BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF KONTORER VINDER KUN LANGSOMT INDPAS
Læs mere side 7
REGERINGEN VIL GIVE KOMMUNER LOV TIL AT STIKKE EN KÆP I HJULET FOR NEDRIVNINGER – MEN VIL DET VIRKE?
Læs mere side 5
NY PLATFORM SKAL ACCELERERE EJENDOMSBRANCHENS GRØNNE OMSTILLING
Læs mere side 6
FB GRUPPEN SKAL BYGGE
75.000 KVM. BOLIG OG ERHVERV CENTRALT I KØGE
Køge Kyst har indgået en betinget købsaftale med FB Gruppen om byggeri af høj kvalitet på alle de resterende byggegrunde i Stationsområdet og på Søndre Havn i Køge. I alt er der tale om næsten 500 boliger med blandede boformer. Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.
”Det er et gennembrud og en glædelig begivenhed af de helt store, at vi sammen med en investor, som deler vores værdier og visioner, kan gøre Søndre Havn og Stationsområdet færdige med et byggeri af høj kvalitet, og hvor blandt andet flere grønne byrum og publikumsvendte tilbud i nogle af stueetagerne på Søndre Havn vil føre endnu mere kvalitet til området,” siger Køge Kysts bestyrelsesformand Anker Boye.
Aftalen omfatter den nordligste del af den tidligere industrihavn Søndre Havn, hvor FB Gruppen skal bygge otte karréer, og den sydlige del af stationsområdet, som i dag er parkeringsplads. Begge områder skal udvikles med boliger og erhverv ifølge aftalen, som blot er betinget af, at der udarbejdes lokalplaner. ”Køge er en udviklingsorienteret vækstkommune, og vi ser frem til samarbejdet om at forløse det potentiale, der er i Køge Kyst-projektet. Ambitionen om en helhedsorienteret tilgang med blandede boliger, erhverv og grønne områder i attraktive byrum, der appellerer til fællesskaber for beboerne og brugerne, er et stærkt match med de værdier og ambitioner, vi selv stræber efter, når vi byudvikler,” siger adm. direktør i FB Gruppen, Hans-Bo Hyldig. Aftalen med FB Gruppen om de to byudviklingsarealer er den største samlede købsaftale i Køge Kyst-projektet, som for 16 år siden blev lanceret i et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By & Byg.
”Det er helt fantastisk, at der nu er udsigt til at få bygget nogle skønne boligkvarterer og dermed få bundet sløjfe på Søndre Havn og Stationsområdet i Køge sammen med en boligudvikler, der er kendt for kvalitet i byggeri og byrum,” siger Køge Kommunes borgmester Marie Stærke.
Med den nye aftale har FB Gruppen og Køge Kyst givet hinanden håndslag på at skabe et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med god kvalitet i by, byrum og boliger. Det er bl.a. aftalt, at det nye byggeri skal opføres til en DGNB Guld-certificering og dermed opfylde kriterier inden for både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, oplyses det i pressemeddelelsen. De nye virksomheder, som det nye byggeri på Søndre Havn skal indrettes til, skal bl.a. omfatte butikker, restauranter eller caféer i stueetagen. Den forreste del af karréerne ud til inderhavnen bliver reserveret til kontorerhverv, mens boligerne trækkes tilbage fra havnen for at gøre det så fredeligt som muligt at bo i området.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Mario Draghi, tidligere præsident for Den Europæiske Centralbank og premierminister i Italien, vil åbne MIPIM 2025 – den store årlige, europæiske ejendomsmesse, der løber i stablen i Cannes fra den 11. til den 14. marts. Som forfatter til rapporten ”Fremtiden for Europas konkurrenceevne” vil Draghi belyse Europas økonomiske transformationsplaner i en hurtigt skiftende geopolitisk situation. Det oplyser organisationen bag MIPIM.
Den omtalte rapport kom i september sidste år, og den har tydeligvis inspireret kommissionsformand Ursula von der Leyen i forbindelse med, der på det tidspunkt var i færd med at sammensætte en ny kommission.
Boligkommissær Dan Jørgensen og de andre nye kommissærer har bl.a. fået strenge ordrer om at rydde ud i besværlige, meningsløse og selvmodsigende paragraffer i den omfattende EU-regulering. Netop behovet for dette var noget af det, som Draghi havde peget på som en nødvendighed, hvis europæiske virksomheder skulle bevare deres konkurrenceevne.
