Smart CIties

ANNONCETILLÆG

SMART CITIES

DECEMBER 2021

”

At sikre en omfattende offentlig ladeinfrastruktur til elbiler er noget af det vigtigste kommunerne kan beskæftige sig med de næste fire år Branchechef Lærke Flader, Dansk e-Mobilitet

Læs mere side 6

IOT OPTIMERER BÅDE KAFFE OG KUNDETILFREDSHED Læs mere side 11

HVOR KØRER BORGERNE HEN? BRUG AF TELEDATA STYRKER FREMTIDENS MOBILITET Læs mere side 12

FÆLLESSKAB PÅ TVÆRS AF KOMMUNER GIVER SMART CITY-TEKNOLOGIER VINGER

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”At sikre en omfattende offentlig ladeinfrastruktur til elbiler er noget af det vigtigste kommunerne kan beskæftige sig med de næste fire år”, mener branchechef Lærke Flader fra Dansk e-Mobilitet.

Foto: Adam Sund

HASTESAG:

KOMMUNERNE SKAL SÆTTE STRØM PÅ TRANSPORTEN

Etablering af offentlig infrastruktur til opladning af borgernes elbiler presser sig på i alle landets 98 kommuner.

Branchechef Lærke Flader fra Dansk e-Mobilitet inviterer kommunerne til samarbejde om en af tidens vigtige klima-opgaver.

K

Af Jesper Tornbjerg, journalist, Dansk Energi

rydsene er sat, vælgerne har talt, og i landets 98 kommuner er konstitueringerne på plads. Den 1. januar 2022 starter en ny hverdag i kommunerne, hvor klimadagsordenen presser sig på.

- At sikre en omfattende offentlig ladeinfrastruktur til elbiler er noget af det vigtigste kommunerne kan beskæftige sig med de næste fire år. Vi har virkelig travlt med at få etableret en tilstrækkelig infrastruktur, for alt tyder på, at danskerne VIL køre i elbiler, siger branchechef Lærke Flader fra Dansk e-Mobilitet, hvis godt 75 medlemmer arbejder for at sætte strøm til al transport på de danske veje.

Dansk e-Mobilitet inviterer kommunerne på erfaringsudveksling og samarbejde om de gode og ambitiøse lade-løsninger.

Med 1-1,5 millioner elbiler i 2030 bliver presset fra elbilisterne massivt i de kommende år, så Lærke Flader vurderer, at det for kommunerne også handler om at sætte mål, være fleksible og idérige i deres tilgang til, hvor der kan etableres ladeudstyr.

- Kommunerne skal være hittepåsomme og kreative. De skal samarbejde med elnetselskaberne om at finde de rette lokaliteter for ladeparkerne, og faktisk tror jeg også, at det bliver nødvendigt, at kommunerne går i dialog med ladeoperatørerne. De kommuner, der kan tilbyde de bedste rammer, vil stå forrest i køen, når ladeoperatørerne skal beslutte, hvor de skal investere næste gang, siger Lærke Flader.

Danskernes appetit på elbiler eksploderer En af de vigtigste forudsætninger for, at de nye kommunalbestyrelser kan nå deres klimamål, er via en omstilling af transporten. I de fleste kommuner er det personbilerne, der gør den helt store forskel i klimaregnskabet.

Heldigvis får kommunerne hjælp fra deres egne borgere. Danskernes appetit på elbiler eksploderer lige nu. Cirka hver fjerde nye bil kører på el, og dette tal vokser lynhurtigt. Bilfabrikkerne lancerer i øjeblikket nye elbil-modeller i en lind strøm.

- Udviklingen er glædelig, for det kan give vores byer en lang række fordele. Elbiler udleder ingen partikler, de støjer mindre, og deres klimabelastning er blot en femtedel af en gennemsnitlig ny bil med forbrændingsmotor, siger Lærke Flader og påpeger, at klimagevinsterne kun bliver større i takt med, at en stadig større del af elproduktionen overgår til vindmøller, solceller og bæredygtig biomasse.

Udbud af p-pladser og nul-udslipzoner Regeringen og Folketinget skubber på med en række initiativer, der gør det muligt for kommunerne at være mere proaktiv i forhold til at fremme en tilstrækkelig ladeinfrastruktur på offent-

lige veje og parkeringspladser. Fra 2022/2023 kan kommunerne udbyde p-pladser til ladeoperatører i konkurrenceprægede udbud, og en statslig tilskudspulje vil gøre investeringer endnu mere attraktive.

Dansk e-Mobilitet hilser initiativerne, der også omfatter muligheden for at indføre nul-udslipzoner, velkomne: - Tilgængeligheden af lademuligheder er en af de største forhindringer for omstillingen til elbiler. Den store opgave for lokalpolitikere er derfor at imødekomme borgernes forventning om ladestandere til deres nye elbil, og samtidig være med til at sikre en fortsat udskiftning til en grønnere bilpark, siger Lærke Flader.

Opladning ved etageejendomme Selvom efterspørgslen efter gode lademuligheder vokser voldsomt i hele landet, er der forskel på behovet. I de store byer handler det om ladestandere til folk i etageejendomme, mens andre kommuner vil opleve, at ladekapaciteten er en nøglefaktor for tiltrækning af turister.

I nogle kommuner kan man påvirke meget i indkøb af en grøn vognpark og krav til fx busoperatører, i andre giver det mening at se på mulighederne for nuludslipzoner eller forbud mod de mest forurenende typer dieselbiler. Alt sammen er til gavn for

”

Kommunerne skal være hittepåsomme og kreative.

De skal samarbejde med elnetselskaberne om at finde de rette lokaliteter for ladeparkerne, og faktisk tror jeg også, at det bliver nødvendigt, at kommunerne går i dialog med ladeoperatørerne LÆRKE FLADER, BRANCHECHEF I DANSK E-MOBILITET

de lokale miljøhensyn og driver samtidig udviklingen gennem en altafgørende infrastruktur.

I nogle kommuner er opstilling af ladestandere en udgift, mens det i andre er eller bliver en indtægtskilde gennem udbud af de mest attraktive pladser. I langt de fleste kommuner er det både og.

- I sidste ende vil lokalpolitiske visioner gøre forskellen for både de nære og de nationale klimamål. Den gode nyhed er, at rettidig omhu kan give store økonomiske fordele, bedre trafikafvikling, bedre nærmiljø og samtidigt tilfredsstille et voksende krav blandt et flertal af borgerne, siger Lærke Flader.

Behov for et ordentligt skub For at få balance imellem borgerbehov, grøn omstilling, udgifter og indtægter kræves en plan. Det starter med et overblik over kommunens behov og muligheder.

De bedste resultater fås, når kommunen har en vision for, hvor mange ladepladser der ønskes per 1.000 elbiler, samt hvor i kommunen behovene er størst. Her skal der naturligvis tages hensyn til, hvordan man ønsker trafikken afviklet, hvor man ønsker at tiltrække besøgende osv. Samtidig skal der tages hensyn til udviklingen i antallet af elbiler igennem de næste 10-20 år.

- Jeg vil gerne opfordre kommunerne til at sætte strøm på udviklingen så hurtigt som muligt, for det er langt billigere at udbygge ladekapaciteten tilstrækkeligt af få end mange omgange.

Et ordentligt skub nu bringer prisen pr. stander ned og optimerer økonomien i forhold til både operatørinvesteringer, eventuelle lejeindtægter og statstilskud, siger Lærke Flader.

