Kortfilm- undervisningsforløb

Kortfilm i udskolingen

Dansk

Kortfilm Fortællerroller For at kunne forstå en film skal vi kunne forstå den fortløbende fortælling i filmen. Det er ikke sikkert, at vi ved alt, men enten skal vi direkte kunne forstå det, vi ser, eller vi skal i løbet af kort tid få en forklaring.

Men samtidig med, at vi har travlt med at forstå filmen, leger instruktøren med vores afkodning. Han kan f.eks. lade den person, der er lurvet og skummel at se på, vise sig at være den sande helt, og den høje flotte lyshårede fyr være en sand skurk.

Pointen er selvfølgelig, at mens vi kun kan forstå filmen, ud fra den del vi har set, så kender instruktøren hele historien og kan vælge, hvornår han vil fortælle os hvad. Tilbageholdelse af viden er en af de vigtigste måder at skabe spænding og dramatik på.

Hvem, der ved hvad, kan beskrives på fire måder: • Instruktøren (fortælleren) ved mere end karaktererne og publikum.

• Instruktøren og karaktererne ved mere end publikum.

• Instruktøren og publikum ved mere end en eller flere af karaktererne.

• Publikum tror, at de ved det samme som instruktøren (og mere end karaktererne), men instruktøren ved lidt mere.

Suspense og surprise Gysets mester, Alfred Hitchcocks nok væsentligste bidrag til filmkunsten er begrebet suspense. Selv har han forklaret forskellen mellem netop suspense og surprise på nogenlunde følgende måde: Der sidder fire mænd omkring et bord og spiller poker. Scenen er jævnt kedelig. Pludselig lyder der et brag. Det viser sig, at der lå en bombe under bordet.

Braget kommer bag på os alle. Det kalder man surprise.

Samme scene igen. Der sidder fire mænd omkring et bord og spiller poker. Inden mændene sætter sig, ser vi, en bombemand anbringe en bombe under bordet. Han sætter tidsindstillingen til at sprænge bomben 10 minutter senere. Bag mændene ser vi et vægur. Sekundviseren bevæger sig sekund for sekund. Minutterne går.

Spændingen stiger til det uudholdelige. Måske sidder vi og håber på, at tændingsmekanismen svigter, at pokerspillet bliver afbrudt af en eller anden grund, at en af mændene opdager bomben, eller at helten under et eller andet påskud bliver nødt til at forlade bordet, før bomben sprænger.

Dette set-up kalder Hitchcock for suspence.

Set-up og pay-off For at vi skal kunne leve os ind i en film, er det helt afgørende, at vi oplever dennes handling som troværdig.

Hvis historien virker usammenhængende, hvis afgørende hændelser i handlingsforløbet sker tilfældigt, så tror vi ikke på historien.

Et effektivt middel til at skabe sammenhæng og troværdighed består i at plante information, som senere i historien får vital betydning. Denne fortælleteknik kaldes set-up og pay-off. Hvis den bløde hovedperson i filmens klimaks-scene pludselig trækker en pistol op af skuffen og skyder skurken, så virker det utroværdigt og hovsa-agtigt. Men hvis vi i begyndelsen af filmen har set, at hovedpersonen har en pistol gemt i skuffen, virker det ikke unaturligt, at han tager den i brug, da hans liv er truet.

Kortfilm i udskolingen

Dansk

Et set-up kan minde om et varsel, men hvor varslet skal skabe spænding, så bruges set-up'et hovedsagelig til at gøre historien troværdig. Set-ups synes små og ubetydelige i det øjeblik, de forekommer, men de har stor betydning for filmens "continuity" - dvs. for at filmen skrider kontinuerligt frem og hænger troværdigt sammen.

Hvis man vil øge sin opmærksomhed på dette, er det en god idé at se en film igennem flere gange, og man vil ofte blive overrasket over hvor mange af filmens nøglebegivenheder, der på en eller anden måde lægges op til, længe inden de faktisk forekommer.

Tid og dramaturgi Når vi taler filmisk tid, deler man det ofte op i tre forskellige synsvinkler: 1. Den faktiske tid eller den fysiske tid. Det vil sige, at den tid en bevægelse, en situation, en scene etc. tager i virkeligheden, når man filmer den og som det tager at vise den på lærredet.

2. Den dramatiske tid. Det vil sige, den tid filmen selv påstår at handlingen, som seeren ser på lærredet eller i tv, tager.

3. Den psykologiske tid. Det er den fornemmelse, seeren opfatter, bevægelsen, situationen, scenen etc. tager.

Tidsoverspringet er en væsentlig del af filmsprogets grammatik. Hvis ikke det var sådan, ville film være så lange og kedsommelige, at de næppe ville kunne sælge billetter. Nogle gange kan tidsoverspringet dog være så voldsomt, at instruktøren finder det nødvendigt at forklare os det. Oftest sker det med en tekst, hvor der for eksempel står "Fem år senere." Formentlig ville vi selv i løbet af nogen tid have kunnet slutte, at der var gået nogle år, men for ikke at forstyrre handlingen og forvirre seeren vælger en instruktør ofte denne pædagogiske måde at fortælle os på, at der er gået fem år siden, vi sidst var sammen med hovedkarakteren i filmen.

På film kan man springe frem og tilbage i tiden via flash-back og flash-ahead. Men vi oplever ikke nogen egentlig forandring - sådan som vi gør i det skrevne sprog. For ligesom vores tanker, skaber filmen hele tiden sin egen nutid."

Dramaturgi betyder filmens handlingsopbygning

1. Den lineære dramaturgi: Filmen er kendetegnet ved et kronologisk forløb og en dynamisk handling.

Herunder plot-point-modellen og berettermodellen.

2. Den cirkulære dramaturgi: Filmen belyser et emne fra flere sider, d.v.s. rundt om et emne – sekvens for sekvens beskrives tanker, tilstande og synspunkter. Start- og sluttidspunkt er mere eller mindre vilkårligt. Dokumentarfilm benytter sig som oftest af denne opbygning.

Følgende karakteriserer den cirkulære film: a) Gentagelser – f.eks. et stykke musik eller en bestemt scene. b) Forskellige fremstillingsformer – iscenesættelse, voice-over, interview, metaforer og symboler.

Den cirkulære model: I den cirkulære dramaturgi er rækkefølgen af de enkelte episoder ikke vigtig.

Den cirkulære dramaturgi bruges ikke til at fortælle en historie fra start til slut i en sædvanlig kontinuerlig fremadskridende handling.

I den cirkulære dramaturgi findes (som regel) heller ikke en identifikationsmulighed for tilskueren.

I den cirkulære dramaturgi er der ofte heller ikke nogen form for opbygning af realisme.

Den cirkulære dramaturgi bruges til at skabe associationer og refleksioner omkring et emne.

Den cirkulære dramaturgi bruges ofte i journalistiske features – altså hvor en række episoder skal give et samlet billede af et sted eller en begivenhed. Fx rejsebilleder fra Thailand eller fodboldfans om søndagen eller et bryllup.

Formen bruges også i en række eksperimentelle film, hvor de enkelte scener ikke i sig selv fortæller meget, men som i sammenhæng giver anledning til refleksioner over et emne.

En af de genrer, hvor den cirkulære dramaturgi i dag er mest anvendt, er musikvideoer.

Kortfilm i udskolingen

Dansk

Den grundlæggende tanke bag den cirkulære dramaturgi er, at tilskueren selv bringer en vilje til at afkode og forstå billederne med sig. Dermed opnår instruktøren, at seeren opfatter 1+1 = 3. Det betyder, at tilskueren får en større forståelse af det emne, som filmen behandler end filmens enkelte scener umiddelbart giver, fordi publikum selv skaber en sammenhæng, der ligger ud over de informationer, som de enkelte billeder i sig selv giver.

Tre-akter-modellen - også kaldet Plot Point-modellen (plotpoint = vendepunkt) Begyndelse – handling - afslutning Modellen er først og fremmest anvendt i forbindelse med spillefilm, og ofte ser man kortfilm, der slet ikke passer ind i denne skabelon. Tre-akter-modellen deler, som navnet siger, filmen op i tre akter. Første akt er begyndelsen.

Anden akt midten, og sidste akt slutningen. I første akt ligger filmens set-up. I anden akt følger vi filmens konfrontation. Og i sidste akt oplever vi udfaldet og løsningen på konflikten.

Første akt Efter et kort anslag, hvor man typisk bliver præsenteret for filmens hovedperson, bliver konflikten etableret.

Andre personer, der er vigtig for konflikten, bliver præsenteret, og vi får det første indtryk af personernes indbyrdes forhold samt den første tegning af det miljø, hvor historien og konflikten udspiller sig. Vi får også allerede her et tydeligt billede af, hvad det er vores hovedpersons behov, begær, ønske etc. er. I slutningen af første akt indtræffer der et såkaldt plot-point. Et plot-point er en begivenhed, et tilfælde, en hændelse eller lignende, der bringer historien i en anden retning. Derfor også kaldt første akts vendepunkt. Konflikten er fremlagt og den orden, der herskede før vores hovedperson røg ind i konflikten, er for alvor truet. Hovedpersonen er tvunget til at reagere, hvis han skal have en chance for igen at genoprette orden og harmoni. For enhver god film gælder det, at den er drevet frem af konflikter. Hovedpersonen er den, der vil opnå noget. Hvis han uden videre blot fik det, han begærede, ønskede, stræbte efter etc. så ville filmen jo hurtigt dø. Til gengæld er det noget andet, når hovedpersonen løber ind i den ene forhindring efter den anden. Han må kæmpe en sej kamp for at opnå det, han vil. Denne kamp er drivkraften i stort set alle film. Som seer ønsker vi som regel, at det skal lykkes for hovedpersonen at opnå det, han vil. Derfor lever vi med i hans kamp mod de forhindringer, han møder på sin vej mod målet. Således også for Robert i 'Blodbrødre'. Hvis han blot løb fra sine forfølgere, fik fat i en taxa, tog hjem og anmeldte det til politiet og lagde sig til at sove, så ville vi synes, at det var kedeligt. Historien ville gå i stå.

