LEDELSE i
4 2010
UDVIKLING
TEMA
netværk/ sociale netværk
Jens lernø storm,
Microsoft danmark ”Mange kommercielle konsekvenser ved sociale medier…”
Netværkshaven
Lær at blive en god netværker ved at behandle dit netværk som en have.
Netværk er en del af kompetencestrategien
Fem skridt på vej mod en netværkskultur.
Fra en team coach’s dagbog – fra mig til vi…
Relationerne i teamet afgør teamproduktiviteten.
TIDSSKRIFT OM PERSONALELEDELSE • UDGIVET AF PID–PERSONALECHEFER I DANMARK
SCHJØLIN TRYK / 189260
VI SKABER UDVIKLING OG VÆKST PBJ er et konsulenthus med ekspertise i HR og løn. Vi udvikler og implementerer it-systemer, der styrker HR-processerne og lønhåndteringen. Vi fungerer som aktive sparringspartnere og hjælper vores kunder med at gøre
www.pbj.dk
Telefon: 43 62 74 00
HR og løn til en synlig og konkret del af den enkelte medarbejders hverdag. Vi er med andre ord virksomhedens strategiske samarbejdspartner på alle niveauer i organisationen.
lederen: netværk / sociale netværk
værdier i networking Netværk er det helt store på den organisatoriske dagsorden i dag. Med ”det rigtige” netværk kan man ofte få adgang til netop den nøgleperson og/eller ekspert, som man står og mangler til at udføre og måske styrke sit daglige arbejde. Det kan også være, at man via sit netværk bliver opmærksom på, at man mangler noget, som man ikke vidste, at man manglede. Netværk er med et moderne ord blevet en x-faktor på grund af, at det automatisk går på tværs af fag og brancher, hvilket ofte åbner op for et uudnyttet potentiale. Netværk Netværk går udover det at kende folk personligt. Når man taler netværk, er det i dag nærmest en selvfølge, at man kan bede andre om at bede nogle helt andre om hjælp - også uden at virke påtrængende. Resultatet er: jo flere jeg kender, jo større netværk, og ergo jo større mulighed er der for, at jeg kan få netop det, som jeg mangler. Det at søge efter den rette person ved at gå længere ud i ”yderkanterne” af ens netværk, er det, som nogen kalder ”six degree og Kevin Bacon effekten”. Så prøv at spørge dig selv engang i mellem ”how much bacon have I had today?”, altså underforstået har jeg brugt mit netværk helt ud. Sociale netværk ”The rational economic wo/man” vil sikkert ikke få så meget ud af sit netværk som en altruistisk networker på grund af, at der er et socialt aspekt i det at stå til rådighed for andre. Hvis man kun vil gøre andre en tjeneste i tilfælde af, at de kan gøre gengæld, så er det ikke sikkert, at andre vil søge tilbage til een igen, hvilket også automatisk
vil smitte af på resten af netværket. Det er dermed ikke altid nok at bede om tjenester i et netværk. Det forventes også, at man selv står til rådighed for at hjælpe andre – også selvom man måske ikke kender dem. For ét er, at man i netværket (måske…) kan huske navnene på folk, når man møder dem, men noget andet er det sociale aspekt. Hvis man opbygger en relation, eller bedre en stærk relation, vil der automatisk opstå mere tryghed, større åbenhed og endda også en bedre fælles forståelse, da man bedre kan relatere til hinanden såvel personligt som professionel. Du skal ikke mingle for at mingle At være selektiv i sin networking-proces er nødvendigt. For at være lidt realistisk, så kan man jo ikke stå til rådighed for gud og hver mand døgnet rundt. En måde, hvorpå man kan hæve kvaliteten af sit netværk, er, at man fokuserer på, hvem der kan være interessant for een selv, og så derefter i bedste Facebook stil ”tilføjer ham/hende som ven” i ens sociale arena. For hvis man tænker over det, er det ofte kvaliteten frem for kvantiteten, der er gældende. Så med disse ord er der lagt op til et blad med masser af perspektiver, som jeg håber, vil give dig en større indsigt i dette komplekse fænomen: netværk. God læsning.