Og endnu en pointe: En massiv indsats nu generer borgerne langt mindre end drypvise anlægsarbejder med opbrydning af veje og fortove.

- Ved at gå efter en bevidst overkapacitet, der svarer til morgendagens behov, kan kommunerne accelerere den grønne omstilling til glæde for deres borgere, påpeger Lærke Flader.

Hvordan? Sådan!

At skabe det overblik, der ligger til grund for en helhedsstrategi, kan være en udfordring for kommunerne. Overblik kræver faglige analyser, data om markedsudviklingen og detaljeret viden om forudsætninger og unikke forhold.

- En god begyndelse kan være et medlemskab af Dansk e-Mobilitet. Her får kommuner hjælp til det grundlæggende arbejde med at opfylde behovet, og adgangen til denne viden kan samtidig bidrage til at kvalificere det fremtidige arbejde yderligere.

Det sparer penge og hjælper til at undgå forkerte beslutninger, siger Lærke Flader.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

NI BRÆNDENDE SPØRGSMÅL • • • • • •

Er der ladestandere nok?

Skal p-pladser være ladepladser?

Skal kommunen begrænse ladepladser til fx tre timer?

Skal kommunen skelne mellem vilkår for elbiler og hybridbiler?

Skal kommunen har en fast track for ansøgninger fra ladeoperatører?

Hvordan får kommunen et bedre samarbejde med elnetselskaberne, så også elnettet kan følge med de mange elbiler?

• Skal kommunen selv have en grønnere vognpark?

• Skal kommunen udnytte sin styrke som grøn indkøber endnu mere?

• Skal kommunen udnytte de nye muligheder fra Christiansborg for eksempel ved at indføre nuludslipzoner i bykernerne?

FAKTA Dansk e-Mobilitet (tidl. Dansk Elbil Alliance) er brancheorganisation under Dansk Energi for danske virksomheder med direkte kommerciel interesse i elbiler, elektriske varebiler og lastbiler samt elbussers introduktion i Danmark. Brancheorganisationen består af virksomheder fra hele værdikæden rundt om elektrisk mobilitet - herunder energiselskaber, komponentleverandører, operatører af ladeinfrastruktur, producenter og importører af elektriske køretøjer, kommuner, vidensinstitutioner og virksomheder, der bruger elektriske køretøjer.

Læs mere på www.danskemobilitet.dk

3

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SMART CITY NU HANDLER DET OM SKALERING

Når man tager et kig på forskellige internationale Smart City-rangeringer, så ligger de største danske byer som regel ret højt.

Alligevel er det min erfaring, når jeg taler med både danske virksomheder og kommuner, at vi er ganske langt fra at have et smidigt og velfungerende marked for Smart City-teknologier i Danmark.

D

Af Jacob Lundgaard, chef for digitalisering, WE BUILD DENMARK

Udfordringer på det danske Smart City-marked Men det største problem er i virkeligheden ikke manglen på teknologier, men at mange virksomheder har svært ved at udvikle de digitale teknologier, som matcher det strategiske udviklingsbehov hos de offentlige kunder. Vi kommer ikke rigtig længere ved at sætte strøm til eksisterende måder at løse opgaverne på. Smart City handler i lige så høj grad om, at vi innoverer den måde, byer og lokalsamfund drives på.

Det er svært for mange virksomheder at afkode, hvad det egentlig er, de offentlige kunder har brug for. Det kan eksempelvis betyde, at de kan have svært ved at levere teknologier på en måde, så data kan spille sammen med andre løsninger.

Det er et problem, da vi først rigtig kan høste værdien af Smart City-løsninger, når vi kombinerer data på tværs af flere områder.

Resultatet er, at vi ofte ender i for små og for tekniskorienterede projekter, hvor det er svært at komme over i fuldskalerede løs-

ninger, som for alvor kan skabe værdi i form af besparelser, CO2reduktioner og bedre services til borgene.

Hvad gør vi så nu?

Omvendt er kommunerne udfordrede på, at de mangler de rigtige kompetencer til en hensigtsmæssig dialog med markedet. Og ofte kan der være organisatoriske udfordringer i kommunerne, som ofte skyldes, at digitalisering ikke placeres højt nok i kommunerne.

Det kommer derfor til at handle om teknik og konkrete løsninger fremfor at tænke innovation på tværs af siloer i kommunen.

Derfor vil vi i WE BUILD DENMARK i det kommende år særligt have fokus på, hvordan Smart City-løsninger organisatorisk, teknologisk og forretningsmæssigt kan implementeres, så de kan skaleres op og skabe værdi. Vi vil fortsætte med at udbrede en guide til bæredygtig, digital omstilling i Danmark, som vi har udgivet sammen med Dansk Standard og Erhvervsstyrelsen. Guiden er et godt dialogværktøj mellem Smart City-virksomheder og deres kunder.

Vi vil også præsentere de gode løsninger, der allerede er implementeret med succes for andre offentlige kunder, der står med lignede udfordringer. Samtidig vil vi særligt fokusere på, hvordan eksempelvis økonomiske analyser og skaleringssimuleringer kan bruges til at tydeliggøre værdien af Smart City-teknologier i drøftelsen mellem leverandører og købere.

En anden styring end i Kina og USA Og så kan vi også glæde os over, at EU-kommissionen er blevet stadig tydeligere på, hvad det er for en digitalisering, vi ønsker os i Europa. Det er ikke den statslige styring, som vi ser i Kina, hvor Smart City handler om at overvåge og kontrollere borgerne. Det er heller ikke den amerikanske version, hvor digitalisering alene er drevet af, hvad der kommercielt kan betale sig.

I Europa skaber vi smarte byer, der tager udgangspunkt i borgernes behov – en digitalisering der i højere grad skabes lokalt og nedenfra. Den måde at tænke byudvikling på er vi usædvanligt dygtige til her i Danmark. Vi har derfor forsat alle grunde til at arbejde for, at Smart City-teknologier kan og bør være en vigtig eksportvare for danske virksomheder.

FAKTA WE BUILD DENMARK er Danmarks byggeog anlægsklynge med lokale kontorer rundt om i hele landet.

WE BUILD DENMARK er et stærkt samlingspunkt for innovation, som er helt afgørende for at sikre en både bæredygtig og konkurrencedygtig bygge- og anlægssektor.

Derudover er vi samlingspunkt for erhvervsfremme inden for Smart City, som går på tværs af en række sektorer.

Vi samler virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige og private bygherrer i partnerskaber på tværs af branchen. Gennem forretningsudvikling skaber vi sammen innovative løsninger, som giver værdi for vores medlemmer.

WE BUILD DENMARK forretningsudvikler branchen indenfor: • Bæredygtigt byggeri og cirkulær økonomi • Digitalisering og automatisering • Smart City og intelligente bygninger Læs mere om WE BUILD DENMARKs Smart City-indsats på webuilddenmark.dk

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Kære Læser

Projektleder Christine Rytter, christine@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Journalister Peter Klar, Jesper Tornbjerg, Henrik Malmgreen

blevet til i samarbejde med vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto Visualisering: Tivoli/Gehl Architects

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver:

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

er er altså et spring fra topplaceringerne i internationale Smart City-rangeringerne til hverdagen på det danske Smart City-markedet mellem virksomheder, kommuner og forsyningsselskaber.

