1 minute read
Aarhus Fashion Week
Lisbeth Kierkegaard og Mads Eriksen
Q&A med henholdsvis kommunikationsansvarlig og direktør hos Dypång Management, som arrangerer Aarhus Fashion Week.
Advertisement
Hvad kan udstillere og besøgende forvente af Aarhus Fashion Week?
Til Aarhus Fashion Week i august 2023 kan udstillerne og de besøgende forvente en fyldt messe. Der er altid en særlig stemning til sommerens Aarhus Fashion Week, hvor varmen og sommerenergien fylder de rustikke messelokaler. Alle stande er bookede, og vi kan høre, at vores udstillere allerede har mange aftaler i deres mødekalendere.
Hvad kendetegner Aarhus Fashion Week?
Fællesskab kendetegner Aarhus Fashion Week. Mange af vores udstillere har været med fra starten og har opbygget en relation til de øvrige udstillere, indkøbere og til os som arrangør. Det er derfor også i fællesskab med udstillerne, at vi sammen udvikler og optimerer Aarhus Fashion Week. Det, der adskiller os fra andre trendmesser, er netop atmosfæren. Efter indkøberne har været på diverse store trendmesser for at blive inspirerede, booker de møder med udstillerne til Aarhus Fashion Week og køber ind. Det er denne atmosfære, der netop er med til at skabe de værdifulde relationer og fællesskabet.
Hvad gør I for at tiltrække nye udstillere og nye besøgende?
Vi oplever stor opbakning og interesse for Aarhus Fashion Week. Som arrangør udarbejder vi vores eget markedsføringsmateriale til de sociale medier og til annoncer i relevante magasiner for at informere om, hvornår messen afholdes. Selve promoveringen sker i samarbejde med vores udstillere med et gensidigt ønske om at tiltrække mange besøgende. Udstillerne markedsfører også deres tilstedeværelse på Aarhus Fashion Week på deres egne kanaler, hvilket de er exceptionelt gode og professionelle til.
Fakta
Hvornår afholdes Herretøjsmessen: 30.-31. juli 2023
Hvornår afholdes Modemessen: 20.-22. august 2023
Hvor afholdes messerne: DGI Huset i Vejle