Smart Cities

Page 1

ANNONCETILLÆG

SMART CITIES

DECEMBER 2020

Læs mere side 2-3

KIA HAR FOKUS PÅ ELEKTRIFICEREDE BILER Kenneth Steel, marketingchef i KIA Danmark

Læs mere side 6-7

5 G ER LIGE OM HJØRNET

Claus Holm, Country Manager i Samsung Danmark.

Læs mere side 12-13

IVECO LANCERER OPSIGTSVÆKKENDE STEMMESTYRET FØRERASSISTENT TIL LASTBILCHAUFFØRER Fabrizio Conicella, digital direktør hos IVECO


I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: vertix.dk

2

KIA HAR FOKUS PÅ ELEKTRIFICEREDE BILER Næsten halvdelen af bilmærket KIA’s salg i Danmark er Plug-In hybridbiler eller elbiler - en andel, der er fem gange større end de elektrificerede bilers andel af det samlede bilsalg. Størstedelen af salget har været i Plug-In hybridernes favør, men danskerne er ved at være klar til elbiler, mener marketingchef Kenneth Steel i KIA Danmark.

G

Af Flemming Østergaard

lobal opvarmning har bidt sig fast hos danskerne, som en af verdens store miljøudfordringer, vi alle er nødt til at gøre noget ved. Det er kommet til udtryk i en stærkt stigende interesse for PlugIn hybridbiler og elbiler igennem de senere år. Totalt set udgør de to biltyper 14 pct. af det samlede bilsalg i Danmark i år (pr. 17. nov.), men for KIA’s vedkommende har de tegnet sig for 46 pct. af producentens samlede salg med størstedelen koncentreret i Plug-In hybridbiler. ”Igennem de seneste tre år har vi oplevet en stor interesse for vores Plug-In hybridbiler, Optima og Niro – og nu med Ceed og

FAKTA KIA-biler e-Niro – elektrisk rækkevidde op til 455 km e-Soul – elektrisk rækkevidde op til 452 km XCeed Plug-in Hybrid – 71,2 km/l som hybrid / elektrisk rækkevidde op til 48 km Ceed Plug-in Hybrid - 76,9 km/l som hybrid / elektrisk rækkevidde op til 50 km Niro Plug-in Hybrid - 71,4 km/l som hybrid / elektrisk rækkevidde op til 49 km Læs mere på www.kia.com

XCeed, der har en brændstoføkonomisk drivlinje bestående af dels en forbrændingsmotor og dels et batteri, der kan oplades tilstrækkeligt til at det daglige kørselsbehov for mange kan dækkes af ren el,” siger Kenneth Steel, marketingchef i KIA Danmark. Danskerne er klar til elbiler Men klimabevidstheden tager stadig til i styrke, og Kenneth Steel mener nu, at danskerne især i villakvartererne er ved at være klar til elbiler i langt større omfang. ”Det, der har holdt og stadig holder en del tilbage, er bekymring om rækkevidden. Men der er batteriteknologien nu kommet så langt, at en elbil dækker det daglige kørselsbehov for langt de fleste danskere,” siger marketingchefen og henviser til, at begge KIA’s elbiler, e-Niro og e-Soul, i versionerne med 64 kWh batterier kan køre op til hhv. 455 km og 452 km på en fuld opladning ved blandet kørsel. Dertil kommer, at der i dag er ladestationer over hele Danmark, drevet af fire operatører, Clever, E.on., Tesla og Sperto. Også ned igennem Europa er man godt dækket ind efterhånden, så man kan godt købe en elbil og stadig tage på bilferie i Europa og undervejs altid finde den nærmeste ladestation via udbydernes apps. KIA har et samarbejde med Clever, der er Danmarks største ladeoperatør og for nyligt meddelte, at planen er at oprette 10.000 nye offentligt tilgængelige ladestationer i hele landet frem mod 2025. Med et Clever Unlimited abonnement til 749 kr. om måneden får man ubegrænset opladning af elbilen på netværket (369 kr./md. for Plug-In) - både ude og hjemme. Der følger en ladeboks med, så man kan lade op derhjemme. Ikke alle har den mulighed, hvis de f.eks. bor i lejlighed. For dem er Clever Unlimited Network abonnementet til 625 kr. om måneden (245 kr./md. for Plug-In) en mulighed, da det giver mulighed for ubegrænset opladning på Clevers netværk.

Batteriteknologien er nu kommet så langt, at en elbil dækker det daglige kørselsbehov for langt de fleste danskere. Kenneth Steel, marketingchef i KIA Danmark

KIA har elbiler klar til levering Klimarådet har tidligere i år anbefalet, at der i 2030 kører 1-1,5 mio. elbiler rundt på de danske veje, hvis privatbilismen skal bidrage tilstrækkeligt til Folketingets mål om, at Danmarks CO2-udledning i 2030 skal være 70 pct. lavere end niveauet i 1990. Det vil kræve politiske initiativer og incitamenter, men uanset hvordan det vil udmønte sig, er strategien i KIA rettet mod en stigende elektrificering i produktporteføljen. ”Vi sender en ny elbil på markedet i 2021 og målet er, at vi vil elektrificere alle vores modeller på sigt. Vores mål er også, at vi vil levere de bedste elbiler inden for mainstream bilmærker og dermed gøre elbiler tilgængelige for langt flere,” siger Kenneth Steel. Leveringstiden på elbiler kan være en udfordring som følge af den høje efterspørgsel, men aktuelt har KIA Danmark elbiler klar til omgående levering. ”KIA har prioriteret Danmark i 2020, da vi på trods af Corona har haft fart på bilsalget,” siger marketingchefen.


kia.com

FREMTIDENS FAMILIEBIL #GOELECTRIC

COMFORT 204 HK RÆKKEVIDDE OP TIL

455 KM. PRIS FRA

339.999 kr.

Modellen er vist med ekstraudstyr. 7 års fabriksgaranti (Kapacitetsgaranti for driftsbatteriet på 65%) dog maks. km 150.000. Rækkevidde op til 455km – Co₂ under kørsel: 0 g/km. *opladning med min. 80 kW-jævnstrømsoplader op til 80% på 54 min. Priserne er ekskl. eventuelt farvetillæg. Der kan forekomme omkostninger til ladeløsning og installation heraf.


4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Marius Sylvestersen, Program Director, Copenhagen

Jo mere præcise og aktuelle data vi får, jo bedre og mere effektivt kan vi styre byen på kort og længere sigt

FOKUS PÅ MOBILITET HAR GRØNT POTENTIALE Jo bedre vi med teknologiens hjælp forstår bevægelsesmønstrene i byen, jo mere præcist og effektivt kan vi påvirke det urbane flow til gavn for trafikafvikling, klima og borgernes trivsel.

V

Af Marius Sylvestersen, Program Director, Copenhagen Solutions Lab

Termiske sensorer I København har vi for eksempel udnyttet åbningen af City-

ringen til at lave projektet CPH Flow, der med udgangspunkt i Rådhuspladsen kortlægger bevægelsesmønstret før og efter åbningen af Cityringen. Det sker blandt andet med sensorer ved metronedgangen og på rådhuset, der måler trafikken af mennesker til og fra metroen, på Rådhuspladsen og i begyndelsen af Strøget. Ved at bruge termiske sensorer og ikke kameraer undgår vi problemstillinger omkring privacy. Vi ønsker ikke at vide, hvem der er hvor og hvornår, men hvor mange mennesker der bruger byen og på hvilke måder. Den tilgang har vi til fælles med vores nordiske naboer. I det hele taget samarbejder vi i Norden tæt på dette område, fordi vi i høj grad deler værdier, grønne ambitioner og rammebetingelser. Respondere hurtigt og præcist Moderne sensorteknologi kan give os en god indikation af, hvordan byen bliver brugt, og hjælpe os til at respondere hurtigt og præcist på borgernes adfærd og behov. I disse år bevæger København og andre storbyer sig derfor fra planlægning baseret på et statisk billede af, hvordan byen fungerer, til at arbejde mere dynamisk og i realtid med byens drift og udvikling. Jo mere præcise og aktuelle data vi får, jo bedre og mere effektivt kan vi styre byen på kort og længere sigt. For eksempel kan vi dirigere trafikken og undgå de værste køer,

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

eller vi kan nudge borgerne til et bevægelsesmønster, der er mere hensigtsmæssigt for byen – ikke mindst under en pandemi. Hvis vi kan få data til at fortælle os, i hvilken grad Islands Brygge er overbefolket med glade mennesker, mens andre attraktive grønne områder i byen har god plads, har vi grundlag for at lave målrettede kampagner, der understøtter en mere harmonisk brug af byen. Data-typer spiller sammen Med sensorer og data kan den smarte by bedre planlægge ændringer i byrummet og få hurtigt svar om de faktiske konsekvenser, når ændringen er foretaget. Det kan spænde fra lukning for biltrafik i Københavns middelalderby og ensretning af en gade til placering af en ny bænk på en plads. Det er en vigtig pointe, at de hårde data fra moderne sensorer ikke står alene. I stedet kan vi med fordel kombinere dem med andre datatyper, for eksempel information fra de traditionelle trafiktællinger og holdninger fra borgerpaneler. I København har 2.500 borgere givet deres mening til kende om Rådhuspladsen og den nye metronedgang. Alle data bidrager os til at gøre os klogere på, hvordan byen bliver brugt, så byen kan respondere med forbedringer, der er til gavn for både den hårde og bløde trafik, borgernes trivsel og klimaet.

Kære Læser

Projektleder Emma Nordahl, emma@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Journalister Flemming Østergaard, Emil Vendelbo Johansen, Peter Klar

blevet til i samarbejde med vores

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil

Udgiver:

give dig god information og inspiration. God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

ejen til CO2-neutralitet har flere spor. Meget forståeligt har vi hidtil haft størst fokus på gevinsten ved at optimere til største enkeltfaktor, energisektoren, hvilket allerede har bragt os langt. I Københavns Kommune er vi på den baggrund godt på vej til at indfri vores målsætning om at være CO2-neutral i 2025. Et godt eksempel på vores mange projekter på energiområdet er samarbejdet med Københavns Ejendomme om at udnytte facility management og intelligente løsninger til at optimere driften af de mange kommunale kvadratmeter og opnå store energibesparelser. Et andet spor på vejen mod CO2-neutralitet er arbejdet for at understøtte cirkulær økonomi, dvs. at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi så længe som muligt. Et tredje og voksende fokusområde med betydning for den grønne omstilling er mobilitet. Hvordan flyttes personer og varer rundt i byen, og hvor meget CO2 kan vi spare ved at påvirke det urbane flow på baggrund af den viden, vi kan opnå gennem moderne teknologi?


Galaxy Watch3 Galaxy S20 FE 5G

Årets højdepunkter fra Galaxy Galaxy Tab S7+

Galaxy Buds Live

Galaxy Note20 5G

Bilden simulerad.


6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

5G ER LIGE OM HJØRNET

5G-netværket er godt i gang med at blive udbygget i Danmark, og det giver en lang række anvendelsesmuligheder for forbrugere og erhvervsliv.

1

Af Flemming Østergaard 2, 3, 4, 5. Der er sket meget med de mobile netværk siden første generation. Nu er femte generation, 5G, ved at blive implementeret og gjort tilgængelig for danskerne. ”Allerede i dag er der en ganske god dækning i Danmark. Hastigheden på netværket er højere end på 4G, men det bliver med tiden langt højere. En af udfordringerne er, at licenserne til at bruge op til 3,5 GHz frekvenser er udskudt til første halvår i 2021. Derfor anvendes i dag for det meste 700 MHz, mens flere af operatørerne har en testtilladelse i udvalgte byer - København, Aarhus, Helsingør og Odense - til 3,5 GHz,” siger Claus Holm, Country Manager i Samsung Danmark. Med de nuværende teknologier udsendes mobilsignaler som radiobølger på en frekvens på 0,8-2,6 GHz. Men der er kommet trængsel på frekvenserne, og i nogle byer oplever mobilkunder allerede lavere hastigheder på bestemte tider af døgnet. Her kommer 5G til hjælp, da der er tale om højere frekvenser (kortere bølger), og dermed er der mere plads at boltre sig på. Energi-

FAKTA TDC vil dække 90 pct. af danskerne i 2020 TDC er længst med at rulle 5G-netværk ud og forventer at over 90 pct. af danskerne vil have adgang til 5G ved udgangen af 2020. TDC vandt 14 af 20 frekvensblokke på 700, 900 og 2.300 MHz ved Energistyrelsens auktion i 2019. I første omgang er det 700 MHz, der anvendes til 5G. Det er ikke ”ægte” 5G, men mobilkunderne vil opleve det som en opgradering i forhold til 4G med højere hastighed, mere stabilitet, lav responstid og mere kapacitet, oplyser TDC - også på lokationer, hvor mange mennesker er samlet. Samtidig anvender TDC midlertidig licens til 3,5 GHz til testprojekter i centrum af København, Aarhus, Odense og Helsingør. Læs mere på www.samsung.dk

styrelsens 5G-auktioner på frekvenserne 1,5 GHz, 2,1 GHz, 2,3 GHz, 3,5 GHz og 26 GHz forventes at finde sted i foråret 2021. Høje 5G frekvenser blokeres lettere En ulempe ved 5G er, at de korte radiobølger på de høje frekvenser let kan blokeres af modstand som f.eks. bygninger, vægge og træer. Jo højere frekvens, desto lettere kan det blokeres. Derfor kræves der opsætning af mange basestationer og antenner (understøttet af fiber i undergrunden). Men fordelen er den højere kapacitet på frekvenserne, og dermed kan netværket håndtere mange flere enheder i tæt koncentration. Hvor en musikfestival giver problemer for 4G-netværket, har 5G-netværket mulighed for at håndtere op til en million enheder pr. kvadratkilometer. De frekvenser, der sigter mod mobilkunderne, er ikke de højeste 5G-frekvenser. Man deler som udgangspunkt 5G op i to forskellige frekvensområder - det lave op til 6 GHz og det høje helt op til 66 GHz med tiden. TDC, Telia/Telenor og 3 er i gang med at udrulle netværk, der anvender det lavere frekvensområde op til fra 0,7-3,5 GHz. Fordelen ved disse lavere frekvenser er, at de ikke så let bliver bremset som de høje frekvenser, der vil blive anvendt af erhvervslivet og vigtige offentlige institutioner som f.eks. hospitaler. Med tiden vil hastigheden på 5G blive meget højere end 4G. Men det er ikke kun hastigheden, der er interessant. Reaktionstiden på at sende data mellem to enheder bliver langt lavere, og det giver mange nye anvendelsesmuligheder. Hvad kan vi bruge 5G til? Men hvad er det egentlig, vi kan forvente at bruge 5G til i praksis? ”Man kan sende billeder hurtigt til en anden enhed. Eller man kan downloade film meget hurtigere, hvilket vil være en fordel, hvis man f.eks. skal ud at rejse med fly. Men overordnet set er det generelt, at man med tiden får en hastighed og en stabilitet i forbindelsen, der er lige som fibernettet. Meget interessant er det også med den lave responstid. Det betyder bl.a., at man ikke længere vil opleve lag i krævende spil. Men det åbner også op for mange andre anvendelsesmuligheder,” siger Claus Holm. Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) er to af de områder, som forventes at udvikle sig eksplosivt. VR vil revolutionere spilindustrien med langt mere realistiske bevægelser pga. den lave responstid i 5G. Og AR-teknologi åbner op for en helt ny verden. På en produktionsvirksomhed vil teknikere med AR-teknologi f.eks. kunne observere reservedele, der trænger til reparation eller udskiftning og samtidig få relevante instruktioner frem på skærmen. AR lægger et virtuelt lag ovenpå virkeligheden, så ved at kigge

på noget gennem et smartphone eller tablet kamera får man en masse relevant information. ”Der er stigende interesse fra teknikere, håndværkere og servicemontører for brugen af 5G på mobiltelefoner og tablets. Også transportindustrien udviser stor interesse, da det vil give dem en større dokumentationssikkerhed i leverancerne med brug af kameraer på bilen, som øjeblikkeligt gør disse data tilgængelige i systemet. De kan dokumentere med det samme, at ’den palle er læsset af ’. Paramedicineren i ambulancen vil kunne sende og modtage relevante data lynhurtigt, og brandfolk der skal have tegningen til den bygning, de er på vej ud til, får det også meget hurtigere.” I sundhedssektoren vil 5G også være relevant. Blandt andet gør det fjernoperationer mulige, idet kirurgen vil kunne styre robotarmene uden reel forsinkelse og risiko for en ustabil forbindelse. De første operationer er allerede gennemført med succes. Også i landbrug vil 5G være en stor hjælp. Kameraer på traktoren, kunstig intelligens og hurtig databehandling på en cloudserver gør det muligt lynhurtigt at skelne ukrudt fra afgrøder i sprøjtning af markerne. Underholdningsindustrien er et kapitel for sig selv. Pokémon-jagten for et par år siden, var kun et lille varsel om, hvad der er i vente fra spilproducenterne. I sportens verden kan man også forvente helt andre oplevelser. Med AR-briller på vil man kunne se fodboldkampen fra en hvilken som helst af de tilgængelige kameravinkler. Tingenes Internet En anden udvikling er, at 5G bliver det netværk, der for alvor gør ”Tingenes Internet” muligt. Allerede i dag er mange sensorer, maskiner og andre ting koblet til 4G LTE-netværket, men det er med til at belaste kapaciteten på nettet. Med 5G vil der blive åbnet en ladeport til at koble mange flere ting på nettet. Blandt anvendelsesmulighederne er bygningers energiforbrug, vandforbrug, sensorer der måler vandkvalitet og andre miljøvariable, vigtige komponenter i biler, fly og andre maskiner. Og overvågning af kronisk syge patienter i realtid. Og så er der bilerne, både dem med fører og dem uden - og intelligent trafik i det hele taget. Bilerne vil bruge 5G til at kommunikere med hinanden med den lynhurtige responstid, og det vil medvirke til at reducere antallet af trafikulykker, der hvert år ifølge WHO koster 1,35 mio. mennesker. ”5G er på vej, og det vil bane vejen for en lang række muligheder for danskerne på mange fronter. Mange af dem kender vi ikke engang endnu, for når først 5G-netværket er på plads vil vi se en voldsom teknologisk udvikling på mange områder. Med en smartphone, der har 5G-teknologien, er man rustet til fremtiden,” siger Claus Holm.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5G er på vej, og det vil bane vejen for en lang række muligheder for danskerne på mange fronter Claus Holm, Country Manager i Samsung Danmark

Galaxy S20 5G

Galaxy S20 FE 5G

Galaxy S20+ 5G

Galaxy S20 Ultra 5G

Galaxy A42 5G

7


8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Volvo Cars City Safety-system har konstant fokus på omgivelserne og vil bremse automatisk, hvis f.eks. føreren overser fodgængere og cyklister eller ikke reagerer hurtigt nok.

SIKKERHED ER I VOLVOS DNA Den svenske bilproducent har igennem mange år været blandt branchens førende inden for banebrydende innovationer, der øger bilsikkerheden. Introduktionen af City Safety sikkerhedssystemerne i Volvos biler betyder øget sikkerhed i byerne, i særdeleshed i forhold til fodgængere og cyklister, da systemet sørger for automatisk opbremsning, hvis føreren reagerer for sent eller helt overser en kollisionsrisiko.

V

stilles gang på gang, og som sørger for, at hastigheden tilpasses føreren og dennes kompetencer,” siger Rikke Aagaard Petersen, kommunikationschef i Volvo Car Denmark. Men Volvos nyudvikling går langt længere end nøglen, som kan give forældre mere ro i sindet, når den unge søn eller datter låner bilen. En af årsagerne til trafikulykker er den blinde vinkel, som bilisterne altid skal tage højde for. Men det er en af de udfordringer, som City Safety-systemet kan hjælpe med - et system, der blev introduceret tilbage i 2008, og siden er blevet løbende videreudviklet.

Volvos forældrenøgle Statistikkerne viser, at faktorer som uopmærksomhed, høj fart, spirituskørsel og manglende sele alt for ofte optræder i ulykkerne med de unge bilister. Digitale distraktioner og for høj fart blandt unge er nogle af de tendenser, Volvo Cars nu reagerer på med introduktionen af nye teknologier, der alle har samme formål – nemlig at øge trafiksikkerheden. ”Alle nye Volvo-biler leveres nu med en standardnøgle og det, vi kalder en Care Key. Det er en orange specialnøgle, der kan ind-

City Safety og IntelliSafe - blinde vinkler og automatisk opbremsning ”Sikkerhed inde i bilen har i mange år været en integreret del af Volvos biler, men den teknologiske udvikling har muliggjort, at man i de senere år i langt højere grad end tidligere også er i stand til at udvikle løsninger, der øger sikkerheden for dem, vi deler vejene med. City Safety- og IntelliSafe-systemerne i Volvos biler i dag kan bl.a. opfange de blinde vinkler, hvor cyklister, fodgængere og motorcyklister ofte befinder sig, og hvis man ikke har set dem, sørger bilen for automatisk opbremsning,” siger Rikke Aagaard Petersen, der selv er meget glad for denne ekstra sikkerhed, når hun bringer og henter børn i København, når trafikken er tættest, og cyklisterne ikke altid holder sig til færdselsloven. Det næste store sikkerhedsteknologiske skridt for Volvo er kameraer inde i bilen, som i fremtidige generationer af Volvo-biler vil følge førerens bevægelser. Manglende opmærksomhed og distraktion er en hyppig årsag til trafikulykker, og mobiltelefonen har kun gjort det værre. Men her kommer den nye kamerateknologi til hjælp. ”Kameraet vil fungere som en slags sensor med det højest tænkelige detaljeringsniveau for at forstå, hvor føreren har sin

Af Flemming Østergaard

olvo opfandt trepunktsselen helt tilbage i 1959 og har lige siden prioriteret forbedret sikkerhed højt i den teknologiske udvikling. Virksomheden har været i front med mange sikkerhedsmæssige teknologier, som siden er blevet standarder i den globale bilproduktion. Trafiksikkerhed har i dag større fokus end nogensinde og med god grund. Ifølge WHO dør omkring 1,35 mio. mennesker hvert år i trafikken - svarende til det antal mennesker, der foreløbig har mistet livet i den verdensomspændende Covid-19 pandemi. 20-50 mio. mennesker bliver kvæstet, og for manges vedkommende medfører det også et varigt handicap. Trafikulykker er en af de største dødsårsager for børn og unge mellem 5 og 29 år. Mere end halvdelen af alle dødsulykker sker blandt de mest sårbare på vejene - fodgængere, cyklister og motorcyklister. I Danmark viser tal fra Vejdirektoratet, at når danske unge i alderen 17-24 er involveret i en alvorlig trafikulykke, sker det oftest i en personbil. I perioden 2015-2019 har 88 unge mistet livet, og 690 er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke, hvor de befandt sig i en personbil.