Derfor løber Robert straks han har løst den ene konflikt ind i en ny. Konflikten er filmens brændstof, der holder historien kørende.

Anden akt Anden akt er den længste af de tre akter. Her forsøger hovedpersonen med alle midler at få opfyldt sit behov, sit begær, sit ønske etc. Andre personer, hændelser, indre modsætninger, følelser etc. lægger hele tiden forhindringer i vejen, så hovedpersonen gennem hele anden akt må kæmpe for at overvinde konflikten. I slutningen af anden akt ligger det andet plot-point, der indeholder konfliktens kulmination. Det er filmens andet vendepunkt.

Tredje akt Den uorden, der har været gennem stort set hele filmen finder en løsning, og en ny orden etableres. Filmen toner ud, og vi får som regel svar på, hvad der sker med hovedpersonen i filmen. Om han lever eller dør. Får succes eller fiasko etc.

Berettermodellen: Berettermodellen (indeholder 7 faser i bestemt rækkefølge) Berettermodellen bliver også kaldt Hollywood-modellen, fordi den tager sit udgangspunkt i dramaturgien til en almindelig amerikansk filmfortælling. Vi kan i dansksammenhæng, udover at bruge den som udgangspunkt for diskussion af film, også bruge den til åbning og diskussion af en teksts komposition. Den viser, hvordan spændingen i en fortælling bygges op omkring konflikt og personer.

Kortfilm i udskolingen

Dansk

1. Anslag: Her får vi en forsmag på filmens tema og fortællestil. Tonen slås an. Anslaget er en appetitvækker, der skal vække vores følelser og pirre vores nysgerrighed efter, hvad filmen har at byde på.

2. Præsentation: Vi introduceres for filmens vigtigste personer og miljøer, dens univers. Allerede her lægges kimen til de konflikter og den modstand, karaktererne snart vil løbe ind i.

3. Uddybning: Her kommer konflikten for alvor i fokus. Vi lærer karaktererne bedre at kende og får forklaret og uddybet de nærmere omstændigheder konflikten og de problemer, der i stigende grad presser sig på.

4. Point of no return: Det øjeblik, hvor der sker en afgørende begivenhed, som får så ultimative konsekvenser for hovedpersonen, at det ikke længere er muligt for ham at bakke ud af konflikten.

5. Konfliktoptrapning: Konflikten udvikles og optrappes. Forventningen og spændingen stiger, vi længes stærkere og stærkere efter forløsningen. Presset på hovedpersonen (og evt. andre centrale karakterer) øges.

6. Klimaks: Konflikten kulminerer, spændingen udløses, forhåbentlig til tilskuerens tilfredshed

Kortfilm i udskolingen

Dansk

7. Udtoning: De afsluttende øjeblikke, hvor trådene løses ud i den netop genoprettede harmonien. Her er filmens vigtigste karakterer til stede, ofte i et miljø, der har været centralt for filmen.

En af modellens styrker er, at man uvægerligt kommer til at kredse sig ind på filmens tema, når man skal tegne spændingskurven og finde historiens nøglepunkter. Modellen indeholder ikke nogen facitliste, men som udgangspunkt for en diskussion er den fremragende.

Alle fortællinger har et mønster, og for at finde det, kan man bruge berettermodellen.

Man kan også bruge berettermodellen til at komponere en fortælling selv.

Berettermodel

Kontraktmodellen Kontraktmodellen blev oprindelig udviklet til at analysere fortællingens forløb i folkeeventyr. Den er imidlertid også velegnet, hvis man vil danne sig et overblik over mange film: Ved filmens begyndelse befinder hovedpersonen sig i et "kontraktforhold" - en tilstand af harmoni, fastlagte forhold og med et etableret fællesskab. Det behøver ikke nødvendigvis være en lykkelig tilstand. Kort efter starten sker der et "kontraktbrud": Hovedpersonen rives ud af harmonien/de fastlagte forhold og befinder sig nu i et langt mere usikkert "uderum". Nu starter en dramatisk og nervepirrende proces, hvor hovedpersonen må gennemgå prøvelser og overvinde farer, forhindringer og kriser, før roen kan genoprettes, og personen kan genindtræde i "kontraktforholdet". Ofte er den harmoni, der etableres i slutningen, mere værdifuld end harmonien i starten.

"Uderummet" i eventyrene er et sted, hvor der gælder andre regler end sædvanligt. Det er her, personen møder sære og overnaturlige væsener, her støder han på forhindringer og prøvelser, og her får han også chancen for at høste store triumfer. Mange film har overtaget dette fortælletekniske princip med at etablere to forskellige miljøer - et hjemmemiljø med stabile menneskelige relationer og så et udemiljø, hvor der lurer ukendte forhindrer og farer, men hvor hovedpersonen samtidig får mulighed for at udvikle sig og komme til nye erkendelser.

Filmiske virkemidler Vi taler oftest om handlingen og personerne og glemmer ofte, at hvert eneste lille element - indstilling, kamerabevægelse, klip, lyd osv. - er nøje overvejet og tilrettelagt, så vi får en ganske særlig oplevelse i biografen.

Arbejdet med de filmiske virkemidler handler om at skabe en bevidsthed om disse ting og give eleverne begreber og sprog til at håndtere det.

Når man skal analysere en film, er det vigtigt at kende de ord og begreber, man bruger i filmverdenen. Man må have et sprog for alle de små detaljer, der tilsammen udgør filmoplevelsen, ellers er man kun i stand til at konstatere, om en film er god eller dårlig. For at kunne gå i dybden og sige, hvad der gør en film spændende, og hvorfor netop den scene fungerer, må vi kende filmsproget. Det kræver tid at lære, men når man begynder at studere filmsproget, vil man hurtigt opdage, at man får meget mere ud af at se film. Man bliver opmærksom på mange flere detaljer og kan virkelig nyde, når en film er mesterligt skruet sammen.

Billedbeskæring / Indstillinger: Den afstand der er til motivet – Det supertotale bilede viser motivet i sin helhed, hvorimod det ultranære viser detaljer. (f.eks. ansigter) I filmsprog taler man ofte om følgende indstillinger som de mest almindelige: • Supertotal Denne beskæring af billedet bruger instruktøren ofte for at etablere det miljø, vores personer bevæger sig i. Personerne kan befinde sig i byen, på havnen, på landet etc.

• Total Ligesom supertotalen er totalen ofte brugt til etableringsscener og åbningsscener. Instruktøren viser nogle

Kortfilm i udskolingen

•

•

•

•

Dansk

af filmens personer beskåret lige over hovedet og ved fødderne i det miljø, hvor filmen foregår. Begge beskæringer bruges også ofte, når vi bevæger os fra en til en anden sekvens.

Halvtotal I halvtotal er personerne ofte skåret lige over hovedet og under knæene. Vi har stadig en del af omgivelserne med, men er nu så tæt på vores personer, at de betydningsmæssigt så at sige har overtaget billedet. Halvtotaler bruges ofte i actionscener og samtalesituationer.

Halvnær Er en typisk beskæring i dialogscener. Omgivelserne er næsten helt væk og vil ikke forstyrre samtalen.

Personerne er typisk skåret lige over hovedet og ved hofterne.

Nær Omgivelserne er i denne beskæring helt væk. Vi ser kun personens hoved. Ofte anvender instruktøren nærbilledet, når der er tale om intense situationer eller dialoger, hvor der er noget på spil. I nær afslører personerne ofte psykologiske træk i øjne eller mimik.

Ultranær/close-up Ved denne beskæring ser vi kun dele af ansigtet. Det er detaljen, der er interessant og som instruktøren ønsker at fremhæve.

Scener og sekvenser: Scene: En scene består af en række af indstillinger, der er klippet sammen til et handlingsforløb, der foregår det samme sted og ikke springer i tid.

Sekvens: En sekvens består af flere scener, der tilsammen danner et afsnit i filmens handling. I en sekvens kan handling godt foregå over længere tid og vidt forskellige steder.

Det, der afgør, hvorvidt der er tale om den samme eller forskellige scener i en film, er tidens, rummets og handlingens enhed. Hvis ikke alle tre enheder overholdes, har vi en ny scene.

En scene kan vare fra få sekunder til mange minutter. Der kan være tale om, at en af personerne i filmen blot krydser en vej til for eksempel en meget lang dialogscene på mange minutter.

• Tiden giver næsten sig selv. Hvilket år er vi i? Er det morgen, dag, aften eller nat? Springer vi fra fortid til nutid til fremtid?

• Rummet er spørgsmålet om, hvor vi er. Er det entreen, er det stuen, i en bil, på stranden, er det udenfor eller indenfor?

• Scenen indeholder en afgrænset handling (som regel modsat den enkelte indstilling).

Klipning og kamerabevægelser: Klipningen kan bruges til at skabe stemning i en film – hurtig klipning kan give indtryk af et hektisk forløb, mens lange klip giver en mere rolig og dvælende stemning.

Overordnet er der fem typer af klipning: 1. Kontinuitets-klipning (usynlig klipning).