Chairman Kim Staack Nielsen, HD PID–Personalechefer I Danmark
Ledelse i udvikling
nr. 4 2010
▪ Side 3
INDHOLD
2010
4
TEMA
06
Den sociale sladrehank
10
Netværkshaven
14
Netværk er en del af kompetence strategien
FORSIDE
Jens Lernø Storm, Microsoft Danmark
CHEFREDAKTØR
Cand. jur. Mette Nørlem mn@pid.dk
Cand. merc. Marie Dam Sørensen mds@pid.dk
18
Dorethe Nielsen dn@pid.dk
Fra en team coach’s dagbog – fra mig til vi…
20
Networking – hjælp til selvhjælp
For at få succes som networker skal du kunne udvælge de strategisk rigtige netværk og kunne håndtere den praktiske disciplin, det er at være en dygtig kontaktskaber og kommunikator.
03
Lederen
04
Indholdsfortegnelse
PID: info@pid.dk
24
Business Institute
TRYK
26
Erfaringsudveksling i en SAP-verden
Arco Grafisk A/S, Gemsevej 4, 7800 Skive ISSN 1901-9424
28
Kun få danske virksomheder er rustet til netværksalderen
31
Lægen – sundhed og forebyggelse
UDGIVER
32
PWC Spørgsmål om skat
34
Teknologisk Institut
36
Månedens værktøj
38
Den værdiskabende HR-konsulent
40
En dansker i udlandet / En udlænding i Danmark
43
Boganmeldelse
44
SEB Pension
45
Nyt om efteruddannelse
46
Klumme
ANNONCESALG
PID–Personalechefer I Danmark Brunbjergvej 10A, 8240 Risskov Tlf. 8621 6111 5. årgang Tidsskriftet ”Ledelse i Udvikling” udsendes som en del af medlemskabet af PID–Personalechefer I Danmark. Ledelse i Udvikling kan også købes særskilt som årsabonnement til en pris på kr. 396 excl. moms pr. år for 6 numre Ansvarshavende redaktør Chairman Kim Staack Nielsen, HD
Side 4
Husk på hvor nemt du netværker inden for de mere uformelle rammer og prøv så at overføre den fornemmelse i forhold til netværk, der drejer sig om dit arbejdsliv.
De underliggende strukturer i teamrelationerne har indflydelse på teamets interaktioner og adfærdsmønstre og dermed teamproduktiviteten.
LEDELSESPANEL I LEDELSE I UDVIKLING Professor Ph.D Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus Professor, dr. merc. Henrik Holt Larsen, Copenhagen Business School Direktør Bent Engelbrecht, Ankerhus A/S Cand. merc. Claus Hellman, Helmann hrs Advokat Helene Amsinck, Kromann Reumert Sociolog Emilia Van Hauen, Indalo Cand. jur. Mette Nørlem, PID–Personalechefer I Danmark
De sociale medier repræsenterer helt nye kommercielle udfordringer og dilemmaer, som fremtidens virksomheder er nødt til at indstille sig på og lære at håndtere.
At kunne dele viden er en kompetence, som skal kultiveres, hvis organisationen skal få det fulde udbytte af at sætte videndeling i system gennem netværk.
