er i top, og programmeringen er væsentlig nemmere end tidligere.

I

njektionsglassene kører hurtigere ind og ud af transportmaskinen, end øjnene kan nå at følge med. Hvert minut føres 650 små, tynde glascontainere, som anvendes til sprøjter i farmaindustrien, ind og ud af inspektionen ved hjælp af SVM Automatiks nyudviklede transportmaskine. Glascontainerne ankommer sterile til transportbåndet i en karton, og robotarme løfter sikkert og lynhurtigt hver enkelt glascontainer ind i inspektionsmaskinen, som udfører kontrol af glaskvaliteten og sender containerne videre til næste proces.

Dette er kernefunktionaliteten i robotarmene, som SVM Automatik har udviklet til medicinalindustrien i samarbejde med søsterselskabet Innoscan. Robotarmene, der håndterer glascontainerne, udfører 11 forskellige bevægelser per sekund, og scantiden på hvert element foregår 20 gange hurtigere end man tidligere har været i stand til. Den høje performance tilskrives Beckhoffs nye, intelligente servodrev AX8000, industri-pc’er og opgraderede kinematics-software, som er del af TwinCAT 3.

Lynhurtig performance er afgørende for succes Udviklingen af transportsystemet er foregået i samarbejde med SVM’s søsterselskab Innoscan, der designer inspektionsmaskiner til farmavirksomheder. Systemet anvendes i første omgang til inspektion af autoinjektorer og engangssprøjter - produkter, som samtlige store, globale farmavirksomheder sælger, og som markedet i stigende grad efterspørger.

Dog kan funktionaliteten i maskinen anvendes til mange andre produkter. Det kan f.eks. være emnerne ind til billedinspektion i den kompakte, sterile maskine – og videre til næste proces, som er opfyldning, sampling, kvalitetskontrol, pakning og labelling.

Tidligere varetog farmavirksomhederne selv opgaven med at sterilisere og inspicere glascontainerne inden fyldning, men med nye sterile maskiner, herunder den sterile transportløsning fra SVM Automatik, kan glasproducenterne nu overtage denne proces.

Det helt afgørende for transportmaskinens succes på markedet er lynhurtig performance – at den matcher hastigheden på verdensmarkedets hurtigste maskiner og endda kan flytte emnerne lidt hurtigere end fx de hurtigste inspektionsmaskiner.

Dermed nedsættes inspektionstiden ikke, hvis der skal fjernes emner, som er revnet eller af andre grunde skal kasseres under inspektion.

Enkel og kompakt servostyring De integrerede Delta-robotter fylder blot 4x4m og styres af Beckhoffs kompakte servostyring AX8000. Robotarmene flyver hurtigt, men sikkert rundt i den glasarmerede maskine. Den høje kapacitet og intelligens i både industri-pc’erne, servomotorerne og softwaren sikrer hastigheder, som SVM Automatik ikke har oplevet før, og treenigheden er årsag til, at maskinbyggeren anvender Beckhoffs løsninger. ”Den nye pc-baserede servostyring leverer ekstremt hurtige cyklustider og udregner selv, hvor robotarmene skal køre hen.

AX8000 får robotarmene til at køre hurtigere og bedre, og selve styringsmotorerne sætter man sammen som byggeklodser, hvilket er nyt. Det optimerer omkostningerne og pladsen.

Maskinen er fleksibel, så vi kan hurtigt gå fra 1 ml glascontainere til 10 ml glascontainere. Derudover bygger løsningen på ’one cabling technology’, så vi kan nøjes med ét kabel fra styretavlen og hen til motorerne. Vi kan også bygge styringen i selve maskinen, hvilket gør det endnu nemmere at konstruere maskinen,” siger Anders Silkær Mikkelsen, Software Designer, SVM Automatik. ”Vigtigst af alt er scantiderne reduceret fra 4-5 millisekunder til 250 mikrosekunder, hvilket gør maskinen til en af verdensmarkedets absolut hurtigste. Vi har fået meget positiv respons på Interphex-messen i New York, hvorfra de første bestillinger er i hus. Vi ser et stort potentiale i denne type maskine og forventer at kunne sælge op mod 10 maskiner om året,” siger Jens Schou Christensen.

Kort vej fra idé til handling SVM Automatik anvender Beckhoffs programmeringsplatform TwinCAT 3, der udgør kernen i kontrolsystemet. Med integration til Microsoft Visual Studio® kan SVM Automatik nemmere programmere automationsobjekterne. SVM Automatik har været involveret i udviklingsprocessen af den software, der styrer de tre servomotorer, kinematics, og har sat pris på den tætte dialog med Beckhoffs udviklings- og supportteam undervejs.

”Vi har været i tæt kontakt med Beckhoff i både Tyskland og Danmark og har oplevet, at der er kort vej fra idé til handling.

Dialogen har været god hele vejen igennem, og vi har fået al den support, vi har haft brug for. Beckhoff lægger sig uden tvivl forrest i feltet, når det kommer til både innovation og support,” siger Anders Silkær Mikkelsen.

FAKTA AX8000 Beckhoff Automations nye multiaksede servosystem, AX8000, tilbyder - ekstremt korte responstider. Den komplette hardware-implementerede ”current controller”, kombinerer fordelene ved analog og digital kontrolteknologi: ”current controlleren” reagerer inden for 1 µs på strømafvigelse fra det forudbestemte setpunkt; controllerens cyklustid er på 16 µs ved en switch frekvens på 32 kHz. - behandling af EtherCAT procesdata (aktuelle og setpunkt’s værdier) foregår uden en processor og næsten uden forsinkelse i hardwaren, så den mindste cyklustid på EtherCAT er blot 62.5 µs.

- en kompakt formfaktor til plads besparende installation i styretavlen.

- hurtig installation og idriftsættelse ved enkel sammenkobling af de ønskede akselmoduler - One Cable Technology (OCT) og direkte integration til TwinSAFE Læs mere på www.beckhoff.dk

38

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Copyright Steno Diabetes Center Copenhagen

”

Vi kan demonstrere, hvordan det offentlige kan arbejde sammen med en erhvervsdrivende fond eller med kommercielle virksomheder, uden at være i lommen på dem ALLAN FLYVBJERG, DIREKTØR OG PROFESSOR

NYT DIABETESHOSPITAL BLIVER ROLLEMODEL PÅ VERDENSPLAN

Steno Diabetes Center Copenhagen i Region Hovedstaden er et levende eksempel på en dansk offentligt privat partnerskab-model (OPP) og samtidig et udstillingsvindue, der tiltrækker eksperter fra hele verden. Et nybygget specialiseret hospital ved Herlev Hospital står klar i slutningen af 2021 og skal sætte nye standarder for forskning i og behandling af diabetes.

A Af Kåre Peitersen

lle involverede parter i Life Science-branchen venter med spænding på regeringens nye strategi for området, og det gælder også hos Steno Diabetes Center Copenhagen. Her ser direktør og professor Allan Flyvbjerg frem til fortsat at kunne bidrage til en branche, der ikke blot er en eksportmæssig succes, men også tiltrækker mange udenlandske interessenter. Udlandet følger nemlig nøje, hvad der foregår i Steno Diabetes Center Copenhagen, der før Covid-19 pandemien jævnligt modtog udenlandske delegationer, der gerne ville se og høre mere om den helt særlige udgave af den OPP-model, som hospitalet bygger på.

“Når vi kigger på genstartsteamets strategi for Life Science-branchen, kan vi jo se, at Steno Diabetes Center Copen-

FAKTA Der er etableret Steno Diabetes Centre i de fem danske regioner og i Grønland. Det er hensigten, at Centrene skal bidrage til at løfte den samlede diabetesindsats til gavn for personer med diabetes i hele Danmark og i Grønland. Derfor vil Steno Diabetes Centrene samarbejde på tværs om udvikling af behandlings- og forebyggelsesaktiviteter samt om forskning og uddannelse.

Se mere på www.sdcc.dk og www.novonordiskfonden.dk

hagen faktisk er et levende eksempel på dét, man gerne vil opdyrke i fremtiden – nemlig at vi i Danmark skal have diabetesbehandling i verdensklasse, og at vi over for udlandet skal fungere som udstillingsvindue for den danske måde at gøre tingene på”, forklarer Allan Flyvbjerg.

Den unikke danske OPP-model Steno Diabetes Center Copenhagen har siden 1932 været hospital med speciale i forskning og behandling af diabetes, uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes samt forebyggelse af diabetes.

Siden 2017 er hospitalet blevet drevet med en OPP-lignende struktur i et visionært samarbejde mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden, der tilsammen ønskede at gøre en unik indsats for diabetesområdet. Ud over driftsmidler fra Region Hovedstaden støttes Steno Diabetes Center Copenhagen nu med 3 mia. kr. i fondsmidler fra Novo Nordisk Fonden, hvilket er unikt på verdensplan, men formatet kan sagtens tænkes som en traditionel OPP-model – eller evt. i samarbejde med en pensionskasse eller tilsvarende partner, mener Allan Flyvbjerg.

Her er det dog vigtigt at sikre transparens i samarbejdet: “Vi kan demonstrere, hvordan det offentlige kan arbejde sammen med en erhvervsdrivende fond eller med kommercielle virksomheder, uden at være i lommen på dem. På den måde kan vi både fungere som et offentligt hospital i Region Hovedstaden, og som en samarbejdspartner for virksomheder i pharma- og medicoindustrien. Vi deltager gerne i samarbejder, hvor det primært handler om, gennem forskning og innovation, at udvikle ny medicin til gavn for personer med diabetes. Og på den måde er vi et udstillingsvindue både regionalt, nationalt og internationalt”.

“Nok er vi i en unik situation med vores hospital, men over hele verden kan man nikke genkendende til et sundhedssystem, der er trængt på økonomien og kapaciteten. Det glæder os, at vi kan inspirere med vores måde at gøre tingene på, for

diabetes og en række andre kroniske sygdomme er en global udfordring, hvor vi skal lære af hinanden og tænke nyt,” siger Allan Flyvbjerg.

Nyt diabetescenter som rollemodel i diabetesforskning og -innovation I disse år bygger Steno Diabetes Center Copenhagen et helt nyt diabeteshospital ved siden af Herlev Hospital, og det er meningen, at hospitalet skal blive et proof-of-concept inden for fremtidens diabetesforebyggelse og -behandling, også på globalt plan.

I nærområdet i Region Hovedstaden er målsætningen at bygge bro mellem personer med diabetes’ almindelige hverdagsliv og deres diabetesbehandling. “Ud over at behandle de over 11.000 personer med diabetes der er tilknyttet hospitalet, har vi en forpligtelse til at bidrage til et løft i behandlingen i hele Region Hovedstaden, og her skal vi tænke i nye arbejdsformer.

Eksempelvis er det sådan, at ca. 25% af de personer med type 2-diabetes, der ses i almen praksis, ikke får foretaget de regelmæssige screeninger, der skal udføres for at undgå blindhed, nyresvigt eller hjertekarsygdom. Her skal vi udnytte vores kompetencer til – sammen med de praktiserende læger – at identificere de pågældende borgere og skabe nye tilbud, der får dem screenet”, siger Allan Flyvbjerg.

Formålet med indsatsen er ikke blot at nedbringe de sundhedsøkonomiske udfordringer for samfundet som sådan, men i særdeleshed også at forbedre livskvaliteten for personer med diabetes. ”Vi måles på, om vi kan forbedre livslængde og livskvalitet for personer med type 1-diabetes eller type 2-diabetes. Mål for livskvalitet kan betragtes som bløde værdier, som kan være svære at konvertere til et regneark, men når et succeskriterie handler om et menneskes liv, så er det jo faktisk en ret kontant bundlinje. Derfor handler det om for os i tanke og handling at sætte personer med diabetes, deres liv og hverdag over alt andet”, slutter Allan Flyvbjerg.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

39

DANMARK SKAL VÆRE I FRONT MED INNOVATIVE LØSNINGER

Corona-krisen har fremskyndet udbredelsen af digitale løsninger, og især på kronikerområdet er der nu mulighed for at udnytte teknologien til at give borgerne et bedre liv, frigøre kapacitet i sundhedssystemet – og gøre Danmark til et udstillingsvindue for udlandet.

D

Af Kåre Peitersen e seneste mange år har vi talt om værdien af digitale sundhedsløsninger og øget brug af monitorering i form af behandling og opfølgning af patienterne i eget hjem. Da coronakrisen ramte verden i foråret, så vi, hvordan nogle af de innovative digitale løsninger, som vi alle så for os, blev gennemført i løbet af få uger. Vi var alle sammen nødt til hurtigt at tænke i nye baner og bruge de løsninger, der var, for at give patienterne de bedste muligheder for behandling i den nye situation. Og efterfølgende har det vist sig, at der er rigtigt meget at tage med sig, også når Covid19 ikke længere er en trussel for folkesundheden, mener Director of Governmental Affairs Naomi Pagh fra medicovirksomheden Medtronic. ”Det gælder blandt andet virtuelle konsultationer og monitorering af patienter hjemmefra. Vi er et lille land, hvor der ofte ikke er langt fra tanke til handling, når det virkelig gælder. Det er til fordel for både sundhedsvæsenet og patienterne, og den dynamik skal vi holde fast i, også fremover”.

Danmark som et udstillingsvindue Danmarks tradition for tætte samarbejder mellem virksomheder og sundhedsvæsen har stor betydning for medicotekniske virksomheder som Medtronic, der er globalt førende inden for medicoteknologi. Virksomheden har valgt at investere i medarbejdere, kliniske studier og videreuddannelse af sundhedsfagligt personale i Danmark, netop fordi vi har et stærkt og kompetent sundhedsvæsen, der hører til blandt de bedste i verden.

“Vi skal blive ved med at udvikle det danske sundhedsvæsen og hele tiden være på forkant med udviklingen, når det gælder innovative løsninger, offentlige-private samarbejder og værdibaserede indkøb. Det bliver især vigtigt i den situation, vi står overfor, når vi skal genoprette økonomien og sundhedsvæsenet efter COVID-19 krisen”.

Tænk i fulde patientforløb Kronikerområdet er et af de steder, hvor det bliver meget tydeligt, at innovative teknologiske løsninger og medicinsk udstyr kan gøre en forskel, både for den enkelte borger og for samfundet. Området lægger beslag på en stor del af sundhedssystemet, og der er intet der tyder på, at opgaven bliver mindre fremover.