TIDSLINJE

opmærksomhed. Vi kan med kameraet faktisk fortolke, hvor føreren er henne mentalt. Og hvis der er en synlig uopmærksomhed, er det næste skridt at tænde for ethvert supportsystem i bilen, der måtte være slået fra. Næste skridt i processen er at sende et signal til føreren - det kan være en lyd, en vibration eller et visuelt tegn, der kan få føreren til at koncentrere sig om bilkørslen igen. Hvis det ikke er nok, så vil bilen automatisk sørge for et sikkert stop. Samtidig sender Volvo On Call-systemet i bilen en besked til alarmcentralen, som så vil tale med bilens fører og sende hjælp, hvis dette skulle blive nødvendigt,” siger Rikke Aagaard Petersen.

FAKTA Vidste du at … • Volvos ingeniør, Nils Bohlin, i 1959 opfandt sikkerhedsselen, kaldet trepunktsselen, som samme år blev implementeret i Volvos nye biler? Patent på opfindelsen blev givet i 1962, men Volvo frigav opfindelsen til alle andre bilfabrikanter. Sikkerhedsselen blev først lovpligtig i Danmark i 1976. • Volvos biler er kendt for at være slidstærke? Amerikaneren Irv Gordon er noteret for at have rekorden, idet han har kørt over tre millioner miles (4,827 mio. km.) i sin Volvo P1800, købt i 1966. Det er ikke uden grund, at der findes en Volvo High Mileage Club, hvor 150.000 miles giver bronze medlemskab, 300.000 miles giver sølv, og 500.000 miles giver guld. • Den svenske professor Bertil Aldman blev inspireret af NASA’s astronauter i udviklingen af de bagudvendte autostole? Aldman så i 1963 et amerikansk TV-program om Gemini-projektet og lagde mærke til, at astronauterne lå på ryggen og kiggede opad, så de bedre kunne modstå accelerationen. Aldman tænkte, at princippet kunne anvendes til at beskytte et barns hoved, nakke og rygsøjle i bilen ved en frontal kollision i en bagudvendt autostol. Læs mere på www.volvocars.dk


Volvo XC40 Fordi det skal være trygt at færdes i byen

Biler skal tilpasse sig byen og ikke omvendt. Derfor er XC40 udstyret med en række sikkerhedsfunktioner, der ikke kun hjælper med at beskytte dem i bilen, men også alle dem, vi deler byen med. VOLVO XC40. FOR EVERYONE’S SAFETY.

B Volvo XC40 Recharge: 50 - 45,5 km/l, CO2 46 - 51 g/km. Volvo XC40 Benzin: B 14,7-13,1 km/l, CO 2 157-180 g/km. B Volvo XC40 Diesel: A 18,2-15,2 km/l, CO 2 143-172 g/km. Forbehold for trykfejl samt ændringer i specifikationer. Bilen er vist med ekstraudstyr.


10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MOBILITETSDATA ER GODT NYT FOR TURISMEINDUSTRIEN OG DETAILHANDLEN Teleselskabet 3 kan med anonymiserede data fra selskabets mobilnetværk og avanceret teknologi give et detaljeret realtidsbillede af, hvordan mennesker bevæger sig, og hvordan bevægelsesmønstrene ændrer sig over tid. Mobilitetsdata har et enormt forretningsmæssigt potentiale for bl.a. detailhandlen og turistbranchen, som lige nu er hårdt pressede.

E

n typisk dansk mobilbruger kommer hver dag i kontakt med ca. 400 datapunkter. Også når vi ikke bruger vores telefon, er den koblet til et netværk, hvilket i sig selv genererer data. Denne type data kaldes ’mobilitetsdata’, fordi det giver indsigt i bevægelsesmønstre – hvordan anonymiserede grupper af mennesker bevæger sig rundt. Og det er et helt

FAKTA 3insights er et selvstændig forretningsområde under teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business. 3insights hjælper virksomheder med at optimere deres forretning på baggrund af dataindsigter; såvel anonymiseret netværksdata fra 3’s mobilnetværk som data fra virksomhederne selv, som genereres ved hjælp af Internet of Things. 3insights specialister rådgiver om det tekniske set-up og hjælper med at analysere og omsætte data til indsigter, som flytter forretningen og gør en forskel. Læs mere på www.3.dk/Business

unikt redskab for virksomheder, som vil forstå deres kunder og deres adfærd bedre, lyder det fra Sigurd Leth, direktør for teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business. ”Vi ser et særligt stort potentiale for turismeindustrien og de fysiske detailbutikker, som lige nu er hårdt ramt af corona-pandemien. Ved hjælp af mobilitetsdata fra vores netværk og avanceret teknologi kan vi levere helt nye dataindsigter, som kan hjælpe dem til at træffe de rigtige beslutninger. Når de ved, hvor mange mennesker der er i byen, hvor de er, og hvor de kommer fra, får de langt lettere ved at planlægge og målrette kampagner og andre initiativer. De får simpelthen et langt bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag,” siger Sigurd Leth og understreger, at al data, der indsamles via 3’s mobilnetværk, er både anonymiseret og aggregeret, så det ikke er muligt at spore enkeltpersoners færden. Fakta på bordet I detailsektoren kan virksomhederne f.eks. bruge data til at afdække, hvor i indkøbscentret eller gadebilledet, deres kunder oftest opholder sig. På den måde kan man få håndfaste data, som viser, om ens butik kunne være bedre placeret et andet sted, eller hvor man bør åbne en ny butik. Hoteller, restauranter og attraktioner kan på tilsvarende vis få indsigt i, hvor mange endags- og flerdagsturister, der befinder sig i området, hvor de kommer fra, og hvor de tager hen efterfølgende. ”De fleste har nok oplevet at blive spurgt om deres postnummer, når de har besøgt butikker, hoteller, museer og lignende. Det har indtil nu været et af deres vigtigste redskaber til at forstå kunderne. Men fremover kan dataindsigter via mobilitetsdata give turist- og detailbranchen nogle af de redskaber, som f.eks.

For de virksomheder, som forstår potentialet og tager teknologien til sig, vil dataindsigterne give et langt mere kvalificeret beslutningsgrundlag og dermed også en konkurrencemæssig fordel Sigurd Leth, direktør for 3’s erhvervsdivision, 3Business

bookingportaler og webshops har haft i årevis. Det gør dem i stand til at kende deres markedsandel, markedsføre sig intelligent, segmenteret og struktureret og være sikker på, at de har et produktmix, som passer til markedet,” forklarer Sigurd Leth. Mobilitetsdata som det, 3 leverer, er en del af en global trend, som bliver stadig stærkere. ”Vi er i en datarevolution. Teknologien udvikler sig hele tiden, og vi kan trække data ud og måle på stort set alt. For de virksomheder, som forstår potentialet og tager teknologien til sig, vil dataindsigterne give et langt mere kvalificeret beslutningsgrundlag og dermed også en konkurrencemæssig fordel,” siger Sigurd Leth.


Gå i kundernes fodspor med mobilitetsdata fra 3insights Med anonymiseret mobilitetsdata og avanceret teknologi fra 3insights kan jeres forretning få et langt bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag for fremtiden. I kan bl.a. få et realtidsbillede af, hvor potentielle kunder befinder sig og se, hvordan de bevæger sig over tid. Det giver jer en unikforståelse af kundernes adfærd og en stor konkurrencemæssig fordel. Uanset hvilken branche I befinder jer i. Læs om 3insights på 3business.dk


12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Adnan Özari (tv) foran Danintras lyspullert med ladestik.

LYGTEPÆLE KAN VÆRE NØGLEN TIL SMART OG SMUK OPLADNING AF ELBILER Kolor

Ilość

L [mm]

a [mm]

b [mm]

a

BIAŁY CZARNY CZERWONY FIOLETOWY NIEBIESKI SZARY ZIELONY ŻÓŁTY

2 1 1 2 1 3 2 1

400 200 400 230 400 120 400 70

8,5 8,5 8,5 8,5 8,5 3 8,5 8,5

3 3 3 10 3 3 3 8

ZASILACZ N ZASILACZ L ZASILACZ LED+ ZASILACZ DALI ZASILACZ LEDMOSTEK ZASILACZ NTC ZASILACZ EQUI

915

Elbilerne er efterhånden kommet for at blive, men ladestanderne er stadig for få og mangler æstetik. Virksomheden Danintra peger på løsninger ved hjælp af lygtepæle og lyspullert.

F

Af Emil Vendelbo Johansen

UWAGI:

- INSTRUKCJA MONTAŻU NA PLATFORMIE: ROSA.DOZUKI.COM, - PRZEWODY ZABEZPIECZENIA 10kV DOCINAĆ WG WZORNIKA: - Lin, Nin - 110mm, odizolować 10mm, - Lout, Nout - 110mm, odizolować 8,5mm,

10

350

950

400

1160

1350

RFID

Gniazdo EV

2635

3600

remtiden ser grøn ud. Det vidnede seneste folketingsvalg om, og elbilerne er desuden blevet mere og mere synlige i gadebilledet. Men elbiler skal som bekendt lades op. Etableringen af ladestandere i hele landet er derfor en udfordring, der skal løses for at kunne imødekomme og endda øge efterspørgslen på elbiler. Ladestanderne skal ikke blot være mange i antal, de skal også gerne have en størrelse, robusthed og ikke mindst en æstetik, der passer ind i gadebilledet i de danske byer. Den udfordring har den danske virksomhed Danintra et bud på. ”Vi har lavet en meget smuk løsning med en lyspullert på 1,3 meter eller en parklygte på 3,6 meter, hvor der er integreret et enkelt eller dobbelt ladestik i,” fortæller Adnan Özari, administrerende direktør i Danintra. Karin LED 3600 I øjeblikket er der en udfordring i både at lave ladestandere som 2 x EV er kraftige nok til at give en effektiv opladning, hvis ikke man har 180 tid til at lade bilen stå og oplade en halv dag, og som bidrager po3 0 sitivt til æstetikken i byrummet. Virksomheden er førende inden5 20 2 for udendørsbelysning og master. De har derfor taget udgangspunkt i deres egen ekspertise og fundet en løsning der udnytter en eksisterende infrastruktur bedre: Nemlig lygtepælene. 1:10 ”De store firkantede ladestandere på 50 kW pynter ikke ligefrem 45_DN_11_20 Karin LED 3600 2xEV i bybilledet. Vores er 22 kW og er de største af de mindste på markedet, så vi udnytter kapaciteten mest muligt. Vi tror, at æstetikken kommer til at spille en større rolle i fremtiden. Nu er de store måske et signal om, at man er med på den grønne bølge, men med tiden tror vi på, at man godt vil have ladestanDanintra blev etableret i 1982 og designer og uddere integreret bedre og mere diskret i byrummet. Derfor har vi vikler unikke produkter og løsninger af høj teknisk kombineret lygtepælen med ladestanderen. Det er generelt vores kvalitet til infrastruktur inden for udendørsbelyskoncept. Vi skal bruge den plads, vi alligevel har, bedre og mere ning. intelligent,” fortæller Adnan Özari. Han fortæller desuden, at deres lygtepæle ikke kun kan integreres Disse omfatter master og tilbehør til belysning med ladestandere, men også med eksempelvis hygiejnestander, af veje, sportspladser, byggepladser og smart 5G-antenne, infostandere eller sågar hjertestartere. city-komponenter. Zakład Produkcji Sprzętu Oświetleniowego