Når man ser en film skal man ikke lægge mærke til det tekniske. Man skal føres ind i filmens verden uden at blive forvirret over handlingen og miste orienteringen/kontinuiteten i filmen. En almindelig form for kontinuitetsklipning er at klippe i "bevægelses- eller blikretningen". Hvis vi f.eks. ser en person, der kigger op, vil vi acceptere, at næste billede viser, hvad personen ser.

2. Montage-klipning (synlig klipning) Her er det netop meningen, at publikum skal bemærke klipningen og selv finde en logik i hvorfor, der klippes mellem disse to billeder. F.eks. Mand – Pistol = mord. Klipningen stammer tilbage fra 20'erne, hvor store russiske instruktører som Eisenstein udviklede stilen. Med musikvideoerne har klippeteknikken fået en renæssance.

3. Analogi-klip eller match-cut Klip mellem ting i billedet, der matcher, og som derved skaber den accepterede overgang mellem to miljøer, der

Kortfilm i udskolingen

Dansk

ellers vil modarbejde hinanden (fra skoleklasse til kirkegården f.eks.). En måde at gøre det på er at klippe mellem to billeder, hvor publikum på begge billeder naturligt ville kigge på samme bestemte punkt i billedet. Dermed accepterer de umærkeligt klippet. Man kan også forestille sig at der klippes i form – altså at der klippes mellem ringe i vand til et rundt vejskilt.

En variation er at klippe i lyd – enten ved at man hører en brandalarm og så klipper til et sengebord med et ringende vækkeur. Eller man lader en lyd fra næste scene starte i slutningen af den foregående – altså inden det konkrete klip – og på den måde accepterer man overgangen (en variant er at klippe i dialogen, hvor der måske stilles et spørgsmål og hvor det naturlige svar bliver givet i en helt anden sammenhæng et helt andet sted.)

4. Krydsklipning Man overholder kontinuiteten i tid og sted, men klipper mellem to sideløbende handlinger. Det bruges typisk i action-scener, hvor helten måske er på vej et sted i byen, mens bussen uden chauffør drøner mod det ufærdige brobyggeri et andet sted. Når han det? – klipningen skaber forbindelsen og lader os være med to steder på en gang.

5. Parallel-klipning Overholder ikke kontinuiteten, men viser forskellige handlinger forskellige steder uden at de direkte har noget med hinanden at gøre. Det kan være en måde at beskrive et eller flere miljøer på.

Kameraet kan bevæges på følgende måder: •

Panorering (kameraet drejes horisontalt / vandret)

•

Tiltning (kameraet føres vertikalt / oppefra og ned eller omvendt)

•

Travelling (kameraet følger noget i bevægelse med samme hastighed – f.eks. ved siden af en bil i fart) Vognen, man kører kameraet på, kaldes en dolly - og en dolly bruges også som betegnelse for en kamerakørsel.

•

Håndholdt (kameraet ”ryster” lidt, fordi det ikke er placeret på et stativ – kendt fra dogme-film) Når man bruger håndholdt kamera, har man langt større frihed til at bevæge kameraet på alle mulige måder og kombinere de forskellige bevægelser.

•

Zoom: En bevægelse i kameraets optik. Tilskueren oplever det, som om man nærmer sig eller bevæger sig bort fra billedets motiv.

Desuden anvendes klipning mellem fokus og defokus: Skarpe billeder – uskarpe/ slørede billeder.

Overblænding betyder at to eller flere billeder lægges oveni hinanden.

Synsvinkel: Når vi taler om synsvinklen, handler det om, hvor kameraet er placeret i forhold til motivet. Eftersom kameraet fungerer som tilskuerens øjne, har synsvinklen stor betydning for den måde, vi oplever filmen på.

En person set ovenfra virker mindre, og dermed mindre magtfuld, hvorimod en person set nedefra virker stor og magtfuld.

•

Normalperspektiv: Motivet i øjenhøjde med tilskuer

•

Frøperspektiv: Motivet set nedefra

•

Fugleperspektiv: Motivet set ovenfra

Kortfilm i udskolingen

Dansk

•

Objektivt kamera: Kameraet fungerer som vores - tilskuerens - 'øje', der betragter filmens personer etc.

•

Subjektivt kamera: Kameraet viser, hvad en af filmens personer ser, dvs. vi ser gennem karakterens øjne. Det kan eksempelvis være at vores hovedperson vågner efter at være blevet slået ned og ser slørede skikkelser omkring sig.

Lyd: Lyden er i høj grad med til at styre vores oplevelse af filmen og spiller en betydelig rolle i forførelsen af tilskueren. Filmlyden - inklusive underlægningsmusikken - slipper ofte forbi tilskuerens analytiske bevidsthed og påvirker på et ubevidst, følelsesmæssigt plan. Det gør lyden til et meget effektivt manipulationsmiddel.

Den er med til at forstærke vores oplevelse af situationen, uanset om det er opbygning af spænding, humoristisk, sørgeligt mv.

-

Synkron lyd: Den lyd der følges med billedet. F.eks. tale og effektlyde.

Asynkron lyd: Lyd der ikke er en del af billedet. F.eks. underlægningsmusik, over-voice og dåselatter.

Grundlæggende har en filminstruktør fire lyd-typer at arbejde med i forbindelse med billederne: 3. 1. Reallyden – den lyd, der passer til scenes billeder, og som kan være optaget sammen med billederne, men også være lagt på efterfølgende.

4. 2. Effektlyde – en lyd, der som regel lægges på efter filmen er optaget og som skal enten forstærke særlige lyde, som publikum gerne skulle blive ekstra opmærksomme på, eller til at forstærke billederne (typisk slag og spark i et slagsmål) 5. 3. Menneskestemmen, som kan bruges på forskellig måde – enten som en fortæller, der ligger henover billederne ”over-voice”(og fortæller os hvad vi ser eller hvad karaktererne tænker, eller som supplerer billederne for at give os en særlig opfattelse af hvad vi ser), som karakterernes stemmer, når de siger deres replikker.

6. 4. Underlægningsmusik – stammer ikke fra reallyden, men er lagt på efterfølgende for at give publikum en særlig oplevelse ved billederne. Underlægningsmusik er utroligt effektiv til at bestemme, hvordan vi opfatter en filmscene.

Rekvisitter: Film benytter sig ofte af meget tydelige og visuelt markante tegn - og ofte er det meget håndgribelige ting eller rekvisitter, der kommer til at spille en nøglerolle. Det gør det nemmere helt konkret for tilskueren at følge med i handlingen. Man kan indimellem nærmest tale om, at rekvisitten kommer til at spille en selvstændig "rolle" i filmen, fordi en betydelig del af historien handler om personernes forhold til denne genstand.

Steder: Intet er tilfældigt på film, og det gælder også de omgivelser, en scene udspiller sig i. Eftersom filmen er et visuelt medie spiller stedet en stor rolle. En nøgen hospitalsgang, en mørk gyde, en solbeskinnet eng - stedet, lyset og stemningen har en vældig indvirkning på vores oplevelse af en scene. En instruktør vil ofte forsøge at styre vores oplevelse og associationer i en bestemt retning, f.eks. vil de fleste mennesker opleve, at klart definerede rum giver en følelse af overblik, mens labyrintiske steder - måske oven i købet med spejle eller mørke kroge - kan øge fornemmelse af forvirring.

Nydelsen ved at få fortalt en god historie kan blive suppleret med en æstetisk nydelse ved at se handlingen udspillet i smukke landskaber eller designerindrettede hjem. Filmen kan få tilføjet en pirrende, eksotisk kvalitet ved at foregå i fortiden, fremtiden, eller i et land eller miljø, der er fremmed for tilskueren. Men der kan også ligge en kvalitet i, at filmen foregår et sted, der er kendt af tilskueren og dermed vækker genkendelsens glæde.

Kortfilm i udskolingen

Dansk

Farver og lys: Ligesom i billedanalyse er det vigtigt at lægge mærke til alle former for virkemidler. Udover anvendelse af symbolik kan anvendelse af f.eks. farver og lys spille en vigtig rolle.

Farvevalget er vigtigt for instruktører, når de skal få publikum til at opfatte en film, som de har til hensigt. Vi har nemlig alle en opfattelse af farver, og de sætter os i en særlig stemning, når vi præsenteres for dem.

Rød f.eks. er en aktiv og påtrængende farve. De fleste forbinder den med enten fare eller kærlighed, selv om en amerikansk undersøgelse rent faktisk viste, at hospitalsansatte forbinder farven rød med rask – formentlig fordi døde mennesker mister den røde nuance i ansigtet. Eksemplet understreger den risiko, som enhver instruktør løber, når der sættes farver – det er ikke sikkert, at alle opfatter farver på samme måde.

Farven grøn er f.eks. er symbol på liv og vækst – i nogle nuancer. I andre kan den være symbolet på forfald (mug og alger f.eks.). Generelt er grøn dog en positiv farve, som forbindes med balance og harmoni, og grøn er som bekendt også håbets farve. Grøn er også profeten Muhammeds farve og derfor en hellig farve inden for Islam.

Farvernes symbolværdi Hvad kan man lægge af betydning i de farver, som instruktøren har valgt til de enkelte scener?

Det kan være svært at afgøre præcist, hvad de enkelte farver symboliserer, dels har de ofte flere betydninger, dels er de kulturbestemte og dels afhænger det af den sammenhæng, de optræder i.

Lad os se på, hvad farverne generelt kan symbolisere: Hvid står for eksempel for renhed, fornuft, uskyld, kyskhed, modtagelighed, blidhed og lethed. Dominerer hvid billedet kan det også betyde sårbarhed, naivitet, utilstrækkelighed, hjælpeløshed, tomhed og ubeslutsomhed Sort står for eksempel for død, sorg, melankoli, depression og angst. Sort kan stå for destruktion, manipulation, autoritet, tungsind, overdreven pessimisme og magtmisbrug.