Det skyldes flere ting. Men en vigtig del af arbejdet med Smart City begynder med innovative, digitaliserede virksomheder. Her viser nye tal fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, at 65 procent af Danmarks SMV’er på forskellige niveauer allerede er i gang med digitalisering. Men halvdelen bruger det alene på et mere basalt niveau til interne processer. Faktisk ligger vi under sammenlignelige lande, når det gælder udbredelsen af avancerede teknologier som kunstig intelligens og Big Data. Og det er ofte netop de avancerede teknologier, der indgår i Smart City-sammenhæng.

Der er altså stadig et stort potentiale for at styrke digitaliseringen i de danske SMV’er, og min egen oplevelse er, at rigtig mange af de virksomheder, der leverer services til kommuner og forsyningsselskaber indenfor eksempelvis styring af bygninger, intelligent affaldshåndtering og trafikstyring med fordel kan digitalisere flere af deres produkter og services.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Disse billeder sætter det naturligvis på spidsen, men det er virkelig sjovt at slippe legebarnet løs.

GØR DIT HJEM INTELLIGENT MED SMART+ FRA LEDVANCE

5

Du har hænderne fulde og skal have sat frostvarerne på køl. Lyset behøver du ikke spekulere på.

Det har du sat til at tænde, når du nærmer dig, eller du giver en stemmekommando.

Lyset tænder i huset, når du triller ind ad indkørslen. Eller når solen går ned, tænder lamperne langsomt op, så efter en halv time er hele huset oplyst og klar til en hyggelig aften hjemme. Når det er tid til at gå i seng, dæmpes lyset og gør dig og huset klar til at lukke ned for natten. Alt sammen uden at du løfter en finger.

T

il sommer kommer naboerne over til grillaften, og du har allerede lagt tæpperne frem til at hygge udenfor, hvis det skulle blive køligt. Og mens mørket falder på, tændes lamperne i haven og hyggeligt lys på buskene og omkring jer forlænger den hyggelige aften. Mulighederne er uendelige med SMART+ belysning fra LEDVANCE, og intuitivt og prisbilligt kan du opgradere dit hjem til et smart home.

Hvad er SMART+?

SMART+ fra LEDVANCE er en omfattende serie af pærer og lamper, der hurtigt og nemt gør det dumme hjem smart. Det vil sige, at du med en app eller stemmen styrer belysningen ude og inde, og at du med et par swipes i appen kan sætte automatiseringer til. Det kræver ikke andet, end at du skifter dine pærer og lamper ud med SMART+, så er du med. Og det gode er, at pærerne samtidigt holder rigtigt længe.

Hvis du vælger pærer med farver (RGBW-pærer), får du 16 mio. farver, du kan lege med, når du vil prøve noget nyt.

Belysning i en varmere hvid kan være pragtfuld at vågne op til, mens en koncentreret hvid er optimal til at arbejde på hjemmekontoret. Et orange skær til middagsselskabet kan sætte prikken over i’et på stemningen. Prøv dig frem, og se, hvad der fungerer

Hvordan fungerer SMART+?

Du kan få SMART+ fra LEDVANCE, som kører over dit trådløse netværk derhjemme (wi-fi), som kører over Bluetooth, eller som kører over en bridge (Zigbee). Du kan koble dine SMART+ pærer og lamper fra LEDVANCE til fx din Philips Hue, Amazon Alexa, Samsung SmartThings, så det hele taler sammen. Og stemmestyringen foregår via Google Assistant eller Amazon Alexa.

Når du først har sat det op, er det nemt at navigere rundt i.

SUN@HOME – lys du kan mærke Lys, der blidt vækker dig. Lys, der holder dig koncentreret. Lys, der får dig til at koble af. Det hele i samme lyskilde. SUN@HOME er en ny SMART+ produktserie fra LEDVANCE, der tilpasser sig din naturlige døgnrytme. Med SUN@HOME lys er du klar til en produktiv dag med koncentreret, hvidt lys, der holder dig aktiv og energisk.

Når det er tid til at slappe af, dæmper SUN@HOME lyset, filtrerer det blå lys fra og giver det hvide lys en varm glød. På den måde bliver din krop naturligt klar til natten med bedre og sundere nattesøvn til følge.

Hvor kan jeg få SMART+?

Du kan købe SMART+ fra LEDVANCE i førende byggemarkeder og online. Og sortimentet er stort! Du kan købe pærer i alle former og typer. Du kan købe lysbånd til under skabene, langs loftet, eller hvor end du gerne vil have diskret, men stemningsfuld belysning.

Du kan få spots, væglamper, læselamper, udendørslamper eller plugs, du kan tilslutte din ”dumme” yndlingslampe eller den udendørsbelysning, du allerede har, og på den måde gøre dit lys smart.

Klik ind på https://www.ledvance.dk/forbruger/smart, og se vores verden af muligheder.

Luk solens lys indenfor SUN@HOME har en fantastisk farvegengivelse. Hvor almindelige pærer har en RA-værdi på 80, har SUN@HOME en RA-værdi på 95. Til sammenligning har solens lys en RA-værdi på 100, så SUN@HOME er så tæt på, du kan komme. Oveni er SUN@ HOME produkterne belagt med en særlig coating, som dræber bakterier og vira og opfrisker luften helt naturligt. Sortimentet spænder bredt; du kan få pærer og lamper lige til dit behov.

SUN@HOME styres naturligvis lige så nemt via vores app som alle vores SMART+ produkter.

Fremtidens belysning er lige ved dine fingerspidser – også når du har hænderne fulde!

for dig. Du vil blive overrasket over, hvor stor en forskel belysning kan gøre!

SMART+appen fra LEDVANCE er gratis og altid lige ved hånden.

Ligesom solen giver SUN@HOME dig hvidt, energisk lys om dagen, der hjælper dig til at præstere. Og ligesom solen dæmpes lyset og bliver varmere om aftenen, og det blå lys filtreres fra. Det gør dig klar til en hyggelig aften og en sundere nattesøvn.

SUN@HOME fås som både pærer og lamper.

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Uden at vi selv skal være eksperter i connectivity giver 3insights os mulighed for at forbinde vores maskiner verden over og servicere dem til glæde for vores kunder.

IOT OPTIMERER BÅDE KAFFE OG KUNDETILFREDSHED

Frederik Vibe-Petersen, Head of Business Development i Scanomat

Med IoT-teknologi og mobilnetværk gør 3Business det muligt for virksomheder at give deres kunder den bedste service og brugeroplevelse.

For eksempel ved Scanomats kaffemaskiner, der står i 50 lande, men kan fjernbetjenes fra Danmark.

G Af Peter Klar

od kaffe to go er blevet en markør for livskvalitet, både privat og på arbejdsmarkedet.

Virksomheder skal være oppe på tæerne for at skabe et attraktivt arbejdsmiljø for medarbejderne, og et af redskaberne er kaffe af god kvalitet fra maskiner, der leverer varen hver dag og i kraft af indbyggede simkort, IoT-teknologi og mobilnetværk nemt lader sig justere og servicere efter behov fra en skærm i Danmark. Uanset hvor i verden maskinerne står. Dét marked er Scanomat verdensledende indenfor.

Den danske udvikler af automatiske kaffe- og drikløsninger eksporterer til 50 lande, og ud over mekanik, ventiler, tanke og dispensere er Scanomats løsninger udstyret med software,

FAKTA 3insights giver virksomheder mulighed for at styrke forretningen ved hjælp af førende IoT-teknologier og mobilitetsanalyser.

