vandteknologi
Maj 2023
EN NATIONAL VÆKSTPLAN
PÅ VANDOMRÅDET ER EN FORUDSÆTNING FOR EKSPORT OG BÆREDYGTIGHED
Mads Helleberg Dorff, Chef for DI Vand (Dansk Industri Vand)
Læs mere side 2
DET STYRKER
GRØN OMSTILLING AT IDENTIFICERE LÆKAGER
Mads Sckerl, Senior Vice President, Vanddivisionen hos Kamstrup
Læs mere side 4-5
VI BEHØVER IKKE OPFINDE DEN DYBE TALLERKEN – NATUREN HAR JO VIST
HVAD DER VIRKER!
Mikkel Dalsgaard, CEO og medejer af TransForm Aps af 1994.
Læs mere side 8
ANNONCETILLÆG
EN NATIONAL VÆKSTPLAN PÅ VANDOMRÅDET ER EN FORUDSÆTNING FOR EKSPORT OG BÆREDYGTIGHED
I DI Vand glæder vi os til ”Den Store Vanddag” den 25. maj, hvor vi fejrer vores medlemmer på tværs af teknologileverandører, rådgivere, forsyninger, entreprenører og andre. Gennem deltagelse af miljøministeren, politikere, Kinas ambassadør samt repræsentanter fra Nederlandene søger vi at blive inspireret og skabe medvind for en national vækstplan på vandområdet. Med nedenstående artikel forsøger jeg, at udlægge konteksten for nødvendigheden og mulighederne med en sådan plan.
Over hele verden er mennesker udfordret af for lidt vand, urent vand eller for meget vand i form af oversvømmelser. Udfordringerne bliver forværret af klimakrisen, befolkningsvækst og stigende ulighed. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Ifølge FN udledes 80 pct. af verdens spildevand urenset og i 2025 vil halvdelen af klodens befolkning leve i områder med væsentlige udfordringer i form af stigende vandmængder, lange tørkeperioder og urent drikkevand.
Den globale vandkrise rykker også tættere og tættere på Danmark. Ikke kun i krydsfeltet mellem tørke og ekstreme vandmængder, men eksempelvis også i form af en stigende mængde målbare miljøfarlige stoffer som f.eks. PFAS såvel som et presset vandmiljø ved kyster og fjorde.
Men også indirekte rammer vandkrisen Danmark, når udfor-
dringerne med vand fremprovokerer konflikter, krige og migration i Europas nærområder – eller når vandkrisen påvirker den økonomiske vækst hos vores handelspartnere.
Vand forstået som drikkevand, spildevand og klimatilpasning er også kommet højere på den globale politiske dagsorden. Det var UN Water Conference i FNs hovedkvarter i New York tilbage i marts et flot bevis på. Den første store FN konference om vand i 50 år. Tilsvarende er meldingerne fra de årlige forhandlinger om klima, hvor den kommende nr. 28 finder sted i de Forenede Arabiske Emirater: Vandkrisen kommer til at spille en nøglerolle for fremtidige klimaaftaler.
Et lederskab under pres Danmark har et ofte overset internationalt lederskab på vandområdet. Der bliver kigget til Danmark for at finde løsninger på verdens vandkrise. Vi har den nødvendige teknologi til at sikre adgang til rent vand og sørge for en bæredygtig udnyttelse af spildevand til energi og andre ressourcer. Vi har flest vandpatenter pr. indbygger i hele verden, og på tværs af Europa har Danmark den største eksport af vandteknologi og rådgivning pr. indbygger.
Men vores styrkeposition er under pres – vi sakker bagud. Mens det internationale marked og behovet for bæredygtige løsninger ekspanderer voldsomt, har vi ikke øget vores eksport i tilsvarende grad. Vi ser ikke ud til, at kunne indfri målet om en eksport af vandteknologi og rådgivning på 40 mia. kr. i 2030 som fastsat i den offentlige eksportstrategi for vand.
Tilsvarende gælder den politiske aftale om en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030. Her skal vi gevaldigt op i gear og udvikle og implementere nye løsninger, der kan reducere udledningen af lattergas og metan, som er to meget skadelige klimagasser, hvis vi skal nå i mål. Derudover kommer udfordringerne med at finde bæredygtige løsninger på de miljøfarlige stoffer i vores drikkevand og vandmiljø. Den manglende understøttelse af den danske styrkeposition på vandområdet er også ”bad business”. For vandteknologi og rådgivning er en forretningsmulighed for Danmark, som kan skabe arbejdspladser og finansiere velfærd ind i fremtiden. Det er det allerede, men det økonomiske potentiale er enormt. Verdensbanken skønner, at der skal bruges mindst 3.000 mia. kr. årligt i udviklings- og vækstlande, for at indfri det mest
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Nicklas Laustsen, nicklas@partnermedier.dk
Journalister Pia Bundgaard Hansen, Søren Vejby
Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Forsidefoto Dansk Industri
Udgiver
basale i Verdensmål nr. 6 om ”Rent Vand og Sanitet”. Derudover kommer en overset økonomisk bombe – eller kæmpe forretningsmulighed for Danmark. Den offentlige vandinfrastruktur i de industrialiserede lande lider af et enormt investeringsefterslæb. USA er et godt eksempel herpå, men det er ikke meget forskelligt i andre industrialiserede og demokratiske lande. Den amerikanske ingeniørforening har beregnet at alene i det enkelte år 2019 var der et hul på 500 mia. kr. Akkumuleres de manglende investeringer over årene nås et astronomisk højt beløb, som amerikanerne må investere for at holde deres vand- og spildevandssystem kørende. Hertil kunne tillægges investeringer i klimatilpasninger, vandeffektivitet i industrien såvel som vand til energiproduktion. Der er altså rigtig mange gode grunde til, at danske politikere og beslutningstagere skal tage styrkepositionen på vandområdet seriøst. Danmark er ikke ”fremme i bussen”, når det angår ambitiøs regulering til at sikre udvikling af nye løsninger på vores vandrelaterede miljøproblemer. Danmark er slet ikke ”i bussen”, når det omhandler prioritering af vand i udmøntningen af offentlige grønne støttekroner.
Der er behov for en genstart. Nærmere betegnet en vækstplan.
En genstart på vandområdet
Den af daværende S-regering i 2021 lancerede eksportstrategi kan ikke stå alene. Fra DI Vand mener vi, at der bør igangsættes et politisk arbejde med etablering af en national vækstplan, der skal ligge under regeringens Globaliseringsstrategi. En vækstplan, der ikke bare skal understøtte eksportstrategien, men også sektorens mange andre udfordringer, mål og muligheder.