Gul kan symbolisere lys, varme, det positive, munterhed, optimisme, nyskabelse, rationalitet og arbejdsomhed.

Gul kan modsat også betyde falskhed, påtrængenhed, overdrivelse, egoisme, sarkasme og kritik.

Grøn står blandt andet for ungdom, vår, håb, følsomhed, harmoni, ansvarsfølelse, medfølelse og omsorgsfuldhed.

Grøn kan desuden symbolisere umodenhed, kølighed, jalousi, tryghedssøgende, misundelse, selvopofrende med trang til at spille martyr.

Blå kan symbolisere det tillidsvækkende, det rolige, det neddæmpede, det kreative, det forsigtige, det selvkontrollerende og det stabile. Blå kan også stå for det deprimerende, det melankolske, det kølige, det stivsindede og det kritiske.

Rød kan symbolisere seksualitet, kærlighed, lidenskab, udadvendthed, energi og det impulsive. Rød kan også betyde blod, selvoptagethed, aggressivitet, hidsighed og dominans.

Kortfilm i udskolingen

Dansk

Kuppet Til læreren (7 minutter. Dansk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten www.filmstriben.dk.

Se filmen Fire unge mænd sidder i en bil ved en jernbaneoverskæring og venter på, at toget skal køre forbi. De er anspændte. Den ene pudser sin ring. Føreren smiler nervøst. Toget bliver ved. "Det er da fucking utroligt," siger manden til venstre for føreren. "Det var dét, jeg sagde: Vi skulle have taget Grenåvej," svarer manden på bagsædet. De tænder for radioen og lukker sidevinduet op. Men toget bliver ved og ved. Luften er tung af anspændelse. En bil kører op ved siden af dem. Toget fortsætter. Nervøsiteten stiger. Endelig er toget forbi, og mændene finder pistoler frem, trækker nylonstrømper over hovedet og speeder op.

Dramaturgi De har travlt, de er stressede, pressede, der er meget på spil - rigtig meget. Og så, lige da det skal til at gå løs, bliver alting sat på pause, og de må vente...og vente...og vente på at verdens længste togstamme får snøvlet sig forbi, tung og gungrende i en uendelighed. Hvad gør de? Eksploderer? Bryder sammen? Vender om? Eller venter tålmodigt?

Denne kortfilm bryder med alle klassiske fortælletraditioner og er netop derfor så original. Filmen vandt den danske CloseUp kortfilmkonkurrencen 2000 og har senere vundet flere priser på filmfestivaler rundt om i verden.

Selv om Kuppet ikke følger de almindelige mønstre, kan man godt få noget ud af at analysere den ud fra berettermodellens traditionelle dramaturgiske opbygning. Generelt må man sige, at filmens mangel på ydre handling sætter skub i vores forventninger. Hvis man kigger på berettermodellen, rummer filmen et langt anslag, der sætter en masse forventninger i gang, men filmen slutter så, netop som vi forventer en uddybning. Filmen kunne meget vel fungere som anslaget til en spillefilm, hvor vi efterfølgende fik et tilbageblik, der fortalte forhistorien om de fire mænd og det kup, de nu skal i gang med. Med dette anslag ville vi næppe være i tvivl om, at kuppet vil gå galt.

Hovedpersonerne Dramaet i denne film ligger i høj grad i pauserne, der skaber forventninger hos os. Eftersom vi sidder og venter på, at noget skal ske, skærpes vores opmærksomhed, og vi opdager, at der jo faktisk sker små, men væsentlige ting imellem de fire mænd i bilen. Mens anspændtheden stiger, træder de hver især i karakter. Vi lærer dem lidt at kende og kan skelne dem fra hinanden. Der er lederen bag rattet, som føler sig ansvarlig for problemet med denne uforudsete forhindring, toget. Der er den bagkloge, der selvfølgelig hele tiden har sagt, at de skulle have taget Grenåvej. Der er den nervøse nybegynder, som ikke ænser meget andet end sin egen nervøsitet; her fornemmer vi tydeligt et sind, der ikke kan klare mosten. Og endelig er der den tavse, som roligt, men opmærksomt er til stede; her er én, vi forestiller os kan komme til at spille en nøglerolle.

Konflikten i dette drama er ikke, om de klarer selve kuppet, men om de klarer den mentale udfordring, det er at bevare roen, når de støder på den forhindring, toget udgør. Og inden for denne konflikts ramme indeholder filmen alligevel et forløb med optrapning, klimaks og forløsning. Udfordringen består i at håndtere sin nervøsitet, og en af dem klarer det ikke. Da den monotone musik i radioen genererer den nervøst anlagte type, må han slukke og åbne vinduet. Her bliver han imidlertid konfronteret med en uventet overraskelse i form af en fremmed chauffør i en fremmed bil, der spiller den samme musik. Og her må vores mand give op, han ruller vinduet op igen, tydeligvis mentalt slået ud. De andre kigger undersøgende på ham. Han klarede den ikke. Selve udleveringen af våbnene er i forhold til denne konflikt en udtoning, for nu er toget kørt forbi, men det er en udtoning, der giver bange anelser for forløbet af selve kuppet. Når han ikke kunne håndtere den lille udfordring, hvordan vil han så håndtere den store?

Denne lillebitte film, der udspiller sig på en location og indeholder tre forskellige replikker, rummer alligevel et mentalt drama. Ligesom i den berømte åbningsscene i Sergio Leones Once Upon a Time in the West (1968), som Kuppet angiveligt er inspireret af, bliver vores nysgerrighed og fantasi pirret, selv om der stort set intet sker.

Kortfilm i udskolingen

Dansk

Virkemidler En række rekvisitter spiller vigtige roller i opbygningen af den anspændte stemning. Ringen der pudses. Uret, den ene af fyrene nervøst leger med. Den monotone musik og radioen. Og selvfølgelig den uendelig lange togstamme, der fastholder de fire mænd - og os - i den afventende situation.

Kuppet Til Eleven

(7 minutter. Dansk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten www.filmstriben.dk.

Se filmen - du skal anvende dit UNI-login 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Se filmen.

Giv et bud på filmens dramaturgi og tema.

Se filmen igen og beskriv udviklingen af den nervøse stemnings dramaturgi samt de fire mænd.

Diskuter de forventninger man har, mens man ser filmen, og hvilken effekt det giver, at her er så lange pauser og så afdæmpet en handling.

Hvilke rekvisitter er der anvendt?

Klarer de mon kuppet? Begrund dit svar.

Betragt filmen som anslaget til en spillefilm. Hvilken slags film ville det så være (hvilken genre), og hvordan forestiller du dig, at handlingen vil udvikle sig, og hvordan vil det gå personerne?

Tage en afsluttende snak om filmens tema. Hvad vil den fortælle os, og lykkes det? Er Kuppet en god historie? Begrund.

Kortfilm i udskolingen

Dansk

Livets vand Til læreren (14 minutter. New Zealand) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten www.filmstriben.dk.

Se filmen Catherine ankommer til en fornem restaurant med et selskab og får den ære at udvælge personen, som skal stå for aftenens underholdning. Smigret udpeger hun en ung mand, der efterfølgende bliver lukket ned i en stor akvarielignende tank. Da tanken langsomt fyldes med vand, går det op for Catherine, at manden skal dø. Desperat forsøger hun at få ham lukket ud, men bliver forhindret i det. Til slut stikker hun tjeneren ned og smadrer akvariet. Manden overlever med nød og næppe, og de andre gæster bryder ud i spontan applaus.

Hovedpersonens dilemma Catherine vil bare ud og have en hyggelig aften - og pludselig står hun helt ufrivillig i rollen som bøddel. Hun bliver hvirvlet ind i et spil, hvis regler hun ikke kender, og træder ind i verden, hvor de, som hun troede var hendes allierede, pludselig viser sig at være modstandere.

Livets vand er en vældig dramatisk fortælling. Presset på vores heltinde er enormt: Først presses hun til at vælge et "offer", så presses hun af mandens blik på hende, og endelig presses hun af omgivelsernes modstand, da hun vil befri ham - et pres der ender med at være fysisk, da tjenerens hænder klemmer om hendes hals og er ved at kvæle hende. Slutningen markeres med "anti-pres", idet hun smadrer akvariet, og glasvæggen giver efter for vandets tryk. Da vandet og manden vælter ud i hele restauranten er det, som om der bliver prikket hul på en ballon. Øjeblikkets kaos bliver den endelige spændingsudløsning; vi får - om man så må sige - slået koldt vand i blodet.

Filmen placerer sin hovedkarakter i et mareridtsagtigt dilemma. Catherine, der jo ikke vil slå manden i badekåben ihjel, gør hvad hun kan for at redde hans liv, men for at nå dette mål slår hun tjeneren ihjel. Filmens slutning opleves umiddelbart som befriende, da "offeret" fra vandet kommer til bevidsthed, men Catherine er ikke desto mindre blevet det, hun prøvede at undgå, nemlig morder. Når gæsterne omkring hende begynder at klappe, er det måske, fordi Catherine imod sin vilje gjorde det morderiske show endnu mere spektakulært og underholdende end planlagt.

Dramaturgi Filmen er temmelig klassisk i sin opbygning, og berettermodellen er velegnet til at få overblik over handlingen: Anslag: En markant dyster og skæbnesvanger musik spiller en stor rolle i anslaget. Den starter allerede under forteksterne og forsætter, da billederne viser de festklædte mennesker, der ankommer til restauranten.