“På kronikerområdet foregår den primære regulering hos patienten selv, og med innovative digitale løsninger kan borgerne selv aflæse og uploade resultaterne til sygehusene. Med det rette udstyr kan de følge deres egne niveauer i realtid og reagere, hvis der opstår behov for fysisk konsultation. Det åbner for mere individualiserede og differentierede behandlingsmuligheder”, siger Naomi Pagh og fortsætter: ”Det kommer i fremtiden i højere og højere grad til at handle om at foretage så meget som muligt uden for hospitalerne ved hjælp af teknologier som AI og diverse apps. Og skal vi fremme det, er vi nødt til at tænke i gode incitamentsmodeller for indkøbsorganisationerne, så vi sikrer os, at der bliver købt ind på den værdi, som innovative løsninger og udstyr bringer til såvel patienter som sundhedsvæsnet. Der bør i høj grad tænkes i fulde patientforløb og integrerede løsninger”.

Går forrest på diabetesområdet Et af de helt store kronikerområder er diabetesbehandlingen, hvor Medtronic allerede har udviklet innovative løsninger til at forbedre patientforløbet, hvor kronikere med diabetes løbende kan monitorere deres sygdom digitalt hjemme fra. Det betyder, at kronikerne har bedre forudsætninger for at opnå en bedre sundhedstilstand. En sidegevinst ved de virtuelle konsultationer og innovative løsninger er, at der frigøres kapacitet til de patienter, der har de største behov.

“Medtronic har gode erfaringer med at bringe nyskabende løsninger på markedet inden for diabetesområdet. Borgere med diabetes kan i dag anvende vores telemedicinske produkter i samråd med deres læge og sygehus på en måde, så der holdes

øje med, hvor velregulerede de er i realtid. Covid-19 har ledt os til udvikling af en cloud care-løsning til diabetes, der vil give personer med diabetes mulighed for, gennem virtuelt teknologi og cloudcoaching, at opnå deres egne mål fra deres egne stuer.

Vores ambition er at simplificere nuværende patientforløb for sygehuse og samtidigt give personer med diabetes en grad af både tryghed og frihed i hverdagen – også for pårørende, eksempelvis forældre til børn med diabetes”, siger Rasmus Kofoed, der er Sr. Regional Business Director Diabetes hos Medtronic.

”

Vi skal blive ved med at udvikle det danske sundhedsvæsen og hele tiden være på forkant med udviklingen, når det gælder innovative løsninger, offentligeprivate samarbejder og værdibaserede indkøb RASMUS KOFOED, SR. REGIONAL BUSINESS DIRECTOR DIABETES MEDTRONIC

FAKTA Medtronic er globalt førende inden for medicoteknologi, der lindrer smerte, genopretter sundhed og forlænger livet for millioner af mennesker over hele verden. For syv årtier siden opfandt virksomhedens medstifter den batteridrevne pacemaker. Med aktiviteter i 150 lande og mere end 90.000 medarbejdere hører Medtronic i dag til blandt verdens største virksomheder inden for medicinsk udstyr.

Virksomheden udvikler og producerer en bred vifte af produkter til behandling af hjertekarsygdomme, kranie-, smerte og rygsøjlelidelser, diabetes, minimal invasive kirurgiske indgreb, patientovervågningssystemer og mere.

Director of Governmental Affairs Naomi Pagh fra medicovirksomheden Medtronic.

Rasmus Kofoed, Sr. Regional Business Director Diabetes hos Medtronic.

Se mere på www.medtronic.com

40

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Søren Bregenholt, bestyrelsesformand i den uafhængige dansk-svenske klyngeorganisation, Medicon Valley Alliance (MVA).

DER ER ET STORT UFORLØST POTENTIALE I SAMARBEJDET PÅ TVÆRS AF ØRESUND Dansk life science kan vækste yderligere, hvis vi styrker samarbejdet med vores lige så dygtige naboer på den anden side af Øresund og fjerner de bureaukratiske snubletråde, der hæmmer den veluddannede arbejdskrafts frie bevægelighed i regionen, mener formanden for klyngeorganisationen Medicon Valley Alliance.

A ” Af Peter Klar

Vi skal ikke kun diskutere størrelsen af vores eget stykke lagkage, men i højere grad hvor stor lagkagen kan blive, og spørgsmålet er, hvor meget større life science i Danmark kan blive, hvis vi står alene,” siger Søren Bregenholt, bestyrelsesformand i den uafhængige dansk-svenske klyngeorganisation, Medicon Valley Alliance (MVA). For Søren Bregenholt og MVA ligger svaret lige for. ”Vi kan gøre dansk life science endnu større og stærkere ved at åbne armene for sydsvensk forskning, innovations kapital og arbejdskraft, for der er mindst lige så meget life science øst for Øresund som vest for Storebælt, og en dansk life science-strategi, som ikke favner det i implementeringen, svarer lidt til at rykke frem til startfeltet, men nægte at tage imod de 4.000 kr.”

Uforløst potentiale i at samarbejde Sammen med sine mere end 300 medlemmer fra life scien-

FAKTA Medicon Valley Alliance (MVA) er en dansk-svensk life science klyngeorganisation, som blev etableret i 1997 af Københavns Universitet og Lunds Universitet.

MVA er en non-profit virksomhed registreret i Danmark og med kontor i Ørestad. MVA har mere end 300 medlemmer, primært danske, svenske og europæiske life science-relaterede virksomheder med interesse for forskning, udvikling, salg og serviceydelser til life science.

MVA fungerer som projekthus for life science-relaterede forsknings- og udviklingsprojekter og arrangerer bl.a. konferencer og netværksmøder for at skabe nye mødesteder og markedspladser for life science-stakeholders i regionen.

Se mere på www.mva.org

ce-virksomheder, hospitaler og universiteter på begge sider af Øresund arbejder MVA målrettet på at udvikle Øresundsregionen som en førsteklasses klynge.

Det er regionen allerede på områder som fertilitetsforskning, mikrobiome-relateret forskning og diabetes, hvor MVA faciliterer de fælles regionale projekter ReproUnion, Microbiome Signature Project og DiaUnion, med deltagere på begge sider af sundet. ”Der er masser af uforløst potentiale i at samarbejde, både inden for disse områder og på nye områder som for eksempel digital sundhed og sundhedsdata. I Danmark har vi den store fordel, at vi i ret høj grad følger det enkelte individs medicinske livshistorie. Det er en tradition, der går tilbage til bl.a. Østerbro-undersøgelsen. Dertil kommer vores CPR-nummer system. Det er meget positivt, at udnyttelsen af data bliver en hjørnesten i den nye nationale life science-strategi. I Sverige har man et lignende system, og der er masser af potentiale i et struktureret samarbejde om udnyttelse af sundhedsdata landene imellem. Det gælder ikke mindst for mindre og sjældne sygdomme, hvor en større, struktureret datamængde er fordelagtig. På fælles nordisk niveau kan vi blive et kraftcenter inden for brug af data.”

mere end 45.000 mennesker. Hovedparten af arbejdspladserne – knap 34.000 – er placeret i Region Hovedstaden, mens både Region Skåne og Region Sjælland har 5-7.000 arbejdspladser, afhængig af hvilke branchekoder man anvender.En meget stor del af de veluddannede medarbejdere er uddannet i regionen, men sektorens udbytte af deres kompetencer kan blive endnu større, hvis uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet på tværs af Øresund bliver mere fleksibelt. ”Både DTU, Københavns Universitet og Lunds Universitet hører til Europas førende universiteter, når det gælder life science, og det ville være oplagt at tage stikket helt hjem og for eksempel åbne op for double-degrees, hvor man under sin uddannelse trækker på viden og kompetencer fra to universiteter. For dansk life science er arbejdskraftens frie bevægelighed i Øresundsregionen faktisk af afgørende betydning. Det bør beslutningstagerne have i baghovedet. Spænder man bureaukratiske snubletråde ud for pendlerne og skaber uforudsigelighed om den åbne grænse for de hundredvis af pendlere, som arbejder i dansk life science, så vanskeliggør man også vilkårene for den branche, som man ellers investerer massivt i skal være en væsentlig del af svaret på spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.”