For der er så mange andre udfordringer og i øvrigt rider eksportstrategiens målsætning på et stærkt og innovativt hjemmemarked, som kan demonstrere bæredygtige løsninger. Derfor: En plan som fokuserer regulering, styrker rammevilkårene, herunder forskning og udvikling, men som også sikrer, at vandområdet koordineres bedre og tænkes mere tværgående på tværs af de politiske system.
I DI Vand har vi allerede mange gode forslag og ideer, men vi glæder os også til Den Store Vanddag, hvor vi kan blive inspireret og skabe medvind for en national vækstplan på vandområdet.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk
for evt. trykfejl og farveafvigelser.
Vi tager forbehold
Distribueret i samarbejde med Børsen Medlem af
Af Mads Helleberg Dorff, Chef for DI Vand (Dansk Industri Vand)
2 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Mads Helleberg Dorff, Chef for DI Vand
SÆT EN STOPPER FOR SPILD AF DRIKKEVAND
Drikkevand er kommet på alles læber, fordi alt for meget vand - både lokalt og globalt - forsvinder i forsyningsnettet, hvilket koster dyrt i tab af vand og energi. AVK bidrager både med ventiler, der mindsker vandspild samt intelligent overvågning af vandforsyningen, så vandet når ud til forbrugerne.
Danmark er et fyrtårn inden for vandteknologi, og med 5-7 % tab af drikkevandet er den danske vandforsyning et forbillede globalt. Set i lyset af, at drikkevand er en kostbar ressource, ambitionen om bæredygtig omstilling og visionen om at leve op til FN’s Verdensmål, er vandtabet stadig for højt. Kigger vi ud i verden er tabet af drikkevand op mod 50 % i visse områder, og i snit går mere end 20 % af drikkevandet tabt i de europæiske forsyningsnetværk.
”Vi hjælper forsyningsselskaberne med komponenter som ventiler og brandhaner. Løsningerne er ekstra beskyttede mod slitage og korrosion, så de kan holde flere generationer. Det nytter ikke noget at bruge dårlige komponenter, og derfor producerer vi delene selv,” forklarer Morten Sæderup Nielsen, direktør i AVK International A/S. AVK udvikler produkter, der bidrager til at løse den globale udfordring med at reducere vandspild, samt produkter som giver de mest omkostningseffektive løsninger for samarbejdspartnere.
Tårnhøje krav til produkterne
AVK har fabrikker fordelt i hele verden, og i Danmark er produktionen specialiseret i at fremstille skydeventiler, dobbelt-excentriske butterflyventiler, kuglekontraventiler, stikledningsventiler, Supa Maxi™-koblinger, garniturer og udvalgte typer brandhaner og tilbehør.
AVK producerer også gummi til fødevareindustrien, og de tårnhøje standarder afspejles i, at virksomheden stiller de samme kvalitetskrav til det gummi, som indgår i ventilerne til vandsektoren.
”Det er helt centralt for os at levere produkter og løsninger, der reelt kan beskytte grundvandet. Vi kan ikke være andet bekendt i forhold til de næste generationer, fordi rent vand er et fælles ansvar,” fortæller Morten Sæderup Nielsen.
Smart Water - følg med i flowet
AVK tilbyder også Smart Water Solutions, der styrker digitaliseringen af vandsektoren og holder skarpt øje med, hvad der sker i forsyningsnetværket. Alle AVK Smart Water IoT-sensorer er med den trådløse IoT-teknologi NB-IoT, og løsningen gør det muligt at optimere driften af forsyningsnettet ved at spare ressourcer, reducere vandspild og optimere planlægnings- og driftsaktiviteter.
”Vi har både produkter og løsninger til branchen. Digitaliseringen og overvågningen af forsyningen bidrager til den grønne omstilling, hvor tabet af vand reduceres, fordi læk kan lokaliseres. Det er energikrævende at producere og pumpe vand, så derfor giver det mening, at al vandet i netværket når ud til forbrugerne,” siger Morten Sæderup Nielsen.
Dansk vandteknologi - et fyrtårn i verden AVK er medlem af Water Valley Denmark, der er vækstmotoren i den danske vandsektor. Water Valley Denmark støtter FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling og sigte mod at skabe flere arbejdspladser inden for vandsektoren. Endelig er det målet at fordoble eksporten fra 20 til 40 mia. kr. frem mod 2030.
”Vi oplever et boost i efterspørgslen af produkter og intelligente løsninger i vandsektoren. I mange år har vi leveret lignende løsninger til kunder i gasforsyningerne, og nu følger vandsektoren efter. Jeg forventer, vi vil se en markant stigning
både herhjemme og især globalt i løbet af de kommende år, hvor de analoge forsyningsnetværk i højere grad bliver digitaliserede,” siger Morten Sæderup Nielsen og uddyber: ”Innovationen er politisk drevet, så i de lande, hvor der er politisk fokus på drikke- og spildevand, der implementeres løsningerne. Nogle af driverne er FN’s Verdensmål, der skal sikre rent vand, sanitet og bæredygtig udvikling.”
AVK er global markedsleder inden for ventiler og brandhaner. AVK Danmark A/S er en division i AVK International A/S, som er en del af AVK-koncernen. AVK-koncernen er familieejet og har hovedsæde i Skovby/Galten nær Aarhus. Koncernen består af mere end 100 produktions- og salgsselskaber på verdensplan og beskæftiger +4.800 medarbejdere.
Læs mere på www.avkventiler.dk
Af Pia Bundgaard Hansen
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 3
FAKTA
DET STYRKER GRØN OMSTILLING AT IDENTIFICERE LÆKAGER
Lækager på vandforsyningernes distributionsnet er skyld i, at op mod 50% af rent vand på verdensplan går tabt i vejen ud til forbrugerne. Kamstrup har udviklet en intelligent vandmåler, der kan lytte sig frem til brud på vandrørene og slå alarm. Teknologien, der har vundet DI Prisen 2022, bidrager til digitaliseringen af vandforsyningen, sikrer grøn omstilling og styrker visionen om, at dansk vandteknologi skal fordoble eksporten inden 2030.
Af Pia Bundgaard Hansen
Drikkevand er en kostbar ressource, og mange steder i Europa og resten af verden forsvinder op mod 50% af vandet i forsyningsnettet, fordi det siver ud gennem læk. Det er både spild af vand og den energi, der skal til for at producere vandet og lede det ud til forbrugerne.
”I Danmark har vi en stærk vandforsyning, der er verdensmestre i at opspore læk i forsyningsnettet. Dog er det stadig en kostbar opgave for vandforsyningsselskaberne at eftersøge lækagen manuelt for langsomt at indkredse den blandt hundredvis af husstande,” siger Mads Sckerl, Senior Vice President, Vanddivisionen hos Kamstrup, der lancerede den første generation af intelligente vandmålere tilbage i 2011.
