4. Empiri

3.3.8. Edgar Schein

Grunden til at jeg tager kulturforståelse med, er i forhold til at vi på IBC, ligesom i alle andre virksomhederhar en kultur, som vi bevidst eller ubevidst bruger som rettesnor i vores tilgang til elever og hinanden. Denne kan og skal udfordres i forhold til,at vi gerne skal have skabt en fælles platform i vores team, med det fælles mål at få flere elever til at gennemføre deres uddannelse.

Her vil jeg opremsebåde de primære data, som jeg selv har fremstillet til undersøgelsen, og de sekundære som jeg har fundet relevante at inddrage. Jeg har valgt ikke at beskrive dem i dette afsnit, men derimodi analysedelen. De data jeg behandler i min analyse er følgende:

4.1 Forskningsprojekt ”Uddannelse der motiverer”

Primo 2017, udkom et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet ”Uddannelse der motiverer -forsøg på forandring på ungdomsuddannelserne” (Katznelson, m. fl. 2017, 10). Forskningsprojektet er blevet til parallelt med at både erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser,har været genstand for løbende politiske forhandlinger. Projektet beskriver tendenser i relation til uddannelserne, hvor der er kommet stigende fokus på karakterer og præstationer, det der kaldes ”performancekultur”.

4.2 Elevtrivselsundersøgelse 2016, EUD/EUX, IBC

På IBC bliver der hvert år lavet en benchmarkingrapport3, som har tilformål at måle IBC´s tre afdelinger i forhold til hinanden. PåIBC i Kolding,i 2016,deltog 78,6% af eleverne i målingen.

4.3 Undervisningsevaluering 2016, EUD GF2A16, IBC

Som underviser på IBC EUD/EUX, bliver der hvert semester udtrukket en klasse og dermed et fag, som man skal evaluere sin undervisning i. Min evaluering i efteråret 2016, var tilfældigvis

3 Bilag 1, EUD/EUX Elevtrivselsundersøgelse 2016 Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP 10

i EUD GF2A16, hvorfor jeg finder det relevant at medtage denne evaluering i min undersøgelse4. Svarprocenten den pågældende dag var 86,7%.

4.4 Herzbergs ”Kortlægning af motivation på uddannelsen, EUD GF2A16

Mit udgangspunkt var, at jeg ville teste den klasse, hvor 58% faldt fra, via Herzbergs spørgeskema ”Kortlægning af motivation på arbejdet”5, som jeg har ændret til ”kortlægning af motivation på uddannesen” -men jeg har måtte konstatere,at det ikke var muligt at få nok svar tilbage, til at undersøgelsen blev valid.Der var kun 10,7% af eleverne der svarede, hvorfor jeg harvalgt ikke at medtage resultatet i min empiri.

4.5 Herzbergs ”Kortlægning af motivation på uddannelsen, EUD GF2J17

Som en del af min empiri, udleverede jeg spørgeskemaet til den nye EUD GF2 klasse (fremover EUDGF2J17), som jeg vil bruge i alle mine undersøgelser, med fokus på at få så mange som muligt til at gennemføre. Svarprocenten var 94,4%, hvilket sikrer enhøj validitet.

4.6 Personlige spørgeskemaer, EUD GF2J17

Som opfølgning på, hvilke motivationsfaktorer, der ifølge Herzbergs to-faktorteori var vigtigst for eleverne, udformede jeg et personligt semistruktureret spørgeskema6, som eleverne udfyldte på nettet via SurveyXact. De elever der var til stede, den dag, udgør en svarprocent på 94,3%.

4.7 Personlige interview, EUD GF2J17

Eleverne har stort set alle benyttet sig af muligheden for at uddybe deres svar i de personlige spørgeskemaer, hvorfor jeg valgte ikke at uddybe dem med personlige interview, da jeg følte jeg havde fyldestgørende svar,jeg kunnearbejde videre med.7

4 Bilag 2, Undervisningsevaluering, EUD GF2A16 5 Bilag 3, Herzbergs spørgeskema, ”Kortlægning af motivation på uddannelsen” 6 Bilag 4, Personligt spørgeskema udformet i SurveyXact 7 Bilag 5, Analyse, personligt spørgeskema EUD GF2J17 Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP 11