Tiltrække flere kliniske studier Et lignende stort potentiale ligger der ifølge Søren Bregenholt i at styrke samarbejdet om at tiltrække flere kliniske forsøg til regionen. ”Når de respektive life science-strategier i både Danmark og Sverige eksplicit har som ambition at tiltrække flere kliniske studer, burde man jo arbejde langt tættere sammen og tænke dansk-svensk. Med den øgede fælles volumen og en fælles struktur og tilgang ville vi som region stå langt stærkere i den internationale konkurrence, end vi gør som enkeltnationer i dag. Benarbejdet er sådan set lavet i begge lande med det danske, Trial Nation, og svenske, Kliniske Studier Sverige, men lagkagen kunne blive større, hvis vi puljede vores fælles ressourcer, og flere kliniske studier kunne f.eks. understøtte ambitionen om at skubbe Danmark, Sverige og Medicon Valley endnu et skridt op ad stigen som førende klynge på kræftforskning og kræftbehandling.” På onkologiområdet står både Danmark og Sydsverige i forvejen stærkt, og krydsbefrugtningen af dansk-svenske kompetencer, viden og kapital skaber en god grobund for yderligere innovation, påpeger Søren Bregenholt.

Et epicenter i Nordeuropa Klynger er blevet epicentrene i global life science. Skal Medicon Valley regionen nævnes i samme åndedrag som Kendall Square i Boston/Cambridge, San Francisco Bay Area, Storbritanniens Golden Triangle, Schweiz og Shanghai, er det første nødvendige skridt at mærke territoriet endnu grundigere af på de nordeuropæiske breddegrader. ”Sammen med Sydsverige kan vi markedsføre os langt stærkere som Nordens ubestridt førende life science-klynge og positionere Øresundregionen som porten til Norden i den globale konkurrence om at tiltrække venture-investeringer både fra det øvrige Europe, herunder UK, og Asien og Nordamerika.

I lyset af Brexit gælder det også om at positionere Medicon Valley som et attraktivt nordeuropæisk alternativ og i bedste fald måske endda som en trædesten for britiske virksomheder, som ønsker fortsat tilstedeværelse i EU-landene,” siger Søren Bregenholt. ”En dansk life science-strategi skal naturligvis fokusere på Danmark og danske virksomheder, ingen tvivl om det. Og hjælper vi det nære, regionale samarbejde, vil der være betydelige synergier og gevinster at hente for dansk life science.”

Arbejdskraft i bevægelse I alt beskæftiger life science i Medicon Valley regionen i dag

42

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Anette Steenberg, direktør i Copenhagen Capacity

Nikolaj Lubanski, direktør i Copenhagen Capacity

KLOGE HOVEDER OG INVESTERINGER I LIFE SCIENCE TIL STORKØBENHAVN

Den storkøbenhavnske erhvervsfremmeorganisation Copenhagen Capacity arbejder målrettet på at tiltrække investeringer og talent til Greater Copenhagen (regionerne: Hovedstaden, Sjælland, Skåne og Halland). Også indenfor life science, hvor organisationen markedsfører begrebet Medicon Valley, der er inspireret af Silicon Valley, og et udtryk for den høje koncentration af life science virksomheder i og omkring København samt den sydlige del af Sverige.

P

Redaktion: John Bo Northroup

å fem år har Copenhagen Capacity formået at tiltrække eller fastholde 380 internationale talenter og tiltrække 27 investeringer inden for life science. Den samlede effekt på beskæftigelsen i perioden 2015-19 kan opgøres til ca.

2.200 arbejdspladser og et plus til Danmarks bruttonationalprodukt på omtrent 5 mia. kr., viser beregninger fra Copenhagen Economics.

Styrke vores styrker ”Det er et langt sejt træk at få landet en udenlandsk investering.

En investering er typisk undervejs i mere end to år,” fortæller Anette Steenberg, direktør i Copenhagen Capacity, med ansvar for investeringer.

Og coronaen har vanskeliggjort det opsøgende arbejde. ”Før i tiden mødte vi typisk de potentielle investorer fysisk ved større internationale events, hvor det var muligt at netværke i pauserne og i periferien af det officielle program. Det har covid-19 sat en stopper for. Nu bliver de vigtige events afholdt digitalt, og så må vi i stedet forsøge os med de digitale håndtryk,” siger Anette Steenberg.

Og hvad er det så, vores storkøbenhavnske ambassadører især slår på tromme for, når de pitcher Medicon Valley? ”Generelt fremhæver vi vores eksisterende styrkepositioner. Vi taler om at styrke vores styrker. Det er f.eks. den gode relation mellem det offentlige og det private, hvilket Trial Nation er et unikt eksempel på, men også samarbejdet med vidensmiljøerne og ikke mindst at vi allerede har en stærk life science klynge inden for farma, fortæller Anette Steenberg. Og ambitionerne er høje: ”Vi vil ikke bare være nummer 12 i verden. Det kan vi ikke bruge til noget. Målet er at blive nummer 3. Som minimum.” ”Det er vigtigt løbende at tiltrække nye investeringer med nye kompetencer, men det er lige så vigtigt at holde fokus på fastholdelse og udvidelse af eksisterende investeringer. Derfor gør vi også meget ud af at pleje eksisterende udenlandske investorer,” understreger Anette Steenberg.

Trods de genvordigheder, covid-19 har skabt i forhold til fysiske møder og opsøgende kontakter, så er life science kendeteg-

”

Vi vil ikke bare være nr. 12 i verden.

Det kan vi ikke bruge til noget.

Målet er at blive nr. 3. Minimum.

Medicon Valley er det basale, at København er en interessant og progressiv by, og at vi har et åbent miljø. Og at det er muligt her både at forfølge en attraktiv karriere og samtidig have et godt liv, hvor man kan dyrke nogle af ens personlige interesser,” siger Nikolaj Lubanski.

ANETTE STEENBERG, COPENHAGEN CAPACITY net ved en høj grad af kriseimmunitet, stabilitet og en branche, der per natur altid har det lange lys på. En branche, der tænker, agerer og planlægger langsigtet, hvilket er en stor fordel for Storkøbenhavn, der nyder godt af at være destination for talent og investeringer inden for life science.