Virksomheder kan hæve kvaliteten og styrke nøjagtigheden af deres beslutningsgrundlag ved at benytte anonymiserede mobilitetsdata og avancerede IoT-løsninger, som er direkte bundet op på strategien, så virksomheden får nemmere ved at indfri både kort- og langsigtede målsætninger. 3insights giver blandt andet adgang til markedets stærkeste IoT-værktøjer, som gør det muligt at forstå og optimere forretningen løbende, baseret på hvordan den rent faktisk drives fra dag til dag. Og med avancerede mobilitetsdata præsenteres du for et unikt realtidsbillede af, hvor potentielle kunder befinder sig, og hvordan de bevæger sig over tid. Med 3insights får du fremtidens datadrevne forståelse af din egen forretning, som skal til, for at give dig den afgørende konkurrencemæssige fordel.

Se mere på www.3.dk/business/3insights

som får liv og værdi i kraft af mobilselskabet 3’s IoT-værktøj 3insights, der forbinder Scanomats backoffice med maskiner hos partnere og slutkunder i hele verden.

Nemmere service og skalering ”Scanomat er i dag en platformsvirksomhed i den fysiske verden, hvor brug af 3insights er et af de mange værktøjer som Scanomat benytter. Enten udviklet selv eller benyttet hos en leverandør. Uden at vi selv skal være eksperter i connectivity giver 3insights os mulighed for at forbinde vores maskiner verden over og servicere dem til glæde for vores kunder. Vi skal ikke bekymre os om at få apparatet online via kundens eget wifi-netværk, og det er en kæmpe fordel, som gør det nemt at servicere, skalere og administrere maskiner og aftaler. Når det går hurtigere hos os, går det hurtigere hos slutkunden, og det er hastighed, det handler om,” siger Frederik Vibe-Petersen, Head of Business Development i Scanomat.

Bedre beslutningsgrundlag Direktør for 3Business, Sigurd Leth, forklarer, at 3insights er med til at hæve kvaliteten og styrke nøjagtigheden af de beslutningsgrundlag, som Scanomat kan bruge for at forstå og optimere deres forretning. ”Scanomat er kendt for deres innovative og digitale løsninger.

Derfor er 3Business glad for at levere IoT til Scanomat, så de forsat kan være proaktive og bruge den data, de får, til at møde kundens behov og give dem en konkurrencemæssig fordel.

Med IoT kan Scanomat drive deres forretning digitalt – på et helt andet niveau. De får simpelthen et langt bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag med avanceret mobilitetsdata og førende IoT-teknologier”, siger Sigurd Leth.

Kunden får data til egen brug Remote justering fra Danmark af en maskine, der spreder arbejdsglæde blandt medarbejdere på et kontor i New York, handler ikke kun om hurtig servicering, når der er fejl på maskinen. ”Det kan være, at der er behov for at ændre på opskriften. Hvis kunden generelt gerne vil have stærkere kaffe, skal vi ikke sende en servicetekniker ud, men kan styre dispenserne fra centralt hold i Danmark,” siger Frederik Vibe-Petersen.

Også Scanomats kunder finder værdi i de data, som maskinen og 3insights-platformen genererer og sikrer. ”I dag, hvor arbejde med bæredygtighed bliver stadig vigtigere, vil kunder gerne have data fra maskinen ind i deres egne systemer. Hvor meget strøm bruger maskinen, og hvor mange kopper bliver der genereret? Det kan være ret specifikke krav, som vores kunder stiller til kvalitet og data, og dem kan vi levere via 3insights.”

Mere effektivt backoffice Scanomats topmodel TopBrewer – den som kommer op fra bordpladen og betjenes fra en iPad – er i praksis en fuldautomatisk simulation af en baristas nørderi på en kaffebar.

Justeringsmulighederne er utallige, men mulige, på afstand, så helt lokale præferencer og efterspørgsler kan imødekommes fra Danmark. ”Ud fra den bønnetype, kunden har valgt, kan der være behov for at justere på parametre som intensitet, vandkvalitet, filtrering, mængde osv. Det er kun muligt, fordi maskinen er online via mobilnetværket og vertikalt integreret med Scanomat. Vi får gladere kunder, fordi vi gør brugeroplevelsen bedre, og fordi vi med et mere effektivt backoffice kan levere en højere servicegrad,” siger Frederik Vibe-Petersen.

”

Med IoT kan Scanomat drive deres forretning digitalt – på et helt andet niveau. De får simpelthen et langt bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag med avanceret mobilitetsdata og førende IoT-teknologier SIGURD LETH, DIREKTØR 3BUSINESS

DRIV EN DIGITAL FORRETNING PÅ ET HELT NYT NIVEAU ”Hos 3Business har vi fået en robust IoT-løsning, som gør, at vi kan sætte SIM-kort i vores robotter i Danmark, og sende dem ud til kunderne i vished om, at alting virker, uanset hvor de befinder sig. Det gør, at vi har mulighed for at vokse som virksomhed”, siger Jens Peder Kristensen, CEO i TinyMobileRobots.

Gør som TinyMobileRobots og få 3Business som IoT-leverandør.

Læs mere på 3Business.dk

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DEN DIGITALE TVILLING AF DET DANSKE MOBILITETSØKOSYSTEM Et større samarbejde om at udnytte digital teknologi vil øge fremkommelighed og trafiksikkerhed, reducere miljøbelastning, optimere udnyttelse af eksisterende infrastruktur samt at informere trafikanter før, under og efter rejsen.

Af Søren Sørensen, bestyrelsesmedlem i ITSDanmark

M

obiliteten i Danmark er i stadig vækst, og der er en forventning om frihed til mobilitet, samt at rejsen fra A til B kan gennemføres uden videre.

I ITSDanmark samler vi danske virksomheder, myndigheder, forskningsinstitutioner, regioner og kommuner, der arbejder med intelligente transportsystemer og løsninger for bedre og mere bæredygtig mobilitet. Vi arbejder både med Smart City-mobilitet og smart mobilitet på tværs af transportformer og kommunale, regionale og nationale grænser.

Mindre trængsel og bedre flow i trafikken Indsatsen for en landsdækkende udrulning af intelligent trafikstyring skal styrkes bl.a. via fælles strukturer for relevante sensor- og mobilitetsdata. Indsamling af standardiseret data er ikke løsningen i sig selv - det er, hvad vi i fremtiden kan bruge den data til, der er interessant. Viden fra data skal være med til at facilitere de bedste løsninger på eksisterende og fremtidige trængselsproblemer. Dynamisk road-pricing er fagligt en mulighed for at ændre mobilitetsadfærd især i områder med stor trængsel. ITSDanmark er klar med input til debatten og faciliterer også gerne pilotprojekter for at skaffe mere konkret viden om, hvorledes den dynamiske dimension udnyttes bedst.

Fra forskningssiden kommer der også bud på nye årsager til trængsel, vi vil se i fremtiden. I hvor høj grad kommer den selvkørende teknologi til at påvirke flowet i trafikken og trængslen

i særligt urbane områder? Hvilken rolle kommer Traffic Management Systemer til at spille i fremtiden med øget adgang til data? Åbne mobilitetsdata fra alle mobilitetsaktører senest 1. december 2023 Der er kun to år til at leve op til retsakt A om til rådighedsstillelse af EU-dækkende multimodale rejseinformationstjenester (MMTIS-reguleringen).

