Vandteknologi

Page 1

ANNONCE TILL ÆG

vandteknologi November 2023

NØGLEN TIL MERE EKSPORT FOR DANSK VANDTEKNOLOGI Klaus Kattenhøj, Head of Water Tech, Danish Export Association Læs mere side 10

DIGITALISERING SIKRER STABIL VANDFORSYNING Michael Ramlau Hansen, Public Affairs, AVK Læs mere side 11


I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VÆKST OG VAND HÆNGER SAMMEN En national vækstplan på vandområdet er en forudsætning for eksport og bæredygtighed

O

Af Chef for DI Vand (Dansk Industri Vand) Mads Helleberg Dorff ver hele verden er mennesker udfordret af for lidt vand, urent vand eller for meget vand i form af oversvømmelser. Udfordringerne bliver forværret af klimakrisen, befolkningsvækst og stigende ulighed. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Ifølge FN udledes 80 pct. af verdens spildevand urenset og i 2025 vil halvdelen af klodens befolkning leve i områder med væsentlige udfordringer i form af stigende vandmængder, lange tørkeperioder og urent drikkevand. Den globale vandkrise rykker også tættere og tættere på Danmark. Ikke kun i krydsfeltet mellem tørke og ekstreme vandmængder, men eksempelvis også i form af en stigende mængde målbare miljøfarlige stoffer som f.eks. PFAS såvel som et presset vandmiljø ved kyster og fjorde. Men også indirekte rammer vandkrisen Danmark, når udfordringerne med vand fremprovokerer konflikter, krige og migration i Europas nærområder – eller når vandkrisen påvirker den økonomiske vækst hos vores handelspartnere. Vand forstået som drikkevand, spildevand og klimatilpasning er også kommet højere på den globale politiske dagsorden. Det var UN Water Conference i FNs hovedkvarter i New York tilbage i marts et flot bevis på. Den første store FN konference om vand i 50 år. Og det er fuldt forståeligt. Vandressourcen bliver i mange dele af verden taget for givet, og der findes ingen samlet international ”trakat” for vandområdet, som tages seriøst og håndhæves. Alligevel er adgangen til vand en menneskerettighed i FN og bliver derved i mange lande prissat til langt under den reelle værdi, hvilket resulterer i fravær af private investeringer i sektoren. Det forværrer vandkrisen og de samlede globale omkostninger relateret til vand. En netop udarbejdet rapport fra Verdensnaturfonden beregner f.eks. den årlige globale værdi af ferskvandsressourcen til astronomiske 405.000 mia. kr. svarende til 60 pct. af verdens BNP. Et lederskab under pres Danmark har et ofte overset internationalt lederskab på vandområdet. Der bliver kigget til Danmark for at finde løsninger på

verdens vandkrise. Vi har den nødvendige teknologi til at sikre adgang til rent vand og sørge for en bæredygtig udnyttelse af spildevand til energi og andre ressourcer. Vi har flest vandpatenter pr. indbygger i hele verden, og på tværs af Europa har Danmark den største eksport af vandteknologi og vandrådgivning pr. indbygger. Men vores styrkeposition er under pres – vi sakker bagud. Mens det internationale marked og behovet for bæredygtige løsninger ekspanderer voldsomt, har vi ikke øget vores eksport i tilsvarende grad. Vi ser ikke ud til, at kunne indfri målet om en eksport af vandteknologi og rådgivning på 40 mia. kr. i 2030 som fastsat i den offentlige eksportstrategi for vand. Tilsvarende gælder den politiske aftale om en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030. Her skal vi gevaldigt op i gear og udvikle og implementere nye løsninger, der kan reducere udledningen af lattergas og metan, som er to meget skadelige klimagasser, hvis vi skal nå i mål. Derudover kommer udfordringerne med at finde bæredygtige løsninger på de miljøfarlige stoffer i vores drikkevand og vandmiljø. Den manglende understøttelse af den danske styrkeposition på vandområdet er også ”bad business”. For vandteknologi og rådgivning er en forretningsmulighed for Danmark, som kan skabe arbejdspladser og finansiere velfærd ind i fremtiden. Det er det allerede, men det økonomiske potentiale er enormt. Verdensbanken skønner, at der skal bruges mindst 3.000 mia. kr. årligt i udviklings- og vækstlande, for at indfri det mest basale i Verdensmål nr. 6 om ”Rent Vand og Sanitet”. Derudover kommer en overset økonomisk bombe – eller kæmpe forretningsmulighed for Danmark. Den offentlige vandinfrastruktur i de industrialiserede lande lider af et enormt investeringsefterslæb. USA er et godt eksempel herpå, men det er ikke meget forskelligt i andre industrialiserede og demokratiske lande. Den amerikanske ingeniørforening har beregnet at alene i det enkelte år 2019 var der et hul på 500 mia. kr. Akkumuleres de manglende investeringer over årene nås et astronomisk højt beløb, som amerikanerne må investere for at holde deres vand- og spildevandssystem kørende. Hertil kunne tillægges investeringer i klimatilpasninger, vandeffektivitet i industrien såvel som vand til energiproduktion. Der er altså rigtig mange gode grunde til, at danske politikere og beslutningstagere skal tage styrkepositionen på vandområdet se-