Vandmåleren der lytter sig frem
Hos Kamstrup har de lanceret en ALD (Acoustic Leak Detection) vandmåler, der ikke blot kan aflæse vandforbruget, men via ultralyd lytte sig frem til, hvor der er læk og sende en alarm.
”Vores intelligente vandmåler kan ret præcist lokalisere, hvor lækagerne er. Undersøgelser viser, at 50% af lækagerne findes
i den forgrenede del – altså tæt på folks boliger, hvor et læk kan være sværere at opdage end ude i hovedledningerne. Meget ofte står sådan en lækage i årevis og siver, fordi ingen er opmærksomme på den, før skaderne er omfattende,” forklarer Mads Sckerl og uddyber:
”Da lækager både kan være inde i bygningerne eller i stikledningerne udenfor, er der store besparelser at hente ved at kunne lokalisere lækket, så en forhave ikke forgæves graves op, eller en skjult lækage bag muren i et etagebyggeri bliver fundet i tide. Det gavner ikke blot forsyningsselskaberne, men også beboerne der slipper for unødvendige gener og udgifter.”
Vandmåleren sikrer grøn omstilling
Den akustiske vandmåler kan også bruges forebyggende, fordi den kan identificere og bekræfte potentielle lækager, inden de udvikler sig til brud.
De intelligente vandmålere bidrager også til, at vandet finder en grønnere og mere bæredygtig vej gennem forsyningsnettet, fordi vandforsyningen ikke skal bruge energi på at producere vand, der ender i et læk i stedet for hos forbrugeren.
70.000 vandmålere til sjællandske forbrugere
De intelligente vandmålere fra Kamstrup bliver i dag brugt af blandt andre Novafos, der er en af Danmarks største vandforsyninger. Novafos investerede i over 80.000 af de intelligente vandmålere og installerede dem hos forbrugerne i syv nordsjællandske kommuner.
Ud over at finde og forebygge læk sikrer de fjernaflæste målere, at forbrugerne får en præcis afregning og giver dermed forbrugerne et bedre indblik i deres vandforbrug.
Udvider fabrik i USA
Det er ikke kun i Danmark, at øjnene er rettet mod den innovative teknologi fra Kamstrup, også lande som Frankrig og Spanien implementerer løsningen.
Oneida, Tennessee i USA er et af de steder, hvor Kamstrup med den intelligente løsning været med til at reducere tabet af vand i infrastrukturen. Før forsvandt 51% af vandet i ledningsnettet, i dag er tallet reduceret til 28%.
”Vi er stolte af at bidrage til den grønne omstilling med vores løsning. I USA har vi femdoblet omsætning gennem de senere år, og vi mærker stadig en markant stigning i efterspørgslen. Det betyder også, at vi udvider fabrikken i Atlanta, da vi har
4 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
ET KIG PÅ DEN AKUSTISKE VANDMÅLER
FRA KAMSTRUP
Den akustiske lækageovervågning (ALD) er en lille overvågnings- og alarmcentral til vandrørene, der bruger ultralyd til at finde lækager i vandledningerne. Vandmåleren kan dermed mere end blot at måle vandforbruget, den kan lytte sig frem til, hvor lækagerne er, og når der er læk, sender vandmåleren en alarm.
I vandmåleren er der indbygget en sensor, der måler lydtrykket i ledningsnettet.
Måleren bruger ultralyd til at registrere støjmønstre i vandet og registrere det laveste støjniveau.
På den måde kan måleren filtrere baggrundsstøj fra som trafikstøj eller lyden fra pumper.
En mikrochip i måleren analyserer og sender krypterede data til forsyningsselskabet. Dataene bliver behandlet af kunstig intelligens, der sorterer unødvendig information fra og sammenligner resultatet med data fra nærområdet.
Hvis vandmåleren detekterer et læk, sendes der alarm til kunden.
Vores intelligente vandmåler kan ret præcist lokalisere, hvor lækagerne er. Undersøgelser viser, at 50% af lækagerne findes i den forgrenede del – altså tæt på folks boliger, hvor et læk kan være sværere at opdage end ude i hovedledningerne.
Mads Sckerl, Senior Vice President, Vanddivisionen hos Kamstrup
brug for mere kapacitet,” siger Mads Sckerl og uddyber: ”I mange lande, hvor der er vandmangel, er det meget kostbart at skulle udbygge produktionen af vand. I stedet ser vandforsyningerne på, hvordan de kan minimere tabet i det eksisterende net – og der er et stort potentiale. Vores akustiske vandmålere bidrager også til at skubbe på digitaliseringen, der sikrer et grønnere aftryk.”
Kamstrup bidrager til den danske vision
Danmark er et globalt fyrtårn inden for en stribe vandteknologiløsninger, der sikrer effektivitet og bidrager til den grønne omstilling samt skaber arbejdspladser. Water Valley Denmark, som Kamstrup er medlem af, har målsætning om at fordoble eksporten af dansk vandteknologi i 2030. ”Vores løsninger tapper ind i de udfordringer, som vandsektoren har – både nationalt og globalt. Vi har succes med vores produkter takket være en dygtig dansk vandsektor, der er god til at arbejde på tværs i sektoren,” siger Mads Sckerl og uddyber: ”Vi oplever en markant vækst - også i udlandet, og vi kan derigennem bidrage med vores del til, at den danske vandsektor når målet om at fordoble eksporten i 2030.”
Kamstrup A/S har siden lanceringen af den første intelligente vandmåler i 2011 oplevet en tocifret vækstrate i deres vandforretning.
Virksomheden blev grundlagt i 1946 og har hovedkvarter i Skanderborg. Kamstrup, der udvikler og producerer intelligente energi- og vandløsninger, har 1.700 medarbejdere.
Læs meget mere på www.kamstrup.com
FAKTA
”
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 5
DANSK TEKNOLOGI SIKRER RENT VAND I HELE VERDEN
Klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug presser vandforsyningerne verden over. Den danske biotekvirksomhed Aquaporin har udviklet en vandfiltreringsløsning baseret på et naturligt protein, der ikke blot renser vand, men reducerer energiforbruget markant. Teknologien, der er en løftestang til danske kommuner, vandforsyninger og virksomheder, bliver allerede nu bredt ud globalt.