Præsentation: Vi bliver introduceret for Catherine, der er inviteret ud af et par, sandsynligvis hendes foresatte på jobbet. Det er en meget fin restaurant, med udsøgt mad, levende musik og underholdning.

Uddybning: Ind kommer nu fire personer i badekåbe, og Catherine skal vælge en af dem til underholdningen. Hun vælger den unge mand, der træder op i den store akvarielignende tank. Låget lukkes og låses. Der begynder at løbe vand i tanken. Både Catherine og vi er i tvivl: Hvad skal der ske med ham?

Point of no return: Det øjeblik, hvor det går endelig op for Catherine, at det er meningen, manden skal drukne. Skal hun gøre noget ved det? Eller skal hun blive siddende og se til?

Kortfilm i udskolingen

Dansk

Konfliktoptrapning: Catherine protesterer; hun vil befri den unge mand i tanken. Hun har en diskussion med kvinden, hun er på restaurant med, der vil overbevise hende om at lade manden dø. Men Catherine giver ikke op. Hun griber til handling. I første omgang stoppes hun af tjeneren, men det lykkes hende at stikke ham ned med en kniv.

Klimaks: Hun slår hul på glasset, så den unge mand og vandet fosser ud. Efter et åndeløst øjeblik viser det sig, at han har overlevet.

Udtoning: Vi havde måske forventet, at nogle ville kaste sig over hende, men det går lige modsat.

Gæsterne klapper og nikker anerkendende af den underholdende forestilling. Musikken spiller igen, og gæsterne går tilbage til maden. Det er interessant at se på, hvordan udtoningen giver historiens klimaks og pointe en overraskende og betydningsfuld drejning. Den umiddelbare konflikt går helt konkret på den unge mand i vandtanken. Og da vi opdager, at han overlever, er denne konflikt forløst. Vi har nået klimaks. Det lykkedes Catherine at befri ham i tide. Men da gæsterne klapper, bliver vi gjort opmærksomme på, at konflikten blot har taget en ny vending, nemlig at Catherine i sine bestræbelser på at redde manden har leveret et underholdende drab på en anden: Tjeneren. Historien har alligevel ikke en ren happy ending, men slutter delvis tragisk.

Virkemidler Livets vand er en kortfilm på grænsen af det surrealistiske og groteske. Vi er i et dekadent fornemt miljø, der med sin blanding af gæster i mørkt selskabstøj, restaurantens midt-1900-talsstil, Edith Piaf-sangen og de klassiske musikinstrumenter er vanskelig at tidsbestemme nærmere. Lyssætningen er ekstrem og meget langt fra det, man kunne kalde naturligt lys - her "males" med blå, rød, grøn, orange m.m. Det er med til at forstærke det surrealistiske præg og oplevelsen af karakterernes "kunstighed", deres og hele situationens umenneskelighed.

Der er lir i luften: Snakken om sex og nydelsen af mad blandes sammen, så det ene minder om det andet. Flirt og død er tæt forbundet, underholdning og koldblodigt mord bliver del af samme show. Via filmens klipning kommer ting, der ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, til at fremstå som forbundne. Det giver billederne og handlingen symbolske lag - og får tilskueren til at associere: Skal Catherines "leg" med manden ses i overført betydning? Vil filmen fortælle om menneskers leg med hinandens følelser, om at flirt og sex for nogle er ren underholdning, mens det for andre er ægte følelser og dermed dødelig alvor? Der er mange mulige tolkninger af den symbolladede fortælling.

Fotograferingen er med til at skabe en rolig stemning i begyndelsen og siden intensivere spændingen. F.eks. ser vi i starten primært det lille selskab i halvtotaler, men nu Catherine kommer under pres, rykker vi helt ind i nærbilleder. Det samme gælder for den unge mand i vandtanken. Efterhånden som tanken fyldes op, kommer vi tættere og tættere på hans ansigt. Der benyttes også subjektivt kamera, så vi kigger ud af glasruden i tanken, ud på de spisende gæster. Dermed ledes vi i retning af at identificere os med Catherine og manden, der er offer.

Musikken Musikken spiller en helt afgørende rolle for filmens stemninger og tempo. I starten er der tale om en forholdsvis almindelig ordveksling mellem gæsterne og tjeneren, men samtidig skaber musikken en ildevarslende stemning.

Hen ad vejen er det musikken, der markerer og understøtter handlingen og modsætningen mellem scener med henholdsvis munter selskabsstemning og skæbnesvanger overlevelseskamp. Der veksles mellem mange forskellige stilarter, og i nogle scener bliver den forvrænget skinger og arytmisk. I scenen, hvor den unge mand ligger livløst på gulvet, er der helt stille, hvilket står i stærk kontrast til resten af filmen og er med til at gøre scenen mere intens. Og det er, da musikken langsomt igen begynder at spille, at publikum kommer til sig selv igen og begynder at klappe.

Livets vand Til eleven

Kortfilm i udskolingen

Dansk

(14 minutter. New Zealand) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten www.filmstriben.dk.

Se filmen - du skal anvende dit UNI-login 1.

Se filmen.

2.

Se filmen igen mens du kortlægger filmens dramaturgi ved hjælp af berettermodellen.

3.

Drøft din berettermodel med et par andre elever. Vær især opmærksom på klimaks og udtoning og den måde udtoningen drejer filmens fokus væk fra konflikten med manden, der var ved at drukne, til den konflikt, der udspringer af, at Catherine alligevel leverede et underholdende mord imod sin vilje. Selv om en film har en konkret konfliktløsning, kan udtoningen give filmen en overraskende drejning eller anden pointe.

4.

Se uddybningen (den sekvens i filmen, hvor det langsomt går op for Catherine (og for os), at manden skal dø) igennem nogle gange, og vær opmærksom på brugen af filmiske virkemidler. Fokuser på brugen af musikken og på, hvordan billedbeskæring, lyssætning og klippehastighed bruges til at styre filmens stemning, henholdsvis intensivere og neddæmpe den. (Sekvensen starter, da tanken lukkes og låses i og slutter, da parret bekræfter, at det ikke er meningen, at han skal undslippe. Sekvensen varer lidt over to minutter.)

5.

Beskriv detaljeret brugen af filmiske virkemidler i denne sekvens og sæt fokus på, hvilken rolle sekvensen spiller i filmens samlede dramaturgi. Hvorfor har man valgt en mere ekspressiv brug af filmiske virkemidler i netop denne sekvens? Og hvilken rolle spiller det for den samlede filmoplevelse?

6.

Tag en afsluttende snak i din gruppe om filmens tema. Hvad vil den fortælle os, og lykkes det? Hvorfor hvorfor ikke?

GRÅVEJR Til læreren (22 minutter. Dansk) Se filmen på Internettet via abonnementstjenesten www.filmstriben.dk.

Se filmen På en motorvejsbro står en enlig mand med et reb. Han vil begå selvmord. Pludselig dukker en pige op på broen.

Idet hun springer, når manden at gribe fat i hende. Det viser sig, at pigen har kærestesorg, og manden er blevet fyret fra sit job som dyrepasser i zoo. De skiftes til at give hinanden opmuntring og gode grunde til ikke at begå selvmord - og skiftes til at afvise hinandens argumenter. Da de ser en lastbil nærme sig, bliver de mindet om,

Kortfilm i udskolingen

Dansk

hvad de er kommet for. Men lige da de skal til at kaste sig ud, stopper de. Så bliver de enige om at udskyde det og mødes i morgen - til en kop kaffe.

Hovedpersonerne Han er en pertentlig, velforberedt og samvittighedsfuld særling, hun er en impulsiv, følelsesstyret og lidt rå storbypige. De synes begge, de har en god grund til at gøre en ende på deres egen elendighed. Men til gengæld har de gode argumenter for, at den anden selvmordskandidat stadig har noget at leve for.

Gråvejr er en udpræget karakterbåren film. Det, som driver handlingen frem og skaber spændingen, er, at to temperamenter kommer i clinch i en tilspidset situation. Personernes udvikling ligger i, at de skal genfinde selvværd - dvs. de skal (ligesom vi, tilskuerne) opdage deres egne talenter. I løbet af filmen viser det sig, at dyrepasserens talent er, at han er god til at have med dyr at gøre, og pigens talent er - ironisk nok - at hun er så dygtig til udspring, at hun engang vandt en guldmedalje. Men mere indirekte fortæller filmen os, at de to personer også har andre evner: Dyrepasseren er ikke kun rar, hjælpsom og samvittighedsfuld over for dyr, men også over for mennesker, i dette tilfælde pigen, hvis liv han redder. Og pigens styrke er hendes livsstyrke, der blandt andet ytrer sig ved, at hun forholdsvis hurtigt kommer over øjeblikkets krise, og ved den nysgerrighed, der kommer op i hende, da hun ser dyrepasserens brev. Hendes styrke er også hendes beslutsomhed og mod - da hun i starten har valgt døden, kaster hun sig virkelig ud. Vi bliver klar over, at når hun sætter sig et mål, går hun efter det, så da hun i slutningen vælger livet, ved vi, at hun har viljestyrke til at komme igennem krisen.

Afvikling af konflikter Gråvejr er en film, hvor udviklingsperspektivet står i centrum. I løbet af filmens forholdsvis korte dialog udvikler de to mennesker sig fra at være potentielle selvmordere til at være glade, lidt pjattede og måske endda lidt småforelskede. Stemningen i henholdsvis anslaget og udtoningen illustrerer den udvikling, de to gennemgår i den mellemliggende dialog.