Alle transportaktører i EU skal stille åbne mobilitetsdata til rådighed igennem nationale adgangspunkter (NAP) for rejseinformationstjenester. Med udgangspunkt i disse data kan rejseinformationstjenesterne sammensætte og præsentere rejsemuligheder til slutbrugere inklusive priser og andet relevant information for rejsen.

Cykelinfrastruktur samt en sammenhængende og opdateret digital tvilling af cykelinfrastrukturen er også en del af MMTIS-reguleringen. Det samme gælder digital registrering af parkerings- og ladeinfrastruktur.

Implementeringen af retsakt A kræver tilførelse af viden om de nødvendige ændringer i IT-systemer hos alle mobilitetsaktører.

Konkret kan der med fordel etableres et nationalt videnscenter for åbne mobilitetsdata. Missionen er at sikre, at viden om de nye standardformater og profiler etableres og videredeles også til private mobilitetsaktører. Mobilitetsaktører skal kunne hente konkret viden og standard API-software til at minimere omkostningen ved at leve op til MMTIS-reguleringen. Ekspertise

”

I ITSDanmark samler vi danske virksomheder,myndigheder, forskningsinstitutioner, regioner og kommuner, der arbejder med intelligente transportsystemer og løsninger for bedre og mere bæredygtig mobilitet.

Vi arbejder både med Smart Citymobilitet og smart mobilitet på tværs af transportformer og kommunale, regionale og nationale grænser.

SØREN SØRENSEN MEDLEM AF BESTYRELSEN FOR ITSDANMARK

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

tænkes tilført fra standardiseringsorganisationer, universiteter, IT og ITS-branchen.

Mobilitet som en Service (MaaS) Visionen for Mobilitet som en Service er, at det skal være muligt at sammensætte rejseplaner på tværs af transportformer samt booke og betale i én MaaS-app.

En landsdækkende udbredelse af en integreret digital platformsløsning blev vedtaget ved lov i 2018.

Her er det Rejsekort & Rejseplan A/S, som har fået til opgave at samle rejsekort og rejseplanen i én mobilitetstjeneste. Andre

transportaktører skal også kunne vises i denne løsning.

I samme lov er trafikselskaberne også blevet forpligtede til at stille billetter til salg via tredjepart (MaaS-agent).

Ambitionen er, at alle via en digital MaaS-agent nemt kan vælge mere bæredygtige og by-venlige mobilitetsformer fremfor altid at vælge den privatejede bil.

Samtidig kommer der mange nye mobilitetsdata fra sensorer i biler, delecykler, el-løbehjul, cykelhjelme m.m. Omsat til brugbar information for især vejmyndigheder kan de medvirke til at optimere den fremtidige mobilitet i Danmark.

Det skal være nemt og mere bæredygtigt at komme frem i Danmark. ITS viser mulighederne.

Digitalisering af mobilitetsøkosystemet fortsætter Med danskernes stigende brug af mobilitet, ITS i Infrastrukturplan 2035, samt EU og nationale lovkrav omkring anvendelse af ITS, er der travlt på kontoret.

FAKTA ITSDanmark er en interesseorganisation, der samler danske virksomheder, myndigheder, forskningsinstitutioner, regioner og kommuner, der arbejder med intelligente transportsystemer og løsninger.

Målet er at mindske trængsel, øge trafiksikkerheden og reducere miljøbelastningen.

Med den stigende mobilitet og de hastigt voksende trafikale problemer vil ITS i stigende grad blive et relevant virkemiddel. Om det gælder navigationssystemer, dynamisk trafikinformation, lokationsbaserede services, automatiske betalingssystemer, intelligent farttilpasning, flådestyring eller andre systemer eller servicefunktioner, kan ITS understøtte en bedre udnyttelse af det danske mobilitetsøkosystem.

ITSDanmark har Mobilitet som en Service (MaaS) som et fokusområde og er med i MaaS-projektet NOMAD sammen med Region Hovedstaden, ITSNorge, ITSFinland m.fl.

Fig. Nationalt Adgangspunkt med åbne mobilitetsdata i standardformater.

Illustration: Søren Sørensen

9

Læs mere på www.itsdanmark.dk også om webinarer, møder og konferencer.

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Bevillingen på 30 mio. kroner til ConTech Lab over de næste 3 år er ifølge Christina Hvid, der er administrerende direktør i Molio, Byggeriets Videnscenter, og som står bag ConTech Lab et stort skulderklap til arbejdet med bæredygtighed og digitaliseringsprocessen i hele byggebranchen.

CONTECH LABS PIONÉRPROJEKTER Gennemførte eller igangværende pionérprojekter i ConTech Lab, som alle gennemføres i tværgående samarbejde med flere virksomheder og vidensinstitutioner på konkrete byggeprojekter: • Den frivillige bæredygtighedsklasse - dokumentation via sensorer.

• Byggeriets Datamodel 1.0 - bedre transparens om økonomi i byggeprojekter.

• Styrket vidensflow på tværs af værdikæden bedre samprojektering.

• Mindre materialespild på byggepladsen - bedre materialelogistik.

• Smart tilstandsvurdering af bygninger - automatisering via f.eks. droner.

• Regelbaseret granskning - automatisk tjek af bygbarhed via linked data.

30 MIO. KR. TIL ØGET DIGITALISERING AF BYGGEBRANCHEN Industriens Fond og Realdania har netop skudt 30 mio. friske kroner i ConTech Lab, der er initieret i samarbejde med Molio, Byggeriets Videnscenter.

Pengene skal blandt andet anvendes til mere end 25 pionérprojekter, der for alvor skal være med til at forankre digitaliseringen i byggebranchen.

H

Af Henrik Malmgreen, erhvervsjournalist vis Danmark skal nå det ambitiøse mål om en reducering af CO2 aftrykket på 70 pct. i 2030, spiller byggeriet en vigtig rolle. Byggebranchen står nemlig for omkring 30 pct. af den samlede udledning. Et af midlerne til såvel mindsket udledning i særdeleshed som højere grad af fokus på bæredygtighed gen-

BRANCHEN I TAL: Beskæftiger 187.000 og har en samlet omsætning på 305 mia. kr.

Står for ca. 30 pct. af Danmarks samlede CO2 aftryk, enten direkte eller indirekte.

45 pct. af virksomhederne forventer i den nærmeste fremtid, at digitale produkter, f.eks. data eller software, vil udgøre en større del af omsætningen.

80 pct. af virksomhederne ser digitalisering som en grundlæggende forudsætning for dokumentation og dataunderstøttelse af et bæredygtigt byggeri.

6 pct. af det samlede energiforbrug på verdensplan stammer fra byggeprocessen.

14 pct. af al spild stammer fra byggeprocessen.

(Kilde: Molio)

nem hele byggeriets værdikæde i almindelighed er øget brug af digitalisering samt nye teknologier. Det er der arbejdet intenst med siden sommeren 2020, hvor ConTech Lab, der er initieret af Molio, Byggeriets Videnscenter i samarbejde med Industriens Fond og Realdania, så dagens lys. De første måneder gik med tilbundsgående forundersøgelser af både mulighederne og ikke mindst udfordringerne ved at øge digitaliseringen i byggeriet, mens det seneste års tid er gået med at gennemføre en håndfuld succesfulde pilotprojekter.

Solidt økonomisk rygstød ”Vi startede med et grundigt forarbejde i form af 4 rapporter.