Digital rekruttering af talent Covid-19 har også sit præg på den storkøbenhavnske erhvervsfremmeorganisations arbejde med at tiltrække talent. ”Normalt ville Copenhagen Capacity være afsted på alverdens konferencer, men når vi ikke kan rejse ud i verden, må vi i stedet opsøge målgruppen digitalt,” siger Nikolaj Lubanski, direktør i Copenhagen Capacity med ansvar for marketing og talent. ”Vi identificerer de internationale topforskere og kortlægger hvor i verden, de er lokaliserede, og hvilke medier, de betjener sig af, og hvordan vi kan komme i dialog med dem. Det kan være via fagprofessionelle medier som LinkedIn. Det kan også være gennem tidsskrifter eller annoncer, fortæller Nikolaj Lubanski. Det handler om place branding og employment branding af Medicon Valley og det er en kompetence, som Copenhagen Capacity har opbygget internt. Copenhagen Capacity samarbejder med over 100 virksomheder om året og sørger for, at de synliggøres ude i verden, så udenlandske specialister motiveres til at tage næste karrieretrin ved en af dem. ”En af de fordele, vi fremhæver, når vi fortæller historien om

FAKTA Om Copenhagen Capacity Copenhagen Capacity er Greater Copenhagens organisation for investeringsfremme og regional udvikling. Organisationens opgave er at trække udenlandske virksomheder, investeringer og højtuddannet arbejdskraft til Greater Copenhagen med det formål at skabe vækst og udvikling i regionen.

Copenhagen Capacity arbejder for at gøre regionen attraktiv for udenlandske investeringer og markedsfører Hovedstadsregionen og Østdanmark internationalt. Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og talenter til Greater Copenhagen. De største fokusområder er virksomheder inden for bioteknologi i medicinalbranchen, TECH, grøn omstilling, Smart City-løsninger, samt film- og spilindustrien.

Med den nye lov om erhvervsfremme, vedtaget af folketinget i december 2018, er Copenhagen Capacity hovedsageligt finansieret via Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet.

Læs mere på www.copcap.com

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

43

PATIENTER HAR STOR ÆRE AF VORES STÆRKE POSITION I KONKURRENCEN OM AT TILTRÆKKE KLINISKE FORSØG Danmark er i skarp konkurrence med hele Europa, når det handler om at tiltrække kliniske forsøg til gavn for patienter og samfundsøkonomi.

Og vi står stærkt. En vigtig årsag er det effektive samarbejde mellem organisationen Trial Nation og de velfungerende danske patientforeninger.

U Af Peter Klar

den kliniske forsøg – ingen nye behandlinger – og uden patienter, der er er trygge, informerede og ikke mindst interesserede i at deltage – ingen kliniske forsøg.

Derfor er de danske patientforeninger en vigtig samarbejdspartner for den nationale organisation Trial Nation, som ligger i stor konkurrence med resten af Europa om at tiltrække kliniske afprøvninger af lægemidler og medtech-løsninger.

Selv om Danmarks befolkning kun udgør 1,3 procent af den samlede befolkning i EU, fandt 16 procent af de kliniske forsøg med patienter i EU i 2018 sted i Danmark.

Succesen bygger på et unikt offentlig-privat økosystem kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem klinikere, der forsker, hospitaler, myndigheder, virksomheder, politikere, patientforeninger og dermed helt almindelige danskere. ”Hvis vi vil forbedre vores behandlinger, er der ingen vej uden om kliniske forsøg med patienter, der hjælper os med at afprøve lægemidler, hypoteser og teknologier. Forbedret sundhed starter med den enkelte borger, og midlet er de kliniske forsøg.

Derfor er det af afgørende betydning for life science-branchen, vores sundhedsvæsen og samfundet generelt, at borgerne har tillid til forskningen og er villige til at indgå i de her processer,” siger Marianne Pilgaard, direktør for Trial Nation.

Digitalisering letter adgang Med et nyt initiativ vil Trial Nation udnytte digitaliseringen til at gøre de kliniske afprøvninger endnu mere tilgængelige for klinikere og patienter. ”Vi kan stadig blive bedre til at synliggøre, hvilke muligheder der er. For eksempel kan vi gøre det nemmere for en praktiserende læge at få overblik over, hvilke behandlingstilbud inden for kliniske forsøg, der er til en lokal patient. I et klassisk klinisk studie møder patienten forskningspersonalet ofte, men med digitaliseringens hjælp kan nogle ting i processen håndteres på distancen, så vi giver endnu flere grupper mulighed for at deltage.”

Danske patientforeninger sidder med som observatører i Trial Nations bestyrelse, hvor de på tætteste hold kan følge arbejdet med at tiltrække kliniske forsøg og forbedre rammevilkårene for medicinsk udvikling i den kliniske fase. ”Er man som patient interesseret i at vide mere om muligheden for at deltage i kliniske forsøg, er det bedste, man kan gøre, at melde sig ind i en af Danmarks velfungerende patientforeninger. Generelt er det af enorm værdi for arbejdet med kliniske forsøg i Danmark, at vi har et patientgrundlag, der er så velorganiseret.”

Lektien fra covid-19 I et corona-plaget 2020 har vi som samfund og borgere på tætteste hold erfaret, hvor vi står, når vi ikke har afprøvede behandlinger at gribe til over for en helt ny trussel.

”

Når Trial Nation er lykkedes så godt, er det især fordi vi har skabt en nem adgang til de kliniske miljøer under ét MARIANNE PILGAARD, DIREKTØR TRIAL NATION

”Indtil vaccinen kommer, er stort set al behandling af covid-19 sket i trial-regi, fordi der ikke har været godkendte behandlinger af den nye sygdom. Vi kunne lindre og give ilt, men reelt var der tale om, at vi fra dag 1 i foråret afprøvede nye behandlinger i kontrollerede rammer. Det magtede vi, fordi vi i Danmark har et sundhedssystem, der er gearet til forskning og kan adressere en ny sundhedsudfordring ekstremt dynamisk og fleksibelt,” siger Marianne Pilgaard.

Samarbejde styrker Under corona har infektionsmedicinske og lungemedicinske forskningsenheder i Danmark samarbejdet for at skabe det bedste afsæt for at skabe ny viden om covid-19.

Udover en akut og massiv forskningsindsats for at bekæmpe covid-19 er lunge- og infektionssygdomme medicinske områder, hvor Danmark i disse år generelt tiltrækker stadig flere kliniske afprøvninger. ”Lungemedicin og infektionsmedicin er gode eksempler på områder, hvor vores mange klinikere arbejder godt sammen om at løfte forskningen på nationalt plan, så den samlede kage bliver større til glæde for alle. Der er god samfundsøkonomi i at forbedre sundheden i en befolkning, og derfor er der tårnhøj konkurrence mellem landene i Europa om at tiltrække kliniske forsøg. Når Trial Nation er lykkedes så godt, er det især fordi vi har skabt en nem adgang til de kliniske miljøer under ét.

Vi arbejder for en musketerånd blandt lægerne, i stedet for at danske klinikere og hospitaler skal strides om at få lunser af de kliniske forsøg. Jo mere vi samarbejder, jo stærkere bliver vi, og jo større chance er der for at få det næste studie og det næste igen.”

FAKTA Trial Nation blev oprettet i 2018 i forbindelse med VLAK-regeringens “Vækstplan for life science” og er resultatet af et tæt samarbejde mellem Erhvervsministeriet, de fem danske regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og danske life science-virksomheder.

Hovedopgaven er at gøre det nemmere og mere attraktivt for life science-virksomheder at foretage kliniske forsøg i Danmark – til gavn for patienter, forskning og samfundsøkonomien.

Trial Nation blev dannet ved at fusionere de to hidtidige initiativer på området – regionernes ’Én indgang til kliniske forsøg i Danmark’ og det offentlig-private partnerskab ’NEXT’, der siden henholdsvis 2012 og 2014 har haft succes med at trække flere kliniske forsøg til Danmark.