Omdrejningspunktet er den konflikt, der ligger i, at de to personer vil begå selvmord - og ikke vil lade hinanden gøre det. Men hvor mange film handler om udviklingen af konflikter, handler denne om afviklingen af konflikter.

Historien i Gråvejr kan inddeles i fem faser.

Anslag: Den ensomme mand på broen. Rebet med løkken. Den desperate pige kommer til. To selvmordere på en motorvejsbro.

Dialogens 1. fase: Han bliver blød på hendes vegne og forhindrer hende i at springe. Han lytter og viser omsorg og hjælper hende på vej til at få selvværdet tilbage.

Dialogens 2. fase: Nu er det hende, der har fået overskud til at vise omsorg. Hun får fat i brevet, går ind på hans problemer og opmuntrer ham.

Dialogens 3. fase: Da lastbilen nærmer sig i det fjerne, bliver de mindet om, hvorfor de er der og tager pludseligt aggressivt afstand til hinanden. De gør begge klart til at springe, men da det kommer til stykket, lader de være.

Udtoning: De vil gerne ud af selvmordssituationen, men uden at tabe ansigt. Pigen nøjes med at sige at hun vil vente til i morgen, og han tager løkken af. Han foreslår at tage kaffe med og dermed laver han næste dags selvmordsplan om til en blanding af hyggelig udflugt og stævnemøde. Hun er med på den og de skiltes lettede og forventningsfulde.

Virkemidler Filmens dialogscener bliver fortalt i et forholdsvis diskret og "lavmælt" filmsprog, men i enkelte scener bruges markante virkemidler. I en gennemgang af virkemidler kan man f.eks. gå ind på måden, den afgørende klimaksscene er filmet og formet ved hjælp af klip og lyd. Efter karakterernes skrig og den kraftige motorlyd er der stilhed, vi ser himlen, og langsomt blændes der over til de to hovedpersoner, så de et stykke tid hænger som transparente figurer på himlen. Sprang de? Er de blevet engle? Men overblændingen fortsætter, til vi er tilbage på broen, og vi bliver klar over, at de valgte ikke at springe.

Blandt de filmiske virkemidler i Gråvejr kan også nævnes anvendelsen af lys som stemningsskabende faktor - og måden det symboliseres i titlen. I det meste af filmen er det gråvejr (= depressiv tilstand) med et køligt, diffust og trist lys, men til slut bryder "solen" (en lampe med varmt lys) igennem og lægger et optimistisk, gyldent skær over karakterernes ansigter.

Kortfilm i udskolingen

Dansk

Rekvisitter Filmen har to nøglerekvisitter: rebet og brevet. Rebet spiller en vigtig rolle både som påmindelse om det alvorlige udgangspunkt, selvmordet (rebet hænger om halsen på ham under hele dialogen), og det har desuden en handlingsmæssig rolle, idet det stopper ham, da han vil forhindre hende i at læse brevet. Dermed kommer brevet ind i historien som rekvisit og danner basis for hendes forståelse af hans problem - og dermed basis for, at hun hjælper ham.

GRÅVEJR Til Eleven

(22 minutter. Dansk)

Arbejdsopgaver: •

Se filmen på www.filmstriben.dk. Du skal anvende dit UNI-login

•

Lav personkarakteristikker af de to hovedpersoner. Sæt fokus på udviklingsperspektivet. Hvilken udvikling gennemgår personerne - hvordan ser de på sig selv i starten af filmen og i slutningen? Hvilke argumenter giver de hinanden for at droppe selvmordet? Er de genkendelige som typer, eller er de lidt overdrevne og karikerede? Begrund.

• • • •

• •

•

Se filmen igen med fokus på dialogens faser. Inddel filmens dramaturgi i 5 faser (anslaget, tre dialogfaser og udtoningen).

Hvordan anvendes de filmiske virkemidler til at skabe stemning og spænding? Se de to scener, hvor karaktererne skal til at springe (i starten og til slut) og gennemgå, hvordan klipperytmen ændres og lyden stiger, og hvordan billedbeskæring og subjektiv synsvinkel anvendes til at gøre oplevelsen af øjeblikket mere intens.

Udarbejd en ”skudliste”, evt. som en regulær drejebog, der - indstilling for indstilling - viser opbygningen af den scene, hvor karaktererne skal til at springe til sidst, men alligevel lader være. Noter hvilke virkemidler der anvendes i hver indstilling. Diskuter herefter i fællesskab hvordan virkemidlerne understøtter det dramatiske klimaks og peger mod en forløsende optimistisk slutning.

Kortfilm i udskolingen

•

• •

Dansk

Diskuter hvorfor de to ikke begår selvmord til sidst, da lastbilen kommer. Giv jeres bud på hvilke tanker, der farer gennem karakterernes hoveder i det øjeblik, lastbilen nærmer sig og passerer samt i sekunderne bagefter. "Hvorfor sprang du ikke?" spørger pigen, og manden svarer: "Bilen skiftede bane." Hvorfor siger han det, og hvorfor taler de ikke mere om det?

Tag en afsluttende snak om filmens tema. Hvad vil den fortælle os og lykkes det? Hvorfor/hvorfor ikke?

Stil Til Læreren (6 minutter. Norsk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten www.filmstriben.dk.

Se filmen En dreng skal skrive en stil med overskriften "En dårlig dag". Han fortæller om en dag, han går en tur med sin hund. Den lægger en lort, som han pligtskyldigt samler op i en lille plasticposer. Men så lægger den en til og en til og bliver ved, til drengen løber tør for poser. Da han vil stikke af fra en lort, opdages han af en vred dame bag et vindue. Hun skælder ud, og han prøver at pakke lorten ind i sne. Men da en anden dreng i det samme rammer ham med en snebold i nakken, kaster han reflektorisk igen - og lorten havner på damens vindue.

Berettermodellen Der er dage, hvor alt går. Hvor man bare prøver at gøre alting, så godt man kan, og alligevel hagler ulykkerne ned over en. Ja, det kan gå så skævt, at det ender med at blive helt grotesk og tragikomisk - som det sker for vores hovedperson i Stil. Filmen er en lille rammefortælling. Rammen er en stileskrivning i skolen, men hovedhistorien foregår et andet sted. Rammefortælling giver os en forhåndsviden om hovedhistorien. Vi ved, vi skal se fortællingen om en dårlig dag - så dårlig, at den overgår alle andre i hovedpersonens liv.

Trods sin længde på kun seks minutter bevæger filmen sig gennem alle faser af berettermodellen: Anslaget er drengen, som sætter sig til at skrive. Under præsentationen følger vi drengen, der er ude at lufte sin hund.

Uddybningen kommer, da hunden lægger den første lort - og bliver ved til drengen løber tør for poser.

Point of no return er det øjeblik, hvor drengen skal til at stikke af fra lorten, men opdages af damen.

Under konfliktoptrapningen skraber hundelufteren sne sammen om lorten og samtidig kommer en ny aktør på banen - den fremmede dreng, som smider en snebold i nakken på hundelufteren.

Og så kommer klimaks - lorten på ruden. Vi må selv gætte os til konsekvenserne.

Men udtoningen, drengen der tungt rejser sig fra skolebordet og den uheldssvangre sorte kat, der krydser gulvet, giver os et præg. Der blev ballade.

Humor og virkemidler Den lille, humoristiske film er en leg med stumfilmgenren. Den er ordløs (bortset fra stilens titel, vi ser i håndskrift) og i stedet for tale spiller klavermusik rollen som stemningsskaber og forklarende "stemme" - klaveret akkompagnerer hovedpersonens humør og handlingens udvikling fra fredelig gåtur til dramatisk klimaks. Også visuelt lægger filmen sig op ad stumfilmen med bevidst klodsede klip og i (let tonet) sort/hvid. Kun det allersidste billede i drengens historie, af lorten på damens vindue, er i farver.

Humoren og spændingen omkring klimakset er også i typisk stumfilmstil. Da den fremmede dreng dukker op og giver sig til at gøre en snebold klar, sidder vi, tilskuerne, med en merviden både i forhold til den fremmede dreng og hundelufteren: Sidstnævnte ved, ikke at han snart får en snebold i nakken - og den fremmede ved ikke, at der

Kortfilm i udskolingen

Dansk

er en lort i hundelufterens snebold! Denne viden skaber forventning og dermed suspense: Hvad sker der, når hundelufteren smider sin snebold?

Noget af humoren i filmen opstår også via dens brud med stumfilmgenren. Musikken lægger op til stumfilmens traditionelle store skæbnedrama, mens billedsiden fortæller et nærmest latterligt lille hverdagsdrama om en hund, der bliver ved at skide - en kontrast, som kommer til at virke komisk. Der også en komisk-ulækker og genrebrydende effekt i filmens fokus på detaljer som f.eks. det, at man gang på gang ser, hvordan de nylavede lorte ligger og damper i sneen. Lortene er filmens centrale rekvisitter, der spiller en aktiv rolle i filmens klimaks.

Den sorte kat kan måske ikke kaldes en decideret rekvisit, men den spiller også en vigtig rolle. Den er et symbol på uheldet, og samtidig repræsenterer katten traditionelt en modsætning til hunden, der skabte alle problemerne.

Billedbeskæring Billedbeskæringen udvikler sig i løbet af filmen. I starten af gåturen er der flere rolige oversigtsbilleder blandt andet af det snedækkede landskab, men efterhånden som hovedpersonens irritation vokser, stiger antallet af halvtotaler og nærbilleder - af drengens ansigt, af hunden og dens lorte. Situationen bliver stadig mere presset. Vi kommer tættere og tættere på en reel konflikt.