Draghi nævnte kun ejendomsbranchen i bisætninger. Men ejendomsselskaber har klaget over, at de bliver udsat for klimarelaterede krav, og andre krav om samfundsansvar, som ikke giver nogen særlig mening i den virkelige verden.
Mario Draghi er desuden generelt en agtet herre, når det kommer til at løse EU’s økonomiske problemer. Som det formuleres i pressemeddelelsen:
”Som præsident for Den Europæiske Centralbank fra 2011 til 2019 blev han hyldet for sin afgørende rolle i at redde eurozonen, især gennem dristige pengepolitiske tiltag, der skabte 13 mio. arbejdspladser. Hans ekspertise strækker sig langt ud over denne rolle, herunder hans centrale indsats under den globale finanskrise som formand for Financial Stability Forum.”
”Som tidligere premierminister i Italien fra 2021 til 2022 var hans embedsperiode præget af vigtige initiativer, herunder håndteringen af covid-19-pandemien og fremdriften af EU’s ”Next Generation EU”-program,” hedder det videre.
KONTOR-UDLEJERE HAR AFSTÅET FRA AT HÆVE HUSLEJEN SOM FØLGE AF INFLATIONEN
Skal man købe ost, oksekød, appelsinjuice eller kaffe, kan man for alvor se, at priserne har taget et hop siden 2021. Men der er undtagelser, og huslejer i kontorer hører til det, som ikke blevet væsentligt dyrere, fremgår det af en klumme af Martin Østergaard fra Colliers (billedet). Han begynder med at konstatere, at nybyggede kontorer er taget i brug i perioden. Men: ”Stigningen i det samlede udlejningsareal har ikke haft betydelig påvirkning på bruttolejen. De seneste 14 år er den gennemsnitlige bruttoleje i København i gennemsnit steget med 3,31 pct. målt på genudlejninger på ejendomstorvet.dk, og 1,96 pct. i Københavns omegn. Hvis vi zoomer ind på de gennemsnitlige bruttolejeniveauer på genudlejninger for 2023 og 2024, ser vi ikke nogen markante stigninger fra 2023 og 2024, hvor inflationen steg til 8-9 pct,” skriver Martin Østergaard i klummen, der er sendt rundt til medierne.
”Det betyder, alt andet lige, at markedslejen tilsyneladende ikke har været synderligt påvirket af den høje inflation i 2023, hvor lejekontrakter med NPI-reguleringer (regulering efter nettoprisindekset, red.) steg betragteligt. Det kan dog ikke afvises, at der kommer en forsinket effekt af de regulerede stigninger på sigt, selvom den regulerede leje ikke nødvendigvis er enslydende med markedslejen,” fortsætter han.
Ejendomstorvet.dk oplyste for et par uger siden, at kontortomlejen i København er den højeste i to år, mens den i kommunerne vest for København er den højeste i tre år. Det skal dog ses i lyset af, vi kommer fra en periode med lav tomgang. Men de seneste års stigning synes altså at have været nok til at holde huslejerne i ro, selv om mange udlejere har haft formel ret til at hæve dem.
Billedet kan dog snart ændre sig, for 2024 blev, ifølge Martin Østergaard, et rigtig godt år på kontorudlejningsmarkedet med en vækst på hele 56 pct. i København i forhold til 2023 og med et samlet udlejningsareal på 262.000 kvm.
”En af de primære årsager til den markante fremgang er en stigning i udlejninger af større kontorlejemål over 5000 kvm., hvoraf den største udlejning i 2024 blev The Stamp, hvor LEGO har lejet 30.000 kvm. Københavns omegn oplevede også en betragtelig vækst på hele 31 pct. i forhold til 2023 med et samlet udlejningsareal på 118.000 kvm. Dertil skal tillægges off market-udlejninger, som ikke er blevet annonceret på Ejendomstorvet. Her har vi i Colliers, via vores AI-software, beregnet et samlet udlejningsareal i København og omegn på ca. 110.000 kvm., der er baseret på flyttemønstre,” skriver Martin Østergaard.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
Udgiver:
Lyt med hver torsdag
BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.
Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag. Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.