Se mere på www.trialnation.dk

44

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Emil Lobe Wellington Suenson, Politisk chef i Medicoindustrien

BEHANDLINGSRÅDET KOMMER:

PRIORITÉR VÆRDISKABENDE LØSNINGER OG STYRK BEHANDLINGSKVALITETEN Danske Regioner arbejder målrettet med at etablere et Behandlingsråd, som skal vurdere medicinsk udstyr, ligesom Medicinrådet vurderer medicin.

Arbejdet med rådet et gået ind i næste fase. Rådets medlemmer er på plads og fokus flyttes nu til de metodiske rammer og processer.

Skal behandlingsrådet, som ønsket, bidrage til bedre patientbehandling og fremme en mere værdibaseret tilgang til indkøb, er det afgørende, at dette understøttes i det metodiske skelet.

Af Emil Lobe Wellington Suenson, Politisk chef i Medicoindustrien

F

orarbejdet til det nye Behandlingsråd, der fra næste år skal vurdere nye og eksisterende teknologier og behandlinger, er i fuld gang. For nylig besluttede Danske Regioner at tildele Medicoindustrien en observatørpost, således at industrien nu er repræsenteret direkte i rådet. Medicoindustrien ønsker at medvirke til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med innovative og omkostningseffektive løsninger til gavn for patienter og samfund. Derfor glæder det os, at Medicoindustrien kan repræsentere life science-industrien i Behandlingsrådets arbejde, så vi kan sikre dialog med hele branchen om blandt andet ansøgningsprocesser, evidenskrav og metodiske overvejelser. Med afsæt i vores løbende dialog med branchen om datagenerering, sundhedsøkonomi, klinisk evidens, regulatoriske forhold og indkøb, vil Medicoindustrien tilbyde at byde ind med branchespecifik viden om det samlede marked til behandlingsrådets drøftelser.

Med rådssammensætningen på plads flyttes fokus nu til de metodiske rammer og processer, som skal danne grundlag for rådets evalueringer. Djævlen ligger som bekendt i detaljen. Metoderammen beskriver de metoder, rådet skal bruge i evalueringerne, mens procesrammen beskriver de trin, en behandling eller teknologi skal igennem, når de bliver evalueret af Behandlingsrådet. Den endelige udformning af både metode- og procesrammen bliver afgørende for mulighederne for, at behandlingsrådets arbejde vil fungere som katalysator for en mere værdibaseret tilgang i sundhedssektoren. Særligt tre forhold er afgørende: Behandlingsrådet bør bidrage til flere værdibaserede indkøb, alle virksomheder bør kunne søge om at få vurderet teknologi, og rådet må ikke føre til, at ibrugtagningen af medicinsk udstyr i Danmark udsættes.

Fokusér på værdi for patienterne frem for besparelser Danske Regioners oplæg til proces- og metoderamme anlægger et bredt omkostningsbegreb, som er vigtigt, når Behandlingsrådet skal vurdere, om teknologiernes effekt – fx livskva-

litet og patienttilfredshed – står mål med omkostningerne. Et bredt omkostningsbegreb betyder, at omkostningerne ikke alene udgøres af prisen, men at også potentielle besparelser for personalet og patienterne, i form af sparet tid, medregnes. Det brede omkostningsbegreb sikrer dermed, at der tages højde for, at en teknologisk løsning fx medfører kortere indlæggelsestid, færre genindlæggelser, et lavere antal besøg på sygehuset osv.

Der er dog fortsat meget fokus på besparelser i oplæggene fra Danske Regioner. Det er væsentligt, at rådet kommer til at bidrage til behandlingskvaliteten ved at implementere værdiskabende løsninger hurtigt i hele landet. Knap 5 pct. af det samlede driftsbudget til sundhed anvendes til indkøb af medicinsk udstyr. Besparelser alene på indkøb af medicinsk udstyr kan derfor ikke ændre på sundhedsvæsenets samlede økonomiske udfordring. Indkøb af det rette medicinske udstyr kan derimod skabe bedre behandling, øget kvalitet, bedre ressourceudnyttelse og effektiviseringer, som vedrører langt større udgiftsposter i sundhedsvæsenet. Medicoprodukter indkøbes derudover allerede primært via udbud, hvor der er konkurrence på pris, så man kan ikke forvente at få prisreduktioner, som man kender det fra udlandet eller Medicinrådet, ved at begrænse patienternes og klinikernes adgang til innovativt udstyr.

Alle virksomheder bør kunne søge om at få vurderet teknologi I forslaget til procesramme fremgår det at, virksomheder skal kunne sandsynliggøre, at produktet ikke medfører flere omkostninger for sundhedsvæsenet for at kunne søge om at blive evalueret i Behandlingsrådet. Dette kriterie bør ændres, så alle virksomheder kan søge om at få ny teknologi vurderet, ligesom det er tilfældet i Medicinrådet. Alternativt vil en række virksomheder, som udvikler, producerer og afsætter medicinsk udstyr, ikke kunne få evalueret deres teknologier i Behandlingsrådet. Omvendt vil virksomheder, som markedsfører medicin, altid have mulighed for at søge om en evaluering i Medicinrådet. Det er en besynderlig forskelsbehandling af de

to industrigrene indenfor life science-industrien, hvor medicobranchen afskæres fra muligheden for at få evalueret sine produkter på trods af, at industriens udstyr er lige så vigtigt for behandlingskvaliteten som medicin.

Skal behandlingsrådet bidrage til øget lighed i sundhedsvæsenet og, efter hensigten, understøtte, at der sker en ensartet anvendelse af teknologier og behandlingstilbud på tværs af landet og til både store og små patientgrupper, er det en forudsætning, at alle virksomheder bør have mulighed for at søge om at få en teknologi eller behandling evalueret i rådet.

Slutteligt vil det være problematisk for klinikerne, hvis virksomhederne indirekte bliver tvunget til at gå igennem dem for at få en ansøgning indsendt. Dette vil både være besværligt for de involverede klinikere og give en uigennemsigtig proces, hvor det er uklart, hvem som reelt indstiller produkter til evaluering.

Udsættelse af ibrugtagningen af medicinsk udstyr i Danmark Det er afgørende, at det kommende Behandlingsråd ikke udsætter ibrugtagningen af medicinsk udstyr i Danmark. Hvis den innovative udvikling bremses pga. en langsommelig proces i Behandlingsrådet, vil hele udviklingen i sundhedsvæsenet blive bremset.

Medicoindustrien mener derfor grundlæggende, at Behandlingsrådet ikke må have en for lang sagsbehandlingstid. De 5-8 måneder, som der lægges op til, er væsentligt længere end Medicinrådets 12 uger. Derfor er det vigtigt, at regionerne klart tilkendegiver, at det er muligt at indkøbe og ibrugtage produkter fra industrien, selv om disse er ved at blive evalueret i Behandlingsrådet. Ellers vil produkterne ikke kunne anvendes i hele evalueringsperioden til ulempe for patienter, klinikere og industrien.

Imødekommes disse tre forhold vil det være et vigtigt skridt på vejen mod, at Behandlingsrådet vil komme godt fra land, når det starter op. Medicoindustrien ser frem til at bidrage.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

45

HVIS VI STYRKER LIFE SCIENCE-SEKTOREN, VIL SEKTOREN STYRKE DANMARK Det kan betale sig at investere i life science-sektoren

D

Af Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien et er velkendt, at life science-sektoren foruden at bidrage til et stærkere sundhedsvæsen og bedre patientbehandling også trækker et stort læs for dansk økonomi.