Dernæst har vi arbejdet tæt sammen med en række frontløbervirksomheder samt interviewet godt 70 topchefer om, hvordan vi bedst skaber værdi for dem. Det lagde grunden til de første pionerprojekter, hvilket nu har resulteret i, at Industriens Fond og Realdania har bevilliget yderligere 30 mio. kr. Det glæder mig, for ConTech Lab er hele branchens fælles udviklingsplatform”. Det siger Christina Hvid, der er administrerende direktør for Molio, og hun glæder sig naturligvis over, at pionérarbejdet nu får et solidt, økonomisk rygstød i bestræbelserne på for alvor at blive forankret i den danske byggebranche. Ikke kun blandt de store aktører, men også ude blandt de mange hundrede små og mellemstore virksomheder, der måske ikke selv har ressourcerne til at sætte gang i omstillingen.

Kan nu skalere op for alvor ”Bevillingen på de 30 mio. kr. betyder, at vi nu får mulighed

for at skalere op og samtidig komme længere ud. I samarbejde med byggeriets virksomheder samt videns- og uddannelsesinstitutioner vil ConTech Lab således gennemføre mere end 25 tværgående nye pionérprojekter”, uddyber Christina Hvid.

Derudover får det kommende arbejde 3 vigtige arbejdsområder. For det første skal der gøres en stor indsats i forhold til branchens SMV-segment, for det andet vil ConTech Lab gennem 5 researchprojekter skabe anvendelsesorienteret viden om ny teknologi med specifikt fokus på bæredygtighed, og for det tredje skal ConTech Lab understøtte ledelsen i byggeriets virksomheder med at udvikle koncepter, der kan være med til at motivere til implementering af teknologiløsninger.

Alle skal kunne kigge med ”For os er det vigtigt at synliggøre potentialet og dermed mindske de interne barrierer for øget digitalisering.

Derfor har vi også det, man vel kan kalde for en akvarietilgang til vores arbejde, som vi gerne udstiller, så alle har mulighed for at kigge med”, siger Christina Hvid videre.

Hun forventer sig derfor meget af de projekter, der fremadrettet skal sættes i gang og som vil favne hele byggebranchens værdikæde. Hun lægger i den forbindelse vægt på, at ConTech Lab er uafhængig af særinteresser men arbejder på tværs af hele byggeriets værdikæde og dermed er byggebranchens fælles udviklingsplatform.

Her kan byggeriets virksomheder sammen udvikle og eksperimentere med nye anvendelsesområder for data, digitalisering og teknologi til både at skabe fremtidens bæredygtige byggeri og at øge produktiviteten.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

TELEDATA STYRKER PLANLÆGNINGEN AF FREMTIDENS TRAFIK Teledata fra vores mobiltelefoner spiller en stor rolle, når konsulentvirksomheden Via Trafik Rådgivning skal understøtte byplanlægning og ny infrastruktur med sine modeller for fremtidens trafikflow.

T Af Peter Klar

rafikvaner handler om adfærd, og da vi har vores mobiltelefoner med overalt, har teledata skabt nye muligheder for trafikplanlæggere, der løser opgaver for kommunale, regionale og statslige myndigheder og private kunder som transportoperatører og ejendomsudviklere. ”Med teledata får vi ret præcise informationer om, hvordan folk bevæger sig, og da mobilselskaber i Danmark dækker en stor population, er der tale om meget signifikante datasæt, der gør os i stand til at løfte større og mere detaljerede projekter til gavn for vores kunder og ofte også til gavn for borgerne selv,” siger Morten Stenberg.

Han er trafikplanlægger og markedschef i konsulenthuset Via Trafik Rådgivning, som løser trafikplanlægningsopgaver for private og offentlige kunder, der i forbindelse med et byggeri, et anlægsprojekt eller anden planlægning har brug for at vide, hvordan folk bevæger sig i et givent område eller på en given strækning – og kan forventes at gøre det i fremtiden.

Projekterne spænder fra større infrastrukturudvikling til planlægning af vejnet, urbanisering og offentlig transport. Via Trafik påtager sig primært projekter i Danmark, men tilbyder også tjenester på de nordiske og internationale markeder.

Meget stærkere datagrundlag Via Trafik får sine teledata via Telias service Telia Crowd Insights. Telia ejer og driver den største digitale infrastruktur i Norden og Baltikum. En enkelt mobilenhed, der har forbindelse til en mast, genererer op til 200-400 netværkshændelser om dagen pr. bruger. Når disse data er blevet ekstrapoleret i forhold til Telias lokale markedsandel, giver de nøjagtig, lokationsspecifik indsigt, som sammenholdt med andre tilgængelige datakilder som eksempelvis trafiktællinger og transportvaneundersøgelser danner grundlag for analyser, Via Trafiks kunder kan have tillid til og bruge i deres planlægning. ”Det særlige ved Via Trafik er vores kombination af datasæt. Det er meget sjældent, at data fra henholdsvis trafik- og

byplanlægning er helt tilstrækkelige i sig selv, men når de bliver kombineret, er de rigtig stærke. For eksempel ved at projicere data om, hvor meget folk rejser med cykel, bil og tog over på teledata – og omvendt,” siger Morten Stenberg.

Hvor kører vores borgere hen?

Eksemplerne på, hvordan teledata er med til at kvalificere trafikplanlægning, er mange og meget forskellige.

Eksempelvis har Via Trafik for en kommunal kunde brugt teledata til at analysere, hvor mange borgere, der tager fra de små bysamfund i landdistriktet ind til hovedbyen, og hvor mange, der kører til den store by i nabokommunen. ”Kunden ønskede at se, hvor mange borgere, der foretrak andre kommuner, for at kunne målrette nye trafiktiltag mod dem, for eksempel ved at forbedre cykelstier og den offentlige trafik i området.”

Teledata fanger alle trafikanter Når man laver trafikmodeller, der forudsiger, hvad der kommer til at ske i fremtiden på kommunalt, regionalt og nationalt niveau, er det essentielt at vide, hvem og hvor mange der i dag bevæger sig fra A til B. DTU’s årlige, interviewbaserede transportvaneundersøgelse er ifølge Morten Stenberg et godt redskab i mange sammenhænge, men i yderområder er der ofte for få målepunkter, til at der kan baseres trafikmodeller på dem med kvalificerede data. ”Måske er det blot en enkelt person, der giver svaret for en lille landsby. Med teledata får vi derimod mange flere data om bevægelser rundt i landet at arbejde med. De to datasæt sat sammen gør udgangspunktet langt bedre” Teledata gør det også nemmere at undersøge passagerpotentialer i den offentlige trafik, fordi teledata både fanger dem på cykel, i bil og kollektiv trafik og ikke kun dem, der allerede benytter den busrute, som er i fokus.

I et andet projekt har Via Trafik således undersøgt passagerpotentialet for kollektive rejser mellem udvalgte områder i en korridor vest for København.

”

Med teledata får vi ret præcise informationer om, hvordan folk bevæger sig, og da mobilselskaber i Danmark dækker en stor population, er der tale om meget signifikante datasæt, der gør os i stand til at løfte større og mere detaljerede projekter MORTEN STENBERG. TRAFIKPLANLÆGGER OG MARKEDSCHEF I KONSULENTHUSET VIA TRAFIK RÅDGIVNING

Her blev teledata brugt til at se på, hvor mange der i dag rejser mellem de pågældende lokaliteter, og resultaterne blev sammenlignet med mængden af ture med Rejsekort og en trafikmodel for Hovedstadsområdet.