Op mod halvdelen af verdens befolkning er påvirket af klimaforandringer, hvilket også giver udslag i mangel på drikkevand. UNICEF vurderer, at omkring 780 mio. mennesker verden over ikke har adgang til rent vand. Mange lande, hvor industrialiseringen sta-
dig spirer, er desuden præget af omfattende forurening fra fx tekstilindustrien og minedrift. Derudover fosser op mod 80% af alt spildevandet i lande som eksemplevis Indien og Pakistan urenset ud i naturen. Danmark har altid været et fyrtårn inden for vandteknologi, og biotekvirksomheden Aquaporin er ingen undtagelse med deres vandfiltreringsløsning, der er inspireret af naturens egen metode til at sikre rent drikkevand. Teknolo-
”Hvis vi overfører de resultater, vi allerede har opnået i rensningsanlæggene i Singapore til danske forhold, vil de danske anlæg kunne reducere energiforbruget med 20-30%, fortæller Matt Boczkowski, CEO for Aquaporin.
gien fra Aquaporin er versatil og kan bruges bredt fx til at rense industrielt spildevand, til at rense drikkevand og til afsaltning af vand.
Teknologi – naturligvis
Aquaporins CLEAR-membranserie er baseret på den unikke Aquaporin Inside®-teknologi, der kombinerer klassisk membranteknologi med naturlige aquaporiner, naturens egen vandrensning, som bliver integreret i Lyngby-virksomhedens membraner. Teknologien bliver allerede afprøvet i blandt andet spildevandsrensning i Singapore, som er et af de lande i verden, der er længst fremme med at afprøve ny teknologi, der energieffektivt skal sikre rent vand til deres befolkning.
Aquaporin har også indgået en aftale med AquaShield og Philips Water Solutions, der betyder, at teknologien i første omgang skal hjælpe 140.000 kinesiske husstande med rent drikkevand. Det kinesiske marked udgør i dag mere end halvdelen af det globale marked for vandfiltreringsløsninger, og med mere end 1,4 milliarder mennesker forventes markedet at blive endnu større.
”Vores teknologi er udviklet, så vi sikrer en høj vandgennemstrømning, men med et lavt energiforbrug. Dette gør, at vores membraner kan levere på et højt niveau, der matcher forbrugerens forventninger,” fortæller Matt Boczkowski, CEO for Aquaporin, og han uddyber: ”Vand er en dyrebar ressource, som vi har et ansvar for at passe på. Ved hjælp af vores patenterede membran optimerer vi ikke blot rensningen af vand, men reducerer også indholdet af fx nitrat med op til 20% sammenlignet med de konventionelle metoder.”
Reducerer energien med op mod 30%
Den naturlige filtreringsteknik, som CLEAR integrerer, er gennem milliarder af år blevet forfinet i naturen, og siden Aquaporin blev stiftet i 2005 har virksomheden kommercialiseret teknologien, så den kan bidrage til at løse de globale udfordringer
Af Pia Bundgaard Hansen
6 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
med rent vand. Brugen af Aquaporin Inside®-teknologien svarer lidt til, hvordan et kaffefilter er imprægneret, så det fanger de elementer, der får kaffen til at smage bittert. På samme måde kan vandet passere gennem membranen uden at medtage forureningen og vandets urenheder.
Filtreringsmetoden er ikke blot effektiv, den kræver også langt mindre energi end de teknologier, der i dag bruges til at rense spildevand eller til afsaltning af havvand.
I omvendt osmose-baserede vandrensningsanlæg kræves der et tryk for at få vandet til at passere gennem membranen, hvilket kræver energi. I passagen gennem CLEAR-membranen sikrer Aquaporin-teknologien, at vandet passerer effektivt igennem rensningsprocessen uden uønskede bakterier, vira og urenheder følger med.
”Hvis vi overfører de resultater, vi allerede har opnået i rensningsanlæggene i Singapore til danske forhold, vil de danske anlæg kunne reducere energiforbruget med 20-30 %. Vores erfaringer fra Singapore viser også, at vi ved at bruge CLEAR kan reducere antallet af membraner med op mod 30 %”, forklarer Matt Boczkowski.
Løsningen til virksomhederne
Det er ikke kun i Østen, at øjnene følger den unikke danske teknologi tæt. Aquaporins membran bliver fx anvendt af spanske Aqualia, der er Europas fjerdestørste virksomhed, når det kommer til at bearbejde vand. Samarbejdet er en del af det EU-støttede projekt REWAISE, der skal gøre håndteringen af vand CO2 neutral.
Det er ikke kun i de store nationale og kommunale projekter, at teknologien fra Aquaporin viser sit værd. Teknologien kan også bruges i mindre målestok, hvor virksomheder kan rense spildevandet. Direktiver fra EU og bæredygtighedskrav presser på for, at virksomhederne i højere grad recirkulerer vandet for at mindske belastningen på miljøet, spare på jordens ressourcer samt reducere energiforbruget.
Nobelpris for proteinet
Aquaporin er ikke blot navnet på den danske biotekvirksomhed, men også navnet på proteinet, som blev opdaget af den amerikanske biolog Peter Agre i 1992. Opdagelsen gav amerikaneren en nobelpris i 2003.
Et protein som den danske biofysiker Morten Østergaard Jensen og biokemiker Peter Holme Jensen havde tiltro til, effektivt kunne bruges til at rense vand. Derfor stiftede de sammen Aquaporin i 2005 og den danske biotekvirksomhed har siden arbejdet på at optimere processerne for at skabe den bedst mulige membranteknologi.
Perspektivet for fremtiden
Det er ikke kun globalt, at Aquaporin oplever succes med den banebrydende teknologi. Da den danske astronaut Andreas Mogensen fløj til den internationale rumstation i 2015, blev teknologien i samarbejde med NASA brugt til at filtrere urin til rent drikkevand. Teknologien skal testes i rummet igen i 2023, når den danske astronaut tager på sin anden mission.
”Vi ser en lang række potentielle anvendelsesområder for teknologien, som vi hele tiden udvikler på,” siger Matt Boczkowski. Et af de næste skridt for Aquaporin er at videreudvikle og forfine teknologien, så havvand på en endnu større skala kan blive til rent drikkevand. I lande som Spanien, Singapore og Kuwait bliver en stor del af drikkevandet i dag afsaltet, inden det finder ud til forbrugerne, fordi adgangen til rent drikkevand er begrænset. Dette er en proces, som både er kostbar og kræver store mængder energi.
De globale klimaforandringer, vi mærker effekterne af allerede nu, vil i fremtiden medføre et endnu større behov for, at havvand kan renses og blive til drikkevand, samt at vand betragtes som en værdifuld ressource.
Eksport af dansk teknologi
Ud over at løse et af klodens store problemer med rent vand
bidrager Aquaporin også til visionen om, at den danske vandsektor skal stå som et stærkt fyrtårn og fordoble eksporten af teknologi til udlandet.