riøst. Danmark er ikke ”fremme i bussen”, når det angår ambitiøs regulering til at sikre udvikling af nye løsninger på vores vandrelaterede miljøproblemer. Danmark er slet ikke ”i bussen”, når det omhandler prioritering af vand i udmøntningen af offentlige grønne støttekroner. Det samme gælder den økonomiske regulering af vandsektoren, som skal indrettes på en måde der tager hensyn til vandforbrugerne, men i langt højere grad understøtter innovation. Der er behov for en genstart. Nærmere betegnet en vækstplan. En genstart på vandområdet Den af daværende S-regering i 2021 lancerede eksportstrategi kan ikke stå alene. Efter ønske fra DI Vand arbejder Dansk Industri nu benhårdt på, at regeringen igangsætter arbejdet med en national vækstplan i forlængelse af regeringens kommende globaliseringsstrategi. En vækstplan, der ikke bare skal understøtte eksportstrategien, men også sektorens mange andre udfordringer, mål og muligheder. For der er så mange andre udfordringer og i øvrigt rider eksportstrategiens målsætning på et stærkt og innovativt hjemmemarked, som kan demonstrere bæredygtige løsninger. Derfor: En plan som fokuserer regulering, styrker rammevilkårene, herunder forskning og udvikling, men som også sikrer, at vandområdet koordineres bedre og tænkes mere tværgående på tværs af de politiske system. Tilsvarende har Dansk Industri lyttet til DI Vand ift. EU som udvidet hjemmemarked for den danske vandsektor. Derfor er vandområdet udvalgt som et flagskibsprojekt i forhold til en ny EU-kommission. Også dette bliver spændende at skubbe på. Afslutningsvist skal der ikke lægges skjul på, at DI Vand - som del af Danmarks absolut største og mest magtfulde arbejdsgiverog erhvervsorganisation, Dansk Industri - har betydelig politisk adgang og legitimitet. Vi tror således på værdien af en stærk organisation, der kan tale vandets sag på tværs af værdikæden og repræsentere medlemmer fra teknologiproducenter, forsyninger, rådgivere, entreprenører – og også meget gerne vandforbrugere. Vi tror på, at dette giver langt mere samt strategisk indflydelse end alternativet og på tværs af hele Dansk Industri satser vi på, at en vækstplan på vandområdet vil bevise dette.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Nicklas Laustsen, nicklas@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Pia Bundgaard Hansen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto Dansk Industri

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche på businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I ”Eksporten af vandteknologi og service skal stige mere, hvis Danmark skal nå målsætningen på 40 mia. kr. i 2030”, udtaler Mads Helleberg Dorff, branchedirektør i DI Vand

DI VAND VIL STYRKE DEN DANSKE VANDSEKTOR Der skal et struktureret og strategisk samarbejde til, hvis den danske vandsektor skal nå de ambitiøse mål om at fordoble eksporten frem mod 2030. DI Vand, der er Dansk Industris samlende talerør for branchen, efterlyser højere politiske ambitioner på vandområdet, så Danmark også i fremtiden kan være med til at løse verdens vand-, spildevands- og klimatilpasningsproblemer.

D

Af Pia Bundgaard Hansen

en fælles offentlige-private ambition for den danske vandsektor er at fordoble eksporten af dansk vandteknologi og knowhow til 40 mia. kr. i 2030. DI Vand var med til at udarbejde eksportstrategien, men skal målet nås, kræver det en stærkere positionering af den danske styrkeposition. ”Eksporten af vandteknologi og service skal stige mere, hvis Danmark skal nå målsætningen på 40 mia. kr. i 2030,” siger Mads Helleberg Dorff, branchedirektør i DI Vand, som er branche under udvikling i Dansk Industri, der samler vandbranchen og skaber synlighed af branchens store vækst og eksportpotentiale. Innovationen skal styrkes gennem højere ambitioner Danmark har en global førerposition inden for vandteknologi med digitalisering, målere, censorer, pumper og effektive rensningsanlæg, som kan være med til at løse de store udfordringer, som verden står overfor. ”Hvis klimaændringerne er hajen, så er vandet tænderne. Den danske vandsektor står på en brændende platform, hvor den danske innovation gennem de senere år er blevet udfordret, fordi andre lande er begyndt at få stærkere fat og overhaler os indenom. Eksporten følger ikke med ambitionerne. De lande, vi normalt måler os med, vækster langt mere end Danmark til trods for, at behovet for nye vandløsninger aldrig har været større,” siger Mads Helleberg Dorff, og han uddyber: ”I DI Vand tror vi på, at en ambitiøs klima- og miljøpolitik på vandområdet understøttet af gode finansieringsmuligheder bidrager til at løse nationale problemer med bæredygtighed og samtidig motiverer til udvikling af nye produkter og viden, der kan afsættes globalt. Der skal være balance i det, vi siger, og det vi gør, så vi understøtter vandsektoren og målet om eksport.”

Udfordringerne banker på ude og hjemme Den nylige stormflod herhjemme – og tørken i sommers - viser med al sin tydelighed, at der er brug for løsninger på klimakrisen - og det gælder ikke bare nationalt, men også globalt. Samtidig banker fortidens synder på døren, hvor fx miljøfarlige stoffer i både drikkevand og vandmiljøet afdækkes flere og flere steder. Rundt om hjørnet venter Power-to-X, hvor Danmark investerer mia. beløb i håb om et nyt eksporteventyr. Det bliver dog et langt stærkere væksteventyr, hvis vi også får koblet vandløsninger på, som kan sikre tilgængeligheden af råstoffet: ferskvand. Behovet for en stærk organisation som DI Vand, der kan tale vandets sag på tværs af værdikæden og repræsentere medlemmer fra teknologiproducenter, forsyninger, rådgivere, entreprenører – og også meget gerne vandforbrugende virksomheder, er derfor åbenlyst. Endvidere har DI Vand - som del af Danmarks absolut største og mest magtfulde arbejdsgiverog erhvervsorganisation, Dansk Industri - betydelig politisk adgang og legitimitet samt strategisk indflydelse. DI Vand arbejder på tværs DI Vand, der blev stiftet i juni 2019, er gået fra 19 medlemmer til omkring 60 i dag. ”Vi går benhårdt efter en række strategiske prioriteringer, som er udarbejdet på input fra medlemmer – både små og store spillere - og godkendt af bestyrelsen. Vi kan tillade os at arbejde strategisk-politisk såvel som helt konkret og case-baseret,” siger Mads Helleberg Dorff. DI Vand tilbyder omkring 30-50 konkrete aktiviteter årligt, som medlemmerne gratis kan deltage i fx roundtables, webinarer, konferencer m.v. med fokus på politik, eksport eller nye forretningsområder. ”Vandområdet er blevet en mere synlig og strategisk faktor på tværs af Dansk Industri. Som eksempler prioriteres lige nu en national vækstplan på vandområdet. På EU-området er det

tilsvarende højt prioriteret – på tværs af huset – at udarbejde et policy paper, så vandområdet står stærkt ift. en ny EU-kommission, valg til Europa-Parlamentet og dansk EU-formandskab i 2025,” forklarer Mads Helleberg Dorff.