Postterminalen er en af de senere års store nedrivninger. Den er også et eksempel på, at nedrivninger ofte er velbegrundede, og at der ikke er noget realistisk alternativ. Danske Bank er nu ved at færdiggøre sit domicil på grunden.
Foto: Sten Thorup Kristensen
Det vil for det meste være mere klimavenligt at tilpasse en gammel ejendom end at rive den ned og bygge en ny. Derfor overvejer regeringen, om kommunerne skal have ret til at nægte tilladelse til nedrivningerne. Men det er stærkt tvivlsomt hvor stort potentialet er – om der faktisk findes en ”riv ned og byg nyt-kultur,” som boligministeren hævder.
Af Sten Thorup Kristensen
Rigsarkivets tidligere hjemsted i de smukke lokaler ud mod Københavns havn kunne potentielt været blevet en stor attraktion, både for byens egne borgere og for turister. Siden 2017 har Folketinget arbejdet med at inddrage ejendommen til sine borgervendte aktiviteter.
Sidste år udarbejdede Cobe, i samarbejde med Arcgency, Drachmann Arkitekter og Sweco Danmark, en plan, der bl.a. indebar en restaurant i de 300 år gamle lokaler og etableringen af en gangtunnel over til Christiansborg. Men onsdag i sidste uge blev projektet pludselig lagt på hylden, med en lidt kryptisk forklaring om, at den politiske opbakning til det ikke længere var tilstrækkelig bred. Det fremgik ikke af pressemeddelelsen, hvilke personer eller partier der har meldt fra, eller hvorfor de har gjort det. Men aflysningen er et godt eksempel på, at hvor det er taknemmeligt at lægge nye planer for gamle ejendomme, så er det en helt anden sag, når planerne skal gennemføres. Det kan være dyrt og besværligt.
Opgør med en kultur
Selvsamme Folketing kan, hvis der ikke bliver udskrevet valg i utide, få til opgave at tage stilling til, hvad private ejere af gamle ejendomme må gøre med dem.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen oplyste således i en pressemeddelelse forrige uge, at hun vil have undersøgt, om kommunerne kan få bedre mulighed for at sige nej til nedrivninger.
”De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der ikke bliver bygget,” konstaterede ministeren, som derfor – med
sin egen, lidt bastante formulering – vil have ”et opgør med riv ned og byg nyt-kulturen”.
Spørgsmålet er imidlertid, om sådan en kultur overhovedet findes i noget betydeligt omfang.
Det står klart, at f.eks. parcelhuse jævnligt bliver revet ned for at blive afløst af moderne, og som regel større huse. Men forståelsen af, at det er mere klimavenligt at lade et gammelt, utæt hus blive stående, end at erstatte det med et nyt, selv om dette nye hus indebærer, at varmeforbruget næsten kan sænkes til nul, er også endnu ret ny.
Tomme huse på landet
For ikke så mange år siden var det nogle helt andre klokker, der ringede, når nogen brugte ordet nedrivning. I landdistrikter stod flere og flere huse tomme, og de var –og er – et sørgeligt syn, som i sig selv afskrækker enhver, som overvejede at slå sig ned på egnen.Derfor begyndte staten at understøtte nedrivninger. I den forbindelse blev kommunernes og regionernes daværende analyseinstitution, KORA, bedt om at undersøge, hvor stort problemet egentlig var. KORA konstaterede i sin analyse fra 2017 bl.a., at der var få faktuelle oplysninger at tage udgangspunkt i. Danmarks Statistik havde ikke tilnærmelsesvist præcise tal for omfanget af nedrivninger. De officielle skøn over antallet af tomme boliger, der trængte til at blive revet ned, var også meget løse. Tallet 50.000 havde været nævnt i statslige dokumenter, men KORA fandt, at der højest var tale om halvt så mange, om end der kom flere til for hvert år.
Mange tomme huse
Men KORA fandt ikke noget, der rigtigt lignede en bred
kultur med at rive ned og erstatte med nyt. Fra 2010 til 2015 var det ca. 1500 bygninger om året, der blev revet ned for at blive erstattet med nyt. Tallet var ret konstant fra år til år; uden nogen tendens op eller ned. Tallet var også lavere end det antal bygninger, der enten blev revet ned uden at blive erstattet med noget nyt, eller som bare forsvandt ud af bygningsstatistikken, uden at man vidste, om de var revet ned, eller om de bare var forfaldet så meget, at det ikke mere gav mening at tælle dem. Der er én indikation på, at det siden er blevet mere normalt at rive bygninger ned: Antallet af beskæftigede med nedrivning er mere end tredoblet siden 2008. Men det er under 2000 personer, der indgår, så der kan også være tale om en ændret måde at tælle på, eller at nedrivningsarbejde er blevet mere mandskabskrævende på grund af nye krav om miljø og genbrug.
Ændrede forudsætninger
Nogle andre ting har ændret sig, siden KORA-analysen kom. I 2021 blev det politisk aftalt at lave regler om bygningers klimabelastning over deres livstid. Endnu gælder disse regler kun ved nybyggeri, men de vil blive suppleret med regler ved ombygning og opførsel af tilbygninger. Den slags kommende regler kan det gøre det relativt mere fordelagtigt for ejeren af en ejendom at modernisere og energirenovere den end at erstatte den med en helt ny. Også investorer og banker er begyndt at stille hårde klimakrav til virksomhederne. Ombygning frem for nybyggeri er en af de måder, hvorpå virksomheder kan gøre sig fortjent til at få tilført låne- eller aktiekapital. Uanset hvad vil der være en restgruppe af ejendomme, som det er svært at gøre noget ved. Et af de senere års
meget store eksempler på, at man har revet ned for at bygge nyt, er postterminalen i København, der blev til Danske Banks domicil på postgrunden.Men hvad skulle man bruge en gammel postterminal til? En ombygning af den synes kun at være en teoretisk mulighed, og selv hvis man kunne finde ud af et eller andet, ville kommunen ikke have nogen interesse i at bevare en forældet ejendom midt i byen.
Kommunernes interesser
Nicolai Kristensen var en af de tre forfattere på KORA-analysen fra 2017. Han er professor, Ph.D. og arbejder i dag hos Det nationale forsknings- og Analysecenter VIVE, som KORA blev fusioneret ind i.
Han konstaterer, at det rent formelt og juridisk naturligvis er muligt at etablere nogle regler, som giver kommunerne lov til at standse nedrivninger. Spørgsmålet er, hvor ofte det vil være relevant for kommunerne at bruge dette magtmiddel. På landet har de bygninger, der bliver revet ned, som regel hverken en stand eller en beliggenhed, der gør det relevant at bevare dem.
Undersøgelse bestilt
Men i byerne er det en anden sag, i hvert fald når det kommer til parcelhusene.
”Her må ejere og købere forholde sig til, hvad det koster købe en grund, og hvad det koster at bygge hus. Med de grundpriser, vi ser i dag, kan det i mange tilfælde være en relativt lille del af udgiften at rive et parcelhus ned og at bygge et nyt. Derfor tror jeg, at mange vil foretrække dette. Det kan også være lige så dyrt, eller endnu dyrere, at renovere det hus, der allerede findes på grunden,” siger Nicolai Kristensen.
”Men kommunerne har omvendt en interesse i, at det er attraktivt at bo i dem. Derfor er det nok tvivlsomt, om de vil forhindre nedrivninger, med mindre de direkte bliver pålagt det gennem nogle andre regler,” tilføjer han. Inden Folketinget eventuelt skal tage stilling til et lovforslag, får de et bedre beslutningsgrundlag. Social- og
Boligministeren oplyser således til EJENDOMME, at det har bedt BUILD, det tidligere Statens Byggeforskningsinstitut, om en baselineundersøgelse. Altså en undersøgelse af, hvor meget der bliver revet ned, og på hvilken baggrund, det sker.
Kilde: Danmarks Statistik
Omkring 150 mennesker var samlet i Nykredits nye lokaler til afslutningen på EjendomDanmarks bæredygtighedsprojekt Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen.
Tidligere social- og boligminister Pernille RosenkrantzTheil (S) holdt fortalte, hvordan den grønne omstilling ser ud i en politisk kontekst.
EjendomDanmark og Rambøll har lanceret en digital læringsplatform, der klæder ejendomsbranchen på til at tage konkrete skridt mod bæredygtighed.