FAKTA
Aquaporin er en innovativ vandteknologivirksomhed dedikeret til en mere bæredygtig verden, hvor vand bruges ansvarligt. Vi har hovedkvarter i Danmark og aktiviteter i Singapore, Tyrkiet, Kina og USA, hvor vi kombinerer avanceret bioteknologi og åben innovation med naturlige aquaporiner, naturens egen vandrensning, som vi integrerer i vores membranteknologi.
Vores patenterede teknologi, Aquaporin Inside®, er baseret på Nobelpris-vindende forskning og bruges til at rense og genanvende vand i industrier, i vores hjem og endda af NASA i rummet.
Vi arbejder med kunder og partnere over hele kloden for bæredygtigt at behandle industrielt spildevand, koncentrere mad- og drikkevareprodukter samt forbedre drikkevandskvaliteten og -tilgængeligheden.
Læs meget mere på www.aquaporin.com
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 7
TransForm af 1994 Aps gør brug af en ældgammel metode ved forbedring af miljøforhold
• Naturbaseret filteringsteknologi for bæredygtig procesog spildevandsrensning samt recirkulering.
• Bidrager med et positivt klimaaftryk og kan håndtere rensning af alle forureningstyper (organiske og kemiske).
• Fremmer biodiversitet, optager CO2 og frigiver ilt og rent vand via plantefordampning.
VI BEHØVER IKKE OPFINDE DEN DYBE TALLERKEN –NATUREN HAR JO VIST HVAD DER VIRKER!
Bæredygtighed og reduktion af CO-udledning er på dagsordenen overalt. Og mange brancher og virksomheder arbejder på højtryk for at skabe en transformation til en mere klimavenlig produktion og drift. Men ikke TransForm af 1994 Aps. Virksomheden er født ind i en grøn kontekst og har etableret rodzoneløsninger i 34 lande. Løsningerne har et positivt klimaaftryk
Af Søren Vejby
For TransForm af 1994 Aps drejer det sig helt enkelt om at tappe ind i de ting, der fra naturens side allerede virker. Og har virket i mere end 4 milliarder år. Derfra handler det om at optimere og specialisere de enkelte processer, så løsningen er skræddersyet til den enkelte virksomhed.
”For at få en effektiv rensning, kigger vi på, hvad iltningsbehovet er. Vi designer så et jordfilter, hvor man har en meget en meget høj aktivitet af mikroorganismer og bakterier, som renser vandet,” siger Mikkel Dalsgaard, CEO og medejer af TransForm Aps af 1994.
Der er tale om en optimeret biologisk proces til rensning og recirkulering af spildevand og procesvand fra industrier. TransForm af 1994 Aps har videreudviklet fra det, der normalt er beskrevet som et såkaldt sandfilter til et jordfilter, som gør, at der er en langt større effektivitet i deres vandrensningsløsninger.
”Fordi det er et filteranlæg, der består af planter, så får man transporteret ilten helt naturligt ned i jordmediet og aktiverer den mikrobielle aktivitet – og jo højere mikrobiel aktivitet, der er i jordfilteret, jo større rensningseffekt.”
Binder CO2, frigiver ilt og
skaber et positivt klimaaftryk
”Når man har et rodzoneanlæg, så er man sådan set med til både at lagre CO2 og frigive ilt, for de grønne planter omdanner jo kuldioxid til ilt – og ilt er jo essentielt for alle levende organismer på jorden,” siger Mikkel Dalsgaard. ”Klimabidraget bliver helt klart positivt!”
Mens man mange steder må lede efter ny teknologi og andre løsninger for at nedbringe CO2-udslippet, så giver et rodzoneanlæg med det samme et positivt klimaaftryk.
Og hvor der i en traditionel vandrensningsproces blot er omtrent 300 forskellige bakterier, er der, i de rodzoneanlæg, som TransForm af 1994 Aps designer og etablerer, op imod 50.000 forskellige bakterier.
”Der er en helt anden biologisk interaktion i et rodzoneanlæg, hvis vi sammenligner det med traditionel vandrensning,” siger Mikkel Dalsgaard.
”Naturen og miljøet har jo en evne til at regenerere sig i løbet af relativt kort tid, og det betyder, at vi kan finde naturlige absorberingsmedier til at kunne rense for enhver form for forurening i eksempelvis spildevand.”
Billigere end traditionelle løsninger
”Naturen viste os for 4 milliarder år siden, hvordan det hele kan gøres i sit eget kredsløb. Og egentlig, så er det de teknologier og processer, vi optimerer på en kontrolleret måde. Derved opnår vi en klimamæssig rigtig rensning af spildevand,” siger Mikkel Dalsgaard.
TransForm Aps er specialiseret i at kigge på, hvad det er for spildevand, der skal renses. Og laver deres kalkulationer ud fra de undersøgelser og målinger, som kommer derfra. Men som udgangspunkt er der en hel del penge at spare ved at gøre brug af et rodzoneanlæg til vandrensning.
”Helt generelt er det væsentligt billigere end traditionelle løsninger. Både ved selve etableringen, men også ved driften, hvor vi er helt fri for brug af kemikalier og energi,” fastslår Mikkel Dalsgaard.
FAKTA
TransForm af 1994 Aps er en dansk virksomhed med 40 års erfaring i rodzoneteknologi.
• I 1984 etablerede Jørgen Løgstrup Dansk Rootzone Technology (DRT) system til spildevandsrensning og slammineralisering.
• I 1986 fik virksomheden sit første gennembrud og fornyede teknologien til behandling og genanvendelse af olieforurenet spildevand, og opnåede et betydeligt ry i olie-, gas- og mineselskaber verden over.
• I 1994 dannede Jørgen Løgstrup TransForm af 1994 ApS, der i 1994 blev registreret som et dansk anpartsselskab. Efterfølgende fusionerede Danish Rootzone Technology med TransForm.
• I dag har Transform med succes udviklet og implementeret mere end 1000 projekter i 34 lande verden over, i Afrika, Europa, Kina, Indien,
• Den Arabiske Golf, Australien og Sydamerika.
• TransForm af 1994 Aps’ løsninger er EUverificerede og møder WHO’s krav på området.
Læs mere på www.rootzone.dk
SCAN QR-KODEN OG SE INTERVIEWET LIVE AFSPIL VODCAST 8 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
DET RETTE TRYK SIKRER VORES DRIKKEVAND
Op mod 25% af drikkevandet i verden når aldrig ud til forbrugerne, fordi der er læk i forsyningsnetværket. Det ikke blot spild af vand, men også af energi. Ved at styre trykket i forsyningsnetværket sikrer løsningerne fra Grundfos, at mere vand ledes ud til forbrugerne, og man dermed mindsker vandspild.