REDAKTION
GRAFISK DESIGNER
NETVÆRK/ SOCIALE NETVÆRK
▪ Ledelse i udvikling
nr. 4 2010
Værdibaseret ledelse – den ældste Vin på den nyeste flaske Af Peter Beyer
Denne bog tjener som en indføring i teorien bag værdibaseret ledelse, men bogen kan også bruges som en konkret guide til at implementere værdibaseret ledelse i en virksomhed eller organisation. Forfatteren fokuserer især på værdibaseret ledelse i forbindelse med fusions- og samarbejdsprocesser. Dermed er bogens indhold tilpasset den virkelighed, som mange private og en stor del af den offentlige sektor befinder sig i lige nu. Bogen er handlingsorienteret og lægger vægt på at beskrive den løbende proces, der skal sikre dybdeimplementering af værdierne, så de ikke ender som skueværdier, der kun tages frem ved særlige lejligheder. Nyt i 3. uDgave 3. udgave af værdibaseret ledelse er lettere omstruktureret samt opdateret med flere større afsnit, der blandt andet handler om: • værdibaseret ledelse i forbindelse med etablering og fastholdelse af organisatorisk samarbejde • Selvledelse, hvor forfatteren beskriver, hvordan man skal organisere og fordele opgaverne mellem de forskellige ledelsesniveauer, når man etablerer selvledelse • en case om en virksomhed, der har gennemført værdibaseret ledelse og selvledelse i praksis Bogen retter sig mod ledere – i både offentlige og private virksomheder – der arbejder aktivt med virksomhedsværdier og er ligeledes relevant for andre praktikere og teoretikere med interesse i værdibaseret ledelse. Bestil bogen på thomsonreuters.dk eller hos kundeservice på telefon 33 74 07 00 – tast 1. ISBN.NR.: 9788761928115 PRIS: kr. 296,- ekskl. moms
NYHED
UDgAVE: 3 /2010 SIDER: 234
Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S • NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • F: 33 12 16 36 • THOMSONREUTERS.DK
2310 Værdibaseret Ledelse_Ledelse i Udvikling (190x277).indd 1
31-05-2010 13:12:50
tema: netværk/ sociale netværk Den sociale sladrehank
Den sociale
sladrehank
De sociale medier er her for at blive, og de repræsenterer på mange måder helt nye kommercielle udfordringer og dilemmaer, som fremtidens virksomheder er nødt til at indstille sig på og lære at håndtere.
Af Jens Lernø Storm, direktør Consumer & Online, Microsoft Danmark
20.660.930 timer. Så mange timer bruger danskerne på Facebook hver eneste måned, og Facebook stjæler stadig mere af danskernes tid. Men brugen af sociale medier, som Facebook, er ikke et ubetinget positivt fænomen, mener direktør for Microsoft Consumer & Online, Jens Lernø Storm. Han påpeger de mange kommercielle konsekvenser ved brugen af sociale medier i arbejdslivet. Konsekvenser der let kan ramme både medarbejdere, virksomheden og kunderne.
og vigtigere at kunne skelne imellem, hvilke opdateringer der har privat karakter, og hvilke der har professionel relevans. Men spørgsmålet er, om man overhovedet kan skelne imellem professionel og privatsfæren i sociale medier. Dilemmaet består i, om medarbejdernes Facebook-holdninger udelukkende kan ses som deres private holdninger og om hvorvidt, der er grænser for, hvad eksempelvis ledende medarbejdere kan poste på deres Facebook-profil.
Sociale medier er blevet et tveægget sværd, der i den grad indebærer udfordringer ved at bruge det på arbejdspladsen. Det er eksempelvis en stor udfordring, at kunder og partnere kan stille spørgsmålstegn ved, hvad medarbejderne prioriterer. For Facebook sladrer altid om, hvilket valg medarbejderen træffer, og derfor er det en udfordring for virksomheden at håndtere, at medarbejderen foretager denne prioritering, når sociale medier bruges i arbejdstiden. For Facebook sladrer blandt andet om, hvornår medarbejderen er til stede og sidder foran sin computer og dermed også, hvornår medarbejderen burde være tilgængelig over for kunden. Og det kan skabe samarbejdsproblemer både på kort og på længere sigt.
Intet er hemmeligt på Facebook, selv om man kan forledes til at tro, at man deler noget i en tryg privatsfære, når man poster noget på sin ”private” væg. En god tommerfingerel er, at medarbejderen skal huske, at de beskeder, der er rettet mod venner og familie, altid risikerer at blive videresendt.
Medarbejdernes ytringsfrihed Fortidens Facebook-fadæser, såsom Venstres forhenværende pressekonsulent, Ditte Okman, har kun understreget, at den største udfordring er medarbejdernes private Facebook-opdateringer. Det er blevet vigtigere
Side 6
▪ Ledelse i udvikling
nr. 4 2010
Hvor nogle statusopdateringer kan være relativt harmløse, er andre mere kommercielt risikable. Især de opdateringer der konflikter med virksomhedens overordende strategi, hvor medarbejderne forholder sig meget kritiske til virksomhedens produkter og dermed løber en væsentlig kommerciel risiko, når kunder og partnere læser dem. For indhold på Internettet forsvinder som bekendt aldrig, og selv om medarbejderne forsøger at gøre deres indlæg anonyme, så vil deres udtalelser altid kunne findes online. Derfor må medarbejderen altid forvente, at chefen, kollegaen eller andre stakeholders før eller siden kigger over
tema: netværk/ sociale netværk
skulderen og læser med. Og jo mere medarbejderne og virksomheden er i medierne, desto større er risikoen for, at det, medarbejderen skriver, kan og vil blive brugt imod den ansatte eller virksomheden i en professionel kontekst.
Den kritiske gråzone Hvor både mindre og ubetydelige statusopdateringer og større mediesager som for eksempel Ditte Okmansagen repræsenterer yderpolerne, er det gråzonen, som især er meget kritisk. Dvs. de opdateringer, hvor
Ledelse i udvikling
nr. 4 2010
▪ Side 7
tema: netværk/ sociale netværk Den sociale sladrehank
medarbejderens private og profesionelle holdninger ikke kan adskilles og ser ud til at være smeltet helt sammen, når medarbejderen eksempelvis roser eller kritiserer egne eller konkurrentens produkter. Har virksomheden ikke en Facebook-strategi allerede, er det afgørende, at det kommunikeres klart ud i organisationen, at alle medarbejdere i teorien altid udtaler sig på virksomhedens vegne. Det gælder især ledende medarbejdere og direktionsmedlemmer, hvor deres eksterne kommunikation altid bør være afstemt med virksomhedens og frem for alt ikke bør være i direkte modstrid med virksomhedens grundlæggende værdier. Med Facebooks fremgang vinder Facebook-strategier mere og mere frem i dansk erhvervsliv, hvor virksomheder som eksempelvis sodavandsgiganten Coca Cola for længst har formuleret en Facebook-politik, der gælder for samtlige medarbejdere i virksomheden. Og den slags tiltag vil ikke blive færre i fremtiden. Tværtimod.
Differentieret kommunikationsansvar Uden en officiel kommunikeret Facebook-strategi bør omverdenen per definition betragte alle medarbejdere som en repræsentant for virksomheden. Derfor er virksomhedens øverste ledelse nødt til at vedtage og kommunikere ud i organisationen hvilke ledende medarbejdere f.eks. direktionsmedlemmer eller mellemledere, der især er omfattede af strategien. Loyalitet over for virksomhedens produkter Det skal fremgå tydeligt hvor stort et loyalitetshensyn, der forventes over for virksomhedens produkter og overordnede produktstrategi. Herudover skal det specificeres, i hvilken tone kunder, konkurrenten og konkurrentens produkter må omtales i sociale medier.
De sociale medier er her for at blive, og de repræsenterer på mange måder helt nye kommercielle udfordringer og dillemmaer, som fremtidens virksomheder er nødt til at indstille sig på og lære at håndtere.
Ytringsfrihed og retningslinier Medarbejdernes ytringsfrihed skal respekteres, men samtidig skal der opsættes retningslinier for medarbejderens ansvar over for virksomheden i relation til kunder, konkurrenter og produkter på alle niveauer i organisationen. Disse retningslinier skal omfatte alle ansatte uanset, om de taler på vegne af eller blot har reference til virksomheden. Her bør en af hovedreglerne i strategien være: Hvis du er i tvivl, så lad være med at poste.
Lynguiden – De vigtigste råd på vejen mod en Facebook-strategi
Tidsforbrug Strategien bør indeholde anbefalinger om medarbejdernes tidsforbrug på sociale medier i løbet af en arbejdsdag. ■
fakta om facebook
▪ Danskernes Facebook-forbrug er stærkt stigende, og de seneste tal fra Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) viser, at danskernes Facebook-forbrug er højere end nogensinde og formentlig ikke er toppet endnu. ▪ Over to millioner danskere er på Facebook. De bruger mere en 20 millioner timer på Facebook aktiviteter hver måned, og 47% er på Facebook hver dag. ▪ Facebook har mere en 400 millioner aktive brugere på verdensplan, og der skrives 1 milliard chatbeskeder om dagen. Kilde: FDIM og Facebook.com
Side 8
▪ Ledelse i udvikling
nr. 4 2010