podziałka

"ROSA" Stanisław Rosa

43-109 Tychy, ul. Strefowa 1 www.rosa.pl

nazwa rysunku:

nazwisko

data

konstruował

D.Noworyta

2020-11-25

zatwierdził

A.Rosa

2020-11-25

podpis

gende del af deres medarbejdere og kunder kører i elbil, og som derfor gerne vil tilbyde den service. Eller som nævnt kommuner som gerne vil integrere ladestanderen i en i forvejen trængt bymidte på en smart og pladsbesparende måde. ”Dem, der vil være først på det her, er dem, der vil slå to fluer med et smæk. Dem der, når de alligevel er ved at renovere hovedsædet, beslutter at få både belysning og ladestandere op samtidig. Og disse kunder prioriterer samtidig æstetikken højt ved at vælge en velintegreret løsning fremfor de store ladestandere,” vurderer Adnan Özari. En anden gruppe, som kan tænkes i fremtiden at spille en afgørende rolle i forhold til om produkter som Danintras ladestander bliver en succes er de unge. Dem, der gjorde folketingsvalget i 2019 til et klimavalg. ”Jeg har børn, som er studerende, og de køber ikke bil. I København gør de brug af elbiler på delebasis, som de booker efter behov. Den gruppe efterspørger en fleksibel løsning, og hvis man som kommune eller virksomhed skal kunne tilbyde den fleksibilitet, er man nødt til at have flere ladestandere,” fortæller Adnan Özari.

materiał masa

29,73 kg

numer QD

nr. rysunku / nr. kodu:

str.:

1 /1

FAKTA

Læs mere på www.danintra.dk

b JST MĘSKIE (DŁUGIE) JST MĘSKIE (DŁUGIE) JST ŻEŃSKIE (KRÓTKIE) ZŁĄCZE SLK JST ŻEŃSKIE (KRÓTKIE) MOSTEK JST MĘSKIE (DŁUGIE) OCZKO

Henvender sig til bred kundegruppe Adnan Özari fortæller at kundegruppen til sådan et produkt er ganske bred. Det kan være virksomheder, der kan se, at en sti-

Fremtiden Når der tegner sig konturerne af et nyt og indbringende marked, så ser man som regel en masse nye virksomheder byde sig til. Det samme gælder både belysning og ladestandere til elbiler. Trods høj kvalitet mange steder er der en vigtig forskel som gør, at Adnan Özari er optimistisk og tror på at der er plads til Danintras løsninger i designet af fremtidens smart cities. ”Mange af disse virksomheder er specialiseret i indendørs løsninger. Disse løsninger rykker de nu udendørs. Hos os har specialet netop altid været udendørs. Vores produkter er designet til at leve op til gældende CE-mærkning, som for lygtepæle er 25 års levetid i det miljø de står i. Både i forhold til vind og korrosion,” siger Adan Özari og slutter: ”Der er stor forskel på, hvad der virker i de forskelige lande og under deres forskellige vejrforhold. Det produkt, der virker i Spanien, holder ikke nødvendigvis længe i det kolde og fugtige vejr, vi har her i Danmark.”


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

IVECO LANCERER OPSIGTSVÆKKENDE STEMMESTYRET FØRERASSISTENT TIL LASTBILCHAUFFØRER IVECOs spritnye projekt, som er baseret på Amazon Web Services (AWS), sætter nye standarder for innovative tjenester for chauffører ved at indføre en stemmestyret tjeneste via Amazon Alexa.

I

VECO, den verdensomspændende producent af busser og lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, tager føringen i Europa ved at bruge AWS’s maskinlæring og serverløse egenskaber samt Amazon Alexa for at lette chaufførernes arbejde. Med denne innovative stemmestyrede tjeneste kan IVECO-chauffører blot ved brug af deres stemme styre ruteplanlægningen, kontrollere køretøjets vedligeholdelse og tilstand og anmode om kørselstips. Stemmestyringen kan også betjene de forskellige funktioner i førerhuset og øger dermed trafiksikkerheden, da chaufføren kan koncentrere sig om kørslen. Desuden hjælper det også chaufføren med at holde kontakt med IVECO-organisationen. Den nye stemmetjeneste, udviklet af IVECOs digitale team med støtte fra AWS Professional Services, bygger på Amazons innovative “working backward”-metode, som indgår i AWS’ Innovation Program. Derudover anvender tjenesten serverløse teknologier, maskinlæring, stemmestyring og sikkerhed fra AWS. ”Vi er virkelig begejstrede for den nye stemmestyrede tjeneste, som vil skabe en ny standard inden for bilindustrien,” udtaler Fabrizio Conicella, digital direktør hos IVECO. ”Takket være bredden i AWS’ portefølje har IVECO været i stand til på rekordtid at udvikle og levere en ny tjeneste, der fundamentalt ændrer chaufførernes muligheder for at interagere med vores køretøjer og resten af IVECO-organisationen. Den nye stemmestyrede tjeneste fra IVECO styrker virksomhedens fremtidige digitale strategi, da den sigter mod at tilbyde chaufførerne en helt ny, interaktiv måde, så de kan udføre deres opgaver under øget sikkerhed og komfort.” IVECOs digitale funktioner er samlet under én paraply; IVECO ON IVECOs kundeorienterede udbud er samlet under én paraply; IVECO ON, hvilken er en verden af integrerede tjenester og

transportløsninger udviklet til at hjælpe kunderne med at styre deres vognpark og virksomhed på en effektiv, konkurrencedygtig og sikker måde med øget rentabilitet og bæredygtighed. Hensigten er at gøre det lettere at finde rundt i IVECOs omfattende udbud af tjenester, som nu er samlet og organiseret, så kunderne let kan identificere de løsninger, der tilgodeser deres specifikke krav. Med IVECO ON er kunderne løbende i kontakt med IVECOs eksperter og forhandlere og får hjælp til at holde både deres køretøjer og deres forretning kørende. Navnet, IVECO ON, signalerer, at mærket altid er ‘ON’ for sine kunder - ved deres side og altid klar til at imødekomme deres behov.

”IVECO ON åbner en verden af tjenester, der er udtænkt og designet netop til vores kunder,” udtaler Thomas Hilse, IVECO Brand President. ”Vi har skabt et økosystem med integrerede løsninger designet til at gøre det mere effektivt, nemt og rentabelt for vores kunder at drive forretning. Vi udvikler konstant nye tjenester til at supportere dem på nye måder. De opkoblede IVECO ON-tjenester markerer et dobbelt gennembrud inden for kundepleje. Først og fremmest gør de køretøjet til en platform, der sender og modtager data i realtid. For det andet gør de IVECO til en reel konsulent for såvel kunden som chaufføren. Vi har ændret selve begrebet service. IVECO ON leverer allerede i dag morgendagens transporttjenester. ”

IVECO S-WAY NP Man vil bl.a. kunne opleve Alexa og de andre digitale tjenester i alle IVECOs lastbiler, herunder deres prisvindende gaslastbil, IVECO S-Way NP: • 460 hk • Fås i LNG- og CNG-version • LNG-versionen er kåret som Sustainable Truck of the Year 2021 • 95% lavere udslip af partikler • 90% lavere NO2 sammenlignet med diesel • 95% lavere CO2 når der køres på biogas Læs mere på www.iveco.dk


14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Dagligvarekæden Lidl har sat to Scania biogaslastbiler i drift i Storkøbenhavn for at reducere klima- og miljøbelastningen fra distributionen af dagligvarer. Bilerne skal køre på komprimeret biogas, hvorved transporten bliver CO2-neutral. Ligeledes reduceres partikeludslippet takket være den markant renere forbrænding i de støjsvage gasmotorer. Endelig bidrager en ny type køleaggregat til endnu bedre klima- og miljøegenskaber på distributionsbilerne.

BIOGAS ER EN VIGTIG BRIK, HVIS Hvis vi skal have en chance for at kunne nå Danmarks klimamål i 2030, så er vi nødt til at se på hele paletten af alternativer, og her er biogas en højaktuel og meget vigtig løsning, påpeger Erik Rolvung og Anton Freiesleben fra Scania.

D

Af Flemming Østergaard

a Kennedy i 1961 lovede at USA ville have en mand på månen inden årtiets udgang, var det en umulig opgave. Teknologierne var simpelthen ikke til rådighed, og man var på mange måder i helt ukendt territorium. Men missionen lykkedes. Ifølge NASA involverede Apollo-projektet 400.000 ingeniører, videnskabsfolk og teknikere og 20.000 virksomheder og universiteter undervejs - og et stort bidrag fra den amerikanske statskasse. I dag står verden over for et projekt, der forekommer endnu mere umuligt. Og foreløbig er der ikke et tilsvarende engagement fra verdens nationer, som gør det realistisk at tro, at det lykkes at

FAKTA Biogas kan dække stor del af Europas brændstof til vejtransport De nordiske lande er verdens førende inden for produktion af biogas og brugen til transport. Biogas Danmark estimerer i en rapport udarbejdet sammen med tilsvarende organisationer i Sverige, Norge og Finland, at den aktuelle produktion på 22 TWh i Europa kan udvides til 1200 TWh i 2050, hvilket er nok til at dække 25 pct. af det aktuelle brændstofforbrug til vejtransport i Europa. Kilde: The Nordic success story on biogas for mobility, www.energigas.se

bremse den globale opvarmning til maksimalt 1,5 grader C over det præindustrielle niveau. Selv om man skulle tro, at vindmøller og solenergi måtte fylde meget efter efterhånden mange års snak om klimaforandringer og vedvarende energi, så er det ikke tilfældet. Ifølge BP’s globale energirapport dækkede kul, gas og olie i 2019 84,3 pct. af verdens energibehov, atomkraft 4,3 pct., vandkraft 6,4 pct., mens sol, vind, biobrændsler og andre vedvarende energikilder bidrog med 5,0 pct. Det er dog positivt, at vedvarende energikilder bidrog med 10,4 pct. af elektricitetsproduktionen, for første gang mere end atomkraft, men i det samlede energibillede er der selv med fortsat stærk vækst i sol og vind meget langt til at bremse den globale opvarmning, som det internationale klimapanel IPCC i en stor rapport i 2018 konkluderede, at vi kun har 12 år til. Elbiler løser ikke transportsektorens udfordringer her og nu Transportsektoren tegner sig for omkring en femtedel af verdens CO2-udledning - heraf tegner vejtransport sig for ¾. Verden over har mange lande stor fokus på, at elbiler er en del af løsningen. ”Der er en entydig stemning af, at alle vil have elbiler og ser det som den altafgørende løsning. Det kan hjælpe godt på vej i storbyerne og til privatbilismen for de fleste - forudsat at det lykkes at få skiftet bilparken ud med en million elbiler over de næste 10 år, som Klimarådet anbefaler, og vi samtidig opnår en massiv dækning med ladestationer, og elsystemet bliver gjort klar til at håndtere den store efterspørgsel. Men selv med en fortsættelse af de senere års forbedring af batteriteknologien, så går der lang tid, før den tunge trafik - lastbiler og busser uden for de større byer - vil kunne køre på elektricitet. Rækkevidden er ganske enkelt for lille, og det vil være gældende i mange år endnu,” siger Erik Rolvung, direktør for Bus & Coach i Scania Danmark og fortsætter: ”Der er ikke nogen ’Silver Bullet’ til at løse verdens klimaudfordringer. El produceret med vedvarende energi som især vind bliver en væsentlig løsning inden for 15-20 år, formentlig

også brint. Men hvis vi skal nå klimamålet og verdensmålene i 2030, er vi nødt til at bruge hele paletten af muligheder. Især de løsninger, der allerede er klar, og her er biogas helt oplagt som brændstof til den tunge trafik.” 60-70 pct. af dansk el er produceret med vedvarende energikilder i form af vand, sol, vind eller biobrændsel, påpeger Erik Rolvung. Det betyder altså, at man stadig har et mærkbart CO2-udslip ved anvendelse af el-køretøjer, såfremt stikket sættes i en vilkårlig stikkontakt. ”Biogas er 100 pct. CO2-neutral, og partikeludslippet er 73 pct.

