3. Metode

Desværre gennemførte58% af eleverne på EUD GF2 i efteråret 2016 ikkederes 20 ugers grundforløb. Dette er en voldsom stigning i forhold til tidligere tal.2

Dette er selvsagt et stort fokusområde, da vi som skoleikke opfylder,hverken regeringens mål om gennemførsel af ungdomsuddannelser, eller vores egne mål, økonomiske som fastholdelsesmål.

Vores elever kommer med meget forskelligebaggrunde, både i forhold til alder, social baggrund, kulturog erfaring. I vores EUD klasser kan aldersspændet være fra 17-45+ år, hvilket har bådefordeleog mindre hensynsmæssige konsekvenser. Ved et typisk opstartsforløb, laver kontaktlæreren et klassespejl, som fordeler eleverne rundt i klassen, på tværs af alder, køn og baggrund, der opleves ofte en del modstand fra f.eks. en 39-årig mor til tre, med 10 års erhvervserfaring fra en fabrik, som skal sidde ved siden af en 18-årig, hvis største (og vigtigste) fokus er evt. at arbejde på en bar. Der opleves modstand fra begge sider, indtil de heldigvis ofte finder et fornuftigt samarbejdsleje, hvor de gør brug af hinandens kompetencer,f.eks. er de unge oftemere erfarne i at benytte elektroniske hjælpemidler og programmer, og de mere erfarne har et helt andet overblik og struktur i forhold til undervisningen og ikke mindst lektierne.

2.1 Problemformulering

Hvordan kan jeg bruge elevernes viden om egne læringsforudsætninger og motivation, til at skabe et læringsrum som understøtter deres gennemførsel?

For at blive klogere på, hvordan jeg i fremtiden vil kunne motivere og fastholde eleverne på EUD uddannelserne, således de gennemfører deres erhvervsuddannelse, har jeg brug for at få viden om, hvilke udfordringer eleverneoplever,og hvad der kan få dem til at blive på uddannelsen.

2 Sammenlignet med HGV og HGJ elever, da alderssammensætningen i denne klasse, bedst kan sammenlignes med en tidligere HG Voksen klasse.

Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP 6

Dette vil jeg undersøge viarapporter:”Uddannelse der motiverer”, ETU fra IBC, undervisningsevaluering, Herzberg´s test, personlige spørgeskemaersamt sidst,men ikke mindst,fokusgruppeinterview. I dette afsnit vil jeg kort præsentere mit undersøgelsesdesign, samt mine teorivalg.

3.1 Undersøgelsesdesign

Jegviltage udgangspunkt i den nyeste undersøgelse fra Aalborg universitet ”Uddannelse der motiverer -forsøg på forandring på ungdomsuddannelserne”, der siger noget om degenerelle tendenser på ungdomsuddannelser, både på de gymnasialeuddannelser og på EUD, som jeg selvfølgelig vil have mest fokus på.

Derefter vil jeg tage IBC´s egen elevtilfredshedsundersøgelse(ETU)med i betragtning, Ligesom jeg vil anvende en undervisningsevaluering fra mit eget fag afsætning.

Jeg vil derudover gerne teste klassen, hvor 58% faldt fra, via Herzbergs spørgeskema ”Kortlægning af motivation på arbejdet”, som jeg har ændret til ”kortlægning af motivation på uddannelsen”, for at kortlægge,hvad der motivererededem til at tage en uddannelse.

Samtidig vil jeg lavesamme test på vores nye EUD GF2 klasse, som vil være den klasse jeg bruger i min øvrige empiri, da fokus må være at få så mange muligeaf dem, til at gennemføre deres EUD.

Når jeg har analyseret svarene på spørgeskemaet, vil jeg lave et personligt og uddybende semistruktureret spørgeskema til klassen, for så at udvælge 2-3 elever jeg kan lave et kvalitativt interview med.

Sidst men ikke mindst, vil jeg invitere mine 4 kollegaer omkring klassen, til et fokusgruppeinterview, hvor jeg vil fremlægge resultaterne af de forskellige undersøgelser, for at sparre med dem, hvordan vi kan skabe en fælles platform for fastholdelse af elever.

Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP 7

3.2 Videnskabsteoretisk ståsted

Vi mennesker kan ikke forstå og forudsige alt, fordi verden er kompleks. Når man arbejder med videnskabsteori,handler det om, hvordan vi kan afgrænse, undersøge, dokumentere og frembringe pålidelig viden,om den verden vi lever i. Jeg arbejderinduktivt, fordi jeg observerer virkeligheden og supplerer med at indsamle kvalitative data, og bevæger mig hermed fra empiri til teori. Da jeg fortolker mine informanters livsverden, arbejder jeg hermeneutisk, idet jeg forsøger at begribe, forstå og tolke konteksten. Når jeg har valgt at arbejde ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv, er det fordi jeg finder det svært at adskille det jeg ser, fra den synsvinkel jeg iagttager fra.Der sker mange usikre ting i mødet mellem mennesker, og vi oplever verden ud fra den kontekst vi står i -lige nu. Når vores elever starter på GF2, skal de på 20 ugerindgå i nye sociale relationer med både andre elever og undervisere, gennemføre 5 fag på C-niveau,gennemføre to eksamener, finde en elevplads -alt imens de hver sin sociale baggrund.

3.3 Teori

Somudgangspunkt forventer jeg, at læserenkender de forskellige teoretikerejeg har valgt, hvorfor jeg ikke vil beskrive teorierne med mange ord, men derimod beskrive, hvorfor jeg har valgt at arbejdemed netop dissei forhold til mit spørgsmål iproblemformuleringen. Teorierne vil selvfølgelig blive udfoldet omkring analysen.

3.3.1 Jan Tønnesvang

Jeg har valgt at arbejde med Jan Tønnevangs teoriom vitaliseringsmodellen, fordi den giver en god forståelse for, hvad elevernes situation er, hvad dekan have med i deres baggage, samt betydningen heraf og hvor man kan sætte ind, for at få skabt balance i deres liv.

3.3.2. Knud Illeris

Jeg har valgt at benytte Knud Illeris læringstrekant, da den definerer min indgriben, som en del af det sociale aspekt. Denne læringsmodel får det indre psykologisk/kognitive læringsaspekt til at fremstå tydeligt. I forhold til min problemformulering, har jeg brug for at være bevidst om, hvor der evt. kan være barrierer for læring, og hvordan de kan opløses.

Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP 8

3.3.3. Hilbert Meyer

Hilbert Meyers model er god, fordi den medtager elementer,der gavnerbåde det faglige, det kognitiveog det sociale og giver derfor mulighed for at eleverne kan tilegne sig metodekompetencer, der giver handlemuligheder. Jeg har valgt at inddrage den, når jeg efterat have kortlagt hvilke faktorer der påvirker elevernes læring,skal skabe en fælles platform, sammen med mit team, der gerne skal motivere eleverne til at gennemføre deres uddannelse.

3.3.4. Svend Brinkmann

Jeghar valgt at inddrage Svend Brinkmann, da han sætter fokus på den samfundsudvikling der sker, specielt i forhold til udviklingen i antallet af diagnoser og de konsekvenser det kan have forde ungeog for samfundet.

3.3.5. Herzbergs 2-faktorteori

Alle mennesker har nogle grundlæggende medfødte behov, og destræber mod selvrealisering, altså at udfordre sig selv.Hvis de basale behov er opfyldt, er der grundlag for at skabe motivation. Grunden til at jeg har inddraget det er, at eleverne ved at se deres testresultater, ofte er i stand til at reflektere over, hvad der er vigtigt for dem, men også hvad der kunne være mulige udviklingspunkter.

3.3.6. Axel Honneth

Honneth beskriver i sin anerkendelsesteori, hvordan de tre forskellige anerkendelsesfærer påvirker individet og vigtigheden i, at de alle gennemleves, for at få et fuldt realiseret liv. Selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse er lige vigtige,og grunden til jeg medtager teorien er, at skolen spiller en stor rolle i den del af anerkendelsen, der foregår igennem relationer til gruppen, fællesskabet og samfundet.

3.3.7. Lave og Wenger

Når eleverne starter på en ny uddannelse, i en ny klasse, er de allerede i gang med den proces, Lave og Wenger kalder en legitim perifer deltagelse. For at sikre trivsel og gennemførsel er det vigtigt at de får en fornemmelse af, at blive en fuldgyldig deltager i en sociokulturel praksis, og på den måde indgå i et praksisfællesskab, hvorfor jeg finder den vigtig at inddrage i forhold til fastholdelse af elever.De skiftende deltagerbaner er en del af deres identitetsudvikling.

Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP 9