Life Science

Page 1

ANNONCETILLÆG APRIL 2020

Life Science Behandlingsrådet - hvor skal prisen og pengene komme fra? Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien

Læs mere på side 7

Læs mere side 14-15

Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger Henning Langberg, Innovationschef Rigshospitalet

Læs mere side 6

Digital sundhed - et nyt nordisk stronghold?

HAR NOGEN, DER STÅR DIT HJERTE NÆR, TYPE 2-DIABETES? Søg mere viden på www.novonordisk.dk

DK19CD00088 22. maj 2019

David Munis Zepernick, Head of Business Development Medicon Valley Alliance


2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Danmark skal være med i

DATAFRONTEN – det kommer ikke af sig selv

D

er bliver bejlet heftigt til life science-virksomhederne fra lande som Schweiz, Sverige, UK og Irland, som alle tilbyder favorable vilkår, og Danmark er nødt til at gøde og dyrke vores eksisterende styrker, hvis vi fortsat vil være et af de bedste og mest attraktive life science-lande i verden. Sundhedsdata er et oplagt indsatsområde, og corona-krisen viser med al tydelighed, hvor vigtig en rolle sundhedsdata spiller for sundhedsmyndigheder og virksomheder i forhold til at identificere en sygdoms omfang og konsekvenser, for at udvikle nye behandlinger og for at teste dem – med hidtil uset hastighed og effektivitet. I Danmark er vi allerede foregangsland på datafronten, og innovative life science-produkter og løsninger revolutionerer i disse år forebyggelse, diagnosticering og patientbehandling. Det betyder, at mennesker lever længere og har flere gode leveår. Men det forudsætter, at vi samtidig har et innovationsparat sundhedsvæsen, der er klar til at tage den nye teknologi, innovative lægemidler og medicinske udstyr i brug – det sker dog ikke af sig selv. Det kræver fokus på innovation, gode rammer for vidensdeling, organisering, nye kompetencer, incitamenter og investeringer. Det har corona-krisen vist os. Derfor skal vi have en national strategi for data og kunstig intelligens – med en klar ambition om at blive globalt førende. Den nationale strategi skal omfatte konkrete initiativer og pejlemærker for brug af sundhedsdata, der styrker patientbehandlingen i dag og i fremtiden. Det skal være ukompliceret for både offentlige og private forskere at få adgang til data, der kan understøtte værdifuld og samfundsrelevant forskning. Det kommer patienterne til gavn. En analyse fra Data Redder Liv viser, at mere end 9 ud af 10 patienter ønsker, at deres anonymiserede data bliver anvendt til forskning i nye behandlinger. Og med god grund: sundhedsdata er ikke kun et stærkt værktøj i indsatsen mod coronavirusset - det er afgørende for at udvikle mere effektiv og skånsom personlig medicin, der er målrettet den enkelte patient. Sundhedsdata gør os også i stand til tidligt at opspore og forebygge sygdomme og forbedrer diagnostik og beslutningsstøtte til lægerne på den lange bane. Men hvis det potentiale skal realiseres til fulde, skal vi etablere én nem adgang til sundhedsdata. I Danmark har vi nogle af de bedste sundhedsdata i verden, men selv om der er igangsat flere gode tiltag, er det fortsat uigennemskueligt, kompliceret og

langsommeligt at få adgang til data til forskning. Derfor skal vi sikre, at der er overblik og gennemsigtighed, at de praktiske rammer omkring udviklingen af registrene er på plads, og at der er en kontinuerlig dialog med patienterne, der gerne vil anvende sundhedsdata til forskning. Vi skal inspirere udlandet til bedre behandling og vise, hvad vi kan. Vi skal gøre fremtidens sundhedsvæsen klar til nye epokegørende sundhedsløsninger, lægemidler, diagnostika og andre sundhedsteknologier. Men sundhedsdata er blot et skridt på vejen til at blive en af verdens førende life science-nationer – der skal sættes ind på flere parametre, hvis vi skal fastholde de eksisterende life science-investeringer og samtidig gøre Danmark endnu mere attraktiv for nye investeringer. VI skal gøre det attraktivt at øge investeringerne i forskning i Danmark. Det gør vi blandt andet med et højere forskningsfradrag, ved at sikre at hospitaler og universiteter har de rette forudsætninger for at forske, og at vi har en infrastruktur, der gør at den viden kan blive kanaliseret over i succesfulde start-ups. Udvikling af nye lægemidler og behandlinger sker i tæt samarbejde med sundhedsvæsenet, og derfor skal vi styrke den kliniske forskning og gøre det attraktivt for hospitalerne at prioritere den patientnære kliniske forskning, blandt andet ved at øge kapaciteten og styrke hele den omkringliggende infrastruktur. De rigtige kompetencer er desuden helt afgørende for, at life science-industrien overhovedet kan forske, udvikle og producere nye lægemidler, og de mange veluddannede og kloge danske hoveder er da også årsagen til, at vi har så stærk en life science-hub. Derfor skal vi have fokus på at styrke og specialisere uddannelserne for vores studerende og videreuddannelse af medarbejderne, så vi har et højt internationalt niveau, der kan måle sig med de skarpeste hoveder i resten af verden. Patenter er afgørende for innovation og udvikling af nye lægemidler. Derfor skal vi også sikre gode rammer, der sikrer industriens immaterielle rettighederne. Ellers udhules tilskyndelsen til at udvikle nye, innovative lægemidler til patienterne. Og sidst, men ikke mindst skal life science-branchens samarbejde med sundhedsvæsenet forstærkes. Det bliver alle parterne klogere og dygtigere af, og det sikrer, at sundhedsvæsenet er klar til at tage de helt nye lægemidler og behandlingsformer, der er lige om hjørnet, i brug.

Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen · henning@partnermedier.dk

Kære læser.

Projektleder August Heinisch Schou · august@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelser er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Journalister Peter Klar, Pia Bundgaard Hansen

Udgiver

Grafisk produktion Satsform Grafisk produktion · info@satsform.dk

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vores tekstforfatterer og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

KOLOFON


DK20CD00059 31. marts 2020

JEG

DIG

Søg mere viden på www.novonordisk.dk

HAR NOGEN, DER STÅR DIT HJERTE NÆR, TYPE 2-DIABETES? Mange med type 2-diabetes ved ikke, at sygdommen øger risikoen for at udvikle en hjerte-karsygdom.1 Faktisk svarer én ud af fire danskere med type 2-diabetes i en ny undersøgelse, at de har ingen eller lav risiko.2 Vær med til at ændre den statistik.

Læs mere om hvad du skal være opmærksom på, hvis du har type-2 diabetes og risiko for hjertekarsygdom på www.novonordisk.dk eller skan QR koden med din smartphone for at få mere information.

To ud af tre dødsfald blandt patienter med diabetes relateres til hjerte-karsygdom.3 Tal med din læge om din diabetesbehandling – og om, hvad der kan gøres for at nedsætte risikoen for hjerte-karsygdom.

Gode spørgsmål at stille din læge: Hvordan hænger type 2-diabetes og mit hjerte sammen?

Kan min diabetesmedicin være med til at nedsætte risikoen for hjerte-karsygdom?

Hvis jeg får anden hjertemedicin – eksempelvis blodtryks- og kolesterolsænkende – er der så stadig risiko?

1. Rawshani, A., et al., Risk Factors, Mortality, and Cardiovascular Outcomes in Patients with Type 2 Diabetes. N Engl J Med, 2018. 379(7): p. 633-644. 2. International Diabetes Federation. Taking Diabetes to Heart Danish Survey Results. 3. Low Wang CC, Hess CN, Hiatt WR et al., Clinical Update: Cardiovascular disease in diabetes mellitus. Atherosclerotic cardiovascular disease and heart failure in type 2 diabetes mellitus – mechanisms, management, and clinical considerations. Circulation. 2016;133:2459-2502.

Novo Nordisk Denmark A/S · Ørestads Boulevard 108 · 2300 København S www.novonordisk.dk · Kundeservice tlf.: 80 200 240


4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LEDER Inden for de sidste 10 år er der sket en voldsom stigning i mængden af udefra kommende krav til pharma-verdenen. Vi bilder os ind, at jo bedre vi som leverandør er til at følge med i nye krav til renhed, dokumentation, sporbarhed, akkreditering, certificeringer, og hvad der ellers gælder inden for life science, jo mere unikt står vi på markedet Morten Dyrner, direktør Holm & Halby

Nyt udstyr kræver ny viden Med uddannelsesprodukter som seminarer og kørekort har life science-leverandøren Holm & Halby gjort undervisning i arbejdsmiljø og sikkerhed til et selvstændigt forretningsområde. Af Peter Klar

V

æksten i dansk life science kaster ikke kun ordrer af sig til sektorens leverandører. Vil man lege med i life science-eventyret, skal man også være klar til at påtage sig et ansvar for, at udviklingen af dagens og fremtidens medicin sker korrekt og forsvarligt. I Holm & Halby, der leverer og servicerer laboratorieudstyr til mikrobiologi og celler, er life science vokset som forretningsområde, og det samme er virksomhedens fokus på certificeringer, regulativer og arbejdsmiljøforhold forbundet med de produkter, der bliver leveret. ”Inden for de sidste 10 år er der sket en voldsom stigning i mængden af udefra kommende krav til pharma-verdenen. Vi bilder os ind, at jo bedre vi som leverandør er til at følge med i nye krav til renhed, dokumentation, sporbarhed, akkreditering, certificeringer, og hvad der ellers gælder inden for life science, jo mere unikt står vi på markedet,” siger direktør Morten Dyrner. Øget behov for ny viden Med skærpede krav øges behovet for ny viden, og inden for de senere år har Holm & Halby skabt en større uddannelsesafdeling, som i dag udgør et selvstændigt forretningsben. Hvert år udbyder Holm & Halby cirka 40 seminarer til medarbejdere i dansk life science. ”Behovet for øget viden gælder hele sektoren – både internt i vores egen virksomhed og eksternt hos vores kunder. Vi skal selv blive bedre til at rådgive vores kunder, og medarbejderne ude i life science-virksomhederne har løbende brug for opdateret viden om, hvordan de bruger nyt udstyr korrekt.” Holm & Halbys seminarer har i vid udstrækning neutralt indhold. De er ikke kommercielle produktpræsentationer, men er kurser i betjening af aktuelt udstyr, der er sendt på markedet af Holm & Halby selv eller af andre leverandører til sektoren. Kørekort til LAF Derudover udviklede Holm & Halby for en del år siden det såkaldte kørekort til LAF Sikkerhedskabinet – et uddannelseskoncept, der har

vundet bred anerkendelse i sektoren og i dag er et kompetencekrav til nye medarbejdere i mange life science-virksomheder. ”Når vi havde installeret kabinettet og iagttog arbejdet, viste det sig, at mange brugere skabte usikre situationer ved at sidde eller arbejde uhensigtsmæssigt, for eksempel ved at fylde kabinettet med udstyr og bruge for store bevægelser. Der var behov for noget uddannelse,” forklarer Morten Dyrner. I dag udbyder Holm & Halby også kørekort inden for brug af autoklaver. Eksamen med VR-biller på På årets DiaLabXpo i Lokomotivværkstedet i september præsenterede Holm & Halby en ny måde at gå til kørekort-prøve på – med brug af virtual reality. ”Iført VR-briller bliver kursisten sat ind i en meget realistisk arbejdssituation, hvor der sker forskellige ting i sikkerhedskabinettet, som prøvedeltageren skal reagere på. Systemet giver kursisten en direkte tilbagemelding på, og opgaverne er blevet løst rigtigt. Samtidig giver data fra prøverne os mulighed for at samle op på, hvor folk typisk falder i og har brug for mere undervisning,” siger Morten Dyrner. At tilbyde rådgivning på miljø- og arbejdsmiljøområdet ligger naturligt til virksomheden. ”Efter rimeligt krav fra de kunder, vi samarbejder med, er vi naturligvis ISO 9001 certificeret. Derudover er vi ISO 14001 og 18001 certificeret for miljø og arbejdsmiljø. Laboratoriet er en farlig arbejdsplads, og det er kun rimeligt, at vi med vores specialviden om udstyr gør en indsats for af maksimere sikkerheden i den sektor, vi arbejder for. Udover kørekortenes fokus på arbejdsmiljø tilbyder vi mange ydelser omkring miljømæssig korrekt bortskaffelse af udstyr.” Frysere til biobanker Som leverandør har Holm & Halby også bidraget markant til et af de nye life science-områder, hvor Danmark er langt fremme – forskning i biologisk materiale med brug af biobanker med nedfrosset væv fjernet fra danske patienter. Kombinationen af biobanker, diverse sundhedsdata om

befolkningen og de danske registre som bl.a. CPR-systemet giver biobank-baseret forskning i Danmark særligt gode muligheder. Holm & Halby har leveret og står for servicering af alle fryserne i den nationale biobank på Statens Serum Institut. Derudover har Holm & Halby vundet et udbud om levering af et stort antal frysere til de biobanker, der i disse år bliver etableret på Region Hovedstadens hospitaler. ”Service af udstyr er essentiel i life science, og det gælder også biobankfrysere, da værdien af det opbevarede materiale langt overstiger værdien af en fryser. Derfor har vi etableret et landsdækkende beredskab. Flere steder i landet har vi altid nedfrosne frysere stående klar, så vi på kort tid kan levere nye, nedfrosne frysere, hvis der skulle være nedbrud uanset tidspunkt på døgnet.”

