UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
Opstartskonference ambassadører i forebyggelse af ungdomskriminalitet 4. februar 2014 Lis Rahbek, UCL
UNIVERSITY COLLEGE
Plan for forløbet Praksis
1. Fase
Praksis
3. Fase
2 fase
data – indsamling Opstartskonference og behovsUddannelsesanalyse. dage Relevante den 5.-6. maj aktioner 2014
Afprøvning af aktioner Virtuelle platform
Netværksmøde Præsentation af Aktioner. Reflekterende processer
Hvad er aktionslæring? ’Aktionslæring er læring i fællesskab, gennem udspørgende undersøgelse og refleksioner i forhold til deltageres aktioner (projekter, handlinger, praksis, eksperimenter) og organiseret i særligt rammesatte lærings-grupper med frivillig deltagelse’ Benedichte Madsen (2008)
Litteratur jeg bygger aktionslĂŚringen pĂĽ
Aktionslæring er en metode • til at arbejde med viden til at forandre og udvikle praksis. • hvor praktikere i fællesskab udforsker praksis gennem
systematiske undersøgelser/ aktioner og bearbejdning heraf med henblik på at blive klogere på og forbedre praksis
• hvor praktikere i fællesskab arbejder med en aktion, som
tager udgangspunkt i en problemstilling, som er en udfordring i det daglige arbejde.
• som anskues fra et bottom up- perspektiv, da det er
medarbejderne selv, der beskriver en problemstilling, der er relevant at arbejde med og arbejder med at afprøve nye veje til forandring.
Aktionslæringsprojektet • Udvikle med udgangspunkt i egen praksis • Udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser • Læringen er både individuel og kollektiv læring. Læring i fællesskaber
• Refleksionsprocesser. • Stram og rummelig rammesætning
Grundelementer VIAs formel for aktionslæring •
Organiseringen af aktørers opgaver
Gruppekonsulent Ledere og konsulenter Ramme Konsulent UCL
FĂŚlles 3. P P P P P
P
P P
Refleksion og beslutning om en aktion
1. Planlægningsmøde • Hypoteser, mål og problemstilling • Handleplan • Afklaring af gruppens Aktion Aktion og observation gennemføres
Evt. nye handlinger
2. Gennemførelse og observation
Tilbage til praksis Gør arbejdet på en ny måde eller…
Refleksion og analyse gennemføres
3. Reflekterende samtale Refleksion over aktionens forandring Læring/forandring.
1. Fase Planlægningsmøde. formulering af problemstilling og valg af aktion • Problemstillingen formuleres som et spørgsmål, der skal undersøges – eller et fokusområde
• Problemstillingen er identificeret i praksis - problemstillingen er en reel udfordring i hverdagen Overvejelser
• Hvilken viden er der på området? • Giver problemstillingen mulighed for at iværksætte konkrete aktioner? • Hvorfor er problemstillingen interessant • Valg af konkret handling / aktion som kan iværksættes og afprøves i løbet af afgrænset tid
• Aktionen kan være både en undersøgelse af problemstillingen eller et forsøg på at løse problemstillingen (afstand til rutinen)
2. Gennemførelse af aktionen Fra observation til refleksion • At fastholde fokus på problemstillingen • At fokusere på samspillet i aktionen • At få øje på hvad der sker • At tage observationsnotater • At bestræbe sig på at beskrive frem for at tolke Tid
Observation
Mulig tolkning
3. Fase Den reflekterende samtale En struktureret samtale, der er karakteriseret ved
• At fokus fastholdes på aktionen og problemstillingen • At det er observationerne der er genstand for interesse • At forsøge i fællesskab at forstå/ analysere praksis
Den reflekterende samtaler. Et rum for refleksion • Der arbejdes med observationer og strukturerede samtaler, hvor læringsfællesskaber stiller spørgsmål til egen praksis.
IscenesĂŚttelse af reflekterende teams
Eksempler på aktioner • Indføre pauser eller time out
• Være ressource-, løsningsfokuseret og håbefuld • Hjemmebesøg ved skolestart
Eksempler på relevante aktioner i forhold til Forebyggelse af kriminalitet Inspiration fra dagens oplægsholdere • Brainstorming – post it
: http://forebyggelseafungdomskriminalitet.dk/ • Materialet lægges på hjemmesiden • Platform for kommunikation under forløbet
Opgave • Medbring en case og problemstilling til Uddannelsesdagene den 5.- 6. maj 2014
• Hvilke aktioner (forebyggende tiltag)kunne være
interessante i forhold til egen praksis og ny forskning?
• En case hvor problemstillingen kommer til udtryk.