Pilotprojekt om CO2-udledning Datasæt, der på denne måde gør gavn i trafikplanlægning, kan måske også hjælpe os i vores arbejde for at begrænse vores CO2-udledning. Det er Via Trafik med til at undersøge i et aktuelt pilotprojekt. ”Når vi ved, hvor mange der bevæger sig fra A til B, og kan se det over en længere periode, kan vi observere en eventuel ændring af adfærd. Den viden kan vi så sammenstille med information fra en trafikmodel og andre modeller for at finde ud af om folk tager flere korte eller lange ture, og hvordan det påvirker CO2-udledningen. Det er kun fantasien, der sætter grænser,” siger Morten Stenberg.

FAKTA Via Trafik er specialist inden for alle trafikale analyser, prognoser for trafik og vurderinger af konsekvenser for trafikmiljø og fremkommelighed.

Se mere på www.viatrafik.dk

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DATAFÆLLESSKAB BLIVER INNOVATIONSMOTOR PÅ TVÆRS AF KOMMUNER MOBILITETSPLANLÆGNING GIVER GRØN VÆKST

I Formel M har der været fokus på at afprøve Mobilitetsplanlægningens fokus på at ændre vaner nye produkter og services. Formel M har afholdt mod en grønnere transport skaber grobund for en produktmarkedsdage for kommunerne og for virkefterspørgsel på nye, grønne transportproduksomheder i lokale erhvervsnetværk med temaer ter. For blot at nævne nogle få områder i positiv som eksempelvis samkørsel og elbiler, cykler og udvikling, er der i de seneste år sket en stigning i cykelservices, flådestyring, videomøder og skattefrit brugen af elcykler, flere delebilsordninger dukker op, Erhvervskort til kollektiv transport. På produktsamkørselsportaler oplever stigende efterspørgdagene har medarbejderne på arbejdspladserne set sel, ligesom mobile cykelværksteder, der besøger og afprøvet produkter fra de fremmødte transport I dag kan mange kommunale udfordringer løses ved hjælp af innovativ teknologi, men det kan både arbejdspladser, er nye spillere på markedet. udbydere. Det har skabt god dialog til gavn for være risikofyldt og omkostningsrigt for den enkelte kommune at give sig i kast med. både medarbejderne og producenterne af grønne Derfor har 16 kommuner og de sjællandske regioner valgt at samle sig i det kommunale og regionale fællesskab transportløsninger.

’Fællesskab for Dynamiske Data’, der sætter fokus på, hvordan der via data kan skabes innovative løsninger, der tager afsæt i konkrete problemstillinger i kommuner og regioner.

Læs meget mere om resultaterne i Formel M’s evalueringsrapport, som du finder på www.formelm.dk.

Af Lise Søderberg, seniorprojektleder i Gate 21

”

Fællesskaber på tværs af kommuner sikrer, at innovationen bliver en samfundsmæssig gevinst. Både for borgerne, der får maximalt ud af deres skattepenge, når kommuner går sammen om at finde gode relevante løsninger på de daglige udfordringer, og også for virksomhederne, der får helt unikke muligheder for en tæt dialog med et bredere udsnit af markedet.

LONE KELSTRUP PROGRAMLEDER I GATE 21

I

de kommende år står kommunerne overfor både udfordringer og muligheder i takt med, at den grønne omstilling bliver mere og mere aktuel. Arbejdet med at indsamle og benytte data har et kæmpe potentiale indenfor blandet andet energioptimering, driftsbesparelser, vand og mobilitet. Som kommune er det dog en stor mundfuld at investere i ny teknologi. Kommunerne er ofte udfordret, af manglende erfaring, kompetencer og ressourcer til at udvikle og drive teknologien og har ikke den fornødne tekniske infrastruktur. Samtidig er evnen til at bringe innovativ teknologi og data i spil på nye måder helt central for at frigøre midler til både at håndtere klimakrisen og skabe CO2-reduktion.

Usikkerhederne ved innovation kan reduceres ved at dele innovationsprojektet op i flere faser. Eksempelvis kan en ’innovationsmotor’, der anvendes i Århus kommune, være et værktøj.

Her tildeles midlerne gradvist efter deres foreløbige resultater i innovationsforsøgene og derved nedsættes usikkerheden i investeringen. Kommunen kan stoppe forsøgene, hvis det viser sig, at den nye teknologi ikke var svaret på udfordringerne alligevel. Dermed afsættes der kun midler, så længe et innovationsprojekt giver værdi.

15 Fællesskab for Dynamiske Data samler viden, erfaring og kompetencer For at sikre innovationen og samtidigt nedsætte usikkerheden ved investeringer er en anden metode at samle sig i fællesskaber med andre kommuner, der deler de samme udfordringer og begrænsninger.

Det har 16 danske kommuner gjort som del af ’Fællesskab for Dynamiske Data’.

Derved kan fælles viden, erfaringer og de rette kompetencer deles og understøtte udrulningen af den nye teknologi. ”Fællesskaber på tværs af kommuner sikrer, at innovationen bliver en samfundsmæssig gevinst. Både for borgerne, der får maximalt ud af deres skattepenge, når kommuner går sammen om at finde gode relevante løsninger på de daglige udfordringer, og også for virksomhederne, der får helt unikke muligheder for en tæt dialog med et bredere udsnit af markedet. Inden for data og digitaliseringsområdet er fællesskaber endnu mere nødvendige, fordi udviklingen går så hurtigt at de enkelte kommuner har svært ved at følge med. Uden kommunale fællesskaber risikerer det offentlige at komme bagud med nye teknologiske landvindinger og får svært ved at tage beslutninger om

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

skalerede løsninger,” fortæller Lone Kelstrup, programleder i Gate 21.

Fællesskabet fungerer som et vidensforum og netværk, hvor man kan udvikle og skabe løsninger sammen. Når flere kommuner går sammen, kan fællesskabet løfte i flok, fremfor hver kommune skal gøre sig sine egne erfaringer, og derved mindskes risikoen for den enkelte kommune. Ofte sker det i form af en pilot- eller prototype.

Hvis den giver værdi, skaleres den, så langt flere kommuner og regioner kan høste værdien. Markedet inddrages i udviklingsrummet og erfaringsmæssigt har det betydet, at markedet kommer tættere på kommunernes behov og dermed kan udvikle produkter endnu bedre.

Eksempler på tværkommunalt arbejde med smart teknologi Cykelmonitorering Cykeltrafikken kan fremmes for alle aldersgrupper, hvis der sikres en god cykeladfærd, der øger sikkerheden og trygheden ved at cykle. Derfor er der fokus på at monitorere trafikken på cykelstierne ved hjælp af kamerateknologi (Edge Computing) og dermed indhente viden om, hvor hurtigt der cykles på cy-

kelstierne og hvilke cykeltyper, der anvendes. Den nye indsigt skal gavne mobilitetsplanlæggere i forhold til en eventuel udbygning af cykelrutenettet i de enkelte kommuner og kan være med til at forebygge cykeluheld, samt give nye indsigter i forhold til klager.

Byens vej- og vejrtilstand Der ligger en kommunal udfordring i løbende at optimere glatførebekæmpelsen og skaffe opdateret viden om, hvor der er huller og revner i vejen.