Den danske ekspert i pumper har også investeret mange ressourcer i at udvikle spildevandsløsninger, der kan bidrage til den grønne omstilling - lokalt og globalt.
Mange forsyningsnetværk kæmper med vandspild, høje driftsudgifter og et højt energiforbrug. I Danmark når 4-7% af vandet aldrig ud til forbrugerne, og på verdensplan er tallet meget højere.
”Det virker helt grotesk, at på verdensplan går op mod 25% vand tabt i ledningsnettet. Det ville aldrig ske på en fabrik, der producerer sodavand. Vand er mange steder en mangelfuld ressource, som det koster energi at producere. Vandlæk kan desuden være skyld i, at infrastruktur bliver ødelagt,” fortæller Sune Lieknins Neve, der er salgschef, Water Utility – Denmark, Grundfos, som er en af verdens største producenter af vandpumper. Sune Lieknins Neve uddyber:
”Vi har i mere end ti år udviklet løsninger, der er omkostningseffektive og kan kompensere for vandtabet ude i netværket. For er trykket for højt i forsyningsnetværket, bliver lækagerne større. Så ved at monitorere og regulere trykket kan vandforsyningerne sikre det bedste flow, optimere driften samt spare på energien.”
En af de løsninger er Demand Driven Distribution - en trykstyringsløsning, der minimerer lækager, reducerer energiforbruget og driftsudgifterne – alt sammen uden at gå på kompromis med komforten hos slutbrugeren.
Løsninger til spildevand
Manglen på rent drikkevand er en af verdens udfordringer,
Det virker helt grotesk, at på verdensplan går op mod 25% vand tabt i ledningsnettet. Det ville aldrig ske på en fabrik, der producerer sodavand.
Sune Lieknins Neve, salgschef, WU – Denmark, Grundfos
en anden er spildevand. I nogle lande sendes op mod 80% af urenset vand direkte ud i naturen.
”Spildevand er et af de områder, vi har investeret mest i og udviklet på gennem de senere år. Vi har udviklet pumpeprogrammer og overvågningssystemer, der både sikrer driften og mindsker energiforbruget,” forklarer Sune Lieknins Neve.
Drevet af samarbejde Nøglen til løsningerne til vandsektoren, der sikrer en grønnere fremtid, ligger i det strategiske samarbejde med kunderne.
Med programmerne for både drikke- og spildevand kan
”Grundfos tilbyde et fuldstændig opdateret program til både lokale og globale kunder.
Innovationen i vandsektoren er typisk drevet af lovgivning og politisk drive. Grundfos har dog i mange år være foran i forhold til udviklingen af innovative løsninger inden for vandsektoren. Danmark tog også store kvantespring inden for vandteknologi årtier tilbage, da der kom stramninger og krav på vandområdet. Danmark er derfor i dag et fyrtårn inden for vandteknologi, som eksporteres til udlandet. ”Vi følger tæt med i potentielle markeder, og hvor i verden innovationen drives politisk, for det er der, vi med vores topmoderne løsninger kan gøre en forskel og bidrage til grøn omstilling. Vi er drevet af at skabe udvikling sammen med kunderne, fordi sammen finder vi de bedste løsninger. Det er mange år siden, der sad en ingeniør isoleret i kælderen og hver femte år dukkede frem med en ny løsning. Lige nu samarbejder vi blandt andre med Indien og USA, fordi de flytter sig enormt inden for vand- og spildevandsløsninger,” forklarer Sune Lieknins Neve.
Erfaringerne, der er samlet gennem mere end 75 år, bruger Grundfos til at brede løsningerne ud globalt for at bidrage til og sikre fremtidens vand.
FAKTA
Vi er pionerer, der skaber løsninger på verdens vand- og klimaudfordringer, og forbedrer menneskers livskvalitet. Vores nye brandløfte bekræfter og styrker dette engagement, da vi lover at respektere, beskytte og fremme vandets flow. Som en global pumpe- og vandløsningsvirksomhed bringer vi ekspertise inden for energi- og vandeffektive løsninger og systemer til et bredt anvendelsesområde, som inkluderer vandforsyning, vandbehandling, industri og bygninger.
Læs meget mere på www.grundfos.dk
Af Pia Bundgaard Hansen
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 9
PILEKVISTEN HAR FÅET VINGER
Rent drikkevand er en truet ressource i Danmark, og derfor skal grundvandet beskyttes. Danske SkyTEM Surveys bruger en særlig metode, hvor en helikopter har kortlagt mere end 40% af Danmarks areal med særlige drikkevandsinteresser. Virksomheden er desuden blevet en dansk eksportsucces af vandteknologi, som bidrager til fremtidens bæredygtige drikkevand.
Billederne af de udtørrede floder i Europa sidste sommer har brændt sig fast på nethinden hos mange danskere og afspejler netop udfordringerne med rent drikkevand, som er et af klodens største problemer.
”Det er helt centralt, at vi som nation kan beskytte vores drikkevand. Vi har udviklet en metode, der kan kortlægge jordlagene fra luften og afsløre, hvor grundvandet befinder sig, og hvor godt det er beskyttet mod nitratnedsivning,” forklarer Flemming Effersø, CEO SkyTEM Surveys, og han uddyber: ”Geofysikudstyr hænger under en helikopter, og en elektromagnet sender en puls ned i jorden, så vi kan scanne undergrundens grundvandsressourcer. Vi flyver op mod 100
km i timen, så på en dag kan vi afdække mellem 50-100 km2 Vi er ved at udvikle droneløsninger, så i fremtiden vil vi kunne kortlægge grundvandsressourcer med droner.”
Et kig ned i undergrunden
Scanningerne giver et klart billede af sammensætningen af sedimenterne i undergrunden. Det er interessant, fordi grundvandsmagasiner befinder sig typisk i lag med sand eller grus. Dataene fra helikopteren bliver bearbejdet og ender som 3D-modeller, der viser de enkelte jordbundstyper. Det gør det muligt at vurdere, hvor det bedst kan betale sig at gennemføre prøveboringer efter vand eller specifikke mineraler.
Den første generation af den danskudviklede geofysiske metode SkyTEM blev udviklet på Geofysisk Afdeling ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet.
Varde fik rent vand
SkyTEM Surveys, der blev grundlagt i 2004, har mere end 60 ansatte på verdensplan. Virksomheden har afdelinger fordelt over hele verden, der hjælper med at lokalisere drikkevand i undergrunden.