Holm & Halby deler gerne ud af sin knowhow og ekspertise om udstyr og teknologi, der gør kunderne mere effektive og sikre i hverdagen. Det sker bl.a. med seminarer, hvor medarbejdere i dansk life science undervises i emner som Autoklave Kørekort, Vandbehandling, Frysetørring, L AF Kørekørt, Fryser-førstehjælp og ELISA. Læs mere på www.holm-halby.dk


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

VI HAR KNOWHOW OG DE LØSNINGER, DER GØR VALGET LET FOR DIG

5


6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Digital sundhed – et nyt nordisk stronghold? Stort set alle er enige om, at digitale sundhedsløsninger er fremtiden. I de nordiske lande er det faktisk allerede en del af nutiden!

D

et skyldes bl.a., at digitale sundhedsløsninger er en væsentlig del af løsningen på en global udfordring for sundhedsvæsnet i alle større lande. Udfordringen består meget forenklet i, at vi lever længere, og som konsekvens heraf får flere behandlingskrævende kroniske sygdomme. Resultatet bliver flere og dyrere patienter. Den forlængede levetid er en stor sundhedsmæssig gevinst, men den er ikke gratis, og ingen lande har i dag en fremtidssikret og fuldt finansieret sundhedsmodel, som er 100 % gearet til at imødekomme borgernes stigende forventninger og det deraf følgende udgiftspres. Når digitaliseringen kan være et afgørende bidrag til en fremtidssikring og tilpasning af sundhedsvæsnet og den måde, som vi organiserer det på, så skyldes det overordnet, at digitaliseringen og intelligent brug af sundhedsdata, hvis den gribes rigtigt kan, kan understøtte og effektivisere fire helt afgørende elementer af betydning for kvaliteten af og prisen på sundhedsydelser. Digitaliseringen og intelligent brug af sundhedsdata kan nemlig styrke både forudsigelighed (hvem og hvor mange bliver syge og af hvad), forebyggelse (hvordan forebygger vi sygdommene bedst), anvendelse af personlig eller skræddersyet medicin (hvilken behandling virker for hvilken patient) og patienternes medejerskab til deres egen sundhed (med mit øgede kendskab og ejerskab til mit eget sygdomsforløb, hvordan optimerer jeg som patient min egen sundhed). Udfordringerne for patienter og sundhedsvæsner er, som nævnt,

David Munis Zepernick, Head of Business Development Medicon Valley Alliance

globale. For de rigtige løsninger og tilhørende produkter og services, som skaber mærkbar merværdi og styrket kvalitet for både patienter og sundhedsvæsen, er der derfor også tale om et enormt og globalt forretningspotentiale. Det har ikke overraskende vakt interesse hos en lang række aktører og industrier, herunder naturligvis den såkaldte GAFAM-gruppen (Google, Apple, Facebook, Amazon og Microsoft), som ikke traditionelt har haft sundhed som hovedfokus. Opgaven med og potentialet i at finde fremtidssikre løsninger for fremtidens sundhedsvæsen har ligeledes resulteret i et boom i innovative partnerskaber mellem mere klassiske lægemiddel- og medico-virksomheder og en underskov af mindre og mellemstore IT-, Tech-, Mobil-virksomheder. Danmark og Sverige er godt rustet Den gode nyhed er, at de nordiske lande ikke bare har erkendt behovet, men også i stadig stigende omfang har erkendt potentialet og sat ord og handling bag ambitionerne. Digital sundhed er således en hjørnesten i både de nyere danske og svenske nationale life science strategier og i de bredere offentlige sundhedsstrategier, og Danmark og Sverige, ligger begge konsekvent i top-10 i stort set enhver ranking af anvendelsen af ehealth løsninger, digital sundhed, SmartHealth etc. Alligevel er kontakten, koordineringen og dermed muligheden for strategisk ”krydsbestøvning” mellem Danmark og Sverige desværre begrænset. De danske og svenske life science strategier, som på grund

Digital Health Index fra Bertelsmann Stiftung

af de mange ligheder mellem vores samfund tager udgangspunkt i mange af de samme udfordringer, er således meget sigende undfanget i parallelle, men isolerede, nationale politiske processer. Men sådan behøver det ikke at være. Nordens to ubestridt førende life science nationer kunne også vælge en mindre konkurrencebetonet og mere partnerskabsorienteret kurs, også når det gælder digital sundhed. Medicon Valley - omdrejningspunkt for et dansk-svensk parløb og partnerskab? Med opbakning fra regeringerne i København og Stockholm kunne Danmark og Sverige blive omdrejningspunktet for digital sundhed i Norden, og et dansk-svensk partnerskab kunne bidrage til at cementere og fremtidssikre Nordens nuværende position forrest i feltet. Medicon Valley og Øresundsundsregionen kunne passende lægge ”laboratoriefaciliteter” til en sådan fælles dansk-svensk satsning. Region Skåne er således ikke bare geografisk unikt placeret som brobygger mellem København og Stockholm. Skåne er ”tilfældigvis” også en nordisk hub for mange af netop de mobil og trådløse teknologier, som fremtidens digitale sundhedsvæsen baseres på. Region Skåne´s tech-virksomheder tiltrækker allerede i dag en uforholdsmæssig stor del af de samlede investeringer i start-up´s i Norden. Tech-aficionados vil vide, at både Bluetooth og verdens første mobiltelefon blev opfundet i Skåne. Det burde vi kunne få mere ud af, også i Danmark!


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

7

Behandlingsrådet - hvor skal prisen og pengene komme fra? Coronakrisen har medført en ny virkelighed for sundhedsmyndigheder verden over. Prioriteterne har ændret sig, og på det danske sundhedsområde arbejder både myndigheder og industri dag og nat for at sikre leverancer af kritisk medicinsk udstyr til det danske sundhedsvæsen. Produktion omlægges, sengepladser udvides og mere sundhedsfagligt personale indkaldes. Det er uden tvivl den vigtigste opgave på sundhedsområdet og kommer formentlig til at være det et godt stykke tid endnu. Af Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien

M

en udbruddet illustrerer også hvor vigtigt det er at have adgang til livsvigtigt medicinsk udstyr. Derfor er det fortsat helt centralt at arbejdet med etableringen af et behandlingsråd har fokus på, hvordan innovativt medicinsk udstyr kommer ind i sundhedsvæsenet. Kort før coronaudbruddet rasede ind over Danmark og afbrød alle hidtidige sundhedspolitiske dagsordener, meddelte Danske Regioner d. 9. marts, at modellen for det kommende behandlingsråd er på plads. Rådet skal fra 2021 vurdere, om effekten af behandlinger og sundhedsteknologier står mål med omkostningerne og dermed forhåbentlig understøtte ibrugtagningen af værdiskabende udstyr ud fra en samlet økonomisk betragtning af alle gevinster og omkostninger ved en behandling – og ikke alene indkøbsprisen. Dermed kan rådet forhåbentlig komme til at understøtte en mere værdibaseret indkøbspraksis i sundhedsvæsenet, som Medicoindustrien har arbejdet målrettet på i årevis. Derfor står Medicoindustrien klar til at bidrage til, at behandlingsrådet kommer godt fra land og indfrier de mange forventninger. Behandlingsrådet skal give patienter den bedste behandling Et af målene med behandlingsrådet er at ensrette brugen af behandlinger og sundhedsteknologier på tværs af geografi og patientgrupper. Det skal hindre, at patienter i en region kan få en behandling, der

ikke udbydes til patienter i en anden region og derved mindske ulige muligheder for patienter på baggrund af adresse mv. En mere ensrettet brug af sundhedsteknologier og behandlinger vil påvirke indkøb af medicinsk udstyr og få konsekvenser for markedet. Store nationale udbud kan foranledige en situation, hvor ’the winner takes it all’. Virksomheder som udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr er dermed potentielt sat ud af markedet i de fire år, der går mellem visse udbud. Det er vigtigt, at den økonomiske bæredygtighed der, pga. udbuddene, karakteriserer det stærke danske marked, opretholdes. Samtidig er det afgørende, at danske patienter får adgang til det rette udstyr og behandlinger. Derfor er vi i Medicoindustrien glade for, at rådets afgørelser bliver vejledende og ikke bindende, så klinikere stadig kan anvende det rette medicinske udstyr til de rette patienter uafhængigt af behandlingsrådets afgørelser. Værdibaserede indkøb er vejen frem Medico-produkter indkøbes primært via udbud, hvorfor man ikke kan forvente markante prisreduktioner, som man kender fra Medicinrådet, ved at sige nej til givne teknologier. I stedet kan sundhedsvæsenet opnå besparelser ved at tage ny teknologi i brug, som giver besparelser i driften fx som følge af ændrede arbejdsgange, færre genindlæggelser, lavere infektionsrater og færre operationer. Prisen er en vigtig del af omkostningerne, men den er bestemt ikke alt. Ca. 5% af udgifterne i sundhedsvæsenet bruges på udstyr.

Dermed fylder prisen på medicinsk udstyr relativt lidt ift. driftsudgifterne. De største besparelser kan dermed findes i driften, hvis behandlingsrådets anbefalinger kan lede til værdibaserede indkøb og værdibaserede løsninger.Behandlingsrådets vurderinger vil bero på en brøk bestående af effekter og omkostninger. Enhver behandling og sundhedsteknologi, der skal igennem rådet, vil blive genstand for en konkret beregning, hvor behandlingens omkostninger gøres op over for de dertilhørende effekter. Der har været hyppige drøftelser af, hvordan der skal skaffes klinisk evidens til dokumentation af effekter og om effekter kan måles tværsektorielt. I den forbindelse er vi i Medicoindustrien glade for at se, at rådet vil indregne effekter på tværs af den primære og sekundære sektor. Hvor kommer prisen fra? Omvendt synes der indledningsvist at være mindre fokus på, hvordan omkostningerne skal kortlægges. En central del af omkostningerne er virksomhedernes pris på det givne produkt. Alene det at skaffe en pris kan vise sig at blive meget vanskeligt, da udbudspriserne på medicinsk udstyr er fortrolige i Danmark. Manglende viden om priser kan derfor blive en udfordring for behandlingsrådet med henblik på at kunne holde omkostninger op imod effekter i deres vurderinger. Når det dernæst tages i betragtning, at prisen er en af de lettest anskaffelige delkomponenter af de samlede omkostningerne i en pulje af fx ressourceforbrug i forbindelse med betjening af sundhedsteknologien, påvirkning af hospitalskontakter, drift, infrastruktur, relateret forbrug mv., står det klart, at der ligger et stort arbejde forude, før behandlingsrådet kan fungere efter hensigten. Hvor skal pengene komme fra? Lykkes det behandlingsrådet at skaffe en pris samt datagrundlag for de resterende omkostninger og viden om effekter, kan rådet foretage en vurdering. Hvis rådet anbefaler en behandling eller sundhedsteknologi til anvendelse eller ibrugtagning, vil der så være penge til at implementere løsningen og efterleve anbefalingen? Regionerne har ikke lagt skjul på, at de mangler penge til nyt medicinsk udstyr, og der er fortsat krav om, at der skal spares specifikt på indkøbsbudgetterne. Har behandlingsrådet planer om, at en anbefaling skal gå hånd i hånd med en sum penge, eller hvordan forventes det, at løsninger, der anbefales til anvendelse, skal finansieres ude i regionerne, der i forvejen er pressede økonomisk. Medicoindustrien står som sagt klar til at bidrage til, at behandlingsrådet kommer godt fra land.

