Konklusion

Eleven her har altså opnået et vidensniveau på EUD, der kan bruges to niveauer over EUD’en.Det er tankevækkende set i et kvalificeringsperspektiv.

Som et lille kuriosum kan nævnes, at fornyelsen i1996:

”…handelsskolerne mulighed for at tilbyde individuelt tilrettelagte delkompetenceforløb for bogligt svare elever (og de faglige udvalg kunne udvikle regulerede delkompetenceuddannelser). Hverken skolerne eller de faglige udvalg har benyttet sig af mulighederne. Til gengæld har skolerne (for at tilgodese de bogligt stærke elevers ønsker) tradition for, at mange elever afslutter grundfag på C-niveau. Reformen giver mulighed for, at eleverne kan nå højere niveauer, og der i skoleåret 2000/2001 elever, der afslutter fag på B-niveau, nemlig erhvervsøkonomi, engelsk, afsætning og tysk.”81

Dette handler om grunduddannelsen -men det peger alligevel på en modvilje til at lave særlige forløb for de svage elever - mens en tendens til at skrue niveauet op, år der bliver mulighed for det.

Akademisering indebærer 3delprocesser –den første er”søgen mod teoretisk viden” 82, og jeg har påvist en række tegn på denne form for akademisering på kontoruddannelsen offentlig administration. Først og fremmest i den afsluttende prøve ”fagprøven”. Skønt opgaven tilbage i 1996 beskrives som en praktisk opgave –lægges der på samme tid optil inddragelse af teori–mere om det senere. Jeg har desuden vist et eksempel på undervisningsmålfra undervisningen i ”Økonomi”; måleneer fagligt indholdstunge –undervisningen er centreret omkring generelle og abstrakte begreber, og evalueringsformen er en multiplechoice-test –dvs. at eleverne bliver målt på, om de kan huske og skelne begrebernefra hinanden. Der er langt mellem undervisningens indhold og den praksis eleven skal anvende sin viden i. Den anden delproces i akademisering er ”søgen mod videnskabelighed og evidens”. I fagprøven skal eleven indsamle og bearbejde data samtanalysere og tolke disse data i forhold til teori. Der er forventninger om validitet i data og analyse og en sammenhæng i hele opgaven. Skønt eleven ikke nødvendigvis inddrager videnskabelig viden (det kan også være mere redskabspræget teori) så er arbejdsmetoden stadigpræget af en videnskabelig tankegang fx om redelighed i dataindsamling, metode, analyse og dokumentation.

81 Fornyelsen af de merkantile uddannelser i 1996 til Reform 2000 og udviklingstendenser (Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 12, 2002) 82 Rasmussen, s. 13 og 14

Slutteligt har jeg gennemgået et konkret undervisningsforløb om blandt andet forandringsprocesser –her undervises eleverne i videnskabeligt baseret organisationsteori –her se vi altså også en ”søgen mod teoretisk viden”. Jeg har ligeledes påvist en række strukturer som peger på blandt andet dentredje delproces i akademiseringen; standardisering (organisering i formelt uddannelsessystem, hvorved den ikke-formelle og uformelle læring professionsmæssigt bliver uinteressant”)83”De mange skoleuger, skolernes store indflydelse på mål, indhold, tilrettelæggelse og afsluttende prøve –er alt sammen strukturer, der understøtter og tildeler magt til det formelle uddannelsessystem. Samtidig har vi en lærergruppe hvis praksiserfaring er enten begrænset eller forældet.Og som bringer deres egen undervisningstradition fra fx universitetet med ind i undervisningen. Efter således at have påvist, at der på min uddannelse sker en akademisering –og at denne både understøttes af strukturer og kulturer –er spørgsmålet nu, om denne akademisering –som hænger tæt sammen med -et mere eller mindre italesat -ønske om at professionalisereeleverneså rent faktisk også kvalificerereleverne. Det vil jeg diskutere udfra nedenstående model84:

Figur 5 Uden titel (Rasmussen, 2014)

Jeg oplever, at vi som underviserepå en erhvervsuddannelse har et ønske om, at eleven via undervisningen lærer noget; udvikler ny viden og færdigheder og bliver i stand til at tænke og arbejdet mere kvalificeret. Altså et ønske om en kvalificering af eleverne:“Egenskab, evne eller erfaring som er nødvendig for at kunne udføre en bestemt opgave eller varetage et bestemt arbejde.”85

Men noget tyder på, at vi har haft en intention yderligere –nemlig at professionalisere. Det er mere eller mindre italesat, men der ligger for en del af underviserne et ønske om at styrke og fremtidssikre vores elevers faggruppe –de statslige og kommunale HK’ere. Vi har i årevis sagt til hinanden, at det var godt med et højt fagligt niveau, og at det med sammenhængen til praktikken ikke var detvigtigste–de

83 Ibid 84 Rasmussen, s. 54 85 Den danske ordbog