Læs mere på www.skytem.com
I Varde havde Din Forsyning i mere end 20 år ledt efter et nyt felt med rent drikkevand. SkyTEM Surveys fandt et vandreservoir med millioner af liter rent vand, så vandforsyningen i Varde ikke længere skal blande pesticidforurenet vand med rent vand fra nabokommunen for at holde sig under grænseværdierne.
SkyTEM Surveys - en dansk eksportsucces
Det er ikke kun i Danmark, at SkyTEM Surveys er på vingerne. Virksomheden, der har kontorer rundt omkring i verden, løser mange opgaver i udlandet på grund af manglende drikkevand.
”Vi kan virkelig mærke, at udfordringerne med at finde drik-
kevand globalt er stigende, og de sidste to til tre år er det helt stukket af,” fortæller Flemming Effersø.
SkyTEM Surveys opererer fx i Californien, hvor de sammen med Rambøll og Aarhus Universitet kortlægger grundvandsmagasinerne i undergrunden. Opgaven er et led i Sustainable Groundwater Management Act, der sigter mod at behandle grundvandet bæredygtigt.
”Vi har også opgaver, hvor vi finder de oplagte steder i undergrunden til at lede overfladevandet hen. Så når det regner kraftigt, kan man sende overfladevandet hen, hvor det lettest kan infiltrere til grundvandsmagasinerne,” forklarer Flemming Effersø.
Opgaverne i USA er blot et eksempel på, hvordan SkyTEM Surveys er med til at styrke visionen om, at eksporten af dansk vandteknologi skal være fordoblet i 2030.
Fremtidens grundvand skal sikres
I fremtiden vil der også komme flere problemer med kvaliteten af drikkevand i kystnære områder. Når havet stiger fx i Holland, vil saltvand sive ind og forurene drikkevandsmagasinerne.
”Vi kan kortlægge undergrunden og dermed vise, hvor grænsen mellem ferskvand og saltvand er. Så kan myndighederne tage deres forholdsregler og beskytte grundvandet, inden det er for sent,” siger Flemming Effersø.
SkyTEMs unikke metode kan også bruges til kortlægge mineralforekomster som kobber, nikkel osv. Metoden bruges også til geoscanninger i forbindelse med infrastrukturprojekter, hvor det er centralt at kende undergrunden og vide, hvor man skal foretage prøveboringerne.
Af Pia Bundgaard Hansen
FAKTA 10 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
UDFORMNING AF VANDDAGSORDENEN PÅ EU-PLAN
Europa har historisk set været et kontinent med rigeligt med vand, i modsætning til mange andre regioner i verden, hvilket har fået både borgere og regeringer til ofte at undervurdere betydningen af denne vitale, men begrænsede ressource.
Af Pernille Weiss
Ilyset af klimaændringernes voksende betydning er det europæiske kontinent imidlertid efterhånden begyndt at forstå og værdsætte vandets sande værdi og dets iboende forbindelser med vigtige sektorer i økonomien fuldt ud.
Vand er ikke kun afgørende for menneskers overlevelse og biodiversitet, men også for strategiske sektorer som industri, energi og landbrug. Vand er ligesom elektricitet det blod, der vander vores moderne økonomi. I den forbindelse har EU taget flere initiativer til at løse vandproblemet på hele kontinentet. Især er Europa-Parlamentet i øjeblikket ved at revidere to vigtige retsakter, der har til formål at sikre en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne, og som jeg som medlem af Europa-Parlamentet har været særlig aktiv i.
På den ene side vil direktivet om rensning af byspildevand garantere, at spildevandet i lyset af den betydelige stigning i mængden og typerne af nye forurenende stoffer (f.eks. mikroplast) vil blive behandlet korrekt, inden det ledes ud i miljøet, f.eks. i floder, søer og kystvande.
På den anden side vil direktivet om beskyttelse af grundvandet sikre reduktion og forebyggelse af forurening af grundvandet ved at kræve, at de nationale regeringer omhyggeligt overvåger og forvalter deres vandressourcer og samarbejder med andre europæiske lande, når der opstår grænseoverskridende forurening.
Danmark kan takket være sin innovationskultur og stærke tradition for offentlig-private partnerskaber bidrage positivt til bordet med hensyn til vanddagsordenen. Mange danske virksomheder leverer meget nødvendige løsninger til forbedring af overvågning, behandling og den samlede vandeffektivitet i industrielle processer i de mest vandintensive sektorer af økonomien.
Som dansker, men også som formand for MEP’s vandgruppe, sørger jeg derfor for at kaste lys på disse innovative løsninger, som kan være nyttige for mange andre lande i verden, herunder Europa.
Med hensyn til lovgivningen om spildevandsrensning har jeg presset på for at få foretaget nogle vigtige ændringer. Det er en alt for lidt kendt kendsgerning, at spildevandsbehandling udleder en stor mængde drivhusgasemissioner (sektoren udleder lidt mindre end luftfartssektoren!). Det skyldes, at ikke kun behandlingsprocessen udleder CO2, men også metan og lattergas (som er henholdsvis langt mere potente gasser).
Mens det nuværende forslag kun krævede overvågning (og dermed potentiale for reduktion) af kuldioxidemissioner fra rensningsanlæggene, har jeg presset på for også at overvåge og reducere den vigtigste forureningskilde - nemlig metan og lattergas.
Desuden har jeg øget fokus på energieffektivitet i teksten ved at inddrage det utrolige potentiale, som overskudsvarme, der genereres i et rensningsanlæg, har for at reducere energiforbruget, og ved at fremme en bredere brug af digitale værktøjer til bedre at undgå lækager og forbedre vandsmarte industrielle processer.
Hvad angår direktivet om grundvand, har jeg især talt for behovet for at overvåge forurenende stoffer i vandet på grundlag af den seneste innovation og de bedste tilgængelige teknikker - herunder data, der indsamles og transmitteres fra rummet. I den forbindelse har jeg præciseret teksten for at sikre, at de politiske beslutningstagere tager hensyn til princippet om teknologisk neutralitet, dvs. at man ikke vælger “vindere og tabere” blandt forskellige teknologier, men i stedet lader markedskræfterne afgøre, hvilken teknologi der er den mest effektive til at nå et bestemt mål.
Alle disse bidrag er med til at give næring til revisionen af
begge lovgivninger, som i øjeblikket forhandles i EU-Parlamentet. Endelig presser jeg på for en hurtig gennemførelse af et vigtigt vandrelateret projekt, det såkaldte “Water KIC”, som er en del af EU’s Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), der har til formål at udvikle innovative løsninger til at løse de mest presserende vandproblemer.
EIT er et unikt initiativ i Europa, der har til formål at fremme innovation og iværksætteri for at løse specifikke samfundsmæssige udfordringer gennem innovation, uddannelse og iværksætteri.
