6. Konklusion

kunne belyse, at det tab af anerkendelse respondenterne beskriver som underkendelse og degradering kan føre til social død (Nørgaard, 2005).

5 . 4 V a l g a f f o k u s Ved gennemlytning af interviewet, og i arbejdet med analysen bliver det tydeligt for mig, at der såvel som der er ligheder i respondenternes opfattelser også er uenigheder eller forskelle. Antagelsesvist kan disse forskelle være kontekstafhængige og i høj grad knyttet til kulturen på den enkelte arbejdsplads. Et andet kulturteoretisk fokus, der havde taget højde for respondenternes baggrund ville givetvis havde ændret forståelsen af de forskellige opfattelser de har af f.eks. muligheden for at dele viden og kompetencer med hinanden. Det ligger også nogle udtalelser der kan påpege på organisatoriske udfordringer. Disse ligger udenfor mit kompetenceniveau, men jeg kan i egen organisation gøre opmærksom på, hvorledes kursisterne oplever opbakningen til kompetenceudvikling i eget regi, hvilket bør italesætte ved fremtidige samarbejdsaftaler med kommuner.

I d e t t e a f s n i t v i l j e g s v a r e p å p r o b l e m f o r m u l e r i n g e n: ”H v o r d a n k a n j e g v ær e m e d t i l a t s k a b e e n k u r s u s m o d e l , h v o r i n d d r a g e l s e a f k u r s i s t e r n e s e r fa r i n g e r m e d t i l a t g i v e d e m f o r s t å e l s e f o r k u r s e t s f o r m å l , s å d e m o t i v e r e s f o r a t æn d r e d e r e s f a g l i g e r o l l e ? ” -s a m t k o mm e m e d e t b u d p å e n k u r s u s m o d e l

Det, der i denne opgave bliver svaret på problemformuleringen er ikke entydig, men kan give mig nogle indikationer. Jeg kan konkludere, at respondenterne bekræfter min antagelse om, at de ofte ikke kender formålet med, at de bliver sendt på kompetenceudvikling og at det i sig selv afgjort gør noget ved deres motivation. Jeg mener også, at mine fund peger på, at der er usikkerhed om fagrollen. De ved ret beset ikke, om de har en fremtid som faggruppe. Denne usikkerhed kan være med til at skabe en angstmotivation for at ændre fagrolle, det italesætter de gentagende gange når de kredser om, hvorvidt det er strategisk rigtig at uddanne sig til assistent. Opgaven har dog givet mig en retning i, hvor der med fordel kan sættes ind. Der bør arbejdes målrettet på, at kursisterne får kendskab til formålet. Da respondenterne desværre ikke, til trods for gentagende opfordringer til, at komme med ønsker og forslag om ændringer i før-fasen, kommer med de vise sten, så tænker jeg, det er et fællesudviklingsarbejde mellem skole og praksis. 2 ting

21

kommer dog til udtryk som ønsker fra respondenterne. For det første, at teamlederen kan italesætte formålet for dem og for det andet, at komme flere af sted på kursus fra samme arbejdsplads. Der ligger et betydeligt arbejde i, at forventningsafstemme med bestilleren af kurser, så kursister i det mindste ved, hvorfor de skal deltage i kompetenceudvikling. Den del, jeg umiddelbart tænker, at jeg som underviser kan forbedre for at højne motivation gennem at inddrage kursisternes erfaringer vil jeg give et bud på med Bjarne Wahlgrens nedenstående model. Vi kunne som opstart på et kursus lade kursisterne tale om emnet ud fra, hvad de allerede ved og hvilke udfordringer der er forbundet hermed så de dermed får italesat deres eget erfaringsgrundlag som en forudsætning for dels at arbejde målrettet med kompetence og dels for at underviseren kan ramme niveauet for læringens start. Metodisk kunne det gøres gennem, at lade dem interviewe hinanden to og to om deres egne erfaringer. Dernæst går makkerparret på to sammen med yderligere to kursister og vælger nu vælger de i fællesskab de udfordringer de har erfaring for fylder mest. På modellen tredje lag knytter underviseren an med det han/hun vurderer kursisterne savner af viden. På fjerde niveau, der kan betragtes som færdighedsniveauet kan kursisten anvende det lærte og har dermed øget sin kompetence.

Figur 3 Wahlgren(2015):Pædagogiske perspektiver på voksenrettet erhvervsuddannelse (Se Link)

22