5 Bygmester Solness – striden om Hilde Wangel Den konservative pressen var mer splittet i synet på Bygmester Solness enn når det gjaldt Hedda Gabler. Først ute var Alfred Sinding-Larsen (1839–1911) i Morgenbladet. Han var nå langt mer moderat i sin beskrivelse av kvinneskikkelsene enn i tilfellet Hedda Gabler. Da anmelderne skulle beskrive Hedda, ble hun hyppig karakteristert gjennom dyremetaforer. Rovdyrmetaforen var likevel mer nærliggende å bruke om Hilde Wangel, siden den jo faktisk forekom i stykket. Hilde spurte: «Og hvorfor ikke rovfugl! Hvorfor skulde jeg ikke gå på rov, jeg også? Ta’ det bytte, jeg har lyst til? Hvis jeg såsandt kan få kløerne i det da. Vinde bugt med det.»326 Likevel hisset ikke Sinding-Larsen seg opp over «rovdyrmoralen» i dramaet: Hilde – hvis Forkjærlighed for «det Spændende» ogsaa her er fremme, og som i sin Frihed fra alle Baand og i sin dristige Flugt ligner sig selv ved en vild Rovfugl – Hilde repræsenterer den hysteriske Menneskebeundring, der blindt hendriver sine Helte udover alle Rimelighedens Grændser og tiljubler dem selv i deres Fald.327 326 HIS 9, 327. 327 Bygmester Solness anmeldt av Alfred Sinding-Larsen. Morgenbladet 14.12. 1892.
– 113 –