En af de vigtigste fordele ved EIT er dets evne til at bringe forskellige interessenter (fra universiteter, forskningsinstitutioner, virksomheder og regeringer) sammen for at nedbryde siloer og fremme udviklingen af kommercielt levedygtige løsninger. Indsatsen foregår ikke kun på tværs af sektorer, men også på tværs af grænserne, idet interessenter fra forskellige lande som f.eks. Danmark, Portugal, Frankrig, Nederlandene og Tyskland er involveret.
I praksis vil vandprojektet støtte udviklingen af nystartede virksomheder og SMV’er, der kan bringe nye løsninger på markedet, gennem forskellige finansieringsmuligheder samt mentor- og coachingprogrammer. Mit håb er, at dette EU-dækkende projekt vil fremme skabelsen af nye forretningsmuligheder i vandsektoren og dermed bidrage til at sætte skub i økonomien og skabe nye arbejdspladser. Afslutningsvis vil jeg sige, at revisionen af disse to centrale vandrelaterede lovgivninger og den kommende gennemførelse af et vigtigt vandprojekt, som jeg er særlig aktiv i, er konkrete skridt i retning af et mere vandsmarte samfund i Europa. Selv om der stadig er meget at gøre, håber jeg, at denne udvikling markerer de første skridt på en lang vej, hvor vandspørgsmålet kommer til at stå øverst på alle politiske lederes dagsorden og fortsat vil stå øverst på den.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 11
ORGANISATIONER I OPRÅB
OM STRATEGIPLAN FOR VAND
En samlende strategiplan skal løfte eksporten og afhjælpe udsatte områders kritiske vandmangel
Indlægget er skrevet af Mads Helleberg Dorff, Branchedirektør, DI Vand; Lars Midtiby, Direktør, Danmarks naturfredningsforening; Emil Drevsfeldt Nielsen, Erhvervspolitisk Direktør, Dansk Metal; Anne Smith Petersen, Vicedirektør og Driftsdirektør, Planbørnefonden og har også været bragt i Børsen den 18. marts 2022.
OOver hele verden er mennesker og miljø udfordret på grund af for lidt vand, urent vand eller for meget vand i form af oversvømmelser. Udfordringerne bliver forværret af klimakrisen, et presset miljø og stigende ulighed. Det skaber grobund for migration og konflikter og forværrer sundhedstilstanden i verdens fattigste områder – især for kvinder og børn. For nyfødte og små børn er der en direkte sammenhæng mellem adgang til rent drikkevand og overlevelse.
Danmark har en global styrkeposition på vandområdet Teknologiske løsninger, som er udviklet og produceret her i landet, hjælper mennesker overalt i verden med at løse deres udfordringer inden for vand, spildevand og klimatilpasning. Men vores position er under pres. Derfor skal vi samle kræfterne og styrke reguleringen, innovationskraften og det internationale samarbejde. Der er brug for en strategiplan, som tager den danske vandindustri op i næste gear.
En ud af fire
Ifølge FN bor 25 pct. af verdens befolkning i områder med kritisk vandmangel. Samtidig er vandspildet enormt via utætte rør. Derved står mia. af mennesker i overvejende fattige lande med store problemer, som kan lede til høj dødelighed, migration og konflikter. 80 pct. af spildevandet i verden bliver ledt urenset ud i naturen.
Det er en kæmpe udfordring for menneskers sundhed og le-
vevilkårene for dyr og planter. Men det er også bekymrende for klimaet, da urenset spildevand er en væsentlig kilde til de mest skadelige klimagasser. Endelig er klimatilpasning et område, som stjæler flere og flere overskrifter i aviserne i takt med, at vandet stiger i havene, og nedbøren bliver mere ekstrem.
Verdensbanken vurderer, at der alene i udviklingslandene er behov for investeringer for over 700 mia. kr. om året frem mod 2030. Det skal til for at løse de mest basale udfordringer i de fattigste lande. Men også i de velstillede lande venter store investeringer.
I USA anslår den amerikanske miljøstyrelse, at der er behov for investeringer for 4600 mia. kr. i den offentlige vandinfrastruktur frem mod 2030. Samme mønster tegner sig i EU og andre velstillede egne af verden. Det er derfor helt oplagt, at Danmark udnytter sin globale førerposition inden for vandteknologi til at hjælpe verden med at løse sine vand-, spildevands- og klimatilpasningsproblemer.
Vi producerer ventiler, pumper, styringsinstrumenter, filtre og membraner, som begrænser vandspild og renser spildevand. Og vi kan rådgive om for eksempel bæredygtige klimatilpasningsløsninger.
Vi er det land i verden med flest vandpatenter pr. mio. indbyggere og samtidig det europæiske land med langt den største eksport af vandteknologi pr. indbygger. Vi er med andre ord et land og en sektor, der skaber job og vækst og bidrager til en bedre fremtid for de næste generationer.
Til trods for de enorme udfordringer rundt om i verden og de stærke danske løsninger på området kan vi ikke aflæse det
i eksporttallene. Siden 2015 er eksporten nærmest stagneret. Til sammenligning er eksporten hos vores skarpeste konkurrenter, Holland, i samme periode steget med ca. 40 pct. Og tilsvarende har vi set, at Danmark sakker bagud i forhold til nye vandpatenter.
Andre lande har speedet processen op, og den internationale konkurrence er intens. Som for andre internationalt konkurrenceudsatte sektorer er et stærkt hjemmemarked og dygtige medarbejdere afgørende for international succes.
Fordobling af eksporten
I eksportstrategien for vandsektoren, der blev lanceret for få måneder siden, er det regeringens og sektorens fælles mål at fordoble eksporten frem mod 2030. Der er langt op til det mål. Med den nuværende hastighed skal vi frem til 2050, før vi når i mål. Branchen har selv søsat stærke initiativer, som skal styrke eksporten. Det gælder for eksempel DI Vand med skarpt strategisk fokus på politik og eksport såvel som Water Valley Denmark. Og fra offentlig side kommer der også løbende ny politik og tiltag, som vedrører vandområdet.
Men vi skal løfte i flok. Derfor er der brug for en samlet national strategiplan, som skaber fremdrift og sikrer sammenhæng mellem indsatser i forhold til regulering i Danmark og EU, udvikling, digitalisering og uddannelse samt udviklingspolitik og eksport.
Skal vi fastholde Danmark som et globalt fyrtårn på vandområdet og dermed skabe arbejdspladser og værdi til gavn for det danske samfund, skal vi styrke indsatsen og sammenhængen på vandområdet.
Adobe Stock 372612950 r_tee 12 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD