1 minute read
Minimalisme, maksimalisme og alt derimellem
SS 24 rummer den enkelte forbrugers forskellige valg i livet. Der er plads til at være præcis, som man er, hvad enten man er tilbageholdende og holder af det velkendte og det forudsigelige, eller om man er eventyrlysten og gerne vil ud at opleve verden med fokus på udvikling og spænding.
I skotrenden gives der forskellige muligheder for at vælge fodtøj efter den præference, som stemmer overens med de værdier og de behov, den enkelte har. Vi ser et bredt udvalg, som tager udgangspunkt i det klassiske og spænder fra det meget minimalistiske og nedtonede design over til et mere maksimalistisk og ekspressivt design. »
Advertisement
Hvide sneakers
Efter en tid med mange forandringer og ufrivillige pauser har den enkelte forbruger haft lejlighed til at stoppe op, mærke efter og finde ind til kernen af, hvad der er vigtigt og har værdi. Det nyfundne element af mening giver trang til at ytre sig på forskellig vis. Nogle vil gerne råbe højt og give deres mening til kende. Andre hviler i at omgive sig med ro og harmoni. De hvide sneakers finder vi i mange forskellige udgaver. Vi ser den helt enkle, monokromatiske udgave, og så ser vi forskellige muligheder for både at personliggøre udtrykket men også, hvor forskellige statements og ekspressive elementer er påført.
»
Lette loafers
Vi ser de lette loafers i mange forskellige udgaver. Både varianten, som let foldes sammen og får plads i tasken og ballerina-loafers, som er fleksible og behagelige om foden. De lette loafers adskiller sig fra de klassiske loafers ved at være fremstillet i lette materialer med tynd hæl og sål i modsætning til den tunge, chunky sål, vi også ser. Både materiale og design er let og nedtonet med et klassisk tvist. Dog med en variation, hvor det er muligt at bære skoen nærmest uden syninger og andre synlige detaljer, samtidig med at vi også ser brugen af spænder, lænker og anden dekoration. Udtrykket er overordnet minimalistisk.
»