Medicoindustrien blev stiftet 22. juni 2001 ved en fusion mellem DMDA og Kirumed. Foreningen har i dag over 200 medlemsvirksomheder. Medicoindustrien har til formål at fremme medlemsvirksomhedernes erhvervsmæssige og politiske interesser. Se mere på www.medicoindustrien.dk


8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Tidobling af danskere med glutenintolerans Forskning tyder på, at forekomsten af glutenintolerans (cøliaki) kan være op til ti gange højere end den kendte forekomst, og at mange har cøliaki uden at vide det. Den banebrydende forskning er skabt på baggrund af et samarbejde mellem professor Allan Linneberg, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg Hospital og Thermo Fisher Scientific, der er leverandør til Life Science industrien. Af Pia Bundgaard Hansen

C

øliaki er en lumsk sygdom, fordi op til 70% ikke rigtigt mærker den, og symptomerne er diffuse som hovedpine, træthed, uoplagthed og smerter i knoglerne. Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens eget væv. Hos mennesker med glutenintolerans producerer immunforsvaret antistoffer, der angriber slimhinden i tarmen, så den gradvis bliver nedbrudt og ikke optager næringsstoffer optimalt, hvilket kan føre til underernæring. Kuren mod sygdommen er en glutenfri diæt, og nyeste forskning peger på, at ubehandlet cøliaki kan give en øget risiko for kræft. Cøliaki er en overset sygdom, og det tager i gennemsnit ti år, før patienten får stillet diagnosen og seks år fra første lægebesøg. Vores forskning har som mål at forkorte tiden fra symptom til diagnose og korrekt behandling, forklarer Allan Linneberg. Screeninger måske på vej De nye resultater, giver ikke blot lægerne ny viden og redskaber, men

Da vi så muligheden for at teste for cøliaki, var det en oplagt sygdom at kigge på, så patienterne kan få en hurtigere udredning Allan Linneberg, professor.

da mange danskere har sygdommen uden at vide det, kan det bane vejen for screeninger af befolkningsgrupper. Professor Allan Linneberg, der i mere end 20 år har beskæftiget sig med epidemiologisk forskning, sætter stor pris på de kliniske samarbejder mellem lægemiddelproducenter og videnskaben. -Jeg har i mange år forsket i allergi og har gennem en lang årrække samarbejdet med Thermo Fisher Scientific blandt andet om deres allergitestninger, som er nogle af de førende diagnostiske tests på markedet. Da vi så muligheden for at teste for cøliaki, var det en oplagt sygdom at kigge på, så patienterne kan få en hurtigere udredning, siger Allan Linneberg, der sammen med ph.d. Line Lund Kårhus står bag den nye forskning. Allan Linneberg uddyber: -Samarbejdet bidrager til en udveksling af viden, som kommer patienterne og lægemiddelindustrien til gavn, fordi behandlingerne og produkter bliver bedre. Samarbejdet om lægemidler og medicinsk udstyr Thermo Fisher Scientific har blandt andet udgivet 5.000 videnskabelige artikler globalt og bidrager til, at lægemidler kommer fra R&D fasen hen mod kliniske forsøg til det færdige produkt. Globalt set bliver der hvert andet sekund indtaget medicin, som Thermo Fisher Scientific har været med til at realisere. Forskningen i immunologi, som cøliakien hører ind under, udgør kun en 23. del af hele virksomhedens omfangsrige palette. I porteføljen er 15.500 patenter, og virksomheden fik i 2017 nobelprisen for deres seks meter høje mikroskoper. Ubehandlet cøliaki kan give kræft På en international konference har Allan Linneberg og Line Lund Kårhus lige fremlagt deres forskning, som viser, at det faktisk er risikabelt at leve med en ubehandlet glutenintolerans. Det giver en større risiko for at udvikle kræft – særligt livmoderkræft, brystkræft, kræft i mave-tarm området og hovedhals kræft. En ubehandlet glutenintolerans giver også en lidt større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Thermo Fisher Scientific, har mere end 70.000 medarbejdere globalt og en omsætning på mere end 24 mia. dollars. Life Science virksomheden, der arbejder ud fra devisen We enable our customers to make the world healthier, cleaner and safer, støtter og hjælper deres kunder i Life Science industrien til at udvikle og producere medicinske præparater og produkter lægemidler gennem Thermo Scientific, Applied Biosystems, Invitrogen, Fisher Scientific and Unity Lab Services.

Læs mere på thermofisher.com


MADE FOR HOPE & FAMILY

SUPPORTING A FAMILY’S HEALTH CHALLENGE – FROM DIAGNOSIS TO TREATMENT

Find out more at: thermofisher.com

SOLUTIONS FROM MOLECULE TO MEDICINE


10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”Vi ønsker en ny systematik, så de patienter, der kan være kandidater til behandling, bliver sendt til vurdering hos os,” siger Kenneth Egstrup.

Omkring 60.000-100.000 mennesker i Danmark har hjertesvigt i en eller anden grad. Sygdommen er voksende. Årligt indlægges ca. 11.000 med hjertesvigt. Patienter er gennemsnitligt 72 år, når de rammes af hjertesvigt. Ca. 5% af befolkningen over 75 år har hjertesvigt. Over 85 år er tallet over 10%. Diabetikere og især type 2-diabetikere er særligt i risikozonen for at få hjertesvigt, især hvis blodsukkeret ikke har været velreguleret, hvilket kan skade blodkarrene. SGLT2-hæmmere øger udskillelsen af sukker i urinen og hæmmer proteinet SGLT2, som optager sukker fra urinen og derefter afgiver den i blodet. Herved sænkes sukkerindholdet i blodet.

Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes Hjertesvigt og type 2-diabetes er en ofte dødelig kombination, men ny viden kan forbedre både prognosen og livskvaliteten for patienterne. Af Peter Klar

K

ombinationen af hjertesvigt og type 2-diabetes har ofte dødelig udgang, men nu viser flere nye studier effekt for SGLT2-hæmmere på hjertesvigt hos patienter, der samtidig har type 2-diabetes. ”SGLT2-hæmmere har været kendt i en årrække og bruges i behandling af diabetes. Nu viser det sig i gentagne studier, at SGLT2hæmmerne har markant effekt på hjertesvigt, faktisk uanset om patienten har diabetes eller ej. Der kommer stadig flere nye studier med samme positive resultater, så jeg går ud fra, at der er tale om en såkaldt gruppeeffekt, og at vi således vil have flere præparater på markedet til behandling af hjertesvigt. Det giver ikke mindst håb for patienter med både hjertesvigt og type 2-diabetes,” siger professor i kardiologi Kenneth Egstrup, OUH Svendborg Sygehus. Bedre prognose og livskvalitet Generelt har patienter med type 2-diabetes en væsentlig overrisiko for at dø af hjertekarsygdomme, og det gælder især hjertesvigt. Knapt halvdelen af patienterne med hjertesvigt er døde efter fem år, og for patienter med type 2-diabetes er risikoen endnu højere. De dør væsentligt hyppigere af hjertesvigt end ikke-diabetikere. ”De to sygdomme udgør en særdeles farlig kombination, som ikke er ukendt, men heller ikke har haft så stor fokus, som den forhåbentlig får nu. Hjertesvigt forekommer to til fem gange hyppigere hos patienter med type 2-diabetes, og dermed er hjertesvigt en af de væsentligste årsager til død blandt diabetikere,” forklarer Kenneth Egstrup. Udover høj dødelighed medfører hjertesvigt også meget dårlig livskvalitet for patienterne. Ifølge Kenneth Egstrup viser de nye studier,

at SGLT2-hæmmerne også forbedrer livskvaliteten for patienterne på en række parametre. To typer hjertesvigt Hjertesvigt skyldes en fejl på hjertemusklen og inddeles i to typer med og uden reduceret pumpefunktion. Hos patienter, der har hjertesvigt med reduceret pumpefunktion, pumper hjertet under 40 procent af venstre kammers volumen pr. slag. Det normale er 60-75 procent. Patienter med almindelig diabetes er overrepræsenteret blandt patienterne De to sygdomme med denne type hjertesvigt, udgør en særdeles fordi de er i øget risiko for at få som farlig kombination, forkalkningssygdomme, beskadiger pumpefunktionen. som ikke er ukendt, Hjertesvigt med bevaret pumpefunktion er mere men heller ikke kompleks og skyldes, at hjertekammeret bliver stivere med har haft så stor alderen. Trykket skal sættes op fokus, som den for at pumpe, hvilket forplanter forhåbentlig får nu sig til trykket i lungekredsløbet, hvorfor patienter med denne Kenneth Egstrup, type hjertesvigt ofte bliver lettere forpustet. professor i kardiologi

”Hjertesvigt med bevaret pumpefunktion er ganske hyppig hos type 2-diabetikere, fordi de oftere har mikrovaskulære komplikationer, dvs. komplikationer i de små blodkar som følge af deres diabetes. Indtil nu har der ikke været dokumenteret behandling, der hjælper på denne type hjertesvigt, men det håber vi på nu med den nye viden om effekten af SGLT2-hæmmere,” siger Kenneth Egstrup. Ny viden til lægerne Han og landets øvrige kardiologer øger nu indsatsen for at gøre praktiserende læger, speciallæger i diabetes, patienter med type 2-diabetes og deres pårørende mere bevidste om den tætte forbindelse mellem hjertesvigt og type 2-diabetes og om de nye muligheder for forebyggelse og behandling. ”Praktiserende læger bør i modsætning til i dag have overenskomst specifikt på hjertesvigtområdet, så de er forpligtede til at lave regelmæssige kontroller, lige som de gør med diabetes og andre sygdomme. Vi ønsker en ny systematik, så de patienter, der kan være kandidater til behandling, bliver sendt til vurdering hos os.” Diagnosen hjertesvigt er svær at stille, fordi ingen symptomer er specifikke for sygdommen. De hyppigste symptomer er træthed, åndenød og væske i kroppen. ”Vi regner med, at kun hver sjette, der kommer til lægen med disse symptomer, har hjertesvigt. Hvis lægen også laver en elektrokardiografi, og den er normal, er der meget lidt sandsynlighed for, at der er tale om hjertesvigt. Den endelige diagnose hviler udelukkende på en ultralydsscanning af hjertets pumpeevne, som foretages hos os,” siger Kenneth Egstrup.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

Nils Brünner har dedikeret sit forskerliv til kampen mod kræftcellers resistens.

Scandion Oncology blev grundlagt i 2017 og blev i 2018 noteret på Spotlight-børsen i Stockholm. I international kræftbehandling er der et stort medicinsk behov for stoffer, der kan bekæmpe resistens i kræftceller. Markedsværdien af Scandion Oncologys produkter vurderes at være 4 mia. euro årligt. Professor ved KU, Nils Brünner, er CEO, mens Peter Høngaard Andersen (bl.a. co-founder af Zealand Pharma og Glycom) er bestyrelsesformand. Se mere på www.scandiononcology.com

Håbet vokser i kampen mod kemoterapi-resistens Resistens er den største årsag til, at kemoterapi slår fejl på nogle kræftpatienter. Forventningerne er derfor store til Scandion Oncology og stoffet SCO-101, som i kombination med kemoterapi virker på kræftceller, der ellers er resistente mod kemoterapi. Første fase 2-studie er nu i gang. Af Peter Klar

E

n tredjedel af os får kræft, og lidt under halvdelen af de kræftramte vil dø af sygdommen. Hver dag dør 43 danskere af kræft, men står det til Nils Brünner og hans medarbejdere i Scandion Oncology vil det tal en dag blive halveret. Det danske biotekselskab, som Nils Brünner er direktør for, angriber således en af de største udfordringer inden for moderne onkologi – kræftcellers resistens mod kemoterapi. Scandion Oncology, som er noteret på Spotlight-børsen i Sverige, er her i 2020 gået ind i fase 2, hvor selskabet tester sit stof SCO-101 på patienter, der både har spredning af deres sygdom og har kræftceller, der har vist sig resistente mod kemoterapi. ”Det endelige mål er selvfølgelig at komme ind til start, første gang man giver behandling, og slå de celler, der er resistente eller kan blive det, ihjel første gang,” siger Nils Brünner. Ind til kernen i kræftcellen SCO-101 bekæmper kræftceller med kemoterapiresistens på to måder. For det første regulerer stoffet, hvordan gener bliver udtrykt, dvs. hvordan generne laver proteiner, de aktive byggesten, der styrer cellers gøren og laden, også kræftcellers. For det andet nedbryder stoffet de pumper, der sidder i cellers membraner og kan pumpe kemoterapi ud lige som hurtigt, som den kommer ind, så kemoterapien aldrig når ind til kernen, hvor den kan slå cellen ihjel. Nogle kræftceller har på forhånd udviklet resistens. På andre virker behandlingen i den første tid, hvorefter kræftcellerne bliver resistente. Det kan ifølge Nils Brünner ske i løbet af nogle måneder. Flere fase 2-forsøg i gang SCO-101 har i prækliniske studier vist sig at forbedre effekten af visse standardiserede cancerbehandlinger, når den gives i kombination.