FAKTA

DI VANDS VISIONSOG MISSIONSGRUNDLAG Vision Som den samlende platform for vandsektoren, vil DI Vand være med til at løse verdens vand-, spildevands- og klimatilpasningsproblemer. Mission DI Vand arbejder målrettet på en fordobling af eksporten af dansk vandteknologi og know-how til 40 mia. kr. i 2030. Det kræver en stærkere positionering af danske vandløsninger og en styrkelse af den fælles indsats på eksportområdet - og det vil DI Vand bidrage til. Læs mere på www.danskindustri.dk/ medlemsforeninger/vand/

3


4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DATA KAN FORUDSE OG FOREBYGGE OVERLØB FRA FREMTIDENS REGNSKYL Ulrik Gernow, Chief Operating Officer hos Grundfos, peger på digitale løsninger og dataindsamling som vigtige redskaber for verdens vandforsyningsselskaber.

Manglen på rent drikkevand er en af verdens udfordringer, en anden er spildevand. Hos Grundfos har de ud over effektive pumpeløsninger også intelligente løsninger til at håndtere både drikkevand og spildevand, hvor data og machine learning kan bruges til at forudse problemer, inden de opstår.

D

Af Pia Bundgaard Hansen

en seneste danske stormflod bringer konsekvensen af klimaforandringerne helt frem i danskernes bevidsthed. Stormfloden, som Naturskaderådet vurderer til at blive historisk dyr, har også haft store omkostninger for mange mennesker, der har fået ødelagt deres livsværk. “I den stormflod, som vi lige har oplevet, er overløb i kloaksystemerne også en reel trussel mod forurening af drikkevandet,” siger Ulrik Gernow, Chief Operating Officer hos Grundfos, og han uddyber: ”Pumper kan selvfølgelig afhjælpe nogle af udfordringerne, men ved at digitalisere og monitorere spildevandssektoren kan man bruge data til at forudse, hvordan flowet er i rørledningerne under jorden og dermed sætte ind, inden krisen indtræffer.” Grundfos har de senere år investeret massivt på spildevandsområdet. Virksomheden har udviklet pumpeprogrammer og overvågningssystemer, der både sikrer driften og mindsker energiforbruget. Samarbejde med nogle af verdens største byer Grundfos samarbejder blandt andet med C40, hvor 96 af verdens mest klimaambitiøse storbyer samarbejder om at mindske CO2-udledningen globalt og imødegå klimaforandringerne. Byerne arbejder med bæredygtige løsninger for at mindske luftforurening og styrke vandforsyningerne for at skabe sunde og gode byer at leve i. Analyser viser, at byerne kommer til at bruge tocifrede milliard beløb på at beskytte sig mod oversvømmelser. Mere

end 300 kraftværker fordelt på C40 byerne risikerer samtidig oversvømmelse fra nærliggende floder inden for de næste tre årtier. I København har Grundfos leveret meget store pumper til Kalvebod Brygges Skybrudstunnel, der skal lede vandet væk fra gaderne i tilfælde af skybrud. ”Sammen med pumperne driver vi innovationen med digitaliseringen og kunstig intelligens, der proaktivt kan forudsige, hvornår klimaet vil få indflydelse på infrastrukturen,” siger Ulrik Gernow og uddyber: ”Data Corporation vurderer, at der i dag kun bruges 1 % af tilgængelige data, som er i vandsektoren. Det tal skal meget højere op, fordi data kan bruges til at estimere og forudsige, hvor og hvornår systemerne overbelastes, så vi kan være forberedte inden katastrofen indtræffer.” To løsninger på spildevandet Hos Grundfos arbejder de for at hjælpe vandforsyninger og spildevandsselskaber. Det handler både om at bruge data til at hindre spild af rent drikkevand samt overløb af spildevand. ”Vi arbejder med flere forskellige løsninger. Med Grundfos Utility Analytics kan vandsektoren bruge eksisterende data til at opnå bedre driftseffektivitet og anlægsstyring. Her bruger vi data til at skabe et visuelt billede af flow, så vi kan se, hvor potentielle lækager kan ske i fremtiden. Programmet er let at anvende, og medarbejderne kan følge med i driften fra fx deres telefoner,” forklarer Ulrik Gernow. Den datadrevne overvågning har yderligere en fordel, fordi det er meget omkostningstungt at sende medarbejdere ud at

Sammen med pumperne driver vi innovationen med digitaliseringen og kunstig intelligens, der proaktivt kan forudsige, hvornår klimaet vil få indflydelse på infrastrukturen Ulrik Gernow, Chief Operating Officer

tjekke kloakbrønde og efterse pumpestationer samt rørledninger for eventuelle lækager. I stedet kan data visualisere flowet hjemme på kontoret. Forudse kriserne før de rammer En anden løsning, som Grundfos har i porteføljen, kommer i forlængelse af opkøbet af virksomheden Metasphere. ”I den løsning kobler vi sensorer, data og machine learning til at forudsige, hvor og hvornår der kan opstå problemer i kloaksystemerne, så man kan undgå overløb.” Løsningen fungerer ved, at sensorer placeres strategiske ste-


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Adobe Stock 166316769

Klimaforandringer betyder voldsommere regnskyl og oversvømmelser, der koster milliarder af kroner. Grundfos har udviklet løsninger, der kan hjælpe med, at man undgår de altødelæggende oversvømmelser.

der i netværket til at høste data, som kombineres med vejrprognoser og radarbilleder. Ved hjælp af machine learning kan man forudsige, hvordan spildevandssystemet opfører sig op til 30 timer frem. Det gør det muligt at lokalisere potentielle blokeringer og tage forholdsregler, inden krisen indtræffer. Løsningen sikrer ikke blot overløb og belastning af kloaksystemerne, men beskytter også natur, bygninger og rent drikkevand fra forurening. Udfordringerne og omkostninger med overløb blev tydelige under den seneste stormflod. Det er ikke kun i Danmark, at man er opmærksom på problemet. I England kan virksomheder få bøder i millionklassen, hvis de er skyld i udslip af spildevand. Data sikrer drikkevandet Brugen af data kan også bruges til at sikre bedre stabilitet i vandforsyningerne, så drikkevandet når ud til forbrugerne. Mange forsyningsnetværk kæmper med vandspild, høje driftsudgifter og et højt energiforbrug. I Danmark når 4-7 % af vandet aldrig ud til forbrugerne, og på verdensplan er tallet i gennemsnit op mod 25 %, fordi der er læk i forsyningsnetværket. Det ikke blot spild af vand, men også af energi. Ved at styre trykket i forsyningsnetværket sikrer løsningerne fra Grundfos, at mere vand ledes ud til forbrugerne, og man dermed mindsker vandspild. Vand er mange steder en mangelfuld ressource, som det koster energi at distribuere. Vandlæk kan desuden være skyld i, at infrastruktur bliver ødelagt. Grundfos har i mere end ti år udviklet løsninger, der er omkostningseffektive og kan kom-

Sensorer i spildevandsnetværket er vigtige for at kunne forudsige, hvor der er risiko for overløb.

pensere for vandtabet ude i netværket. For er trykket for højt i forsyningsnetværket, bliver lækagerne større. Så ved at monitorere og regulere trykket kan vandforsyningerne sikre det bedste flow, optimere driften samt spare på energien. En af de løsninger er Demand Driven Distribution - en trykstyringsløsning, der minimerer lækager, reducerer energiforbruget og driftsudgifterne – alt sammen uden at gå på kompromis med komforten hos slutbrugeren. Samarbejde driver innovationen Nøglen til løsningerne til vandsektoren, der sikrer en grønnere fremtid, ligger i det strategiske samarbejde med kunderne. Med programmerne for både drikke- og spildevand kan Grundfos tilbyde et fuldstændig opdateret program til både lokale og globale kunder. Innovationen i vandsektoren er typisk drevet af lovgivning og politisk drive. Grundfos har dog i mange år være foran i forhold til udviklingen af innovative løsninger inden for vandsektoren. Danmark tog også store kvantespring inden for vandteknologi årtier tilbage, da der kom stramninger og krav på vandområdet. Danmark er derfor i dag et fyrtårn inden for vandteknologi, som eksporteres til udlandet. ”Vores fornemste formål i virksomheden er at være pionerer og skabe bæredygtige løsninger for udfordringerne med klima og vand og dermed forbedre livskvaliteten for mennesker i hele verden,” siger Ulrik Gernow. Erfaringerne, der er samlet gennem mere end 75 år, bruger Grundfos til at brede løsningerne ud globalt for at bidrage til og sikre fremtidens vand.

FAKTA Vi er pionerer, der skaber løsninger på verdens vand- og klimaudfordringer, og forbedrer menneskers livskvalitet. Vores nye brandløfte bekræfter og styrker dette engagement, da vi lover at respektere, beskytte og fremme vandets flow. Som en global pumpe- og vandløsningsvirksomhed bringer vi ekspertise inden for energiog vandeffektive løsninger og systemer til et bredt anvendelsesområde, som inkluderer vandforsyning, vandbehandling, industri og bygninger. Læs mere på www.grundfos.com

5


6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SÅDAN SKABER DATA VÆRDI FOR VANDSEKTOREN

På verdensplan ser man flere steder, at op mod 50% af rent vand går tabt på grund af læk i vandrørene hos vandforsyningerne. Hos Kamstrup driver digitaliseringen udviklingen af de intelligente vandmålere, der bruger data til at detektere læk og sikre grøn omstilling i vandsektoren. Kamstrup investerer i innovation og ser et stort potentiale i machine learning og connectivity, der kan sikre bæredygtige vandforsyninger - både nationalt og internationalt.

I

Af Pia Bundgaard Hansen Danmark har vi en stærk vandforsyning, hvor vi er gode til at opspore læk, alligevel forsvinder op mod 7% af drikkevandet i ledningsnettet, når vandet skal fra de ca. 2.600 danske vandværker og ud til forbrugerne; og det skal der gøres noget ved. I Europa er gennemsnittet for vandspild på hele 23%, og globalt set, er der eksempler på at, tallet er markant højere. Det er både spild af vand og den energi, der skal til for at behandle vandet og lede det ud til forbrugerne. Vejen til den digitale vandmåler I 2010 lancerede Kamstrup sin første intelligente vandmåler, hvilket på mange måder blev startskuddet til den digitale rejse, der i dag betyder, at vandmåleren er et avanceret apparat, som kan sikre stabile vandforsyninger, der bruger ressourcerne optimalt. ”Den digitale vandmåler kunne fjernaflæses, hvilket åbnede en hel ny verden i forhold til de tidligere mekaniske målere,

hvor brugerne typisk selv skulle aflæse og indsende resultaterne. Den trådløse kommunikation gjorde ikke bare tingene nemmere, men gav også præcise aflæsninger,” siger Allan Nielsen, Head of Strategic Business Development fra Kamstrup, der har udvikling og produktion lige udenfor Skanderborg. ”Vi lancerede måleren til fjernaflæsningen inden nogle begyndte at sige IoT. Det, vi gjorde, var jo egentlig at effektivisere den rejse, hvor data skaber værdi og udgør et beslutningsgrundlag for kunderne. Vi bruger den datadrevne tilgang i Danmark, resten af Norden - ja faktisk i hele verden, hvor USA er et af vores største markeder. Når data bliver til beslutningsindsigt, så skaber den værdi for kunderne. Vi er stolte af den digitale rejse, som vi ser tilbage på og er klædt godt på til det marked, vi kigger ind i,” forklarer Allan Nielsen. Kamstrup har solgt over to millioner intelligente vandmålere til USA, der kan levere forbrugsdata og advare om vandspild – og langt flere globalt set. Dén viden og erfaring, Kamstrup samler ude i hele verden, kommer også kunderne i Danmark til gavn.

Vandrør fortæller om læk Den digitale vandmåler er i dag blevet til et intelligent system. Kamstrup har fx lanceret den akustiske lækageovervågning, der er en lille overvågnings- og alarmcentral til vandrørene, som bruger ultralyd til at finde lækager i vandledningerne. Vandmåleren kan dermed mere end blot at måle vandforbruget, den kan lytte sig frem til, hvor lækagerne er, og når der er læk, sender vandmåleren en alarm. Teknologien, der har vundet DI Prisen 2022, bidrager til digitaliseringen af vandforsyningen, sikrer grøn omstilling og styrker visionen om, at dansk vandteknologi skal fordoble eksporten inden 2030. Måleren bruger ultralyd til at registrere støjmønstre i vandet og registrere det laveste støjniveau. På den måde kan måleren filtrere baggrundsstøj fra som trafikstøj eller lyden fra pumper. En mikrochip i måleren analyserer og sender krypterede data til forsyningsselskabet. Dataene bliver behandlet af kunstig intelligens, der sorterer unødvendig information fra og sammenligner resultatet med data fra nærområdet. Hvis


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Connectivity gør det muligt for vandværkerne at effektivisere og drive den grønne omstilling. Vi har opnået en dyb forståelse for, hvordan man forbinder komponenterne klogt, så kunderne får det optimale udbytte Allan Nielsen, Head of Strategic Business Development fra Kamstrup

vandmåleren detekterer et læk, sendes der alarm til forsyningen. Undersøgelser viser, at op imod 50% af lækagerne findes i den forgrenede del – altså tæt på folks boliger, hvor et læk kan være sværere at opdage end ude i hovedledningerne. Meget ofte står sådan en lækage i årevis og siver, fordi ingen er opmærksomme på den, før skaderne er omfattende. Her kan data bruges effektivt: ”Vi ser et stort potentiale i machine learning, som vi bruger til at analysere de store mængder data fra akustisk lægeovervågningsmålerne. Jo mere data, jo mere viden får vi, hvilket styrker træfsikkerheden på lækagen,” forklarer Allan Nielsen. Den akustiske vandmåler kan også bruges forebyggende, fordi den kan identificere og bekræfte potentielle mindre lækager, inden de udvikler sig til deciderede brud. Find de rette forbindelser Ud over machine learning er connecticity på dagsordenen hos Kamstrup. De danske vandværker er i dag fyldt med kommu-

nikationsteknologi eller på vej dertil. Connectivity er nøgleordet, for når målere, pumper og andre komponenter hos forsyningen kan tale sammen, åbner det op for nye muligheder. ”Connectivity gør det muligt for vandværkerne at effektivisere og drive den grønne omstilling. Vi har opnået en dyb forståelse for, hvordan man forbinder komponenterne klogt, så kunderne får det optimale udbytte i forhold til eksempelvis at nedbringe strømforbrug og understøtte grøn omstilling i forsyningen,” forklarer Allan Nielsen. 80.000 vandmålere til sjællandske forbrugere De intelligente vandmålere fra Kamstrup bliver i dag brugt af blandt andre Novafos, der er en af Danmarks største vandforsyninger. Novafos investerede i over 80.000 af de intelligente vandmålere og installerede dem hos forbrugerne i syv nordsjællandske kommuner. Ud over at finde og forebygge læk sikrer de fjernaflæste målere, at forbrugerne får en præcis afregning og giver dermed forbrugerne et bedre indblik i deres vandforbrug. Detekterer læk i hele verden Det er ikke kun i Danmark, at øjnene er rettet mod den innovative teknologi fra Kamstrup, også lande som Norge, Sverige, Frankrig og Spanien implementerer løsningen. Oneida, Tennessee i USA er et af de steder, hvor Kamstrup med den intelligente løsning har været med til at reducere tabet af vand i infrastrukturen. Før forsvandt 51% af vandet i ledningsnettet, i dag er tallet reduceret til 28%, direkte afledt af data fra lækageovervågningsmålere fra Kamstrup. Investerer i innovation Kamstrup fortsætter den digitale rejse og investerer hvert år et stort beløb i innovation for at kunne tilbyde fremtidens in-

telligente vandløsninger. Virksomheden følger også med i udviklingen af Power-to-X, hvor der skal bruges enorme mængder vand for at fremstille fremtidens energi. Danmark er et globalt fyrtårn inden for en stribe vandteknologiløsninger, der sikrer effektivitet og bidrager til den grønne omstilling samt skaber arbejdspladser. Water Valley Denmark, som Kamstrup er medlem af, har målsætning om at fordoble eksporten af dansk vandteknologi i 2030.

FAKTA Kamstrup A/S har siden lanceringen af den første intelligente vandmåler i 2010 oplevet en tocifret vækstrate i deres vandforretning. Virksomheden blev grundlagt i 1946 og har hovedkvarter i Skanderborg. Kamstrup, der udvikler og producerer intelligente energi- og vandløsninger, har mere end 1.800 medarbejdere. Læs meget mere på www.kamstrup.dk

7


8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SAMARBEJDE SIKRER INNOVATION I VANDSEKTOREN Den danske vandsektor er et globalt fyrtårn med teknologi og digitalisering, der kan bidrage til at løse de globale udfordringer for klima og vand. Water Valley Denmark arbejder for de brede partnerskaber, der skal sikre innovation og arbejdskraft, så Danmark beholder sin styrkeposition på vandområdet.

D

Af Pia Bundgaard Hansen

en danske vandsektor står på stolte traditioner, når det kommer til at passe på ressourcerne. Fx er lækager i den danske drikkevandsforsyning reduceret til mellem 4 og 7%, hvor tallet til sammenligning er over 20% i Europa. Og de danske rensningsanlæg bruger kun omkring én procent af den samlede mængde strøm – hvor de europæiske anlæg bruger fire procent af strømmen. Årsagen er, at vi her i Danmark har udviklet teknologier, der kan spare kostbar energi og drives af digitalisering. Løsningerne bidrager til den grønne omstilling og ambitionen om at nå FN’s Verdensmål både nationalt, men også internationalt. Den danske vandsektor kan bidrage positivt til at løse nogle af de globale udfordringer med at sikre stabile vandforsyninger, både når det kommer til rent drikkevand og håndteringen af spildevand. I Danmark og globalt mærkes konsekvensen af klimaforandringerne, hvor der er perioder med kraftig regn og udbredt tørke. Den nylige stormflod i de danske landskaber skubbede også til bevidstheden hos mange danskere om vandets betydning. ”Vi arbejder med hele vandets cyklus og på hele infrastrukturen, hvordan man kan optimere, undgå vandspild og sikre et grønnere kredsløb,” fortæller Ulla Sparre, CEO hos Water Valley Denmark.

position, og samarbejdet Water Valley Denmark bygger bro mellem de forskellige aktører i branchen og styrker det historiske samarbejde, der er mellem vandforsyninger, kommercielle virksomheder og universiteter. ”Med Water Valley Denmark ønsker vi at accelerere den globale grønne vækst til gavn for økonomien både nationalt, men også internationalt. Samarbejdet og de brede partnerskaber mellem aktørerne i vandsektoren er afgørende for innovationen i de danske virksomheder,” forklarer Ulla Sparre.

Danmark skal blive på vandkortet Den danske vandsektor skal bevare sin internationale styrke-

Branchen efterlyser talenter En af udfordringerne i den danske vandbranche er at tiltræk-

Water Valley Denmark fremmer innovation Water Valley Denmark, som har base i Aarhus, har til formål at gøre Danmark til verdensførende i bæredygtig vandteknologi. Fællesskabet understøtter Eksportstrategiens mål om fordobling af eksporten fra 20 til 40 milliarder kroner frem mod 2030 og samtidig være med til at skabe 4.000-5.000 nye danske arbejdspladser i vandsektoren.Bag Water Valley Denmark står Dansk Industri samt selskaber som Grundfos, Danfoss, Kamstrup, AVK, Systematic, Aarsleff, Rambøll, flere SMV-virksomheder, universiteter og vandselskaber. Det brede udsnit af verdensførende selskaber og vidensinstitutioner inden for vandets kredsløb skal i fællesskab nedbryde siloer og skabe verdens bedste bæredygtige løsninger. Det sker i det hidtil mest ambitiøse initiativ med målet om at gøre Danmark til den ledende nation inden for vand i verden til massiv gavn for både økonomien nationalt og miljøet globalt.

ke unge talenter, dygtige forskere og kompetent arbejdskraft. ”Vi arbejder med at skabe positiv opmærksomhed om vand, så vi kan gøre alle mere bevidste om, hvor meningsfyldt det er at arbejde med fremtidens bæredygtige vandforsyning, og hvor stor betydning det har både nationalt og globalt i fremtiden,” forklarer Ulla Sparre. Water Valley Denmark arbejder blandt andet med startups inden for vand og har fx oprettet mentorordninger mellem de innovative startups og den etablerede branche. ”Det er vigtigt at understøtte startups, der arbejder med services og produkter til vandsektoren, da det øger innovationskraften i hele branchen. Samtidigt er et stærkt vidensmiljø også vigtigt for at styrke hele værdikæden i vandsektoren,” fortæller Ulla Sparre. Sammen med Poul Due Jensen Fonden arbejder Water Valley Denmark aktuelt på at kortlægge de forskningsmæssige styrkepositioner inden for vand og afdække forbedringsområder. Data driver vandet Hos Water Valley Denmark spiller digitaliseringen også en stor rolle. For eksempel skal projektet Water Data Space skabe bedre adgang til data om vand og dermed udvikle digitale forretningsmodeller. I projektet stiller vandsektorens aktører data og kilder til rådighed for forsyninger, virksomheder, myndigheder, forskning og uddannelse. Gennem best practice læres, hvordan åben standardiseret datadeling bedst kan implementeres. ”Water Data Space, der også har fået international interesse, viser, hvordan digitaliseringen kan skabe løsninger og værdi i


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

WATER VALLEY DENMARK VIL REALISERE VANDSEKTORENS POTENTIALE GENNEM FIRE INDSATSOMRÅDER:

Med Water Valley Denmark ønsker vi at accelerere den globale grønne vækst til gavn for økonomien både nationalt, men også internationalt. Samarbejdet og de brede partnerskaber mellem aktørerne i vandsektoren er afgørende for innovationen i de danske virksomheder

• Bidrage til stærkere innovations- og forskningsmiljøer gennem samarbejde. • Udvikling af et sammenhængende startupmiljø med accelerator- og inkubationsprogrammer og skabelse af nye stærke virksomheder i vandsektoren.

Ulla Sparre, CEO hos Water Valley Denmark

• Understøtte udviklingen med et fysisk epicenter for aktiviteterne i innovationsdistriktet The Spring i Aarhus. • Etablering af storskalaprojekter, der skal sikre udvikling af nye innovative danske vandløsninger, som vil rumme udviklings-, test- og demonstrationsfaciliteter, så verden får mulighed for at opleve dansk vandteknologi på tætteste hold. • Water Valley Denmark har solid opbakning fra den danske vandbranche og vandselskaber og er bredt repræsenteret i bestyrelsen med universiteter, DANVA og DI Vand.

vandsektoren. En mere åben deling af forsyningsdata kan skabe nye fremskridt, der kan drive innovationen,” forklarer Ulla Sparre og uddyber: ”Water Data Space er også et eksempel på, hvordan vi kan udnytte, at Danmark står stærkt i digitaliseringen. I projektet arbejder vi på tværs af fagområder, hvor it-faglige og fagfolk fra vandsektoren skal samarbejde. Det kan lyde simpelt, og der er ingen tvivl om, at potentialet er stort, men det kan være en stejl læringskurve, når parterne fra forskellige fagområder skal finde et fælles sprog.”

Grøn omstilling i industrien gennem vandløsninger Water Valley Denmark samarbejder også med den vandforbrugende industri, som fx producerer medicin og fødevarer. Her er fokus på vandforbrug, vandkvalitet samt udledningen af spildevand, og hvordan industriernes vand gøres mere bæredygtigt. ”Mange virksomheder har i en årrække optimeret på energi, nu er turen kommet til vand, som er en kostbar ressource. I bæredygtighedsdebatten melder sig spørgsmål til virksomheder om etik. Kan en produktion fx forsvare at producere for-

brugsvarer i et område, hvor der ikke er meget vand? Hvordan ser forbruget af vand ud i forhold til FN’s Verdensmål? Det er nogle af de etiske spørgsmål, virksomhederne bliver nødt til at forholde sig til,” siger Ulla Sparre.

FAKTA

DEN DANSKE VANDSEKTOR: • Danmark har flest patenter indenfor vandteknologi pr. mio. indbyggere i verden • Rangeret som nr. 2 i verden målt på konkurrenceevne i en opgørelse af IMD i 2020 • Bidrager med 23,7 mia. kr. til Danmarks BNP, (2021: samlet eksport af vandteknologi inkl. service) • Beskæftiger pt. ca. 29.000 fuldtidsansatte • Omsætter for 85 mia. kr. årligt • Eksportstrategi for vand har mål om at fordoble eksporten af dansk vandteknologi fra 20 til 40 mia. kr. i 2030 Læs meget mere på www.watervalleydenmark.com

9


10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NØGLEN TIL MERE EKSPORT FOR DANSK VANDTEKNOLOGI

Hos Danish Export ser de et stort eksportpotentiale i den danske vandsektor inden for spildevand, digitalisering og vand til energisektoren – især Power-to-X. Der skal fart på processerne, så andre lande ikke overhaler indenom, og så skal samarbejdet mellem aktørerne styrkes endnu mere.

I

Af Pia Bundgaard Hansen

2021 steg den danske eksport af vandteknologi med mere end 8%. Kigger vi på dansk eksport som helhed, er det nødvendigt med samarbejde for at nå vandsektorens ambitiøse plan om at løfte eksporten af vandteknologi fra 20 milliarder kroner i 2019 til 40 milliarder kroner i 2030. Hos Danish Export bruger de blandt andet ”Pavilion of Denmark” til at styrke eksporten fx på to af næste års messer IFAT i Tyskland for hele vandsektoren og WEFTEC i USA for spildevandsbranchen. De interessante nærmarkeder er bl.a. Norge og Sverige, som i bund og grund efterspørger de samme løsninger som de danske forsyninger. Danish Export har også et kontor i Kina med to ansatte. ”Polen er et interessant land at kigge på, fordi de siden deres indtræden i EU har haft den højeste gennemsnitlige vækst, og der er EU-midler til at forbedre landets aldrende infrastruktur,” siger Klaus Kattenhøj, Head of Water Tech, Danish Export Association, og han uddyber: ”Vi er i gang med at kortlægge de vigtigste eksportmarkeder for vores medlemmer, så vi både understøtter, men også forsøger at guide dem til og på deres største eksportmarkeder.” Der skal fart på digitaliseringen Digitalisering er en ny eksportmulighed med masser af startups, hvor Danish Export samarbejder med erhvervsfyrtårnene Danish Water Valley, The Spring, CLEAN, Incuba og universiteterne bare for at nævne nogle få. De danske virksomheder skal dog have fart på, for andre lande som Tyskland og Holland poster enorme statsmidler ind for at kunne konkurrere med Danmark, som var meget tidlig med sektorfokus og samarbejdet på tværs af sektorer som energi, vand, spildevand og fødevarer.

Klaus Kattenhøj, Head of Water Tech sammen med udstillerne på Pavilion of Denmark, VATTEN 2023.

FAKTA Danish Export er din genvej til viden og erfaringer med eksport. Vi er en non-profit forening ejet af eksport-medlemmer, som vi har hjulpet med at skabe international vækst siden 1965. Som medlem bliver du del af et fagligt eksportfællesskab. Vores fundament er bygget op om videndeling, netværk og hundredvis af eksportaktiviteter hvert år. Læs mere på www.danishexport.dk

Vi tror i Danish Export på, at vand til Power-to-X som føres ud i samarbejde med energisektoren, holder store potentialer for dansk eksport Klaus Kattenhøj, Head of Water Tech, Danish Export Association

Store muligheder i spildevand Samarbejdet mellem spildevandssektoren og landbruget er et potentielt stort eksportområde: ”Vi skal fortsat holde et fokus på spildevandssektoren, fordi vi faktisk har noget, der er unikt og har store dele af værdikæden på plads for den cirkulære økonomi, hvor alle led i spildevandet cyklus udnyttes bæredygtigt og værdiskabende,” fortæller Klaus Kattenhøj. Samarbejde på tværs af sektorer Da Danmark er førende inden for vindenergi, skal vi selvfølgelig anvende det og komme først med vandløsninger til Power-to-X. ”Der er stadig store eksportmuligheder i den cirkulære økonomi, hvor Danmark står stærkt. Der ligger store muligheder i sektorsamarbejde - især samarbejdet mellem vandog energisektoren. Vi tror i Danish Export på, at vand til

Power-to-X som føres ud i samarbejde med energisektoren, holder store potentialer for dansk eksport,” siger Klaus Kattenhøj. I Power-to-X skal der bruges ti gange så meget vand til at skabe en portion brint, så der skal bruges meget vand til de omkring 40 anlæg, som er på tegnebrættet. ”I Danish Export er vi et lille tandhjul i en stor maskine. Vi er her for at hjælpe virksomhederne med at sælge løsningerne, for intet sælger sig selv i dag. Det handler om samarbejde, netværk og at skabe flow, så de danske løsninger kommer ud til markederne i verden,” forklarer Klaus Kattenhøj. Hvad skal der til for at styrke eksporten? ”Vi skal sikre et mere detaljeret samarbejde på de enkelte nærmarkeder. Det er ikke myndighedernes skyld, men mere at SMV-segmentet skal finde ud af at samarbejde endnu bedre med myndigheder og forsyninger. I Danish Export kigger vi ind i problematikken, og vi er i gang med at mappe i forhold til vores medlemmer, så vi kan styrke samarbejdet, som egentlig er essensen i strategien.” Endelig efterlyser Danish Export en grundlæggende mapping af vandsektoren på industrisiden for at skærpe mulighederne for vækst og eksport. ”Det kan være på salgsgeografi og dermed messer og delegationer, det kan være på teknologi og brande Danmark, som vi fx gør til august på IWA, hvor rigtigt mange af de mindre og opstartsvirksomhederne anvender det som udstillingsvindue for nye teknologier. Her gør de store som fx Grundfos sammen med andre sponsorerer noget godt for hele vandsektoren. Andre steder er det bl.a. AVK, Kamstrup eller Danfoss, der får tandhjulene til at køre rundt til glæde for SMV-segmentet,” siger Klaus Kattenhøj


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

AVK International på messe i Elfenbenskysten i februar 2023.