Kortfilm i udskolingen

Dansk

Stil Til Eleven

(6 minutter. Norsk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten www.filmstriben.dk.

Se filmen – Du skal anvende dit UNI.login

Se filmen.

Forklar at det er en rammefortælling.

Se filmen igen, og analyser filmens dramatiske udvikling ud fra berettermodellen Sæt fokus på musik, lydeffekter og billedbeskæring. Se filmen igennem igen og a) beskriv udviklingen i musikken - hvilke tillægsord beskriver musikken i historiens forskellige faser? b) På hvilken måde bruges nærbilleder og klipperytme i forhold til spændingsoptrapningen? c) Snak om hundelorten som rekvisit. Hvad betyder den for handlingen i filmen, og hvordan "serveres" den visuelt? d) Se evt. filmen igen og diskuter undervejs brugen af virkemidler. Hvad betyder det for vores oplevelse, at den fortælles i stumfilmstil?

5. Diskuter humoren i filmen. Er den sjov? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor kommer vi nogle gange til at grine, når noget er rigtig ulækkert?

6. Tag en afsluttende snak om filmen. Hvad vil den fortælle os?

7. Fortæl om den værste dag, du har oplevet.

1.

2.

3.

4.

Kortfilm i udskolingen

Dansk

Dennis Se filmen Dennis på DVD eller på Youtube.

Dennis 2007 18 min.

Genre: drama Censur: tilladt for alle Synopsis: Da den indesluttede bodybuilder, Dennis, inviterer pigen Patricia ud at spise, bliver hans mor skuffet og såret. På trods af morens krav om at aflyse stævnemødet tager Dennis forventningsfuld af sted.

Credit: Instruktion: Mads Matthiesen. Manus: Mads Matthiesen og Martin Zandvliet. Producer: Jonas Bagger. Medvirkende: Kim Kold, Elsebeth Steentoft og Lykke Sand Michelsen.

Dramaturgi (handlingsopbygning) Man kan som udgangspunkt i arbejdet med personerne anvende den velkendte aktantmodel, der oprindeligt stammer fra eventyrforskningen.

Kortfilm i udskolingen

Dansk

1) Vis via modellen personernes relationer til hinanden, og udarbejd efterfølgende en udførlig

personkarakteristik af Dennis, men også gerne af flere af de øvrige personer (moderen, Patricia, veninderne og den fraværende far). Forklar hvilke fordomme vi forbinder med en person, som ser ud som Dennis.

2) Hvordan indledes filmen – hvad er første scene og hvilket indtryk får vi af Dennis?

3) Hvordan reagerer moderen, og hvilken følelse planter hun i Dennis, da han fortæller om sin aftale samme aften? Hvorfor fortæller han ikke sandheden om, hvad han skal?

4) Da de spiser sammen om aftenen, siger moderen, at hun synes, at Dennis har været meget i centeret for at træne. Hvad er hans forklaring på det, og tror I, at det er den rigtige grund?

5) Hvilke replikker får Dennis til at rejse sig fra bordet og gå sin vej? Hvorfor virker det, moderen siger, så provokerende på ham?

6) På restauranten spørger Patricia Dennis, om han bor alene. Hvorfor tror I han lyver?

7) Dennis drikker ikke alkohol – hvorfor ikke? Han vælger alligevel at drikke en alkoholsodavand til festen – hvorfor?

8) Hvordan reagerer pigerne på Dennis – hvordan opfatter de ham?

9) Hvordan har Dennis det, da pigerne beder ham vise sine muskler? Er der tegn på, at befinder sig godt i situationen?

10) Hvad sker der, da de to drenge ankommer til festen?

11) Hvorfor går Dennis?

12) Hvordan er stemningen, da han kommer hjem til sin mor? – hvad siger Dennis, og hvordan har han det? Hvad siger moderen?

13) Hvad viser slutningen om Dennis´ chance for at løsrive sig fra sin mor? Tror I nogensinde det lykkes ham – hvorfor / hvorfor ikke?

14) Dennis´ forsøg på at løsrive sig mislykkedes. Tror I, han tør gøre endnu et forsøg? Hvorfor / hvorfor ikke?

15) Hvordan tror I Dennis liv (barndom og ungdom) har været?

Beskuerens oplevelse af filmen er påvirket af de virkemidler, som filmen gør brug af: billedkomposition, synsvinkler, kameravinkler, perspektiver, klipning, lyd, lys og farveholdninger.

Billeder 1) Fra hvilket perspektiv fortælles historien?

2) Hvilke kameravinkler anvendes? Hvorfor?

Kortfilm i udskolingen

Dansk

3) Analysér et par scener (se dem evt. på Youtube) Hvad er der i forgrunden, mellemgrunden og i baggrunden?

(Typisk vil hovedpersonen eller hovedhandlingen befinde sig i forgrunden, mens mellemgrunden og baggrund danner kulissen og skaber en stemning eller kommer med supplerende oplysninger til billedfortællingen).

Hvilken billedbeskæring (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær) anvendes primært i scenen?

Hvilken betydning har billedbeskæringen for tilskuerens mulighed for selv at danne billeder eller udfylde de tomme pladser?

Hvilket billedperspektiv (normal-, fugle- og frøperspektiv) er brugt i scenen – og med hvilken virkning?

Lyd og farve Undersøg lydsiden og dens sammenhæng med billedsiden. Lydene opdeles normalt i reallyde, effektlyde, over-voice og musik (reallyd er de lyde, der stammer fra filmens handlingsunivers såsom fodtrin og trafikstøj – effektlyde lægges på efterfølgende såsom pistolskud – over-voice er en fortællerstemme som fortæller handlingen).

1) Hvilke lyde hører man?

2) Hvad er det for en sang, der bliver sunget? Hvad betyder teksten, og hvilken betydning har den for filmen? Hvem er Tolstoy? (find det på nettet) 3) Er farverne mørke eller lyse?

4) Hvilken betydning har det for beskuerens oplevelse af personer og handling?

Vurdering Hvilken historie fortæller filmen? Er det en film, vi kan bruge til noget – i så fald hvad? Hvad synes du om filmen?

Pin-up Til Læreren (8 minutter. Svensk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten www.filmstriben.dk.

Se filmen 1950'erne. Fatty er 13 år og har aldrig set en nøgen kvinde. Det har hans kammerater heller ikke. Ivrigt studerer de et mandeblads dobbeltside med en laber blondine kun iført guitar. Og så sker det. Boligblokkens nyindflyttede lejer, Berit, ikke bare ligner blondinen i bladet, hun er også indehaver af en guitar. Drengene må undersøge sagen

Kortfilm i udskolingen

Dansk

og får sig selv inviteret inden for hos Berit. Efter en nervepirrende stund i hendes sofa viser det sig, at hun er i Frelsens Hær og spiller salmer på sin guitar. Og dermed har Frelsens Hær fået et nyt medlem i Fatty.

Forventning som drivkraft Hvad nu hvis man finder ud af, at man er nabo til den skønneste sexkilling?! Det er denne fantastiske tanke, som driver vores hovedperson. På en gang skræmt og fascineret må han søge svar på, om det kan være sandt. Pin up er en humoristisk film, der rummer en gåde og emmer af forventning. Tilskuerens forventning til historien, de fem drenges konkrete forventninger til Berit, og den 13-åriges forventninger til livet og erotiske oplevelser i almindelighed.

En tilbagevendende replik er "Alting kan ske" og "Hvad som helst kan ske". Og selv om disse udsagn aldrig fremsættes som deciderede løfter, åbner de alligevel for en bevidsthed om, at der gemmer sig muligheder i det på overfladen pæne middelklassemiljø - muligheder, som kun fantasien sætter grænser for. Vi præsenteres ret hurtigt for noget, der kan pirre vores forestillingsevne, for denne Berit er virkelig dejlig; timeglasformet, sød og iført spadseredragt i lidenskabens farve, rød. Det er nemt at gå med på drengenes dagdrøm; filmen forfører os ved at ægge vores fantasi. Fra det øjeblik, vi er med på spøgen, bliver der lagt det ene spor ud efter det andet. Men vel at mærke spor med en stor usikkerhedsmargin. For det er ikke til at sige, om det virkelig er grænseoverskridende frække opfordringer, når Berit spørger Fatty, om han kan lide at fotografere, og om han vil se hendes billeder eller om det bare er helt uskyldig smalltalk.

Tvetydigheden skaber en vældig spænding, der bygger på, at vi kender drengenes projekt - og på vores viden om, at Berit ikke kender det. Vi er medvidende og bliver meddigtene: Vi gennemskuer, at der bag de små, næsten umærkelige trækninger i drengenes ansigter, da Berit siger, hun må klæde om, gemmer sig følelsesmæssige orkaner af ustyrlig nysgerrighed og renlivet rædsel. Vi er på én gang spændte med dem og morer os over dem.

Filmen holder os hen i uvidenhed, så længe det overhovedet er muligt - endnu længere end drengene, for de ser Berits "guitarkostume" før os.