SCO-101 har i in vitro-studier vist sig at nulstille kemoterapi-følsomheden i resistente celler. Foreløbig har SCO-101 klaret fire kliniske fase 1-studier, som fastslog stoffets sikkerhed for mennesker. Stoffet skal nu testes i fase 2-studier på patienter med resistent metastaserende tarmkræft og bugspytkirtelkræft. Patienterne med bugspytkirtelkræft vil få behandling med enten almindelig kemoterapi eller kemoterapi i kombination med SCO-101. Målet er at undersøge, om SCO-101 kan blokere resistens mod kemoterapi (i særdeleshed stoffet Det endelige mål paclitaxel) og dermed forsinke tilbagefald i sygdommen som følge er selvfølgelig af lægemiddelresistens. Da paclitaxel anvendes i mange at komme ind former for cancerbehandling, åbner til start, første dette fase 2-studie muligheden for at teste SCO-101 på andre gang man giver cancerformer som brystkræft, behandling, og lungekræft, kræft i æggestokkene og prostatakræft. slå de celler, I slutningen af marts kunne der er resistente Scandion Oncology meddele, at SCO-101 i kombination med eller kan blive kemoterapimidlet Docetaxel fungerer i synergi mod eksperimentelle det, ihjel kræftceller, der ellers er resistente første gang mod Docetaxel. Sideløbende udvikler Scandion Nils Brünner, Oncology det andet stof SCO-201, direktør, som vil rette sig mod behandling Scandion Oncology af andre kræftformer.

Forskerliv mod resistens Nils Brünner har dedikeret sit forskerliv til kampen mod kræftcellers resistens. ”Som kræftlæge har jeg gennem årene desværre set mange patienter komme til det punkt, hvor intet længere virker, fordi kræftsygdommen er blevet resistent. Allerede i 1987 tog jeg til USA for at få en ekstra uddannelse i molekylær cellebiologi og lavede der de første resistente cellelinjer for at finde ud af, hvad der gør kræftceller resistente og selvfølgelig for at få mulighed for at gå ind og blokere resistens. Dengang vidste man godt, at resistens var hovedårsagen til, at behandlingen med kemoterapi fejlede,” siger Nils Brünner. I 2002 blev han professor på Københavns Universitet, hvor han har ledet flere forskningsprojekter. De har handlet om at afkode gener i resistente kræftceller og udvikle nye såkaldte biomarkører, som kan afsløre kræftcellers følsomhed og modstandskraft overfor kemoterapi. Blandt andet har Nils Brünner ledet et center under Danmarks Grundforskningsfond vedr. resistens overfor anti-cancer lægemidler. Under arbejdet med at screene nye stoffer, der interagerer med resistente celler, fandt Nils Brünner det stof, der nu har navnet SCO-101, i et bibliotek fra biotekselskabet NeuroSearch. Stoffet var blandt de aktiver i NeuroSearch, som blev overtaget af Saniona. Scandion Oncology er et spin out selskab af Saniona. Langt færre skal dø Ved siden af direktørjobbet i Scandion Oncology er Nils Brünner stadig tilknyttet Københavns Universitet som professor emeritus på en femårig kontrakt. ”Det er i høj grad min personlighed, der driver mig. Jeg kan ikke sidde stille og se det ske. Der må gøres et eller andet. Jeg har heldigvis en masse energi, så jeg kan blive ved med at arbejde på at nå målet, som selvfølgelig er at få ændret på tallene, så langt færre får resistente kræftknuder og dermed også, at langt færre dør.”


12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Data i form af dokumentation af patientstudier, lægemidlets effekt og økonomi er helt afgørende. Hvis data ikke findes fyldestgørende til en godkendelse, kan din lange produktudvikling og investering i udviklingen af lægemidlet være spildt, siger Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.

Atrium og DLI MI er en del af Lægemiddelindustriforeningen og leverer data, indsigter, konsulent- og rådgivningsydelser, efteruddannelse, kurser og uddannelser til lægemiddelindustrien og andre i life science.

Kunstig intelligens forandrer forretningsmodellen Se mere på www.atriumcph.com og dli-mi.dk

Digitalisering og brug af data er i stigende grad afgørende for, om dyre nye lægemidler, der kan være mange år undervejs, når hele vejen ud på markedet. Af Peter Klar

L

ægemiddelindustriens klassiske forretningsmodel er under digital forvandling. Brug af kunstig intelligens og simuleringsmodeller baseret på data spiller en stadig større rolle i alle led i produktudviklingen, for jo bedre de teknologiske muligheder beherskes, jo større er chancen for at få nyt lægemiddel på markedet hurtigt med lavere risiko for fiasko undervejs. Samtidig med digital forandring i lægemiddelindustriens forretningsmodel øges fokus på udvikling af mere snævre produkter til specialiserede sygdomme med færre patienter, hvor der tidligere har været større fokus på blockbusters til de store folkesygdomme. ”De mere snævre sygdomme kan være meget alvorlige. For eksempel vil vi rigtig gerne knække koden på forskellige typer cancer. Når du har brugt mange penge på at udvikle et lægemiddel, vil du også gerne tjene dine penge ind igen, og lige nu arbejder lægemiddelindustrien intensivt på at implementere bl.a. kunstig intelligens og nye datakilder i deres forretningsmodel. Det kan blandt andet være med til at reducere, hvor længe et nyt lægemiddel er under udvikling, og dermed spare omkostninger,” forklarer Søren-Ulrik Rolsted Fangholm, direktør i kursus- og rådgivningsvirksomhederne Atrium og DLI MI, som er ejet af Lægemiddelindustriforeningen. Fra laboratorium til marked: Chance 1 til 10.000 Den relativt lave succesrate i udvikling af ny medicin giver ifølge SørenUlrik Rolsted Fangholm lægemiddelindustrien et kæmpe incitament til at anvende kunstig intelligens og få data til at arbejde for sig. ”Sat på spidsen, så har værdikæden i den globale lægemiddelindustri set nogenlunde uforandret ud i 50 år. Det starter i laboratoriet, hvor forskere forsøger at finde nye molekyler, der kan blive til salgbare lægemidler. Men tommelfingerreglen siger, at ud af 10.000 molekyler, laboratoriet finder, når ét (1) frem til markedet. Der er er altså en stor risiko forbundet med forskning. Derudover koster det i milliardklassen i dollars at få et nyt globalt lægemiddel udviklet, testet og godkendt, før man når markedet. Rejsen fra laboratorium til marked kan nemt tage 10-12 år.” Derfor efteruddanner Atrium lægemiddelindustriens ansatte i at

forstå, hvordan de forskellige led i lægemiddelindustriens værdikæde kan optimeres fx i forhold til digitaliseringsmuligheder, ny lovgivning og europæiske regulativer. Det hænger godt sammen med aktiviteterne i DLI MI, hvor man netop leverer dataløsninger og rådgivning til lægemiddelvirksomheder bl.a. indenfor Market Access. ”Det vil gavne både samfund, patienter og lægemiddelindustrien selv, hvis vi med kunstig intelligens kan nedbringe både risikoen ved at udvikle nye produkter samt omkostningerne og den tid, det tager at komme på markedet.”

dag er arbejdet med at komme ud på markedet mere systematiseret. ”Det handler i høj grad om at kunne demonstrere værdi af lægemidlet – både i forhold til behandling af patienterne, men også en mulig samfundsøkonomisk gevinst. Det skal den enkelte lægemiddelvirksomhed kunne demonstrere på baggrund af valide data over for nogle få og meget centrale beslutningstagere. I Danmark er det for eksempel Medicinrådet, der endeligt afgør, om et nyt lægemiddel skal godkendes til behandling på sygehusene, og i den sammenhæng er data i form af dokumentation af patientstudier, lægemidlets effekt og økonomi helt afgørende. Hvis data ikke findes fyldestgørende til en godkendelse, kan din lange produktudvikling og investering i udviklingen af lægemidlet være spildt,” siger Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.

Mere effektive studier med kunstig intelligens Digitaliseringen forandrer og effektiviserer også de kliniske forøg, hvor nye potentielle lægemidler testes. ”Forskning og klinisk udvikling varer flere år og involverer mange forsøgspersoner. Det er et komplekst og ofte meget dyrt led i udvik- Online-begrænsninger lingsprocessen. Vi har en forventning om, at vi fremtidigt kan øge Atrium og DLI MI beskæftiger sig med, hvordan lægemiddelindusuccesraten i kandidatscreeningen i strien kan digitalisere og effektilaboratoriet med øget brug af kunstig visere salgsprocessen og adgangen intelligens. Det betyder, at vi måske til markedet mest muligt trods kan skære flere år af udviklingspede begrænsninger, branchen er rioden, så nye lægemidler når til underlagt. patienterne hurtigere – men det er ”I modsætning til USA må en gradvis forandring, og kunstig lægemiddelindustrien i Europa jo Det vil gavne både samfund, intelligens løser ikke udfordringerne ikke markedsføre sine receptpligtige i morgen. Lovgivningen skal også over for ikke-sundhedspatienter og lægemiddelindustrien produkter følge med”. fagligt personale, hvorfor vi ikke ser selv, hvis vi med kunstig intelligens reklamer for receptpligtig medicin herhjemme på de gængse digitale Data i salgsarbejdet kan nedbringe både risikoen ved platforme. Derfor er vi i lægemidData har også enorm betydning for processen i at få et nyt lægemiddel delindustrien udfordret i forhold til at udvikle nye produkter samt solgt på markedet, når det er blevet at komme med på den bølge og lave omkostningerne og den tid, det godkendt af myndighederne. I gamle online markedsføring eller andre dage sendte lægemiddelvirksomdigitale initiativer, som andre brantager at komme på markedet heden en sælger ud til lægen for at cher kan og gør. Lødig tilgang til salg fortælle om et nyt produkts fordele og og marketing er helt fundamental Søren-Ulrik Rolsted Fangholm, bivirkninger – så var det op til lægen for lægemiddelindustrien,” udtaler Atrium og DLI MI selv at udskrive produktet eller ej. I Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

New normal, nye muligheder Efter Covid-19 vil vi have lært, at der er nye veje for at tilbyde den rigtige patient det rette lægemiddel. Af Niels Christian Hirsch

I

pandemiens skygge har vi investeret voldsomt i at holde vores kurs og fart tæt på uændret. Vi har ændret vores syn på flere grundlæggende elementer, og fx diskuterer vi nu forebyggelse og er parate til at gældsætte os. For fremtidens sundhedsteknologi og lægemidlers vej til patienten, må det betyde, at lægemiddelproducenterne skal kunne opfange de signaler, der viser sundhedsvæsenets behov, og forstå at omsætte dem. ”Lighed i sundhed”? Som samfund kommer vi til at genoverveje betydningen af en lang række principper efter pandemien. Det første er ”lighed i sundhed”, et nøgleelement i den danske velfærdsmodel og særdeles vigtigt for producenternes væsentligste kunde: Sundhedssektoren. Det har været lidt overset, men er baggrundstæppet for, at innovation og vækst kan gå hånd i hånd finansieret af skatteyderne. I en tid med ned- og oplukning afsøger vi nye muligheder. På et tidspunkt vil vi se fremad, og hvad der i dag er nyt, vil en være en naturlig del af vores normale liv – vores New Normal. Vi har bærende principper for sundhed og velfærd, som altid former vores adfærd. Men vi vil se, at noget af det der var, ikke længere kan stå. Samarbejde må og skal være løftestang Vores dygtige lægevidenskabelige miljø finder veje til mere effektiv behandling af syge, og vi har lang tradition for, at lægerne samarbejder med industrien for at gøre de landvindinger tilgængelige for alle med et behov. Vores velfærd bygger på, at uanset om vi bor i hytte eller på slot, så kan vi være sikre på at vi får den rette behandling. Sundhed er stadig hjørnestenen i velfærd, men vi vil forvente at sammenhængen mellem omkostninger og effekt er fuldt belyst. I dag tager det – desværre – måneder og år at finde på lægemidler, der kan slå virus ned samt implementere og dokumentere effekten. Vi synes, at det er frustrerende, og det er uholdbart at vi i længden skal være lukket ned. Aktørerne, dvs. sundhedsvæsenet og industrien må stå sammen

og samarbejde: Når det gælder de første trin i at komme frem til en løsning, ser vi, at forskerne tager alle nye teknologiske muligheder i brug for at komme i mål så hurtigt som muligt. Når vaccinen skal nå den brede befolkning, må vi ikke tabe momentum. Der findes ikke en gylden standard – ”en bedste praksis” som producenterne kan tilbyde, men i fremtidens samarbejde mellem offentlige og private aktører vil vi have lært, hvordan vi kan udnytte de nye muligheder. Brug af tilgængelige data bliver nøglen. Vi er i Danmark verdensmestre i dokumentation af sundhedsydelser. Den enkelte borgers konkrete behov for behandling kan lægemiddelindustrien dokumentere til gavn for hele samfundet. Vi kan vise, hvordan vi så effektivt som muligt udnytter de tilgængelige behandlinger sundhedsvæsenet registrerer allerede data, og vi har dygtige specialister, som kan trække den viden ud. Herved kommer vi ind i en positiv spiral: Den viden, vi skaber, vil blive en drivkraft for udvikling af nye ideer. I tillæg vi vil få en kilde til forståelse af borgernes behov. Risiko i innovationens tegn? Vi er vant til, at sundhedsydelser er forbundet med en meget lille og velbeskrevet risiko og betaler gerne for den ekstra dokumentation, der bringer os den sikkerhed. Vi må også erkende, at med ny innovation kommer vi ud i ukendt land. Ved at bruge data klogt, kan industrien i samarbejde med sundhedsvæsenet samarbejde om at øge sikkerheden. Vi vil se forslag til nye aftalestrukturer, som vi kan skabe, fordi moderne teknologi sætter os i stand til at følge og analysere store og komplekse mængder af data: I vores tradition er det god tone, at vi følger meget velbeskrevne patienter, helst uden andre sygdomme. Vi vil helst, at andre kan reproducere vores resultater. I den dagligdag, der møder lægerne, ser patienterne noget anderledes ud: Patienterne kommer med mange sygdomme samtidigt eller behandles med komplekse kombinationer af medicin. Den virkelighed kan vi ikke genskabe. Som med vejret må vi finde os i, at vores verdensbillede er meget