Reguleringsventil med IoT tryksensor

DIGITALISERING SIKRER STABIL VANDFORSYNING

Digitalisering bruges til at få indsigt i flowet i vandforsyningsnettet både globalt og nationalt. Hos AVK bidrager de både med ventiler, der mindsker vandspild samt intelligent overvågning af vandforsyningen, så vandet når ud til forbrugerne både i ind- og udland.

I

Af Pia Bundgaard Hansen

Danmark forsvinder omkring 5-7% af drikkevandet i vandforsyningen, hvilket er lavt i forhold til udlandet, hvor tallet i EU er omkring 20%. Vand er en kostbar ressource og set i lyset af, ambitionen om bæredygtig omstilling og visionen om at leve op til FN’s Verdensmål, skal vandtabet begrænses. ”Vi bidrager både med at digitalisere vandforsyningerne samt højkvalitetsprodukter, der holder i mange år. Vi har fx lanceret en ventil, der er designet til at kunne holde 100 år uden at skulle skiftes. På den måde kan vi være med til at bidrage til bæredygtigheden og en stabil vandforsyning, fordi produkterne ikke skal skiftes hele tiden,” forklarer Michael Ramlau Hansen, Public Affairs, AVK. AVK tilbyder Smart Water Solutions, der styrker digitaliseringen af vandsektoren og holder skarpt øje med, hvad der sker i forsyningsnetværket. Alle AVK Smart Water IoT-sensorer er med den trådløse IoT-teknologi NB-IoT, og løsningen gør det muligt at optimere driften af forsyningsnettet ved at spare ressourcer, reducere vandspild og optimere planlægnings- og driftsaktiviteter. ”Ved at monitorere, overvåge og indsamle data kan man se, hvad der sker i ledningsnettet, følge flowet og derved finde ud af, hvor vandet spildes. Vi bruger teknologien i den danske vandsektor, men også globalt.” Stabile vandforsyninger i Afrika Både fra den danske regering og international side er der et stort fokus på fremtidens vand. AVK, der har etableret et kontor i Elfenbenskysten, arbejder lige nu i flere afrikanske lande som Mauretanien, Senegal og Algeriet. Blikket er også vendt mod Etiopien, Nigeria, Ghana og Kenya, som alle har udfordringer med vandforsyningen. ”Udfordringen i Afrika - som i mange andre lande – er, at folk flytter fra land til by. En af årsagerne er manglen på vand, der gør det svært at opretholde gode leveforhold på landet med dyrkning af afgrøder og pasning af husdyr,” forklarer Michael Ramlau Hansen.

11

Vi bidrager både med at digitalisere vandforsyningerne samt højkvalitetsprodukter, der holder i mange år. Vi har fx lanceret en ventil, der er designet til at kunne holde 100 år uden at skulle skiftes. Michael Ramlau Hansen, Public Affairs, AVK

Løsningerne, som AVK har med til Afrika, er i første omgang primært ventiler og tilbehør til etablering og udskiftning af distributionsnettet og rensningsanlæg samt løsninger til reparation af lækager, men der er også stor interesse for løsninger til både trykstyring og digitalisering. Kirgisistan med på vandkortet Det er ikke kun i de afrikanske lande, at AVK bidrager med rent vand: ”Vi er på vej til Kirgisistan i forbindelse med et projekt, som landets miljøministerium har taget initiativ til, og som går på at etablere en best-practise vandforsyning i nogle få udvalgte byer. De fem STAN lande efterspørger løsninger, og her kan Kirgisistan blive et potentielt fyrtårn,” siger Michael Ramlau Hansen. I Kirgisistan er det kun 35% af alle husstande, som er tilsluttet kloaknetværk, og i mange landsbyer mangler de rent drikkevand. Så det er centralt at sikre, at der ikke er lækager i netværket. Projektet passer desuden godt sammen med UNICEFs WASH-projekt, der stiler efter rent vand til børnene, så de ikke bliver syge og heller ikke skal bruge tid på at hente vand, men kan gå i skole i stedet.”Vi tror på, at frem-

IoT sensorer kan med fordel bruges i forbindelse med sektionering af distributionsnettet

tidens vand er baseret på grundvand, og vi støtter op om Verdensbankens rapport om, at grundvand er den billigste og mest bæredygtig måde at sikre drikkevand globalt. I Danmark har vi teknologierne til at lokalisere vandet. Hos AVK kan vi være med til at sikre distributionsnetværket. Der er også et stort potentiale i at udnytte spildevand fx energien i slammet. På sigt tror vi på, at den cirkulære proces vil føre til en energineutral infrastruktur for vand. Danmark som vækstmotor AVK er medlem af Water Valley Denmark, der er vækstmotoren i den danske vandsektor. Water Valley Denmark støtter FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling og sigte mod at skabe flere arbejdspladser inden for vandsektoren. Endelig er det målet at fordoble eksporten fra 20 til 40 mia. kr. frem mod 2030.

FAKTA AVK er global markedsleder inden for ventiler og brandhaner. AVK Danmark A/S er en division i AVK International A/S, som er en del af AVK-koncernen. AVK-koncernen er familieejet og har hovedsæde i Skovby/Galten nær Aarhus. Koncernen består af mere end 100 produktionsog salgsselskaber på verdensplan og beskæftiger +4.800 medarbejdere. Læs mere på www.avkventiler.dk


Danmarks nye podcast om energi og klima

   

Morgendagens energisystem Green Power Denmark & ekspertpanel

Power-to-X Green Power Denmark & ekspertpanel

Elnet til meget mere Green Power Denmark & ekspertpanel

Havvind & Energiøer Green Power Denmark & ekspertpanel

Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a. Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk.

Scan og få direkte adgang til podcasten her

Podcasten henvender sig til alle i erhvervslivet, der interesserer sig for at følge med i den nyeste udvikling indenfor de grønne energiløsninger samt de udfordringer og muligheder, som Danmark og resten af verden står overfor i arbejdet med at skabe en grønnere, billigere og mere sikker fremtid.

Foto: Unsplash CoinView

ENERGI TIL FREMTIDEN


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.