FOSSIL FUEL

LIQUID BIO FUELLS BIOGAS

ELECTRIC 2016

2020

2025

2030

2035

Forklaring: I det vestlige Sverige er målet i 2030 en 80 pct. reduktion af emissioner i forhold til 1990. Al kollektiv citytrafik skal være elektrificeret. I landdistrikterne, hvor busserne kører længere afstande, skal biogas være brændstoffet. Kilde: Västtrafik


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

KLIMAMÅLET SKAL NÅS FAKTA lavere end Euro6-kravet. Biogas er særdeles velegnet til lastbiler Omkostningen ved typiske biogaslastbiler til distribution samt busser, der skal servicere yderområder og regional trafik i eller renovationskørsel er en TCO (Total Cost of Ownership) Danmark. Det er lidt overset i den danske klimadebat i modsætforøgelse på 5.000 kr. om måneden. ning til andre europæiske lande, men biogas er aktuelt en bedre Transportkøbere, der griber denne mulighed kan således for klimaløsning end el,” siger Erik en beskeden merpris eliminere Rolvung. CO2-udslippet ved transporten. COWI har i 2020 lavet en analyDesuden gavner de bymiljøet se for Midttrafik i Region Midtmarkant og sender et solidt signal jylland og opvejer de forskellige til egne kunder, medarbejdere, alternativer imod hinanden. I kommende medarbejdere og overvejelserne omkring elbusser samfundet som helhed. Hvis vi skal nå klimamålet påpeger analysen, at elbusser er Til sammenligning vil den egnede visse steder og vil sikre månedlige TCO-forøgelse på og verdensmålene i 2030, de største klima- og miljøgede første fuldelektriske lastbiler er vi nødt til at bruge hele paletten ligger på godt 20.000 kr. Man får vinster blandt alle alternativer. Men udgifterne til busser og dermed lige nu større CO2-reaf muligheder. Især de løsninger, ladestandere vil være høje, og duktion per krone ved at vælge der allerede er klar, og den begrænsede rækkevidde kan biogas frem for el. udgøre et problem, som reduce”Det vil styrke enhver virksomher er biogas helt oplagt som rer antallet af linjer. heds image og brand at træde Konklusionen er, at den bedste frem som ”first mover”. Og den brændstof til den tunge trafik. brændstofmulighed for bustramulighed er til stede, da det hidtil Erik Rolvung, fikken i regionen er biogas. Det stort set kun er offentlige instandirektør for Bus & Coach er tilgængeligt i store dele af ser, der har sat biogaskøretøjer på i Scania Danmark regionen via naturgasnettet og gaden. Sætter vi ekstraudgiften giver en C02-reduktion på 100 på de 5.000 kr. i relation til det pct. Beregningerne viser, at det transportarbejde, der udføres, største klimamæssige potentiale realiseres ved at indfase så bliver det rigtig interessant. mange gasbusser så tidligt i forløbet som muligt. På dagligvarer betyder det blot en typisk stigning på ganske ”En elbus kan f.eks. køre 350 km på el, mens en biogasbus kan få øre. Det vil sige, at vi taler om promiller på slutvarens pris, køre 1000 km, hvilket gør det oplagt for især regionaltrafikmens det på mere komplicerede transporter ofte bliver til 1% i ken. For lastbiler, der ofte også kører med tung last over lange forøgelse af den totale omkostning. strækninger er el ikke en reel mulighed fordi batterierne bliver Eksempelvis 20 kroner ekstra for at få kørt en container for tunge, fylder for meget og er for dyre. Her er biogas helt ud og hjem igen,” tilføjer Anton Freiesleben, Salgsdirektør oplagt,” siger Erik Rolvung. Lastbiler.

Gasbusser i Danmark Gas vælges i fortsat større omfang rundt omkring i Danmark til brug i den kollektive trafik med bus. I 2013 blev Fredericia den første danske by der indsatte gasbusser på deres ruter og i sommeren 2014 fulgte Holstebro Kommune efter og udskiftede alle deres bybusser til fra diesel- til gasbusser. Siden er der indført gasbusser bl.a. i NT (mellem Frederikshavn og Aalborg), i Midttrafik i Silkeborg, Skive og Holstebro på alle bybusser og i Movia på nordens største buslinje 5A/5C. I 2017 fik Sønderborg Kommune med 39 driftsbusser og fem reservebusser Danmarks i øjeblikket største flåde af gasbusser. Hele kommunens kørsel udføres nu med gasbusser. Kilde: COWI - Analyse af grøn omstilling for de regionale busser (maj 2020) Hvad er biogas? Biogas er en blanding af gasser, som dannes ved bakteriel anaerob nedbrydning af husdyrgødning, restprodukter fra landbruget, industri og husholdninger. Biogas anses for CO2-neutralt, da det er dannet ud fra den aktuelle, naturlige cyklus af kulstoffer. Der tilføres ikke mere kulstof til kredsløbet, hvilket er tilfældet ved afbrænding af fossile brændstoffer, der er dannet for flere hundrede mio. år siden. Danmark er relativt langt fremme med produktion af biogas, som har været i kraftig udvikling de senere år. I dag (nov. 2020) dækker biogas ifølge Energinet 22 pct. af det samlede danske gasforbrug mod 9 pct. i januar 2019. Læs mere på www.scania.dk/sustainability


16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

I Norge tilbyder Circle K over 500 hurtigladere og lynladere til de norske elbilister. Circle K tager nu det første skridt mod at blive landsdækkende i Danmark med lynladere på deres tankstationer.

CIRCLE K LANCERER LADESTATIONER TIL ELBILER

Elbiler vil vokse massivt i den danske bilpark i de kommende år, og Circle K sigter imod at skabe et landsdækkende netværk frem mod september 2022. Tre ladestationer bliver lanceret i den kommende tid - to i Jylland og en i København.

E

Af Flemming Østergaard

lbilerne er på vej. Det handler ikke blot om Tesla. Alle de store bilproducenter er i gang med en massiv elektrificering af mange nye modeller i produktlinjen, og i mange lande er elbiler en vigtig del af imødegåelsen af den globale opvarmning. Storbritannien er f.eks. blandt de lande, der har opskaleret udfasningen af biler med traditionelle forbrændingsmotorer og forbyder nu salg af nye biler med forbrændingsmotor i 2030 fra oprindeligt 2040. Den danske regerings mål er mindst 775.000 elbiler på vejene i 2030, og Klimarådet anbefaler en mio. Eldrup-rapporten anbefaler 750.000 som det bedst balancerede mål under hensyntagen til CO2-reduktion og den samfundsøkonomiske omkostning. Lynladere på Circle K-tankstationer Elbiler vil under alle omstændigheder komme til at fylde mere og mere i den danske bilpark i de kommende år, og en af de helt åbenlyse udfordringer er tilgængeligheden af ladestationer. De fleste elbilejere vil have deres egen lader på bopælen, men skal elbilerne slå igennem som erstatning for de traditionelle biler, skal opladning være tilgængelig over hele landet med lynladere i vores eksisterende infrastruktur – herunder på tankstationen. Circle K tager derfor nu det første skridt mod at blive landsdækkende med lynladere på deres tankstationer. ”Vi er meget bevidste om ændringer i kundernes adfærd, og ønsker at dække hele energipaletten med almindelig brændstof – men iblandet mere og mere klimavenligt brændstof produceret på vedvarende energi og el. El bliver en vigtig del af drivmidlerne, og vi vil gerne skubbe til udbredelsen af elbiler ved at levere en del af infrastrukturen. Derfor går vi nu i gang med at etablere de første stationer, hvor vi nøje vil studere brugsmønstret. I uge 50-51 lancerer vi en station i Aalborg og en i Slet ved Aarhus samt en i Vermlandsgade på Amager i starten af 2021. Målet er, at vi senest i september 2022 vil have ladestationer på 20 af vores tankstationer fordelt over hele landet,” siger Sisse Follmann, Produktchef for Energi og Brændstof i Circle K

Danmark. Ladestationerne vil være på 300 kW med tilgængelighed for to bilister ad gangen, og opladningen vil være gratis i testperioden, hvor den tekniske løsning forfines og gøres klar. Sisse Follmann anslår, at det vil tage i gennemsnit omkring 20 min. at foretage en opladning. Trækker på erfaringer fra Norge Circle K Danmark er en del Circle K, der i Europa udover Danmark dækker Irland, Norge, Sverige, Polen, Rusland og de baltiske lande. Særligt erfaringerne fra Norge er interessante, idet Circle K her tilbyder de elbilglade nordmænd over 500 hurtigladere og lynladere. ”Vores mål er at skabe et landsdækkende netværk, og vi drager meget erfaring fra Norge, hvor elbiler og el-infrastruktur er betydeligt mere udbredt. En af de ting vi også har lært er, at vi også skal tænke forsyningskæden igennem for at sikre mest mulig klimavenlig strømforsyning for forbrugerne, og derfor er det vandkraft, som leverer strømmen til Circle K’s stationer og til lynladestanderne,” siger Sisse Follmann. El i flydende form samt fossilfri diesel på stationerne I Danmark er vi modsat Norge mest kendt for vores store produktion af vindenergi, så stor endda at den jævnligt fører til en overproduktion, som kan gå til spilde. Men det kan udnyttes ved en proces, der kan lagre energien og bruges til fremstilling af brint, metanol eller ammoniak. Det hedder Power-to-X. Circle K ynder at kalde det flydende el. Circle K indgik for nyligt en aftale med Danmarks første producent af flydende el, REintegrate, om køb af de første fem års produktion fra deres anlæg i Skive. Det vil med tiden blive blandet i blandt andet den benzin, de sælger. Men der er samtidig en udvikling i gang, der skal gøre det til selvstændigt brændstof med tiden. ”Vi er meget opmærksom på den grønne omstilling af transportsektoren. Derfor tilbyder vi mere end blot almindeligt brændstof til danskerne. Udover den gradvise introduktion af flydende el, vil vi også i det nye år præsentere fossilfri syntetisk diesel – kaldet HVO 100 – på stationerne. HVO 100 er

El bliver en vigtig del af drivmidlerne, og vi vil gerne skubbe til udbredelsen af elbiler ved at levere en del af infrastrukturen. Sisse Follmann, Produktchef for Energi og Brændstof i Circle K Danmark. fremstillet på 100% genanvendt råmateriale såsom madolie, der efterfølgende brintbehandles. Det skaber en kemisk reaktion, og derved opnår HVO de samme egenskaber som konventionel diesel,” siger Sisse Follmann.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

APCOA PARKING GØR DET NEMMERE AT PARKERE I STORBYEN Der er en evig kamp om at finde parkeringspladser i storbyerne, som kræver tid og penge og fører til forværring af den i forvejen tætte trafik og store CO2-udledning. Men her kan digitalisering spille en vigtig rolle i den smarte storby, påpeger Dan Kirk fra APCOA PARKING.