DLI MI leverer data og indsigt til virksomheder, patienter, sundhedspersonale og betalere i Life Sciences. Det gør vi ved at tilbyde omfattende salgsdækning, videnskabelig forskning, dyb viden om sundhedsvidenskab og lokal forankring i Norden. Se mere på www.dli-mi.dk

komplekst. Her er de store tilgængelige datamængder en mulighed for at danne os et mere retvisende billede, hvis vi følger effekten løbende, efter vi har taget lægemidlet i brug i almindelig praksis, dvs. efter vi har givet en markedsføringstilladelse. I den hverdag vil det være naturligt, at aktørerne indgår aftaler ud fra, hvad effekten reelt er. New Normal er ikke her endnu, men hos DLI-MI ser vi tegningen til nye muligheder, og aktørerne må ud fra deres egne individuelle opfattelser danne deres billede af, hvad der skal ske. Vi ser allerede mange ideer og endnu flere vil komme til.


14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Ny innovationschef på Rigshospitalet:

Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger Rigshospitalet skal i fremtiden måle sig med de førende hospitaler i verden, når det gælder forskningsbaseret innovation. Potentialet er stort, og råstoffet er hospitalets mange internationale topforskere, mener innovationschef Henning Langberg. En innovationssatsning på sundhedsdata og kunstig intelligens kommer til at tegne hospitalet i de kommende år.

E

t af Henning Langbergs første træk som ny innovationschef på Rigshospitalet var at bede hospitalets topforskere om at sende fem linjer med deres bud på et konkret produkt, en procedure eller en løsning, der kan udvikles på baggrund af deres forskning. Tilbagemeldingerne kom prompte med gode bud på potentielle produkter. Og han tilføjer løbende ideer til listen. ”Der er ikke tvivl om, at Rigshospitalet har et kæmpe potentiale, når det gælder innovation. De mange dygtige topforskere tænker imidlertid ikke naturligt i kommercialisering og patenter. De er

primært fagligt drevet af at behandle patienter. Vi skal derfor arbejde med at indarbejde innovation og produktudvikling tidligt i processen i langt højere grad. Det kræver et skift i mindset. Men jeg oplever, at ideerne spirer, når man udfordrer forskere og klinikere,” siger Henning Langberg. Ifølge Region Hovedstadens forskningsdata PURE, som er baseret på hospitalernes og forskernes egne indberetninger, er det de seneste tre år fra 2017 til 2019 lykkedes ansatte på Rigshospitalet at opnå i alt syv patenter på nye opfindelser. I samme tre-årige periode har ansatte på Rigshospitalet sendt patentansøgninger på i alt 23 opfindelser, viser tal fra Københavns Universitets patentkontor (Tech Trans Kontoret). Potentialet er ifølge Henning Langberg til mange flere. ”Som et førende universitetshospital bør det være en ambition at innovere og kommercialisere langt flere nye procedurer og løsninger til gavn for patienter og samfund. Vi skal udvikle nye start up-virksomheder og udtage flere patenter på opfindelser til brug i Danmark og i resten af verden,” siger Henning Langberg. Han ser et behov for at skabe et miljø på hospitalet, hvor processen fra forskningsresultat til produkt er transparent og overskuelig. ”I en travl hverdag skal der ikke mange bump på vejen, før man som kliniker eller forsker giver op. Vi skal strømline alt fra ansøgningsprocesser over usikkerheder om rettigheder til slutprodukt og kommercialisering.” Et af grebene er tætte samarbejder, og Henning Langberg har god erfaring med at etablere partnerskaber med deltagelse af klinikere, forskere og virksomheder, der sammen hjælpes om at realisere forskningsidéer til sundhedsteknologiske produkter. Innovation med afsæt i sundhedsdata Et specifikt område, som Henning Langberg vil fokusere på, er kunstig intelligens. Rigshospitalet har allerede taget de første store skridt i anvendelsen af kunstig intelligens til forbedringen af patientforløb og har formuleret en strategi 4.0, som skal sikre implementeringen af kunstig intelligens i alt fra billeddiagnostik til personaliseret medicin og forskning i den elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen. Ifølge Henning Langberg er det oplagt, at meget innovation kommer til at tage afsæt i bedre anvendelse af data til gavn for patienterne. ”Der er god grund til at tro, at vi relativt hurtigt kan udvikle en række innovationsprojekter inden for brug af medicinske billeder, sundhedsdata og kunstig intelligens, som vil kunne tegne hospitalet i mange år frem,” siger Henning. Han fremhæver, at hospitalet er begunstiget af data og indgående kendskab til patienter på tværs af stort set alle højt specialiserede behandlingsområder. I flere år har hospitalet anvendt genomanalyser i diagnostik af en række sygdomme, hvilket har ført til færre bivirkninger og en mere optimeret, individualiseret behandling. De klare skillelinjer mellem forskning og klinik bliver ifølge Henning Langberg udvisket, fordi man kan stille computeralgoritmer til rådighed for klinkere, der i nuet skal hjælpe en bestemt patient. I fremtiden kan vi kombinere data fra de unikke danske blod- og biobanker med data fra tidligere patienters indlæggelser og behandling. Nye teknologier gør det muligt at udvikle algoritmer, der løbende kan hjælpe og understøtte sundhedspersonalet til optimering af patienters behov.

”Sundhedsdata udgør grundstammen i personlig medicin, og på Rigshospitalet er der et stort bagkatalog af databaser og biobanker, som man kan udvikle fremtidens medicin ud fra,” siger Henning Langberg. Den klassiske opfinder Som supplement til udvikling af personlig medicin og kunstig intelligens med brug af store datasæt er det i Henning Langbergs optik også vigtigt, at der er hjælp at hente for den klassiske opfinder, som har en idé til et nyt medicoteknisk redskab eller en ny forbedret arbejdsgang. Her er forudsætningerne på Rigshospitalet også optimale, fordi hospitalet har et tæt samarbejde med DTU og Københavns Universitet, der bl.a. har ført til forankring af en ny sundhedsteknologisk uddannelse på Rigshospitalet. Men mange innovationsprojekter strander stadig, fordi forskere ikke kan finde finansiering, når de fx skal udvikle en prototype af nyt redskab. ”Mit håb er, at vi kommer til at se flere opfindelser fra Rigshospitalet, som får støtte fra fx Novo Nordisk Fondens BioInnovation Institute, der tilbyder accelererede forløb til start up-virksomheder.” Man skal turde at tænke stort. For Henning Langberg handler innovation også om at udvide horisonten og sikre skalering ud over Rigshospitalet og Danmark. Ambitionen er at gøre Rigshospitalet til et af verdens førende hospitaler indenfor forskningsbaseret innovation. ”Vi skal udvikle løsninger, som ikke kun kommer vores egne hospitaler og patienter til gavn. Derfor skal vi være bedre til at implementere, skalere og kommercialisere løsninger, så de nemt kan overføres til andre hospitaler i Danmark og resten af verden,” siger han.

Der er god grund til at tro, at vi relativt hurtigt kan udvikle en række innovationsprojekter inden for brug af medicinske billeder, sundhedsdata og kunstig intelligens, som vil kunne tegne hospitalet i mange år frem Henning Langberg, innovationschef Rigshospitalet


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

Neurokirurg Louise Møller Jørgensen og forskningsingeniør Anders Ohlhues har opfundet et system til at gennemføre elektrostimulerende behandlinger inde i en MR-scanners kraftige magnetfelt. Ifølge Rigshospitalets nye innovationschef Henning Langberg (t.v.) er målet, at flere fra hospitalet følger opfindervejen.

Det gode eksempel på innovation:

Opfinderhold tager patent på banebrydende system En lille opfindergruppe på Rigshospitalet har søgt patent på et banebrydende system, som for første gang muliggør objektive MR-undersøgelser, mens man er i gang med at behandle fx Parkinsons Sygdom med elektrostimulation.

D

et har taget et opfinderhold fra Rigshospitalet omkring syv år at udvikle et meget lovende system, der løser det hidtil uopnåelige: At udføre elektrostimulerende behandling i en MR-scanner, hvis magnetfelt er 66.000 gange så kraftigt som Jordens magnetfelt. I innovationsøjemed er de et mønstereksempel på, hvordan man med en god idé fra den kliniske virkelighed og en god portion teknisk snilde kan opfinde noget, som potentielt kan komme til at gavne patienter med en række forskellige sygdomme som fx Parkinsons Sygdom, kroniske smerter og ved genoptræning. Objektive data fra billedundersøgelser kan være afgørende for at dokumentere effekten af elektrostimulerende behandlinger med fx pacemakere og forskellige typer neurostimulatorer, som er et kraftigt voksende marked. Men indtil for nyligt har MR-scannerens kraftige magnetfelt ødelagt alle forsøg på at lede elektriske signaler ind og ud af scannerrummet. Opfinderholdet har bygget et nyt, meget lavteknologisk system fra bunden, og blandt andet ved at bytte elkablet ud med et lyslederkabel kan de nu monitorere hjernens aktivitet uden signalforstyrrelser, mens de er i gang med en elektrostimulerende behandling. De tre opfindere er neurokirurg Louise Møller Jørgensen fra Neurobiology Research Unit og Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme, professor Carsten Thomsen fra Radiologisk Klinik og forskningsingeniør Anders Ohlhues, som tidligere var ansat på Rigshospitalet, men i dag er forskningsingeniør ved Sjællands Universitetshospital. De har nu fået støtte på en million kroner fra Novo Nordisk Fondens

BioInnovation Institute (BII) til at bygge en forbedret prototype af deres opfindelse med hjælp fra R&D ingeniørvirksomhederne Kapacitet A/S og TekPartner A/S. Med denne bevilling tager de et stort skridt i den rigtige retning mod en senere CE-mærkning, så opfindelsen kan blive til gavn for flere forskere og – ikke mindst – klinikere, som ønsker at bruge MR-scanning som markør for behandling med elektrisk stimulation. Guldalder for elektrostimulation Deres opfindelse rammer ind i en mulig guldalder for elektrostimulationsbehandlinger – eller såkaldte electroceuticals - hvoraf pacemakere til hjerne og hjerte er de mest kendte. Men opfindelsen er også yderst relevant til udviklingen af forskellige typer smertebehandling, hvor man bruger elektroder på fx hud eller i rygmarven. I dag styrer man patientbehandling med fx neurostimulatorer og pacemakere ud fra patientens egne subjektive tilbagemeldinger af, hvordan det virker. Men for al stimulation kan det derfor være værdifuldt at kunne koble det med en objektiv MR-undersøgelse af effekten, og det voksende behov kan opfinderholdet hjælpe med at løse. De får i øjeblikket hjælp fra Lars Nørgaard fra Tech Trans Kontoret på Københavns Universitet. Han har i et meget tæt samarbejde med opfindergruppen hjulpet med at videreudvikle projektet og formulere strategien for kommercialiseringen af det kommende produkt. Projektet, herunder en patentansøgning som er indleveret på baggrund af gruppens arbejde, ejes i fællesskab af Københavns Universitet, Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital.