Af: Amalie Dvinge Agerbo
ESG er mere end ambitioner. Det er også virkelighed, når bæredygtighed skal ind i forretningen. For at give ejendomsbranchen de bedste muligheder for en succesfuld implementering, har EjendomDanmark i samarbejde med Rambøll lanceret en digital platform med viden og konkrete værktøjer.
”Vi skal sætte handling bag ordene. En af vores ambitioner er, at vi vil understøtte branchen i den grønne omstilling, og med platformen får alle virksomheder mulighed for at tilgå relevant viden og få konkrete løsningsforslag, der matcher deres behov,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
På den nye platform er der adgang til mere end 20 for-
skellige læringsmoduler om alt fra biodiversitet til ny og kommende lovgivning, ESG-rapportering og klimasikring.
“Med mere end 400 virksomheder, der nu bruger læringsplatformen, er det lykkes os at gøre emnet tilgængeligt for ejendomsbranchen. Vi håber, at mange andre ejere og administratorer vil tage platformen til sig, så brugen af den vil bidrage til at accelerere den bæredygtige omstilling af vores sektor, som er målet med vores projekt,” siger Pernille Louise Klausen, afdelingsleder for Rambølls kompetencecenter for bæredygtigt byggeri.
Bredt funderet Platformen er udviklet som en del af et to-årigt
bæredygtighedsprojekt, der er blevet til virkelighed med støtte fra Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.
Hos Grundejernes Investeringsfond er der stor glæde over, at der nu kommer et konkret produkt til ejendomsvirksomheder, der skal have greb om den grønne omstilling.
“Fremtiden skal være mere bæredygtig. Derfor er vi glade for, at vi har kunnet bidrage til et konkret produkt, der skubber både vores ejendomme og derfor også vores samfund i en mere bæredygtig retning. Det er til gavn for alle,” siger adm. direktør Susanne Borenhoff. Platformen er gratis at bruge og tilgængelig for alle.
Mindre end en tiendedel af kontorarealet i København er certificeret for bæredygtighed, viser en opgørelse fra CBRE.
Det er noget mindre end i sammenlignelige byer. Hverken lejere eller udlejere har rigtigt vænnet sig til at bruge redskabet.
Allerseneste tal fra CBRE viser dog, at tomgangen i de certificerede lokaler er faldt markant siden sidste år.
Af Sten Thorup Kristensen
Iteorien er det smart: Mange virksomheder lægger vægt på bæredygtighed, når de vælger kontorlokaler, og ejerne af disse kontorer kan med en certificering dokumentere, at de lever op til tidssvarende standarder.
I praksis er det imidlertid aldrig rigtigt kommet til at fungere sådan i Danmark, viser en analyse fra CBRE. Under 10 pct. af kontorarealet i Byen København (der også omfatter Frederiksberg, Dragør og Tårnby) er bæredygtighedscertificeret. I Aarhus er det blot lidt over 5 pct. af arealerne der er certificerede. Det er lavere end i næsten alle de andre vesteuropæiske byer, som CBRE har undersøgt. I Berlin er tallet f.eks. ca. 15 pct., i Bruxelles ca. 17 pct., i Oslo 20 pct., i Amsterdam 29 pct., og i Helsinki 31 pct.
Da en stor del af nybyggeriet over det seneste årti er født med en certificering, typisk den danske DGNB-certificering, betyder det, at ikke mange har gjort sig ulejligheden af at certificere ældre kontorejendomme.
Faldende tomgang
CBRE’s undersøgelse viser da også, at det ikke er sådan, at certificerede lokaler bliver revet væk, når de bliver udbudt. For et år siden var tomgangen i de certificerede kon-
torlokaler i København således hele 17 pct., mod på det tidspunkt under 7 pct. i hele byens kontormasse, ifølge Ejendomstorvet.dk.
Det er dog blevet væsentligt bedre i mellemtiden, viser nye tal, som CBRE har beregnet for EJENDOMME. Nu er tomgangen i kontorejendomme med certificering 9,2 pct., mens tomgangen i alle kontorejendomme senest er opgjort til 7,2. Men der er stadig et stykke vej til certificeringernes gennembrud. Dragana Marina, analysechef i CBRE, forklarer det med, at aktørerne i København aldrig rigtigt har vænnet sig til at bruge certificeringerne. Udlejerne – ofte pensionskasser – vil mere almindeligt lægge deres fokus på energiforbruget i ejendommene. Lejerne vil gerne have bæredygtighed, men de har prioriteter, der kan være endnu vigtigere for dem.
”Det er ikke givet, at en certificering gør, nemmere at leje ejendommen ud, hvis den ligger forkert, f.eks. i et mindre attraktivt kvarter. Det ser vi ikke bare i København, men også i f.eks. Paris. Balancen mellem lokation og bæredygtighed er svær at opnå, men det er den, virksomhederne stræber efter, og hvis de er nødt til at gå til et mindre attraktivt område, vil de lægge vægt på en certificering for bæredygtighed,” siger Dragana Marina. Hun tilføjer, at også omkostninger gør en forskel. En cer-
Ved nybyggeri, også af kontorejendomme, er der i dag mange, som vælger at få en certificering for bæredygtighed. Men i den gamle bygningsmasse lader et gennembrud vente på sig.
Foto: Flickr. / Georg Bräunig
tificering kan være dyr, og hvis man vurderer, at den alligevel ikke gør den store forskel, kan man fravælge den.
Certificering af ét lokale
Ejerne af kontorejendomme kan dog snart komme til at opleve, at de får mere for pengene med en certificering. En del globale virksomheder med kontorer i mange lande kræver, at alle deres lejemål skal være bæredygtighedscertificerede. Det gælder f.eks. CBRE selv. Og måske endnu mere vigtigt: Internationale investorer, der køber ejendomme, vil ofte også kræve det.
”Vi kan se, at mange af vores kunder kigger mere aktivt på certificering, fordi det også hjælper efterfølgende, hvis man skal sælge ejendommen. Det gælder især, hvis ens målgruppe er internationale investorer. De kan godt lide certificeringer. Sidste år var kontormarkedet stille, og de fleste investorer var danske, og for dem var det måske ikke så stort et krav. Men markedet er på vej op igen,” siger Dragana Marina.
Det hjælper måske også på sagen, at Rådet for Bæredygtigt Byggeri, der udbyder DGNB-certificeringerne i Danmark, siden april sidste år har tilbudt en løsning – DGNB Rum – hvor en udlejer kan få certificeret helt ned til et enkelt lokale, i forbindelse med at man renoverer det.
Til februar afholdes en diversitetskonference, hvor Ejendomsbranchens Diversitetsråd præsenterer deres konkrete anbefalinger til at fremme mangfoldigheden.
Af: Simone Mei Jensen
Ejendomsbranchen favner bredt og udviser et stort samfundsansvar.
I foråret 2024 nedsatte EjendomDanmark et Diversitesråd. Det blev dannet med det formål at identificere barrierer for karriereudvikling og diversitet i ejendomsbranchen samt komme med anbefalinger, der kan skubbe til udviklingen.
Rådet står nu klar til at præsentere de konkrete anbe -
falinger til at fremme mangfoldigheden og skabe plads til alle. Det sker til en diversitetskonference, der finder sted den 25. februar 2025 i København.
Dagen byder derudover på debat og flere oplægsholdere - blandt andet forsker og debattør Christian Groes, som holder oplæg om fremtidens arbejdspladser og høvdingledelse, samt Gine Maltha Kampmann, som vil give indsigt i, hvordan det står til med kønsdiversitet på arbejdsmarkedet.
• Andreas Gylling Æbelø – Selvstændig ledelsesrådgiver og foredragsholder
• Ashkan Ahmadinia
– Adm. direktør i Cobblestone
• Camilla Dalum – Investor Relations & Business Development hos Home.Earth
• Christian Groes
– Forsker på RUC og debattør
• Christina Schultz
– Direktør for Byggeriets Samfundsansvar
• Edmonia Baker – Forsker på CBS, ledelsesrådgiver og foredragsholder
• Frederik Nagel Fryland – Investeringsanalytiker hos NREP/Urban Partners
• Hans-Bo Hyldig
– Direktør hos FB Gruppen
• Jacob Holbraad – Adm. direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening
• Jonathan Leonardsen – Head of Sustainability hos Balder Danmark
• Kasper Meisner Nielsen – Professor i finansiering og akademisk leder for center for ejerledede virksomheder hos CBS
• Merete Vangsøe Simonsen – Leder af afdeling for fast ejendom hos Focus Advokater
• Nanna Westerby Jensen
– Plandirektør i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune
• Signe Bendix Skaarup
– Asset Manager hos Danica Ejendomme og tidligere EA-ambassadør
• Solveig Rannje
– Ejendomsdirektør hos Velliv
• Peter Stenholm
– adm. direktør hos EjendomDanmark
Flot og eksklusiv kontorejendom beliggende i Hørsholm med stor synlighed og moderne arkitektur.