I

Af Flemming Østergaard

1962 var der 470.000 biler i den danske bilpark. I 2019 var der ifølge Danmarks Statistik 2,594 mio., og bestanden vil overstige 2,9 mio. biler i løbet af 2023, hvis der fortsat nyregistreres ca. 218.000 biler om året og den aldersbetingede afgang er som i 2018. Det giver endnu mere voldsom trængsel og alarm i de store byer, især i København. En betydelig del af trafikken udgøres af vores jagt på parkeringspladser. En undersøgelse af det internationale konsulentfirma Frost & Sullivan anslog i 2015, at den gennemsnitlige københavnske bilist bruger 54 timer om året på at lede efter parkering. Ifølge rapporten placerede det København som en af de værste blandt storbyerne. Kun i storbyer som London, Washington D.C. og Amsterdam spilder bilisterne mere tid på at finde en parkeringsplads. Det er en af de problemstillinger, som parkeringsfirmaet APCOA PARKING har særlig fokus i udviklingen af deres parkeringshuse.

Realtidsovervågning og booking af parkeringsplads på mobilen ”Vi arbejder hele tiden på at forbedre oplevelsen i vores parkeringsanlæg, og her spiller digitaliseringen en vigtig rolle. I dag er bilisterne ofte tvunget til at kalkulere med tid til at lede efter en parkeringsplads, men vi sigter efter, at skal være nemt at planlægge rejsen hjemmefra, så man på sin smartphone kan booke en parkeringsplads - evt. også en bredere plads end normalt - på forhånd og dermed spare spildtiden væk. Når det kommer til gadeparkering, kunne vi godt tænke os at bruge trafikdata i realtid i vores parkeringsapp APCOA FLOW, så man altid kan få et overblik over, hvordan det ser ud med ledige parkeringspladser. Hvis f.eks. man er på vej og havde tænkt sig at parkere i et område med 220 pladser, men der aktuelt allerede er 215 parkerede biler, så kan vi guide bilisten hen til et andet område med flere ledige pladser, eller give muligheden for at booke en plads i et af vores parkeringsanlæg. ” siger Dan Kirk, chef for marketing, forretningsudvikling og forbrugerrelationer i APCOA PARKING Danmark A/S. APCOA PARKING samarbejder bl.a. med kommunerne, der er interesserede i at reducere trafikmængden - herunder den såkaldte søgetrafik, der er betegnelsen for den trafik, der relaterer sig til jagten på parkeringspladser. APCOA PARKING har også andre udviklinger i gang, som kan være tidsbesparende for kunderne. ”Vi tænker hele tiden over, at vi skal møde en efterspørgsel, som er i markedet og hos vores kunder. Vi vil gerne gøre vores

Vi vil gerne gøre vores parkeringshuse til ”urban hubs”, hvor man kan blive tilknyttet forskellige serviceydelser Dan Kirk, chef for marketing, forretningsudvikling og forbrugerrelationer i APCOA PARKING Danmark A/S

parkeringshuse til ”urban hubs”, hvor man kan blive tilknyttet forskellige serviceydelser - typisk til den faste parkering, man har i forbindelse med sit arbejde. Vi har allerede i dag forskellige samarbejder, som gør, at man kan få leveret pakker til en pakkeboks i parkeringshuset. Vi arbejder også på, at man kan få leveret mad, få lavet servicecheck på bilen, udskifte forruden der er ramt af stenslag og andre ting, der gør, at man kan komme hurtigere hjem fra arbejde uden at skulle bruge tid på tingene efter arbejdstid. Det er et koncept, der er under stadig udvikling i diskussion med mange forskellige potentielle samarbejdspartnere” siger Dan Kirk. Nyt koncept for ladestandere på vej Et nyt koncept vedrørende ladestandere til elbiler er også på vej og vil blive præsenteret i starten af 2021. ”Jeg har selv kørt rundt i en elbil i den seneste måneds tid for at få et indblik i de udfordringer, der møder elbilisten. Jeg bor i det indre København og har abonnement til opladning hos en af udbyderne, men jeg er tvunget til at finde en ladestander på gaden. Det kan være både udfordrende og tidskrævende og er en af de faktorer, der formentlig afholder mange i samme situation fra at købe en elbil. Det er svært at dække behovet med et enkelt abonnement, hvis man gerne vil gøre det så hurtigt og

effektivt som muligt. Derfor lancerer vi i januar et nyt koncept i vores parkeringshuse. Her vil man kunne lade op uafhængigt af udbyderne, og man har derfor ikke behov for et abonnement,” påpeger Dan Kirk. APCOA PARKING Danmark A/S er en del af APCOA PARKING - Europas største parkeringsudbyder, som er til stede i 13 lande med over 9.500 parkeringslokationer, og det giver mange interessante erfaringer at trække på i udviklingen af parkeringshusene - især erfaringerne fra Norge, som har en langt større udbredelse af elbiler end Danmark og en bedre udviklet el-infrastruktur. ”Norge er nået langt længere med deres infrastruktur og incitamentsordninger, som bl.a. gør, at det er billigere at køre på el end på diesel. Hvordan det udvikler sig i Danmark er endnu ikke klart - der er mange ting, der skal afklares for at få enderne til at mødes, når vi taler om omstillingen af bilparken til at være mere eldrevet. Regeringen har som minimummål, at der skal være en halv mio. elbiler på de danske veje inden 2030, og det kræver også en løbende udvikling af elnettet, så det kan håndtere det. Så det kræver at bl.a. stat, byer og kommuner er med i planlægningen og sørger for de rette betingelser for, at elbilerne kan vokse i bilparken. Vi følger udviklingen tæt for at kunne imødekomme kravene bedst muligt,” siger Dan Kirk.


18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MERCEDES-BENZ ÅBNER NY, Mercedes-Benz åbner ny, fleksibel og FLEKSIBEL OGfabrik CO2-NEUTRAL FABRIK CO2-neutral 2020-10-08 07:50 CEST

Fleksibel, digital, effektiv og bæredygtig: Factory 56 repræsenterer fremtidens produktion for Mercedes-Benz og sætter samtidig nye standarder for branchen. Effektiviteten på den nye fabrik er øget med 25% sammenlignet med den tidligere produktion af S-Klassen, mens fleksibiliteten kommer til udtryk i Fleksibel, digital, effektiv og bæredygtig: Factory 56 repræsenterer antallet af forskellige biler, som kan produceres på samme fabrik. Factory 56 er en CO2-neutral fabrik med væsentligt reducerede energikrav.

H

fremtidens produktion for Mercedes-Benz og sætter samtidig nye standarder begrænse klimabelastningen. Mercedes-Benz har nemlig totalt os Mercedes-Benz er ambitionen klar: Produfor branchen. Effektiviteten på den nye fabrik er øget med højdepunkter. 25 % Facaden er nemlig skabt af genbrugsbeton fra nedrivningsmateriale. set investeret omtrent 2,1 milliarder euro i fabriksfaciliteterne og centen vil tilbyde en fuld flåde af CO2-neui Sindelfingen siden 2014, hvoraf nye, såkaldte trale personog varebiler fra 2039, mens den denkontorerne sammenlignet med tidligere produktion afdenS-Klassen, mens Fleksibilitet i top Factory 56 tegner sig for 730 millioner euro. europæiske produktion på fabrikkerne for kommer ”Med til udtryk i viantallet af forskellige biler, som kan Foruden det stærke fokus på bæredygtighed har folkene bag Factory 56 har succesfuldt kombineret fleksibilitet, person-fleksibiliteten og varebiler skal være CO2-neutral den spritnye fabrik også haft for øje, at produktionen skal favne effektivitet, digitalisering og bæredygtighed. De fordele kan voallerede i 2022. Denne CO2-neutrale fremtid på samme fabrik. Factory 56 er en CO2-neutral fabrik medkunne omstilles til efterspørgslen. Derfor bredt og lynhurtigt res medarbejdere i produktionen i Sindelfingen nu nyde godt rykker produceres nu nærmere hos Mercedes-Benz, der har man sørget for, at alt fra de mest kompakte biler til store af, ligesom vores virksomhed og naturligvis ikke mindst vores udnytter enhver mulighed for at optimere sinereducerede processer for at væsentligt energikrav. SUV’er, biler med konventionelle forbrændingsmotorer og kunder kan. Factory 56 tegner billedet af fremtiden for bilpro-

FAKTA

duktion hos Mercedes-Benz: ressourcevenlig, connected og fleksibel. Fordi vi betragter transformationen af vores branche som en holistisk opgave, som inkluderer vores produkter såvel som hele vores værdikæde,” siger Ola Källenius, Chairman of the Board of Management for Daimler AG og Mercedes-Benz AG.

både plug-in hybrider og fuldt elektriske modeller kan bygges på fabrikken. Produktionen kan endda omstilles i løbet af ganske få dage. Det hele er blandt andet opnået ved at skifte den traditionelle produktionslinje ud med førerløse transportsystemer. Det betyder, at en række såkaldte Automated Guided Vehicles (AGV) kører førerløst på fabrikken og udgør dermed produktionslinjen. På den måde bliver det langt lettere at ændre produktionen, fordi øvelsen ”blot” er at omdirigere AGV’erne. Der er flere end 400 AGV’ere i gang på Factory 56. De første biler, som produceres på fabrikken, bliver den nye S-Klasse, mens Mercedes-Maybach versionen følger trop sammen med EQS.

Mercedes-Benz har totalt set investeret omtrent 2,1 milliarder euro i fabriksfaciliteterne og kontorerne i Sindelfingen siden 2014, hvoraf den såkaldte Factory 56 tegner sig for 730 millioner euro.

Factory 56 i tal • Konstruktionen af fabrikken har taget 2,5 år. • Fabrikken spænder over i alt 220.000 kvadratmeter, hvilket svarer til 30 fodboldbaner. • Der er udgravet cirka 700.000 kubikmeter i forbindelse med opførelsen af fabrikken. • Der er brugt omtrent 6.400 tons stål til konstruktionen af Factory 56. Det svarer næsten til mængden af stål, som er blevet brugt i forbindelse med opførelsen af Eiffeltårnet i Paris. • Cirka 66.300 kubikmeter beton er brugt, hvilket svarer til 150 huse. • Der er brugt genbrugs-beton til hovedbygningen. • Flere end 1.500 medarbejdere arbejder i to skift på Factory 56. • Daimler beskæftiger cirka 35.000 mennesker i Sindelfingen. Læs mere på www.daimler.com

CO2-neutral fabrik Factory 56 opererer helt CO2-neutralt. Det totale energiforbrug er sænket med 25% sammenlignet med øvrige fabrikker, og tager man turen op på taget, finder man et solcelleanlæg, som leverer selvgenereret, grøn energi til fabrikken. Faktisk kan solenergien dække hele 30% af det årlige energiforbrug og leverer blandt andet strømmen til ventilationsanlægget. Ingeniørerne har også sørget for, at fabrikken intelligent kan lagre overskudsenergi fra solcellerne på taget. En stationær energibank baseret på batterier fra biler er nemlig også koblet til DC-netværket med en kapacitet på 1.400 kWh. Det massive fokus på CO2-neutralitet betyder også, at cirka 40% af taget er dækket af planter. Ved at plante på taget kompenserer man ikke blot for de kvadratmeter, man ellers har bygget på, det forbedrer også indeklimaet ved at holde på regnvandet, som senere via et system adskiller regnvand fra forurenet vand. Ved at udnytte regnvandet på den måde, fratager Factory 56 byrden fra nærliggende vandkilder og nye, grønne områder kan blomstre op. Selv hovedbygningen byder på arkitektoniske og bæredygtige

Intelligent produktion er en realitet På fabrikken danner WLAN og 5G-netværk fundamentet for den digitale infrastruktur, som udnytter både smarte enheder og big data-algoritmer. Via denne fuldstændige digitalisering af fabrikken findes der således heller intet papirforbrug. Hver enkelt bil spores digitalt via et positioneringssystem, og al relevant information vises direkte på skærme i real-time. Dette sparer i alt 10 tons papir hvert år. Maskiner og produktionsudstyr på fabrikken er opkoblede og repræsenterer dermed Internet-of-Things (IoT) bølgen, og det gør det blandt andet også muligt at følge og spore materiel digitalt over hele jorden.


Helt lydløs. I hvert fald udvendigt.

Mercedes EQV 300 Avantgarde, lang.

Vejledende kontantpris fra

649.900

Den ny EQV kombinerer mange af dine behov uden at gå på kompromis. Der er plads til op til 8 personer. Eller en masse bæreposer. Og måske en cykel eller to. Samtidig giver komfortoplevelsen dig en fornemmelse af at være hjemme i dagligstuen. Mens den 100 % elektrisk drevne EQV lader dig svæve helt lydløst afsted – medmindre dine medpassagerer har andre planer.

Mercedes EQV 300 Avantgarde, lang. Vejledende kontantpris fra 649.900 kr. Elektrisk forbrug ved blandet kørsel 28,5 kWh/100 km (WLTPmåling). Forbrug kan ændre sig ved valg af evt. ekstraudstyr. CO2-emission 0 g/km (lokalt, i forbindelse med kørsel). Der tages forbehold for fejl og/eller ændringer i specifikationer samt priser. Den viste model kan være vist med ekstraudstyr. Tilbuddet gælder så længe lager haves og ved bindende købsa ale senest d. 17.12.2020.

kr.


20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DET SKAL VÆRE GRØNNERE AT VÆRE KØBENHAVNER

På Københavns Rådhus har vi lovet københavnere at vores by skal være CO2-neutral i 2025. Københavnerne kalder på grøn handling for fremtidens by. Det skal vi give dem. Vi har på Københavns Rådhus sikret en ambition om at 75% af københavnerne skal opleve København som en grøn by. Desværre må vi konstatere, at det går den forkerte vej. Af Mette Annelie Rasmussen, Teknik og miljøordfører, Radikale Venstre, Københavns Borgerrepræsentation

H

enover de sidste fem år, er andelen af københavnerne der oplever København som grøn, faldet fra 68% til kun 41%. Det er bekymrende, og vidner om at der er brug for et grønt gearskifte i København. For vores by vokser og derfor står vi med en stor udfordring: vi skal sikre bæredygtige boliger og grønne byrum. Den udfordring er ikke unik for København, men er derimod gældende for mange af verdens hovedstæder og storbyer. Netop derfor skal vi i København turde anvise en grøn retning, hvor den grønne omstilling ikke bare reducerer CO2-udledninger, men også gør vores liv og by bedre og sundere. Covid-19 har understreget vores behov for flere grønne byrum i København. Vores liv er blevet vendt på hovedet og grønne åndehuller i byen efterspørges som aldrig før. Når vi udvikler fremtidens København skal vi have københavnerne i centrum. Derfor skal vi tænkte grønne åndehuller og naturen ind som en grundforudsætning, når vi udvikler København som smart city. Det kan måske forekomme lidt bagvendt, at argumentere for det biologiske grønne, som en smart city teknologi, for ret beset er teknologien jo både ganske kendt og ikke ny. Og det smarte ligger måske mere i, at forståelsen af vigtigheden af ad-

gang til det biologiske grønne og større biodiversitet er under forandring. Og det er præcis derfor, at ideen om at etablere en ny grøn bypark på Vesterbrogade uden for Tivolis Hovedindgang er blevet så godt modtaget. Ideen om at anlægge en bypark, at transformere et område på knap 14.000 m², fra grå asfalt til et grønt byrum hvor træer, græs og planter indbyder københavnerne og vores gæster til ophold midt i byen, er både visionær og modig. Og ej heller let. Det er klart. Visioner og ud-af-boksen tænkning møder næsten altid modstand. Det er naturligvis ingen let opgave at omlægge Vesterbrogade fra Rådhuspladsen forbi Tivoli og til Axelborg til og med H.C Andersens Boulevard til et grønt byrum. Det bliver endda ganske udfordrende, for der skal findes trafikale løsninger, der indebærer en nytænkning af den busdrift, der i dag er på strækningen. Der skal også findes en løsning, der sikrer en god og sikker cykelfremkommelighed, der er de bilister der i dag er på strækningen og endelig er der finansiering. Hvor skal den komme fra? Alle disse udfordringer skal der findes svar på. I forhold til den trafikale del af udfordringerne, så har vi nu på Rådhuset lovet hinanden at finde løsninger. Hvordan løsningerne kommer til at se ud, ved vi i sandhed ikke endnu.

Men vi er kommet et stykke videre, og nu sætter vi gang i en planproces, hvor vi sammen med Tivoli, andre aktører og københavnerne udvikler den lokalplan, der forhåbentlig kommer til at danne grundlaget for udformningen af den nye bypark. Den anden store hurdle er finansieringen. Heller ikke nogen let opgave og da slet ikke i en Covid 19 tid. Her er det mit håb, at vi kommer til at se en helt ny form for grønne partnerskaber spire frem, der sammen kan udvikle et grønnere København. Udviklingen af fremtidens byer kommer til at ske i partnerskaber. Partnerskaber, der fremmer en bæredygtig udvikling, og som på sigt vil kunne finde de nødvendige løsninger, der sender København op i den grønne superliga - også når det kommer til biodiversiteten og de grønne byrum og sætter København på verdenskortet som en smart city også når det kommer til det biologiske grønne. Lukker man øjnene i et øjeblik, og forestiller sig et nyt grønt og levende byrum midt i København, med træer, blomster, fugleliv, borde og bænke med plads og ro til ophold, fodgængere og cykler og fri for biler og busser, ja så er det svært ikke at komme til at smile og glæde sig til den dag, hvor vi indvier en ny bypark, og hvor det er blevet lidt grønnere at være Københavner.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

Grid Edge er en ny dimension i den grønne omstilling, hvor energiforbrugere og energiproducenter mødes i et intelligent system for at arbejde sammen – det bliver en vigtig del i en samfundsøkonomisk vej mod et 100% grønt samfund.

Vi skal have en mere intelligent og dynamisk elstyring, som automatisk sikrer en mere jævn fordeling af forbruget, og her er de store bygninger en del af løsningen. JESPER SKOU, DIREKTØR I SIEMENS

STORE BYGNINGER KAN BALANCERE ELNETTET OG GØRE DEN GRØNNE ENERGIOMSTILLING BILLIGERE Vind- og solenergi udgør en stadig større andel af den danske elproduktion, og det gør det sværere at sikre et stabilt elnet. Men Siemens har udviklet et system, der kan bringe store bygninger ind i billedet som stabiliserende faktorer. Bygningsejerne kan tjene penge på det i den grønne omstillings tjeneste.

2

Af Flemming Østergaard 019 var året, hvor Danmark for første gang nogensinde fik dækket halvdelen af sit elforbrug af vedvarende energi i form af sol (3%) og vind (47%), viser tal fra statens Energinet, der ejer det danske elnet. Med tiden vil vedvarende energi komme til at fylde endnu mere og traditionelle kraftværker mindre. Det giver udfordringer med at sikre et stabilt elnet, for vind og sol er ustabile størrelser. Vores forbrug er også svingende − højt om dagen, lavt om natten. Læg oveni stadigt flere elbiler, der skal lades op − hvis vi formår at følge Klimarådets anbefaling, så kører der en million elbiler rundt i Danmark i 2030. Alt sammen giver det en stadig større belastning af elnettet, og det bliver også sværere og dyrere at holde balancen i elnettet. Der er balance, når hyppigheden af vekselstrømmens svingninger i elnettet ikke afviger for meget fra 50 Hz. Hvis ikke balancen opretholdes, vil vores elektriske apparater ikke fungere, og nettet bryder sammen.

at bruge store bygningskomplekser som dynamiske forbrugere. De deltagende bygninger − som eksempelvis storcentre, erhvervsbygninger, universiteter og hospitaler − skal simpelthen automatisk regulere køling og ventilation i meget korte perioder, når der er brug for det i elsystemet,” siger Jesper Skou, divisionsdirektør i Siemens. Siemens har netop gennemført en workshop med Energinet, hvor man diskuterede, hvordan det rent praktisk kan komme i brug i Danmark. Herunder identificerede man et stort potentiale på området. ”På kort sigt vil der kunne opnås et potentiale på 10 MW til balancering af elnettet ved at store bygninger automatisk skruer 30-40% op eller ned for køling og ventilation kortvarigt − fra få sekunder til få minutter i det omfang, der er brug for det. På længere sigt vurderer vi, at potentialet er op til 10 gange så stort, hvis vi får alle store bygninger med, ” siger Jesper Skou og henviser til, at projekter i Finland og Østrig har demonstreret, at systemet virker.

Store bygninger kan balancere elnettet Men Siemens har udviklet en løsning baseret på de store bygninger i Danmark. ”Den grønne omstilling vil medføre et enormt pres på elnettet, men det kan imødekommes et langt stykke henad vejen ved

Bygningsejerne tjener penge på det De deltagende bygninger skal investere i Siemens’ avancerede softwaresystemer for at være med, men Jesper Skou vurderer, at investeringen typisk er tjent hjem på 3-4 år. For med i regnestykket − udover den brandingmæssige værdi for de deltagen-

de − hører nemlig også, at virksomhederne tjener penge på at være med, idet Energinet vil betale for bygningernes vigtige bidrag til at opretholde et stabilt elnet. ”For 10-15 år siden viste de offentlige bygninger vejen for energirenoveringer af bygningsmassen, hvorefter private aktører fulgte efter. Det er vores håb, at de også denne gang kan gå foran og vise vejen for bygningernes fleksible integration med elnettet,” siger Jesper Skou. Det er ikke blot bygningsmassen, indgå i systemet som fleksible energiforbrugere. Ladestandere til elbiler på parkeringspladserne ved store bygningskomplekser er også oplagte, mener Jesper Skou. ”Vi går ind i en fremtid, hvor det er vigtigt, at forbrugere og producenter af el mødes, og det bliver med en anden tilgang end den, vi er vant til. Historisk set har produktionen været indrettet efter forbruget. Men med en produktion, der er mere baseret på vedvarende energi, skal vi fremover omvendt tilpasse forbruget efter produktionen. Vi skal have en mere intelligent og dynamisk elstyring, som automatisk sikrer en mere jævn fordeling af forbruget, og her er de store bygninger en del af løsningen. Det er et af elementerne i den energioptimering, som vi arbejder med, ” siger Jesper Skou og tilføjer, at et andet vigtigt element fortsat er at tage toppen af de store bygningers energiforbrug, som typisk kan reduceres med 20-40%.