Suspense Filmen opbygger vores forventninger ved hjælp af en række enkle virkemidler, og den er et godt eksempel på, at det ikke er den enkelte scene, men den måde scenerne lægger op til hinanden, der skaber forventningerne og selve dramaet. Spændingen indtræder i samme øjeblik vi - sammen med drengene - bliver opmærksomme på fællestrækkene mellem Berit og pigen på billedet. Herefter bygges der langsomt op trin for trin med enkle midler: Drengene lurer i træet, i lejligheden hænger guitaren på væggen lige bag Berit, hun er interesseret i fotografier og vil vise Fatty nogen fra albummet, persiennerne trækkes ned, så drengene i træet ikke kan se ind - de må ind i lejligheden, og her kommer de til at sidde på række som til en forestilling. Det er svært at få formuleret spørgsmålet til Berit, og da de endelig får spurgt, siger Berit, at hun ikke kan spille i det her tøj. Oog da hun endelig kommer ind, ser vi først et nærbillede af hendes hånd på dørhåndtaget, derefter et blik på drengene i sofaen og endelig igen et nærbillede af hendes hånd denne gang på guitaren. Alt er bygget op til det store klimaks.

Rekvisitter To revisitter spiller en særlig rolle for handlingen. Pinup-billedet med den guitarspillende kvinde præsenterer drengenes drøm og forventninger, og det er det, de har i baghovedet, når de spændt venter på Berits forestilling i lejligheden. Og selv om Fatty i filmens slutning glæder sig over at gå til frelsermøder med Berit, har han stadig billedet klæbet ind i sangbogen. Det er trods alt ikke kun bønner og salmesang, der driver ham.

Den anden centrale rekvisit er guitaren, for det er fra starten den, der kæder Berit sammen med pigen på billedet.

I lejligheden er guitaren hele tiden med i billedet lige bag Berit som en påmindelse, og det er guitarspillet, der står i centrum i det forløsende klimaks.

Betragterens rolle Pin up er en film om at betragte og fantasere. Vi betragter drengene, der betragter Berit, som betragter drengene.

Vi sidder måske linet op foran filmlærredet, ligesom drengene sidder linet op i Berits sofa. Vi kigger ind gennem tv-skærmens eller filmlærredets "vindue", ligesom drengene kigger ind ad Berits. Vi betragter et objekt fuld af mystik (for drengene er det Berit, for os er det historien, hvis slutning vi endnu ikke kender), og vi nyder

Kortfilm i udskolingen

Dansk

forførelsen og pirringen i dette mysterium, som aldrig udfoldes til fulde. For hvem ved, om ikke en pige fra Frelsens Hær kan have de mest overraskende fritidsinteresser? Så længe der er fantasi, kan mysterier leve videre.

•

Inden I ser filmen………

Giv en kort introduktion til filmen. Filmen foregår i halvtredserne, og det er en god idé med en lille forklaring om den tids børnevilkår - herunder lidt om tidens seksualmoral, pinup-billeder mv. En del elever vil formentlig ikke kende til Frelsens Hær, men lad være med at nævne noget om det inden filmen - det vil tage brodden af filmens klimaks. Til gengæld er det nok nødvendigt umiddelbart efter filmen at sikre sig, at alle ved, hvad Frelsens Hær er.

Pin-up Til eleven

(8 minutter. Svensk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten www.filmstriben.dk.

Se filmen • Se filmen og tal om handlingen i klassen.

•

Se filmen igen.

•

Sæt handlingen ind i berettermodellens syv faser og diskutér handlingens nøglepunkter

•

Beskriv hvordan filmen anvender suspense. (hvordan denne film opbygger vores forventninger)

Kortfilm i udskolingen

Dansk

•

Beskriv de vigtigste rekvisitter i filmen, og hvilken rolle de spiller for denne opbygning af forventninger.

•

Find spor og forventninger. Giv eksempler på spor i filmen og besvar: Hvilken betydning lægger drengene i sporene? Hvilken betydning lægger Berit i dem? Hvornår er vi (tilskuerne) i tvivl om sporenes betydning? Hvordan påvirker det vores forventninger?

•

Gense sekvensen i Berits lejlighed og se nærmere på, hvordan billedbeskæringen (dvs. brugen af nærbilleder, halvtotaler og totaler) bruges som spændingsopbyggende instrument. Hvad betyder det for vores oplevelse af klimaks (afsløringen af "guitarkostumet"), at vi kun ser små detaljer af Berit (som hendes hånd der åbner døren), mens vi ser drengenes reaktion i deres helhed (i totalbillede)?

•

Tag en afsluttende snak om filmens tema. Hvad vil den fortælle os og lykkes det? Hvorfor/hvorfor ikke?

•

Se evt. efterfølgende filmen ”Pæne patter” og sammenlign de to film i behandling af tema samt anvendelse af filmiske virkemidler og dramaturgi.

Til Læreren På Filmstriben finder du bl.a.…..

EMNE: (kultur/integration/bander/flygtninge)

• • •

Perker 28 min.

Bawke 16 min. – kan perspektiveres til ”Pelle Erobreren” Grisen 23 min.

EMNE: (barndom og venskab)

• • • • • • • •

Frederikke 19 min.

Pusling 25 min.

Pigen som holdt op med at lyve 33 min.

Små skred (gyser) 15 min.

Lille Lise (gyser) 19 min.

Aqualorius (gyser) 12 min.

Kikser 20 min. (om venskab) Mors dreng 38 min. (om svigt)

Kortfilm i udskolingen

•

Dansk

Lauges kat 14 min. (om venskab og forhold til dyr)

EMNE: (ungdom/teenagere/kærlighed)

• • • • •

Fucking 14 22 min.

Koma 25 min.

Højdeskræk 12 min. (præstationsangst) – kan perspektiveres til ”Eksamen” Café Hector 16 min. ( Life is a bitch 5 min. (kærlighed)

EMNE: (døden)

• •

Gråvejr 16 min 100 meter fri 3 min.

Du kan også finde dokumentarfilm:

• • • • • • • • • • • • •

De vilde unge Den første kærlighed Et hul i himlen (om forældre i fængsel) Lille voksen (om ansvar) Fuck hva´nice (om ungdomspension) Idas vilje(om ungdomspension) Ingen skal kalde mine forældre tabere(om ungdomspension) Sofies år (om ungdomspension) Johanna Yoanna (om mobning) Gud, hvor er det svært (om at tro eller ikke tro) Det går nok over (om homoseksualitet) Hvad rager det mig (om nynazisme) Verden i Danmark (om Danmark/kultur)

KORTFILM til prøven Til Eleven KRAV: • Filmen må ikke indeholde fremmedsprog – den skal være på dansk.

Kortfilm i udskolingen

Dansk

•

Filmen bør ikke vare mere en højst 15 min.

•

Du skal ud over filmen vælge et stykke tekst til højtlæsning.

•

Du skal aflevere filmen brændt på DVD + tekststykket + synopse i 2 eksemplarer (Husk også et eksemplar til dig selv).

GODE RÅD: • I filmen bør der både være en god historie og være anvendt filmiske virkemidler, således at der er noget at analysere på •

Vælg en film, du synes er interessant, og som siger dig noget

•

Brug de analysemodeller du har til kortfilm og prøv dig lidt frem, så du er sikker på, at du kan fylde hele tiden ud.

•

Du bør udvælge nogle klip, som underbygger din analyse, og som du vil vise til prøven.

På ”Filmstriben” findes rigtig mange kortfilm.

Vi har også Prøvepakke 1 og 2 på mediateket til henholdsvis A- og B-prøven.

Desuden er der flere film gemt på mediateket. Spørg din lærer eller Joan / Pernille.

Følgende film og mange flere kan også findes på Youtupe: Life is a bitch (Danish short movie) Eksamen Kom (Norwegian short movie)Der er ingen tale i denne film, og den er derfor tilladt.

100 m fri Change (aka. Forandring) Under bæltestedet Valgaften Little man Reklamer på YouTupe Naboerne Jeg er bare den logerende Manden der havde en grønthøster i hovedet

Analyse af film

Kortfilm i udskolingen

Dansk

1. Giv et kort referat af filmens handling – anvend gerne en model til at kortlægge filmens dramaturgi.

2 Giv en karakteristik af filmens vigtige personer: - karakteriser personerne, du vælger selv hvor mange personer du finder vigtige - generel beskrivelse: udseende, stil, fra hvilket miljø kommer personen m.m.

- positive og negative sider - beskriv deres forhold til hinanden – anvend f.eks. aktantmodel - beskriv deres rolle / udvikling / mål – anvend evt. kontraktmodel 3. Beskriv det miljø hvor historien foregår: - Giv en direkte beskrivelse af miljøet - Forsøg derefter at lave en tolkning af miljøet 4. Filmisk analyse: Herunder vælger du selv, hvad du finder relevant for din analyse, dette er forslag til hvad du kan komme ind på: - bruger filmen hurtige klip eller klippes der hovedsageligt mellem de enkelte scener - er der perspektiver der bruges oftere end andre: fugl, frø, normal - Er der personer som næsten altid vises i det samme perspektiv? Hvilke og hvorfor?

- er der synspunkter (ultra total, total, halvtotal, closeup, ultra-nær) som bruges oftere end andre? Er der personer, som næsten altid ses med det samme synspunkt? Hvilke og hvorfor?

- Er der scener hvor lys/skygge eller farver bruges på en særlig måde? Hvorfor?

- Hvilke scener har underlægningsmusik, og hvilken virkning har underlægningsmusikken?

- Hvordan er lyd ellers anvendt?

- Er der anvendt rekvisitter – hvilke og hvilken rolle spiller de?

5. Hvad er årsagen til de konflikter og modsætninger, som filmen viser?

- De direkte konflikter - De indirekte konflikter (tolkning) 6. Hvordan løses disse konflikter og modsætninger?

7. Hvordan opfatter du filmens budskab?

- Hvad er filmens budskab - Er det positivt eller negativt 8.

Perspektivering til andre fim med samme indhold, samme opbygning, samme tema eller noget helt andet.

9.

Personlig mening om filmen (naturligvis begrundet)