Lejemålet er en del af den samlede ejendom, hvilket betyder, at man bliver lejer under samme tag som Rosendahl Design Group.
Består af stilfulde og lyse kontorlokaler med mulighed for showroom samt en imponerende indgang til kontorerne.
Ejendommen er tegnet af Kim Utzon Arkitekter og opført i 2003 med et tidløst og elegant design.
Beliggende i et attraktivt erhvervsområde med naboer som Hørsholm Rådhus, DTU Science Park, Trackman og Chr. Hansen.
Perfekt beliggenhed tæt på motorvej, hvilket sikrer hurtig og nem adgang for både medarbejdere og kunder.
Udenomsarealerne er velanlagte med gode parkerings- og tilkørselsforhold. Derudover skaber de grønne omgivelser med en naturskøn sø en indbydende og inspirerende ramme for virksomhedens daglige drift.
TOFTEENGEN 13, 3540 LYNGE
Erhvervsjord i den nyere del af Lynges erhvervsområde.
Grunden er beliggende i et område med store og nyere erhvervsbyggerier. Nærmeste nabo er Matas med et nyt lagerbyggeri på 35.000 kvm.
Matrikel 2af har et samlet areal på 17.508 m2.
1,2 km fra afkørsel 11 -Allerød Syd på Hillerød Motorvejen. 27 km til Rådhuspladsen.
Virksomheder i området: MATAS, WSA A/S, DespecDenmark A/S, GOSH Cosmetics A/S, RODAN Group A/S.
Bebyggelsesprocenten er 50% og der er en byggeret på 3 kubikmeter pr. m².
Lokalplanen er udlagt til virksomheder med ”særlige beliggenhedskrav” op til kap. 6.
Bygningshøjde er 10 meter i den aktuelle lokalplan, men der forventes en ny opdateret lokalplan med en bygningshøjde op til 20 meter i 2025.
Beliggenhed:
Ejendommen er det tidligere plejecenter i Esbønderup –ombygget og nyistandsat til boliger i 2024.
Ejendommen består af 26 klyngehuse med hhv. 2, 3, 4 og 5 værelser.
Boligerne er velindrettede med lyse træparketgulve, hvidmalede vægge og lofter samt tidløse køkkenelementer.
Ejendommen er fuldt udlejet.
Boligerne er omgivet af store græsplæner, tæt randbeplantning mod naboarealer og med en nyetableret legeplads
Dagligvareforretning, daginstitution og offentlig transport mm. findes i cykel-og gåafstand fra ejendommen
Bygningen huser bl.a. JYSK, Jem & Fix, T. Hansen, Harald Nyborg, SoveZonensamt virksomheden Anticimex.
Let adgang til Hillerød og videre til motorvejsnettet via Kildevej og forlængelsen af Hillerødmotorvejen.
Gode tilkørselsforhold for ansatte og vogntog ift. parkering og vendeplads.
Lejemålene har port i niveau (ikke rampe) og det er muligt at leje hegnet plads på op til 1.715 m².
Bygningens opbygning muliggør en høj grad af tilpasning af lejemålet til lejers ønsker både inde og ude.
Til alle lejemål medfølger egen mindre frokoststue samt bad, omklædning og toilet.
PENNEHAVE 5, 2960 RUNGSTED KYST
3 stk. erhvervsejerlejligheder på i alt 67 m2, derudover medfølger kælderrum.
Ejendom med kombineret erhverv og bolig.
Pennehave er det gamle butiksstrøg i Rungsted.
De små enheder gør at tomgangs-risikoen er lav og lejen pr. kvm er høj.
De tre erhvervsejerlejligheder er fuldt udlejet, bl.a. til garnbutik, guldsmed og negletekniker.
Ejendommens facader er renoveret.
Ejerforeningen er veldrevet, og ejendommen er løbende vedligeholdt.