Senest blev det opgjort, at dansk life science nu eksporterer for flere penge til hele verden, end Danmark som samlet nation gør til Tyskland.

Eksporten trækkes primært af pharma og i mindre grad medtech, fordi medtech-producenterne har lagt produktionen globalt, hvor der kan skabes stærkest konkurrencekraft. Medregner vi det mørketal, at medtech-branchen skaber udenlandsk eksport, der bidrager til dansk omsætning og skatteindtjening, ser det samlede life science-billede endnu mere positivt ud.

En nylig analyse (Damvad Analytics, 2020) viser, at life science-sektorens eksport vil vokse langt mere end den øvrige danske industri. Det væsentlige er imidlertid, at de rette rammevilkår kan sætte yderligere skub i eksport- og indtægtsmotoren. Forskellen på at indrette rammevilkårene optimalt og på ikke at ændre på de nugældende vilkår vil vise sig som en jævnt stigende mer-eksport. Den mer-eksport vil andrage næsten 160 mia.kr. om året i 2030, og akkumuleret fra i dag til 2030 vil eksportværdien kunne hæves med næsten 775 mia.kr. ved at indrette rammevilkårene optimalt.

Der er således noget at komme efter.

Analysens kernefortælling er, at skønt life science i dag tjener gode penge til sig selv og det resterende samfund, kan det i særdeleshed betale sig at bekoste endnu bedre rammevilkår, fordi mer-indtjeningen langt vil overstige investeringen og dermed bidrage til en samlet værditilvækst for resten af samfundet.

Sagt på en anden måde kan vi anlægge to principper for politisk prioritering. Med en fordelingspolitik kan man tilføre midler til de med det største behov, men uden et indtjeningspotentiale, der kan give afkast til det øvrige samfund. Alternativt kan en vækstpolitik bistå de sektorer, der har størst potentiale til at øge vækst og indtjening, således at der skabes en langt større kage at dele ud af til det øvrige samfund.

Et godt sted, hvor life science kan støttes, er paradoksalt nok forskning.

Life science-sektoren forsker langt mere end nogen anden branche i Danmark. Life science-sektorens samlede forskningsbudget er større end det samlede danske offentlige forskningsbudget. Alligevel nødvendiggør den globale konkurrencesituation, at life science-sektoren forsker endnu mere i fremtiden, fordi, at det er gennem forskning og udvikling, at sektorens omsætningsresultater skabes. Benchmark er således ikke andre brancher i Danmark, men de allerbedste life science-miljøer globalt.

En ekstra lettelse af forskningsinvesteringen for den enkelte virksomhed kan derfor bane vej for det store vækstpotentiale, som tidligere nævnt. En lettelse kan ske i form at et skattefradrag for forskning, som bidrager til, at omkostningsbyrden til forskning i den enkelte virksomhed lettes. Der er allerede indført et midlertidigt forskningsfradrag på 130 pct., det vil sige, at virksomheden kan få et fradrag på 130 kr., hver gang man forsker for 100 kr. Det er vækstfremmende.

Skab rum for life science-sektoren i sundhedspolitikken Det nævnes igen og igen, at det danske sundhedsvæsen hviler

på et stærkt samarbejde med life science-industrien med sparring omkring nye behandlingsmetoder og højere effektivisering. Og life science-industrien anvender sundhedsvæsenet som en tæt sparringspartner til fælles forskning og udvikling, til klinisk afprøvning og som inkubationsmiljø, hvor nye behandlingsformer testes.

Det er derfor naturligt, at det i forbindelse med tilblivelsen af den kommende life science-strategi nævnes, at strategien bør tage afsæt i, at der i sundhedspolitikken skabes rum for, at life science-industrien kan udnytte sit fulde udviklingspotentiale til at bistå sundhedsvæsenets klinikere med at optimere deres opgaver og samtidig udvikle en globalt stærkere konkurrenceevne.

Det skal ikke forstås sådan, at sundhedspolitikken skal indrettes ud fra andre hensyn end varetagelse af danske patienters ve og vel. Sundhedspolitik skal have fokus stift rettet mod patienten – hverken mere eller mindre. Det er netop bedst for patienterne at få adgang til den mest innovative behandling, hvilket også gavner virksomhederne, da det danske marked dermed fungerer som et udstillingsvindue til resten af verden.

Derfor bør rammerne for sundhedsvæsenet indrettes således, at også life science-sektoren kan stimuleres gennem det meget stærke offentligt-private samarbejde.

Hvis vi i Danmark fx indretter os med nogle ambitiøse planer for løsning af kroniske lidelser, der rummer klare mål og målsætninger, vil det i meget høj grad gavne life science-sektoren, da nogle klare, langsigtede mål for kronikerplanerne vil udløse en lige så klar handlingsplan for de virksomheder, der skal levere teknologi til at understøtte planerne. Det er faktisk med udgangspunkt i tidligere, stærke kronikerplaner, at flere af vores store life science-koncerner har nået den succes, de har.

Et andet eksempel kan fremhæves. Hvis vi kar en klar plan for

Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien

at bekæmpe infektioner, der opstår under behandling af patienter, vil industrien kunne indrette sig på at levere løsninger til at bistå med at opfylde planen og igen skabes en win-win situation, hvor virksomhedernes gode løsninger skaber værdi for patienter og sundhedsvæsen og samtidig kan gøres til et udstillingsvindue og en eksportvare til gavn for samfundsøkonomien.

Sundhedsvæsenets økonomiske styring er den nok største blokering for, at life science-sektoren og sundhedsvæsenet kan optimere samspillet.

Den nuværende økonomiske styring, som defineres af Finansministeriet, ønsker at satse på det sikre med etårige og siloopdelte budgetter, hvor der kan opstilles konkrete besparelsesmål år for år og sektor for sektor. Skulle en ny teknologi have potentiale til at skabe budgetmæssigt overskud over flere år anskuet som en samlet gevinst hen over flere sektorer, vil automatikken i den økonomiske styring oftest fravælge denne løsning til fordel for en løsning med et billigere indkøb, uanset at der måtte opstå en efterfølgende stigende omkostning og ringere behandling. Sådan virker systemet i hovedtræk i dag, skønt ledere og klinikere i regionerne prøver at kæmpe for en mere samlet værdibetragtning. Hvis der i økonomiaftalerne mellem Finansministeriet og regioner og kommuner kunne anlægges en værdibaseret betragtning, hvor omkostninger anskues samlet på tværs af sektorer og over flere budgetår, ville det være det største gennembrud både for sundhedsvæsenet og life science-industrien, vi ville have set i mange år. På denne måde kunne man sige, at sundhedspolitikken og erhvervspolitikken kobles bedre sammen. Medicoindustrien står klar til at bidrage til en mere værdibaseret tilgang til økonomisk styring i sundhedssektoren til gavn for patienter, sundhedsvæsen og samfundsøkonomi.

46

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Innovationschef Henning Langberg

INNOVATIONSCHEF PÅ RIGSHOSPITALET:

HOSPITALETS TOPFORSKNING SKAL TEGNE FREMTIDENS SUNDHEDSLØSNINGER

Rigshospitalet har lanceret en ny innovationsstrategi og skal fremover måle sig med de førende hospitaler i verden inden for forskningsbaseret innovation. Potentialet er stort, og råstoffet er mange internationale topforskere, mener innovationschef Henning Langberg.

Satsningsområder bliver bl.a. sundhedsdata og kunstig intelligens.

O

verliggeren for sundhedsinnovation skal hæves i Danmark, og Rigshospitalet skal sætte et globalt aftryk på fremtidens sundhed. Sådan lyder målsætningen i en ny innovationsstrategi for hospitalet. Gennem konceptet Innovation PLUS vil Rigshospitalet hurtigere og bedre hjælpe de mest flyvefærdige ideer videre, så de kan komme patienter og personale til gode, fortæller innovationschef Henning Langberg. ”Der er ikke tvivl om, at Rigshospitalet har et kæmpe potentiale, når det gælder innovation. De mange dygtige topforskere tænker imidlertid ikke naturligt i kommercialisering og patenter. De er primært fagligt drevet af at behandle patienter. Vi skal derfor arbejde med at indarbejde innovation og produktudvikling tidligt i processen i langt højere grad. Det kræver et skift i mindset. Men jeg oplever, at ideerne spirer, når man udfordrer forskere og klinikere,” siger Henning Langberg.

Fordi råstoffet på hospitalet er så godt, er det realistisk at være meget ambitiøse om at være verdensførende i sundhedsinnovation, mener Henning Langberg. ”Som et førende universitetshospital bør det være en ambition at innovere og kommercialisere langt flere nye procedurer og løsninger til gavn for patienter og samfund. Vi skal udvikle nye start up-virksomheder og udtage flere patenter på opfindelser til brug i Danmark og i resten af verden,” siger Henning Langberg. Han ser et behov for at skabe et miljø på hospitalet, hvor processen fra forskningsresultat til produkt er transparent og overskuelig. ”I en travl hverdag skal der ikke mange bump på vejen, før

FAKTA Global spydspids for innovation Med en ambition om at være global spydspids for innovation til gavn for patienterne vil Rigshospitalet fremover kraftigt øge fokus på at styrke samarbejdet mellem hospitalets excellente forsknings- og vidensmiljøer og eksterne partnere, som kan tilføre ny viden, teknologi og ressourcer til innovation.

Læs mere om Rigshospitalets nye innovationsstrategi på Rigshospitalet.dk/innovation

man som kliniker eller forsker giver op. Vi skal strømline alt fra ansøgningsprocesser over usikkerheder om rettigheder til slutprodukt og kommercialisering.”

Rigshospitalets innovationsmodel skal sikre at forskere og klinikere bliver støttet i udviklingen af nye metoder og løsninger, der skal bruges i praksis og skabe værdi for patienter og sundhedsprofessionelle. Løsninger der også kan skaleres til andre hospitaler og nye markeder.

Innovation med afsæt i sundhedsdata Et specifikt område, som Henning Langberg vil fokusere på, er kunstig intelligens. Ifølge Henning Langberg er det oplagt, at meget innovation kommer til at tage afsæt i bedre anvendelse af data til gavn for patienterne. ”Der er god grund til at tro, at vi relativt hurtigt kan udvikle en række innovationsprojekter inden for brug af medicinske billereder, sundhedsdata og kunstig intelligens, som vil kunne tegne hospitalet i mange år frem,” siger Henning Langberg.

Han fremhæver, at hospitalet er begunstiget af data og indgående kendskab til patienter på tværs af stort set alle højt specialiserede behandlingsområder. I flere år har hospitalet anvendt genomanalyser i diagnostik af en række sygdomme, hvilket har ført til færre bivirkninger og en mere optimeret, individualiseret behandling.

De klare skillelinjer mellem forskning og klinik bliver ifølge Henning Langberg udvisket, fordi man kan stille computeralgoritmer til rådighed for klinkere, der i nuet skal hjælpe en bestemt patient. I fremtiden kan vi kombinere data fra de unikke danske blod- og biobanker med data fra tidligere patienters indlæggelser og behandling. Nye teknologier gør det muligt

RIGSHOSPITALETS INNOVATIONSMODEL

at udvikle algoritmer, der løbende kan hjælpe og understøtte sundhedspersonalet til optimering af patienters behov. ”Sundhedsdata udgør grundstammen i personlig medicin, og på Rigshospitalet er der et stort bagkatalog af databaser og biobanker, som man kan udvikle fremtidens medicin ud fra,” siger Henning Langberg.

Stærke partnerskaber tegner fremtiden Som supplement til udvikling af personlig medicin og kunstig intelligens med brug af store datasæt er det i Henning Langbergs optik også vigtigt, at der er hjælp at hente for den klassiske opfinder, som har en idé til et nyt medicoteknisk redskab eller en ny forbedret arbejdsgang. Her er forudsætningerne på Rigshospitalet også optimale, fordi hospitalet har et tæt samarbejde med DTU og Københavns Universitet, der bl.a. har ført til forankring af en ny sundhedsteknologisk uddannelse på Rigshospitalet. Men mange innovationsprojekter strander stadig, fordi forskere ikke kan finde finansiering, når de fx skal udvikle en prototype af nyt redskab. ”Mit håb er, at vi kommer til at se flere opfindelser fra Rigshospitalet, som får støtte fra fx Novo Nordisk Fondens BioInnovation Institute, der tilbyder accelererede forløb til start up-virksomheder.”

Man skal turde at tænke stort, mener Henning Langberg. ”Vi skal udvikle løsninger, som ikke kun kommer vores egne hospitaler og patienter til gavn. Derfor skal vi være bedre til at implementere, skalere og kommercialisere løsninger, så de nemt kan overføres til andre hospitaler i Danmark og resten af verden”.

Ved type 2-diabetes betyder

opmærksomhed og handling alt Lider du af type-2 diabetes, har du en øget risiko for at få hjerte- og nyreproblemer.

Men du kan selv gøre noget. Du kan kontakte din læge, som kan hjælpe dig til at mindske risikoen både for disse og andre komplikationer ved type 2-diabetes.

Tal med din læge.

Spørg din læge om din diabetes-behandling og hvad der kan gøres for at sænke risikoen for evt. følgesygdomme i hjerte og nyrer. Nyttige spørgsmål er eksempelvis: 1) Er der noget, jeg selv kan gøre for at forbedre min diabetes?

2) Kan min diabetesbehandling være med til at nedsætte risikoen for eventuelle følgesygdomme i hjerte og nyrer?

Jo før du gør det, jo større er muligheden for at nedsætte din risiko.

DK-5022-1-11-19-DIA

Hjertesvigt er 2-3 gange hyppigere hos personer med diabetes end hos personer uden. Forekomsten af nyresygdom er markant større hos personer med diabetes i forhold til personer uden diabetes.

We are helping our customers respond to the COVID-19 pandemic Innovative solutions helping to meet the unprecedented demand for trusted COVID-19 testing Our scale and depth of capabilities have never been more vital and our mission to enable our customers to make the world healthier, cleaner and safer, has never been more important.

In a time when getting answers quickly is critical, we continue to expand high-quality solutions and accelerate innovation with urgency, addressing current and future challenges to help keep the world moving.

Find out more at: thermofisher.com/covid-19-antibody-testing © 2020 Thermo Fisher Scientific Inc. All rights reserved. All trademarks are the property of Thermo Fisher Scientific and its subsidiaries unless otherwise specified. 071020.AI.EU6.EN.v1.20