Når data hjælper patienterne: Det tværfaglige center PERSIMUNE ved Rigshospitalet, der er ledet af topforsker Jens Lundgren, har i flere år vist vejen for, hvordan computeralgoritmer baseret på sundhedsdata kan hjælpe patienter med nedsat immunforsvar. Forskerne her arbejder ud fra en hypotese, at patienter har ensartede mønstre af ukendte risikofaktorer, som forklarer risikoen for komplicerede infektioner. De anvender rutinedata om patienter fra klinikken, studier af biologiske prøver og analyser af scanningsbilleder. For patienter, der fx har fået transplanteret en nyre eller et hjerte, har PERSIMUNES dataanalyser været afgørende for at reducere livstruende infektioner. De er stærke eksempler på, hvor vigtig det er for klinikere at have data til rådighed i nuet, når de skal hjælpe patienter. Data-analyseværktøjet er udviklet til at hjælpe patienter med et svækket immunforsvar, men kan også anvendes på andre sygdomsområder. Se mere på www.rigshospitalet.dk


16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Stefan Ohlsson, General Manager IQVIA Nordics

IQVIA blev til i 2016, da Quintiles (kontraktforskning) og IMS Health (data- og rådgivning inden for sundhed) fusionerede. Hver især var de verdens største på sit felt. Cirka 120 af IQVIA’s 67.000 medarbejdere globalt sidder i Danmark.

Data science for menneskets skyld

Se mere på www.iqvia.com

Med kunstig intelligens og andre teknologier accelererer IQVIA forskning, lægemiddeludvikling, kliniske forsøg, bedre diagnosticering og effektive, personaliserede behandlinger i det globale sundhedsvæsen. Af Peter Klar ”Hver dag i denne tid ser vi, hvordan sundhedspersonale i hele verden arbejder ekstremt hårdt og med en utrolig energi på at behandle patienter. Den globale covid-19 pandemi gør det tydeligt for os alle, hvor vigtigt det er, at vi har velfungerende sygehuse og sundhedsvæsener,” siger Stefan Ohlsson, General Manager Nordics i IQVIA, der både er verdens største data-aktør på sundhedsområdet og verdens største kontaktforskningsvirksomhed. IQVIA’s bidrag til det globale sundhedsvæsens konstante udvikling er forsknings- og teknologiløsninger, der dækker lægemiddeludviklingen fra molekyle til marked, og som med kunstig intelligens og maskinlæring styrker klinisk forskning og diagnosticering – alt sammen med målet om at skabe det bedst mulige sundhedsvæsen, der arbejder mere effektivt og prædiktivt og kan forbedre behandlingsresultaterne gennem så individualiserede behandlinger som muligt. Human data science IQVIA blev til i 2016 ved en fusion af verdens største kontraktforskningsvirksomhed Quintiles og verdens største data- og rådgivningskoncern inden for sundhed, IMS Health. IQVIA (udtales I-Q-via) forener og viderefører de to selskabers arv og ekspertise inden for det fælles felt, IQVIA i dag definerer som human data science. Kombinationen af medicinsk indsigt og computer science driver meget innovation på sundhedsområdet, og IQVIAs globale erfaringer på området indikerer, at der er stort potentiale at høste i Danmark. Derfor glæder det Stefan Ohlsson, at danske kommuner og regioner nu skal afprøve kunstig intelligens på blandt andet sundhedsområdet igennem en række signaturprojekter. ”Vi ser på disse projekter med stor interesse og tror, at vi har en rolle at spille i flere af dem. Det er områder, vi som virksomhed har både løsninger til og stor erfaring med,” siger Stefan Ohlsson. Signaturprojekterne undersøger blandt andet brug af kunstig intelligens til hurtigere og bedre diagnostik, kvalitetsudvikling af almen praksis, realtidsprognoser og essentiel information til

klinikere, forebyggelse af sygelighed efter kirurgi og tilrettelæggelse af behandlingsstrategi. Kunstig intelligens og diagnosticering Teknologien til at arbejde med kunstig intelligens har været kendt i mange år, men har først i de senere år fået sit gennembrud i sundhedsvæsenet. ”Brugen af kunstig intelligens er modnet, men er ikke omfavnet fuldt ud endnu af sundhedsvæsenerne. Kunstig intelligens er først og fremmest en måde at effektivisere en kompliceret medicinsk beslutningsproces, for der er mange elementer i en analyse, der kan automatiseres. Men kunstig intelligens vil aldrig kunne erstatte den personlige kliniske ekspertise, der skal træffe en beslutning,” siger Stefan Ohlsson.

Brugen af kunstig intelligens er modnet, men er ikke omfavnet fuldt ud endnu af sundhedsvæsenerne Stefan Ohlsson, General Manager i IQVIA Nordics

Studier med større evidens IQVIA kan lave løsninger, der på samme tid udnytter globale, anonymiserede patientdata og lokale journaler, hvilket er en fordel i arbejdet med sjældne sygdomme, hvor det er svært at finde tilstrækkeligt med patientmateriale nationalt. ”Vi kan lave et såkaldt hybrid study, som bruger en kombination af etisk godkendt lokale data og vores egen globale database af helt anonymiseret information. Vores globale database indeholder data fra mere end 800 millioner anonymiserede patienter. Derved kan vi skalere findings og kvalificere

studiets evidens, selv om det drejer sig om en sjælden sygdom og få lokale patienter. Det er en metode, som vi har set en stigning i de senere år, og den er nøglen til at lykkes, når vi arbejder med sjældne sygdomme og personlig medicin.” Fart på kliniske studier Ny teknologi baseret på kunstig intelligens er også afgørende for, at forskere og læger med IQVIA’s hjælp nu skal bruge langt mindre tid på at finde egnede patienter til kliniske forsøg. ”I stedet for, at lægen som hidtil selv skal bruge tid på at finde egnede patienter i sine egne registre af patienter, kan vi gøre det meget hurtigt ved hjælp af vores automatiske data extraction tool. Hvor det tidligere kunne tage flere uger at komme frem til en target list, tager det nu minutter at finde frem til de patienter, der kandiderer til at være med i forsøget. Men i sidste ende er det lægen, der beslutter, hvem der er bedst egnet til at være med. Det hele kræver minimal interaktion fra lægens side. Danmark har et stort potentiale på dette område, fordi Danmark var tidligt ude og fik digitale journalsystemer og patientlister længe før mange andre lande i verden,” siger Stefan Ohlsson. IQVIA udbygger og forbedrer løbende sine databaser, og en væsentlig del af arbejdet består i at rense data og strukturere information, som oprindeligt er ustruktureret som data betragtet. Det gælder for eksempel dokumentation og thought leadership fra medicinske lægeskrifter. Derudover oversætter IQVIA sprog og nomenklaturer, så firmaets produkter kan fungere på alle markeder. Ny genom-platform Et eksempel på rækkevidden af IQVIA’s løsninger er samarbejdet med Genomics England om at udvikle en platform, som skal forbinde kliniske data med ikke-identificerede gener for at accelerere behandlingsfremskridt, fremskynde udvikling af ny medicin, skabe mere robust evidens og øge adgangen til personaliseret medicin. Projektets mål er at scanne i alt 100.000 genomer. Et lignende initiativ kunne man ifølge Stefan Ohlsson forestille sig i Danmark for at understøtte den nationale strategi om personlig medicin.


Ved type 2-diabetes betyder

opmærksomhed og handling alt Lider du af type-2 diabetes, har du en øget risiko for at få hjerte- og nyreproblemer. Men du kan selv gøre noget. Du kan kontakte din læge, som kan hjælpe dig til at mindske risikoen både for disse og andre komplikationer ved type 2-diabetes.

Tal med din læge.

Spørg din læge om din diabetes-behandling og hvad der kan gøres for at sænke risikoen for evt. følgesygdomme i hjerte og nyrer. Nyttige spørgsmål er eksempelvis: 1) Er der noget, jeg selv kan gøre for at forbedre min diabetes? 2) Kan min diabetesbehandling være med til at nedsætte risikoen for eventuelle følgesygdomme i hjerte og nyrer?

Jo før du gør det, jo større er muligheden for at nedsætte din risiko.

DK-5022-1-11-19-DIA

Hjertesvigt er 2-3 gange hyppigere hos personer med diabetes end hos personer uden. Forekomsten af nyresygdom er markant større hos personer med diabetes i forhold til personer uden diabetes.


18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Følg videnskaben Det videnskabelige kald gennemsyrer Incyte, som er specialiseret i onkologi og hæmatologi, men ikke undlader at følge applikationer med potentiale på andre sygdomme helt til dørs. Af Peter Klar ”Follow the science,” lyder mottoet, der gennemsyrer biofarmavirksomheden Incyte’s organisation – lige fra forskningslaboratorierne i hovedkvarteret i Wilmington, Delaware, USA, til datterselskabet i Norden, hvor General Manager Erik Fromm og hans medarbejdere står for salg og klinisk forskning af virksomhedens produkter i samarbejde med sygehuse. ”Videnskaben er vores omdrejningspunkt. Mere end halvdelen af Det er et vigtigt vores 1.400 medarbejdere er ansat i stillinger, der har direkte med forskaspekt af vores ning og udvikling at gøre, og i 2019 forretningsplan, geninvesterede vi 53 procent af vores omsætning i forskning og udvikling. at vi følger Den tilsvarende andel for de største i branchen er 15-20 procent,” siger interessante Erik Fromm.

applikationer helt til dørs Erik Fromm, General Manager

Applikationer med potentiale Incyte beskæftiger sig først og fremmest med udvikling af præparater til onkologien og hæmatologien. Men

hvis de videnskabelige medarbejdere under arbejdet med substanser og produkter finder applikationer med potentiale inden for andre områder end maligne sygdomme som cancer, undersøger Incyte også dem videnskabeligt. Det har blandt andet resulteret i præparatet baricitinib, som er registreret og godkendt til behandling af rheumatoid arthritis (leddegigt). Produktet er udlicenseret til Eli Lilly og sælges under navnet Olumiant. Videnskabelig forpligtelse ”Inden for onkologien og hæmatologien er det vores strategi at sende vores egne produkter på markedet, men det er et vigtigt aspekt af vores forretningsplan, at vi følger interessante applikationer helt til dørs. Når et produkt fungerer og opfylder et medicinsk behov på et andet sygdomsområde, føler vi en forpligtelse til at fortsætte forskningen, og så vil vi hellere overlade det til en partner at markedsføre produktet, hvis vi ræsonnerer, at vi ikke kan gøre det lige så effektivt selv.” Det videnskabelige kald i organisationen har også gjort, at Incyte i flere tilfælde har fuldført forskningsprojekter om substanser på meget små sygdomsområder. ”Det afgørende er, om vi under arbejdet har fået et tydeligt signal om, at stoffet kan fungere og matcher et medicinsk behov. Selv om det ved første øjekast ikke har virket direkte lønsomt, er vi fortsat, fordi det var det rigtige at gøre af hensyn til patienter med sygdommen, og fordi der var sunde videnskabelige grunde.”

Præparater mod cancer Blandt Incyte’s bidrag til hæmatologien er præparatet Iclusig med stoffet ponatinib og Jakavi med substansen ruxolitnib. Iclusig er godkendt til det nordiske marked og anvendes inden for visse maligne blodsygdomme som leukæmi. Blodcancerpræparatet ruxolitnib er Incyte’s største produkt og er i Europa udlicenseret til Novartis, der sælger det under navnet Jakavi. Derudover har Incyte en pipeline med 20 forskellige substanser i forskellige udviklingsfaser, som adresserer mere end 25 forskellige tumor-former. Aktuelt er Incyte på vej med nye produkter inden for kræft i galdevejene og lymfekræft. ”At have så bred en pipeline som så lille et firma inden for onkologi/ hæmatologi er nærmest unikt og noget, vi er meget stolte af. Det viser, at vores forskningsmodel fungerer.” Protokoller hurtigt på plads Hos Incyte samarbejder lægemiddelkemikere og biologer tæt fra et meget tidligt stadie, hvilket ifølge Erik Fromm er med til at gøre processen hurtigere end mange andre steder. ”Vi er i det hele taget meget agile og fleksible, selv om vi er i en meget reguleret industri. Fordi vi ikke er så store og ikke skal involvere mange mennesker, har vi flere gange vist, at vi kan få forskningsprotokoller på plads meget hurtigt, hvis der er noget, vi ønsker at studere. For eksempel lykkedes det os senest på rekordtid at lave protokoller for studier af nogle af vores produkter på covid-19 relaterede tilstande,” siger Erik Fromm. Trial Nation fungerer godt Han noterer sig, at Danmark er klart overrepræsenteret i de kliniske studier, Incyte gennemfører i Norden i disse år. ”Det er lykkedes de danske myndigheder at skabe et godt miljø for klinisk forskning. Initiativet Trial Nation fungerer rigtig godt og har ikke sin lige i hele Norden. Der er rigtig gode forudsætninger for at bedrive kliniske studier i Danmark.”

Incyte er en global biofarmaceutisk virksomhed grundlagt i 2002 i Wilmington, Delaware, USA, af forskere i immunologi. I dag har Incyte mere end 1.400 medarbejdere, hvoraf mere end halvdelen er beskæftiget direkte med forskning og udvikling (R&D). Ligeledes geninvesterede Incyte i 2019, 53 procent af sin omsætning i R&D. 250 af medarbejderne er placeret i Europa. I dag er Incyte specialiseret i præparater til onkologien og hæmatologien. Pipeline tæller aktuelt 20 substanser mod mere end 25 forskellige tumor-former. Se mere på www.incyte.com

”Initiativet Trial Nation fungerer rigtig godt og har ikke sin lige i hele Norden. Der er rigtig gode forudsætninger for at bedrive kliniske studier i Danmark,” siger Erik Fromm.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

Ola Gudmundsen, stifter og CEO i LINK Medical

Strategi er lige så vigtig som biologi Fem gode grunde til at små- og mellemstore virksomheder i biotech- og medtech-industrien har brug for et partner-hold af eksperter for at øge chancen for succes. Af Peter Klar

B

iotech- og medtech-virksomheder er innovative og eksperter på deres felt, men den lange rejse for at sende det mirakuløse molekyle, som kurerer en kompliceret sygdom, på markedet, er kun lige begyndt, og den er svær at gennemføre alene. Især for mange små og mellemstore virksomheder i life science kan det have afgørende betydning at samarbejde med en CRO (Contract Research Organization), der bistår med ekspertise i alle faser af produktudviklingen, mener Ola Gudmundsen, stifter og CEO i LINK Medical. Vellykket lancering af nye produkter er nemlig ikke kun et spørgsmål om biologi. Strategien er lige så vigtig, og ifølge Ola Gudmundsen er der især fem komponenter, som biotech- og medtechvirksomheder skal tage højde for, hvis de vil øge deres chancer for at få deres produkt på markedet med succes. Lav din research og start med TPP ”Først og fremmest er det vigtigt at have en solid forståelse af det marked, du går ind på. Hvad karakteriserer dit marked? Derfor skal du starte med at lave en Target Product Profile, der skitserer din strategi for produktudvikling, kliniske forsøg, kommunikation med myndigheder og efterlevelse af lovkrav.” ”I pharmaindustrien er du nødt til grundigt at forberede en forretningsmodel for at nå dine mål. Mange fremragende idéer materialiserer sig aldrig, fordi de ikke er blevet ordentlig forberedt, eller fordi man hele tiden er løbet ind i fejl, der kunne være undgået med passende planlægning,” siger Ola Gudmundsen. Health economics-team Derudover kan en god health economics-ekspert være til uvurderlig hjælp såvel i den tidlige udviklingsfase som til post-marketing formål. ”Noget af det vigtigste for små og mellemstore virksomheder inden for biotech og medtech er at have en solid case og plan, der

viser investorer, at deres produkt har en fremtid. Hvis du for eksempel skal lancere et nyt medicinsk udstyr, kræver det forberedelse af sundhedsøkonomiske modeller for at sammenligne produktet med standardbehandlinger og udstyr, der er på markedet i forvejen. Det kan være en tidskrævende proces at opnå tilskud til ny medicin, og selve ansøgningen om tilskud skal opfylde alle myndighedskrav og tidsfrister.” Det er også vigtigt, at life science-virksomheder adresserer den rigtige patientgruppe og får det rigtige produkt på det rigtige Mange marked. fremragende idéer ”Især er området for onkologi et minefelt, hvor mere end 2.000 materialiserer sig produkter er under udvikling aldrig, fordi de ikke lige nu. Kun en brøkdel af de er blevet ordentlig produkter vil nå markedet, og de produkter, der har lagt en klar forberedt, eller strategi, kommer længst.”

fordi man hele tiden er løbet ind i fejl, der kunne være undgået med passende planlægning Ola Gudmundsen, CEO LINK Medical

Husk regulatory affairs fra start Et andet udbredt problem, virksomheder løber ind i, er ifølge Ola Gudmundsen, at de designer deres protokol og kliniske forsøg uden ordentlig regulatorisk rådgivning. Regulatorisk eksperter er nødt til at være en del af holdet fra start. Mange virksomheder kommer for sent i gang med

LINK Medical er en full-service CRO (Contract Research Organization), som hjælper producenter af lægemidler og medicinsk udstyr i Nordeuropa med produktudvikling. LINK Medical har over 180 medarbejdere, der leverer ekspertydelser inden for alle aspekter af e produktudvikling – fra den tidlige udviklingsfase til post-marketing. LINK Medicals specialiserede onkologi-team mestrer komplekse studier og udfordringer i kraft af sin brede multidisciplinære viden og lange erfaring. Som strategisk partner sørger LINK Medical for ekspert-kompetencer og teknologi, som muliggør evidensbaserede beslutninger, som understøtter frembringelsen af enestående kliniske resultater. Se mere på www.linkmedical.eu

regulatoris rådgivning , og det koster ekstra tid og flere penge at tilpasse processen på et senere tidspunkt. Datakvalitet – ikke kvantitet I moderne life science er det altafgørende at have de rigtige data og en præcis protokol, der kan bringe dig til proof of concept. ”Dit produkt er ikke bedre end dine data. Du må ikke undervurdere betydningen af at have et datebehandlings-team i topklasse. Det er kvaliteten og ikke kvantiteten af dine indsamlede data, der sikrer dit produkt succes.” Strategisk partner på den lange bane Overordnet er produktudvikling et langvarigt projekt, og virksomheder har ifølge Ola Gudmundsen brug for at have et tæt samarbejde med en troværdig partner, som ved, hvordan virksomheden skal guides til at træffe de bedste beslutninger på baggrund af evidensbaseret dokumentation, så de potentielle risici og ekstraomkostninger begrænses, og chancerne for succes på markedet tilsvarende øges mest muligt.


20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Andreasen & Elmgaard A/S står gerne både for projektledelse, behovsanalyser, projektering af udstyr og hjælp til indkøb.

Andreasen & Elmgaard A/S ekspertise i sterile faciliteter gælder både selve faciliteten og rummet som helhed inklusive alle påkrævede supportsystemer.

Ekstrem renhed skabt fra bunden

Andreasen & Elmgaard A/S blev stiftet i 2000 og har siden serviceret majoriteten af de større danske medicinalvirksomheder. I dag er Andreasen & Elmgaard A/S godkendt leverandør til bl.a. Novo Nordisk A/S, Leo Pharma A/S, Ferrosan Medical Devices A/S, H. Lundbeck A/S, Bavarian Nordic A/S, Xellia Pharmaceuticals ApS og Coloplast A/S. Andreasen & Elmgaard A/S har kompetencer inden for bl.a. kvalificering, validering, projektledelse, IT/automation, Assembly & Pack, Clean Utilities, Medical Devices, QA/RA. Se mere på www.aoge.dk

Det rådgivende ingeniørfirma Andreasen og Elmgaard A/S er blandt meget andet eksperter i etablering af sterile faciliteter inkl. alt maskinel, supportsystemer, kvalitetssikring og operatøruddannelse. Af Peter Klar

I

ntet er overladt til tilfældighederne, når det rådgivende ingeniørfirma Andreasen & Elmgaard A/S (A&E) skaber helt nye sterile faciliteter for virksomheder i medicinalindustrien. I en aktuel case har A&E etableret en steril facilitet helt fra bunden til produktion af en mængde forskellige sterile lægemidler. Fra projektets start til Lægemiddelstyrelsens inspektion og godkendelse efter ét besøg gik der tre år, hvilket ikke er unormalt, når så kompleks en opgave skal løses. ”Det kan sagtens tage flere år, især når det som i dette tilfælde drejer sig om et greenfield-projekt, hvor det hele skal skabes fra bunden i en helt tom bygning. Samtidig er der ofte lang leveringstid på denne type udstyr – helt op til et år,” forklarer Per Elmgaard Rasmussen, der leder virksomheden sammen med Brian Andreasen. Ekspertise i sterile faciliteter I projektet demonstrerede Andreasen & Elmgaard A/S, at firmaets ekspertise i sterile faciliteter gælder både selve faciliteten og rummet som helhed inklusiv alle påkrævede supportsystemer i form af ventilation, adgangsforhold, sluser til personale og varer, omklædning og tilførsel af strøm, vand, varme, luft og gasser. ”Vi står gerne både for projektledelse, behovsanalyser, projektering af udstyr og hjælp til indkøb. Kunden foretager selv indkøbet, men vi sidder med til bords og er den tekniske og kvalitetsmæssige rådgiver. Vi tager os også af kvalitetssikring, dokumentation, kvalificering og validering, så både udstyret, produktionen og i sidste ende produktet

lever op til GMP eller andre regulativer, kunden arbejder under,” siger Per Elmgaard Rasmussen.

med øje for alle detaljer, for selv i den perfektionistiske og gennemregulerede pharmaindustri er ingen stærkere end det svageste led. ”Vi måler arealer, døre og gange ned til mindste millimeter. Vi skulle nødig stå med en stor fyldemaskine, der ikke kan komme ind i lokalet.”

Øje for alle detaljer Andreasen & Elmgaard A/S sikrer, at kunden får det rigtige udstyr, og at udstyret bliver kvalificeret efter reglerne – fra autoklave, ampul- og Meningsfulde projekter hætteglasfylder til HVAC og vandbehandlingsanlæg til WFI og PW. Brian Andreasen og Per Elmgaard Rasmussen er begge uddannet A&E’s konsulenter og projektledere sørger også for at koordinere de stærkstrømsingeniør. De stiftede Andreasen & Elmgaard A/S i 2000 og mange fagfolks arbejde i projektet, som udover montører af maski- blev i løbet af få år fast leverandør til næsten alle aktører i den danske ner omfatter elektrikere, tømrere, pharma- og medicinalindustri. VVS’ere mfl. ”Der findes mange forskellige For hvert udstyr står Andreasen typer lægemidler og næsten lige så & Elmgaard A/S for at udarbejde ofte mange måder at fremstille dem på. flere hundrede GMP-dokumenter, Medicinalindustrien er en meget for eksempel om hvilke risici der er kompleks og reguleret branche, hvilket bare gør det endnu mere forbundet med udstyr, og hvordan Medicinalindustrien spændende og fagligt udfordrende processen skal designes. er en meget kompleks og A&E udarbejder også URS’en, at løse opgaver for vores kunder. reguleret branche, hvilket som definerer og klassificerer Samtidig oplever vi projekbare gør det endnu mere kvantitative, entydige og testbare terne som meget meningsfulde, krav vedr. installation (IQ), funkfordi vi hjælper vores kunder med spændende og fagligt tion (OQ), præstation (PQ) og evt. at leve op til alle lovens krav, for udfordrende at de kan producere medicin, proces (PV), lige som Andreasen & Elmgaard A/S arrangerer træning der forbedrer livskvaliteten for Per Elmgaard Rasmussen, af operatører. patienterne,” siger Per Elmgaard Andreasen & Elmgaard A/S Alt bliver planlagt meget nøje Rasmussen.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Passion for pharma-transport Den markedsledende pharma-transportør BHS Logistics er konstant på forkant med krav og udvikling i branchen, så pharmakundernes varer når sikkert frem efter alle forskrifter. Af Peter Klar

T

æt samarbejde med kunderne og konstant fokus på kvalitetsudvikling har gjort BHS Logistics til Danmarks førende distributør af medicin og medicinsk udstyr. Pharma har været et speciale i BHS Logistics siden 1990’erne, og i efterhånden mere end 20 år har transportvirksomheden flyttet grænserne for, hvad pharma-kunder kan forvente af deres transportør. ”Vi følger udviklingen på markedet tæt og forsøger hele tiden at være på forkant med nye krav, der vil påvirke vores arbejde og den service, vi skal levere. Når nye metoder og standarder vinder frem, forsøger vi at få dem implementeret, inden de bliver til Vi følger officielle regler og krav. Vi lytter udviklingen på konstant til vores kunders behov, og det er ikke mindst i kraft af markedet tæt og samarbejdet med dem, at vi er, forsøger hele tiden hvor vi er i dag,” siger Torben afdelingsdirektør at være på forkant Sørensen, for national pharma hos BHS Logistics. med nye krav, der

vil påvirke vores arbejde og den service, vi skal levere Torben Sørensen, afdelingsdirektør

Rigtig temperatur BHS Logistics kører med medicinsk udstyr, vacciner, blodprøver og medicin for pharma-industrien, sygehuse, apoteker, offentlige myndigheder og grossister. Pharma er en af de mest regulerede brancher, og

BHS Logistics er Danmarks førende distributør af medicin og medicinsk udstyr.

BHS Logistics specielle løsninger til pharmakunderne, skal derfor overholde en række krav. Temperaturen er vigtig, og BHS kører med flere temperaturspænd alt efter godsets karakter. ”De mest følsomme varer er kølevarer i spændet 2-8 grader, mens. ambient varer fragtes i 15-25 grader.. Derudover kører vi frostforsendelser på kolli-basis.,” forklarer Torben Sørensen. I BHS Logistics’ Control Tower i Rønne er medarbejdere udelukkende beskæftiget med at monitorere temperaturer på trailere i hele Europa 24/7 hver eneste dag. Normalt sidder sensorerne i en køletrailer i indblæsningen og udsugningen i selve kølemaskinen, men BHS Logistics har opgraderet temperaturmålingen med flere eksterne sensorer fordelt rundt i hver trailer. ”Et af de parametre, som vi kan udmærke os på, er den måde, hvorpå vi konstant monitorerer temperaturer i vores Control Tower. Dette gør vi for at minimere fejlmargin ift. temperaturafvigelser, således at alle varer har den rette temperatur, når de når frem og skal på hylden eller injiceres i en patient.” Audits og risikoanalyser BHS Logistics går konsekvent længere i sin service, end reglerne kræver. For eksempel er det helt naturligt for BHS, at kunderne tilbydes audits. ”Helt forståeligt ser mange kunder det som en kritisk funktion, når deres varer forlader et lager og bliver sendt afsted med en transportpartner. Det er fair nok, synes vi, for når en vare bevæger sig, stiger risikoen for afvigelser. Derfor kan kunden komme og auditere og gennemgå hele vores kvalitets-set up.” BHS Logistics udarbejder og opdaterer også risikovurderinger af pharma-fragt med forskellige transportformer og i forskellige geografier. Det kan for eksempel være risikoanalyser af sammenbrud på motorvejsnet eller minimering af lange færgeoverfarter. BHS Logistics tilbyder også sine kunder fuld track & trace og fast

21

BHS Logistics historie begyndte i 1946, da vognmand Viggo Studsgaard købte de første to lastbiler til fisketransport. Udover hovedsædet i Rønne har firmaet logistikafdelinger i Hvidovre og Hasselager ved Aarhus. BHS Logistics har 280 ansatte, 100 lastbiler og 375 trailere. BHS Logistics er medstifter af PLAN Europe (Pharma Logistics Alliance Network). PLAN er et samarbejde mellem privatejede transportselskaber, der er specialiserede indenfor transport af Pharma. PLAN udspringer af markedets behov for et asset-baseret, pan-europæisk pharma transport netværk, der sætter nye standarder indenfor kvalitet. Se mere på www.bhslogistics.dk

kontaktperson, for at sikre at samarbejdet lever op til kundens forventninger og behov. ISO og GDP BHS Logistics er selv ISO 9001 (kvalitet) og ISO 14001 (miljø) godkendt. Virksomheden benytter et pharma-specialiseret kvalitetsstyringssystem og har en kvalitetschef, der selv har baggrund i pharma-industrien. BHS Logistics følger løbende alle opdateringer af GDP (God Distributions Praksis) for lægemidler, og virksomhedens medarbejdere uddannes og efteruddannes løbende i GDP, hvilket sker i henhold til virksomhedens kvalitetsstyringssystem. ”Pharmavirksomhederne er vigtige for dansk økonomi, og de skal kunne stole på, at deres varer håndteres af uddannet personale og når sikkert frem efter alle gældende forskrifter,” siger Torben Sørensen.


22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Svenske Prototal AB overtager den danske 3D-printvirksomhed Damvig A/S.

Dansk 3D-print bliver svensk

3D-print, som også kaldes "Additive Manufacturing" skaber 3D-objekter ved at lægge lag på lag oven på hinanden af et givent materiale. Læs mere om alle mulighederne på www.damvig.dk

Sveriges største leverandør af 3D-print, Prototal AB overtager den danske 3D-printvirksomhed Damvig A/S. Overtagelsen åbner op for synergier, der giver kunder styrkede muligheder inden for 3D-print og de beslægtede teknologier samt forstærker markedspositionen. Af Pia Bundgaard Hansen

3

D-print har i de senere år oplevet en voldsom vækst. Teknologien, der ikke længere er en dyr fremstillingsmetode, er en effektiv fremstillingsmetode, der sikrer, at produkterne kommer hurtigere på markedet samt, at produktionen bliver skalerbar. Uanset om der skal fremstilles brillestel, robotarme, emballage, medicinalt udstyr eller noget helt femte er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan 3D-printes i dag. En af Skandinaviens største Med Prototals køb af Damvig forstærker Prototal sin position som en af Skandinaviens største aktører inden for 3D-print af polymermaterialer. Ambitionen er markedsudvidelse, øget innovation og yderligere teknologiinvesteringer, der giver fremstillingsvirksomheder i ind- og udland endnu flere muligheder for at drage fordel af 3D-prints store potentiale. - Vi er meget tilfredse med købet af Damvig. Det gode samarbejde, vi har haft i årenes løb med Damvig styrkes, og Damvig bliver en naturlig del af vores forretning. Som en del af Prototals nye fokusområde – digital produktion af plastikkomponenter – forstærker købet af Damvig muligheden for, at vi kan levere høj service til nuværende og kommende kunder gennem øget lokal tilstedeværelse, siger Henrik Lundell, CEO, Prototal AB. Familieejede Damvig er blandt de førende i både Danmark og Europa. Gennem 25 år har virksomheden opbygget stort know how

og fundet nye applikationsområder og tekniske løsninger, der har udvidet mulighederne inden for additive produktion. Damvig, der løbende har investeret i ny teknologi og råder over branchens mest avancerede produktionsudstyr, har både nogle af Danmarks største virksomheder på kundelisten og innovative start-ups. De seneste fire år har Damvig haft en årlig omsætningsstigning på 20 %. - Overtagelsen af Damvig supplerer vores investeringer i additive produktion i Jönköping og Ystad. Købet er både en konsolidering af vores position i Norden samt et springbræt for yderligere investeringer og opkøb særligt i forhold til det centraleuropæiske marked. Ved at kombinere Damvigs produktionskapacitet med vores kan vi tilbyde et omfattende sortiment af industrielle 3D-printere i SLA-, SLS- og

Med Prototal AB’s køb af Damvig speedes udbredelsen af 3D-print op. Henrik Lundell, CEO, Prototal AB

MJF-teknologier. Derudover vil vi nu kunne tilbyde vores kunder FDM og polyjetteknik, siger Henrik Lundell. Prototal Industries fremstiller prototyper og serieprodukter i plast og er pionér i Sverige inden for 3D-print. Prototal AB løser bl.a. low volume serieproduktion inden for sprøjtestøbning. Virksomheden har en omsætning på SEK 360.000.000 og har 175 medarbejdere på fem lokationer, hvor 100 medarbejdere er beskæftiget på hovedfabrikken i Jönköping. Synergier og nye markedsmuligheder Indtil salget har Damvig været ejet af søskendeparret Susanne og Jesper Damvig. De fortsætter begge i virksomheden, der fortsat vil blive drevet under navnet Damvig A/S, og virksomheden vil også fremover være i Taastrup, København. - Damvig har igennem årene gennemgået en rivende udvikling. Vores vision har altid været og vil fortsat være at udbrede kendskabet til og brugen af 3D-print. Med Prototal AB’s køb af Damvig speedes udbredelsen af 3D-print op, siger administrerende direktør Susanne Damvig hos Damvig A/S. Susanne Damvig uddyber: - Kunderne får en lang række fordele ved Prototals opkøb af Damvig. Nuværende og fremtidige kunder får større kapacitet, øget adgang til en langt bredere produkt- og teknologiplatform og desuden et øget serviceniveau med hensyn til færdigheder og levering. Grundet den bredere pallette og det øgede kapacitetsloft, kan vi fremover løse flere opgaver inhouse. Derfor forventer vi, at den nye ejerstruktur øger væksten yderligere i de kommende år.


3D PRINT NÅR HASTIGHED ER ALTAFGØRENDE I en tid hvor det er vanskeligt at hjemtage varer fra udlandet, kan du på rekordtid få leveret reservedele, komponenter og meget andet. Vi producerer lokalt og kan fremstille skræddersyede 3D printede løsninger fra skitse til færdig kvalitetsløsning. Damvig A/S er en del af de svenske Prototal AB koncern og blandt Nordens førende 3D print-virksomheder. Vi har markedets mest avancerede teknologier til rådighed, og vi er vant til tæt og intensivt industrisamarbejde inden for stort set alle brancher. Læs mere på www.damvig.dk eller ring til os på 4399 3736

S PECI A L I S T I 3 D - PR I N T O G 3 D - PR I N T T EK N O LO G I ER

SAMMEN BEKÆMPER VI CORONA!


1

Du kan enkelt måle glukoseværdien med din smartphone

2

3

Du kan dele dine glukose data enkelt, sikkert og elektronisk med din behandler online

Dine omsorgspersoner kan følge med i dine glukosemålinger

DU KAN GØRE DET ONLINE

Forstå dine glukose data bedre. Scan QR-koden eller log på LibreView.com

FreeStyle Libre Flashglukosemonitoringssystem er beregnet til måling af glukoseniveauer i interstitiel væske hos patienter (fra 4 år og op) med diabetes mellitus, inklusive gravide kvinder. Indikationen for børn (4-12 år) er begrænset til børn, som tilses af en omsorgsperson, der skal være mindst 18 år gammel. 1. FreeStyle LibreLink appen og FreeStyle Libre aflæser har lignende, men ikke identiske funktioner. En fingerprikketest med en blodsukkermåler er påkrævet i tider med hurtigt ændrede glukoseniveauer, når glukoseniveauerne ikke nøjagtigt afspejler blodsukkerniveauet, eller hvis systemet rapporterer hypoglykæmi eller imminent hypoglykæmi, eller når symptomerne ikke stemmer overens med systemets målinger. FreeStyle Libre sensoren kommunikerer med FreeStyle Libre aflæseren, der startede den eller FreeStyle LibreLink appen, der startede den. En sensor startet af FreeStyle Libre aflæseren vil også kommunikere med FreeStyle LibreLink appen. FreeStyle LibreLink appen er kun kompatibel med nogle mobil enheder og operativsystemer. Tjek venligst websiden for mere information om mobilenheds kompatibilitet før anvendelse af app. For at kunne anvende FreeStyle LibreLink appen skal den registreres hos LibreView. LibreView er kun kompatibel med visse operative systemer og browsers, tjek venligst www.LibreView.com for yderligere oplysninger. Brugere skal altid tjekke deres nuværende app version og den tilsvarende brugermanual. Brugermanualen kan findes via appen. Brugere skal altid tjekke deres nuværende aflæser version og den medfølgende brugermanual. 2. LibreView websiden er kun kompatibel med visse operatrive systemer og browsers. Tjek www.libreview.com for yderligere information. 3. LibreLinkUp appen er kun kompatibel med nogle mobil enheder og operativsystemer. Tjek venligst www.librelinkup.com for mere information om mobilenheds kompatibilitet før anvendelse af app. For at kunne anvende FreeStyle LibreLink og LibreLinkUp appen skal den registreres hos LibreView. LibreLinkUp mobil appen er ikke ment som primær glukosemonitoring: private brugere skal konsultere deres primære måleudstyr og konsultere lægefagligt personale før de drager medicinske tolkninger eller tager beslutninger relateret til deres behandling ud fra data i appen. Lægefagligt personale bør bruge data fra appen i sammenhørighed med anden klinisk data. © 2020 Abbott. FreeStyle, Libre, og relaterede brands er varemærker tilhørende Abbott Diabetes Care Inc. i forskellige jurisdiktioner. Andre varemærker er ejet af deres respektive ejere.ADC-21727 v.1.0 04/20 www.FreeStyle.Abbott/dk-da 0+45 3977 01900 · Abbott Diabetes Care · Emdrupvej 28C, 2100 København Ø


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.