22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LADEINFRASTRUKTUREN SKAL SMART FRA START

D

Af Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance e kommende 10 år skal der sættes op mod en million ladestandere op i indkørslerne på de danske villaveje i takt med at elbilerne får større udbredelse. Det er en investering på 8-10 mia. kroner, som i vidt omfang vil blive dækket af elbilejerne selv, der køber ladestandere, når de anskaffer sig en elbil. Så langt, så godt. Udfordringen opstår ude under villavejen, hvor elnettet ligger. Her venter en regning på yderligere 16 mia. kr., hvis ladestanderne oplader helt uden styring. Det vil sige, hvis alle slutter deres elbil til elnettet når de kommer hjem fra arbejde, så bilen lader op samtidig med at der laves mad og huset summer af liv. Elnettet er lidt som motorvejsnettet. Kører man om natten er der god plads, men i myldretiden køres der meget tættere. Derfor gælder det om at få styret opladningen af elbilerne til at ske om natten, for så kan vi undgå store investeringer i nye spor på elnettet og på den måde kan elforbrugerne – det vil sige os alle sammen – spare 16 mia. kr. Det er derfor DTU og Dansk Elbil Alliance har kortlagt de krav man bør stille til en smart og fremtidssikret laderstander, hvor vi oplister tre områder, hvor en lade stander skal leve op til bestemte krav til hvordan den kommunikerer med omverdenen, hvor præcist man kan styre opladningen og hvor sikker kommunikationen er, så styringen ikke hackes af folk med de forkerte hensigter. Hvordan får vi elbilejerne til at vælge smart? For at få elbilejerne til at vælge den smarte ladestander skal vi sikre, at elbilejerne får del i den besparelse der er i elnettet af at der lades smart. Der skal være en økonomisk gevinst som er større end de ca. 3.000 kr. det koster ekstra at købe en smart ladestander frem for en ”dum” ladestander. Det marked som styrer opladningen og sender gevinsten til

elbilejerne er kun i sine spæde start. Derfor får elbilejeren ikke den fulde gevinst af at lade smart endnu. Elnetselskaberne har ændret tarifferne, så det er billigst at lade om natten, og det hjælper noget, men der er stadig kun få virksomheder som tilbyder at stå for styringen af elbil-opladningen. Derfor foreslår vi, at den ordning som i dag giver elbilejere adgang til at oplade elbiler næsten uden elafgift gøres betinget af, at man oplader med en smart ladestander og at man på samme måde bygger kravet om smart opladning ind i tilskudsordninger til ladestandere. På den måde kan vi komme smart fra start. En smart ladestander kan bruges til at tilpasse opladningen af elbilen, så elbilen oplades når der er billig strøm i elnettet eller når der er god plads i elnettet, men den kan faktisk også indgå i mere avanceret energistyring. Eksempelvis i en boligforening eller et smart hjem med solceller, varmepumpe og batteri, hvor den smarte ladestander kan være med til at styre opladningen, så der købes mindst muligt el fra det kollektive net. Værdien af den smarte ladestander for samfundet Samfundsværdien af en intelligent ladestander i 2030 er mindst 16.000 kr., hvis man kun medregner gevinsterne for elnettet af at elbilen lader, når det øvrige elforbrug er lavt. Dertil kommer gevinsten ved bedre udnyttelse af vedvarende energi fra vindmøller og solceller, samt værdien af lavere CO2-udledninger fra elforbruget i elbilerne. Og da en smart lade stander koster 3.000 kr. mere end det ”dumme” alternativ, så bør valget ikke være svært. Vi skal bare sikre, at en tilstrækkeligt stor del af gevinsten for samfundet også tilfalder elbilisten. Det er derfor vi anbefaler at de kommende nye elbilister får en fremtidssikret og smart lade stande.

Smart fra start

Anbefalinge

r til fremtid

ens ladestan

dere

Et fremtidssikret og smart ladestander Et fremtidssikret og smart ladestander skal kunne understøtte dynamisk ladebegrænsning som kan benyttes direkte af ladestanderens ejer såvel som et betroet styresystem. Hvis ladestanderen skal understøtte dynamisk ladebegrænsning, anbefales følgende egenskaber ved ladestanderen, jf. figur 1. 1. Ladestanderen skal kunne kommunikere ved hjælp af åbne kommunikationsstandarder således, at et vilkårligt betroet tredjepartssystem vil kunne tilgå ladestanderen og nyttig gøre data og dets ladestyring. Både kommunikation og data skal beskyttes ved cybersikkerhed. 2. Ladestanderen skal kunne styres hurtigt og på flere niveauer end tænd/sluk med henblik på forbrugsstyring, hvor effekten skal kunne reguleres. 3. Ladestanderen skal give adgang til data, som både kan bruges operationelt, under selve ladestyringen samt efter følgende til dokumentation og afregning overfor kunden for levering af fleksibilitets- og effektbaserede ydelser.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

Langelands Plads på Frederiksberg er blevet til et nyt byrum med parkeringskælder, legeplads og skybrudsprojekt med smart city løsninger til at understøtte driften.

Under Langelands Plads på Frederiksberg er et stort regnvandsbassin, der styres ved hjælp af Smart City-netværket. Målere monitorerer hvor meget vand der er i bassinnet, og hvis der er skybrud på vej, tømmes bassinnet, så det er klar til at aflaste kvarteret og minimere risikoen for oversvømmelser.

SMART CITY BIDRAGER TIL ET BÆREDYGTIGT FREDERIKSBERG Da Frederiksberg etablerede Smart City netværk over hele byen i 2018 var det med ét mål for øje: at udnytte den ny teknologi til at skabe den bedste og mest bæredygtige by.

S

Af borgmester Simon Aggesen (C) mart City er for tiden så omtalt, at mange foranlediges til at tro, det er et mål i sig selv at være Smart City. Det er det ikke – i hvert fald ikke på Frederiksberg. Målet på Frederiksberg er at være en bæredygtig, CO2 neutral og veldrevet by, som er skøn at bo i og besøge. Her er Smart City teknologien et af de nyeste værktøjer, som vi venter os meget af. Den CO2 neutrale by Frederiksberg skal være CO2 neutral i 2030, og her spiller Smart City en stor rolle som et værktøj i de enkelte projekter, der skal nedsætte udledningen. Et eksempel er Frederiksberg Kommunes ambitiøse elbilstrategi og ønsket om at blive elbilby nummer et i landet. Rationalet er, at hvis flere vælger elbil, udledes mindre CO2. Men her er især en stor barriere. Langt de fleste på Frederiksberg bor i etageejendomme uden mulighed for at lade en elbil op på matriklen. Det stiller store krav til antallet af offentlige ladestandere, et krav som Frederiksberg er i fuld gang med at opfylde. Smart-City-teknologien kan bidrage med at vise, hvor den nærmeste ledige stander er. Og det kan være en væsentlig faktor – sammen med en række andre – når det handler om at gøre livet som elbil ejer mere attraktivt. Den klimatilpassede by Frederiksberg er i fuld gang med at skybrudssikre byen, og Smart City-netværket spiller også en stor rolle her. Et eksempel er på Langelands Plads, hvor et regnvandsbassin opsamler og forsinker regnvandet, inden det løber ud i kloakken. Sensorer og målere på anlægget og lokale vejrstationer gør det muligt at indsamle data og få et datagrundlag, som kan bruges til at gøre driften mere effektiv. Det giver indsigt i, hvor lang tid det tager, før bassinet er fyldt i forhold til hvor meget nedbør, der er faldet og hvor meget, der vil

fordampe. Det bliver også muligt at fjernstyre regnvandsbassinet, så det tilpasser sig det aktuelle behov. Vandet holdes tilbage fra kloakken via et fjernstyret spjæld. Sensorer i brønden fortæller, hvad vandstanden er. Og er der skybrud på vej, kan spjældet åbnes, så bassinnet bliver tømt og dermed er klar til at aflaste kvarteret. Den fremkommelige by Trafiktællinger er en vigtig metode, når det handler om at planlægge trafikken i tætte byer. Jo mere vi ved, desto bedre kan vi planlægge, så der skabes maksimal fremkommelighed og trafiksikkerhed. I Frederiksberg kommune er vi netop ved at afslutte et forsøg med kameraer, der bruger kunstig intelligens til at tælle forskellige typer af trafikanter, deres hastighed og indbyrdes færden. Det giver langt mere viden om trafikmønstrene – og dermed kan kommunens trafikplanlæggere planlægge trafikken endnu bedre. Teknologien kan også måle effekten af kampagner for trafiksikkerhed på en måde, så disse kan justeres og planlægges endnu bedre. Al data bliver indsamlet og behandlet i fuld overensstemmelse med persondataloven. Den effektive og veldrevne by Frederiksberg Forsyning har udskiftet eller opgraderet stort set alle vand- og fjernvarmemålere, så data nu hentes via Smart City-netværket. Det skaber stort potentiale, ikke mindst for kunderne. For eksempel har de indbyggede alarmer, der kan aflæses online via netværket, afsløret et løbende toilet, der gav en forhøjet vandregning, og en vandtemperatur hos en kunde, som var alt for høj på grund af forkert isolering af ejendommens rør. Et andet eksempel er, at der er installeret måleudstyr i 19 brønde i vandledningsnettet. Gennem Smart City-netværket er der mulighed for online-overvågning af vandledningsnettet. Det gør, at utætheder lokaliseres og udbedres hurtigt, og at vandspildet

minimeres. I det store perspektiv muliggør Smart City-netværket realtidsaflæsning af varmeforbruget på tværs af kommunen hvilket giver muligheder for at optimere hele varmesystemet, så der kan opnås væsentlige energibesparelser. Den fælles vidensby Et af Frederiksbergs vigtigste arbejdsprincipper er, at byens mange aktører skaber de bedste løsninger sammen. Byens nye bæredygtighedsråd med landets fremmeste eksperter er med til at sætte retning, og det næste store skridt bliver vores bæredygtighedslaboratorium, hvor innovative projekter udvikles i tæt samarbejde med de lokale forsknings- og vidensinstitutioner, forsyningsselskaber og private aktører. Alle er velkomne. Det er vores fælles by – og den bliver bedst ved fælles løsninger. Og med Smart Citynetværket er mulighederne utallige. Netværket gør også byen attraktiv for leverandører af Smart City-løsninger og forskere fra hele verden. Byens størrelse på 8,7 km2 og udformning skaber unikke muligheder for hurtigt at indsamle erfaringer i en urban kontekst. Den fremtidige by Blandt de nye ting på vej hos os er et projekt, hvor Smart City-netværket skal bidrage til at køle byen ned og dermed mindske varme-ø-effekten. Et andet er et klimatilpasningsprojekt og en p-kælder bag rådhuset, hvor al opsamlet vand skal genbruges frem for at ryge i kloakken. Begge projekter handler om løsninger på typiske udfordringer i en stor by – løsninger som Smart City kommer til at bidrage væsentligt til. Men vi skal altid huske, at hvor spændende de nye værktøjer end er, så er det kun værktøjer. Det afgørende for, hvordan vores byer udvikler sig er ikke Smart City. Det afgørende er og bliver de valg, vi træffer.



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.