Denne udfordring kan delvis løses ved, at vejene løbende monitoreres via opsætning af en sensor med et kamera på en bus, hvis busrute går gennem flere kommuner.

Data om vejens temperatur samt billedmateriale af vejenes tilstand, udstyr og omgivelser kan efterfølgende analyseres af kunstig intelligens.

Det vil give kommunerne bedre prognoser for både, hvornår der skal saltes, hvilket kan være forskelligt fra land- til byområde, og hvornår veje med huller skal vedligeholdes for at mindske udgifter og øge trafiksikkerheden.

FAKTA Fællesskabet for Dynamiske Data Fællesskabet for Dynamiske Data er et netværk af kommuner og regioner, der ser værdien i, at man sammen arbejder med dynamiske data og dermed med færre ressourcer opnår bedre løsninger til gavn for borgerne. Det er skabt af sekretariat i Gate 21, og består af 16 kommuner, Region Hovedstaden og Region Sjælland samt DTU Compute og DTU Engineering Technology.

Link til hjemmeside: https://www.gate21.dk/ Link til projekt: https://www.gate21.dk/ faelleskab-for-dynamiske-data/

13

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DI-MÅLING:

SMART CITY ER PÅ LYSTAVLEN SÆRLIGT I YDERKOMMUNERNE

Sensorteknologi, der fortæller, at det er tid til at tømme kommunens affaldsspande? Intelligent trafikstyring der får morgenen til at glide meget lettere?

Klimamålere, der afgør, hvornår bygningen har brug for frisk luft? Intelligent belysning, der minimerer støj i skoleklasserne?

K

Af Morten Kristensen, chefkonsulent Dansk Industri

ært barn mange navne. Men fælles for ovenstående løsninger er, at de er smarte. Ressourcebesparende. Grønne. Sunde. Og gør livet bedre for os alle.

Danmark har alle forudsætninger for at blive førende indenfor udvikling og udbredelse af Smart City-løsninger i hele landet.

DI’s store årlige undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed, har i år for første gang kortlagt de kommunale digitale vilkår her-

under anvendelse af Smart City-løsninger, og hvor tilfredse virksomhederne er med kommunernes indsats for at støtte digitaliseringen i lokalområdet.

Analysen viser, at der er store regionale forskelle på de digitale vilkår.

Digitale vilkår er gode i Jylland Det er navnlig i yderområderne i Jylland, at de digitale vilkår er gode. Det dækker bl.a. over, at de lokale energiselskaber har

været meget aktive med at udrulle fiber, men data viser også, at kommunerne klarer sig godt i andre kategorier, f.eks. kommunens brug af smart city løsninger, udbud af digitale tjenester samt mobildækningen.

Resultatet skal ses i forhold til den teknologiske udvikling i erhvervslivet. Her ses en tydelig bevægelse mod den samling af teknologier, der hedder industri 4.0, som dækker over 5G, Internet of Things (IoT), robotter, kunstig intelligens, 3D-print mv. Det er en samling af teknologier, der netop er møntet på

Lokal Erhvervsvenlighed – Digitale Rammer - samlet score og Smart City Ikke i gang

I gang

Virksomhederne i Hovedstaden mener i højere grad, at det er vigtigt at kommunen prioriterer digitale rammer Hovedstaden

Nordjælland Fyn Landsplan

Region Sjælland Sydjylland Nordjylland Midtjylland 0%

2%

Kilde: Lokal Erhvervsvenlighed 2021

DI: Lokal Erhvervsvenlighed 2021

Kortene viser, hvor gode de digitale vilkår er per kommune. Både de samlede digitale vilkår samt alene for Smart City. Jo lysere farve desto bedre vilkår.

4%

6%

8%

10%

12%

14%

Pct.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

produktion, bygge og anlæg, logistik mv., som er brancher, der er overrepræsenterede i landområder sammenlignet med byområder – og som også er afgørende for udbredelse af Smart City-løsninger i hele landet, der oftest baserer sig på 4.0-teknologier.

Kræver god digital infrastruktur Når man skal bruge industri 4.0-teknologier, kræver det god digital infrastruktur. Derfor er det positivt for erhvervsudviklingen, at der netop i mange landkommuner er fokus på at skabe gode digitale rammer, der kan understøtte den lokale erhvervsudvikling og velfærd nu samt i fremtiden.

Samtidig viser analysen, at der er et potentiale navnlig for kommunerne på Sjælland til at fremme de digitale vilkår herunder for Smart City. Det er samtidig et område, hvor kommunerne bare kan gå i gang - til glæde for erhvervsliv,

bosætning og ikke mindst effektiviteten i kommunen.

I DI Digital mener vi generelt, at der skal være gode muligheder i hele landet for at drive virksomhed – derfor er det vigtigt at de digitale rammevilkår understøtter dette. Lige nu er der en politisk mulighed for at gøre det nemmere for kommunerne at sætte mobilmaster op.

Mobilmasterne forbedrer mobildækningen lokalt og vil gøre det nemmere at sikre den digitale infrastruktur for Smart City – og i øvrigt for erhvervslivet.

De aktuelle politiske diskussioner på Christianborg om Planloven bør inddrage mulighederne for en mere fleksibel opstilling af mobilmaster.

Vi håber på, at man politisk benytter denne mulighed for at justere i Planloven for at gøre det nemmere for kommunerne at fremme at opsætte mobilmaster, der samtidig skal understøtte Smart City.

15

FAKTA DI Digital er et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation. De vil sikre, at Danmark bliver det foretrukne land at drive teknologivirksomhed i og ud fra – for at gøre Danmark rigere.

DI Digital har organiseret et særligt IoT-netværk som videnscenter for debat, forretningsudvikling og erfaringsudveksling mv. om Smart City.

Find det online ved at søge på ”Dansk Industri IoT-netværket”.

Læs mere på www.di.dk

Vi skaber tryghed i det offentlige rum Tryghed i det offentlige rum handler om at få infrastrukturen til at hænge sammen i en hverdag, hvor interesser og mennesker mødes.

Lad os passe på hverdagens lyspunkter Andel Lumen er kommunernes stærke partner i installation, drift og vedligehold af samfundets infrastruktur. Efter fusionen af udelysforretningerne i SEAS-NVE Udelys og Ørsted City Light er vi nu knap 100 specialister, der er dedikerede til at servicere kommuner, virksomheder samt bolig- og grundejerforeninger.

Vi har i 100 år skabt tryghed ved at sikre, at gadelygterne tænder, når mørket falder på. Vi er stolte over, at Vejdirektoratet har vist os tillid ved at lade os drive deres samlede vejbelysning fra 1. januar 2022. Vi glæder os til at stille vores mangeårige erfaring til rådighed for trafikanter i hele Danmark.

Fremtiden er digital Andel Lumen er specialist i smarte løsninger til trafik-, park-, parkerings- og sportsanlæg, ladestandere til elbiler samt måling af vej- og klimadata. At bruge energien smart er et ansvar, vi tager alvorligt. Vi udvikler teknologien og har teknikerne, som kan få det til at ske. Vi styrer gadelyset i én samlet dataplatform, som også giver overblik over data fra den sensorbaserede byteknologi, som udbredes i disse år.

Vi kan også hjælpe din organisation med at få infrastruktur og teknologi til at hænge sammen. Du får én professionel partner hele vejen fra rådgivning over valg og test af udstyr til installation, drift og vedligehold. Tryghed er ikke kun vigtigt i det offentlige rum, men i ethvert samarbejde.