1 minute read

Trademark Living Udstillerportræt

På Formland Autumn vil livsstilsbrandet Trademark Living være til stede med to stande på messen. En stand i J-hallen og en stand i den nye outdoorhal.

”Vores stand i outdoorhallen bliver et supplement til vores normale messestand. Vi har meldt os til den nye outdoorhal, da vi synes, at det er et og spændende projekt, som vi gerne vil støtte op omkring. Vores stand i hal J1 er der, hvor vi virkelig tryller, så den vil vi ikke undvære,” fortæller Jan Thormann, som er ejer af Trademark Living.

Advertisement

Virksomheden er kendt for sin rustikke og unikke designstil, hvor der også er plads til kreativitet og skævheder.

”Vi er vores DNA, og vi vil være med til at sætte dagsordenen i interiørbranchen. Vores stil er ikke perfekt og poleret, for det er de mennesker, som udgør Trademark Living, heller ikke. Sammen har vi en passion for at skabe og genskabe produkter med historie og karakter, som tilfører personlighed til indretningen,” forklarer Jan Thormann og uddyber:

”Vi fokuserer på at give materialer nyt liv og omdanne dem til inspirerende møbler og indretningsgenstande. Ved siden af det, vi selv producerer, giver vi unikke genstande et frisk pust, så de kan leve videre i et nyt hjem.”

Spændende sortiment med krukker, bænke og planteborde

Hos Trademark Living ser de altid frem til Formlands to årlige messer, hvor virksomheden kan vise sortimentet frem og finde ny inspiration.

”Vi kan ganske enkelt ikke lade være med at være på Formland, for det er et helt særligt mødested, hvor vi kan komme i kontakt med nye og nuværende kunder såvel som vores kolleger i branchen. Et showroom har ikke de samme muligheder for at opbygge nye forbindelser, skabe opmærksomhed for vores brand og indsamle ny inspiration", siger Jan Thormann.

I den nye outdoorhal forventer Trademark Living at nå ud til en målgruppe, der er specifikt interesseret i udendørsindretning og livsstil.

”På Formland vil vi præsentere vores rustikke stil og vise, hvordan vores produkter kan skabe en unik atmosfære og karakter i udendørsrum. Derudover ser vi frem til at opleve og blive inspireret af de andre stande i outdoorhallen,” fortæller Jan Thormann og tilføjer:

”Op til messen har vi lavet et lille og spændende sortiment med krukker, bænke og planteborde, som man kan opleve i outdoorhallen.”

På spørgsmålet om, hvorvidt outdoor er et område hos Trademark Living, som de gerne vil fokusere endnu mere på fremover, lyder svaret:

”I Trademark Living bliver vi nok aldrig outdoorfreaks, men som sagt har vi en passion for at skabe, så hvem ved, hvad vi bliver inspireret til at skabe efter messen?”

Stand: M9572 / J7138

This article is from: